Skip to main content

Full text of "Leonora Christina Ulfeldt's "Jammersminde" En egenhaendig skuldring af hendes fangenskab i Blaataarn i aaren- 1663-1685, udgivet efter det originale haandskrift i grev J. Waldstein Wartembergs eje af Soph. Birket Smith. Med et forord af hs. excellence grev Johan Waldstein Wartemberg"

See other formats 


-  -%^  : 


G^ 


▼  A:; 


f>^ 


-v^ 


rt--- 


i^.  / 


•*»^- 


.  4/ 


-^^^izv* 


c^-:^ 


'^^^i 


ft*Kf:< 


^^r 

/■ 

c.<> 

C.r 

^c 

^J^ 

^v-  -     ^ 

/^n^r 


S:^^ 


% 

>^ 

^^a-gf. — ■■ 

,.— 

'-  -T^-^sX^-   - 

b^  >/ 

'^VcV  ■ 

^-- 


'^^^ 


^%^- 


&m 


-•v     I 


-^    H^ 


^'- 


«r^" 


\^^^ 


%i^ 


■^  ,*■,*■/  -* 


1% 


^^^^^^^Cr 


'r.-,_' 


■4*->,-. 


^i^    ^ 

:/  # 


_^  C:^ 


CC 


^^ 


Digitized  by  the  Internet  Archive 

in  2009  with  funding  from 

Optario  Council  of  University  Libraries 


http://www.archive.org/details/leonorachristinaOOulfe 


(EFler  Ori^inalmalenet  i  GrtvWaldslei 


IWlégner&KiltendorffMuhlnsl 


C^ldendalske  Boghandels  l'Wla^ 


LEONORA  CHRISTINA  ULFELDT^ 

JAllERS-lIIDE". 


EN    EGENHÆNDIG   SKILDRING 

AF 

HENDES  FANGENSKAB  I  BLAATAARN  I  AARENE  1663-1685, 

UDGIVET 

EFTER  DET  ORIGINALE  HAANDSKRIFT  I  GREV  J.  WALDSTEIN  WAETEMBEKGS  EJE 

AF 

SOPH.    BIRKET    SMITH, 

Assistent  ved  Universitetsbibliotheket. 

MED    ET    FOROED 

AF 

HS.  EXCELLENCE  GREV  JOHAN  WALDSTEIN  WARTEMBERQ, 

Hs.  apostol.  Majest.  virkelige  Kæmmerér  og  Gehejmeraad  etc  etc. 


KJØBENHAVN. 

rORLAGT  AF  DEN  GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  (F.  HEGEL). 


THIELES    BOGTRYKKERI. 


1869. 


DL 


Als  ich  im  Sommer  des  Jahres  1858  auf  der  Insel  Fuh- 
nen,  unweit  des  Sclilosses  Egeskov,  in  dem  Dorfkirchlein 
zu  Quærndrup  die  Gråber  meiuer  dånischen  Ahnen  des 
Stammes  Ulfeld  besuchte,  fasste  ich  den  Entscliluss,  mei- 
ner  trommen  Ahnfrau  Leonora  Christinas  Andenken 
—  des  Enkels  Pflicht  erfiillend  —  zii  ehren  durch  Ver- 
ofifenthchimg  jenes  autographen  Manuskriptes ,  das  in  mei- 
nes  seligen  Vaters  Erbschaft  auf  mich  gelangte. 

BekanntUch  hatte  der  Letzte  des  månnUchen  Stammes 
Ulfeld,  Ihrer  Majeståt  Kaiserin  Maria  Theresias  Hof-  und 
Staatskanzlcr,  nur  zwei  Tochter.  Sie  waren  vermåhlt,  die 
eine,  Elisabeth,  mit  Georg  Christ.  Grafen  Wald- 
stein,  die  jiingere  mit  Grafen  Thun. 

In  besonderer  Zuneigung  fiir  ihren  jiingeren  Sohn 
Emanuel,  meinen  sel.  Vater,  hatte  meine  Grossmutter 
Alles,  was  Ulfeldische  Andenken  waren,  meinem  Vater 
erbUch  iiberlassen,  und  so  kam  auf  mich  das  Manuskript, 
das  ich  liiemit  in  Folge  mehrfacher  Aufforderung  —  auch 
hohen  Ortes  —  durch  die  kundige  Beihiilfe  des  Herrn 
Soph.  Birket  Smith  der  Offentlichkeit  tibergebe,  in  direkter 
Desceudeuz  uach  ihrem  Vater: 

»Corfitz,  des  heil.  Romischen  Reichs  Grafen  von 

Ulleld,    Herrn   der   Herrschaften  Koltz-Jenikau,   Hof 

A* 


IV 

Kazof,  Brodlich,  Odaslowitz,  und  des  Lehnes  Zinltsch, 
Ritter  des  goldenen  Vliesses,  Obrist  Erbland  Silber 
Kåmmerer  in  Bolimen,  Ihr.  kais.  kon.  Majestat  Caroli 
VI.  wie  auch  Ihr.  kais.  Eomischen  und  konigl.  auch  zu 
Hungarn  und  Bohmen  etc.  Majest.  Grossbotschafter 
bei  der  Ottomannisclien  Pforte ,  hernach  Hof-  und 
Staatskanzler ,  beeidetem  Geheinien  Rath  und  erstem 
Oberhofmeister. « 

Wir  fligen  noch  liinzu:  dem  von  I.  M.  der  Konig- 
Kaiserin  Maria  Theresia,  unvergesslichen  Andenkens,  hoch 
in  Ehren  gehaltenen  våterlichen  Leiter  ihrer  ersten  Re- 
gierungsjahre  bis  zu  jenem  Zeitpunkte,  als  der  geistreiche, 
der  moralisch  hohen  Frau  oft  zu  geniale  Fiirst  Kaunitz 
sein  Nachfolger  ward. 

In  meinem  Besitze  befindliche,  mehr  als  eilf  måchtige, 
klein  geschriel)ene  Folianten  entlialten  des  Reichskanzlers 
M.  S.  —  die  Unterhandlungen  mit  der  hohen  Pforte,  spåter 
aber  mit  den  General  -  Staateu  der  Niederlande ,  some 
Ministerial-Protokolle  wåhrend  seiner  ganzen  Staatskanzler- 
schaft:  Urkunden  seines  emsigen  Fieisses  und  Ordnungs- 
liebe;  sowie  die  in  diesen  Fohanten  vorkommenden  Ori- 
ginal-Schreiben  und  -Xotaten  seiner  hohen  Herrin  Zeugeu- 
schaft  ablegen  von  dem  innigen,  beinahe  kindlichen  Ver- 
trauen,  mit  dem  Sie  ihn  begliickte. 

Dieser  ruhige,  bedachte  Staatsmann  aber  war  der 
direkte  Enkel  des  unruhigen,  iibermuthigcn 

Corfitz,  des  Romischen  Reichs  ersten  Grafen  von 
Ulfeld,  Reichs  Hofmeister  in  Danemark  u,  s.  w.  und 
seiner  ihn  anbetenden,  gcistreichen  Gemahlin  Leo- 
nora Christina,  nach  einem  ihrer  Sohne: 


Leo,  R.  Grafen  Ulfeld,  Kaiser  Carl  VI.  Geh.  Rath, 
Feldmarschall  und  Vice  -  Konig  in  Catalonien ,  und 
seiner  Gemahlin  geb.  Gråfin  von  Zinzendorf. 
Sorgsani  verwahrte  ich  so  das  M.  S.  als  auch  alle 
tibrigen  Reliquien  und  Nippen  meiner  dånischen  Ahnfrau, 
deren  erhabner  Charakter  und  Leiden  Theilnalime,  Literesse 
und  Ehrfiu'clit  einzufliessen  so  sehr  geeignet  sind.  Dar- 
unter  mehrere  schriftliche  Andenken  und  Gedichtsfi'agmente, 
Gebete  und  im  Kerker  verfertigte  Frauen-Arbeiten  (einige 
mit  blondem  Haare  gestickt),  ein  golddurcll^^■irktes  Tauf- 
henidchen  mit  Kaputze,  Avalirscheinlich  von  ihren  Kindern 
zur  heiligcn  Handlung  benutzt,  ein  sehr  schones  Amulet 
Chr.  IV.  in  blauem  Email,  und  viele  Bildnisse  (auch  das 
Original-Ohlbild,  dessen  Copie  im  Titelblatt  sichtbar)  etc.  etc. 
Bei  der  direkten  tJberkommung  des  M.  S.  von  meiner 
Ahnfrau  an  ihre  Kinder  und  Kindes  Kinder  in  geråder 
Linie  konnte  wohl  in  mir  nie  ein  Zweifel  entstehen  tiber 
dessen  Echtheit.  Dennoch  gab  ich  fremden  Zureden  nach, 
mn  die  Authenticitåt  desselben  vollkommen  zu  constatiren. 
In  welcher  Weise  diess  geschah,  enthålt  die  Einleitung  des 
H.  Herausgebers. 

Sind  auch  iiber  Corfitz;  Ulfeld  die  Akten  der  Geschichte 
nicht  gesclilossen,  so  hat  man  doch  —  tempus  omnia  sanat 
—  jenen  ominosen  Gedenkstein  der  Vergessenheit  und  dem 
Bauschutte  zugemesen,  der  seine  »Schuld  verewigen  soUte.« 
Edel  im  Vergessen  und  Verzeihen  hat  die  grosse  nordische 
Nation  jenen  ein  vorleuchtend  Beispiel  gegeben,  die  dem 
grossen  P'eldherrn  und  Retter  des  Kaiser-Reiches  vor  nor- 
discher    Gefahr,    Albert   Herzog   zu   Friedland,  jenen 


VI 

Platz  noch  nicht  eingeråumet,  der  ihm  in  der  Helden  Wal- 
halla  zu  Wieu  gebiihrt. 

Was  aber  Corfitz  feuriges  Gemiith  und  die  my steno- 
sen, der  Menschen  Thaten  und  Gedanken  lenkenden 
Triebfedern  anbelangt,  so  sei  mir,  dem  Enkel,  der  fast  zur 
Uberzeugung  erstarkte  Glaube  gestattet:  dass  ein  so  hoch- 
begabtes,  edelfiihlend  Weib,  wie  Leonora  uns  erscheint, 
mit  so  inniger,  alle  Wechselfålle  seines  Schicksals  iiber-' 
dauernder  Gluth  und  Liebe  nie  hatte  festhalten  konuen 
an  jenem,  der  dessen  unwiirdig  gewesen  wåre. 

Cairo  am  8.  December  1868. 

Joh.  Gr.  Waldstein. 


/ 


Indledning. 

J.  Vrimlen  af  de  mange  Ubetydeligheder,  som  opfylde  Verden  og 
brede  sig  i  Historien,  Hverdagsmennesker  med  Hverdagsskjæbner, 
støder  man  af  og  til  paa  Skikkelser,  der  synes  stobte  i  dristigere 
Former  end  de  sædvanlige,  og  hvis  Livsløbs  bratte  Omvexlinger 
udviser  en  Afvigelse  fra  de  almindelige  Regler,  som  staar  i 
mærkelig  Saraklang  med  det  Overordentlige  i  deres  Natur.  En 
saadan  Skikkelse  er  Leonora  Christina  Ulfeldt.  Det  Store 
udgjør  det  egentlige  Væsensmærke  ved  denne  navnkundige  Kvindes 
Personlighed,  og  det  Usædvanlige  danner  det  fremtrædende  Træk 
i  hendes  Historie.  Jeg  behøver  i  sidste  Henseende  kun  at  minde 
om ,  hvorledes  hendes  kongelige  Byrd  og  hendes  Gifterniaal  med 
den  første  Mand  i  Riget  næst  Kongen  en  Tidlang  stillede  hende 
paa  en  Plads  i  Samfundet,  som  var  smykket  nogetnær  med  Jor- 
dens højeste  Glands,  og  hvorledes  hun  saa  i  et  ikke  meget  senere 
Afsnit  af  sit  Liv  nedstyrtedes  i  en  Elendighed,  som  ved  sin  Højde 
og  lange  Vedvaren  næppe  danner  en  mindre  paafaldende  Mod- 
sætning til  Menneskenes  almindelige  Lod  end  den  tidligere  Herlig- 
hed. Og  hvad  det  Store  i  hendes  Personlighed  angaar,  vil  Ingen 
uægte,  at  hendes  Viljes  mægtige  Energi  og  hendes  ubetvingelige 
Daadskraft ,  hendes  Aandsevners  Skarphed  og  høje  Udvikling, 
Styrken  af  hendes  Kjærlighed,  den  Heroisme,  hvormed  hun  traadte 
Ulykken  under  Ojne,  og  det  gudhengivne  Mod,  hvormed  hun  bar 
den,  frembyder  et  Indbegreb  af  saamange  store  Kræfter  og  op- 
højede Egenskaber,  som  man  sjeldent  finder  dem  samlede  paa  en 
enkelt  Haand ,   selv  hos   dem ,   Verden    tæller    iblandt   sine  Første. 


VIII 


Et  i  alt  horer  Leonora  Christinas  Skikkelse  og  Skjæbne  til  dem, 
som  fremfor  alle  andre  præge  sig  med  uudslettelige  Træk  i 
Fantasien,  og  da  nu  ogsaa  den  Omstændighed,  at  hun  led  uskyl- 
digt, i  en  ganske  særegen  Grad  maa  stemme  alle  Hjerter  til 
hendes  Gunst ,  forstaar  man  let  Grunden  til ,  at  der  blandt  alle 
de  Kvinder,  som  den  danske  Historie  melder  om,  ikke  findes 
nogen ,  hvis  Navn  Folket  holder  højere  i  Ære ,  eller  hvis  Minde 
det  gjemmer  med    storre   Trofasthed   end   netop  hendes. 

Jo  mere  det  imidlertid  kan  ansees  for  givet,  at  Erindringen 
om  Leonora  Christina  altid  i  hoj  Grad  har  beskjæftiget  og  ved- 
blivende beskjæftiger  den  almindelige  Bevidsthed,  desto  mere  paa- 
faldende  bliver  det  at  se,  hvor  forholdsvis  Lidet  saavel  den 
historiske  Forskning  som  Historieskrivningen  hidtil  har  gjort  for 
hende.  Jeg  vil  ikke  engang  tale  om,  at  Skildringen  af  Leonora 
Christinas  Liv  og  Personlighed ,  der  i  sig  selv  synes  at  maatte 
være  en  af  de  smukkeste  og  taknemligste  Ojigaver,  Nogen  kunde 
ønske  sig,  paa  en  enkelt  tarvelig  Undtagelse  nær  overalt  træder 
frem  som  kun  et  Led  i  Fremstillingen  af  hendes  hende  langt 
underordnede  Ægtefælles  Historie,  men  den  Mangel  paa  Kritik, 
som  er  gjennemgaaende  i  næsten  alle  Bearbejdelser  af  denne 
sidste,  udstrækker  sig  ogsaa  paa  en  meget  følelig  Maade  til  det 
Meste  af  det,  der  er  skrevet  om  Leonora  Christina.  Molbech 
er  egentlig  den  Eneste,  som  til  Behandlingen  af  Æmnet  har 
medbragt  baade  den  fornødne  kritiske  Evne  og  et  udstrakt 
Kjendskab  ogsaa  til  de  mange  utrykte  Kilder,  og  de  3  til  4  Af- 
handlinger, i  hvilke  han  nedlagde  Frugten  af  sine  Undersøgelser 
over  enkelte  Afsnit  af  Korf.  Ulfeldts  og  Leonora  Christinas  Liv 
(Historisk  Tidsskrift  3  Bd.  S.  313—476  og  Nyt  histor. 
Tidsskrift  4  Bd.  S.  1—98  og  369—441),  ere  da  ogsaa  ikke 
blot  ubetinget  det  bedste  Bidrag,  der  haves  til  Begges  Historie, 
men  de  bære  særlig  for  den  Sidstes  Vedkommende  Vidne  om,  at 
saa  rigtigt  som  Overleveringen  i  det  Store  har  fastholdt  Billedet 
af  denne  udmærkede  Kvinde ,  er  der  dog  endnu  bestandig  over- 
ordentlig Meget  at  udfylde  og  ændre  i  det  Enkelte.  Men  selv 
Molbech    fik    kun  en   ringe  Del  udrettet,   af  hvad   der  skulde  ud- 


IX 


rettes.  Andre  Arbejder  kom  imellem,  og  det  store  Værk  om  det 
Ulfeldt'ske  Ægtepar,  hvortil  hine  Afhandlinger  kun  vare  Studier, 
blev  aldrig  fuldfort.  —  Hvad  Værdifuldt  der  ellers  er  ydet  med 
Hensyn  til  en  fuldere  Opklaring  af  Leonora  Christinas  Historie, 
indskrænker  sig  væsenligt  til  Fremdragelsen  af  forskjeliige  Breve 
og  Aktstykker,  som  dels  hidrore  fra  hende  selv,  dels  angaa 
hende,  og  som  hidtil  have  henligget  halvt  eller  helt  ukjendte  i 
Bibliotheker  og  Arkiver.  Men  endog  afset  fra,  at  Tilvejebrin- 
gelsen af  det  raa  Materiale,  hvoraf  en  Bygning  skal  opfores, 
endnu  ingenlunde  erstatter  Savnet  af  Bygningen  selv,  er  Antallet 
af  de  Aktstykker,  der  saaledes  ere  bragte  for  Dagen,  næsten 
forsvindende  i  Forhold  baade  til  Mængden  af  det  virkelig  for- 
haandenværende  Stof  og  i  Forhold  til  Udstrækningen  og  Betyd- 
ningen  af  den   Tilværelse,   som   det  gjaldt   at   belyse. 

Det  maa  under  disse  Omstændigheder  betragtes  som  et 
ualmindeligt  Held ,  at  det  er  bleven  muligt  at  indfore  et  Værk  i 
den  danske  Læseverden,  som  ikke  blot  frembyder  et  rigt  og 
paalideligt  Stof  til  en  Skildring  af  et  længere  Afsnit  af  Leonora 
Christinas  Liv,  men  som  allerede  foreligger  udarbejdet  i  en  Frem- 
stilling, der  kan  antages  at  ville  udove  ikke  ringe  Tiltrækning 
ogsaa  ved  sine  rent  formelle  Fortrin.  Man  vil  forstaa,  at  jeg 
taler  om  den  egenhændige  Skildring  af  Leonora  Christinas  Fangen- 
skab i  Blaataarn,  som  her  fremlægges  for  Oflentiigheden.  Ejeren 
af  det  Haandskrift ,  hvori  denne  Skildring  indeholdes ,  Hs.  Exe. 
Grev  J.  Waldstein,  har  allerede  i  sit  Forord  antydet,  hvorledes 
det  Forsæt  er  opstaaet  hos  ham  at  foranstalte  dette  mærkelige 
Værk  udgivet.  Jeg  skal  hertil  knytte  nogle  Bemærkninger  om 
forskjeliige  Skridt ,  der  ere  foretagne  i  Sagen ,  inden  den  af 
Hr.   Greven  nærede  Plan  blev  iværksat  saaledes,   som   sket  er. 

Det  var  ved  et  Besog,  som  den  danske  Gesandt  i  Wien, 
Hr.  Kammerherre  Falbe,  forrige  Sommer  aflagde  i  Kjobenhavn, 
at  det  nævnte  Haandskrifts  Tilværelse  kom  til  det  danske  Publi- 
kums Kundskab.  Kammerherre  Falbe  havde  nemlig  bragt  Haand- 
skriftet  med  her  til  Staden ,  nærmest  i  den  Hensigt  at  faa  dets 
Authenti    bekræftet.      Dette    frenjbod    ingen    videre    Vanskelighed. 


Selv  uden  Hensyn  til  det  Vidnesbyrd  om  dets  Ægthed ,  der  — 
som  Grev  Waldstein  i  sit  Forord  siger  —  allerede  indeholdes  i 
dets  Nedarvelse  i  lige  Linie  fra  Leonora  Christina  selv ,  maatte 
endog  en  temmelig  flygtig  Undersøgelse  af  dets  hele  indre  og  ydre 
Beskaflenhed  nødvendig  fore  til  den  fuldeste  Overbevisning  om, 
baade  at  Leonora  Christina  var  Skildringens  virkelige  Forfatter, 
og  at  vi  i  det  foreliggende  Haandskrift  havde  hendes  egenhændige 
Original  for  os.  Det  Sidste  fremgik  navnlig  af  visse  Ejendomme- 
ligheder ved  Skrivemaaden ,  som  vanskelig  kunne  skildres ,  men 
som  ere  saa  meget  mere  talende  for  Beskueren :  af  den  Maade, 
hvorpaa  Ord  og  Sætninger  hyppigt  vare  rettede  og  omskrevne 
for  at  gjøre  Udtrykket  klarere  eller  smukkere ;  af  den  Mængde 
mindre  og  større  Tilføjelser  og  Anmærkninger,  der  vare  skrevne 
i  Haandskriftets  Margen  eller  mellem  Linierne,  hvor  Forf.  ved  et 
senere  Gjennemsyn  af  Værket  havde  fundet,  at  Skildringen  kunde 
suppleres  med  et  og  andet  forhen  glemt  Træk;  af  selve  Ud- 
seendet af  Skrifttrækkene,  der,  skjønt  helt  igjennem  bevarende 
samme  Grundejendommelighed,  dog  ved  Siden  heraf  gradvis  gjen- 
nemgik  en  Række  mindre  Forandringer,  saaledes  som  det-  nød- 
vendig maa  være  Tilfældet  med  et  Værk,  hvis  Udarbejdelse 
strækker  sig  over  en  længere  Aarrække;  og  af  mange  andre 
lignende  Tegn.  Det  egentlig  afgjørende  Bevis  kunde  dog  natur- 
ligvis kun  føres  ved  at  sammenstille  Haandskriftet  med  anerkjendt 
ægte  skrevne  Sager  fra  Leonora  Christinas  Haand,  og  dette  Bevis 
blev  da  ogsaa  fort  ved  Hr.  Bibliothekar  H.  Gundorph  paa  den  mest 
fyldestgjørende  Maade.  Der  benyttedes  hertil  4  egenhændige  Breve 
af  Leonora  Christina,  som  opbevares  paa  det  store  kongelige  Biblio- 
thek  (Ny  kgl.  Smlng.  2146  c,  4"^)  i),  og  Ligheden  mellem  Skriften 
i  disse  Breve  og  den  i  »Jammers-Mindet«  var  saa  stor,  at  man, 
naar  man   lagde  Brevene  ind   paa  forskjellige  Steder  i  dette  Værk, 


')  De  ere  alle  skrevne  paa  Maribo  Kloster.  Det  ældste  af  dem  (til  Anna  Brahe?)  er 
dateret  13.  Januar  1689,  det  næste  i  Tiden  (til  Anna  Brahe)  5.  Januar  1692,  det 
tredie  (til  Otto  Sperling  den  Yngre)  27.  September   1692   og  det    sidste    (til  Samme) 

4.  Oktober  1692.      Idetmindste    de   2  forste    af   disse  Breve    have    tidligere    tilhørt 
Gehejmeraad  Biilow  til  Sanderumgaard    og    ere    trykte    i   Nyt  Aftenblad  1826 

5.  228 — 30,  hvor  dog  Udskriften  til  Anna  Brahe  er  henfort  til  det  urigtige  Brev. 


XI 


kunde  antage  dem  for  at  udgjore  Dele  af  Haandskriftet  selv. 
Blandt  de  Mange ,  som  kunne  bevidne  Rigtiglieden  af  denne 
Kjcndsgjerning,  skal  jeg  her  nævne  Dr.  Hibliothekar  Professor 
P.  G.  Thorsen.  Jeg  har  senere  selv  haft  Lejlighed  til  at 
blive  bekjendt  med  nogle  andre  egenhændige  Breve  fra  Leonora 
Christina  —  tildels  ogsaa  fra  en  tidligere  Tid  — ,  som  findes  i 
Gehejmearkivet  (»Ulfeldt'ske  Sager«  Nr.  19),  og  Forholdet  var 
her  ganske  det  samme. 

Efterat  Haandskriftets  Åuthenti  saaledes  paa  det  Fuldstæn- 
digste  var  bleven  godtgjort,  blev  Sporgsmaalet  om  Udgivelses- 
niaaden  nærmere  taget  under  Overvejelse.  Det  var  fra  Begyn- 
delsen af  paatænkt,  at  Manuskriptet  skulde  besørges  aftrykt  i 
Wien ,  og  at  Værket  skulde  udkomme  paa  en  derboende  Bog- 
handlers Forlag.  En  saadan  Ordning  af  Sagen  maatte  vistnok  i 
flere  Henseender  ansees  for  mindre  heldig.  Foruden  det,  at  Skriftet 
baade  paa  Grund  af  sit  Sprog  og  sit  Indhold  maatte  antages  at 
ville  faa  sin  egentlige  Læsekreds  i  Danmark,  kunde  man  temmelig 
sikkert  forudse,  at  der  i  hele  Wien  ikke  vilde  findes  Nogen,  som 
med  Interesse  for  Sagen  forbandt  endog  kun  den  tarveligste 
Kundskab  til  det  17.  Aarhundredes  danske  Sprogform  og  Skrive- 
maade,  og  dertil  kom  endnu,  at  de  Wienske  Bibliotheker  med 
Vished  kunde  vides  ikke  at  besidde  mere  end  en  ganske  ringe 
Del  af  det  historiske  Apparat,  som  maatte  ansees  for  nodvendigt, 
for  at  en  Udgiver  skulde  blive  i  Stand  til  blot  nogenlunde  at 
udfylde  Læserens  Kundskab  med  Hensyn  til  de  mange  mindre 
bekjendte  Personer  og  Forhold ,  som  omtales  i  Haandskriftet. 
Disse  forskjellige  Betænkeligheder  bleve  da  skriftligt  udviklede 
for  Grev  Waldstein  —  bl.  A.  ogsaa  gjennem  Hr.  Kammerherre 
Falbe ,  der  hele  Tiden  har  vist  Foretagendet  den  varmeste  Inter- 
esse —  ,  og  Hr.  Greven,  som  hurtigt  indsaa  det  Berettigede 
i  dem ,  forandrede  da  ogsaa  virkelig  den  oprindelige  Plan 
i  Overensstemmelse  hermed  saaledes,  at  det  bestemtes,  at 
Haandskriftet  skulde  udgives  i  Kjobenhavn  og  paa  en  dansk 
Boghandlers  Forlag,  idet  dog  Grev  Waldstein  forbeholdt  sig 
selv    at    yde    et   Bidrag    til     de    med   Udgivelsen     forbundne   Om- 


XII 

kostninger.  Uden  alt  Hensyn  til,  om  den,  hvem  det  efter  denne 
Ordning  af  Sagen  blev  overdraget  at  besorge  Udgivelsen  —  og 
hvem  selvfolgelig  hele  det  literaire  Ansvar  i  saa  Henseende  paa- 
hviler— ,  virkelig  har  lost  sin  Opgave  paa  en  nogenlunde  fyldest- 
gjorende  Maade,  har  Grev  Waldstein  alene  ved  den  Fordoms- 
frihed, der  har  tilladt  ham  baade  paa  det  nævnte  Punkt  og  paa 
andre  Punkter  at  underordne  sit  eget  personlige  Skjon  under  det, 
som  Sagens  Interesse  syntes  at  kræve,  i  meget  hoj  Grad  er- 
hvervet sig  Adkomst  til  det  danske  Publikums  Erkjendtlighed, 
som  da  overhovedet  hans  Beslutning  at  lade  Haandskriftet  ud- 
give fortjener  saa  meget  mere  Paaskjonnelse,  da  han  selv  ikke 
forstaar  Dansk  og  derfor  kun  middelbart  vil  kunne  blive  delagtig 
i  den  Nydelse,  som  han  gjennem  dette  Værk  utvivlsomt  vil  be- 
rede mangfoldige  Andre.  Ogsaa  det  fortjener  med  Tak  at  nævnes, 
at  man  næppe  herfra  havde  yttret  et  Ønske  om  at  kunne  medgive 
Bogen  et  Portrait  af  Forfatterinden,  for  Grev  Waldstein  lod  et 
ham  tilhørende  Originalmaleri  af  Leonora  Christina  fore  til  Kjo- 
benhavn,  hvorved  det  først  er  blevet  muligt  at  tilvejebringe  et 
Billede,  der  ikke  blot  udmærker  sig  ved  sin  smukke  kunstneriske 
Udforelse  ' ),  men  ogsaa  ved  den  Troskab,  hvormed  det  gjengiver 
Originalens   Karakter. 

Inden  jeg  gaar  over  til  at  omtale  vort  Haandskrift  nærmere, 
maa  det  være  mig  tilladt  at  sige  et  Par  Ord  om  et  andet 
literairt  Arbejde  af  Leonora  Christina,  som  paa  en  vis  Maade 
staar  i  temmelig  nært  Forhold  til  »Jammers-Mindet«.  Leonora 
Christina  var  i  det  Hele  en  meget  produktiv  Natur.  Det  er  be- 
kjendt,  at  hun,  medens  hun  boede  paa  Maribo  Kloster,  forfattede 
forskjellige  Skuespil,  af  hvilke  idetmindste  ét  vides  at  være  ble- 
ven opfort.  Hun  har  skrevet  en  hel  Del  Digte,  af  hvilke  nogle 
længe  have  været  trykte,  medens  andre  første  Gang  se  Lyset 
ved  nærværende  Skrifts  Udgivelse.  Hun  har  efterladt  sig  et  stort 
Brudstykke  af  et  Værk  om  »Heltinder«,  det  første  af  dette  Slags, 
som  haves  paa  Dansk.      Hun    har    oversat  Boger    fra  Fransk    og 


' )  Det  turde  dop  maaskc  være  rigtigt  at  gjore  opmærksom  paa,    at  der  er  nogen  For- 
skjel  paa  Aftrykkenes  Ciodlied. 


XIII 


Spansk  osv.  Af  større  Interesse  end  alt  dette  ere  dog  vistnok 
de  Bidrag,  hun  til  forskjellige  Tider  har  givet  til  Belysning  af 
sit  eget  Livs  Historie.  Sora  et  saadant  Bidrag,  men  rigtignok 
af  mere  indirekte  Art ,  kan  man  maaske  betragte  en  Række 
Aktstykker  (3  Proces-Indlæg  og  en  Beretning  om  et  Forhor), 
som  hun  udarbejdede,  da  hun  1659  i  Malmo  maatte  fore  Sagen 
for  sin  Mand,  der  var  sat  under  Anklage  som  mistænkt  for  For- 
ræderi mod  den  svenske  Regering.  Af  direkte  Skildringer  fra 
hendes  Haand  af  storre  eller  mindre  Afsnit  af  hendes  Liv  vides 
der  for  Tiden  at  have  existeret  4,  men  mulig  har  der  været  endnu 
flere.  En  af  disse  Udarbejdelser  har  allerede  længe  været  trykt, 
nemlig  en  Beretning  om  en  Rejse,  som  hun  1656  foretog  til 
Sjælland  for  at  godtgjore  sin  Mands  Uskyldighed  (se  S.  4  Anm.  2). 
En  anden  omtales  i  nærværende  Værk,  men  desværre  vides  den 
ikke  mere  at  være  til;  det  var  en  udforlig  Beskrivelse  af  hendes 
og  hendes  Mands  Fangenskab  paa  Hammershuus  i  Aarene  1660 
—  61  (se  S.  6).  Endelig  kommer  —  foruden  »Jammers-Mindet«, 
ved  Omfang,  Indhold  og  Form  udentvivl  den  betydeligste  af  alle 
disse  Skildringer  —  det  Arbejde,  som  jeg  egentlig  her  nærmest 
vilde  tale  om;  en  fuldstændig  Selvbiografi,  hvori  Forf.,  vistnok 
paa  enkelte  Punkter  temmelig  kortfattet,  men  dog  i  én  sammen- 
hængende Fremstilling,  beskriver  sit  bevægede  Livs  afvexleude 
Hændelser  fra  sin  tidligste  Barndom  og  indtil  henimod  Aaret  1673. 
Det  er  allerede  over  100  Aar  siden,  at  et  Arbejde,  som  gav  sig 
ud  for  at  være  en  Selvbiografi  af  Leonora  Christina,  er  bleven  of- 
fentliggjort. Det  blev  udgivet  paa  Dansk  —  oversat,  som  det  hed, 
efter  den  franske  Original,  der  skulde  have  tilhort  Lave  Bek,  en 
af  Leonora  Christinas  Svigersonner  —  i  Bang' s  Samling  af  nyt- 
tige og  opbyggelige  Materier  2  Stykke  S.  125 — 47.  Men  denne 
saakaldte  Selvbiografi  er,  hvis  ikke  alle  Kjendemærker  bedrage,  i 
Virkeligheden  ikke  andet  end  et  af  en  eller  anden  literair  Styver- 
fænger  fabrikeret  Makværk  og  vrimler  i  den  Grad  af  de  aller- 
groveste   og  plumpeste  Fejl  ^),    at    man    ikke    forstaar,    hvorledes 

' )  Som  et  Exempel  instar   omnium    skal   jeg   anføre,    at  Forf.  lader  Leonora  Christina 
fortælle,  at  hun  blev  hensat  ,,i  det  elendige   Fangehus  red  den  lange  Bro(!!),  som 


XTV 


den  et  eneste  Øjeblik  har  kunnet  skulle  Nogen,  end  sige,  hvor- 
ledes det  har  været  muligt,  at  de  historiske  Forfattere  lige  ned 
til  den  nyeste  Tid  (Molbech  danner  dog  en  Undtagelse)  have 
kunnet  benytte  den  som  Hovedkilde  eller  idetmindste  jævnsides 
med  de  virkelig  paalidelige  Kilder  til  Leonora  Christinas  Historie. 
Fejltagelsen  er  saa  meget  mere  mærkelig,  som  man  virkelig  en 
Tidlang  vidste  fuldkommen  god  Besked  med  den  ægte  Selvbiografi. 
Originalen  til  denne  tilhørte  i  Begyndelsen  af  forrige  Åarhundrede 
den  bekjendte  Lærde  og  Samler  Christian  Re  itzer  og  blev,  kort 
efter  at  dennes  udmærkede  Bibliothek  var  bleven  solgt  til  Fre- 
derik IV.,  tilligemed  et  Par  andre  værdifulde  Haandskrifter  af 
samme  Bibliothek  beskrevet  af  Andreas  Hoyer  i  hans  Nova 
Litteraria  Nr.  IL  Det  siges  her  blandt  Andet,  at  Skriftet  var 
paa  Fransk  og  udarbejdet  i  Fængslet  Aar  1673.  Hvor  Originalen 
nu  er,  eller  om  den  overhovedet  er  til  mere,  skal  jeg  ikke  kunne 
sige.  Det  synes  at  have  været  Reitzers  Ønske,  at  den  skulde 
bevares  under  de  danske  Kongers  personlige  Værge,  og  maaske 
er  den  gaaet  tabt  ved  Christiansborg  Slots  Brand  1794,  da  ogsaa 
det  kongelige  Haandbibliothek  gik  op  i  Luer.  Men  selv  om  saa 
var,  kunde  vi  dog  nogenlunde  troste  os  over  Tabet  derved,  at  der 
mellem  det  itore  kongelige  Bibliotheks  Haandskrifter  findes  idetmindste 
én  Afskrift  af  den  paa  Fransk  foruden  flere  Afskrifter  af  en  noget 
forkortet  latinsk  Oversættelse  i).     Beskrivelsen  i  Nova  Litteraria  er 


kaldes  Blaataarn".  Midt  1  alt  det  Uægte  er  dog  et  virkelig  authentisk  Stykke  ind- 
sat (nemlig  de  a.  St.  S.  143—46  aftrykte  Vers  med  tilliorende  Anmærkninger),  som 
Forfatteren  da  ogsaa  har  forsogt  at  smelte  sammen  med  sit  eget  Fabrikat,  men  han 
har  herved  ganske  overset,  at  næsten  alle  de  historiske  Angivelser  i  dette  Stykke 
(alene  med  Undtagelse  af  Datoen  for  Leonora  Christinas  Fodsclsdag,  som  han  selv 
har  tilsat)  ere  helt  forskjellige  fra  dem,  der  forekomme  i  den  egentlige  Skildring. 
Det  paagjældende  Stykke  danner  ellers  altid  et  særskilt  Hele  for  sig.  Jeg  er  of- 
tere stedt  paa  det  og  har  det  i  dette  øjeblik  liggende  for  mig  i  en  Afskrift  fra 
Karen  Brahe.s  liibliothek  (jvfr.  Vogelsang,  Kortegn.  over  Haandskrifterne  i  K.  B. 
Bibliothek  Nr.  SIS,'.'.  V.  antager  med  Urette  det  paagjældende  Haandskrift  for  en 
Original). 
•)  Den  første  findes  i  Ny  kgl.  Samling  Nr.  2MtJ,4.  Afskrifterne  af  den  latinske 
Oversættelse  findes,  saavidt  de  ere  mig  bekjendte,  i  samme  Samling  under  Numrene 
2141  b,4;  2143,4;  2144,4;  214.5,4  (3  Kxemplarer);  2146c,  4.  De  angive  sig  alle  at 
være  ,,ex  ipsius    (o:  Leonora  Christinas)  autographo",    men,   som  allerede    antydet, 


XV 


saa  tydelig,  at  der  ikke  kan  være  Tvivl  om,  at  disse  Haand- 
skrifter  repræsentere  det  samme  Værk,  som  Høyer  kjendte');  og 
at  vi  paa  den  anden  Side  i  dem  virkelig  besidde  en  fra  Leonora 
Christinas  egen  Haand  udgaaet  Selvbiografi,  frenigaar,  foruden  af 
mange  andre  Kriterier,  ogsaa  af  en  Sammenligning  med  det  her 
udgivne  Skrift  og  navnlig  da  med  den  Del  af  det,  som  omhandler 
den  forste  Tid  af  Opholdet  i  Blaataarn.  Thi  der  er  paa  dette 
Punkt  en  saadan  Overensstemmelse  mellem  hine  Haandskrifter  og 
»Jammers-Mindet«,  at  det  ikke  blot  i  Hovedsagen  er  fuldkommen 
den  samme  Rækkefolge  af  Begivenheder,  der  skildres  paa  begge 
Steder,  men  hvor  det  i  de  nævnte  Haandskrifter  foreliggende 
Værk,  der  i  det  Hele  er  udarbejdet  efter  en  langt  mindre  Maale- 
stok,  hist  og  her  dvæler  noget  udforligere  ved  Enkeltheder,  og 
især  hvor  det  indfører  Personer  talende,  sker  dette  ikke  sjeldent 
med  ganske  de  samme  Ord  som  dem,  »Jammers-Mindet«  anvender. 
I  denne  slaaende  Overensstemmelse  er  tillige  antydet  det 
Forhold,  der  bestaar  mellem  de  to  Værker,  og  som  kan  udtrykkes 
saaledes,  at  Selvbiografien  for  det  Afsnits  Vedkommende,  som 
beskriver  Opholdet  i  Fængslet,  danner  det  forste,  endnu  temmelig 
skizzerede  Udkast  til  det  Arbejde,  som  Leonora  Christina  et  Aar 
efter  Nedskrivelsen  af  hint  —  Selvbiografien  er,  som  anført, 
skrevet  1673,  og  »Jammers-Mindet«,  som  vi  nedenfor  nærmere 
skulle  se,  begyndt  1674  —  tog  sig  for  at  udfore  selvstændigt 
og  efter  en  meget  vidtloftigere  Plan -).  Hvad  angaar  de  Grunde, 
som  kunne  have  foranlediget  Forf.  til  2  Gange  med  saa  kort 
et  Mellemrum  at  udarbejde  en  Beretning  om  væsentlig  de   samme 


maa  dette  dop  —  idetmindste  saavidt  jeg  har  undersog-t  Sagen  —  kun  forstaaes 
saaledes ,  at  de  ere  Kopier  af  en  Oversættelse ,  som  er  gjort  efter  selve 
Originalen. 

1)  Efter  en  Paaskrift  paa  2  af  de  nævnte  Haandskrifter  at  domme  maa  man  endog 
antage,  at  det  er  Hoyer  selv,  som  har  besørget  den  latinske  Oversættelse,  der  gaar 
igjen  i  de  mange  Afskrifter. 

2)  At  Selvbiografiens  Datering  i  alt  Fald  for  saavidt  er  rigtig,  som  Ligheden  mellem 
dens  og  ,, Jammers-Mindets"  Fremstilling  ikke  kan  hidrøre  fra,  at  det  førstnævnte 
Værk  er  udskrevet  efter  det  sidste,  derfor  borge  tilstrækkelig  indre  Grunde,  som 
det  dog  her,  hvor  Selvbiografien  kun  i  Forbigaaende  omtales  ,  vilde  være  for 
vidtløftigt  at  opregne. 


XVI 


Begivenheder,  kan  det  bemærkes,  at  de  to  Værker  have  haft  en 
ganske  torskjellig  Bestemmelse.  Medens  Selvbiografien  efter  al 
Sandsynlighed  er  blevet  til  for  at  tjene  den  yngre  Sperling 
som  Grundlag  for  hans  Skildring  af  Leonora  Christina  i  det  af 
ham  paatænkte  Værk  de  fe  minis  eruditis  —  den  er  skre- 
vet i  Form  af  et  Brev  til  en  Ven  af  Forf.,  som  er  bosat  i  Ham- 
borg og  som  selv  har  forlangt  en  saadan  Meddelelse  — ,  er 
»Jammers-Mindet«  idetmindste  væsentlig  skrevet  for  at  læses  og 
opbevares  af  Forf.s  Born  og  for  at  tjene  dem  paa  én  Gang  til 
en  Erindring  om  deres  Moder  og  til  en  Lære  for  deres  Liv.  — 
Det  turde  nu  være  j^fi^i  Tide  at  omtale  selve  dette  Værk  noget 
nærmere  tilligemed   det  Haandskrift,   hvori  det   er  opbevaret. 

Haandskriftet,  hvis  Form  er  almindelig  Kvart,  frembyder 
strax  i  sit  Ydre  en  Mærkelighed,  idet  nemlig  den  temmelig  pri- 
mitive Maade,  hvorpaa  dets  enkelte  Læg  ere  sammenhæftede,  gjør 
det  sandsynligt,  at  Leonora  Christina  selv  har  udfort  ogsaa  dette 
Arbejde  (jvfr.  S.  223).  Et  egentligt  Bind  synes  det  aldrig  at 
have  haft.  Dets  forste  24  Sider,  som  indeholde  Titelen,  den  op- 
rindelige Fortale  og  et  senere  Tillæg  til  denne,  ere  upaginerede. 
Derefter  folger  paa  248  jmginerede  Sider  den  egentlige  Skildring. 
Sidst  kommer  et  Slags  Appendix  til  denne  paa  8  upaginerede 
Sider.  Skrifttrækkene  have,  skjont  helt  igjennem  bevarende 
samme  Grundkarakter,  i  de  forskjellige  Partier  af  Haandskriftet 
et  noget  forskjelligt  Udseende,  en  Omstændighed,  som  det  i  flere 
Henseender  ikke  er  uden  Betydning  at  lægge  Mærke  til.  For- 
talen til  Forfatterindens  Børn  (fraregnet  det  senere  Tillæg  til 
samme)  samt  Begyndelsen  af  den  egentlige  Skildring  (i  nærvær. 
Udg.  omtrent  til  S.  8.5)  er  skrevet  med  én  og  samme  overordentlig 
faste  klare  og  tydelige  Haand,  som  viser,  baade  at  Forf.  her  har 
givet  sig  god  Tid,  og  at  hun  har  været  fuldkommen  sikker  paa, 
hvad  hun  vilde  sige,  for  hun  bragte  det  paa  Papiret.  En  Stotte 
i  saa  Henseende  har  det  uden  Tvivl  været  hende,  at  hun  ikke 
længe  i  Forvejen  havde  nedskrevet  Selvbiografien,  hvor  netop  det 
tilsvarende  Afsnit,  det  vil  sige  det,  som  skildrer  den  forste  Tid 
af  hendes  Ophold   i   Fængslet,   er  udarbejdet  i  forholdsvis    temrae- 


XVII 

lig  stor  Detail.  —  I  de  nærmest  folgende  Partier  af  Værket 
antager  Haanden  (efter  et  kort  Overgangsstadium,  i  Udg.  S.  85 
—  97)  et  mindre  tiltalende  Udseende.  Den  bliver  skjævere, 
magrere  og  flygtigere,  og  skjont  det  er  tydeligt,  at  Skrive- 
raaterialiernes  Beskaffenhed  har  bidraget  væsentlig  til  denne  For- 
andring, er  det  dog  aabenbart,  at  ogsaa  en  mere  extemporeret 
Nedskrivning  og  mulig  endnu  andre  Grunde,  som  vi  ikke  kjende, 
have  været  medvirkende.  At  der  ogsaa  ligger  en  længere  Tids- 
afstand mellem  Hovedmassen  af  det,  der  er  skrevet  med  denne 
Haand,  og  Begyndelsen  af  Værket,  skjonnes  deraf,  at  Forandrin- 
gen i  Skrifttrækkene  ledsages  af  nogle,  vel  uvæsentlige,  men  dog 
let  kjendelige  Forandringer  i  Retskrivningen  (saaledes  i  Brugen 
af  u  og  w,  ck  og  k  osv.).  —  Henimod  Slutningen  af  Værket  (i 
Udg.  fra  omtrent  S.  214)  skifter  Haanden  endnu  engang  Udseende, 
den  bliver  igjen  noget  fyldigere  og  rundere,  men  Grunden  hertil  synes 
dog  mindre  at  maatte  søges  i  Noget,  der  staar  i  Forbindelse 
med  Forf.s  Person,  end  i  den  rent  udvortes  Omstændighed,  at 
Blækket  her  har  været  tilbojeligt  til  at  slaa  igjennem  Papiret 
(som  er  af  en  noget  anden  Beskaffenhed  i  denne  Del  af  Haand- 
skriftet  end  i  de  foregaaende),  idet  nemlig  dette  har  nodt  Forf. 
til  at  skrive  nogenlunde  stort  og  tydeligt,  hvis  hun  overhovedet 
vilde,  at  hendes  Skrift  skulde  blive  læselig.  Med  denne  Haand 
og  paa  dette  Papir  er,  foruden  Slutningen  af  den  egentlige  Skil- 
dring, ogsaa  det  S.  266 — 72  trykte  Appendix  til  hele  Værket 
skrevet,  samt  endelig  Tillæget  til  den  oprindelige  Fortale  (S.  14 — 
ly),  hvilket  sidste  altsaa  allerede  herved,  selv  om  det  ikke  paa 
anden  Maade  var  klart,  vilde  vise  sig  at  tilhore  en  ikke  lidt 
senere  Tid  end  Fortalen  selv.  —  Nedskrivningen  af  Værket  er 
begyndt  1674  og  endt  rimeligvis  1685.  Det  forste  Aarstal  er  givet 
derved,  at  den  oprindelige  Fortale  er  dateret  den  11.  Juni  (18.  Juli) 
1674,  idet  nemlig  den  Omstændighed,  at  Skrifttrækkene  i  denne 
Fortale  ere  ganske  de  samme  som  i  Begyndelsen  af  den  egentlige 
Skildring,  men  mere  eller  mindre  afvigende  fra  Skrifttrækkene  i 
de  folgende   Partier   af  Bogen,   gjor  det  utvivlsomt,   at  Fortalen   er 

B 


xvrn 

den  Del  af  Værket,  som  forst  er  bragt  paa  Papiret.  Hvad  Af- 
slutningen af  Værket  angaar,  maatte  man  efter  Forf.s  egne  Ud- 
talelser antage,  at  den  havde  fundet  Sted  i  Fængslet  selv,  det  vil 
sige  inden  den  20.  Maj  1685  (se  S.  265).  Imidlertid  er  det  sik- 
kert, at  idetmindste  Noget  af  Skildringen  af  den  sidste  Dags 
Ophold  i  Fængslet  er  nedskrevet  efter  Løsladelsen,  om  end  rime- 
ligvis ikke  længe  efter,  og  det  er  idetmindste  sandsynligt,  at  det 
Samme  gjælder  baade  om  Appendixet  og  om  Tillæget  til  For- 
talen (se  S.  16  Anm.  2).  Det  kan  endnu  bemærkes,  at  skjont 
Skildringen  er  fort  frem  i  kronologisk  Orden  og  ofte  endog  fra 
Dag  til  Dag,  kan  den  dog  kun  i  uegentlig  Forstand  kaldes  en 
Dagbog.  Udarbejdelsen  er  forst  begyndt  11  Aar  efter,  at  de 
Begivenheder,  hvormed  den  sammenhængende  Beretning  aabnes, 
ere  foregaaede,  og  skjont  Tidsafstanden  mellem  det  Skildrede  og 
Skildringen  efterhaanden  er  formindsket,  synes  den  dog  egentlig 
først  i  det  allersidste  Aar  (eller  saa  omtrent)  af  Forf.s  Fan- 
genskab at  være  bleven  saa  ringe,  at  der  kan  være  Tale  om 
en   virkelig   samtidig   Skildring  i). 

En   ikke  ringe  Del  af  Haand skriftet  optages  af  de  mange  For- 
bedringer af  den  oprindelige  Text,   som   enten  i  Form   af  ligefremme 


1)  Denne  Paastand  kunde  ved  forste  Ojekast  synes  at  modsiges  derved,  at  Forf.  paa 
flere  Steder,  for  hun  naar  ned  til  det  angivne  Tidspunkt,  taler  i  den  nærværende 
Tid,  saaledes  fremforalt  S.  220-  De  Forhold  og  Begivenheder,  som  her  skildres, 
henhore  til  Aaretl674,  og  efter  den  Maade,  hvorpaaForf.  skildrer  dem,  skulde  man 
virkelig  tro,  at  Beretningen  om  dem  var  nedskrevet  i  selve  hint  Aar.  Men  for 
ikke  at  tale  om,  at  i  saa  Tilfælde  maatte  omtrent  ■'■/e  Dele  af  hele  Værket  være 
udarbejdet  i  Lobet  af  et  halvt  Aars  Tid,  medens  Forf.  til  den  tilbagestaaende 
l/e  Del  havde  brugt  over  10  Aar,  viser  ogsaa  den  Maade,  hvorpaa  de  folgende 
Aars  Begivenheder  ere  fortalte,  at  Forf.  endnu  ikke  er  naaet  op  til  en  egentlig 
samtidig  Skildring.  Navnlig  fremgaar  dette  af  S.  224,  hvor  hun  omtaler  Noget,  der 
foregik  i  167(5,  og  i  samme  Pennestrog  skildrer  Begivenheder  fra  1678  eller  1679. 
Hvad  angaar  de  Grunde,  der  kunne  liave  bevæget  Forf.  til  saaledes  at  ville  fingere 
en  Samtidighed  mellem  de  forefaldne  Begivenheder  og  sin  Beretning  om  dem,  vil 
det  maaskevære  tilstrækkeligt  at  minde  om,  at  1674  netop  var  det  Aar,  med  hvilket 
hun  fra  Begyndelsen  af  havde  tænkt  at  afslutte  sin  Skildring,  idet  nemlig  hendes 
Fremgansmaade  i  det  nævnte  Tilfælde  lierved  kommer  til  at  frembyde  en  fuld- 
stændig Analogi  til  den,  hun  fulgte,  da  hun  forsøgte  at  give  det  Udseende  af,  at 
den  til  den  19.  Maj  1685  fortsatte  Skildring  var  afsluttet  paa  selve  denne  Dag, 
skjont  dette,  strengt  taget,  heller  ikke  ganske  stemmer  med  Sandheden  (se  S.  265 
Anm.  2  og  S.  16  Anm.  2). 


XIX 


Rettelser  eller  af  Tilføjelser  og  Anmærkninger  ere  anbragte  hele 
Værket  igjennem  af  Forf.  selv,  og  som  have  fundet  Plads  dels 
imellem  selve  Textens  Linier,  dels  —  og  endnu  hyppigere  —  i 
Haand skriftets  Rand,  en  enkelt  Gang  endog  paa  et  løst  Stykke 
Papir,  som  med  en  Naal  er  fastgjort  til  et  af  Haandskriftets  Blade  (se 
S.  227  Ånm.  2).  Rettelserne  ere  af  forskjellig  Art,  idet  de  snart 
angaa  Fremstillingens  ludhold,  snart  dens  Form,  og  ligesom  de 
alle  vidne  om  den  Samvittighedsfuldhed,  hvormed  Værket  er  ud- 
arbejdet, saaledes  ere  navnlig  de  formelle  Rettelser,  der  især  gaa 
ud  paa  Valget  af  Ordene,  paa  Retskrivningen  og  paa  Ordstillin- 
gen, interessante,  fordi  de  tydeligt  vise,  at  Forf.  har  haft  den 
Mulighed  for  Oje,  at  hendes  Skrift  engang  kunde  blive  offentlig- 
gjort ^ ).  Begge  Slags  Rettelser  forekomme  spredte  over  hele  Vær- 
ket, men  i  det  første  Afsnit  af  det  ere  dog  de  formelle  de  langt 
overvejende,  idet  Forf.  her  navnlig  stadigt  har  rettet  Ordstillingen 
i  visse  sammensatte  Verbalformer  og  Verbalforbindelser  (haft 
havde,  gjort  havde,  berette  kunde  o.  lign.)  i  Overensstemmelse  med 
den  Maade,  hvorpaa  hun  skrev  dem  i  Værkets  senere  Afsnit 
(havde  haft,  havde  gjort,  kunde  berette).  Ikke  sjeldent  ere  Ret- 
telserne af  temmelig  betydeligt  Omfang,  paa  nogle  Steder  er 
endog  et  helt  Blad  ad  Gangen  udskaaret,  hvis  Indhold  saa  i 
omarbejdet  Form  er  optaget  enten  paa  det  nærmest  følgende 
Blad  i  Haandskriftet,  eller,  hvis  Rettelsen  er  foretaget  længere 
Tid  efter  Nedskrivningen,  paa  et  Blad,  som  er  indklæbet  paa 
det  udtagnes  Plads.  Anmærkningerne,  som  Forf.  enten  benytter 
til  nærmere  at  udfore  et  i  selve  Texten  løseligere  berørt  Punkt 
eller  til  at  meddele  Kjendsgjerninger,  som  hun  ganske  havde  for- 
sømt at  medtage  ved  den  første  Nedskrivning,  falde  væsentlig  i 
Værkets  sidste  to  Trediedele.  Med  Hensyn  til  Tiden,  da  saavel 
Rettelserne   (jeg  mener    dog    naturligvis    kun    dem,    der    ikke    ere 


I)  Jvfr.  ogsaa  den  Maade,  hvorpaa  Forf.  har  forsogt  at  sammensmelte  den  oprindelige 
Fortale  med  det  senere  Tillæg  til  samme  (S.  13  Anm.).  Her  foreligger  et  meget 
iøjnefaldende  Exempel  paa  en  formel  Rettelse,  som  er  foretaget  under  det  an- 
tydede Synspunkt. 


XX 

foretagne  strax  under  den  forste  Nedskrivning)  som  Anmærknin- 
gerne ere  blevne  til,  vise  Skrifttrækkene,  at  de  tilhore  en  for- 
holdsvis temmelig  sen  Tid,  der  dog  for  de  allerflestes  Vedkom- 
mende aabenbart  ligger  forud  for  Afslutningen  af  den  egentlige 
Skildring.  Det  synes,  som  om  Forf.,  før  denne  Afslutning  fandt 
Sted ,  har  underkastet  sit  Arbejde  et  grundigt  Gjennemsyn ,  og 
ved  denne  Lejlighed  ere  da  de  fleste  af  hine  Forandringer  i  og 
Tilføjelser  til  den  oprindelige  Text  bragte  paa  Papiret.  Enkelte 
af  Anmærkningerne  give  endog  ved  deres  Indhold  direkte  til- 
kjende,  at  de  ere  nedskrevne  i  Fængslet  (se  saaledes  S.  177  Anm.). 
Angaaende  Værkets  indre  Beskaffenhed,  enten  man  nu  ved 
denne  nærmest  tænker  paa  det  faktiske  Indhold  eller  paa  Frem- 
stillingsmaaden,  vil  Læseren  selv  være  i  Stand  til  at  danne  sig  en 
selvstændig  Dom,  og  jeg  nøjes  derfor  i  denne  Henseende  med  et 
Par  Fingerpeg.  Den  egentlige  sammenhængende  Skildring  om- 
fatter Tiden  fra  Forf.s  Indsættelse  i  Blaataarn  den  8.  August 
1663  til  hendes  Løsladelse  af  Fangenskabet  den  19.  Maj  1685, 
og  dens  væsentligste  Gjenstand  er  selve  Opholdet  i  Fængslet,  de 
smaa  Begivenheder,  Forf.  der  oplevede,  hendes  daglige  Omgivel- 
ser, hendes  Sorger  og  Betragtninger.  Af  og  til  kommer  Forf. 
vel  ogsaa  til  at  omtale  Personer  og  Forhold  fra  den  Verden, 
som  laa  udenfor  Taarnet,  men  ligesom  dette  i  Almindelighed  kun 
sker,  forsaavidt  hendes  personlige  Hændelser  i  Fængslet  give  An- 
ledning dertil,  saaledes  ere  de  Bidrag,  der  herved  ydes  til  Be- 
lysning af  Fædrelandets  almindeligere  Historie,  kun  i  sjeldnere 
Tilfælde  af  nogen  større  Betydning.  Selv  til  hendes  Mands  Hi- 
storie vil  man  ikke  finde  Meget  i  dette  Værk,  som  man  ikke 
vidste  i  Forvejen.  Dette  kunde  ved  forste  Øjekast  synes  under- 
ligt« og  dog  har  det  sine  meget  gode  Grunde.  At  Skriftet  saa- 
ledes ikke  indeholder  nogen  nærmere  Underretning  om  de  Planer, 
som  gave  Anledning  baade  til  Mandens  Domfældelse  og  hendes 
egen  Fængsling,  maa  bl.  A.  tilskrives  den  simple  Grund,  som 
hun  selv  etsteds  anfører,  at  hvad  hun  ikke  véd,  det  kan  hun 
heller  ikke   sige.      Hvorledes    man    nu    iøvrigt    vil    forklare    denne 


XXI 


hendes  Uvidenhed  —  og  selv  under  Forudsætning  af  Mandens 
Skyld  lader  den  sig  meget  godt  forklare  deraf,  at  han,  der 
visselig  elskede  sin  Hustru  hojt,  ikke  har  villet  gjøre  hende  del- 
agtig i  saa  farlige  Hemmeligheder,  saalænge  endnu  Intet  var  af- 
gjort — ,  vil  dog  Ingen,  som  har  læst  denne  Bog,  kunne  tvivle 
ora,  at  det  forholder  sig,  som  hun  siger,  eller  ogsaa  maa  man 
engang  for  alle  opgive  Tanken  om  at  kunne  skjelne  Sandhedens 
og  Uskyldighedens  Sprog  fra  det,  som  den  frækkeste  Logn  og 
det  mest  gudsbespottende  Hykleri  forer  i  Munden.  Men  selv  om 
hun  virkelig  havde  kjendt  hans  Planer,  forstaar  det  sig  af  sig 
selv,  at  hun  i  et  Værk,  som  forst  og  fremmest  var  bestemt  for 
hendes  Børn,  ikke  vilde  anføre  Nogetsomhelst,  som  kunde  kaste 
en  Skygge  paa  deres  Faders  Minde,  og  dette  maa  da  ogsaa  til- 
dels forklare  hendes  Tavshed  med  Hensyn  til  adskillige  af  hendes 
Mands  tidligere  Foretagender,  som  ikke  tale  til  hans  Fordel,  ora  hun 
end  naturligvis  som  den  kjærlige  Hustru  har  været  tilbøjelig  til  at 
se  disse  i  et  meget  gunstigere  Lys  end  baade  Samtiden  og  Eftertiden. 
Endelig  maa  man  huske  paa,  at  hendes  Værk  er  nedskrevet  i 
Fængslet,  og  skjønt  ganske  vist  hendes  Kaar  i  flere  Henseender 
vare  blevne  forbedrede  efter  Christian  V.s  Thronbestigelse,  var  hun 
dog  endnu  i  mange  Aar  efter  dette  Tidspunkt  saa  usikker  paa 
sin  Fremtid,  at  hun  ikke  kunde  vide,  om  Bogen  ikke  mulig  kunde 
falde  i  urette  Hænder,  og  derved  meget  i  og  for  sig  Uskyldigt 
blive  mistydet  og  komme  hende  selv  og  Børnene  til  Skade.  — 
Men  har  Værket  mindre  Værdi  i  de  nævnte  Henseender,  har  det 
en  ikke  ringe  Interesse  for  Kulturens  og  Sædernes  Historie,  som 
det  oplyser  paa  den  mangfoldigste  Maade,  dels  igjennem  det, 
der  udgjør  selve  Skildringens  Kjærne,  dels  igjennem  en  Mængde 
mere  løsrevne,  hist  og  her  indstroede  Træk ;  men  fremfor  Alt 
har  dog  Bogen  en  ganske  overordentlig  Betydning  for  Forf.s 
egen  personlige  Historie  og  som  Bidrag  til  hendes  Karakteristik. 
Den  fremstiller  for  os  et  langt  og  hidtil  saare  lidet  kjendt  Af- 
snit af  hendes  Liv  i  en  saadan  Detail  og  Beskuelighed,  at  det 
er,   som  om  vi  saa  det  udfolde   sig  for  vore   Øjne,    og    den    giver 


XXII 

et  Billede  af  hele  hendes  aandelig-e  Personlig'hed,  som  man  ikke 
kan  tænke  sig  fyldigere  eller  sandere.  Det  er  især  fra  to  Sider, 
at  vi  her  lære  hende  at  kjende.  Forst  som  den  stærke  Kvinde, 
der,  støttet  ved  Troen  paa  Gud  og  ved  sin  gode  Samvittighed, 
altid  viser  sig  den  Byrde  voxen,  som  er  lagt  paa  hendes  Skuldre; 
som  vel  af  og  til  kan  fole  sig  dybt  nedbøjet  under  Trykket, 
men  som  aldrig  fortvivler,  ja  som  endog  midt  i  sin  Elendighed 
i  enkelte  Øjeblikke  formaar  at  hæve  sig  til  en  Aandsfrihed,  der 
tillader  hende  at  afvinde  de  Hændelser,  som  mode  hende,  en 
humoristisk  Side.  Dernæst  som  den  fine  Iagttager,  hvem  Intet 
undgaar,  og  som,  indskrænket  efterhaanden  i  sine  Observationer 
til  de  ubetydelige  Mennesker,  der  udgjore  hendes  nærmeste  Om- 
givelser i  Fængslet,  véd  at  opfatte  ethvert  af  disse  i  hans  hele 
personlige  Ejendommelighed,  véd  at  gjennemskue  deres  Karakter, 
at  udforske  deres  Bevæggrunde  og  føre  dem  tilbage  til  deres 
sande  Værd  paa  en  Maade,  som  kun  en  gjennemtrængende  Aand 
i  Forening  med  en  stor  Verdenskundskab  og  en  ualmindelig 
Dannelse  kunde  sætte  hende  i  Stand  til  at  gjore  det.  Men  i  det 
Hele  er  der  næppe  nogen  af  hendes  Aands  eller  Hjertes  Egen- 
skaber ,  som  ikke  i  det  foreliggende  Værk  træder  tydeligt  fi'em 
for  Læseren ,  og  det  er  ikke  den  mindste  Glæde ,  man  har  af 
Bogen,  at  det  Totalbillede,  som  kommer  ud  af  alle  disse  spredte 
Træk,  er  saa  stort,  saa  skjont,  saa  rent,  at  selv  de  højeste 
Forventninger  i   denne   Henseende   ikke   blive   skuflede. 

Saa  interessant  imidlertid  Skriftet  er  ved  sit  Indhold ,  frem- 
byder det  næppe  mindre  Tiltrækning  ved  sin  Form.  I  Virkelig- 
heden er  Fremstillingen  noget  for  sin  Tid  ganske  Usædvanligt. 
Forf.  forer  en  overordentlig  let  og  flydende  Pen ,  et  Bevis  paa, 
med  hvor  ringe  Moje  hun  producerede,  og  skjønt  Skildringen  hist 
og  her  breder  sig  temmelig  stærkt,  er  den  dog,  selv  hvor  Talen 
er  om  de  ubetydeligste  Ting ,  altid  i  hoj  Grad  farverig  og  be- 
aandet,  saa  at  den  aldrig  bliver  trættende.  Ingen  forstaar  bedre 
end  Forf.  at  tegne  en  Situation  beskueligt  eller  at  fore  en  men- 
neskelig Skikkelse  frem    i    hele    dens    fysiske    og    aandelige   Sær- 


xxm 

egenhed,  og  idet  hun  nu  tillige  foretrækker,  saavidt  muligt,  at 
lade  de  handlende  Personer  optræde  med  deres  egne  Ord ,  op- 
naar  hun  hyppigt  en  ligefrem  dramatisk  Virkning  ved  sin  Skil- 
dring. Hendes  Stil  har  Udtryk  for  enhver  Tanke,  som  beskjæf- 
tiger  hende,  og  for  enhver  Stemning,  som  gaar  igjennem  hendes 
Sjæl,  fra  de  mest  ophøjede  til  de  mest  spøgefulde,  men  under 
alle  sine  vexlende  Former  bevarer  den  dog  bestandig  som  sit 
egentlige  Væsensmærke  en  Aabenhed,  Jævnhed  og  Troskyldighed, 
som  er  lige  tiltalende  og  tillidvækkende.  Endelig  er  den,  uagtet 
de  mange  indblandede  fremmede  Ord,  saa  ægte  dansk  i  sit 
Grundpræg,  at  vi  overalt  fole  os  i  det  nærmeste  Slægtskab  med 
den.'  Men  om  alt  dette  vil  Læseren,  som  sagt,  allerbedst  være 
i  Stand  til  at  domme  selv,  og  jeg  nojes  med  at  konstatere,  at 
Forf.  ogsaa  paa  dette  Punkt  viser,  hvor  hojt  hun  var  sin  Samtid 
overlegen,  idet  heudes  Bog,  fra  Formens  Side  betragtet,  upaa- 
tvivlelig  raaa  kaldes  det  17.  Aarhundredes  forste  danske  Prosaværk. 
Et  Sporgsmaal,  der  hænger  paa  det  Nojeste  sammen  raed 
Betragtningen  af  Skildringens  Indhold  og  Form ,  er  Sporgsmaalet 
om  dens  Troværdighed,  eller  rettere,  da  der  ikke  kan  være  Tvivl 
om  Forf.s  Vilje,  Sporgsmaalet  om,  hvorvidt  hun  ogsaa  altid  har 
evnet  at  erindre  de  navnlig  i  Bogens  Begyndelse  omtalte  Be- 
givenheder —  der  jo  forst  ere  nedskrevne  flere  Aar  efter,  at  de 
vare  foregaaede  —  med  en  saadan  Nøjagtighed,  som  den  detail- 
lerede Udmaling  af  dem  vil  give  det  Udseende  af.  Jeg  for  min 
Del  nærer  ikke  ringeste  Tvivl  om ,  at  Skildringen  af  hine  Be- 
givenheder, idetmindste  i  alle  væsentligere  Træk,  er  fuldkommen 
korrekt.  Hukommelsen  var  raaaske  en  af  de  Evner,  som  var 
allerstærkest  udviklet  hos  Leonora  Christina.  Man  har  et  slaaende 
Exempel  herpaa  i  en  af  hende  selv  affattet  Beretning  om  et 
højst  pinligt  og  anstrengende  Forhør,  som  hun  1659  var  under- 
kastet i  Anledning  af  den  mod  hendes  Mand  rejste  Anklage  for 
Forræderi  mod  Svenskerne;  idet  hun  nemlig,  da  man  nægtede  at 
lade  hende  se  den  ved  Forhoret  forte  Protokol,  selv  efter  Hu- 
kommelsen   nedskrev    en  udførlig  Fremstilling  af  det  hele  Forhor, 


XXIV 

som,  efter  Molbechs  Forsikkring,  »meddeler  de  afgivne  Udsagn 
og  Vidnesbyrd«  (foruden  hende  selv  blev  der  i  hint  Forhor,  som 
varede  halvfemte  Time,  afhørt  6 — 7  andre  Vidner)  »i  samme  Folge  og 
i  de  fleste  væsentlige  Punkter  nogenlunde  med  samme  Indhold  som  den 
optagne  Protocoll  (I  (Nyt  his  tor.  Tidsskrift  4,  80).  Og  dertil  kom- 
mer, at  man,  af  hvad  Leonora  Christina  plejede  at  gjore  i  lig- 
nende Tilfælde ,  er  berettiget  til  at  antage ,  at  Beslutningen  om 
at  nedskrive  en  Beretning  om  hendes  Fangenskab  allerede  har 
dannet  sig  hos  hende  i  selve  Fangenskabets  Begyndelse,  hvoraf 
folger,  at  hun  ogsaa  fra  Begyndelsen  af  har  givet  saa  meget 
nojere  Agt  paa,  hvad  der  foregik  med  og  om  hende,  og  skjont 
hun  ganske  vist  ikke  strax  fik  Skrivematerialier  til  sin  Raadighed, 
forstaar  man  dog  let,  hvorledes  Fængslets  Ensomhed  idelig  og 
idelig  maatte  fore  hendes  Tanker  tilbage  paa  hine  Begivenheder, 
indtil  de  tilsidst  stode  indprægede  i  hendes  Erindring  med  uud- 
slettelige Træk.  Som  et  Vidnesbyrd  endelig  for  hendes  Trovær- 
diglied med  Hensyn  til  det  Meget  i  hendes  Skildring,  som  ikke 
kan  kontrolleres,  kan  anfores  hendes  Paalidelighed  paa  de  aller- 
fleste Punkter,  hvor  en  Kontrol  er  mulig.  At  der  hist  og  her 
findes  Unøjagtigheder  i  Aarstal ,  Datoer  o.  desl.  er  Noget ,  som 
man  snart  vil  overbevise  sig  om.  Men  i  Forhold  til  de  mange 
fuldkommen  korrekte  historiske  Angivelser  maa  Fejlene  dog  altid 
kaldes  baade  meget  faa  og  meget  ubetydelige,  navnlig  naar  man 
betænker,  hvorledes  Forf.  næsten  har  været  berøvet  ethvert  Middel 
af  de  mange,  som  Andre  have  til  deres  Raadighed,  naar  de 
ønske   at  verificere   slige   Angivelsers   Rigtighed. 

Idet  jeg  nu  gaar  over  til  at  aflægge  Regnskab  for  den 
Maade ,  hvorpaa  jeg  har  udfort  det  mig  betroede  Hverv  at  fore- 
staa  Haandskriftets  Udgivelse ,  maa  jeg  begynde  med  den  Be- 
mærkning ,  at  jeg  har  troet  at  burde  anvende  saa  meget  større 
Omhu  paa  Gjengivelsens  Nøjagtighed,  som  Haandskriftet,  efter 
at  være  gaaet  ud  af  mine  Hænder,  vil  vende  tilbage  til  det 
Waldstein'ske  Familiearkiv,  hvad  der  selvfølgelig  vil  gjøre  en 
fremtidig  Benyttelse    af   det    ikke  lidet  vanskeligere ,  end   om   det 


XXV 

bevaredes  i  et  af  vore  egne  Arkiver  eller  Bibliotheker.  For  at 
undgaa  Misforstaaelse  skynder  jeg  mig  dog  med  at  tilføje,  at 
jeg  til  den  nojagtige  Gjengivelse  af  Haandskriftet  for  det  Forste 
ikke  henregner  Gjengivelsen  af  dets  Interpunktion.  Denne  er  i 
Virkeligheden  saa  regellos  og  ofte  endog  saa  forvirrende,  at  jeg, 
hvis  Værkets  formelle  Fortrin  nogenlunde  skulde  komme  til  deres 
Ret,  nødvendig  maatte  beslutte  mig  til  at  ombytte  den  med  en 
helt  ny,  som  det  da  ogsaa  næsten  overalt  er  Praxis,  hvor  Talen 
er  om  Udgivelsen  af  større  haandskrcvne  Arbejder  fra  en  ældre 
Tid.  Men  naar  jeg  ikke  vilde  beholde  Haandskriftets  Interpunk- 
tion ,  fulgte  deraf  ganske  ligefrem ,  at  jeg  heller  ikke  kunde 
slutte  mig  til  det  i  den  Maade ,  hvorpaa  det  anvender  de  store 
og  smaa  Begyndelsesbogstaver.  Thi  for  ikke  at  tale  om,  at  jeg, 
overalt  hvor  jeg  i  Udgaven  satte  et  Punktum  eller  i  det  Hele  et 
større  Adskillelsestegn,  ogsaa  maatte  trykke  det  nærmest  følgende 
Ord  med  stort  Begyndelsesbogstav,  uden  Hensyn  til,  om  Haand- 
skriftet havde  det  saaledes  eller  ikke ,  vilde  der  paa  de  utallige 
Steder,  hvor  jeg  har  forandret  Haandskriftets  større  Adskillelses- 
tegn  til  mindre ,  og  hvor  der  efter  hine  fulgte  Ord  med  store 
Begyndelsesbogstaver,  kunne  blive  Tvivl  om,  hvorvidt  disse  vare 
brugte  paa  Grund  af  Adskillelsestegnet  eller  af  andre  Grunde,  og 
da  Forf.  paa  dette  Punkt  er  lige  saa  inkonsekvent  som  i  sin  Inter- 
punktion, vilde  ethvert  Forsøg  paa  at  løse  Tvivlene  ikke  føre  til 
Andet  end  til  en  Række  Vilkaarligheder.  Da  nu  ovenikjøbet 
hele  Sagen  er  af  temmelig  underordnet  Betydning,  har  jeg  fore- 
trukket ogsaa  her  heltigjennem  at  følge  et  eget  System,  og  naar 
jeg  da  har  valgt  omtrent  det  samme,  som  almindeligst  følges  nu- 
tildags,  kun  med  en  noget  hyppigere  Brug  af  store  Bogstaver 
til  de  egentlige  Substantiver  og  en  noget  sparsommere  Brug  af 
dem  til   de   ikke-egentlige   Substantiver  ^ ),    da  har  jeg  gjort    det, 


')  Jeg  kan  ikke  betegne  min  Fremgangsmaade  saaledes,  at  jeg  har  trykt  alle  Sub- 
stantiver med  store  Begyndelsesbogstaver  og  alle  Ikke-Substantiver  med  smaa, 
thi  der  er  til  begge  Sider  ikke  faa  Undtagelser,  som  jeg  dog  ikke  anser  det  for 
nødvendigt  at  specificere  her. 


XXVI 

fordi  dette  System,  uden  i  det  Enkelte  at  gjore  Fordring  paa  at 
gjengive  Haandskriftets  Skrivemaade  paa  det  omhandlede  Punkt, 
dog  i  det  Hele  giver  et  almindeligt  ludtryk  af  den.  Thi  alle 
Inkonsekventser  fraregnede  staar  virkelig  Haandskriftets  Anven- 
delse af  Begyndelsesbogstaverne  Nutidens  meget  nær,  og  den 
væsentligste  Forskjel  er,  at  det  er  noget  sparsommere  i  Brugen 
af  de  store.  Paa  én  Omstændighed  maa  jeg  i  denne  Sammen- 
hæng særlig  henlede  Opmærksomheden.  Mange  Ordsammensæt- 
ninger og  Ordforbindelser,  som  vi  pleje  at  skrive  som  ét  Ord,  ad- 
skiller Forf.  i  deres  enkelte  Bestanddele  og  skriver  som  2,  3 
eller  flere  Ord.  Men  dette  horer  til  de  Ejendommeligheder  ved 
hendes  Skrivemaade,  som  jeg  ubetinget  har  ment  at  burde  be- 
vare i  Gjengivelsen,  og  idet  jeg  nu  i  det  Hele  har  været  nodt 
til  at  underkaste  de  saaledes  adskilte  enkelte  Ord  de  samme 
Regler  for  Brugen  af  Begyndelsesbogstaverne  som  alle  Haand- 
skriftets andre  Ord,  have  nogle  af  de  paagjældende  Ordforbin- 
delser etc.  faaet  et  for  Ojet  temmelig  paafaldende  Udseende  (jeg 
skriver  saaledes:  til  Freds  [eller  med  Forf.s  Retskrivning:  til 
Fritz],  Navn  give,  Naade  god  osv.).  Jeg  maa  imidlertid  tilføje, 
at  der  lige  saa  lidt  her  som  ligeoverfor  de  øvrige  Ord  i  Haand- 
skriftet  er  Tale  om  et  i  sine  yderste  Konsekventser  gjennemført 
Princip,  og  at  jeg  navnlig  ikke  har  betænkt  mig  paa  at  afvige 
fra ,  hvad  der  ellers  maa  kaldes  Reglen ,  naar  en  konsekvent 
Gjennemforelse  af  den  vilde  indvirke  forstyrrende  paa  Læsningen 
(jeg  skriver:  Under  Officer,  Premier  Minister,  Spaa  Kone  osv.).  — 
Men  naar  jeg  paa  de  nævnte  Punkter  har  troet  mig  berettiget, 
ja  tildels  endog  forpligtet  til  at  gaa  noget  friere  tilværks  lige- 
overfor Forf.s  Skrivebrug,  har  jeg  derimod  i  alle  andre  Henseen- 
der bestræbt  mig  for  at  gjøre  Gjengivelsen  saa  tro  som  mulig. 
Jeg  har  allerede  ovenfor  omtalt,  at  jeg  helt  igjennera  har  be- 
holdt Haandskriftets  ejendommelige  Adskillelse  af  Ordene.  Selv- 
følgelig har  jeg  da  ogsaa  fulgt  Forf.s  Retskrivning  Bogstav  for 
Bogstav,  og  jeg  har  paa  denne  Del  af  Gjengivelsen  anvendt  saa 
megen  Flid,    at    jeg,    skjont  jeg    naturligvis    ikke    tør    sige    mig 


XXVII 

fri  for  Fejl,  dog  i  hvert  Tilfælde  véd  med  mig  selv,  at  jeg  er 
ude  af  Stand  til  at  gjore  det  bedre.  Jeg  finder  saa  meget  mere 
Anledning  til  at  fremhæve  dette,  da  Forf.s  Orthografi  er  yderst 
inkonsekvent  (hun  skriver  saaledes  et  og  samme  Ord  vexelvis 
med  t  og  tt,  ck  og  k,  u,  \v  og  v  osv.) ,  og  man  herved  let 
kunde  komme  til  at  tilskrive  mig,  hvad  der  i  Virkeligheden  ude- 
lukkende kommer  paa  hendes  egen  Regning.  Jeg  ønsker  ogsaa  ud- 
trykkelig, at  Textgjengi velsen,  som  den  egentlige  Kjærne  i  den 
mig  stillede  Opgave,  betragtes  som  et  Arbejde  for  sig,  paa  hvis 
Bedommelse  man  ikke  maa  anvende  nogen  Slutning,  hentet  f.  Ex. 
fra  en  og  anden  Uregelmæssighed,  der  kan  være  indlobet  ved 
Interpunktionen  eller  ved  Brugen  af  Begyndelsesbogstaverne ;  thi 
det  er  netop  den  større  Omhu,  jeg  har  følt  mig  forpligtet  til  at 
tilvende  hin,  som  af  og  til  kan  have  gjort  mig  mindre  skarpt- 
seende  paa  de  andre  Punkter.  Hvor  et  Ord  eller  et  Bogstav 
ligefrem  maatte  antages  at  være  fejlskrevet  af  Forf.,  har  jeg 
rettet  det  i  selve  Texten,  men  for  dog  at  give  Læseren  Lejlig- 
hed til  at  bedomme,  om  jeg  ogsaa  altid  har  truffet  det  Rigtige, 
har  jeg  bag  i  Bogen  aftrykt  en  Fortegnelse  over  alle  de  saaledes 
ændrede  Steder.  Med  de  fremmede  Ord  har  jeg  dog  forholdt 
mig  paa  en  noget  anden  Maade.  Uagtet  Forf.  nemlig  ganske 
vist  var  i  Besiddelse  af  en  for  sin  Tid  ualmindelig  Sprogkund- 
skab, var  hun  dog  i  de  grammatiske  og  orthografiske  Enkelt- 
heder saa  usikker,  at  det  i  det  enkelte  Tilfælde  næsten  er 
umuligt  at  afgjore,  om  en  i  et  fremmed  Ord  forekommende  Fejl 
maa  betragtes  som  Skrivfejl  eller  Uvidenhedsfejl ,  og  jeg  har 
derfor  foretrukket  at  lade  saagodtsora  alle  fremmede  Ord  blive 
ganske  i  den  Skikkelse,  hvori  de  forelaa  fra  Forf.s  Haand,  uden 
Hensyn  til,  om  Fejlene  ved  dem  beroede  paa  Valget  af  Ordene 
selv,  eller  knyttede  sig  til  Kjon  eller  Kasus,  eller  endog  blot 
bestode  i  urigtig  Anvendelse  eller  Omsætning  af  enkelte  Bog- 
staver (man  maa  saaledes  ikke  forundre  sig  over  at  finde  Ord 
som:  Recident,  vicitere,  Muht,  Verråhterei  o.  m.  a.).  Med  Hensyn 
til  de  fremmede  Ord   kan  endnu   bemærkes,   at  jeg  i  Reglen   ikke 


xxvin 

har  gjort  nogen  Forskjel  paa  dem  og  de  danske  i  Henseende 
til  Brugen  af  Begyndelsesbogstaverne.  Dog  raaatte  jeg  snart 
blive  opmærksom  paa,  at  der  blandt  de  af  Forf.  anvendte  franske 
og  latinske  Substantiver  findes  enkelte,  som  hun  stadig  skriver 
med  smaa  Begyndelsesbogstaver  (hvad  der  for  nogle  af  de  forstes 
Vedkommende  aabenbart  hænger  sammen  med,  at  hun  tænkte 
sig  dem  udtalte  paa  Fransk),  og  disse  har  jeg  da  troet  at  burde 
gjengive  paa  samme  Maade.  At  alle  Tilfojelserne  til  den  op- 
rindelige Text  samt  Anmærkningerne  ere  medtagne  i  deres  Hel- 
hed, forstaar  sig  af  sig  selv,  men  dog  maa  bemærkes,  at  en 
og  samme  Anmærkning  undertiden  kan  være  nedskrevet  og  igjen 
udslettet  2,  3  og  flere  Gange,  inden  Forf.  har  fundet  en  ret 
passende  Plads  til  den,  og  i  saadanne  Tilfælde  har  jeg  naturlig- 
vis kun  aftrykt  den  paa  det  Sted ,  hvor  den  sidst  er  anbragt. 
Rettelserne  har  jeg  for  det  Meste  optaget  udenvidere  i  Texten. 
Dog  hændte  det  af  og  til  med  Rettelser  af  rent  formel  Art,  at 
den  tidligere  Redaktion  ubetinget  var  at  foretrække  for  den  senere, 
og  naar  saa  var,  har  jeg  ikke  betænkt  mig  paa  at  blive  staaende 
ved  den  forste.  Paa  samme  Maade  har  jeg  forholdt  mig  lige- 
overfor enkelte  reelle  Rettelser,  naar  de  nemlig  ved  en  Uagtsom- 
hed af  Forf.  vare  udarbejdede  i  en  Form,  der  ikke  passede  ind 
i  Sætningsforbindelsen  paa  det  Sted,  hvor  de  hørte  til.  I  sidste 
Tilfælde  har  jeg  dog  altid  serget  for,  at  Intet  gik  tabt,  idet 
jeg  har  aftrykt  vedkommende  Rettelser  som  Anmærkninger  under 
den  egentlige  Text.  Af  de  temmelig  talrige  Ord  og  Sætninger, 
som  ere  udstregede  af  Forf.,  uden  at  noget  Nyt  er  sat  i  deres 
Sted,  har  jeg  optaget  enkelte  i  Texten,  men  dog  bestandig  tilføjet 
en  Bemærkning  om,  at  en  Udstregning  har  fundet  Sted,  med- 
mindre der  kun  var  Tale  om  et  ganske  enkelt  Ord,  som  var  ud- 
slettet af  rent  formelle  Hensyn  og,  vel  at  mærke,  med  Urette 
udslettet. 

Til  en  anden  Side  af  min  Virksomhed  som  Udgiver  end 
den  i  det  Foregaaende  omtalte  henhorer  Udarbejdelsen  af  de 
Anmærkninger  om  historiske  Forhold   og  Personligheder,  hvormed 


XXIX 

jeg  har  ledsaget  Skildringen.  Disse  Anmærkninger  gjøre  ikke 
store  Fordringer.  For  adskillige  Læsere  tor  det  maaske  antages, 
at  de  ville  indeholde  ret  velkomne  Supplementer  til  Forf.s  Be- 
retning, for  Historikere  af  Faget  ville  de  forholdsvis  kun  sjeldent 
frembyde  noget  Nyt.  Naar  jeg  dog  tør  haabe,  at  dette  af  og 
til  vil  være  Tilfældet,  beror  det  kun  paa,  at  jeg  til  deres  Ud- 
arbejdelse undertiden  har  benyttet  mindre  almindelig  kjendte 
haandskrevne  Kilder.  Men  dog  er  dette  langtfra  sket  i  et  saa- 
dant  Omfang,  som  jeg  selv  kunde  have  ønsket,  og  navnlig  maa 
jeg  med  Beklagelse  udhæve,  at  jeg  kun  en  enkelt  Gang  har 
haft  Lejlighed  til  at  benytte  Gehejmearkivets  rige  Samlinger  til 
Korf.   Ulfeldts   og  Leonora   Christinas   Historie. 

Foruden  ved  de  tilsatte  Anmærkninger  har  jeg  ogsaa  troet 
at  kunne  lette  en  Del  Læsere  Tilegnelsen  af  Værkets  historiske 
Indhold  ved  en  summarisk  Fremstilling  af  de  vigtigste  af  de  Be- 
givenheder, som  gik  forud  for  og  mere  eller  mindre  umiddelbart 
førte  til  den  Situation,  hvormed  den  egentlige  Skildring  begynder. 
En  saadan  folger  da  strax  her  nedenfor.  Men  jeg  maa  udtryk- 
kelig bede  bemærket,  at  den  indskrænker  sig  til  det  Allernød- 
vendigste og  kun  giver  Begivenhedernes  yderste  Omrids  eller  saa 
Meget  af  dem,  som  maa  ansees  for  nødvendigt,  for  at  Læseren 
ikke  skal  være  ganske  uvidende  om,  hvad  der  menes,  naar  der 
hist  og  her  i   Værket  gjores   en   Hentydning  til   dem. 

Da  Leonora  Christina  den  8.  August  1663  blev  indsat  i 
Blaataarn  for  der  at  tilbringe  nogetnær  de  følgende  22  Aar,  var 
hun  allerede  ikke  mere  fremmed  for  Fængselslivets  Bitterhed. 
Hendes  Historie  i  de  sidst  forløbne  4  Aar  havde  for  en  meget  stor 
Del  kun  været  en  Omskiftning  af  ét  Fangenskab  med  et  andet. 
Det  var  blandt  Svenskerne,  hun  gjorde  sine  første  Erfaringer  i 
saa  Henseende,  og  Anledningen  var  den  Anklage  for  Højforræderi, 
som  1659  rejstes  mod  hendes  Mand  af  den  svenske  Regering. 
Skjont  der  ved  Roskildefreden  var  tilsikkret  Ulfeldt  Amnesti  og 
Tilbagegivelse  af  hans  Ejendomme,  havde  han  ikke  fundet  for 
godt    at    vende    hjem    til   Danmark.       Han    syntes    tværtimod  be- 


XXX 

stemt  paa  i  Fremtiden  udelukkende  at  ville  offre  det  Land  sine 
Kræfter,  som  i  de  sidst  forlobne  Aar  havde  skjænket  ham  Til- 
flugt, han  overtog  Udforeisen  af  idetmindste  ét  meget  betydeligt 
offentligt  Hverv  for  den  svenske  Regering  og  lønnedes  for  alle- 
rede ydede  Tjenester  med  store  Naadesbevisninger  af  Karl  Gustav. 
Men  det  varede  ikke  længe,  for  Forholdet  mellem  ham  og  Kon- 
gen undergik  en  betydelig  Forandring.  Den  hidtidige  gode  For- 
staaelse  aflostes  jiaa  Ulfeldts  Side  af  en  stedse  tiltagende  Mis- 
fornøjelse, som  han  ikke  engang  sogte  at  skjule,  og  paa  Karl 
Gustavs  Side  af  en  stadigt  voxende  Mistro  til  Ulfeldts  Ærlighed. 
Denne  Mistro  syntes  at  skulle  blive  retfærdiggjort,  da  man  i 
Foraaret  1659  kom  til  Kundskab  om  en  Plan,  som  en  Del  af 
Malmøs  Borgere  havde  lagt  til  at  afkaste  det  svenske  Aag,  idet 
der  nemlig  fra  flere  af  de  i  Sagen  indviklede  Personer  fremkom 
Beskyldninger  mod  Ulfeldt,  som  gik  ud  paa,  at  han  ikke  blot 
havde  været  vidende  om  hint  Anslag,  men  ogsaa,  for  at  udsone 
sig  med  den  danske  Regering,  havde  forraadt  denne  nogle  af 
Svenskernes  Krigsplaner,  deriblandt  navnlig  Planen  til  Stormen 
paa  Kjobenhavn.  Som  en  Følge  af  disse  Angivelser  blev  der  anlagt 
Sag  mod  Ulfeldt,  han  blev  sat  under  streng  Bevogtning  i  sin 
Gaard  i  Malmø,  og  hans  Hustru  maatte  dele  hans  Fangenskab. 
Sjeldent  har  Leonora  Christina  haft  Lejlighed  til  i  hojere  Grad 
at  aflægge  Prøve  paa  sin  overordentlige  Sjælsstyrke  og  sin 
ualmindelige  Begavelse  end  under  disse  farefulde  Forhold.  Thi 
da  Ulfeldt  lige  i  Processens  Begyndelse  blev  hjemsøgt  af  et 
højst  paafaldende  Sygdomstilfælde,  som  berøvede  ham  Mælets 
Brug  netop  i  hele  den  Tid,  Sagen  stod  paa,  og  saaledes  hindrede 
ham  i  personlig  at  optræde,  fortes  Forsvaret  udelukkende  af 
hans  heltemodige  Gemalinde,  som  i  flere  med  stor  Skarphed  og 
Djærvhed  skrevne  Indlæg  bestræbte  sig  for  at  overbevise  den  i 
Anledning  af  Undersøgelsen  nedsatte  Kommission  om  hendes  Mands 
fuldstændige  Uskyldighed.  Dette  lykkedes  nu  vel  ikke  ganske, 
men  paa  den  anden  Side  vare  Vidnesbyrdene  imod  ham  heller 
ikke  i  alle  Punkter  lige  fyldestgjørende,    og  da  Sagen,    efter    at 


XXXI 

have  slæbt  sig  hen  i  14  Maaneder  (i  hvilken  Tid  Karl  Gustav 
var  dod),  endelig-  optoges  til  Doms,  blev  man  af  Mangel  paa  til- 
strækkeligt Bevis  nodt  til  at  frikjende  ham.  Men  Ulfeldt  havde 
ikke  fundet  det  raadeligt  at  afvente  denne  Dom.  Nogle  Dage 
før  den  blev  afsagt,  havde  han  set  Lejlighed  til  at  undslippe 
sine  Bevogtere  og  faa  fat  paa  en  Baad,  og  med  denne  styrede 
han  nu  Koursen  til  Kjobenhavn.  Ankommen  her  indgav  han  en 
Skrivelse  til  Kongen,  hvori  han  bad  om  Tilladelse  til  at  raaatte 
gjøre  ham  sin  Opvartning,  saasnart  hans  Kone,  som  han  ventede 
til  Staden  —  men  som  forovrigt  troede,  at  Manden  var  rejst  til 
Lybek  — ,  var  indtruffet.  Der  blev  imidlertid  ingen  Notits  taget 
af  denne  Skrivelse,  og  anden  Dagen  efter,  at  Leonora  Christina 
var  ankommen ,  bleve  baade  hun  og  hendes  Mand  —  uden 
Hensyn  til  Bestemmelserne  i  Roskildefreden,  der  jo  rigtignok 
heller  ikke  udtrykkeligt  vare  optagne  i  den  kjobenhavnske  Freds- 
traktat —  arresterede  og  førte  til  Bornholm,  hvor  de  indsattes 
som  Fanger  paa  Hammershuus  Fæstning.  Dette  gik  for  sig  i 
Slutningen   af  Juli  1660. 

Fangenskabet  paa  Hammershuus  betegner  det  andet  Stadium 
i  Leonora  Christinas  Fæng-selshistorie  og  ganske  vist  ikke  det 
mindst  kvalfulde.  Gouverneuren  paa  Bornholm ,  Generalmajor 
Adolf  Fuchs,  var  en  yderst  haard  og  streng  Mand,  i  hvis  Ad- 
færd mod  Fangerne  der  ikke  blot  spores  en  ubøjelig  Pligtfolelse, 
men  ogsaa  ligefrem  personlig  Uvilje.  Skjønt  man  ikke  kan  fri- 
kjende hverken  Ulfeldt  eller  hans  Hustru  for  af  og  til  at  have 
udæsket  Gouverneurens  Vrede,  gav  denne  sig  dog  undertiden 
Luft,  navnlig  ligeoverfor  Leonora  Christina,  paa  en  saa  brutal 
Maade,  at  det  under  ingen  Omstændigheder  kan  undskyldes.  I 
Begyndelsen  var  dog  de  Fangnes  Tilstand  for  saavidt  taaleligere, 
som  det  var  dem  tilladt  at  være  sammen.  Men  efterat  et 
Flugtforsøg  var  mislykket  og  opdaget,  blev  ogsaa  denne  Gunst 
dem  nægtet,  og  de  bleve  nu  (i  Juni  1661)  hver  for  sig  inde- 
spærrede i  et  Fængsel  af  meget  strengere  Art  end  det  tidligere, 
hvor    de    maatte    undvære    Lys,    Beskjæftigelse    og    Opvartning. 


XXXII 

Saaledes  stode  Sagerne,  da  Overstatholder  og  Premierminister 
Grev  Christian  Rantzov  i  September  Maaned  ankom  til  Born- 
holm. Uagtet  sin  strenge  Afspærring  havde  Ulfeldt  dog  set 
Lejlighed  til  at  tilstille  Frederik  III.  Skrivelser,  hvori  han 
beklagede  sig  over  Fuchs's  Adfærd,  og  da  nu  Grev  Rantzov 
alligevel  skulde  til  Bornholm  for  at  tage  Øen  i  Ed  til  Kongen, 
fik  han  med  det  Samme  Ordre  til  at  undersøge  hele  Sagen  mellem 
Gouverneuren  og  de  Fangne.  Af  storre  Betydning  for  det  Ul- 
feldt'ske  Ægtepar  end  denne  Undersøgelse  —  hvis  Resultat  i 
alt  Fald  praktisk  var  foregrebet  derved,  at  det,  endnu  inden  den 
begyndte,  var  bestemt,  at  Fuchs  skulde  afløses  af  en  Anden  i 
sin  Post  —  var  det  dog,  at  Rantzov  ogsaa  havde  medbragt 
Instruktioner  til  Underhandlinger  med  de  Fangne  om  Betingelserne 
for  en  fuldstændig  Losgivelse.  Disse  Underhandlinger  forte  for- 
holdsvis hurtigt  til  et  Resultat,  da  Ulfeldt,  nedbøjet  som  han  var 
af  Fængslets  Tryk,  var  villig  til  at  bringe  næsten  ethvert  Ofter, 
som  forlangtes  af  ham,  naar  han  blot  derved  kunde  opnaa  sin 
Frihed.  Betingelserne  for  Løsgivelsen  vare  meget  haarde.  De 
vigtigste  blandt  dem  vare,  at  Ulfeldt  skulde  afstaa  til  Kronen 
Alt,  hvad  han  ejede  af  faste  Ejendomme  og  Jordegods  udenfor 
Fyen,  at  han  skulde  annullere  en  Obligation  paa  63000  Rdlr.  for- 
uden paalobne  Renter,  som  Frederik  III.  1658  havde  maattet  ud- 
stede til  ham  som  Erstatning  for  de  af  hans  sekvestrerede  Godser 
oppebaarne  Indtægter,  at  han  ikke  maatte  forlade  Fyen  uden 
Kongens  Tilladelse,  ikke  tage  Tjeneste  hos  nogen  udenlandsk 
Fyrste  og  ikke  indlade  sig  paa  Nogetsomhelst,  der  kunde  være  til 
Rigets  Skade,  Den  nærmere  Specifikation  af  nogle  af  disse 
Betingelser  synes  forst  at  være  foretaget  i  Kjøbenhavn,  hvor 
Ulfeldt  og  Leonora  Christina  indtraf  den  21.  December  1661, 
og  her  maatte  Ulfeldt  ogsaa  paany  aflægge  Troskabsed  til  Fre- 
derik III.  Som  fremtidigt  Opholdssted  anviste  Regeringen  ham 
Ellensborg  i  Fyen,  der  hørte  til  Leonora  Christinas  Arv  efter 
Ilendes  Mormoder  Ellen  Marsvin.  Hertil  afrejste  han  med  sin 
Gemalinde   den   27.    December. 


XXXIII 

Saa  dybt  som  Ulfeldt  var  faldet,  han,  som  engang  var  den 
forste  Mand  i  Riget  næst  Kongen,  skulde  han,  som  bekjendt, 
falde  endnu  dybere.  Den  egentlige  Katastrofe  i  hans  Liv  stod 
tilbage,  og  som  det  altid  hidtil  havde  været  Tilfældet,  skulde  han 
ogsaa  denne  Gang  drage  sin  Hustru  med  sig  i  Fordærvelsen. 
Næppe  var  han  kommen  til  Ro  paa  Ellensborg,  for  han 
begyndte  at  træffe  Forberedelser  til  at  slippe  bort  derfra  igjen. 
Idet  han  brugte  sit  nedbrudte  Helbred  som  Paaskud,  sogte  og 
erholdt  han  i  Foraaret  1662  Tilladelse  til  paa  nogen  Tid  at 
forlade  Landet  for  at  bruge  Badene  i  Aachen.  Han  drog  bort 
i  Juni  Maaned  med  sin  Familie,  men  istedetfor  at  begive  sig  til 
Aachen  rejste  han  til  Amsterdam,  derfra  igjen  til  Brygge,  og  i 
denne  By  opholdt  han  sig  nu  —  fraregnet  en  kort  Udflugt  til  Paris 
af  en  allerede  temmelig  mistænkelig  Karakter,  jvfr.  S.  32  Anra.  1 
—  hele  dette  Aar  ud  og  en  stor  Del  af  det  næste.  Den 
24.  Maj  1663  forlod  Leonora  Christina  ham  for,  efter  hans  egen 
indtrængende  Opfordringer,  at  gaa  til  England,  hvor  hun  skulde 
indkræve  en  storre  Pengesum,  som  Ulfeldt  i  sin  Tid  af  sine 
egne  Midler  havde  forstrakt  Karl  11.  med.  da  denne  landflygtig 
opholdt  sig  i  Nederlandene  (jvfr.  S.  9  Anm.).  En  Tidlang  syntes 
hendes  Rejse  at  skulle  faa  et  heldigt  Udfald.  Skjønt  det  varede 
noget,  inden  hun  fik  Adgang  til  Karl  ILs  egen  Person,  lykkedes 
det  hende  dog  omsider,  og  Kongen  modtog  hende  meget  naadigt 
og  lovede  at  ville  stille  hende  tilfreds.  Men  uagtet  dette  udeblev 
Betalingen,  Tiden  gik,  og  da  Leonora  Christina  endelig,  mis- 
modig over  bestandig  at  blive  holdt  hen  med  Udflugter  og  op- 
fordret af  sin  Mand  til  at  vende  tilbage,  lavede  sig  til  at  forlade 
England,  var  der  indtraadt  Omstændigheder,  som  gjorde  hende 
dette  umuligt.  Den  danske  Regering  havde  nemlig  i  Løbet  af 
Foraaret  modtaget  forskjellige  Meddelelser ,  som  vare  i  højeste 
Grad  kompromitterende  for  Ulfeldt.  De  udgik  fra  det  branden- 
burgske Hof,  og  Begyndelsen  gjordes  med  en  Skrivelse,  hvori 
den  danske  Regering  underrettedes  om,  at  en  stor  Fare  truede 
Staten,    og-    at    Kurfyrsten    ønskede,    at    man    sendte    en    betroet 

C 


XXXIV 

Mand  til  ham,  for  at  han  mundtlig  kunde  give  ham  nærmere 
Besked  om  Sagen.  Ifolge  denne  Anmodning  blev  Amtmanden  i 
Flensborg,  Detlev  v.  Ahlefeldt,  sendt  til  Konigsberg  og  fik 
ogsaa  her  al  fornoden  Underretning.  Det  Væsentligste  af,  hvad 
han  erfarede,  var,  at  Ulfeldt,  efter  at  have  ladet  Kurfyrsten  vide, 
at  han  havde  en  vigtig  Meddelelse  at  gjore  ham,  og  efter  at 
være  traadt  i  Forbindelse  med  en  Afsending  fra  Kurfyrsten, 
Generalmajor  Spån,  havde  aabenbaret  denne,  at  der  var  et  stort 
Parti  i  Danmark,  som  var  misfornøjet  med  Regeringen,  og  at 
dette  Parti  havde  henvendt  sig  til  ham  —  Ulfeldt  —  med  Be- 
gjæring-  om  at  skaffe  Landet  en  anden  Konge.  Hvis  nu  Kur- 
fyrsten vilde  modtage  Kronen,  saa  troede  Ulfeldt  ogsaa  at  kunne 
hjælpe  ham  til  den,  som  han  overhovedet  nok  skulde  underrette 
ham  om,  hvorledes  han  i  det  Hele  havde  at  forholde  sig  i  denne 
Sag.  Det  fejler  næppe,  at  Ahlefeldts  Indberetning  har  slaaet 
den  danske  Regering  med  Forfærdelse.  Imidlertid  besluttede  den 
dog  foreløbig  at  holde  Sagen  hemmelig  og  nojedes  med  at  an- 
mode Kurfyrsten  af  Brandenburg  om  paany  at  sende  Spån  til 
Ulfeldt,  for  at  man  kunde  faa  nærmere  Oplysninger  om  hans 
Planer.  Dette  skete  virkelig  ogsaa,  men  da  man  kort  efter  fik 
at  vide,  at  Leonora  Christina  var  i  England,  har  man  rimeligvis 
antaget,  at  ogsaa  hendes  Mand  opholdt  sig  der,  og  man  hen- 
vendte sig  derfor  til  den  engelske  Regering  med  en  Opfordring 
om  at  lade  dem  begge  anholde.  For  Ulfeldts  Vedkommende 
viste  det  sig  snart,  at  man  havde  taget  fejl,  men  man  var  nu 
bleven  kjed  af  at  vente,  og  uden  at  oppebie  Spåns  Indberetning 
om  hans  anden  Sammenkomst  med  Ulfeldt  lod  Frederik  III. 
paa  de  allerede  foreliggende  Vidnesbyrd  Sagen  foretage  for 
Højesteret ,  som  saa  den  24.  Juli  afsagde  den  bekjendte 
Dom,  ved  hvilken  Ulfeldt  dømtes  som  Landsforræder  fra  Ære, 
Liv  og  Gods.  Leonora  Christina  var  imidlertid  i  Følge  de 
indløbne  Rekvisitioner  bleven  anholdt  i  Dover  af  de  engelske 
Myndigheder,  just  som  hun  gjorde  sig  rede  til  at  forlade  Landet. 
Hun   blev  indsat  paa  Slottet    og  holdt    fangen    her    i    nogen   Tid, 


XXXV 

men  saa  redebon  den  engelske  Regering  ellers  hidtil  havde  vist 
sig  til  at  gaa  den  danske  Konges  Ærinder,  trykkede  den  sig 
dog  ved  ganske  aabenlyst  og  paa  officiel  Maade  at  udlevere  den 
Fangne.  Imidlertid  skulde  hun  dog  bort,  og  for  at  udvirke 
dette  lagde  man  en  Fælde  for  hende.  En  engelsk  Officer, 
Braten,  bildte  hende  ind,  at  han  vilde  skaffe  hende  ombord  i 
et  Skib,  som  skulde  afgaa  til  Flandern,  og  da  hun  nu  en  Nat 
i  Folge  med  Braten  forlod  Slottet  for  at  begive  sig  til  dette 
Skib,  overgav  Forræderen  hende  til  den  danske  Resident  i 
England,  Simon  de  Petcum,  som  opholdt  sig  i  Nærheden  med 
nogle  bevæbnede  Mænd,  og  disse  toge  da  Leonora  Christina 
imellem  sig  og  bragte  hende  ombord  paa  et  engelsk  Krigsskib, 
som   af  Petcum   var  fragtet  til   at  fore  hende  til  Kjobenhavn. 

Med  Ankomsten  til  Kjobenhavn  begynder  Leonora  Christinas 
egen  sammenhængende  Skildring,  og  jeg  finder  derfor  ingen  An- 
ledning til  at  fore  denne  korte  historiske  Skizze  videre.  Kun 
med  Hensyn  til  Sporgsmaalet  om  den  danske  Regerings  Forhold 
til  den  Leonora  Christina  tilfejede  Uret  turde  det  maaske  endnu 
være  mig  tilladt  at  bemærke,  at  saa  meget  Oprorende  der  var  i  den 
Maade,  hvorpaa  Anholdelsen  og  Udleveringen  foregik,  er  det  dog  — 
selv  afset  fra,  at  den  engelske  Regering  fuldkommen  bærer  Broder- 
parten af  Skylden  herfor  —  næppe  paa  dette  Punkt,  at  den  danske 
Regerings  Fremfærd  mod  Leonora  Christina  viser  sig  i  det  ugun- 
stigste Lys.  De  Meddelelser,  som  Regeringen  havde  faaet  om 
Ulfeldts  Planer  fra  en  Kilde,  hvis  Paalidelighed  den  ingen  Grund 
havde  til  at  betvivle,  vare  af  en  saadan  Beskaffenhed,  at  den 
maatte  være  berettiget  til  at  tage  de  strengeste  Forholdsregler, 
og  at  Leonora  Christina  var  vidende  om  hine  Planer,  havde  Re- 
geringen al  mulig  Grund  til  at  antage,  som  hun  da  ogsaa  siger 
selv  i  nærværende  Værk,  at  hendes  Mand  aldrig  plejede  at  skjule 
nogen  Sag  af  Vigtighed  for  hende.  Dette  maa  han  nu  dog 
have  gjort  denne  ene  Gang,  men  det  var  umuligt  for  nogen 
Ånden  at  formode  det.  Ganske  anderledes  stiller  Sagen  sig  for 
Regeringens  Vedkommende  ligeoverfor  den  Kjendsgjerning,  at  den, 

C* 


XXXVI 

uden  at  der  var  gaaet  nogen  Dom  over  Leonora  Christina,  og 
uden  at  hun  i  det  Hele  var  bleven  overbevist  om  nogen  anden 
Brøde,  end,  som  hun  selv  siger,  den  ikke  at  have  villet  forlade 
sin  Mand  i  Ulykken,  holdt  hende  indespærret  i  et  almindeligt  For- 
bryderfængsel, ikke  blot  indtil  Mandens  Dod  selv  i  Regeringens 
Ojne  raaatte  have  gjort  hende  uskadelig,  men  endnu  21  lange 
Aar  efter  dette  Tidspunkt.  Dette  er  dens  store  og  egentlige  Skyld 
imod  hende,  og  den  forringes  ikke  i  mindste  Maade  derved,  at 
det  væsentlig  var  en  eneste  Persons  —  Dronning  Sophie  Amalies 
—  uforsonlige  Had ,  som  kom  til  Udtryk  i  denne  lange  Inde- 
spærring, eller  derved,  at  en  meget  stor  Del  af  de  Kvaler, 
som  Leonora  Christina  udstod  i  Fængslet,  mindre  havde  deres 
Udspring  i  en  indenfor  Fængselsmurene  planmæssig  fortsat  For- 
følgelse fra  hendes  Fjenders  Side,  end  i  Omstændigheder,  der  tilhorte 
Tiden,  i  Fængselsvæsenets  daværende  usle  Tilstand,  i  hendes  til- 
fældige  Omgivelsers  naturlige  Raahed   osv. 

Til  Slutning  endnu  kun  et  Ord  om  det  her  udgivne  Værks 
ydre  Historie.  Det  er  allerede  sagt,  at  det  nærmest  var  bestemt 
for  Forf.s  Bom,  men  da  det  jo  blev  nedskrevet  i  Fængslet,  kunde 
Forf.  under  Udarbejdelsen  ikke  have  noget  Haab  om,  at  det 
skulde  blive  hende  forundt  selv  at  overgive  det  i  de  rette  Hæn- 
der, og  det  var  derfor  bestemt,  at  en  god  Ven  blandt  hendes 
Omgivelser  i  Fængslet  (se  S.  246  Anm.  1)  skulde  besorge  det  til 
dets  Adresse,  saasnart  det  var  bleven  færdigt.  Ved  Leonora 
Christinas  Frigivelse  blev  Benyttelsen  af  en  Mellemmand  over- 
flodig,  og  Haandskriftet  har  nu  uden  Tvivl  fulgt  hende  til  Maribo 
Kloster  og  er  blevet  der  en  Tidlang.  Efter  hendes  Død  har 
saa  en  af  Dottrene  oversendt  det  til  Leonora  Christinas  yngste 
Son,  Leo  Ulfeldt,  og  hos  dennes  Descendenter  er  det  for- 
blevet indtil  vore  Dage.  Ved  Haandskriftet  ligger  endnu  det 
Brev,  som  ledsagede  Oversendelsen.  Det  er  skrevet  med  en 
Damehaand,  der  synes  at  være  Anne  Cathrine  Ulfeldts 
(flere  Breve  fra  hende  opbevares  paa  det  store  kgl.  Bibliothek, 
Ny  kgl.   Samling,  2146c,  4'"),    og   er  forseglet    med    det    rigs- 


XXXVII 

grevelig  Ulfeldt'ske  Segl  (se  Lexicon  over  adelige  Fa- 
milier 2  Bd.  S.  335),  men  er  iovrigt  uden  Dato  og  Underskrift. 
Det  lyder  bogstavret  saaledes : 

V  Denne  Betag  handler  om,  huad  ivons  SI.  Frue  Moder 
er  hendtis  i  TIendis  Fengsel.  leg  haffuer  icke  kiindt  resol- 
uere  mig  till  att  hrende  den,  ihuorwel  att  dends  Læfining 
haffuer  giffuet  mig  Ijden  fornøyel[},e,  efftersom  de  adskillige 
hendelj2er  betreffer  alle  Hendis  bedroffuelige  Tilstand.  Ende- 
lig er  ded  icke  u-wjttigt  att  lojde,  huorledis  med  Ilender  er 
forfahret,  mens  er  icke  forneden.,  att  den  kommer  i  fremmede 
kender,  thi  ded  kunde  hende  sig,  att  den  kunde  glæde  dem, 
som  ennu  kunde  wære  til  offuers  aff  woris  Hadere.  <i 
Udskrift:     A  Monsieur 

Monsieur  le  Comte 

Leon  n' Ulfeldt  ^c. 


Kjobenhavn.  den  1    Juni  1869. 

S.  B.  Smith. 


?     i' 


— tjjz 


Del  gamle  Kjøbenhavns  Slot  med  Blaaiaarn, 

set    fra   Bagsiden. 


Den  fansiie  Greffwiiine 


TueouoTæ 


Fortalen 
Til  mine  Børn. 


i    Haffuet. 


ierte  kiere  Bornl  Billig:en  kand  ieg  med  lob 
sige:  Der  som  man  min  lammer  kunde  weye 
oc  mine  Lildelser  tilsammen  i  enWect-Skaal 
legge,  da  skulle  de  were  tyngere  end  Saand 
la  wifieligen  erre  mine  Liidelser  stoere  oc 
mange,  de  erre  tunge  oc  vtalligei).  Mit  Sind  haffuer 
lenge  offuer  denne  lainniers  Minde  Averret  striidig,  ey  kun- 
dende  slutte,  om  ieg  mig  icke  snarere  skulle  bemøde  mine 
Liidelser  att  forglemme  end  dennem  att  ihuekomme.  Men 
endeligen  haffuer  tilskyndende  Aarsager  mig  drefitien  icke 
alleeneste  min  lammer  att  ihuekomme,  men  den  endoc  vdi 
Pennen  att  forfatte  oc  Eder,  mine  kiære  Børn,  den  att  til- 
skriffue-i). 

Første  tildriftuende  Aarsage  er  Guds  Allmectigheds 
Errindring,  efftersom  ieg  ey  min  lammer,  Angst,  Nød  oc 
Smerte  ihuekomme  kand  foruden  tillige  med  mig  Guds  All- 


'l  Senere  rettet  til:    •<ha(}'wer  mine  Liidelser  worren   stoere  'oc  mange, 

tunge  oc  vtallige". 
'')  \  Raiuleri  er  senere  tillojet:   "efftersom  ieg  nu  er  i  Haab,   att  miine 

Skriffter  Eder  kaiid  komme   til   Hænde,    mit  Fengsel  oc  difie  trende 

sidste  Aaringer  meget  er  lættet.« 


2 

niact  att  errindre,  som  vdi  alle  mine  Liidelser,  Elendig- 
heder, Hiertesorrig  oc  Bedrøffuelser  min  KrafFt  oc  Hielp, 
min  Trost  oc  Bistand  haffuer  werret  ;  thi  aldrig  lagde 
Gud  mig  saa  snart  en  Byrde  paa ,  att  hånd  io  med 
ded  samme  mig  effter  Byrdens  Tyngde  Styrcke  gaff, 
saa  att  Byrden  mig  wel  krum  nederboyede  ,  mig  hart 
knuede  oc  tryckte,  men  dog  ey  slet  nederslog,  knusede 
oc  vndertryckte ,  for  huilcket  den  vbegriibelige  Guds  All- 
mectighed  skee  Loff  oc  Priis  i  Ewighed.  Wil  mig  alt  saa 
icke  alleeneste  min  lammer  errindre  oc  Gud  for  sin  naa- 
dige  Bistand  i  alle  tilfoyede  bedrøffuelige  Tilfald  tacke, 
men  endoc  Eder,  mine  kiere  Børn,  Guds  Goedhed  imod 
mig  kundgiøre,  paa  ded  I  Eder  icke  alleeneste  oft'uer  den 
Allerhøyestis  v-begriibelige  Hielps-Gierninger  kunde  for- 
undre, men  endoc  med  mig  der  vdoftuer  i  Tacksigelsen 
indstemme.  Thi  med  Skiel  skal  I  kunde  sige ,  att  Gud 
vnderlige  Ting  imod  mig  giort  hafFuer');  att  band  haffuer 
werret  mectig  vdi  mig  suage  oc  sin  Krafft  vdi  mig,  ded 
allerskrøbeligste  Redskab,  bewiiCet.  Thi  huorledis  haffde 
ded  ellers  werret  muligt,  att  ieg  saa  mange  ofFuer  stoere, 
plutzlige  oc  v-formodentlige ,  vlyckelige  Tilfælle  haffde 
kundet  imodstaa,  om  hånds  Aand  icke  vdi  mig  sin  Wirck- 
ning  haffde  giort?  Gud  war  den,  som  selffuer  traadde  ind 
med  mig  aff  Taarne-Døren,  hånd  war  dend,  som  racte  mig 
sin  Haand  oc  striide  for  mig  vdi  MiGdædernis  Fengsel, 
som  kaidis  den  Mørcke-Kircke.    Hånd  lioffuer  siden  stetze, 

')  DeUe  Sled  kan  mærkes  som  et  Exempel  paa  en  al  de  Ordstillin- 
ger, som  Forf.  ved  den  i  Indledningen  on)talte  Revision  af  Haand- 
skriflet  ellers  i  Almindelighed  hav  rettet,  t'orsaavidt  hun  er  Ideven 
opmærksom  paa  dem. 


3 

nu  nesten  ellfFue  Aar ,  worren  inden  mine  Fengsels-Døre 
oc  vdi  mit  Hierte,  haffuer  styrcket,  trøstet,  queeget,  ia 
offte  endoc  glæd  mig.  Gud  haffuer  giort  vnderlige  Ting 
imod  mig,  thi  ded  er  meere  end  vbegribeligt,  att  ieg  saa 
stoere  mig  ofFuerkomne  Vlycker  haffuer  kundt  ofFuerleffue, 
beholdendis  min  Fornuflft,  Sind  oc  Santz.  Ded  er  sig  høy- 
ligen  offuer  att  forundre,  att  mine  Lemmer  icke  erre 
krumpen  oc  contract  aff  Liggen  oc  Sidden,  att  mine  Øyen 
icke  erre  dumme,  ia  gandske  blinde  aff  Graad,  aff  Røg  oc 
Smøg,  att  ieg  icke  er  stackaanded  aff  idelig  LyCetaande 
oc  Qualm,  aff  Stanck  oc  indklemte  Lufft.  Gud  aliene 
Æren! 

Den  anden  tilskyndende  Aarsage  er  den  Trøst,  ded 
Eder,  mine  kiære  Børn,  wil  were,  att  I  formedelst  denne 
lammer  s-Minde  forsickris ,  att  ieg  vskyldeligen  liider ,  att 
mig  icke  ringeste  Sag  er  tillagt,  oc  att  ieg  intet  er  bleff- 
uen  beskylt,  for  huilcket  I,  mine  kiære  Børn,  tor  bluis  oc 
Øynene  skammeligen  nederslaa.  Ieg  liider  for  att  haffue 
werret  ælsket  aff  en  dydig  Herre  oc  HoBbonde,  for  att  ey 
haffue  hannem  i  Vlycken  wilt  forlade ;  susspiceris  derfor  att 
wide  om  ett  Forræderi,  hånd  aldrig  er  bleflfuen  for  tiltalt,^ 
mindre  offuerbewiist ,  huis  Beskyllings  Aarsage  mig  ey 
bleff  forstendiget,  ihuor  smaaligen  oc  weemodeligen  ieg  ded 
war  begierendis.  Lader  ded  were  Eders  Trøst,  mine  kiære 
Børn,  att  ieg  haffuer  en  naadig  Gud,  en  goed  Samvittighed 
oc  en  frii  Foed  att  staa  paa,  att  ieg  aldrig  nogen  skam- 
melig Gierning  haffuer  giort.  Ded  er  en  Naade  hoeC  Gud, 
siger  Apostelen  St.  Peder,  om  nogen  bærer  ded  onde 
formedelst  en  goed  Samwittighed  oc  liider  Yret.  Ieg  liider. 
Ære  wære  Gud!    icke  for  mine  MiCgierninger,    thi  da  war 

1* 


ded  mig  ingen  Roefi,  men  ieg  kand  roelie  mig  att',  att  ieg 
aff  Yngdom  op  Christi  Kaarfidragerske  haffuer  Averret  oc 
liafft  v-trolige  himlige  Liidelser,  luiilcke  effter  mine  Aar 
oc  Alder  ware  wel  tunge  att  bære. 

I  huor  wel  min  lommers- Minde  icke  widre  indholder 
eller  om  melder,  end  liuis  sig  med  mig  i  dette  Fengsel  paa 
elfFte  Aar  haffwer  tildraget,  saa  kand  ieg  dog  icke  forbigaa 
Eder,  mine  kiære  Børn,  mine  forrige  Liidelser  korteligen  i 
denne  Fortale  att  paaminde,  tackende  Gud  for  diC  Offuer- 
striidende. 

Eder,  mine  liierte  kiære  Børn,  er  icke  alleeneste  bit- 
terligt, men  ded  er  endoc  landkyndig,  hiiad  stoere  Liidelser 
oc  effterfølgende  Vlycker  Dina  oc  Walter  med  derris  mec- 
tige  Anhang  worris  HuuC  paaførte  Atmo  1651  ^). 

At  ieg  intet  skal  melde  om  saa  mange  modige  oc 
tunge  Dagis  Reiser,  om  Haffs-Nod  oc  mange  Slags  Far- 
ligheder ,  ieg  vdi  fremmede  Lande  fristet  haffuer ,  den 
eeneste  ReiCe  wil  ieg  Eder  alleene  til  Gemote  fore,  huil- 
cken  min  Herre  mig  imod  mit  Sind  befalede  att  giøre  i 
Dannemarck  Anno  1657.  Den  war  AVinter  Dag,  besuærlig 
oc  farlig.  Ieg  liide  Spott  oc  Forfølgelse,  oc  dersom  Gud 
icke  haffde  giffuen  mig  Moed  oc  den  ded  betaget,  som 
mig  skulle  griibe,  da  haffde  ieg  ey  ]iaa  den  Tiid  vntgaaet 
Fengsels  Vlycke  -). 


')  De  begivenheder,  hvorlil  her  sigtes,  tor  i  deres  Hovedtræk  forud- 
sættes at  være  saa  ahiiindelig  kjendte,  at  jeg  ikke  finder  Aniednins 
til  at  udtale  mig  nærmere  om  dem. 

■-')  I  November  lG5t)  Lcsiutlede  Leonora  Christina,  som  dengang  i 
længere  Tid  havde  opholdt  sig  med  sin  Familie  paa  Slottet  Barlli 
i  Pommeren,    at   gjøre  en  Rejse  til  Danmark,    for,    som  luin  sel\ 


o 

I  (IraLris  wel  til  Minde,  mine  kiære  Born,  huad  ieg  i 
(l<'ii  malmoske  Arrest  Horten  Maaneder  liide  oc  vdstoed;  att 
den  storste  Naade,  Hånds  kl.  Majt.  aff  Suerrige,  Konning 
Karl  den  tliende,  mig  da  bewiiste,  war,  att  hånd  satte  ded 
i  mine  Kaar,  enten  ieg  wille  were  paa  frii  Foed  oc  raade 
for  worris  Goedz,  eller  oc  med  min  Herre  were  arresteret. 
Ieg  erkiendte  den  Naade  oc  ded  sidste  som  ded  skyl- 
ligste  vdwalde,  actendis  ded  for  en  Lycke,  att  ieg  min 
da  sorgefulde  oc  siden  med  Sygdom  behafftede  HoCbonde 
maatte  trøste  oc  tienne.  Ieg  antog  ded  oc  for  en  Naade, 
att  mig  blefF  tilsted  (der  min  Herre  for  Suaghed  ey  selfF- 
uer  kunde)  for  hannem  att  gaa  i  Rette.  Huad  Iliertesorrig 
oc  Bedrøffuelse  ieg  for  min  skrøbelige  Herre  haffde,  huad 
Møde,  Besuæring  oc  Bekiimring  Processen  (som  ofFuer  nii 
Vger  dagligen  blefif  forretagen)  mig  foraarsagede,  ded  weed 
deii  hoyeste  Gud,  som  war  min  Trøst,  Styrcke  oc  Bistand, 
som  mig  gaif  Moed  oc  Hierte  for  en  Siddendis-Rett  min 
Herris  ærlige  Naffn  att  forsuare'). 

Eder    er    wel   icke    forglemt ,    liuor    hastisr    en   Vlycke 


siger,  «udi  ol  Underdanighed  at  sofje  Hs.  kyl.  .Majt.  min  Herres  l'skyl- 
diijhed  at  demonstrere.«  Hun  kom  imidlertid  iiiiie  længere  end  til 
Korsør,  hvor  Lir.  Chr.  Gyldenløve  foreviste  hende  en  kongelig 
Ordre  til  at  vende  om,  og  for  at  være  saa  meget  mere  sikker  paa, 
at  denne  blev  efterlevet,  ledsagede  Gyldeiilove  hende  selv  til  Ny- 
borg, hvorfra  Rejsen  gik  videre  sjennem  Fyen,  Slesvig  og  Holsten. 
Hun  ankuni  den  15.  December  til  Barth,  og  det  er  saaledes  ikke 
ganske  nøjagtigt,  naar  hun  ovenfor  siger,  at  Rejsen  foregik  165". 
Man  har  en  egenhændig  Beretning  af  Leonora  Christina  om  denne 
hendes  Bortvisning  fra  Danmark.  Den  er  trykt  i  Becker's  Saml. 
til  Danm.  Hist.  under  Fredr.  IH.  2  D.  S.  441-47. 
')  Om  Processen  i  Malmø  se  især  Molbech,  Et  Bidrag  til  Corfitz 
LIfcldts  Levnetshistorie  (Nyt  hist.  Tidsskrift  4  Bd.  S.  1  flg.); 
jvfr.  Indledningen. 


6 

anden  fuldte ,  huoiiedis  den  Liidelse  ey  war  forbi ,  før- 
end en  lansjt  større  hender  Haanden  racte;  oc  gick  ded 
ofi  da,  som  Poeten  siger:  Incidit  in  Scyllam ,  qui  imlt 
vitare  Charihdin.  Wii  vntgick  en  Arrest  oc  fait  i  ett  hart 
Fen2sel,  vden  Tuiflfuel  formedelst  Guds  Tilskickelse,  som 
min  Herre  (imod  worris  Tagen  Affskeed)  gaff  de  Tancker 
sig  til  Kiøbenliaffn  i  Steden  for  Lybeck  att  forføye.  Huor 
hierteklemt  ieg  blefF,  der  ieg  imod  all  Formoding  min 
Herre  i  Kiøbenhaftn  for  mig  fant  (huilcken  ieg  formeente 
alle  hånds  Fiinders  Mact  oc  Wold  att  were  vntkommen), 
ded  kand  ieg  med  ingen  Pen  beskriffue.  Ieg  wentede  ded, 
som  min  Herre  icke  troede,  huilcket  dog  strax  der  paa 
fulte,  *  som  war  en  Arrest,  oc  bleffue  wii  anden  Dagen  effter 
min  Ankomst  (effter  huilcken  biiedis)  tagen  til  Fanger  oc 
førte  til  Borringholm,  huorhelst  wii  sytten  Maaneders  Tiid 
hart  ware  fengselet^).  Huad  ieg  der  liide,  derom  haifuer 
ieg  en  fuldkommen  Beskriffning  giort'-),    som  ieg  formoder 


Nemlig  fra  sidst  iJulilGGO  til  noget  over  Midten  af  December  1661. 
En  saadan  Beskrivelse  er  ikke  kjendt,  men  maaske  kan  den  endnu 
lindes  i  det  Waidstein'skc  Familiearkiv.  En  kritisk  Fremstilling  af 
hele  det  paagja'ldcnde  Afsnit  af  Korfits  Ulfeldts  og  hans  Gemal- 
indes Liv  haves  i  Mol  Lech  s  Andet  Bidrag  til  Corf.  Ulfeldts 
Levnetshistorie  (Nyt  hist.  Tidsskrift  4  Bd.  S.  369—441.)  Af 
enkelte  herhen  hørende  trykte  Aktstykker  knnne  især  mærkes: 
Generalmajor  Fuchs's  Indberetning  om  Korf.  Ulfeldts  og  Leonora 
Christinas  Flugtforsøg  fra  Bornholm  i  Wolffs  Jonrnal  f.  Politik 
1816,  1,  71—78;  Sammes  Indberetning  om  de  Fangnes  Tilstand  i 
Juni  1661,  smstds.  1,  193—98;  Vidneforhør  i  Anledning  af  Ul- 
feldts Flugtfdrsog,  smstds.  1,  198—214  og  2,  42—47;  Furhs's 
Svar  paa  Ulfeldts  Beskyldninger,  smstds.  1,  227  —  3.^;  Memorial 
angaaendc  Kor!'.  Ulfeldt  og  Leonora  Christina,  skrevet  i  Marts 
1662,  smstds.  3,  135-40;  Ulfeldts  »Deprecations-Skrivelse«  og 
2  af  ham  udstedte  Beverser  hos  Paus,  Corf.  Uhiel'eld,  2  Part, 
S.  208-14. 


vdi  Eders,  mine  kiere  Børns,  Giemme  Hndis,    huor  vdaff  I 
seer,   huad  ieg  med   min  suage  Herre  vdstoed,    huor   oflfte 
ieg    større   Vlycke   aftwergede,    efftersom    min  Herre    icke 
altiid  med  Taalmodighed  Gounerneurens ,  AdolfF  FoCis  (som 
sig  Fux  kalte),  onde  Tractament  kunde  forsmerte.     Tungt 
oc  hart  war  ded  att  were  afi'  en  Bonde  Søn  spottet  oc  for- 
haanet,    att    were    aft'  hannem  sultet,    truet   oc   høtt,    men 
tyngere   oc  haardere  att  were    syg  vnder  hånds  Gewalt  oc 
høre  aff  hannem  de  Ord,  att  der  som  end  Døden  saed  mig 
paa  Læberne,  saa  skulle  dog  icke  nogen  Guds-Ords-Tien- 
nere  komme  til  mig.     O  stoer[e]  Tyranni!    Hånds  Ondskab 
war  saa  offuer  Maade  stoer,    att    hånd    icke   kunde   taale, 
at  wii  lettede  huer  andre  KaarBet,  huor  for  hånd  ded  saa 
forarbeydede,  att  wii  efFter  ellffue  Maaneders  Forløb  fra  huer 
andre    bleftue    skilte,    oc    huer    særdelis   paa  ded  haardeste 
fengselet.      Min  Herre  (som  da  alt  war  en  gammel  Mand) 
foruden  Tienner,  oc  ieg,  foruden  Tiennerinde,  tinge  ey  lengre 
LyC,  end  Afftens-Maaltiid  warede.      Ieg   kand   ey  forbigaa 
den  sex  Maaneders  haarde  SkilCmifie  oc  bedrøfFuelige  Aff- 
skeed,  wii  fra  huer  andre  toge,  smerteligen  att  ihuekomme; 
thi  for  menniskelige  Øyne  saae  ded  icke  anderledis  vd  end 
saa,  som  Gomierneitren  oC   spaade,   att    ded  wille  were  for 
den  sidste  Gang,   wii  huer  andre  her  i  Werden  skulle  see 
oc  tale.      Gud  wed  best,  huor  tung  den  Liidelse  Avar,    thi 
hånd  war  den,  som  trøstede,  som  gafF  Haab  imod  all  For- 
haabning,    som    gaff  Moed,    der  Gomierneitren  mig  besøgte 
oc  wille  mifitrøste.     Gud  stadfæstede  mit  Haab,  Goedz  oc 
Formue  loste   worris  Fengsel'),    oc    wii    tinge   huer   andre 


')  Blandt  de  mange   luuude  Betingelser,    som  l'lfeldt    maalte    under- 
kaste sig  for  tilligemed  sin  (lemalinde  at  komme  paa  fri  Fod  igjen, 


iiiien  att  see  oc  tale.  Saa  bedrøffuet  min  Herre  war,  der 
wii  fra  huer  andre  paa  Borringholm  bleffue  skilte,  saa  glad 
war  hånd,  der  hånd  toe  Aar  der  effter  til  den  engelske 
Keifie  mig  haffde  ofFuertalt,  ey  tenckendis,  att  den  ofi  for 
alltiid  skulle  attskillige.  Min  Herre,  som  haffde  alt  for 
goed  opinion  om  Kongen  aff  Engeland,  meente,  att  nu, 
hånd  war  til  Tronen  kommen,  att  hånd  icke  alleeneste 
sine  stoere  mundtlige  oc  skrifftlige  Løffter  skulle  ihue- 
komme,  men  sig  oc  errindre,  att  ieg  vdi  hånds  Nøds-  oc 
Landtflyctigheds  Tiid  tog  Ringene  affFingerne  oc  for  hånds 
oc  hånds  Tienneris  Maaltiider  vdsatte.  Men  huor  nødig  ieg 
mig  den  ReiCe  paatog,  ded  er  nogle  aff  Eder,  mine  kiære 
Børn,  bekiendt,  wel  wiidende,  att  hoefi  en  vtacknemmelig 
ey  anded  end  Vtacknemmelighed  er  att  hente  oc  wente.  Ieg 
haffde  andris  Exernpler  att  speile  mig  vdi,  men  ded  war 
mig  saa  forrelagt.  Der  ware  beeske  Stycker  Brod  for  mig 
tilskaarren,  oc  bitter  KaarH-Galle  for  mig  indskenket  vdi 
ded  Blaa-Taarn  paa  Kiobenhaffns-Slott;  did  skulle  ieg, 
ded  der  att  æde  oc  att  vddricke. 


var  ogsaa  den,  at  han  skulde  afstaa  til  Kongen  Alt,  hvad  han 
ejede  af  faste  Ejendomme  og  Jordegods  i  SjæUand,  Jylland  og 
Norge,  samt  desuden  annullere  en  Obligation  paa  (33,000  Rdl  for- 
uden paalebne  Renter,  som  Frederik  III.  1658  havde  maattet  ud- 
stede til  iiam  som  Erstatning  for  de  af  hans  sekvestrerede  Godser 
oppebaarne  Indtægter;  se  Nyt  h  ister.  Tidsskrift  4  Bd.  S.  423  og 
435—38;  jvfr.  Indledningen.  At  hans  Losiadelsc  ogsaa  havde  kostet 
ham  temmelig  store  .Summer  til  andre  Personer,  navnlig  til  Grev 
Chr.  Uantzov  og  Gabel,  fortaltes  i  Kjobenhavn  strax  el'ter,  at 
den  havde  fundet  Sted  (se  Recker's  Saml.  til  Danm.  Hist.  under 
Frederik  III.  1  D.  S. -273),  og  det  bekræftes,  idetmindste  for  Ga- 
bels Vedkommende,  længere  henne  i  dette  Skrift,  idet  ForI'.  siger, 
at  denne  som  Petaiing  for  ydet  Hjælp  ved  lun  Lejlighed  havde  faaet 
r)()00  Rdlr.  af  hendes  Mand. 


9 

Eder  er  icke  v-witterliyt,  luior  fal.skeiigen  Kongen  aff 
Eng.  med  nii2  handlede,  liiior  wel  hånd  tog  imod  min 
Komme,  huor  hånd  niii£  med  ett  ludas-Kyli  helste  oc  sin 
Fencke  tittulerede,  huorledis  hånd  haade  selffuer,  saa  wel 
som  wed  sine  høye  Ministri,  all  kl.  Gunst  oc  Naade  for- 
sickrede  oc  mig  for  de  forstracte  Penninger  Betaling  lotf- 
uede.  I  wiide,  huor  suigacteligen  hånd  mig  (eft'ter  Ils.  kl. 
Mt.  aff  Dannemarckis  Begiering)  til  Dovers  loed  arrestere 
oc  siden  wed  den  Forræder  Lvtenant  Braten  wiiC  giøre,  att 
hånd  mig  himmeligen  willo  lade  vntkomme,  leuerende  mig 
dermed  i  den  danske  Besident,  Simon  Petcons  Hender,  som 
med  aatte  bewæhnede  Mænd  mig  loed  anfalle;  selff  holte 
hånd  sig  langt  fra  oc  torde  icke  komme  mig  nær.  De 
satte  mig  Degen  oc  Pistoll  paa  Brystet,  oc  tuende  toge 
mig  mellem  sig  oc  satte  mig  i  en  Baad,  huilcken  mig  førte 
til  ett  Skiib,  som  for'*^  Resident  haffde  tilreede,  oc  haffde 
hånd  befalet  en  Karl  wed  Naftn  Peter  Dreyer  mig  til 
Kiøbenhaffn  att  leedsage'). 

Her  fra  haffuer  denne  min  lommers  Minde  sin  Begyn- 
delse.    Den  melder  om,  huis  mi«   inden  ded  Blaa-Taarens 


Den  Sum,  som  Kuilits  L'llelclt  af  sine  egne  Midler  havde  forstrakt 
Karl  II.  med,  da  denne  landflygtig  opholdt  sig  i  Nederlandene,  beløb 
sig  til  ]87<'()  Hdlr.  Angaaende  Maaden,  hvorpaa  Leonora  Christina 
sogte  at  inddrive  denne  Fordring,  se  især  Danske  .Magazin  3  H. 
2  lid.  S.  54  flg.,  hvor  der  ogsaa  lindes  trykt  en  Del  Aktstykker, 
som  have  Hensyn  til  hendes  Anholdelse  i  Dover  ved  den  danske 
Resident  i  England,  Simon  de  Petkum;  jvfr.  Indledningen.  — 
Dreiers  Navn  giver  mig  .\nledning  til  at  bemærke,  at  de  aller- 
fleste af  de  her  i  Fortalen  nævnte  Personer  selvfolgelig  ville  blive 
nærmere  omtalte  i  den  egentlige  Skildring,  og  indtil  da  opsætter 
jeg  ogsaa  Meddelelsen  af  de  Oplysninger,  hvormed  det  for  enkelte 
af  disse  Personers  Vedkommende  synes  mig  nddvenditrt  cllor  p.is- 
sende  at  supplere  Furfs  beretning. 


10 

Døre  er  lientis.  Jietencker,  mine  hierte  kiere  Børn,  diCe 
haarde  Liidelser;  errindrer  Eder  oc  Guds  stoere  Goedhed 
imod  mig.  Seer:  afF  sex  Drøffuelser  liafFuer  hånd  vdfriiet 
mig;  wærer  wiC  paa,  att  hånd  vdi  den  syffuende  mig  ey 
lader  sticke  eller  omkomme.  Ney!  hånd  wil  for  sit  Naffns 
Ære[s]  Skyld  wældeligen  mig  vdriifFue. 

Miine  Liidelsers  P^'ortelning  er  bedrøfFuelig  att  paa- 
høre oc  kand  de  aller  haardeste  Hierter  til  Medliidenhed 
bewege;  men  lader  dens  Læfining  Eder  icke  høyre  bedroflFue, 
end  Glæden  den  igien  kand  offuerweye.  Betracter  min 
Y-skyllighed,  Friimodighed  oc  Taalmodighed;  glæder  Eder 
der  vdoffuer. 

Mange  smaa  Widerwertigheder  oc  daglig  Fortred  er 
ieg  for  Witløfftigheds  Skyld  forbigaaet,  ihuor  wel  den  ring- 
ste  aft"  dennem  hart  suee  i  mit  ømme  DrøfFuelsis  Saar. 

leg  bekiender  mine  Suagheder  oc  bærer  ingen  Sky 
Eder  dennem  att  fortelle.  leg  er  ett  Menniske  oc  fuld  aff 
menuiskelige  Skrøbligheder.  De  første  Bewegelser  staar 
icke  vdi  worris  Mact,  man  ofFueriilis  stønnem,  førend  man 
sig  kand  besinde.  Gud  wed,  att  ieg  offte  haffuer  giort 
mig  baade  døff  oc  blind  for  icke  til  Wrede  att  opirris. 
Ieg  skammer  mig  wed  Slozfogdens  lohan  lægers,  Kresten 
Maansøn  Taarnegiemmers ,  Karen  Ollis  Daatters  oc  Ca- 
tharina Wolffs  vtuctige  Ord,  skiiden  Snack  oc  groffue 
Plom[p]heder  att  indføre  oc  opregne;  ded  wille  for  meget 
ledere  høfflige  Orne.  Ded  kand  ieg  Eder  forsickre,  att 
ded  offuergaar  alt  ded,  som  v-teerligt,  skidden,  tølpersk 
oc  v-sømmeligt  kand  were;  thi  groffue  Ord  oc  fuull  Tale 
war  derris  Wenligheds  oc  Mildheds  Tegn,  oc  blodige  Eeder 
derris  Vsandferdigheders    Smycke   oc  Beprydelse,    saa    att 


11 

derris  Omgiengelse  war  mig  meget  v-angenem.  leg  war 
intet  gladere,  end  naar  Dorene  imellem  mig  oc  dennem 
ware  luet,  som  for  mig  lucke  skulle,  saa  haffde  ieg  ickun 
Quinden  alleene,  huilcken  ieg  stønnem  med  goede,  støn- 
nem med  Vdfuen  oc  Truen  kunde  komme  til  att  tie. 

Ieg  liatfuer  endoc  liafft  goed  Omgiengelse  oc  endnu 
haffuer ,  huis  Tiennester  oc  Høffligheder  ieg  tilbørligen 
ihuekommer  oc  wil,  saa  lenge  ieg  lefFuer,  ihuekomme.  I, 
mine  kiere  Børn,  wille  ded  oc  imod  en  huer  effter  Mue- 
lighed  erkiende. 

I  finder  oc  vdi  denne  lammers  Minde  tuende  aff  worris 
Huufiis  Hoft'uit  Fiinder,  som  [er]  lørgen  Walter  oc  lorgen 
Skrøder^),  offuer  huilcke  Gud  mig  haftuer  liæfFnet  oc  wille, 
att  de  skulle  trenge  til  mig,  oc  ieg  dennem  skulle  hufiuale. 
Walter  gifFuer  mig  noget  Anleding  lided  mere,  end  mit 
Forset  war,  om  hannem  att  melde. 

Aff  de  Psalmer  oc  aandelige  Wiiser,  ieg  componeret 
oc  translateret  haftuer,  indfører  ieg  nogle  til  den  Ende,  att  I, 
mine  kiere  Børn,  kand  see  oc  kiende,  att  ieg  mig  stetze 
haftuer  liolt  fast  til  Gud,  huilcken  haftuer  wæret  oc  endnu 
er   min  Muur    imod    alle  Anløb    oc    min   Tilftuct  imod  alle 


')  Med  hvad  Ret  Jørgen  Skroder  betegnes  paa  denne  Maade,  kan 
ikke  afgjmes,  da  han,  saavidt  jeg  ved,  ikke  i  noget  hidtil  kjendt 
Skrilt  eller  Aktstykke  tindes  omtalt  i  Forbindelse  med  den  Ulfeldl'- 
ske  Familie  (han  nævnes  1616  som  »Munster-Commissarius«,  se 
Nye  danske  Magazin  2  Bd.  S.  290  og  292;  1668  fik  han  — 
efter  en  Notits  fra  Rentekammerarkivet,  meddelt  mig  af  Cand. 
H.  C.  A.  Lund  —  Bestalling  som  Legationssekretair  med  300  Rd. 
aarlig  Gage),  og  da  nu  Forf.  ovenikjøbet  har  glemt  at  omtale  ham 
i  den  egentlige  Skildring,  saaledes  som  hun  her  bebuder  at  ville 
ajøre,  faar  man  heller  ikke  al  vide,  hvorledes  det  gik  til ,  at  han 
kom  til  at  trænge  til  hende 


Slags  Moedgang  oc  Widerwertigheder.  Giffuer  intet  Aet 
paa  Riimene;  de  erre  icke  effter  alle  de  Regler,  Poeterne 
sig  giøre;  men  giffuer  Aet  paa  Materien,  Meeningen  oc 
Nytten.  leg  haffuer  ey  heller  wilt  mine  andre  smaa  Tiids- 
fordritf  forbigaa,  thi  der  vdafF  kand  I  Eder  mit  Sinds  Roe- 
lighed t'or^vil]e  oc  see,  att  leg  ingen  ledige  Tiimer  haffuer, 
[ia?]  att  en  (for  andre  affskylig)  Rotte  mig  endoc  tienner 
til  Tiidskortning. 

Tuende  Observationer  haffuer  ieg  antegnet.  Ihuor  wel 
de  erre  om  ringe  oc  foractelige  Dyr,  saa  erre  de  dog 
merekelige,  oc  tuiffler  ieg  paa,  att  de  aff  nogen  natur- 
kiindiger  tilforne  erre  bleftuen  i  Aet  tagen.  Thi  att  der 
findis  ett  Slags  Kaal-Orme ,  som  føder  leffuende  smaa 
Orme,  oc  saadanne  som  de  er  selft',  troer  ieg  icke,  haffuer 
for  werret  noteret.  Mindre,  att  en  Loppe  føder  en  for- 
meret Loppe,  oc  icke  en  Gned  kommer  aff  en  Gned^). 

Til  Besluttning  beder  ieg  Eder,  mine  hierte  kiere  Børn, 
att  I  icke  lader  ded  Eder  vnderlig  forrekomme,  att  ieg  icke 
haffuer  wilt  tage  imod  den  Leylighed,  wed  huileken  ieg  til 
min  Friihed  haffuer  kundet  komme.  Naar  I  ded*  rett  be- 
tencker,  saa  haffde  ded  huercken  werret  Eder  eller  mig 
tienlig.  Ieg  bekiender,  att  dersom  min  Herre,  salig  hoefi 
Gud,  haffde  werret  i  Liftue,  att  ieg  da  icke  alleeneste 
haft'de  tagen  imod  Tilbudded,  men  endoc  giort  mit  yderste 
mit  Fengsel  att  vntkomme  for  hannem  att  opsøge,  til  sidste 
Aande-Dret  att  opwarte  oc  tienne;  min  Skyllighed  haffde 
ded  vdkræffuet.  Men  efftersom  hånd  da  alt  war  hoefi  Gud 
vdi  Huiile  oc  Roe  oc  ey  nogen  Menniskis  Tienneste  meere 


)  Hele  (lette  Slvkko  er  senere  overstrecet. 


13 

behoffuede,  saa  liafFuer  ieg  billigen  betractet,  att  den  selft- 
tagen  Friihed  oC  paa  allé  Sider  nieere  skadeligt  end  som 
gaffnligt  were  wille,  oc  att  ded  icke  war  der  Wey  til  worris 
fratagne  Formue  att  komme,  huorfor  ieg  den  vdslog  oc 
sogte  i  ded  Sted  mit  Hierte  til  Roelighed  att  skicke  oc  mit 
]iaalagte  KaarC  taalmodeligen  att  bære.  Wil  Gud  ded  saa 
føye,  oc  er  ded  hånds  guddommelige  Behag,  att  ieg  med 
kongelig  Naade  min  Friihed  skal  nyde,  saa  wil  ieg  oc  med 
Glæde  effter  yderste  Formue  for  Eder,  mine  hierte  kiære 
Børn,  wære  ett  Wersens  Træl  oc  vdi  Gierningen  erwiifie, 
att  ieg  aldrig  wiger  fra  min  Plict ,  att  ieg  icke  er  mindre 
en  goed  oc  retsinnig  Moder,  end  som  ieg  haffuer  werret  en 
troe  Hustru.  Vdi  midler  Tiid  lader  Guds  Willie  were 
Eders  Willie,  hånd  wil  alle  Ting  saaledis  wende,  foye  oc 
lawe,  att  ded  Eder  oc  mig  til  Siel  oc  Liiti'  kand  gaftne; 
vnder  huis  trygge  Waretect  ieg  Eder  alle  troligen  wil  be- 
fale oc  bede,  att  hånd  Eders  Fader  oc  Moder,  Eders  Raad- 
førere  oc  Ledismand  wille  were.  Beder  I  igien  for  mig, 
att  Gud  mig  med  sin  goede  Aand  wil  regiere  oc  fremdelis 
sum  hid  ind  til  Taalmodighed  forunde.  Ded  er  alt  ded, 
som  søger  hoes  Eder 

Mine  hierte  kiere  Børn 
Skreffuen  i  ded  Blaa-Taarn         ^ders  hulde  Moder 
Anno  1674  den  iS.  luUi,  mit        Leonora  Christina 
Fengsels  ded  elffte  Aar,  min  ^-  EG-) 

Fødsels  Dag,  oc  Alders  53. 
Aar. 


Slutningen  af  Fortalen  fra  Ordene:  Vdi  midier  Tiid  indtil  V.E.G. 
incl    er  —  paa  nogle  enkelte  Ord  nær,   der  kun  ved  en  Uagtsom- 


14 


legf  haft'wcr  oc  ihuokoniniet  med  allerstorste  underdanig" 
Tacksigel.^e  worris  nu  alleniaadigste  Arffwe  Kongis  Naade  imod 
mig,   stacket   eft'tcr   Kongl.   Majt.    kom   til    Regieringen. 


Jicd  synes  at  være  blevne  skannede  —  senere  overstreget.  Grun- 
den hertil  er  let  at  se.  Som  det  nemlig  i  Indledningen  antydedes, 
er  denne  F"ortale  skrevet,  fer  Forf.  begyndte  paa  den  egentlige 
Skildring,-  som  hun  fra  forst  af  ikke  havde  tænkt  al  føre  længere 
ned  i  Tiden  end  til  Aar  lli7-4.  Imidlertid  vare  hendes  Trængsler 
meget  langt  fra  at  være  til  Ende  med  dette  Aar,  og  ligesom 
hun  paa  Grund  heraf  under  selve  Udarbejdelsen  bestemte  sig 
til  at  fortsætte  Skildringen  udover  den  oprindelig  paatænkte 
Grændse,  saaledes  har  hun  ogsaa  ,  efterat  det  Hele  var  fær- 
digt, ment  at  burde  udvide  Fortalen  saavidt,  at  den  kom  til 
at  omfatte  Begivenhederne  lige  ned  til  hendes  Udfrielse  af  Fan- 
genskabet 1685.  Forat  imidlertid  en  saadan  Udvidelse  kunde 
finde  Sted,  var  det  først  og  fremmest  nødvendigt  at  udslette  Slut- 
ningsordene i  den  oprindelige  Fortale,  og  dette  er  da  ogsaa  sket, 
som  ovenfor  sagt.  Derpaa  er  saa  Fortsættelsen  i  Form  af  4  be- 
skrevne Blade  indheftet  i  Haandskriftet  umiddelbart  efter  den  første 
Fortåle.  Den  er  skrevet  paa  ganske  lignende  Papir  og  med  ganske 
samme  Skrifttræk  som  den  sidste  Del  af  selve  Værket.  Men 
uagtet  Forf.s  Bestræbelser  for  at  sammensmelte  den  oprindelige 
Fortale  og  det  senere  Tilføjede  til  en  Enhed,  vil  man  let  over- 
bevise sig  om,  at  hun  har  taget  Sagen  altfor  overfladisk,  til  at 
dette  skulde  kunne  lykkes,  og  jeg  har  derfor  ikke  betænkt  mig 
paa  her  at  gjengive  den  tidligere  Fortale  i  dens  første  Skikkelse, 
idel  jeg  dog  bagefter  aftrykker  del  senere  Tilskrevne,  men  med 
mindre  Typer  for  endnu  tydeligere  al  belegne  Forskjcllen  i  Tid  og 
AlTattelse  mellem  de  to  Stykker. 

Endnu  kan  med  Hensyn  til  Tidsangivelsen  under  Fortalen 
mærkes  Følgende:  Leonora  Christina  var  eller  Optegnelserne  i 
Christian  IV. s  Skrivkalendere  iSchlegel,  Samml.  zur  dan.  Ge- 
schichte  2  l:d.  1,  GI  og  Nyt  hislor.  Tidsskrift  4  Bd.  S.  338) 
født  den  8.  Juli  1(;21,  gammel  Stil.  Dette  svarer  nu  rigtignok 
til  den  18  Juli,  ny  Stil,  men  for  del  Forste  bruger  Leonora 
Christina  ellers  overalt  i  Haandskriftet  den  ældre  Tidsregning,  og 
dernæst  er  selve  hin  Tidsangivelse  18.  Juli  fremkommet  \ed  en 
Rettelse  af  en  ældre  Dato,  11.  Juni,  ,>;oni  endnu  ganske  tydelig 
læses  under  den  anden.  Selv  om  man  allsaa  antager,  at  Betteisen 
hidrører  fra  Leonora  Christina  selv  —  og  der  er  ikke  Noget,  som 


15 


DilJligeste  ihuekomniet  worris  allernaadig-hte  Rrgierings  Dron- 
nings oc  Hs.  Durchleutighcd ,  Cur-Fyrstinnen  alf  Saxsens  Mcd- 
liidenhed  olhver  min  ulyckelige  SkiæfTne ;  saa  oc  Hendis  Majt. 
Dronningens   særdelis   Naade. 

leg  liafJ'wcr  oc  icke  forgiæt  med  tilborlig  Skyllighed  att 
ihuekonime  Ilendis  Majt.  Dronningens  Frue  Moders,  den  dydige 
Landt-Greffvvinne   aff  HæCens,   Naade   imod    mig. 

HafVwer  oc  antegnet  adskilligt,  som  wærende  Tiid.  fra  An. 
1663  indtil  Anno  1674,  i  mit  Fengsel  sig  hafl'wer  til  draget,  i 
.Meening  der  weed  min  la nrmers  Minde  att  ende,  efftersom  ieg 
fant  hoes  mig  en  Fornoyelse  oc  offte  trøstede  mig  selff'wer,  att 
ded   er   bedre   att   wære   uskyllig    fengselet    end    att    wære    frii   oc 


modsiger,  at  linn  kan  liave  foretaget  den  i  et  senere  Afsnit  af  sit 
Liv  —  bliver  dog  altid  Vanskeligheden  med  den  ældre  Dato:  11. 
Juni,  tilbage,  og  at  denne  sidste  ikke  kan  betragtes  som  en  lige- 
frem Skrivfeji,  skjonnes  deraf,  at  i  Leonora  Christinas  aiithenliske 
haandskrevne  Selvbiografi  ijvfr.  Indledn.i  angives  ligeledes  den  11. 
Juni  som  hendes  Fødselsdag.  Med  andre  Ord:  Leonora  Christina 
har  virkelig  til  en  Tid  været  uvidende  om,  hvad  Dag  hun  var  fedt. 
Hvorledes  nu  dette  snarest  maa  forklares,  om  saaledes,  at  hun  maaske 
har  glemt  sin  Fødselsdag  i  de  mange  Trængselsaar,  hun  tilbragte 
dels  udenfor  Fædrelandet,  dels  i  Fængslet,  eller  om  hun  maaske 
i  sin  Ungdom  aldrig  har.kjendt  den,  skal  jeg  ikke  forsøge  at  af- 
gjøre.  Kun  skal  jeg  bemærke,  at  alle  Forfattere,  som  have  skre- 
vet om  hende,  forinden  Christian  IV.s  Kalenderoptegnelser  bleve 
udgivne,  ligeledes  angive  hendes  Fødselsdag  urigtigt  (Gravskriften 
i  Maribo  Kirke  har  dog  det  Rette),  men  saaledes,  at  Fn  angiver 
en  Dato,  en  Anden  en  anden.  Den  yngre  Sperli:ig,  som,  selv 
om  han  ikke  var  den,  til  hvem  Leonora  Christinas  i  Form  af  et 
Brev  affattede  Selvbiografi  var  stilet  (hvilket  er  saa  godt  som  af- 
gjort), paa  Grund  af  sit  nære  personlige  Forhold  til  Leonora  Chri- 
stina maatte  antages  at  have  alle  den  Slags  Efterretninger  Ira 
hende  selv,  har  i  sine  Collectanea  »de  feminis  eruditis«  (Orig  i 
GI.  kgl.  Sming.  2110  a-  b,  4i  den  11.  Juni,  ganske  som  vort 
Haandskrift,  og  først  senere  er  der  ved  Siden  af  tilføjet:  »vel  po- 
llus in  JuliO".  Den  foregivne  Selvbiografi  iBang"s  Samlinger  2,  126! 
har  ligesom  ogsaa  Holberg  (Danm.  Riges  Hist.  T.  3  S.  572.i,  Paus 
(Corf.  Uhlefeld  1,  25j  og  Schønau  iLærde  Fruentimmer  S.  319) 
den  22.  Juli.  Hofman  (Portraiis  historiques  P.  o  pag.  83  og 
Danske  Adelsmænd  2  D.  S.  316)  har  22.  Juni. 


16 


hatfuc  forskyldt  Feng-sel.  leg  errindiede  mig  att  liall'ue  læst,  att 
Feugscl  hafl'de  tieiit  mangen  een  til  Beskiærmelse  imod  storre 
Farligheder  oc  fra  att  falde  i  derris  Fiinder-s  Hænder.  Der  liaff- 
wer  wærret  de,  som  erre  udkommen  aft"  derris  Feng-sel  oc  strax 
der  effter  erre  bleflVen  myrtte.  Der  haffwer-  wærret  de .  som 
haffwer  liafl't  derris  rundelig  Ophold  i  Fengsel  oc  siden  i  Frii- 
heden  liid  Nod.  Uskyllig  Fengsel  undei'trycker  icke  eens  Ære, 
men  den  forogcr  Æren.  Mangen  een  haffwer  i  Fængsel  faaot 
stoere  ATidenskaber  oc  erfaret  de  Ting.  de  for  icke  kunde  naae. 
la,  Fengsel  leeder  til  Himmelen.  Sagde  saa  offte  til  mig  selff- 
wer;    Irost  dig,  du  Fange,  du  est  li/cksalig. 

Efftersom  ded  1674.  Aar  ickun  war  Hælten  aff  niiine  Feng- 
sels  Dage,  saa  haffwer  ieg  i  denne  min  lammers-Minde  ^ )  tilfoyet 
ded,  som  siden  den  Tiid  inden  miine  Fengsels  Dore  sig  haffwer 
tildraget.  leg  liider  mod  min  Friiheds  Afften.  1685  den  19.  Jl/(7;'.  -  ) 
Gud  allene  Æren.  som  Kongl.  Majt.  til  Retferdighed  haffwer 
beweget  I 

Her  hoes  wil  ieg  ihuekomme  dennem .  hwis  dodelig  Aff- 
gang  mig   wærende   mit   Fængsel   bleft'  beretet : 

1.  Kongl.  Majts.  Premier  Ministre.  Greff  Christian  aff  Rantzov, 
dode  i  September  Maanet  1663.  Leffwede  icke  den  Dag 
att  dricke  Skaaller  til  worris  PrinceCe  oc  Cur  Prinzen  aff 
Sachsens  Troloffwelsis  Fæst.  Langt  mindre  naaede  hånd 
den  Dag  att  see  (efl'ter  hånds  Angiffwende)  et  Træ  Billede 
til  min  si.  Herris  Sj)ott  att  parteiis.  Doden  war  hannem 
meget   bitter. 

2.  Encke  Dronningens  Hoffmesterinne,  som  war  mig  saa  meget 
streng  i    min    storste   Redroffwelsc.    haffde   en   lang   piinactig 


I  I  Handen  er  lillojet :  »itdi  Incitcken  er  antegnet  adskillige  Wider- 
irertiglieder,  mig  hafficer  angreben,  som  for  mangen  en  skulle  haffwe 
tierrel  haardere  att  imod  staa  end  som  Fengsels  Taang.  Gud  gajf 
Styrcke-. 

')  Skjont  den  ovenstaaendc  Bemærkning  og  Dato  kunde  synes  at  gjore 
det  ganske  utvivlsomt,  at  det  her  aftrykte  Tillæg  til  den  opiindclige 
Fortale  er  ncilskrevel  i  Fængslet ,  er  der  dog  paa  den  amlL'ii  Side 
Meget,  der  t;ilcr  tor,  at  det  ikke  kan  være  skrevet,  lor  selve  den 
egentlige  Ueretning  var  afsluttet  ,  og  da  denne  Afslutning  — 
skjont  tildels  ogsaa  dateret  fra  Fængslet  —  notorisk  forst  iK\r 
fundet  Sled  efter  Lnsladelsen,  er  det  idetmindste  sandsynligt,  at 
det  Samme  gjælder  om  Afslutningen  af  Fortalon 


17 


Sygdom ;  sagde  aff  Utaalmodiglicd ,  att  Helflfwedis  Piine  war 
icke  større,  end  som  henders  Piine  war.  Man  kunde  paa 
Taarnet  hore  hender  skriige.  Hun  bleff  forfc  paa  en  Dyne 
need   i    Byen   oc   dode   der. 

3.  AMe  Catliariitæ  Doe  war  meget  smertelig.  HafTde  hun  for 
sogt  hoes  mig  paa  iiimmelige  Stæder  efl'ter  F^reffue,  da  bleflf 
hun  siden  aff'  Balbcrere  meget  befølt ,  efl"tersom  hun  hafl^de 
Byller  paa  himmelige  Steder.  Hun  bleff  skaarren  oc  brent. 
All  den  Piine  udstoed  hun  i  Haab  att  leffwe.  men  hwer- 
cken  Batskerns  Windskiibelighed  eller  Dronningens  Be- 
søgeiser kunde   rædde   hender   fra   Døden. 

4.  Secreterer  Erich  Krag,  som  hatt'de  laded  see  sit  onde  Hierte- 
law  imod  mig  i  mit  Fengsel  den  Myrcke-Kircke ,  bleff  ha- 
stig aff  Døden  henryckt  paa  et  ureent  Stæd ;  war  frisk  oc 
sund ,  hafl'de  til  Middag  laded  indbyde  Giæster  til  sig,  saed 
oc  skreff"  wed  sit  Bord ,  gaar  ud  for  att  giore  sit  Behoff, 
der   finder   hånds   Folck   (effter   lang   Biien)   hannem   doe. 

5.  General  Major  Friderich  von  Anfeldt.  ^ )  som  meere  end  som 
een  Gang  gaff  sin  Glæde  tilkiende  offwer  min  Ulycke,  hånd 
døde  saa,  som  hånd  haft'de  leflwet ;  war  et  uguddeligt  Men- 
niske  oc  en  Guds  Bespottere.  Hånd  kunde  Lyckens  skeele 
Øyesyn  icke  imodstaa,  bleff  rasent,  fordi  en  anden  fick  en 
Ære  Tittel,  hånd  adtraade;  ded  war  wel  ringe  att  tabe  Sind 
oc  Santz  for.  Hånd  wille  intet  hore  om  Gud ,  mindre  for- 
lige sig  med  Gud.  Begge  Dronningerne,  Encke  Dronningen 
oc  den  rcgierende  Dronning,  oft'wertalte  hannem  endeligen  der 
til.  Der  hånd  hafl'de  annammet  Sacrainentet^  sagde  hånd: 
<iNu  haben  Ilir.  Majeste[te]n  Ihren  Willen  gehabt ,  wo  zu 
ist  das  nu  guth?"  Bleff  weed  att  bande  oc  læstere  oc  døde 
saa  hen. 

6.  Effter  lang  udstaaende   Sygdom   døde   Feldt-Herren  Sckack. 

7.  DiCligeste    Canzeler  Peter   Ritz. 

8.  Kongl.  Majt.  Kong  Friderich  den  3^  Død  forfremmede  Stadt- 
holder  Christoffer  Gabels  Doe.  Hånd  følte,  att  Encke- 
Dronningens  Haed  meget  imod  hannem  formaatte,  ynskede 
sig   Doden :    Gud    bonhnite   hannem. 


')  Del  er:  Fr.  v.  Ahlefeldt. 


18 

9.  Ded  hafiwer  behaget  Gud,  att  ieg  skulle  selft'wer  wære 
Widne  til,  att  Walter  doede  en  ynckelig  Doe.  ia.  att  ieg 
skulle  selfl'wer  beklage  hanneni.  Naar  ieg  horte  hannem 
skriige,  da  rant  mig  forrige  Tiider  i  Sinde,  oc  tenckte  ofl'te, 
huorledis  et  Menniske  kand  lade  sig  forfore  at  giore  den 
ont,   aff  hwilcken   den   alt  gott  oc   Ære  haffwer  nyt. 

10.  Marjister  Buck,  min  Skriffte-Fader,  som  handlede  saa  ille 
imod  mig,  udstoed  megen  Piine  paa  sin  Soete-Seng;  war 
tre   Dage   maallofi,   forend    hånd   døde. 

11.  Den  Sckeim  oc  uguddelig  Krop  Christian,  som  giorde  mig 
saa  megen  Fortred  i  mit  Fengsel ,  der  hånd  kom  paa  frii 
Foed  oc  til  sin  HoCbonde,  Maans  Armfeld  ' ),  i  lylland,  kom 
hånd  i  Trætte  med  Presten,  som  wille,  att  hånd  skulle  staa 
Skriffte  for  et  Quindfoick,  hånd  haffde  locket.  Den  Sckeim 
sticker  Ild  paa  Præstens  Gaard ;  Præstens  Hustrue  bliffwer 
inde  brent ,  som  meente  att  rædde  noget  afl"  sit  Goedz ,  oc 
all  Præstens  Formue  lagt  i  Aske.  Præsten  wille  icke  for- 
folge  den  Sckeim  med  Retten ,  befalede  hannem  den  rætte 
Dommere  oc  hannem  alleene  Hæffnen.  Den  Mordbrenders 
Samwittighed  begynte  att  vvogne ;  hånd  leffwede  en  lang 
Tiid  i  Fryct  oc  forskræckede  sig,  naar  hånd  saae  nogen 
komme,  som  gick  noget  hastig,  raabte  da  hoyt  oc  med 
Rystelse  sagde:  »Nu  taer  de  mig«,  lob  hid  oc  did,  wiste 
icke  huort  hen.  Endeligen  fantist  hånd  doe  i  Marcken  oc 
med  de  Omstendigheder  att  haffwe  skiot  sig  selft'wer  ihiæl, 
thi  de  fant  en  lang  ByBe  liggendis  imellem  hånds  Been, 
Piiben  Hige  imod  Brystet,  oc  en  lang  Kiæp  i  Haanden,  som 
hånd  haflVer  stot  Trockeren  loil  med ;  saa  hånd  dode  icke 
saa  christelig,  som  hånd  haff'de  dod  under  Bodels-Haand, 
hånd  saa  forfloyen  om  talte  icke  att  skiotte  om ,  der  som 
hånd   ickun   kunde   bringe   en   anden   i   Fortred. 


')  Det  er:  Arnfeldt. 


lammers  Minde 

eller 

En  Ihuekommelse  om,  huis 

sig  med  mig,   Leonora  Christina,    vdi    ded  Blaa-Taarn  til- 
draget  hafFuer  fra  Anno   1663    den   8.  Augiisti  indtil  Anno 

1674  den  18.  Mi'). 


ielden  kand  fremtarne  Tiider  vden  BedrøflFuelse 
ihuekommis,  thi  enten  hafFuer  de  werret  bedre 
eller  wærre,  end  som  de  nærwærende  erre. 
Haffuer  de  werret  glædeligere,  lyckeligere  oc 
hederhge[re],  saa  bedrøffue[r]  billigen  derris  Ihuekommelse, 
oc  ded  saa  meget  meere,  som  nerwærende  sørgelige,  vlycke- 
lige  oc  spottelige  monne  were.  HafFuer  forrige  Tiider 
werret  bedrøfi'ueligere ,  elendigere  oc  beklagligere  end  som 
nerwærende,  da  er  derris  Ihuekommelse  vdi  lige  Maader 
sørgelig ,    thi    man    lige    som    paa    engang    alle    fremfarne 


M  Der  har  forst  staaet:  'Anno  1674  den  11.  luni«  (jvfr.  S.  13  Anm.) 
Dette  er  saa  overstreget,  og  ved  Siden  af  er  skrevet  med  Leonora 
Christinas  egen  Haand:  'Anno  16So  den  19.  Maj.«  Derefter  er  saa 
igjen  —  og,  som  det  synes,  endnu  med  samme  Haand  —  11.  lun  i 
forandret  til  18.  lul  i  (Blækket,  hvormed  denne  Rettelse  er  fore- 
taget, sees  tydeligt  o  ven  paa  den  Streg,  der  er  draget  hen  over 
de  udslettede  Ord). 

2' 


20 

Vlycker  oc  Widerwærtiglieder  finder  oc  føler,  huilcke  man 
Tiid  efFter  anden  vdstaaet  haffuer.  Men  efFtersom  alle 
Ting  haffuer  saa  som  tuende  Hancker,  liuor  wed  de  skal 
hæffuis,  som  Epictetus  siger'),  den  eene  Hancke,  siger 
hånd,  er  liiderlig,  den  anden  v-liiderlig,  oc  staar  ded  vdi 
worris  egen  Willie,  huilcken  Hancke  wii  wille  griibe  til  att 
tage  fat  wed,  den  liiderlige  eller  den  v-liiderlige ;  wil  wii 
tage  wed  den  liiderlige,  saa  kand  wii  alt  forbigaaende, 
ihuor  smerteligen  oc  bedrøffueligen  ded  endoc  haffuer  wer- 
ret,  lige  saa  w-el  oc  føyligere  glædeligen  som  sørgeligen 
ihuekorame;  huor  forre  ieg  wed  den  liiderligste  Hancke  wil 
fatte  oc  vdi  lesii  Naffn  min  Ihuekommelse  igiennem  løbe, 
errindrendis  all  lammer,  Elendighed,  Bedrøffuelse,  Spott, 
Forhaanelser,  Widerwertigheder  oc  Fortred,  mig  paa  dette 
Sted  erre  møtte,  oc  ieg  formedelst  Guds  Naadis  Bistand 
haffuer  offuerstriid,  ingenlunde  mig  der  vdoffuer  bedroffue, 
men  tuert  imod  wed  huer  Post  i  sær  mig  Guds  Goedhed 
errindre,  tackendis  den  Allerhøyeste,  som  stetze  med  sin 
krafftige  Hielp  oc  Trøst  hoes  mig  haffuer  werret  tilstede, 
som  haffuer  mit  Hierte  regieret,  att  ded  ey  er  wiiget  fra 
Gud,  som  min  Fornufft  oc  Forstand  haffuer  bewaret,  att 
den  icke  er  kommen  vdi  Willelse,  som  mine  Lemmer  Krafft 
oc  naturlig  Styrcke  haffuer  giffuet,  ia,  som  mig  Sindsens 
Roelighed  oc  Fornøyelse  haffuer  forunt  oc  endnu  forunder. 
Dig,  du  vbegriibelige  Gud,  were  loffuet  oc  priiCet  e^^^nde- 
ligen! 

Til  mit  Forset  att  skriide:  leg  eracter  nødwendigt  att 
were  at  begynde   min  Tammers  Minde  med  Begyndelsen  aff 


')  Epicteti  Eiichiridioii  cap.  43. 


21 

den  Dag,  paa  liuilcken  den  falal  Aff'ten  afF  mit  Fengsel 
f'ulte ,  oc  noget  melde  om ,  huis  sig  med  mig  paa  Skiibet 
tildrog.  Effter  att  Skipperen  den  8.  Avgvsti  Anno  1663 
wed  9  Slet  om  Formiddagen  lided  vden  for  St.  Annct-^Toe 
sit  Ancker  haffde  kast,  sendte  Peter  Dreyer')  (som  aflf 
Peicon,  da  Kongl.  Majt.  aff  Dannemarckis  Recident  i  Enge- 
land-), war  committerel  mig  att  fremføre)  Skipperen  i  Land 
med  BreflFue.  leg  klædde  mig  ^)  oc  satte  mig  vdi  en  aflf 
Bodzmendenis  Koyer  paa  Oflfuerlaaget  med  en  stadig  Re- 
sohition  friimodeligen  att  tage  imod  alt  ded,  mig  war  forre- 
lagt.  Dog  wentede  ieg  ingenlunde  ded,  mig  liendede;  thi 
foruden  ded,  att  ieg  liaflfde  en  goed  Samwittighed  oc  wiste 
mig  intet  ont  att  paastaa,  haflfde  ieg  adskillige  Gange 
spurt  for*"^  Peter  Dreyer  om  Aarsagen,  huorfor  ieg  saaledis 


1)  Peter  Dreier  var  egentlig  Rektor  ved  Vordingborg  Skole.  Paa 
Grund  af  Krigen  med  Sverig  blev  imidlertid  Skolen  næsten 
ganske  opløst  i  Slutningen  af  Aaret  1658,  og  i  den  nærmest  føl- 
gende Tid  var  nu  Dreier  »af  Hans  kongelige  Maj.  mærkelige  Sager 
ved  tre  adskillige  hoikongelige  Ambassader  forløvet. »  Han  overtog 
derefter  igjen  Rektoratet,  som  han  dog  deflnitivt  nedlagde  1664. 
Paa  den  Tid,  da  Leonora  Christina  var  i  England,  synes  han  at 
have  været  Sekretær  hos  Petkum,  og  denne  var  det,  som  over- 
drog ham  at  ledsage  Grevinden  til  Kjobenhavn.  (Etter  en  Anmærk- 
ning af  Kali -Ras  mus  sen  i  Danske  .Magazin  3.  R.  2  Bd.  S.  78, 
hvor  der  ogsaa  gives  nogle  Oplysninger  om  Mandens  senere 
Skjæbne). 

-)  Han  havde  tidligere  været  dansk  Konsul  i  Diinkirchen.  1666  for- 
lod han  England,  og  et  Par  Aar  efter  blev  han  Præsident  i  Com- 
merce-Collegiet. 

^)  I  Randen  er  senere  tilføjet:  »leg  haffde  en  Ring  med  en  Taffuel 
Steen  paa  200  Rdr.,  den  beed  ieg  Steenen  aff,  kaste  Gullet  i  Stfrjan- 
den  oc  beholt  Steenen  i  Munden.  Ded  kunde  icke  merckis  paa  min 
Tale,  att  der  war  noget  i  Munden*. 


22 

bortfortis.  Da  gaflf  hånd  mig  altiid  de  Suar,  som  den  For- 
ræder Braten ' )  i  Dovers  mig  gaff  (naar  ieg  hannem  om  . 
Aarsagen  til  min  Arrest  spurte),  som  war,  att  mig  maa- 
skee  General  Major  Fuxsis  Død'-)  tillagdis,  oc  att  der 
meentist,  ieg  min  Son  til  ded  Dødslag  haffde  permaderet; 
sagde    sig  ingen   anden  Aarsage   att   wide.      Wed  12  Slet 


')  Hvilken  Rolle  Braten  spillede  ved  Leonora  Christinas  Anholdelse 
i  Dover,  er  allerede  i  Hovedtrækkene  antydet  i  Indledningen  (Frem- 
stillingen her  støtter  sig  især  til  Leonora  Christinas  haandskrevne 
Selvbiografi)  samt  S.  9.  • 

2)  Generalmajor  Adolf  Fuchs,  hvis  Strenghed  og  Brutalitet  ikke 
lidet  havde  bidraget  til  at  forøge  Korfits  Ulfeldts  og  Leonora  Chri- 
stinas KvaJer  under  deres  Fangenskab  paa  Hammershuus  ,  var, 
endnu  før  de  selv  frigaves,  bleven  afløst  af  en  Anden  i  sin  Post 
som  Kommandant  paa  Bornholm.  Det  blev  dog  derfor  ikke  glemt, 
hvad  de  havde  maattet  lide  af  denne  »Bondesøn*  (jvfr.  S.  7;  og- 
saa  Korfits  Ulfeldts  ældste  Søn,  Christian  U.,  kalder  Fuchs  en 
»Bonde  og  en  Skræder  af  sit  Haandværk«,  se  Wolffs  Journal  f. 
Politik  1816,  2,  93 — 91,  og  det  er  saaledes  næppe  rigtigt,  naar 
han  af  Nogle  antages  at  have  været  en  Søn  af  General  i  Artilleriet 
Hans  Philip  v  Fuchs,  som  faldt  i  Slaget  ved  Lutter.)  I  Efter- 
aaret  1662  kom  Fuchs  med  sin  Kone  til  Brygge,  i  hvilken  By 
Ulfeldt  netop  havde  taget  Ophold  med  sin  F'amilie,  og  en  Dag, 
da  Christian  Ulfeldt  —  der  af  Nogle  siges  kort  i  For- 
vejen at  have  været  i  Paris,  men  som  i  saa  Tilfælde  rimeligvis 
er  kommen  til  Brygge  i  Følge  med  Forældrene,  der  nylig  vare 
vendte  hjem  fra  en  Udflugt  til  denne  By  —  moder  Fuchs  kjorende 
i  Brygges  Gader,  springer  han  hen  til  hans  Vogn  og  støder,  ham 
en  Dolk  i  Hjertet,  hvorefter  han  tager  Flugten.  En  Missive,  som 
Christian  Ulfeldt  selv  udsendte  i  Anledning  af  dette  Mord,  er  trykt 
—  i  Oversættelse  —  i  Wolffs  Journal  f  Politik  1816,  2,  90—96; 
jvfr.  Paus,  Corf.  Uhlcfeld  2,  216—17;  Becker,  Saml.  til  Danm. 
Hist.  under  Fredr.  III.  1  D.  S  315;  Danske  Magazin  3  R.  1  Bd. 
S.  280—81.  Hos  Paus  a.  St.  er  ogsaa  aftrykt  et  Brev  fra  Grev 
Christian  Ranizov  til  Korf.  Ulfeldt,  hvori  den  Forste  lover  at 
caa  i  Forbon  for  Ulfeldts  Son  hos  Frederik  III. 


23 

kom  Nels  Rosenkrantz ,  da  Oberste  Lutenant'),  [oc]  Statz 
Major  Steen  Anderson  Bilde-')  med  nogle  Musquetterer  om 
Borde.  Oberste  Liitenant  Rofienkrantz  helste  mig  intet. 
Statz  Majoren  spatzerede  frem  oc  tilbage  oc  gick  mig  flux 
nær,  huilcken  ieg  en  passant  spurte,  huad  paa  Færde  war. 
Hånd  suarte  intet  anded  end:  »Bonne  mine,  mauvois  ieu«; 
der  afF  war  ieg  Hige  wiiC.  Vngefer  wed  1  Slet  kom  Capi- 
ta/'n  Bendix  xVlfelt  ^)  med  flere  Musquetterer  om  Borde,  oc 
eff"ter  att  hånd  noget  lided  med  Peter  Dreyer  haffde  talt, 
gick  Dreyer  til  mig  oc  sagde:  »Ded  er  befalet,  att  I  skal 
gaa  ind  vdi  Cajtitten.u  leg  sagde:  »Gierne,«  oc  gick 
strax.  Lided  der  eff"ter  kom  Capitain  Alfehit  ind  til  mig 
oc  sagde  att  haftue  Ordre  miine  Breffue,  Guld,  Sølff",  Penge 
oc  min  Kniiff  aff"  mig  att  fordre.  Ieg  suarte:  »Gierne«, 
tog  mine  Armbaand  oc  Ringe  afF,  samlet  i  Haabe  alt, 
huis  ieg  løst  hoeC  mig  haff'de  aff"  Guld,  Sølft'  oc  Penge,  oc 


')  Niels  Rosenkrands  til  Stougaard  (f.  1G27)  liavde  ligefra  1658 
af—  det  Aar,  da  Livregimentet  til  Fods  blev  oprettet,  se  Loven - 
skjold,  Elterretn.  om  den  kongel.  Livgarde  til  Fods  S.  2  flg.  — 
været  Oberstlieutenant  ved  dette  Regiment  og  hojlig  udmærket  sig 
i  denne  Stilling  under  Kjøbenhavns  Belejring.  Efter  den  nedenfor 
omtalte  Fr  v.  Ahlefeldts  Død  1672  blev  han  Chef  for  Livregimentet 
og  Kommandant  i  Kjobenhavn,  og  1675  udnævntes  han  til  General- 
lieutenant.     Han  faldt  for  Helsingborg  den  2.  Juli  1G76. 

^)  Steen  Andersen  Bille,  en  naturlig  Son  af  Rigsmarsk  Anders 
Bille,  havde  under  Kjøbenhavns  Belejring  gjort  Tjeneste  som 
Major  ved  Studenternes  Regiment.  Han  blev  legitimeret  og  op- 
taget i  den  danske  Adelsstand  1679  og  dode  1698  som  Brigader 
og  Vicekonimandant  i  Kjobenhavn. 

^)  Maaske  den  Samme,  som  i  O.  H.  Moller's  Nachr.  von  d.  Ge- 
schlecht  derer  von  Ahlefeldt  S.  306  nævnes  som  Ritmester  1G61, 
og  som  dode  som  Oberst  1676  af  et  Saar,  lian  fik  ved  Christian- 
stads Erobring;  se  Extraord.  maanedl  Relationer  1677, 
S    502. 


24 

flyde  hannem.  Skrefluet  haffde  ieg  intet  vden  Copier  aff, 
huis  Breffue  ieg  Kongen  aff  Engeland  haffde  tilskreffuen, 
Annotationer  om  ett  oc  anded,  min  Reifie  angaaende,  oc 
nogle  engelske  Vocahler;  ded  offuerleuerede  ieg  hannem  oc. 
Dette  forneffnte  lagde  Alfeldt  vdi  en  Sølff  Senge  Potte, 
ieg  med  mig  haffde,  oc  den  vdi  min  Nerwærelse  forseglede; 
feer  der  med  fra  Borde.  En  Tiime  eller  noget  meere  der 
eftYer  kom  General  Major  Friderich  von  Anfcldt^),  Com- 
mandanl  i  Kiøbenhaftn,  loed  begiere,  att  ieg  wille  komme 
vd  til  hannem  vden  for  Cajntten.  Ieg  parerte  strax.  Hånd 
helste  mig,  gaff  mig  Haand  oc  brugte  mange  CompUmenter, 
talte  stetze  franzosch.  Iland  glædde  sig  wed  min  Hel- 
bred, hånd  war  ræd,  att  Søen  haffde  incommoderet  mig; 
ieg  skulle  icke  lade  mig  forlenge,  ieg  skulle  snart  ander- 
ledis  accommoderis.  Ieg  tog  wed  de  sidste  Ord  oc  smiilende 
sagde:  »Monsieur  siger  anderledis,  men  icke  bedre«.  »lo 
wiGeligeu",  replicerte  hånd,  »I  skal  dertil  bliffue  wel  ac- 
commoderet ,  I  skal  blift\ie  besøgt  aff"  de  allerfornemste  aff 
Riget.«  Ieg  forstoed  wel,  huad  hånd  dermed  meente, 
men  suarte:  »leg  er  want  wed  att  omgaaes  fornemme 
Folck,  derfor  skal  ded  icke  komme  mig  fremmet  for.« 
Der  paa  kalte  hånd  ad  enTienner,  aff  huilcken  band  for'® 


M  0:  Ahlefeldt.  Han  maa  ikke  forvcxles  med  Fætteren  af  samme 
Navn,  som  var  Statholder  i  Kjøbcnhavn  og  senere  efterhaanden 
blev  tydsk  Rigsgreve,  dansk  Greve  (til  Langeland),  Storkantsler 
o.  s.  V.  Den  her  nævnte  Fr.  v.  Ahlefeldt  til  Maasleben  og  Hald 
var  allerede  under  Kjobenhavns  Belejring,  i  hvilken  han  særlig 
udmærkede  sig,  Generalmajor  og  Oberst  ved  Livregimentet  til  Fods 
(han  var  dette  Uegiments  forste  Chef).  1(562  blev  han  Komman- 
dant i  Kjobenhavn,  og  1G71  udnævntes  han  til  Geiierailieutenant. 
Han  dode  den  4.  .Januar  1G7-2. 


25 

Sølff  Senge-Potte  {mmCap.  Alfe/dt  med  sig  tog)  fordrede. 
Ded  Papir,  Cap.  Alf.  der  offuer  liaffde  forseglet,  Avar  aff 
brut.  Get).  Majoren  wente  sig  med  den  til  mig  oc.  sagde: 
»Her  haffuer  I  Eders  lueler,  Guld,  SølfiF  oc  Penge  igien; 
Cap.  Alf.  haffuer  forstaaet  Vret,  ded  war  ickun  Breffue, 
hånd  war  heordret  att  afffordre,  oc  de  erre  alleeneste  vd- 
tagne  oc  bleflfuen  paa  Slottet;  offuer  ded  øffrige  kand  I 
disponere,  som  I  selffuer  wil«.  »I  Guds  Naffn«  (suarte 
ieg);  »saa  er  mig  tilsted  att  sette  miine  Armbaand  oc 
Ringe  paa  igien?«.  »O  Jcsrisu  (sagde  hånd),  »de  erre 
io  Eders,  I  haffuer  der  offuer  att  disponere^.  leg  satte 
Armbaand  oc  Ringe  paa,  ded  øffrige  flyde  ieg  min  Pige. 
Hånds  Glæde  teede  sig  icke  alleeneste  vdi  hånds  An- 
sict,  men  hånds  Mund  war  fuld  aff  Latter  -oc  lob  offuer 
aff  Lystighed.  I  blant  anden  Tale  sagde  hånd  att  haffue 
hafft  den  Ære  att  kiende  tuende  aff  mine  Sønner,  huilcke 
hånd  i  Holland  haffde  med  omgaaet,  roeste  dennem  paa 
ded  beste.  Ieg  cowplimenierie  hannem,  saa  som  der  paa 
hørte,  loed,  som  ieg  tenckte,  att  hånd  talte  aff  ett  gott 
Hierte.  Hånd  gaff  sig  til  allehaande  Skiemt,  særdelis  med 
min  Pige,  syntis,  att  hun  war  smuck,  vndrede  for,  att  ieg 
torde  holde  saa  smucke  Piger;  de  holsteinske  Fruer,  naar 
de  holte  smucke  Piger,  war  alleeneste  for  att  sette  Man- 
den i  Humeiir;  giorde  der  en  lang  disconrs  om,  huorledis 
de  bar  sig  ad,  med  anden  diClige  v-toen  Snack,  hånd  til 
min  Pige  haffde.  Ieg  suarte  intet  anded,  end  hånd  wist 
maatte  tale  aff  Erfarenhed.  Hånd  talte  allehaande  Lapperi 
*til  min  Pige,  men  hun  suarte  icke  ett  Ord.  Siden  sagde 
mig  Slozfogden,  att  hånd,  von  Anfcldt,  hafl'de  i  ded  første 
bragt  Kongen  i  den  Troe,    att  min  Pige  war  min  Daatter, 


26 

oc  att  Kongen  lenge  war  i  de  Tancker.  Endeligen  eflfter 
lang  discoitrs  tog  Gen.  Majoren  Aftskeed  med  den  Comj)Un}ent, 
att  ieg.  icke  wille  lade  mig  forlenge,  hånd  wille  snart 
komme  igien;  spurte,  huad  hånd  Hånds  kl.  Mt.  skulle  sige. 
leg  bad,  att  hånd  paa  beste  Maade  mig  vdi  Derris  INIajt. 
Maits.  Naade  wille  recommendere,  ieg  wiste  icke  meget  att 
lade  sige,  eller  huorom  ieg  skulle  lade  bede,  ey  wndende, 
huad  de  med  mig  haffde  i  Sinde.  Der  Klocken  war  imod 
tre,  kom  Gen.  Maj.  von  Ånfeli  igien,  war  meget  latterfuld 
oc  glad,  bad  om  Forladelse,  att  hånd  saa  lenge  haffde 
werret  borte.  Ieg  skulle  icke  lade  mig  Tiiden  bliffue  lang, 
ieg  skulle  snart  komme  vdi  Roelighed ;  hånd  wiste  wel,  att 
ded  Folck  (i  ded  wiiste  hånd  paa  Miisquettererne ,  som 
stoede  langs  paa  begge  Sider  aff  Skiibet)  ware  vstyrige 
oc  inc  ommoder  ede ,  oc  att  Roelighed  tiente  mig  best.  Ieg 
suarte  der  til,  att  ded  Folck  mig  intet  incommoderte ,  men 
att  Roelighed  mig  wel  skulle  tienne,  efftersom  ieg  13  Dage 
vdi  temmelig  hart  AVær  haffde  holt  Søen.  Iland  foer  fort 
i  siine  Comj)limenter  oc  sagde,  att  naar  ieg  kom  vdi  Byen, 
skulle  hånds  Frue  giffue  sig  den  Ære  mig  att  opwarte, 
»oc  efftersom  mig  synnis«  (sagde  hånd),  »att  I  icke  me- 
gen Bagage  haffuer  med  Eder  oc  maaske  icke  nodwendige 
Klæder,  saa  skal  hun  forskaffe,  huis  Eder  kandbehoffue«  ^). 
Ieg  tackede  hannem  oc  sagde,  att  Æren  skulle  were  min, 
om  hånds  Frue  mig  besogte,  men  min  Bagage  war  saa  stoer, 
som  mig  end  om  Stunder  fornøden  giordis;  skulle  ieg  i 
Fremtiiden  noget  behoffue,  wille  ieg  forhaabe,  att  hun  for 
diC  Omhue  skulle   bliffue   forskaanet;    ieg   haffde   icke   den* 


';  Hendes  Navn   \ar  Aiiiiiista  von   der  Wiscl 


27 

Ære  att  kiende  hender,  liad  hannem  dog  att  formelde 
hender  min  Tienneste.  Iland  fant  paa  allehaande  discows, 
om  Birgitte  Speckhans'),  om  adskillige  Lappalia,  Tiiden 
med  att  fordriffue,  huilcke  icke  erre  wært  att  ihuekomme, 
mindre  att  optegne.  Endeligen  kom  Bud,  att  hånd  skulle 
føre  mig  fra  Skiibet,  huorfor  hånd  med  Hofflighed  sagde: 
»Lyster  Eder,  Madame,  att  træde  i  denne  Baad,  som  her 
ligger  hoes  Skiibet?"  leg  suarte:  »Mig  lyster  alt  ded, 
leg  skal  oc  mig  aff  Hs.  kongl.  Majt.  befalis«.  Gen.  Ma- 
joren tren  først  neder  i  Baaden  oc  racte  mig  Haanden; 
Oberste  fLiitenant]  Rofienkrantz,  Capitain  Alfeldt,  Peter 
Dreyer  oc  min  Pige  ginge  med  i  Baaden.  Oc  efFtersom 
vtallige  Folck  sig  hafFde  forsamlet  ded  Spetackel  att  an- 
see,  ia  en  stoer  Deel  hafFde  sig  paa  Baade  begifFuen  for 
mig  til  Nøye  att  beskue,  holt  hånd  stetze  Øye  med  mig,  oc 
[der  hånd]  saae,  att  ieg  mig  snart  til  den  eene  oc  snart 
til  den  anden  Siide  wente  for  dennem  derris  Fornøyelse 
att  gifFue,  sagde  hånd:  cFolcket  glæder  sig«.  leg  saae  da 
ingen,  som  gafF  Glædis  Tegn  vden  hånd,  huor  for  ieg  suarte : 
»Den,  sig  glæder  i  Dag,  kand  icke  were  wiC  paa,  att 
hånd  icke  græder  i  Morgen;    men  ieg  seer,   att  enten  ded 


')  Ceremonimester  (senere  Gehejmeiaad  og  Stiftamtmand  iRibe)  Frants 
Eberhard  v.  Speckhan's  Kone.  Hun  liavde  tidligere  været  gift 
med  en  iiorgmester  i  Kjøbenhavn,  Reinholdt  Hansen,  og  (efter 
dennes  Dod?j  en  Tidlang  været  i  Tjeneste  hos  Leonora  Christina. 
Hun  var  den  Ulfeldt'ske  Familie  meget  hengiven.  1  hendes  Hus 
toge  Korf.  Ulfeldt  og  Leonora  Christina  ind  efter  Flugten  fra 
Malmo,  og  medens  de  sade  fangne  paa  Hanimershuus,  opbevarede 
hun  en  Del  af  deres  rorlige  Gods  for  dem.  Jvfr.  Suhm,  Nye 
Saml.  til  d.  dan.  Historie  1  Ud.  S.  99;  Histor.  Tidsskrift  3  Bd. 
S.  386  og  471;  Nyt  histor.  Tidsskr.  4  Bd.  S.  383—84  og  391; 
For  Literatur  og  Kritik   1  Bd.  S.  171—7-2. 


28 

er  til  Glæde  eller  til  Sorrig,  da  løber  Folck  Hige  tycke 
tilsammen,  oc  mange  forundrer  sig  oflfuer  ett  Menniske«. 
Der  wii  komme  lided  bedre  frem,  saae  ieg  den  bekiente 
v-dydige  Birgitte  Vlfelt,  som  sig  glædde^).  Hun  haffde 
sig  paa  en  Postwogn  begiffuet;  bag  bender  saed  en  Karl 
til  Anseen  som  en  Studenter.  Hun  kiorte  langs  Stranden. 
Der  ieg  wente  mig  om  til  den  Siide,  stoed  hun  op  i  Wog- 
neu  oc  loe  aff  all  sin  Mact,  hoyt  skingrende.  Ieg  saae 
lenge  paa  hender,  skammede  mig  offuer  henders  V-for- 
skammenhed  oc  ofFuer  den  Spott,  hun  giorde  sig  selffuer, 
ellers  irrede  ded  mig  ey  meere  end  Hundene  derris  Bief- 
fen,  thi  ieg  actede  begge  lige  meget  2).  Gen.  Majoren  holte 
mig  stetze  med  Snack  oc  loed  aldrig  sit  Øye  fra  mig,  thi 
hånd    war    ræd    (som   hånd   siden    sagde),    att    ieg    skulle 


Birgitte  Ulfeldt  var  en  jiigre  Søster  til  Korfits  U.  Hun  var 
født  den  9.  November  1614  og  blev  1630  gift  med  Otte  Krafse 
til  Egholm.  Manden  skal  have  behandlet  hende  saa  haardt,  at  hun 
2  Gange  lob  fra  ham,  og  det  hedder,  at  hun  begge  Gange  rejste 
til  Holland  og  levede  der  som  Tjenestepige.  Hvorledes  nu  end 
dette  forholder  sig,  synes  det  afgjort,  at  hun  var  et  hojst  neder- 
drægtigt Fruentimmer.  Korfits  Ulfeldt  betegner  hende  i  et  Brev  til 
Sperling  (trykt  —  i  Oversættelse  —  i  Wolffs  Journ.  f.  Politik 
181G,  1,  121 — 27)  som  sin  og  Leonora  Christinas  dodeligste  Fjende. 
Han  kalder  hende  en  Slange  og  en  forbandet  Kvinde,  som  har  for- 
raadt  ham  og  hans  Kone  for  Regeringen,  og  som  kun  er  kommen 
til  Hamborg  (der  opholdt  hun  sig,  da  Brevet  blev  skrevet)  for  at 
udspionere  hans  Sager.  Han  siger,  at  hun  er  fuld  af  Logn,  og 
forbyder  Sperling  at  lade  hende  komme  i  sil  Hus  eller  at  lade 
hende  se  Sonnen,  Leon  Ulfeldt,  som  blev  opdraget  af  Sperling. 
Han  vil  ikke  hjælpe  hende  med  en  Skilling,  om  hun  end  skulde 
styrte  død  om  af  Sult  eller  blive  nødt  til  at  gaa  i  Fattighus. 
I  Uanden  er  senere  till'ojet:  '^Mig  skulle  snarere  haffue mange  derris 
Weemndigltcd  hewpgct  lit  Kleenmodighed;  thi  aUskillige  baade  Mænd 
oc  Qiti Ilder  fælle  Tanrer,  ia  de,  ieg  icke  kiendte.« 


29 

styrte  mig  i  Wanded  (hånd  domte  mig  effter  sig  selffuer; 
band  kunde  Lyckens  Wedermoed  ey  bære,  builcket  bands 
Endeligt  nock  vdwiiste ,  tlii  ded  a\  ar  ickun  for  en  Æris 
Tittel,  en  anden  for  bannem  fick,  att  band  tabte  Sind  oc 
Santz.  Iland  Miste  icke,  att  ieg  aft'  en  anden  Aand  re- 
giertis  end  som  band,  builcken  mig  gaff  Styrcke  oc  Moed, 
i  ded  Sted  att  bands  Aand,  band  tiente,  bannem  i  For- 
tuifFuelse  bortrycte^).  Der  Baaden  lagde  an  wed  den  li- 
den Broe,  som  er  wed 'Renteriet,  steeg  Capitain  Alfeldt  i 
Land  oc  racte  mig  Haanden,  leedde  mig  op  ad  Slotz- 
Broen.  Paa  Slotz-Platzen  bolte  Regimenter  til  Hest  oc 
Foedz,  oc  Musquetterer  stoed  paa  begge  Sider,  buor  ieg 
frem  gick.  Paa  Slotz-Broen  stoed  lockum  Walburger, 
Slotzfogt,  som  gick  frem  for  wed  mig,  oc  efftersom  Fol- 
cket  baffde  slaget  sig  i  Rad  paa  begge  Siider  indtil  Kon- 
gens-Trappe, loed  Slotzfogden  saa,  som  band  wille  gaa 
den  Wey,  men  wente  sig  knap  oc  sagde  til  Al  felt:  »Hir 
ber«,  oc  gick  der  med  til  ded  Blaa-Taarns  Dør,  stoed  en 
rom  Tiid  vdden  for  oc  famlede  med  Nøglen,  loed,  som  band 
icke  kunde  lucke  op,  for  att  lade  mig  lenge  were  Folckis 
Spetackel '-).      Oc   saa  som  mit  Hierte  war  rettet  til  Gud, 


')  Denne  Parenthes  er  senere  overstreget,  og  dens  Indhold  optaget  i 
Tillæget  til  den  oprindelige  Fortale  til  Skriftet;  se  S.  17. 

')  Slotsfoged  Joclium  Waldburg  elier  Jochim  ^^'altpurger, 
om  hvem  der  ofte  vil  blive  Tale  i  det  Følgende,  var  allerede  i 
Dinas  Sag  optraadt  fjendtligt  mod  den  Ulfeidt'ske  Familie.  Idet- 
mindste  fortæller  Korfits  U.,  at  lian  i  den  Tid,  Dina  og  hendes 
Moder  sade  fangne  paa  Kjobenhavns  Slot,  ikke  blot  stræbte  at 
gjøre  den  Første  Fængslet  saa  behageligt  som  muligt,  men  at  han 
endog,  først  ved  gode  Ord,  siden  ved  Trudsier  og  Sult,  søgte  at 
overtale  Moderen  til  at  erklære,  at  Korfits  Ulfeldt  var  Fader  til 
Dinas  Barn;  se  Hoytrengende  Æris  Forsuar  S.  90. 


30 

oc  min  Tilliid  war  til  den  Allerhøyeste,  oplofftede  ieg  vdi 
midler  Tiid  mine  Øyen  op  til  Himmelen ,  søgende  der 
Styrcke,  KrafFt  oc  Redning,  huilcken  mig  oc  naadeligen 
bleff  giffuen.  (En  Hendeise  wil  ieg  ey  lade  v-melded 
forbigaa,  som  er,  att  da  ieg  mine  Øyne  til  Himmelen  op- 
slog, floy  en  skrigendis  Raffn  off'uer  Taarnet,  oc  hannem 
fulte  en  Flock  Duer,  som  oc  fløye  samme  Wey.)  Ende- 
ligen  efFter  lang  Tøntelen  lucte  Slotzfogden  Taarndøren 
op,  oc  bleff  ieg  aff  for*^  Cap.  Alfeldt  i  Taarnet  indleed^). 
Min  Piige,  som  sig  tilbød  att  følge,  bleff  aff  Gen.  Maj.  von 
Anfeldt  til  raabt,  att  hun  skulle  bliffue  tilbage.  Slotz- 
fogden gick  op  aff  Trappen  oc  wiiste  Alfeldt  Weyen  ind 
vdi  ett  MilJdæders  Fengsel,  som  er  giffuen  ded  Naffn  aff' 
den  Mørcke  Kircke.  Der  quitterede  Alfeldt  mig  med  en 
Suck  oc  liden  Beuerentz.  Ieg  kand  hannem  ded  med  Skiel 
efftersige,  att  hånds  Ansict  en  Medliidenhed  vdwiiste,  oc 
att  hånd  nødig  den  Befaling  effterkom.  Klocken  slog 
halffgaaen  fem,  der  lockum  mit  Fengsels  Dør  lucte.  Ieg 
fant  for  mig  ett  lided  law  Bord,  huor  paa  stoed  en  Mefiings- 
Liufie  -  Stage  med  ett  brendende  LiuG ,  en  høy  Stoel, 
toe  smaa  Stoele,  en  Fyrre-Seng  foruden  Stolper,  opreed 
med  gamle  haarde  Sengeklæder,  en  Natt-Stoel  oc  Senge- 
Potte.  Paa  alle  Siider,  huor  ieg  mig  wente,  motte  mig 
Stanck;  war  ey  Vnder,  thi  trende  Bønder,  som  der  haft'de 


Med  den  foranstaaende  Borelning  om  Leonora  Christinas  Ankomst 
til  Kjoi)enhavn  og  Indsættelse  i  Blaataarn  kan  sammenlignes  en 
samtidig  trykt  Beretning  af  et  Oicn vidne  toptrykt  i  Danske  Ma- 
gazin  3  R.  2  Bd.  S.  73);  jvfr.  Becker,  Saml.  til  Danm.  Hist. 
und.  Fredr.  III.  2  D.  S.  11  Hg.  og  S.  289 ;  Bircherod 's  Dag- 
bøger ved  Molhoch  S.  89. 


31 

werret  t'engselet,  ware  samme  Dag  vdtagne  oc  andenstetz 
hensatte,  huilcke  derris  Behoff  langs  ad  oc  wed  Weggene 
hatfde  giort.  Lided  effter,  att  Doren  war  luet,  bletf  den 
igien  aabnet,  oc  kom  ind  til  mig  Greffue  Christian  Rant- 
zow,  Premier  Ministre,  Peter  Retz,  Cnnzeler,  Christoffer 
von  Gabel,  da  Rentemester,  oc  Erick  Krag,  å?iSecreterer^), 

')  Christian  Hantzov  til  Breitenburg  (1650  tydsk  Rigsgreve,  1661 
Overstatholder  og  samme  Aar  Premierminister)  var,  som  allerede 
i  Indledningen  omtalt,  den,  der  nærmest  blev  Midlet  til  Korf.  Ul- 
feldts og  Leonora  Christinas  Løsladeise  fra  Fangensivabet  paa 
Bornholm  jvfr.  dog  S.  7  Anm.).  Sit  venskabelige  Sindelag  mod 
den  Ulfeidt'ske  Familie  lagde  han  ogsaa  senere  for  Dagen,  da  han, 
paa  Efterretningen  om  Fuchs's  Mord,  lovede  Korf.  Ulfeldt  at  ind- 
lægge Forbon  hos  Kongen  for  hans  Son;  se  S.  22  Anm  2.  Naar 
desuagtet  Leonora  Christina  paa  flere  Steder  i  dette  Værk  hen- 
tyder til  hans  Fjendskab  mod  hendes  Mand,  da  er  det  vel  sand- 
synligt, at  hans  Stemning  mod  denne  havde  forandret  sig  en  Del 
som  en  Folge  af  de  under  Ulfeldts  sidste  Ophold  i  Udlandet 
indtrufne  Begivenheder.  Men  muligt  er  det  dog  ogsaa,  at  Leo- 
nora Christinas  Bedømmelse  af  ham  er  bleven  paavirket  af  den 
Omstændighed ,  at  han  var  Præses  i  den  Samling  af  Højesle- 
ret, som  afsagde  Dommen  over  hendes  Mand.  —  Christoffer 
Gabel  og  Peder  Reedtz  spillede  begge  en  saa  fremtrædende 
Rolle  i  hin  Tids  indre  Historie,  at  jeg  vel  tor  forudsætte  det  Vig- 
tigste af  deres  Levnetsløb  kjendt  af  Læseren  Den  Første  havde, 
ligesom  Grev  Rantzov,  vist  sig  virksom  for  at  skalle  det  Ulfeidt'ske 
Ægtepar  fri  af  Fangenskabet  paa  Hammershuus,  men  han  maatte 
rigtignok  ogsaa  med  Rantzov  dele  Beskyldningen  for  at  være  ble- 
ven kjobt  dertil  Baade  han  og  Peder  Reedtz  havde,  som  Med- 
lemmer af  Højesteret,  været  med  til  at  dømme  Ulfeldt.  Naar  det 
et  enkelt  Sted  iDanske  Magazin  o  R.  1  Bd.  S.  286— S7)  hed- 
der, at  Gabel  endnu  efter  Domfældelsen  gjorde  sin  Indflydelse 
gjældende  til  Fordel  for  Ulfeldt,  saa  at  han  endog  skal  have  givet 
denne  Lejlighed  til  at  undslippe  sine  Forfølgere,  da  er  dette  ganske 
vist  fuldstændig  opdigtet.  —  Erik  Krag  til  Bramminge  \i  omtr. 
1620,  omtr.  1645  kongelig  Sekretair,  1654  Oversekretair,  senere 
Gehejmeraad,  Assessor  i  Collegio  Status  og  Højesteret,  d.  1672) 
vides  ikke  paa  anden  Maade   at  være  traadt  i  Forhold  til  den  Ul- 


32 

huilcke  mig  alle  med  Civilité  Haanden  gaff.  Canzehr  holt 
Orded  oc  sagde:  »Hånds  kongelig  Majstet,  min  allernaa- 
digste  Herre  oc  Arffue  Konning,  lader  Eder,  Madame,  sige, 
att  Hs.  Majt.  liafFuer  høye  Aarsager  til  ded,  hånd  giør  imod 
Eder,  som  I  skal  faa  att  wiide«.  leg  suarte:  »Ded  er 
for  mig  att  beklage,  att  der  skulle  findis  Aarsager;  wil 
dog  formode,  att  de  icke  erre  saaledis,  att  Hs.  kl.  Majts. 
Vnaade  lenge  skal  ware,  naar  ieg  maa  faa  Aarsagen  att 
wide  oc  mig  forsuare«.  G.  Rantzow  sagde:  »I  skal  nock 
faa  Loff  att  forsuare  Eder« ;  huilikede  noget  til  Canzeler, 
huorpaa  Cantzeler  giorde  nogle  SpørBmaal,  forst:  Om  ieg 
haft'de  nu  sidste  ReiBe  werret  med  min  Mand  i  Francke- 
riige?  Ieg  suarte  ia  der  til.  For  ded  anded:  Huad  min 
Mand  der  giorde?  Der  til  suarte  ieg,  att  hånd  formedelst 
hånds  Suagheds  Skyld  consulterde  Medici ,  om  ded  hannem 
war    tienlig    att    bruge    de   warme   Bad    der   i   Landene^), 


feldt'ske  Familie,  end  saaledes  som  det  berettes  i  dette  Værk, 
nemlig  ved  at  være  den,  der  førte  Protokollen  ved  Forhorene  over 
Leonora  Christina. 
')  Ogsaa  i  Leonora  Christinas  haandskrevne  Selvbiografi  hedder  det, 
at  det  var  Sundhedshensyn,  som  bevægede  hendes  Mand  til  i 
Sommeren  1662  at  foretage  en  Rejse  til  Paris  fra  Brygge,  hvor 
han  ellers  opholdt  sig.  Det  er  imidlertid  sikkert,  at  Ulfeldt  i  Paris 
ikke  blot  stadig  omgikkes  de  franske  Ministre,  men  endog  gjcnnem 
dem  skallede  sig  Adgang  til  Ludvig  XIV. 's  egen  Person,  og  dette  i 
Forening  med  nogle  Yttringer  af  Kongen  selv  og  en  fra  denne  til 
Ulfeldt  rettet  Skrivelse  (trykt  i  Hofman's  Danske  Adelsmænd  2  D. 
S.  302)  gjør  det  mere  end  sandsynligt,  at  Hejsens  Formaal  var 
politisk,  ja  man  synes  endog  gjenneui  det  Shir  af  Hemmeligheds- 
fuldhed, som  hviler  over  denne  som  over  saa  mange  andre  af 
Ulfeldts  Handlinger,  tydelig  at  skimte  Omridset  af  ganske  lignende 
Planer  som  dem,  hvorfor  han  senere  domtes;  jvfr.  Sk^nulinav. 
Litteraturs  elsk.  Skrifter  1806,  S.  1!»3— 'J4  og  1808,  S    158. 


33 

huilcket  ingen  hannem  wille  raade,  hannem  haft'de  oc  fra 
raad  en  Meclicus  i  Holland  wed  Naffn  liorri^),  der  hånd 
hannem  om  hånds  Betenckende  adspurte.  For  ded  3. : 
Huad  mit  Erinde  war  nu  sidst  i  Engeland?  Til  dette 
suarte  ieg  mit  Ærinde  att  haffue  werret  en  Sum  Penninge 
att  indfordre,  huilcken  oC  Kongen  aff  Engeland  -svar  skyllig, 
oc  wii  hannem  \di  hånds  Nød  haffde  forstract.  For  ded 
4.:  Huem  der  war  med  mig  i  Engeland?  leg  NafFn  gaff 
dennem,  som  ware  med  mig  i  Engeland,  nemlig  en  Herre- 
mand wed  Naft'n  Cassetta-),  min  Piige,  som  med  mig  hid- 
kom,  en  Lacqnei,  som  bleff  i  Engeland,  wed  Naffn  Frantz 
oc  Herremandens  Tienner.  For  ded  5. :  Huem  der  besøgte 
min  Mand  til  Bryg?  leg  kunde  ded  icke  egentlig  sige, 
efftersom  min  Herre  tog  imod  Besøgeiser  vdi  ett  Kammers 


')  D.  e.  Joseph  Frants  Borro  (eller  Uurrlius),  den  bekjendle 
Læge  og  Guldniager,  der  nogle  Aar  senere  (1667)  ogsaa  kom  her 
ind  i  Landet,  hvor  han,  sløUel  ved  Frederik  IH. 's  Gunst,  spillede 
en  temmelig  fremtrædende  Rolle  lige  til  Kongens  Død. 

*)  Jan  Marcus  Cassetta  var  en  flamsk  Adelsmand,  som  efter  Alt, 
hvad  vi  vide  om  ham,  baade  gjennem  Leonora  Christinas  egne 
Udtalelser  længere  henne  i  delte  Værk  og  gjennem  andre  Kilder, 
har  været  den  Ulfeldt'ske  Familie  en  oprigtig  hengiven  Ven  og  en 
trofast  Støtte  i  Noden;  se  bl  A.  Suhm,  Nye  Samlinger  3  Bd. 
S.  250;  Wolff,  Journ.  f  Polilik  18Lo,  4,  2T9;  Danske  Maga- 
zin  3  R.  1  Bd.  S.  286—87  og  292-93.  Som  det  ovenfor  for- 
tælles, fulgte  han  Leonora  Christina  til  Lngland,  og  han  blev  til- 
ligemed hende  anholdt  i  Dover,  men  fik  dog  som  spansk  Undersaat 
snart  sin  Frihed  igjen.  Han  vendte  nu  tilbage  til  Brygge,  og 
efterat  han  her  havde  haft-  Lejlighed  til  med  Held  at  staa  Ulfeldts 
Døltre  bi  mod  de  Forholdsregler,  som  den  danske  Udsending. 
Generaladjudant  Mikkel  Skov,  paa  sin  Regerings  Vegne  havde 
ment  sig  forpligtet  fil  at  lage  imod  dem,  ægtede  han  den  ældste 
af  Døttrene,  Anne  Cathrine,  den  samme,  som  senere  —  efter 
Mandens  Dod  —  levede  sammen  med  Moderen  paa  Maribo  Kloster. 

3 


34 

a  part,  liuor  ieg  icke  kom.  G.  Rantzow  sagde:  «I  wed 
wel,  huem  der  meest  kom  til  hannem  ?»  leg  suarte,  att 
afF  dennem,  ieg  kiendte,  kom  meest  til  hannem  tuende 
Brødre  aff  de  Årander^),  for*®  Cassetta  oc  en  Herremand, 
som  heder  Ognati'-).  For  ded  B.  spurte  Canzeler:  Ilnem 
ieg  heri  Landed  haffde  med  corrc'^ponderet?  Huor  til  ieg 
suarte  att  haffue  skrefiPuen  H.  Hendrick  Bielcke  tiP),  Olluff 


)  Familien  d'Araiida  var  en  af  de  mest  ansete  Slægter  i  Brygge:  i 
Lobet  af  et  Par  Aarhundreder  havd«  dens  Medlemmer  beklædt  de 
højeste  borgerlige  Værdigheder  i  denne  Uy.  En  Mand  af  Familien, 
Bernard  d'Aranda,  var  1637  gaaet  i  dansk  Tjeneste,  og  var, 
efter  forst  al  liave  tjent  i  nogen  Tid  i  Armeen,  bleven  brugt  af 
Christian  IV.  i  forskjellige  diplomatiske  Sendelser.  Han  forlod 
Danmark  efter  Christian  IV. 's  Død,  men  kom  paa  en  Rejse  til 
Landet  igjen  l(j58,  og  paa  denne  Rejse  døde  han,  som  det  hedder: 
»i  sin  gamle  Ven,  Grev  Ulfeldts  .\rme."  Bernard  (r.\randa  ha\de 
2  Brødre,  af  hvilke  den  ene  (Fran  cois?)  var  Borgmester  i  Brygge, 
den  anden,  Emanuel,  Auditeur  i  samme  By.  Hos  disse  Mænd 
fandt  Ulfeldt,  du  han  1G62— Go  opholdt  sig  i  Flandern,  den  ven- 
ligste Modtagelse,  ja  han  boede  endog  en  Tidlang  hos  den  ene  af 
dem.  Se  især  Biographie  nationale  publ.  par  I"  ae  ad. 
royale  des  selen  ces  etc.  de  Belgique  T.  1.  pag.  35G— (31 ; 
jvfr.  Paus  2,  286;  Wolff,  Journ.  f.  Polit.  1815,  4,  272  og  2711: 
Danske  Magazin  8  R.   1   Bd.  S.  28i>. 

)  Om  denne  Mand  ser  jeg  mig  ikke  i  Stand  til  at  give  nogen  \der- 
ligere  Oplysning. 

)  Rigsadmiral  Henrik  Bjelke  'f.  1615,  1649  Befalingsmand  paa 
Island,  1657  Viceadmiral,  1660  Rigsraad  og  Rigsadmiral)  var  gift 
med  Edel  Ulfeldt,  en  Soster  til  korlils  Ulfeldts  Svoger  Ebbe 
Ulfeldt.  Han  havde  altid  vist  sig  Ulfeldt  hengiven  (det  var  bl. 
A.  ham,  der  1662  skalTede  Ulfeldt  Tilladelse  til  paa  nogen  Tid  at 
forlade  Landet,  se  His  tor.  Tidsskrift  3  Bd.  S.  449),  og  skjoni 
man  just  ikke  behover  at  tro  paa  Sandheden  af,  hvad  Korf.  Ul- 
feldt efter  Generalmajor  Spåns  Beretning  skal  have  sagt,  nemlig 
at  Rigens  Admiral  havde  lovet  ikke  at  ville  lægge  hans  Planer 
mod  Kongen  og  Landet  Hindringer  i  Vejen  (Pans  2,  238),  fatter 
man  dog  let,    hvor  smerteligt   det  maa  have  været  for  Bjelke.    da 


35 

Brockenhuufi  ' ),  Frue  Elfie  PaCberg"^)  oc  Frue  Maria  VI- 
feldt-^);  ieg  mintist  ey  fleere.  G.  Rantzow  spurte:  Om 
ieg  liafFde  fleere  Ereffue  end  de,  ieg  fra  mig  haffde  leueret? 
Huur  til  ieg  suarte  nev,  ingen  fleere  att  haflue.  Iland 
spurte  widre:  Om  ieg  haff"de  hafft  fleere  Iwler  med  mig, 
end  som  de  haff"de  seet?  Ieg  suarte  att  haft'ue  haff't  toe  Rader 
smaa  trinde  Perler  om  min  Hatt  oc  en  Ring  med  en  De- 
mant  vdi,  liuilcket  ieg  en  Lntenant  i  Dovers  wed  Naff"n 
Braten  (som  mig  siden  forraade)  haff'de  giff"uen.  G.  Rant- 
zow spurte:  Huor  meget  de  Perler  wel  kunde  were  wært? 
Ded  kuncfe  ieg  icke  egentlig  sige.  Hånd  meente,  att  vn- 
gefehr  wiste  ieg  ded  wel.  Ieg  sagde,  200  Rdr.  eller  lided 
meere  ware  de  wel  wært.  Der  paa  taw  de  alle  noget 
stille.     Ieg  beswærede   mig   ofi'uer  ded  haarde  Fengsel,  att 


han,  som  Medlem  al'  Hojesteret,  maatte  tage  Del  i  Afsigelsen  af 
Dommen  over  UU'eJdt. 

')  Oluf  Brokkenhuus  til  Hjulebjerg  (Befalingsmand  paa  Svenstrup, 
i  Aarene  omkring  1650  Slotsherre  paa  Kjøbenhavns  Slot,  1665 — 68 
Landsdommer  i  Sjælland)  var  gift  med  en  Soster  til  Korf.  Ulfeldt, 
Karen  U.  (f  1611.)  Ogsaa  han  var  en  Ven  af  Korfits,  og  af  et 
Brev  fra  denne  (Wolffs  Journ.  f.  Politik  1816,  1,  132)  fremgaar 
det,  at  Brokkenhuus  vedblev   at  være  ham  god  lige  til  det  Sidste. 

')  Elisabeth  elier  Else  Parsberg,  en  Dalter  af  Higsraad  Oluf 
Parsberg  til  Jernit,  havde  været  gift  med  Laurids  Ulfeldt  til 
Urup  og  Egeskov  (f.  1605,  d.  1659),  en  ældre  Broder  til  Rigshov- 
mesteren,  1  en  noget  senere  Tid  end  den,  hvorom  her  er  Tale, 
var  hun  Grillenfeldts  fortrolige  Veninde,  men  den  Del  af  hendes 
Brevvexling  med  denne  Mand,  som  er  trykt  hos  Wolff,  Griffen- 
felds  Levnet  S.  169—80,  sætter  ikke  hendes  Karakter  i  det  smuk- 
keste Lys. 

')  Marie  Ulfeldt  var  en  Søster  til  Korfits  U.  Hun  var  fedt  1619 
og  blev  1634  gift  med  Axel  Arnfeldt  til  Basnæs.  Nogle  Opteg- 
nelser af  hende  selv  om  hendes  egen  og  hendes  Mands  Slægt  ere 
trykte  i  Danske  Magazin,  3  Bd    S.  362—6.5. 


86 

ieg  saa  ille  skulle  medhandlis.  G.  Rantzow  suarte:  »la, 
Madame,  Hånds  kongl.  Majt.  hafFuer  høy  Aarsage  der  til; 
wil  I  bekiende  Sandhed  oc  ded  i  Tiide,  saa  er  der  maa- 
skee  Naade  att  forwente.  Haffde  Marichal  de  Birron  be- 
kiendt  Sagen,  der  liannem  paa  Kongens  Wegne  bleff  ad- 
spurt oc  kongl.  Naade  bleff  tilboden,  saa  fremt  band  sin 
Sandhed  Aville  sige,  da  haffde  ded  icke  gaaet  hannem  saa, 
som  ded  gick').  leg  haffuer  laded  mig  sige  for  Sandhed, 
att  Kongen  aff  Franckriige  wille  haffue  giffuen  hannem  sin 
Forseelse  effter,  dersom  hånd  den  i  Tiide  haffde  bekiendt; 
der  for  betencker  Eder,  Madame !^^  leg  suarte:  »Huad 
mig  paa  Hs.  kl.  Mts.  Wegne  om  adspørgis  oc  mig  witter- 
ligt  er,  ded  skal  ieg  vdi  all  Vnderdanighed  gierne  sige.« 
Der  paa  bød  G.  Rantzow  mig  Haanden,  oc  ieg  med  faa 
Ord  errindrede  hannem  mit  FengSels  Haard[h]ed.  G.  Rant- 
zow loffuede  ded  Hs.  kl.  Mt.  att  andrage.  Der  effter 
gaffue  de  andre  Haanden  oc  ginge  borf-^).  Mit  Fengsel 
war  lided  tilluct,  huorfor  ieg  tog  den  Leilighed  oc  stack 
hid  oc  did  i  Huller  oc  iblant  Gruuli  ett  Guld  Slag-Werck, 
en  Sølff  Pen,  som  giftuer  Bleck  fra  sig,  oc  som  med  Bleck 
war  fylt,    oc    ett   aff  Skilkrøt  oc  Sølff  [forarbeidet?]  Saxe- 


')  Charles  de  Gonlaut,  Hertug  af  Biroii,  en  af  sin  Tids  første 
Hærførere,  indgik  med  Hertugen  af  Savoyen  og  den  spanslie  Rege- 
ring en  Sammensværgelse  mod  Henrik  IV.  af  Frankrig.  Sammen- 
sværgelsen blev  opdaget,  men  Kongen  tilgav  Biron ,  som  tidligere 
havde  været  hans  Yndling.  Det  varede  imidlertid  ikke  længe,  før 
Biron  blev  grebet  i  al  ville  bringe  Sammensværgelsen  i  Stand 
igjen.  Han  blev  nu  arresteret,  og  skjønt  man  antager,  at  han 
igjen  vilde  være  bleven  benaadet,  hvis  han  havde  tilstaaet  sig 
skyldig,  vedblev  han  at  nægte  og  blev  saa  halshugget  den  31. 
Juli  1602. 

*)  Senere  er  tilføjet:   «oc  der  blef]'  luet'. 


37 

foeder.  Dette  war  neppeste  forrettet,  der  Doren  atter 
bleflF  igien  opluct,  oc  kom  ind  til  mig  Dronningens  Hoflf- 
mesterinne,  hendis  Kammer-Quinde  oc  Prouiant-Skriffue- 
rens  Quinde,  Abel  Catharina').  Den  sidste  kiendte  ieg. 
Hun  oc  Dronningens  Kammer-Quinde  haffde  Klæder  att 
bære,  som  bestoede  vdi  en  lang  Silcke  stoppet  Natkiortel, 
oflfuer  dragen  med  liifarffue  Skillert  oc  huid  Skillerts  Vn- 
derdret,  et  Lærritz  Skiørt,  tryckt  med  sort  i  Kniplings 
Munster  omkring,  et  Par  Silcke  Strømper,  et  Par  Tøffler, 
en  Serck,  ett  Forklæde,  en  Nattmantel  oc  tuende  Kamme. 
De  helCede  mig  icke.  Abel  Cath.  holt  Orded  oc  sagde: 
»Ded  er  Henders  Majts.  Dronningens  Befaling,  att  wi  skal 
klæde  Eder  aff  Eders  Klæder,  oc  att  I  skal  haffue  diCe 
igien."      leg   suarte:    »I  Guds  Naffnl«      Saa   løste   de   aff 


')  Del  beror  paa  en  Forvexling,  naar  T.  Hofman,  Danske  Adels- 
mænd 2  Bd.  S.  325,  kalder  Hovmesterinden  Abel  Cathrine 
von  der  W'isch,  Dette  var  nemlig  Navnet  paa  "Proviant-Skri- 
verens Kvinde«.  Hun  var  gift  med  Hans  Hansen  Osten,  Pro- 
viantskriver paa  Kjøbenhavns  Slot  og  Inspektør  over  det  kongelige 
Gods  paa  Lolland  og  Falster.  Hun  døde  den  1.  Januar  1676  (f. 
19.  April  16-21),  og  legerede  i  sit  Testament  bl.  A.  7  Bygninger  i 
Kjøbenhavn  til  en  Stiftelse,  de  efter  hende  opkaldte  Abel  Ca- 
thrines Boder;  jvfr.  Indskriften  paa  hendes  Epitaphium  i  Thu- 
rah's  Hafnia  hodierna  pac.  291  samt  H.  Hofman's  Saml.  af 
Fundalioner  T.  10  S.  368— 70.  lOm  iøvrigt  v.  d.  Wisch  var  hendes 
Pigenavn,  eller  om  det  ikke  snarere  var  et  Navn.  hun  havde  faaet 
ved  et  tidligere  Giftermaal,  bliver  idelmindste  tvivlsomt  derved,  at 
hun  i  Pon  toppidan's  Annales  ecdesiæ  Dan.  4  Th.  S.  580  kaldes 
Abel  Calhr.  Mesing,  thi  efter  Pontoppidans  eget  Udsagn  var  hun 
en  Søster  til  hans  Bedstemoder.)  Hvad  Hovmesterindens  Familie- 
navn var,  skal  jeg  ikke  kunne  sige.  Hun  var  Enke  efter  en  (ri- 
meligvis tydsk)  Oberst  Schaffshausen  (se  Side  39;,  og  for- 
modentlig er  hun  kommen  herind  i  Landet  med  Dronning  Sophie 
Amalie. 


38 

mit  Hoffuet  min  Walck,  vdi  huilcken  ieg  Ringe  oc  mange 
løfie  Demanter  haffde  indsyet,  Abel  Catli.  følte  offuer  alt 
i  mit  Hoffuit,  om  intet  war  stucken  i  Haaret;  sagde  til 
de  andre:  »Der  er  intet,  wii  haffuer  icke  Kammene  be- 
hoff«.  Abel  Cath.  begierte  Arml)aandene  oc  Ringene,  som 
for  den  anden  Gang  mig  bleffue  fratagne.  leg  tog  den- 
nem aff  oc  flyde  liender,  saa  nær  som  en  liden  Ring,  mig 
gick  paa  ded  yderste  Leed  alf  min  Liden-Finger,  kunde 
werret  lit  meer  end  som  en  Rdr.  wært;  den  bad  ieg  om 
att  maatte  beholde.  »Nein«  (suarte  HofFmesterinnen), 
»Ilir  sollet  nlchts  behalten.«  Abel  Cathr.  sagde:  »Ded 
er  ofi  saa  høyt  forboden  att  lade  Eder  ded  allerringeste; 
ieg  haffuer  maat  swære  Dronningen  paa  min  Siæl  oc  Sa- 
lighed,  att  ieg  skulle  flittig  søge  oc  icke  lade  Eder  ded 
allerringste ,  men  der  for  skal  I  icke  miste  ded;  ded  skal 
altsammen  forseglis  oc  Eder  til  beste  forwaris,  ded  haff- 
uer, som  Gud!  Dronningen  sagt.«  »Wel,  wel,  i  Guds 
Naft'nic  suarte  ieg.  Hun  drog  mig  allé  mine  Klæder  aff. 
Vdi  mit  Vnder-Skiort  haft'de  ieg  giemt  Dncater  vnder  de 
brede  Guld-Kniplinger,  vdi  min  Silcke  Camisof/r  ett  lided 
Demants-Smycke,  vdi  Foeden  aff  miine  Strømper  lacobusser 
oc  Saphirer  i  mine  Skoe.  Der  hun  wille  drage  mig  Ser- 
cken  aff,  bad  ieg  den  att  beholde.  Nev,  soer  hun  wed 
sin  Siæl  ey  att  torde.  Saa  blottede  de  mig  gandske,  oc 
gaff  Hoffmesterinnen  Abel  Cathr.  en  Nick,  huilcken  hun 
icke  strax  forstoed,  huorfor  Hoft'm.  sagde:  »WiCet  Ihr  wol, 
was  Euch  befohlen  ist?«  Derpaa  søgte  Abel  Cathr.  med 
sin  Ilaand  paa  ett  himlig  Sted  oc  sagde  til  Hoft'm. :  »Neen, 
bii  Gott !  dar  ist  nichts.«  Ieg  sagde:  »I  handler  v-chri- 
steligen    oc    v-tilltorligen    med   mig.«      Able  Cathr.   suarte: 


39 

»Wii  erre  ickun  Tiennerinder,  wii  iaar  utt  giøre,  huad  oB 
er  befalet;  wii  skal  kede  effter  BrefFue  oc  icke  effter  au- 
ded,  alt  ded  anded  skal  T  faa  isien,  ded  skal  wel  for- 
waris.ii  Der  de  mig  saaledis  spoleret  oc  i  de  Klæder,  de 
mig  bragte,  igien  i  klæd  liafFde,  kom  lloffmesterindens 
Dreng  ind  oc  leete  oft'uer  alt  med  Able  Cathr.,  fant  oc 
alt,  luiis  len  haft'de  skiult.  (iud  forblindede  dennem  alli- 
gewel,  saa  de  icke  bleffue  mine  Demants  Ørringe  war  oc 
nogle  Ducaler ,  leg  vdi  \avy  indsyed  batt'di'  om  mit  eene 
Knæ;  en  Demant  j)aa  en  200  Rdr.  reddede  ieg  oc,  den 
liaffde  ieg  paa  Skiibet  bit  vd  aff  Gullet  oc  kast  Gullet  i 
Stranden;  Steenen  baffde  ieg  da  i  Munden').  Iloft'mester- 
inden  \var  meget  liaard;  de  kunde  icke  leede  hender  wel 
nock.  Hun  loe  mig  vd  nogle  Gange  oc  kunde  ey  heller 
liide,  ieg  saed,  spurte,  om  ieg  icke  kunde  staa,  om  mig 
skade  noget.  Ieg  suarte:  »Mig  skader  alt  for  meget,  men 
ellers  kand  ieg  wel  staa,  naar  fornøden  giøris«  (ded  war 
ey  Vnder,  att  Hoffmesterinnen  kunde  wel  Plundrings  Ordre 
exceqvere ,  hun  haffde  lenge  fult  henders  si.  Mand,  Obr. 
Schaffshaufien,  vdi  Kriigen.)  Der  de  nu  alle  Steder  med 
¥\nå  haffde  offuersøgt,  toge  de  alle  mine  Kleder  foruden 
en  Tafftis  Kappe  til  Hoffueded  med  sig  oc  ginge  bort. 
Oc  kom  Slotzfogden  strax  ind  med  sin  Hatt  paa  oc  sagde : 
^^ Leonora ,     warumb    håbet    Ihr    Ewre    Sachen    versteckt?« 


')  Delle  Piiiiklmn  er  senere  ovcrslrecet,  og  i  dels  Sled  er  lilskrevel 
i  Randen:  «Giid  forblindede  derris  Øyen,  saa  de  bleffue  icke  war 
miine  Ørringe,  vdi  huilcke  xidder  en  stuer  Rnsensteen  i  huer,  huilcke 
ieg  nu  Steenene  hajfner  fra  boyet.  Gullet,  som  er  slangewii(i  giort, 
sidder  endnu  i  Ørene.  De  bleffue  oc  icke  uaer ,  at  noget  unr  ind- 
syet om  mit  Knæ.'    —  Jvfr.  S.  21   Anm.  .^. 


40 

leg  suarte  hannem  icke  ett  Ord,  thi  ieg   haffde  fattet  den 
liesohition  icke  att  snare  hannem,    i    huad   hånd  oc  kunde 
sige;    hånds  Qualiteter  ware  mig  bekiente,    ieg   wiste,    att 
hånd  mesterligen  en  Snack    kunde    forbedre    oc  dreye  Or- 
dene paa  den  Maade,    hannem   syntist,    de   gierne  hørtist, 
de  betrengte   til  Skade.     Hånd   spurte   atter  igien  med  de 
samme    Ord,    tilføyende    alleene    ded:     »Hort    Ihr    nicht?« 
Ieg  saae  offuer  Skulderen  til  hannem    oc    loed  hånds  For- 
aet  mig  intet  irre.      Der   effter   bleff  Borded  tecket,    oc  4 
Retter  Maed  indborren,    men    hoes   mig   war   ingen  Apetit, 
ihuor    wel   ieg   lided   eller   intet   den  Dag  haffde  not.      En 
Tiime  effter,    att  Madden  war  vdborren,    kom  en  Pige  ind 
wed    Naffn  Maren  Blocks,    som    sagde    sig   aff  Dronningen 
wære  befalet   den  Nat    hoeC   mig   att   bliffue.      Slotzfogden 
skemtede  meget  med   forneffnte  Maren    oc  war  saare  glad, 
hitte  paa  alleslags  galle  Snack.      Endeligen,    der  Klocken 
gick  mod  10,  bød  hånd  Goede  Natt  oc  lucte  tuende  Døre 
for  Fengselet,  huor  aff  den  eene  med  Kaabber  er  beslagen. 
Der  Maren  saae  sig   eene   hoeO   mig,    beklagede    hun    min 
Tilstand,    berettede    mig    oc,    att   mange,    som   hun  Naffn 
gaff  (aff  huilcke  en  Deel   mig  ware  bekiendte)    med  Wee- 
modighed  oc  Taarer  min  Friimodighed    haffde  anseet,  sær- 
delis  H.  Hendrick  Bielckis  Frue  ' ) ,    som   haffde  daanet  aff 
Graad.      Ieg  sagde:    »De   gott  Folck  haffuer  seet  mig  vdi 
Weistanden;  er  icke  Vnder,  att  de  Lyckens  V-bestandig- 
hed  begræder« ;  ynskede,  att  Gud  en  huer  i  sær  fra  Vlycke 
wille    beware,    som    sig    min  Vlycke    loed    gaa    til  lliertet. 

')  Se  S.  34  Anm.  3. 


41 

leg  trøstede  mig  wed  Gud  oc  wed  en  goed  Samwittighed, 
wiste  mig  slet  intet  ont  paa  att  staa,  spurte,  huem 
hun  war,  oc  huem  hun  tiente.  Hun  sagde  at  tienne  i 
Dronningens  liden  Køcken  oc  Sølffuet  i  Fon\'aring  att 
hafFue  (ieg  forstoed  der  aff,  att  hun  vden  Tuiffl  skurede 
SølfFuet,  huilcket  oc  saaledis  war.)  Hun  sagde,  att  Dron- 
ningen kunde  ingen  faa,  som  eene  sig  torde  vnderstaa 
hoeC  mig  att  were,  thi  ieg  war  holt  for  ond;  der  sagdis 
oc,  att  ieg  war  meget  wiiC,  ieg  wiste  tilkommende  Ting. 
Ieg  suarte:  »Dersom  ieg  haffde  hafFt  den  WiiCdom,  troer 
ieg  neppe,  att  ieg  halfde  kommen  her  ind,  thi  da  haffde 
ieg  kundt  woctet  mig  derfor.«  Maren  meente,  man  ded 
WB'I  kunde  wide  oc  sig  alligeuel  ey  derfor  kunde  wocte. 
Hun  sagde  ydermere,  att  Dronningen  selffuer  med  hender 
haffde  talt  oc  saaledis  sagt:  »Du  solst  diese  Na[c]ht  bey 
Leonora  seyn,  du  solst  dich  nicht  fiirchten,  sie  kan  nu 
nichts  bofSes  thun.  All  kan  sie  håcksen,  so  ist  sie  nu 
gefangen  vnd  hatt  nichtes  bey  sich,  vnd  wo  sie  dich  schlågt, 
so  gebe  ich  dir  Vrlaub  ihr  dicht  wieder  zu  schlagen,  das 
sie  bluten  kan.«  Maren  sagde  widre:  »Dronningen  wed 
wel,  att  ieg  vdi  en  hitzig  Sygdom  haffuer  werret  forstyrret, 
der  for  wille  hun ,  att  ieg  skulle  were  hoefi  Eder« ;  fløy  i 
ded  samme  mig  om  Halfien,  som  ieg  saed,  oc  carea- 
serte  mig  paa  henders  WiiG  oc  sagde:  »Slaa  mig,  mit 
Hierte,  slaa  mig!  leg  skal«,  soer  hun,  »icke  slaa  igien.« 
Ieg  vntsætte  mig  noget,  fryctede  Galskaben  at  komme. 
Hun  sagde  ydermere,  att  wed  hun  saae  mig  komme  op  afF 
Broen,  war  ded,  lige  som  henders  Hierte  skulle  haffue 
gaaet  i  Stycker,  betydende  mig  med  mange  Ord,  huor  wel 


42 

hun  mig  yiite,  oc  huorledis  lonit'rue  Carisius^),  som  lioefi 
hender  stoed  vdi  Winduet,  mig  roste  oc  tillige  ynckede, 
ynsket  noget  til  min  Frelfining  att  kunde  formaa,  med 
mange  difilige  Ord  oc  Tale.  leg  tog  wel  imod  den  v-sæd- 
wanlige  Caresse ,  efftersom  Tiiden  ded  ey  anded  wille, 
smilte-)  oc  sagde,  ded  skulle  were  imod  all  Billighed  att 
byde  den  Hack,  som  loed  see  saa  stoer  Affection,  som  hun 
giorde,  i  Synderlighed  naar  de  ware  aff  henders  Kiøn;  ieg 
kunde  icke  wiide,  huorledis  ieg  hoeC  Dronningen  war  kom- 
men i  den  Tancke  att  slaa,  der  ieg  dog  aldrig  nogen  aflf 
mine  Kammer-Piiger  haffde  giffuen  en  Ortigen;  ieg  tackede 
hende  for  sit  goede  Hiertelawj  ieg  haabte,  att  aliting 
skulle  blifFue  gott,  ihuor  suurt  ded  end  saae  vd;  ieg  wdlle 
holde  tast  wed  Gud,  som  wiste  min  Vskyllighed,  att  ieg 
intet  v-forsuarligt  haffde  giort;  hannem  wille  ieg  min  Sag 
befale,  hånd  reddede  mig  wel,  der  tuifflte  ieg  icke  paa, 
om  ey  strax,  saa  skeede  ded  dog,  der  war  ieg  wifi  paa. 
Maren  begynte  om  adskilligt  att  tale,  iblant  anded  om 
min  Søster  Elisabet  Augusta^),  huor  hun  haffde  sit  i  sit 
Biislag,  der  de  førte  mig  fangen  frem,  oc  haffde  sagt,  der- 
som ieg  war  skyllig,  da  war  der  intet  vdi  att  sige,  men 
war  ieg  v-skyllig,  da  skeede  mig  for  meget.    Ieg  sagde  intet 


')  Formodendig  Anne  Cathrine  Charisius,  en  Datter  af  den 
danske  Resident  i  Haag  Peder  Charisius.  Hun  blev  den  15 
Juni  1667  gil't  med  Morten  Skinlvel  til  Soliolni. 

■)  Dette  Ord  er  senere  overstreget. 

^)  Elisabeth  Augusta,  en  yngre  Soster  til  Leonora  Christina,  1'. 
1623,  blev  1(339  giftmed  Hans  Lijideiio\  til  Iversnæs,  Befalings- 
mand paa  Kallnndborg  og  senere  Higsraad.  Manden  dode  under 
KJHbenhavns  liejring  l(j5i>,  og  Klisabeth  Augusta  kom  siden  i  den 
yderste  raltigdom.  Nogle  højst  ynkelige  Breve  fra  hende  til 
(Hi  rir  II  le  1(1 1   erc  trvkte  i  \V  ol  f  l's  GriHenfelds  Levnet  S.  181— 34. 


43 

der  til ,  suarte  oc  intet  til  megen  anden  Snack ,  hun 
haffde.  Hun  begynte  att  fortelle  om  slin  egen  Forfølgelse, 
som  hun  giorde  flux  witløfFtig  med  andre  Historier  der  v^di 
att  flicke,  saa  att  den  disconrs  mig  (vdi  da  werende  Til- 
stand) Avar  meget  keedsommelig;  war  diC  foruden  træt  oc 
afF  Sorrig  matt,  sagde  att  wille  forsøge,  om  ieg  kunde 
soflFue,  bød  hender  Goede  Natt.  Mine  Tancker  forhindrede 
Søffnen  att  komme.  leg  betenckte  min  næi-wærende  Til- 
stand, kunde  mig  ingenlunde  der  vdi  tinde  eller  Aarsagen 
til  saa  stoer  en  Vlycke  vdgrunde.  Let  war  ded  att  be- 
mercke,  att  noget  anded  end  Fuxis  Død  mig  tillagdis, 
efiftersom  ieg  saa  spotteligen  medhandledis.  Der  ieg  lenge 
haffde  ligget  omwent  til  Weggen,  wente  ieg  mig  til  Gulff- 
uet  oc  bleff  war,  att  Maren  græd  saa  himmeligen  for  sig 
selffuer,  huorfor  ieg  hender  spurte  om  Aarsagen  til  hen- 
ders  Graad.  Hun  nectede  først,  att  hun  græd,  siden  be- 
kiendte  hun  att  were  offuer  dette  Dont  fallen  vdi  dvbe 
Tancker.  Hinder  rant  i  Sinde  att  haffue  saa  meget  hørt 
tale  om  Frøeken  Leonora  oc  henders  Herlighed  etc,  huor 
høyt  Kongen  ælskede  hender,  oc  alle  roeste  hender  etc, 
oc  nu  skulle  hun  sidde  i  ded  forbandede  Tyffue-Fengsel, 
huor  man  huercken  kunde  see  Dag  eller  Dør,  oc  huor  der 
war  saadan  Stanck,  att  man  maatte  forgiffue  Mennisker 
der  med,  som  ickun  gick  ind  oc  strax  vd  igien,  end  sige 
de,  der  skulle  bliftue  der  inde.  Ieg  meente,  att  maaskee 
ded  war  Aarsagen  til  henders  Graad,  att  hun  hoes  mig  i 
ded  slemme  Fengsel  skulle  were  indeluct ,  huor  for  ieg 
hender  trøstede  oc  sagde,  att  hun  icke  lengre  bleff"  hoefi 
mig ,  endtil  en  anden  der  til  bleff  ordineret ,  effterdi 
hun   war    i    anden    Tienneste;    men    ieg    for    min    Persohn 


44 

tenckte  nu  icke  paa  forrige  Tiider,  nerwærende  gaffue  mig 
nock   att  tage   ware;    wille    ieg    forbigaaende   Tiider   ihue- 
komme,    saa    wille    ieg    mig   oc   stoere  Herrers,    Keysere, 
Konger,   Fiirster    oc    andre    Stands  Persohners  v-lyckelige 
Tilfelle    errindre,    huis  Herlighed    oc  Weistand    min    langt 
oflFuergick,  oc  huis  Vlycke  endoc  haffde  werret   større,  end 
som  min  nu  war;    thi   de  ware  faldne  vdi  Tyranners  Hen- 
der,    som  dennem  v-menniskeligen  tracterede,    men  denne 
Konge  war  en  christen  Konge  oc  en  Samwittigheds  Herre, 
hånd  kom  wel  til  bedre  Tancker,    naar  hånd  fick  Tiid  sig 
att  betencke,    mine  V-wenner   gaffue   hannem   nu  icke  der 
til  Stunder.      Der  ieg  ded  sagde,    græd    hun    meere    en[d] 
som  før,  sagde  dog  intet,    men  tenckte  wed  sig  (som  hun 
mig    nogle  Dage    der    effter   gaff  tilkiende),    att    ieg    icke 
wiste,    huad    for   en  skammelig  Dom  der  war  fællet  offuer 
min  si.  Herre''),    huilcken  hun   fryetede    oc  mig  att  skulle 
offuergaa,    oc    græd   hun   saa   meget  diC  meere,    fordi    ieg 
troede  Kongen  saa  wel.     Den  Natt  snackede  wii  saa  bort. 
Den  9.  Aiignsti    om   Morgenen,    der  Klocken    war    6, 
kom  Slozfogden  ind,    bød  Goed  Morgen  oc  spurte,  om  wii 
wille  haffue  Brendewiin.      Ieg  suarte   intet.      Hånd    spurte 
Maren,  om  ieg  soflP.      Hun  suarte  icke  att  wide  ded,   gick 
til  Sengen  oc  giorde  mig  samme  SpørCmaal.    Ieg  tackede: 
ded  war  den  Slags  Drick,  ieg  aldrig  haffde  smagt.     Sloz- 
fogden snackede  med  Maren,    war    meget    glad    tiilig    paa 
Dagen,    fortelte    sine  Drømme,    som   hånd   vden  Tuiffl    sig 
finyiterie  for  att  haffue  noget  att  sige.    Hånd  sagde  hender 


')  Naar  Forf.  her  og  i  det  Foigeiide  taler  om  sin  »salig  Herre«,  maa 
det  vel  erindres,  at  Korfils  Ulfeldt  rigtignok  forlængst  var  ded,  da 
hun  nedskrev  Fortællingen  om  sit  Fangenskab,  men  at  han  endnu 
levede  paa  den  Tid.  da  de  ovenfor  skildrede  Begivenheder  foregik. 


45 

himligen,  att  hun  skulle  komme  til  Dronningen,  -qc  befoel 
hender  att  sige  høyt,  ded  hun  begierte  lit  att  gaa  vd. 
Hånd  sagde  sig  att  wille  bliffue  saa  lenge  hoeC  mig,  indtil 
hun  kom  igien,  huilcket  hånd  oc  giorde,  talte  nogle  Gange 
til  mig  oc  spurte:  Om  ieg  noget  begierte?  Om  ieg  haflPde 
sofFuet?  Om  Maren  hafFde  wel  waaget?  Men  hånd  fick. 
ingen  Suar,  huor  for  Tiiden  bleff"  hannem  flux  lang.  Hånd 
gick  vd  oc  ind  i  Trappen,  sang  en  Morgen  Psalme,  raabte 
snart  paa  en,  snart  paa  en  anden,  som  hånd  dog  wel 
wiste  icke  ware  tilstede.  Der  war  paa  de  Tiider  en  wed 
NafFn  Ion,  som  bar  Madden  med  RaCmus  Taaren-Giem- 
mer,  den  kalte  hånd  oflFuer  40  Gange  paa  oc  ded  vdi  en 
Sang,  tog  Tonen  høyt  oc  law,  skreeg  stønnem,  høyeste 
hånd  kunde,  suarte  sig  selffuer  oc  sagde:  «Far,  he  ifi  dar 
nicht,  he  ifi,  som  Gott!  dar  nicht«;  skaagger  loe  aflf  sig 
selffuer,  tog  saa  paa  att  raabe  igien,  enten  paa  Ion  eller 
paa  RaBmus  ,  saa  mig  syntist ,  att  hånd  haffde  smagt 
Brendewiinen.  Imod  8  Slet  kom  Maren  igien  oc  sagde, 
att  der  kom  wist  imod  Middag  tuende  Quinder,  som  skulle 
løfie  hender  aff.  Effter  nogen  Samtale,  Slozf.  haffde  med 
Maren,  gick  hånd  vd  oc  lucte  Dørene.  Maren  fortelte 
mig,  huorledis  Dronningen  haffde  laded  hender  for  sig  for- 
dre oc  adspurt,  huad  ieg  sagde,  oc  huad  ieg  giorde,  oc  att 
hun  haffde  snart,  att  ieg  laa  stille  for  mig  hen  oc  talte 
intet.  Dronningen  haffde  spurt  ,  om  ieg  græd  meget. 
Maren  suarte:  "lo  wist,  hun  grædder  for  sig  himme- 
lig.«  »Thi«  (sagde  Maren)  »haffde  ieg  sagt,  att  I  icke 
græd,  saa  haffde  Dron.  teiickt,  att  I  icke  haffde  endnu 
nock  att  græde  for«.  Maren  adwarede  mig,  att  en  aff  de 
toe  Quinder,  som  skulle  tage  ware  paa  mig,  war  Kongens 


46 

Skomagers  Uuiiulc,  en  tydsk  oc  meget  wcl  lied  atl  Dron- 
ningen. Ilendis  Majt.  haffde  brugt  hender  Vldrich  Chri- 
stian Gyldenlowe  vdi  sin  raCende  oc  tbrtuifflende  Sygdom, 
aff  huilcken  band  dodo,  att  I)etienne'),  oc  galt  samme 
Quindis  Onl  meget  lioes  Dron:.  Den  anden  Quinde  wiste 
Maren  icke,  huem  skulle  were,  men  tor'*'  haftde  talt  med 
Dron.  vdi  Marens  Nærwærelse  oc  sagt  sig  icke  eene  hoeC 
mig  att  torde  were.  Quinderne  komme  icke  torcnd  om 
EfFter-Middagen  wed  4  Slet.  Slozf.  ledsagede  dennem  oc 
lucte  op  for  dennem.  Den  fremmeste  war  Skomager 
Quinden  wed  Naffn  Anna,  som  i  gemeen  altiid  wille  hati'ue 
Orded.  Den  anden  war  Kongens  Sadel-Knechtis  Quinde 
wed  Naffn  Catharina ,  ocsaa  en  tydsk.  Eti'ter  Uellien 
sagde  Anna,  att  de  atf  Renders  Majt.  Dronningen  ware 
befalet  en  Dags  Tiid  eller  toe  hoeli  mig  att  were  oc  mig 
att  opwarte.  »Vdi  Guds  Nafinn !  suarte  ieg.  Anna,  som 
war  meget  bescha^tftig,  spurte  mig  oc  sagde:  »Wil  de  Frue 
ock  wat  hebben?  Se  kan  het  man  seggen,  so  wil  ick  bii 
de  Koniginne  darumb  anholdeu".  Teg  tackede  hender  oc 
sagde,  att  ieg  wel  war  nogle  aff  mine  Klæder  begierendis, 
som:  tuende  Nattrøyer,  en  silckebunden  oc  den  anden  afF 
huit-noppet  Toy,  min  IJrystug,  noget  paa  mit  TIoffuet,  miine 
Kamme  oc  for  alting  min  Been-Balsani-HvLse,  huilcken 
ieg  hoyt  behøffuede.  Hun  sagde  ded  nicil  forderligste  att 
forrette,  huilcket  hun  oc  giorde,  gick  paa  Stand  oc  ded 
anbragte.  Forneffnte  bleff  mig  altsammen  wed  Slozf., 
der  Klocken  war  6,  tilstillet,  saa  nan-  som  Balsam-Byxen, 

')  Ulrik  Christian  Gyldc  iiluve,  en  Son  af  r.liiislian  IV  med 
Vibei^e  KiHse  og  lige  bekJoiKit  for  sin  Tapiteriied  og  sine  Ud- 
svævelser, dode  under  Kjubenhavns  belejring  den  11.  December 
1658. 


47 

som  .sagdi.s  att  were  bortkommen,  vdi  liiiis  Stod  mig  en 
Blick-liuddicke  med  lieel  slet  Slafj-JJalsam  igien  bleff  giff- 
uen.  Der  Afften  Maaltiid  skulle  lioldis,  deckede  C'athrina 
paa  en  Stoel  for  min  Seng,  men  mig  lystede  intet  att  æde, 
begierte  en  Zitron  med  Sucker,  Imilcken  ieg  oc  bekom. 
Slozfogden  satte  sig  med  de  tueiide  Qninder  til  liordz  oc 
tiente  dennem  i  Steden  for  Spillemand,  saa  att  man  ey 
skulle  haffue  sagt,  att  do  ware  vdi  Græde-lIuuU,  men  wel 
vdi  Gille-Iluul^.  log  Itad  Gud  inderlig  om  Siælens  Styrcke 
oc  Taalmodiglied,  att  ieg  mig  ey  skulle  lade  irre.  Gud 
bonhorte  mig,  hånds  Natt'n  wære  æret!  Der  Slozf.  war 
Sladder  oc  Latter  træt,  bod  hånd  Goede  Natt  etfter  10 
Slet,  sagde  til  (iuinderne,  dersom  de  wille  noget,  skulle 
de  bancke  ,  Taarn  -  Giemmorn  war  neden  vnder.  Der 
hånd  begge  Dorene  haffde  tilluct,  stoed  ieg  op,  oc  redde 
Cathrina  min  Seng.  Anna  haff'de  en  Bønne-Bog  med  sig, 
der  alf  læste  ieg  Afften-Bonncn  oc  andre  Bonner  for  den- 
neni,  lagde  mig  oc  bod  dennem  Goede  Natt.  De  lagde 
sig  oc  vdi  en  Slag-Benck,  til  dennem  war  opreed.  Jeg 
soft"  da  oc  ila,  stackede  Soff'ne  tillige. 

Den  10.  Av(/.  Klocken  6  om  Morgenen  lucte  Sloz- 
fogden op,  huor  vdoH'uer  Quinderne  .sig  glæde,  som  inder- 
ligen  etfter  hannem  lengtist,  vdi  Synderlighed  Cathrina, 
som  er  en  fyllig  Uuinde;  hun  kunde  den  indklemte  LufFt 
icke  taalo,  war  meoston  syg  don  gandske  Natt.  Der  Slozf. 
dennem  effter  llollAen  halfde  spurt,  huor  denuoni  liidde, 
om  de  endnu  leffuede,  oc  de  hannem  derris  Tilstand  haffde 
klaget,  hod  hånd  dennem  Brendewin,  huor  imod  de  toge 
med  begge  Ilænder.  Der  Klocken  war  7,  begierte  de  att 
gaa  hiem,    huilcket   oc  skeede;    dog  giorde  de  Dronningen 


48 

først  en  Relation  om,  huis  den  lialffue  Dag  oc  Natt  war 
pafieret.  Slozf.  blefF  inde  hoefi  mig.  Der  Klocken  gick 
mod  9,  satte  hånd  en  Stoel  ind  foruden  noget  att  sige. 
leg  merckte  der  paa,  att  der  wille  komme  Besøgelse,  oc 
skeede  lige  saa,  att  lided  der  effter  kom  ind  til  mig  GrefF 
Rantzow,  Premier  Ministre,  Cantzeler  H.  Peter  Retz,  Rente- 
mester Christoffer  Gabel  oc  Secreterer  Erick  Krag,  huilcke 
eflfter  Haand  Giffuen  sig  satte  for  min  Seng.  Krag,  som 
Papir,  Pen  oc  Bleck  med  sig  haffde,  satte  sig  wed  Bor- 
ded.  G.  Rantzow  huilJkede  til  Cantzeler  noget  lided. 
Cantzeler  begynte  der  paa  sin  Tale  saaledis  som  første 
Gang,  att  Hs.  kl.  Majt.  haffde  høy  Aarsage  til  ded,  hånd 
imod  mig  giorde.  »Hans  Majt.  haffuer«  (sagde  hånd  wi- 
dre)  nsussjntion  til  Eders  Persohn,  oc  ded  icke  vden  Aar- 
sage.« leg  spurte,  huor  vdi  den  susspition  bestoed.  Cant- 
zeler sagde:  »Eders  Mand  haffuer  bøded  en  fremmet  Herre 
Dannemarckis  Riige  til«').  leg  spurte,  om  Dannemar- 
ckis  Riige  hørte  min  Mand  til,  att  hånd  ded  kunde  vd- 
byde,  oc  efftersom  ingen  suarte,  foer  ieg  widre  fort  oc 
sagde:  »I  goede  Herrer  kiender  alle  min  Herre;  I  wiide, 
att  hånd  haffuer  werret  æstimeret  for  en  Mand  aff  For- 
stand, oc  ieg  kand  forsickre  Eder,  att  der  ieg  skiltist  fra 
hannem,  da  haffde  hånd  endnu  sin  fulle  Fornufft.  Nu  er 
let  att  tencke,  att  ingen  forstandig  Mand  ded  skulle  vd- 
byde,  som  icke  stoed  i  hånds  Mact,  oc  hånd  icke  raade 
for.  Hånd  er  io  vdi  ingen  Charge,  haffuer  ingen  Myndig- 
hed eller  Midler,  huor  skulle  hånd  were  saa  daarlig  saa- 
dan  Tilbud  att  giøre,    oc    huad   for   en   Herre    skulle  wille 


')  JvlV,  Indledningen. 


49 

tage  der  imod?»  G.  Rantzow  sagde:  »Ded  er  dog  saa, 
Madame;  hånd  haffuer  tilbøded  Dannemarck  en  fremmet 
Potentat,  I  wed  ded  wel.«  leg  suarte:  »Gud  skal  were 
mit  Widne  dertil,  att  ieg  ded  icke  Med!«  »lo,«'  sagde 
G.  Ranz.,  »Eders  Mand  liaffde  ingen  Ting  skiult  for  Eder, 
derfor  wed  I  ded  wel«,  leg  suarte:  »Ded  er  wist,  att 
min  Mand  icke  skulle  skiyffle  noget  for  mig ,  som  ofi 
begge  angick.  Ded,  som  bands  Bestilling  i  fordum  Dage 
wed  kom,  bektimrede  mig  intet;  men  ded,  oC  begge  paa- 
rørte, duulte  band  icke  for  mig,  saa  att  ieg  er  forsickret, 
att  dersom  band  haftde  bafft  noget  diClige  for,  att  band 
ded  icke  skulle  baffue  tawt  for  mig.  Oc  ieg  kand  ded 
med  Sandbed  sige,  att  mis  icke  ded  allerringeste  derom 
er  bewist.«  G.  Rantzow  sagde:  »Madame,  bekiender  ded, 
imens  Kongen  Eder  endnu  beder!«  Ieg  suarte:  »Wiste 
ieg  ded,  da  skulle  ieg  ded  gierne  sige,  men  saa  sant  som 
Gud  leffuer,  saa  wed  ieg  ded  icke,  oc  saa  sant  kand  ieg 
oc  icke  bel  ler  troe,  att  min  Mand  skulle  baflfue  werret  saa 
daarlig,  thi  band  er  en  suag  Mand.  Hånd  nødde  mig  til 
att  drage  til  Engeland  de  vdlaante  Penge  att  indkræffue, 
ieg  wille  nødig  baffue  mig  den  ReiCe  paataget,  en  stoer 
Deel  afF  den  Aarsage,  att  ieg  saae,  band  war  saa  me- 
get suag..  Hånd  kunde  icke  i  en  Gang  gaa  en  Trappe 
op  aff  faa  Trin  foruden  att  liuiile  sig  oc  tage  effter  sin 
Aande;  buor  skulle  band  tage  sig  noget  Werck  for.  aff 
Travaille?  Ieg  kand  med  Sandbed  sige,  att  band  icke  er 
8  Dage  tillige  frii  foruden  Anstod,  sær  aff  ett  Tilfald,  sær 
aff  ett  anded.«  G.  Rantzow  buiGkede  atter  til  Cantzeler, 
oc  sagde  Canzelern  Avidre:  »Madame,  siger  med  goede, 
huorledis  ded  sidder  sammen,  oc  buem  der  er  Medwidre  i 

4 


50 

denne  Sag,  siger  ded,  den  Stund  Eder  derom  bedis!  Hs. 
kongl.  Majt.  er  en  absolut  Herre  ,  hånd  er  icke  bun- 
den til  Lowen,  hånd  kand  giøre,  huad  hånd  wil;  siger 
ded!"  leg  suarte:  »leg  wed  wel,  att  Hånds  kongl.  Majt. 
er  en  absolut  Herre,  ieg  wed  oc,  att  band  er  en  christelig 
00  Samwittigheds  Herre,  derfor  giør  Hs.  kongl.  Majt.  intet 
anded  end  ded,  hånd  for  Gud  vdi  Himmelen  kand  for- 
suare.  See,  her  er  ieg!  I  kand  giøre  Aved  mig,  huad  I 
wil;  ded,  ieg  icke  wed,  ded  kand  ieg  icke  sige.«  (i.  Rant- 
zow  begynte  atter  att  komme  frem  med  Marichal  de  Birron 
oc  giorde  der  afF  en  lang  dicente.  Huor  til  ieg  endeligen 
suarte,  att  Marichal  de  Birron  kom  mig  intet  wed,  ieg 
haffde  der  til  intet  att  suare,  oc  syntist  mig,  att  den  Sag 
kom  intet  her  wed.  Gr.  Rantzov  spurte  mig,  huor  for  ieg 
icke  haifde  sagt,  der  ieg  blefl^"  adspurt,  huem  ieg  her  vdi 
Riget  med  haffde  corresponderct ,  att  ieg  halfde  skreffuen 
hannem  oc  Rentmester  Gabel  til.  Dertil  suarte  ieg,  att 
ieg  meente,  de,  mig  spurte,  de  wiste  ded  selffuer  wel,  saa 
ieg  icke  haffde  fornøden  dennem  att  Naffn  giffue;  sagde 
alleeneste  om  de  andre,  huorom  de  maaskee  icke  wiste. 
G.  Rantzow  huifikede  atter  til  Canzeler,  oc  sagde  Canze- 
ler:  »I  hafFuer  skreffuen  i  ett  Breff  til  F.  ElCe  Pafiberg 
om  anden  Tilstand  i  Dannemarck«  (i  ded  saae  band  til 
G.  Ranzow  oc  spurte,  om  ded  war  icke  saa,  eller  buor- 
ledis  ded  war),  »huad  meente  I  dermed,  Madame? ^<  leg 
suarte  ey  att  kunde  mindis,  huad  hendis  Breffue  mig  haffde 
giffuen  for  Aarsage  att  suare  til;  »ded,  som  staar  for 
eller  følger  effter,  skal  vden  Tuiffuel  wel  sige  min  Mee- 
ning;  maa  ieg  faa  min  Haand  att  see,  saa  skal  den  nock 
vdwiifie,    att  ieg   intet  haffuer  skreffuen,    som   ieg  io  kand 


51 

suare  til.«  Der  bletf  intet  meere  om  talt.  G.  Ranzow 
adspurte  mig ,  hiiem  afF  fremmede  Ministri  hoeC  min 
Herre  i  Bryg  haffde  werret.  Ingen  (suarte  ieg),  som  mig 
witterlig  war.  Hånd  spurte  widre,  om  ingen  holsteinske 
Herremend  hoefi  hanneni  haffde  werret.  Hesp.  »Icke  mig 
Avitterligt. «  Der  effter  opregnede  hånd  alle  Fiirster  vdi 
TydCland ,  fra  Keyseren  indtil  Fyrsten  aff  Holstein, 
spurte  særdelis  om  en  huer,  om  icke  nogen  afF  derris  Mi- 
nistri  hoefi  min  Mand  haffde  werret.  leg  gaff  samme  Suar 
som  før  til  huert  ett  Spørfimaal  å  loarl^  att  icke  war  mig 
witterligt,  nogen  aff  dennem  lioeC  hannem  haffde  werret. 
Der  effter  sagde  hånd:  »^\x,  Madame,  bekiender!  ieg  beder 
Eder;  tencker  paa  Marichal  de  Biron!  Eder  bedis  icke 
meere.«  leg  war  noget  kied  aff  att  høre  Biron  tiire,  huor- 
for  ieg  noget  hastig  suarte:  »Ey,  ieg  kiimrer  mig  intet  om 
Mar.  de  Bir. ;  ieg  kand  icke  sige  ded ,  ieg  ingen  Skiæl 
wed  til.«  Secreterer  Krag  haffde  skreffuen  noget  hastig, 
som  ded  syntist,  thi  der  hånd  effter  min  Begiering  skulle 
oplæfie,  huad  hånd  haffde  skreffuen,  da  riimte  Suarrene 
sig  icke  paa  SporfJmaalene;  en  Deel  war  maaskee  forme- 
delst Hastighed  forseet,  oc  maaskee  en  Deel  aff  Malice, 
thi  hånd  war  min  si.  Herre  icke  goed.  Ieg  protesferte  der 
paa,  der  hånd  Protocollet  oplæste.  Canzeler  sandede  med 
mig  i  alle  Poster,  saa  Krag  maatte  skriffue  ded  om  igien. 
Der  paa  stoede  de  op  oc  toge  Affskeed.  Ieg  bad  dennem, 
att  de  Hs.  kl.  Mt.  wille  bede,  att  Hs.  Mt.  mig  en  naadig 
Herre  wille  wære  oc  icke  troe ,  huis  hannem  om  min 
Mand  war  bleffuen  berettet;  ieg  wille  ey  formode,  ded  sig 
skulle  befinde,  att  hånd  nogen  Tiid  war  wiiget  fra  hånds 
Plict.       »la,«    suarte  G.  Ranzow,    »wille  I  bekiende,  Ma- 

4* 


52 

dame,  oc  sige  os,  huem  der  er  i  dette  Werck,  oc  liuor- 
ledis  ded  sidder  tilsammen,  saa  kunde  I  maaskee  faa  en 
naadig  Herre  oc  Konge.«  leg  soer  wed  den  leffuende 
Gud,  att  ieg  ded  ey  wiste;  ieg  wiste  om  intet  diClige, 
mindre  om  nogen  Medwidre.  Der  med  ginge  de  bort  efFter 
att  hatt'ue  nesten  tre  Tiimer  lioeC  mig  tilbragt,  oc  kom 
Slozf.  ind  med  Quinderne.  Der  bleff  decket,  oc  Maed 
indborren,  men  ieg  nød  intet  vden  en  Dryck  Barfibier. 
Slozf.  satte  sig  med  Quinderne  til  Bordz.  Haffde  liand 
icke  werret  lystig  før,  da  war  liand  da,  fortelte  den  eene 
skiiden  Snack  efFter  den  anden.  Der  de  ware  mætte  aff 
Maed  oc  trætte  afF  Snack,  gick  hånd  bort  oc  lucte;  kom 
effter  Sædwane  igien  Klocken  4 .  om  EfFter-Middagen  oc 
lucte  Quinderne  vd,  bleft'  saa  lenge  hoeC  mig,  indtil  de 
komme  igien,  huilcket  i  gemeen  warede  toe  Tiimer.  Vdi 
midler  Tiid  Quinderne  ware  eene  hoeC  mig,  blefF  intet  talt 
om  anded,  end  Anna  fortaalte  Catlirina  hendis  vdstandene 
Sorrig  med  henders  første  Mand.  Ieg  loed  da,  som  ieg  sofF, 
liige  saa  giorde  ieg,  naar  Slozf.  war  eene  hoeC  mig,  saa 
hånd  fordrelF  Tiiden  med  att  siunge  oc  nynne.  Afttens- 
INIaaltiid  war  oc  lystig  for  Quinderne,  thi  Slozf.  giorde 
dennem  stoer  TiidsfordrifF,  fortelte  dennem  om  hånds  an- 
den GifFt,  huorledis  hånd  beilede  foruden  att  wide  til  huem, 
wiste  ded  ey  heller,  fore  end  band  la  Orded  skulle  hente. 
Den  Fortelling  war  saa  potzerlig  som  witløflftig,  ieg  obser- 
verte  ded,  att  den  warede  5  Quarter.  Der  hånd  haffde 
bøded  Goede  Natt,  satte  Anna  sig  >ved  min  Seng,  begynte 
att  tale  med  Cathrina  oc  sagde:  »War  ded  icke  en  grue- 
lig Ting  med  ded  Forræderi  att  myrde  Kongen,  Dronnin- 
gen   oc    ded    gandske    kongelige    Huufiyo       Cathr.    suarte: 


53 

»Gudske  Lotl  ,  KongLMi  ,  Drdiiningen  oc  all  Herskabet 
lefFner  endnu  I«  »la«,  sagde  Anna,  »ded  \var  icke  For- 
rædornis  Skyld,  ded  icke  skeede;  did  \,]<-t]'  tor  hastig 
aabenbaret,  Kongen  wiste  ded  i  tre  Maaneder,  Inrend  hånd 
ded  Dronningen  Aviiie  aabenbare.  Hånd  gick  mehmcolisk 
oc  altiid  grundede,  kunde  icke  troe  ded ;  omsider,  der  hånd 
\\i\Y  fuldkommen  \viG  der  paa,  saa  sagde  hånd  Dronningen 
ded;  der  med  blett'  LiiftVacten  fordoblet,  som  I  wed.« 
Cathr.  spurte,  huor  de  haffde  faaet  ded  att  wide.  Anna 
suarte;  »Ded  maa  Gud  wiide;  ded  holdis  saa  himmelig, 
att  ingen  engang  maa  sporge  derom ,  fra  huem  ded  er 
kommen.«  leg  kunde  icke  lade  io  ett  Ord  dertil  att 
suare,  oc  syntist  mig  ded  beklageligt  nock,  att  man  icke 
kunde  faa  Angiffueren  att  wide,  oc  war  merckeligt,  att 
ingen  den  Angiffuen  torde  were  bekiendt.  Cathr.  sagde: 
»Skulle  ded  oc  wel  were  sandt?«  »Huad  er  ded,  I  siger?« 
suarte  Anna;  »skulle  Kongen  giore  ded,  hånd  gior,  vden 
hånd  war  wili  paa,  ded  war  sant?')  Hui  snacker  I  saa?-« 
leg  holte  denne  Samtale  for  oplagt  att  were  for  att  drage 
nogle  Ord  aft"  mig  til  att  fremfore,  huor  for  ieg  icke  me- 
get dertil  suarte,  anded  end,  att  ieg  endnu  intet  haffde 
seet,  som  den  Snack  giorde  bewiiClig,  derfor  meente  ieg, 
att  mig  war  tilsted  icke  att  troe  den,  indtil  ieg  saae  wisse 
Tegn  dertil.  Anna  bleff  wed  hendis  Propos,  vndrede  sig, 
att    der    kunde    were    saadanne   forbandede  Mennisker    til. 


M  Angaaemle  de  ved  deres  Overdrivelser  hojst  latterlige  Rygter  om 
Llleldts  Planer,  som  løb  om  blandt  Folk,  især  efter  at  Hojesterets- 
dommen  var  bleven  offentliggjort,  se  Skandinav.  Lilleraiur- 
selskabs  Skrifter  1808  S.  1(32  og  Becker,  Saml.  til  Danm. 
Hist.  under  Fredr.  III.  2  D.  S.  O  Anm.  2. 


54 

der  wille  myre  den  goede  Konge,  giorde  ded  saa  witlofftig. 
Hender  kunde  icke  fattis  Materia,  thi  hun  begynte  alltiid 
paa  ded  t'orste  igien;  men  endelig  fick  hun  att  hore.  op, 
efftersom  hun  talte  eene  oc  huercken  aff  Cathr.  eller  aff 
mig  bleflP  interromperet.  leg  stoed  op  oc  begierte  att  haffue 
min  Seng  reed,  huilcket  Cathr.  stetze  forrettede.  Anna 
saae  til  LiuCet  om  Natten,  thi  hun  war  aarwaagner  end 
Cathr:.  leg  læste  for  dennem  i  Annas  Bog,  befalede  mig 
Gud  oc  laade  mig  til  Soffns;  men  Soffnen  war  heel  liiCe, 
Rotterne  derris  Spatzergang  kunde  mig  wecke  ,  derris 
Mangfoldighed  war  stoer.  Sult  giorde  dennem  dristig,  de 
aade  aff  LiuCet,  som  ded  stoed  oc  brente.  Cathrina  bleff 
oc  samme  Natt  heel  ille  til  PaC,  saa  att  ded  oc  min  SøfFn 
forhindrede.  Den  11.  Augusti  om  Morgenen  tilig  kom 
Slozf.  effter  Sædwane  med  sine  Brendewiins  Complimenter, 
ihuor  wel  de  haffde  en  Flaske  fuld  inde  hoefi  sig.  Cathr. 
beklagede  sig-  hoyligen,  sagde  i  den  beklemte  Lufft  ey  att 
kunde  were;  naar  hun  kom  ind  aff  Døren,  war  ded,  lige 
som  hun  skulle  quælis;  skulle  hun  endeligen  were  der  inde 
i  8  Dage,  saa  war  hun  wifi  paa,  att  de  bar  hender  død 
der  vd.  Slozf.  haffde  sin  Latter  der  med.  Quinderne 
ginge  bort,  oc  hånd  bleff  hoeC  mig.  Hånd  helfiede  mig 
fra  Gen.  Major  von  Anfelt,  som  loed  mig  bede,  att  ieg  wille 
were  »gutes  Muths,  es  wlirde  nu  bald  gutt.«  leg  suarte 
intet.  Iland  spurte,  huorledis  ded  war  fat,  om  ieg  haflfde 
soffuet  noget,  suarte  sig  selffuer;  »leg  tencker,  icke  me- 
get.« Spurte,  om  ieg  wille  haffue  noget.  Suarte  sig 
atter  selff:  »Ney,  ieg  troer  icke,  I  begierer  noget.«  Der 
paa  gick  hånd  oc  nynnet  noget  for  sig  op  oc  needer  paa 
Gulffuet,    kom    der  effter  for  min  Seng  oc  sagde:     »O  der 


55 

liebe  Koning,  es  ist  doch  ein  fromraer  Ilerrl  Gebet  Eiich 
zu  Frieden,  er  ist  ein  gnadiger  Herr  vnd  liatt  allezeit  viel 
von  Euch  gehalten.  Ihr  seyt  ein  Frawens  Mensch,  ein 
schwaches  Werckzeug.  Die  arme  "Weibes  -  Bilder  seind 
bald  verfiihret.  Man  tliut  ihnen  aucli  nicht  gerne  was, 
wan  sie  die  Warheit  bekennen.  Die  liebe  Koniginne,  eG 
ist  doch  eine  liebe  Koniginne!  Sie  ist  Euch  nicht  bofie; 
ich  weifi,  wan  sie  die  Warheit  von  Euch  wiiste,  sie  solte 
selbst  flir  Euch  bitten.  Horet!  wollet  Ihr  an  die  Konig- 
inne schreiben  vnd  Ihr  die  Sache  aiifi  dem  Grunde  be- 
richten  vnd  nichts,  nichts  verschweigen ,  so  wil  ich  Euch 
Dinten,  Papir  vnd  Feder  bringen.  Ich  begiere  es,  auff 
meine  Seele!  nicht  zu  lasen,  nein,  straffe  mich  GottI  wo 
ich  darein  sehen  wil;  vnd  auff  dafi  Ihrs  solt  gewiCe  seyn, 
.so  wil  ich  Euch  Lack  geben,  lin*  konnet  es  versieglen. 
Aber  ich  denke,  Eir  håbet  wol  kein  Pitschafft?«  Effter- 
sora  ieg  gandske  intet  hannem  suarte,  tog  hånd  paa  min 
Haand  oc  rusket  noget  hart  wed  den  oc  sagde:  »Horet 
Ihr  nicht?  Schlaffet  Ilir?«  leg  høte  oc  slog  op  med  Haan- 
den,  haffde  gierne  giffuet  hannem  ett  Slag  i  NælSen,  kaste 
mig  om  til  "Wæggen.  Hånd  bleft'  fortornet,  att  hånds 
Forset  hannem  ey  lyckedis,  gick  oc  knurrede  for  sig  selft'- 
uer  offuer  en  Tiime.  leg  kunde  ingen  Ord  fatte  vden 
diCe :  »la,  ia!  Ihr  wollet  nicht  reden.«  Saa  murmelde 
hånd  noget  imellem  Tenderne:  »Ihr  wollet  nicht  antwor- 
ten;  nu,  nu!  man  wird  Euch  lernen.  Ia,  saa  Gott!  Du 
skalt,  saa  Gott!  fu;  hum,  hum,  hum».  Ded  holte  hånd 
saa  immer  fort,  indtil  Rafimus  Taarnegiemmer  kom  oc 
huiCkede  noget  til  hannem,  saa  hånd  gick  vd.  Mig  syn- 
tist,  att  der  war  en,   som   med  hannem  talte,    oc  som  ieg 


Oli 

kunde  merke,  maa  cled  haftue  werret  en,  som  spurte  han- 
neni,  om  Papieret  oc  Bleck[et]  skulle  opbringis,  thi  hånd 
suarte:  »Nein,  es  ist  nicht  nothig;  sie  wil  nicht."  Den 
anden  sagde:  »Sachte,  sachtel«  Slozf.  kunde  icke  wel 
tale  sagte,  oc  hørte  ieg,  att  hånd  sagde:  »Sie  kand  das 
nicht  horen,  sie  liegt  im  Bette.«  Der  hånd  kom  ind  igien, 
murrede  hånd  atter  for  sig  selffuer  igien  oc  stømpede  paa, 
att  ieg  icke  wille  suare;  hånd  meente  ded  saa  gott.  Dron- 
ningen war  icke  saa  ond,  som  ieg  tenckte;  gick  saa  oc 
smaa-snacket ;  lengtist  flux  effter  Quindernis  Komme, 
giorde  alldrig  anded  end  bad  Rafimus  see  vd  effter  den- 
nem. Omsider  kom  Rafimufi  oc  berettet,  att  nu  gick  de 
op  aff  Kongens-Trappe.  Ded  warede  enda  wel  hart  ad 
en  Tiime,  førend  de  kom  ind  til  mig  oc  forløste  hannem. 
Der  Middags-Maaltiid  aff  dennem  bleff  holden  (thi  min 
Maed  war  nogle  faa  Snitter  Zitron  med  Sucker),  war 
Slozf.  icke  nær  saa  lystig,  som  hånd  pleiede,  snackede 
dog  om  adskilligt  gammelt,  som  vdi  wærende  Tiid,  hånd 
war  Forerer,  war  pafieret ;  relirerte  sig  oc  snarere,  en[d]  hånd 
war  want  att  giøre.  Uuinderne,  som  igien  bleft'ue,  sna- 
ckede om  adskillige  indifferente  Sager,  huortil  ieg  oc  ston- 
nem  sagde  ett  Ord  oc  dennem  om  Mand  oc  Børn  spurte. 
Anna  læste  i  sin  Bog  nogle  Bønner  oc  Psalmer,  saa  att 
Dagen  dermed  gick  hen  indtil  4  Slet,  da  Slozf.  dennem 
vdlucte.  Hånd  haffde  tagen  en  Bog  med  sig,  vdi  luiilken 
hånd  temmelig  sagte  læste,  imidlertiid  hånd  Wacten  hoes 
mig  haffde.  Ieg  war  meget  gierne  der  med  tilfritz  att 
haffue  Roelighed  for  hannem.  Offuer  Aft'tens  Maaltiid  be- 
gynte  Slozf.  iblant  anden  Tale  att  sige  til  Quinderne,  att 
der  war  fort   en  Fange    hid,    som    war   en  Fransos,    hånd 


57 

mintist  icke  ret  hånds  Nafta;  saed  uc  tygget  paa  Naftnet, 
ligesom  band  icke  kunde  komme  derpaa:  Karl  eller  Char, 
hånd  wiste  icke,  huad  hånd  hede,  men  luuid  haftde  for 
Averret  mange  Aar  i  Dannemarck.  Anna  spurte,  huad  ded 
war  for  en.  Hånd  suarte,  att  ded  war  saadan  en,  som 
skulle  siunge  op,  dog  wiste  hånd  icke  til  wilie,  om  hånd 
war  her  eller  icke  (der  war  alldelis  intet  om).  Hånd  sagde 
ded  all«eneste  for  att  komme  mig  til  att  spørge  eller  for- 
nemme, om  ded  kunde  bedrøffue  mig.  Ded  -war  hannem 
vden  Tuift'uel  saaledis  befalet,  thi  der  hånd  war  borte, 
gaiF  Anna  sig  i  Tale  med  Cathrina  om  samme  Karl,  spurte 
endeligen  mig  ad,  om  wii  haft'de  en  Fransos  vdi  worris 
Tienneste.  leg  suarte,  att  wii  haffde  fleere  end  en.  Hun 
spurte  widre,  om  der  war  en  iblant,  som  hede  Karl  oc 
haft'de  tient  ofi  lenge.  »Wii  haftuer  en  Tienner«  (suarte 
ieg),  »en  Franzos,  som  heder  Charle,  hånd  haftuer  tient 
oC  lenge«.  ')  »la,  ia,«  (sagde  hun)  »den  er  ded;  dog  troer 
ieg  icke,  att  hånd  end  er  her  ankommen,  men  de  søger 
eff'ter  hannem.«  Ieg  sagde:  »Da  er  hånd  goed  att  tinde; 
hånd  war  til  Bryg,  jier  ieg  drog  derfra.«  Anna  meente, 
att  hånd  haft'de  werret  med  mig  i  Engeland,  oc  sagde  hun : 
»Den  Karel  wed  meget,  dersom  de  haft'de  hannem. «  leg 
suarte:  »Da  war  ded  att  ynske,  att  de  haft'de  hannem 
for  hånds  Widenskab[s]  Skyld.«  Der  hun  fornam,  att  ieg 
mig  icke  widre  eller  rneere  om  hannem  bekiimrede,  slap 
hun  den  Snack    oc   talte  om  min  Soster  Elisabet  Augusta, 


I  Angaaende  en  Tvivl,  der  kort  Tid  efter  rejste  sig  om  den  her 
nævnte  Tjener  Cli aries's  Troskab  mod  den  Ulfeldt'ske  Familie, 
se  Wolffs  Journal  f.  Politik  1815,  4,  275-7(3. 


53 

alt  hun  gick  lieuder  huer  Dag  forbi;  hun  stoed  i  henders 
Dør  eller  saed  i  Biislaget,  hun  helste  heuder,  men  aldrig 
spurte  med  ett  Ord  om  sin  Søster,  der  hun  dog  wiste,  att 
hun  mig  paa  Taarnet  betiente.  leg  meente,  att  Søster 
icke  wiste,  huor  vdi  hun  giorde  ille  eller  wel.  »leg  kand 
icke  see«  (sagde  Anna),  »att  hun  er  bedrøflFuet«.  leg 
war  vdi  Meening,  att  ded  minste,  man  sig  kunde  bedrøflfue, 
war  ded  beste.  Siden  bleff  om  anded  Lapperi  talt,  oc 
besluttet  ieg  den  Dags  Afften  med  LæCning,  befalede  mig 
vdi  lesu  Wold  oc  soff  temmelig  wel  den  Nat. 

Den  12.  Angusti  gick  forbi,  foruden  att  noget  syn- 
derligt pafierte,  anded  end  att  Anna  mig  wille  bedrøffue 
med  ded,  hun  sagde,  att  nest  op  til  bleff  ett  Kammers 
giort  ferdig;  til  huem,  wiste  hun  icke,  de  wentede  wist 
nogen  der  vdi.  leg  kunde  selftuer  høre  Murmestere  ar- 
beide.  Samme  Dag  talte  Cathrina  om  att  haffue  kieudt 
mig  vdi  Weistanden,  welsignede  mig  tusinde  Gange  for 
ded  goede,  ieg  hender  haffde  bewiist.  leg  raintist  ey  no- 
gen Tiid  att  haffue  seet  hender.  llun  sagde  vdi  PrinceCe 
Miydalenæ  StjbiUw'^)  Fadburstue  att  haffue  tient,  oc  der 
ieg  der  PrinceCen  haffde  opwartet  oc  ligget  paa  Slottet, 
haffde  ieg  dennem  i  Fadburstuen  med  en  rund  Dricke- 
penge  foræret,  huor  aff"  hun  en  Part  haft^de  not,  som  hun 
nu  tacknemmeligen  ihuekom.  Ieg  roeste  henders  Nøysom- 
hed  oc  Tacknemmelighed.  Anna  war  med  den  Tale  icke 
tilfritz ,  hun  førte  trende  Gange  anded  i  Snack ,  men 
Cathrina  suarte  hender  icke,    bleff  wed  sin  Tale,    intil  hun 


')  Som  bekjendl  var  Maiidalena  Siliylla  cU'ii  sachsiske  Prindsesse, 
der  1G34  blev  formælet  med  den  udvalcte  Cliristian  V. 


59 

haffde  vdtalt.  Slozfogden  war  den  Dru  ey  heller  i  goed 
Humeicr,  saa  att  huercken  til  Middag  eller  til  Afften  nogen 
skiiden  Historie  forrefalt. 

Den  13.  Augusti,  efFter  att  Quinderne  liafFde  werret  i 
Byen  oc  ware  igienkomne,  lucte  Slozf.  op  Klocken  9  oc 
huifikede  noget  til  dennem.  Der  efFter  bar  hånd  endnu  en 
liden  Stoel  ind.  leg  forstoed  derafF,  att  en  meere  end 
som  førige  Gang  mig  wille  besøge.  Klocken  10  kom  til 
mig  ind  G.  Rantzow,  Feldtherren  Skack,  Canzeler  Retz, 
Rentemester  Gabel  oc  Secreterer  Krag.  De  helste  mig 
alle  hoffligen,  de  4  satte  sig  paa  lawe  Stoele  for  min 
Seng,  oc  Krag  med  sit  SkrifFuertøy  wed  Borded.  Can- 
zeler holt  Orded  oc  sagde  :  »Hånds  kongl.  Majt.,  min 
allernaadigste  Herre  oc  Arffue  Konge,  lader  Eder,  3Ia- 
dame,  wide,  att  Hs.  Majt.  hafFuer  høye  Aarsager  til  ded, 
hånd  giør  imod  Eder,  oc  att  hånd  hafFuer  susspition  paa 
Eders  Persohn,  att  I  skulle  were  en  Medwidre  vdi  Eders 
Mands  forrehafFte  Forræderi,  oc  hafFde  Hånds  kl.  Mt.  wel 
haabtist,  att  I  med  goede  skulle  hafFue  bekiendt,  huem  som 
der  vdi  war  interesseret,  oc  huorledis  ded  sig  ret  med  den  Sag 
hafFde.«  Der  Canzeler  ophørte  att  tale,  suarte  ieg,  att  ieg 
icke  wiste  noget  att  hafFue  begaaet,  som  mig  kunde  giøre 
snspect,  oc  raabte  ieg  Gud  til  Widne,  att  mig  om  ingen 
Forræderi  war  witterlig,  huor  for  ieg  oc  ingen  kunde  naffn- 
giffue.  G.  Rantzow  sagde  :  »Eders  Mand  haflfuer  icke 
duult  ded  for  Eder,  derfor  wed  I  ded  wel.«  Ieg  suarte: 
»HafFde  min  Mand  hafFt  saa  ont  ett  Forset,  da  troer  ieg 
wist,  hånd  hafFde  sagt  mig  ded,  men  ieg  kand  med  en  goed 
Samwittighed  snære  for  Gud  i  Himmelen,  att  ieg  aldrig 
hørte  hannem  tale  om  noget   slist.     la,  ieg  kand  sige,  att 


60 

hånd  aldrig  ynskede  ont  oft'uer  Kongen,  ded  ieg  hørte, 
huorfor  ieg  fuldkommen  troer,  att  hannem  dette  afF  hånds 
Fiinder  vskyldeligen  tilleggis.«  G.  Rantzow  oc  Canzeler 
bøyede  HofFuetderne  tilsammen,  Feldtherren  forbi,  oc  hui- 
Ckede  lenge  med  huer  andre.  Endeligen  spurte  Canzeler 
mig  ad,  om  min  Mand  fantist  skvllig,  om  iegj  da  wille 
wære  vdi  hånds  Dom  deelactig.  Ded  war  ett  besynderligt 
SpørCmaal,  huorfor  leg  mig  ett  lided  betenckte;  sagde: 
»Maa  ieg  faa  att  wiide,  paa  huad  Fvndamcnt  hånd  be- 
skyllis,  saa  wil  ieg  suare  dertil,  saa  wit  som  mig  witter- 
ligt  er,  oc  saa  meget  ieg  kand«.  Canzeler  sagde:  »Be- 
tencker  Eder  wel,  om  I  wil!"  Ieg  suarte  som  før,  att  ieg 
wille  suare  for  hannem  i  alt  ded,  mig  witterligt  war,  om 
ieg  maatte  faa  att  see,  huor  paa  hånd  beskyltist.  G.  Rant- 
zow huiiikede  til  Krag,  oc  Krag  gick  vd,  kom  strax  ind 
igien.  Lided  der  effter  kom  en  afF  Canceliet  ind  (som  ieg 
ey  kiender),  haffuende  stoere  Papirer  i  Hænderne.  G. 
Rantzov  oc  Canzeler  huiGkedis  atter  igien.  Der  paa  sagde 
Canzeler:  »Her  er  nu  icke  widre  att  giøre  end  lade  Eder 
wide,  huad  for  en  Mand  I  haftuer,  oc  lade  Eder  hore  hånds 
Dom.«  G.  Rantzow  befalede  den  ,  som  med  Papirene 
indkom,  att  oplæCe.  Bleff  saa  først  ett  Papir  oplæst  vdi 
den  Meening,  att  Corfitz,  fordum  Greftue  afF  Vlfelt,  haflfde 
tilbeden  en  fremmet  Herre  Dannemarckis  Rige  oc  sagt  for 
samme  Herre,  att  hånd  geistlige  oc  werfilige  haflfde  til 
sin  Haand,  saa  ded  war  hannom  let  att  giøre  samme 
Herre  Dannemarckis  Crone  att  forskaffe.  Der  paa  bleff  ett 
Papir  oplæst ,  som  Geistlighedens  Forsuar  skulle  were, 
huor    vdi    de    protesterede,    att  Corfitz  G.  aft'  Vlfelt    aldrig 


GI 

nogen  Cowiminication  med  nogen  aff  dennein  hafFt  liafFde, 
anseende,  att  hånd  ey  nogen  Tiid  sig  liaft'de  ei*wiist  Geist- 
lighedens Wen  att  were,  mindre  giifuen  dennem  Part  afF 
hånds  onde  P^orset;  forsickrendis  Hs.  kongl.  Majt.  derris 
Troskab  oc  Vnderdanighed  etc.  Der  effter  bleff  ett  Papir 
oplæst,  afF  Borgemester  oc  Raad  i  Kiøbenliaffn  skrefFuen, 
fast  afF  samme  Indhold,  att  de  med  G.  Corfitz  Vlfelt  in- 
gen Correspondentz  hafFde  hafFt  oc  vdi  lige  Maader  Hs.  kl. 
Mt.  derris  vnderdanigste  Troskab  forsickrede.  Der  paa 
fulte  den  v-hørte  oc  v-lowlige  Doms  OplæCning,  .huilcken 
v-forhørter  Sag  ofFuer  min  Herre  war  fællet.  Den  war 
mig  saa  v-formodentlig  oc  bedrøfl'uelig  som  skammelig  oc 
for  Gud  oc  alle  Ret  ælskende  Mennisker  v-forsuarligen. 
Der  war  ey  Docnmenter  indfort,  paa  huilcke  Dommen  war 
afFsagt.  Der  meltist  ey  om  Tiltale  oc  Giensuar,  der  war 
ey  anden  rimdament  end  blotte  Ord:  att  hånd  war  be- 
funden en  criminel  att  were,  hånd  hafli'de  tilboden  en  frem- 
met Herre  Dannemarkis  Crone  oc  giort  hannem  wiiC,  att 
hånd  geistlige  oc  weri^lige  hafFde  til  sin  Haand,  huilcke 
ded  med  derris  vnderskrefFne  Protesstat  ioner  anderledis 
hafFde  bewiist,  huor  for  hånd  som  en  criminel  dommis. 
Der  Dommen  med  alle  vnderskreflfne  NafFne  war  oplæst, 
bar  Læfjeren  mig  den  oc  lagde  den  for  mig  paa  Sengen. 
Et  huert  Menniske  kand  let  betencke ,  huorledis  mit 
Hierte  war  til  Moede,  men  faa  eller  ingen  kand  begriibe, 
att  ded  muligt  war ,  ieg  icke  afF  den  v-formodentlige 
Vlycke  qualtis,  eller  oc,  att  mig  icke  Sind  oc  Santz  be- 
togis.  leg  kunde  for  Hylen  oc  Graad  ingen  Ord  frem- 
føre.     Saa    oplæstist    en    Bon ,    aff  Predicke-Stoelen    war 


62 

gaaen'),  vdi  huilcken  de  Cortitz  forbandede,  bade  Gud, 
att  hånds  graa  Haar  icke  med  Fred  vdi  Graffuen  skulle 
komme.  Men  Gud,  som  er  retferdig,  hørte  icke  de  v-ret- 
ferdige  derris  v-guddelige  Bønner,  hånds  Naffn  wære  æret 
ewindelig!  Der  alt  war  oplæst,  beklagede  ieg  med  Hier- 
tens  Suck  oc  weemodige  Taarer,  att  ieg  den  bedrøffuede 
Dag  skulle  lefFue,  bad  dennem  for  lesu  Retferdigheds  Skyld, 
att  ieg  maatte  see,  huor  paa  den  haarde  Dom  war  funde- 
ret. G.  Rantzow  suarte:  "Ded  kand  I  wel  tencke,  Ma- 
dame, att  der  erre  Docmnenter,  huor  eft'ter  wii  erre  gaaen; 
der  sidder  atf  Eders  Wenner  i  Raaded.«  »la  Gud  bedre 
ded!«  (sagde  ieg).  »Maatte  ieg  faa  de  Docmnenter  att 
see,  der  beder  ieg  om  for  Guds  Skyld.  Les  apparences 
sont  bien  souuant  irompeuses.  Huad  maatte  min  INIand  icke 
liide  hoes  de  suenske  i  Skaane  vdi  den  lange  Arrest,  fordi 
åe,  susspicerede,  att  hånd  med  Hånds  kl.  Mt.  afF  Danne- 
marck  oc  Hånds  Mts.  Ministri  hafFde  corresiionderet!  Nu 
wed  ded  ingen  bedre,  end  Hs.  kl.  Mt.  oc  I  goede  Herrer, 
huor  v-skyllig  hånd  derfor  liide,  saa  kand  dette  oc  til 
Syne  were  troelig  oc  dog  icke  sig  saaledis  i  Sandhed  be- 
finde. Maatte  ieg  faa  de  Docmnenter  att  see?«  Der  bleff 
intet  suaret.  Ieg  foer  widre  fort  oc  sagde:  »Huor  er  ded 
mugligt,  att  en  Mand,  som  selffuer  kand  kiende,  att  hånd 


1 1 


Denne  Bøn  er  tilligemed  Hojesteretsdonmien,  Adelens,  Universite- 
tets og  Gejstlighedens  Erklæringer,  saml  en  Del  andic  til  Sagen 
henhorende  Aktstykker ,  deriblandt  navnlig  Indberetningerne  til 
Churfvrslen  al'  Brandenburg  og  til  Kong  Frederik  III.  om  Ulfeldts 
Planer,  al'trykt  hos  Pans  2,  221—74.  (De  5  førstnævnte  Akt- 
stykker ere  ogsaa  særskilt  trykte.)  Om  en  Erklæring  fra  Borger- 
standen meldes  ellers  Intet. 


63 

gaar  med  Døden  i  Hænderne,  skulle  sig  saadan  Werck 
paatage  oc  lade  sig  fra  sin  Plict  forleede,  der  hånd  ded 
icke  giorde ,  den  Tiid  hånd  til  ingen  Herre  war  obligeret, 
oc  hannem  saa  stoere  LøflPter  aff  Fiirsten  aff  Holstein 
bleff  giort,  som  Fiirstens  BrefFue  vdwiiCer,  huilcke  nu  erre 
A^di  Hs.  kl.  Mts.  Hænder."  G.  Rantzow  fait  mig  i  Or- 
ded  oc  sagde:  »De  Breffue  fant  wii  icke.«  »lo  Mend!« 
(suarte  ieg)  »de  ware  der,  iblant,  der  er  ieg  wiC  paa«. 
Sagde  widre:  »Paa  de  Tiider  kunde  hånd  hafFue  giort  en 
fremmet  Herre  noget  til  Willie,  da  haffde  hånd  Mact  oc 
Myndighed  oc  fast  all  Regieringen  A'di  sine  Hænder;  an- 
saae  dog  ingen  egen  Profit,  men  vdsatte  sin  egen  Formue 
Hånds  kl.  Mts.  Crøning  hastig  att  fortsette,  paa  ded  ingen 
Hindring  skulle  imellem  komme').  Ded  er  nu  hånds  Løn! 
I  goede  Herrer,  speiler  Eder  nu  paa  mig,  som  haffuer  før 
seet  mig  vdi  Weistanden,  oc  haffuer  dog  Medlidenhed  med 
mig!  Beder  Hs.  kl.  Mt.  sig  att  formilde  oc  icke  saa 
streng  att  fortfare."  Canzeler  oc  Rentemester  movertis 
der  wed,  saa  att  Taarene  dennem  kom  vdi  Øynene.  G. 
Rantzow  sagde  til  Feldtherren    oc  til  Canzeler:   »Mig  syn- 


'j  I  Randen  er  senere  tillojet  loljiende  Anmærkning:  <>Der  Kongl. 
Majet.  &  war  ded,  icar  ingen  vdivald  Prints,  saa  att  ded  stoed 
Stenderne  frit  att  wæle,  hiiad  Konge  dennem  behagede,  huorfor  Her- 
togen ajf  Holstein,  Hertog  Friderich  sL,  tilbod  min  Herre,  att  dersom 
hånd  wille  formaa,  att  hånd  kunde  blifj'ne  tcælt  til  Konge,  da  skulle 
Fyns  Land  wære  hånds,  oc  giøris  &n  dobbelt  Allence  med  hånds  oc 
worre  Børn.  Men  min  Herre  vdslog  ded,  iville  icke  hielpe  til  att 
stode  0.  Søn  fra  Riget.  Fiiisten  haffde  wunden  adskillige  derris 
vota,  men  min  H.  striide  dennem  imod.«  — '  ilermed  kan  jævnfores 
Korfits  Ulfeldts  næsten  ligelydende  Udtalelser  under  Fangenskabet 
paa  Bornholm,  Wolffs  Journal  for  Politik  1816,  1,  S.  194. 


64 

nis,  att  ded  er  14  Dage  siden,  att  Dommen  blefF  j>w6/«ce- 
ret.v  Canzeler  suarte:  »Ded  er  17  Dage  siden').«  leg 
sagde:  »Paa  de  Tiider  war  ieg  endnu  vdi  Engeland,  oc 
nu  spørgis  mig  effter  Kundskab  i  Sagen!  O,  betencker 
ded  for  Guds  Skyld,  oc  att  ingen  paa  min  Mands  Wegne 
liaflFuer  werret  til  Weddermæle!«  G.  Rantzow  spurte,  om 
ieg  wille  tale  der  paa.  leg  suarte:  »Huad  skal  ieg  tale 
paa  en  Dom?  Ieg  beder  alleeneste  for  lesu  Skyld,  att 
ded,  ieg  siger,  maa  considereris ,  oc  ieg  maa  halFue  den 
Fornøyelse  att  see  de  Docitmenter,  liuor  paa  Dommen  er 
afFsagt.«  G.  Rantzow  suarte  som  før,  att  der  ware  Docu- 
menter,  oc  att  der  saed  aff  mine  Wenner  i  Raaded,  føyede 
ded  der  til,  att  alle  liaffde  offuereens  stemmet,  icke  en 
haffde  hafft  der  imod  att  sige.  Ded,  ieg  tenckte,  torde 
ieg  icke  sige.  Ieg  wiste  wel,  huorledis  i  saadanne  abso/vfe 
Regieringer  tilgaar;  der  tør  intet  imod  sigis,  ded  hedder: 
Skriflf  vnder,  Kongen  wil  ded  saa  liaffue,  oc  spor  icke 
huor  for,  ellers  est  du  vdi  lige  Fordømmelse-).  Ieg  taw 
oc  begræd  min  Vlycke,  som  war  iremediable.  Der  Krag 
Protocollet  oplæste,  liaffde  hånd  skreffuen,  att  der  ieg  bleff 
tilspurt,  om  ieg  vdi  min  Mands-Dom  deelactig  wille  were, 
haffde  ieg  suaret,  att  ieg  mig  der  paa  wille  betencke.  Ieg 
spurte:   »Huordant  war  ded?«   Strax  suarte  Carøse/er.*  »Nev, 


')  Højesteretsdommen  over  Korfits  lllfeldl  blev  afsagt  den  24.  Juli. 
Maaske  sigte  dog  de  ovenfor  anforte  Ytlringer  til  Dommens  OlVent- 
liggjørelse  ved  Trykken,  der  næppe  har  fundet  Sted  for  et  Par 
Dage  senere;  jvfr.  Becker,  Samlinger  2  D.  S.  8 

^)  I  Uanden  er  senere  tilføjet:  »Ded  nar  tilf/nnen,  lige  som  ieg  lenkte; 
der  uare  de  alf  Raaded,  som  wiegrede  sig  at  rnderskriffue.  effter  som 
en  Part  icke  haffde  tværret  tilstede,  der  Processen  kollis,  en  Part  icke 
haffde  seet,  huor  paa  Dommen  sig  funderte;  maatte  dog  skriffue  med 
vnder,  om  de  icke  wille  were  forfalden  vdi  kl.   Vnaade." 


65 

hun  sagde  icke  saa,  mon  hun  begierte  att  wide  henders 
Mands  Beskyllinger.«  leg  repeierte  mine  Ord  igien'),  wed 
dog  icke,  om  Krag  dennem  skreff  eller  icke;  thi  en  stoer 
Deel  afF  ded,  ieg  sagde,  bleff  intet  skrefFuen.  Krag  loed 
for  meget  Affecterne  kiige  oc  wille  gierne  haffue  giort  ont 
wærre.  Hånd  er  nu  der,  huor  ingen  falske  Skriffter  gielder. 
Gud  ryckte  hannem  hastig  bort  paa  ett  v-reent  Sted,  kai- 
lede hannem  til  Doms  foruden  Warsel.  Oc  G.  Rantzow, 
som  war  HofFuit  Mand  oc  Inventor  afF  den  v-lowlig  oc 
vdi  Dannemarck  v-sædwanlig  Dom ,  hånd  lefFuede  icke 
den  Dag  sin  Lyst  ått  see :  ett  Træ  -  Billede  att  exce- 
qneris-).  —  Der  dette  war  forrettet,  stoede  de  op  oc  gafFue 
mig  Haand.  Denne  haarde  Besøgelse  warede  ofFuer  4 
Tiimer.  De  ginge  bort,  efFterladende  mig  vdi  Suck,  Sorrig 
oc  Graad,  en  høyt  bedrøfFuede  elendige  fangen  Quinde,  afF 
alle  forlat,  som  saae  sig  ingen  Redning  imod  Mact  oc 
Wold,  som  huert  Øyeblick  fryctede,  att  Manden  dennem 
vdi  Hænderne  skulle  komme,  oc  at  de  derris  Ondskab  paa 
hannem  skulle  øfFue.  Gud  giorde  den  Dag  ett  stoert  Mi- 
rackel  oc  Hiertegn,  i  ded  hånd  sin  KrafFt  vdi  mig  suage 
bewiiste  oc  min  Hierne  fra  WillelGe  oc  min  Tunge ,  att 
den  icke  afF  V-taalmodighed  ofFuerløb,  bewarte.  Gud  wære 
tusinde  Gange  derfor  æret!  Din  LofF  wil  ieg  siunge,  saa 
lenge  sig  min  Tunge  kand  røre,  thi  du  warst  da  oc  stetze 
altiid  min  Wærn,   Klippe    oc  Skiold.      Der  Herrerne  ware 


')  Senere  er  tilføjet:    »oc  spurte,    om  mig  war  tilsted  at  tale  paa  den 
'      Dom.     Alle  taw  stille.* 

'■')  De  sidste  Punktummer  (Ira:  Hånd  er  nu  etc.)  ere  senere  over- 
stregede, og  deres  Indhold  optaget  i  Tillæget  til  den  oprindelige 
Fortale  til  Skriftet;  se  S.  16—17. 

5 


66 

bortgangne ,  kom  Slozf.  oc  Quinderne  ind,  oc  bleff  decket 
paa  en  Stoel  for  min  Seng.  Slozf.  sagde  til  mig:  »ECet, 
Leonora!  Wollet  Ilir  nicht  eCen?«  I  ded  hånd  saa  sagde, 
kaste  hånd  en  Kniiff  til  mig  paa  Sengen.  leg  tog  Kniiff- 
uen  med  wree  Hue  oc  kaste  den  paa  Golffuet.  Hånd  tog 
Kniiffuen  op  oc  sagde  :  "Ihr  seit  wol  nicht  hungrig? 
Nein,  nein!  Ihr  håbet  heute  ein  Friistiick  bekommen,  da 
håbet  Ihr  heute  genung  an;  nicht?  Gelt!  la,  ia,  kommet 
Thr  lieben  Weiberlein«  (sagde  hånd  til  Quinderne)  »lafiet 
VUS  etAvas  eCen !  Euch  wird  woll  hungern,  das  fiihle  ich 
an  meinem  Magen  wol."  Der  de  haffde  sat  sig  til  Bordz, 
begynte  hånd  strax  att  stocke  sig  selffuer,  stack  feyl  afF 
sin  Mund  oc  haffde  saa  mange  Putzer,  att  ded  war  Skam 
att  see,  att  den  gammel  Mand  sin  Glæde  offuer  min  Vlycke 
icke  kunde  simulere.  Der  Maaltiided  haffde  Ende,  oc 
Slozf.  war  bortgangen,  satte  sig.  Anna  for  min  Seng  oc 
begynte  att  predicke  om  den  Sorrig  oc  Bedrøffuelse ,  man 
vdi  denne  Werden  haflPuer,  oc  om  Himmerigis  Glæde  oc 
Herlighed:  huorledis  den  Piine,  wii  her  liider,  ickun  warer 
stacket  imod  den  ewige  Fryd  oc  Glæde,  huor  for  wii  icke 
burte  Piinen  att  acte,  men  tencke  paa,  att  wii  kunde  doe 
med  en  goed  Samwittighed  oc  den  icke  med  noget  be- 
smitte ,  men  sige  vd  alt  ded ,  Hiertet  kunde  besnære, 
for  ded  wille  dog  icke  anded  were.  »Gud  giffue«  (sagde 
hun),  I  ingen  plage  sit  Legeme  for  en  andens  Skyld!« 
Effter  att  hun  den  Snack  nogle  Gange  haffde  repeteret, 
sagde  hun  til  mig:  »Er  ded  icke  sant,  Frue?«  »lo  wist 
er  ded  sant«  (suarte  ieg),  »I  taler  meget  christligen  oc 
effter  Skrifften.«  »Huor  for  wii  I  da«  (sagde  hun  widre) 
"lade  Eder  plage  for  andre   oc   icke    sige  ded,    I  om  den- 


67 

nem  wed?«  leg  spurte,  huem  hun  iiieente.  Hun  suarte: 
»leg  kiendcr  dennem  icke.«  leg  suarte:  "Icke  heller  ieg. «. 
Hun  bleff  alt  wed  oc  sagde,  att  hun  sig  icke  wille  lade 
piine  oc  plage  for  andris  Skyld,  i  huem  de  endoc  ware; 
dersom  de  ware  skyllige,  saa  maatte  de  liide,  hun  wille 
icke  lide  for  dennem;  ett  Quindis-Menniske  war  snart 
forført;  man  burte  att  haffue  sin  Salighed  kiærere  end  alle 
siine  Slect  oc  Wenner.  Der  hun  icke  kunde  høre  op  igien 
med  den  Snack,  wille  ieg  den  noget  diuertere,  spurte  hen- 
der,  om  hun  war  en  Præste-Daatter,  oc  efftersom  hun  mig 
tilforne  sin  Herkomst  haffde  sagt,  saa  tog  hun  saa  meget 
difi  wu're  imod  mit  SpørCmaal  oc  bleff  heel  fortørnet; 
sagde:  »Alt  er  ieg  icke  en  Præste  Daatter,  saa  er  ieg  en 
goed  ærlig  Borger-Daatter  oc  icke  aff  de  ringste.  Ieg 
haffde  lided  tenckt  vdi  mine  Dage,  der  ieg  war  en  lom- 
frue, att  ieg  skulle  faa  en  Skomager.«  Ieg  sagde:  »Eders 
første  Mand  war  io  oc  en  Skomager.«  »Ded  er  wel  sant« 
(suarte  hun)  »men  ded  kom  sig  saa  galt  til  med  ded 
Gifftermaal« ;  begynte  der  med  en  heel  Rimfie  der  om  att 
fortelle,  liuor  offuer  ieg  bekom  Fred  for  hender.  Cathrina 
gick  op  oc  neder  aff  Gulffuet,  oc  der  Anna  teeg  noget 
lided,  sagde  hun  med  sammen  lagde  Hænder:  »O  Gud! 
du,  som  est  allmectig  oc  alting  formaar,  du  beware  den 
Mand,  de  leeder  effter,  oc  lad  hannem  aldrig  komme  i 
hånds  Fiinders  Hænder!  O  Gud  bønhøre  mig!«  Anna 
sagde  wreedeligen  til  hende:  »Cathr.,  weet  li  ock,  wat  li 
seggen?  Wo  snack  li  so?«  Cathr.  suarte:  »la,  ick  weet 
wol,  wat  ick  segge.  Gott  bewar  em  vnd  lat  em  nimmer 
siine  Fiinde  toe  Deel  werden!  lesus,  wafi  du  sin  Gleids- 
man!«      De   Ord    førte    hun    frem    med    grædende    Taarer. 

5* 


68 

Anna  sagde:     »Ick  denck,    de  Frue   is   nicht  klog.«      Ca- 

.thrinæ  goede  Ynske  forogede   mine  Taarer,    oc    sagde  ieg: 

»Cathr,  lader  see,  att  hun  er  en  ret  Christinne  oc  liaff'uer 

Medlidenhed  med  mig;  Gud  belønne  hender  ded  oc  bønhøre 

hender  oc  mig!«     Anna  bleff  taws  der  efFter  oc  siden  icke 

saa  meget  snacksom.     Gud,    som  est  en  Wedderlegger  afF 

alt  gott,   tenck   du  paa  Cathr.  til  ded  beste,   oc  du,    som 

hender  da  bønhørte,  bønhor  hender  fremdelis,    i  huad  hun 

dig  ombeder!     Oc  I,   mine  kiere  Børn,  wider,  att  dei,'som 

Lycken  sig  saa  wil  føye,  att  I  hender  eller  henders  eeneste 

Søn  nogen  behagelig  Tienneste  kand  giøre,    att   I   ded   for 

min  Skyld   erre   plictige,    thi    hun    Avar    mig   en  Trøst    vdi 

min  største  Nød  oc  ofFte  sneeg  sig  til  att  sige  mig  ett  Ord, 

ded  hun  meente,  mig  kunde   were  til  Lettelse.    Slozf.  kom 

effter  Sædwaane  efFter  4  Slet  oc  lucte  Quinderne  vd,  satte 

sig  paa  Quindernis  Slagbenck,  oc  den  høye  Stoel  med  LiuG 

paa  for  sig,    haffde    en  Bog  med   sig,    læste    høyt  Bønner 

om    ett   saligt   Endeligt,  Bonner    vdi    Døds   Nød,    oc    naar 

man    skulle    vdstaa    den   tiimelige  StrafF  for  sine  MiCgier- 

ningers  Skyld.      Hånd    glemte    icke    en    Bøn  for   en,    som 

skulle  brendis;    den  suckede  hånd  wed,    saa  hånd  paa  en 

stacket  Tiid  war  bleft'uen  meget  aandelig.     Eft"ter  att  hånd 

alle  de  Bønner  haffde  læst,    stoed  hånd  op,    gick  oc  sang 

Liig-Psalmer;    naar  hånd  kunde  icke  fleere,  begynte  hånd 

paa    den    første    igien,    indtil    Quinderne    hannem   affløste. 

Cathri.  beklagede   sig,    att  henders  Søn   war  blefFuen  syg, 

war  meget  derfor  bekumret.      leg  tog  mig  henders  Sorrig 

an  oc  sagde,  att  hun  skulle  lade  Dronningen  wide  henders 

Søns  Suaghed,  saa  blefF  der  wel  en  anden  i  henders  Sted 

ordineret;    bad   hender   gifFue  sig  til  Fritz,  Barnet  fick  wel 


69 

bedre  igien.  OfFiier  Afftens-Maaltiid  war  Slozf.  meget 
lystig,  fortelte  alleliaande  plompe  Galskaber.  EfFter  att 
hånd  war  borte,  læste  Anna  Afften  Bønnen.  leg  war  den 
Natt  meget  ille  til  Pafi,  kaste  mig  oflfte  omkring  i  Sengen, 
oc  war  der  en  Synaal  i  Dun  Dynen,  huor  paa  ieg  refF 
mig;  ieg  fick  den  vd  oc  haffuer  den  endnu  ^). 

Den  14.  Augusti,  der  Slozf.  tilig  oplucte,  sagde  Quin- 
derne  hannem,  att  ieg  den  Natt  halFde  werret  meget  syg. 
»la,  iaii  (suarte  hånd),  »es  wird  wol  wieder  befier.«  Oc 
der  Quinderne  sig  giorde  reede  for  att  gaa  op  til  Dron- 
ningen (som  de  stetze  maatte  giere),  sagde  Anna  til  Ca- 
thrina  vden  Døren:  »Huad  skal  wii  sige  til  Dronningen?« 
Cathr.  suarte:  »Huad  kand  wii  sige  anded,  end  att  hun 
tier  stille  oc  siger  intet?«  »Ded  wed  I  wel«  (sagde  Anna), 
»att  Dronningen  icke  nøyes  med.«  »Da  kand  wii  icke 
heller  lyffue  hender  paa«  (suarte  Cathr ina),  »hun  siger  io 
intet,  thi  ded  war  Synd'-).«  Til  Middags-Maaltiid  kom 
Cathr.  igien,  sagde,  att  Dronningen  haffde  loflfuet  att  for- 
ordne en  anden  vdi  henders  Sted ;  sneeg  sig  til  om  Effter- 
Middagen  at  sige  mig  ett  Ord  om  neste  Kammers,  huil- 
eket  hun  wist  trode,  blefF  giort  ferdig  til  mig  oc  til  ingen 
anden,  bod  mig  Goede  Natt  oc  loffuede  mig  flittig  i  sine 
Bønner  att  ihuekomme.  Ieg  tackede  hender  for  goed  Tien- 
neste  oc  for  sit  goede  Hierte  imod  mig.  Wed  Klocken  4 
lucte  Slozf.  hender  oc  Anna  vd.  Hånd  sang  en  Psalme 
effter  anden,    gick  i  Trappen  oc  lengtist  wed  Tiiden  indtil 


I  Randen  er  senere  tilfojet:    "Mim  skal  uiide,    att  den  Dun  Dyne 

uar  med  et  gammelt  Waar  oc  riyfien  fylf,  imens  ieg  laae  paa  Reden, 

saa  i  en  Hast  tcar  Synaalen  glemt  der  vdi.' 

I  Randen    er  senere    anmærket:    «Ieg   herte   selffuer   denne   derris 

Samtale.« 


70 

Klocken  imod  6,  da  kom  Anna  oc  Maren  Blocks.  Oflfuer 
AfFtens-Maaltiid  fortelte  Slozf.  atter  om  sit  Gifftermaal, 
vden  Tuiffuel  for  Marens  Skyld.  Anna  loed  mig  Fred,  oc 
laa  ieg  saa  stille  for  mig  hen.  ]Maren  kunde  den  Afften 
icke  komme  til  att  tale  med  mig  for  Anna. 

Den  15.  oc  16.  August  i  pafierede  intet  merckeligt. 
Naar  Slozf.  lucte  Anna  vd  om  Morgenen  oc  Etfter-Mid- 
dagen,  bleff  Maren  Blocks  lioes  mig,  oc  Slozf.  gick  sin 
Wey  oc  lucte,  saa  Maren  liaft'de  da  Friihed  eene  med  mig 
att  tale;  fortelte  adskilligt,  iblant  anded,  huorledis  Dron- 
ningen liaft'de  gifl'ueu  mit  Smaatoy  de  tre  Quinder  til  att 
bytte  imellem  sig,  som  mig  vdklæde.  Hun  spurte  mig,  om 
ieg  wille  liaffue  Bud  til  min  Soster  Elisabet.  leg  tackede 
Ilender,  ieg  haffde  intet  gott  att  lade  kender  sige.  Ieg 
begierte  Sye-Naal  oc  Traa  afF  Maren,  liender  att  proffue. 
Hun  suarte  liiertelig  gierne  att  wille  fly  mig  ded,  om  hun 
torde;  ded  kostede  all  henders  Welfart,  om  Dronningen 
fick  ded  att  wide,  thi  hun  hatfde  saa  hoyt  forboden,  att 
ingen  skulle  lade  mig  faa  Naale,  huercken  Knappenaale 
eller  Syenaale.  Ieg  spurte:  »Aff  huad  Aarsage?«  »Fordi,« 
sagde  hun,  »att  I  icke  skal  myre  Eder  selffuer.«  Ieg 
forsickrede  hender,  att  Gud  haffde  bedre  opliust  mig,  end 
att  ieg  skulle  were  min  egen  Mordere.  Ieg  kiendte,  att 
KaarCet  kom  fra  Herrens  Haand,  att  hånd  mig  ræffsede 
som  sit  Barn;  hånd  hialji  mig  ded  oc  att  bære,  der  trode 
ieg  hannem  til.  »Saa  haabis  ieg  da,  mit  Hierte«  (sagde 
Maren),  »att  I  icke  wil  myrde  Eder  selffuer,  saa  skal  I  faa 
Naal  oc  Traa;  men  huad  wil  I  sye?«  Ieg  gaff  for  att 
wille  sye  nogle  Knapper  i  min  huiide  Nattroye,  wree  oc 
ett  Par  aff  for  att  lade   hender    siden    see,    att    ieg    syde 


71 

dennem  i.  Men  Sagen  war,  att  ieg  haffde  nogle  Ducater 
i  Lær '  indsyet  om  mit  Knæ ;  dennem  haffde  ieg  beholt, 
efftersom  ieg  strøg  selff  Strømpen  neder,  der  de  klæde 
mig  vd'),  oc  Anna  haffde  effter  min  Begiæring  flyet  mig 
en  Klud  effter  Forregijffuende,  att  ieg  haffde  en  Skade  paa 
Beenet.  Den  Klud  syde  ieg  om  Læret.  De  ware  alle  i 
den  Meening,  att  ieg  haffde  nogen  liimlig  Breck,  thi  ieg 
laa  vdi  ded  linnen  Skiørt,  de  gaff  mig,  oc  vdi  mine  Strøm- 
per. Maren  meente,  ieg  haffde  en  Funtanele  paa  ded  eene 
Been,  fortrode  mig,  att  en  lomfrue  til  Hoffue,  hun  Naffn 
gaff,  som  war  henders  meget  goede  Wen,  haffde  en  Fun- 
tanele, som  ingen  vden  hun  wiste,  icke  engang  lomfruens 
Sengenettere.  Ieg  tenckte  wed  mig:  da  tier  du  wel  med 
din  Wen;  giorde  hender  icke  ^niCere,  loed  hender  i  ded 
Fald  troe,  huad  hun  wille.  Ieg  war  meget  suag  vdi  de 
toe  Dage,  oc  efftersom  ieg  intet  fortærede  vden  Zitron  oc 
011,  bleff  Maffuen  der  offuer  swæcket  oc  kaste  ded  fra  sig 
omsider.  Naar  Maren  talte  derom  til  Slozf.,  suarte  hånd: 
»DaC  ist  guth,  so  kombt  das  bøfie  vom  Hertzen  ab.« 
Anna  war  icke  meer  saa  beskæfftig,  men  Slozf.  war  lige 
lystig. 

Den  17.  Augusti  lucte  Slozf.  icke  op  førend  imod  8 
Slet,  oc  spurte  Anna  hannem,  huor  ded  gick  til,  att  hånd 
haffde  soffuet  saa  lenge.  Hånd  skiemtede  noget;  siden 
drog  hånd  hender  hen  til  Døren  oc  huiGkede  med  hender. 
Hun  gick  intet  hiem  den  Morgen.  Hånd  gick  saa  vd  oc 
ind,  oc  sagde  Anna  saa  høyt  til  Maren,  att  ieg  ded  kunde 
høre  (i  huor  wel  hun  loed  saa,  som  hun  wille  huiCke):   »leg 


Jvfr.  S.  39. 


72 

er  saa  bange,  att  min  Krop  rister,  endog  ded  gaar  mig 
icke  an.  lesus  beware  mig!  leg  wille,  ieg  war  neere!« 
Maren  saae  bedroffuet  vd,  men  huercken  suarte  eller  talte 
ett  Ord.  Maren  sneeg  sig  til  Sengen  oc  sagde:  »Der 
kommer  vrist  nogen  til  Eder.«  leg  suarte:  »Lad  dennem 
komme  i  Guds  Naftn ! «  Der  war  en  Løben  oppe  oc  neder 
vdi  den  Trappe  oc  offuen  offuer,  thi  der  kom  alltiid  Com- 
missarierne  neer  igiennem  Gemeckerne  for  icke  att  gaa 
ofFuer  Platzen.  Miine  Dore  ware  da  lucte  igien.  For  huer 
den  Gang,  att  der  lob  nogen  i  Trappen,  da  skuddrede 
Anna  oc  sagde:  »Ick  båwe  recht!«  Den  Løben  warede 
indtil  imod  ellffue.  Der  Slozf.  lucte  op,  sagde  hånd.  til 
mig:  »Leonora,  Ihr  sollet  auffstehen  vnd  zu  die  Herren 
gehenl«  Gud  wed,  att  ieg  ille  kunde  gaae,  oc  Anna  for- 
færdede mig,  sagde  til  Maren:  »O,  dat  arme  Mensch!« 
Marens  Hænder  rystede,  der  hun  satte  mig  Tofflerne  paa, 
leg  kunde  icke  anded  forstaa,  end  att  ieg  skulle  piinis, 
trøstede  mig  wed  intet  anded,  end  att  ieg  haabtist,  min 
Piine  ey  lenge  kunde  ware,  thi  mit  Legeme  war  saa  vd- 
mattet,  att  ded  syntist,  lige  som  huert  Oyeblick  Aauden 
wille  vdfare.  Der  Maren  bant  Forklæded  om  min  lange 
Kiortel,  sagde  ieg:  »Nu,  de  forsynder  sig  høyligen  paa 
mig;  Gud  wære  min  Styrcke!«  Slzf.  hastede,  oc  der  ieg 
war  ferdig,  tog  hånd  mig  wed  Armen  oc  leedde  mig.  Ieg 
haft'de  gierne  werret  hånds  Hielp  foruden,  men  ieg  kunde 
icke  gaa  eene.  Hånd  leedde  mig  ind  nest  op  til,  der 
saed  G.  Rantzow,  Skack,  Retz,  Gabel  oc  Krag  om  Bor- 
ded.  De  reyste  sig  alle  op  imod  mig,  der  ieg  kom  ind, 
oe  ieg  giorde  en  Bevereniz,  saadan  som  ieg  kunde.  Til 
mig   bleff   satt    en   liden  law  Stoel  mit  for  Borded.     Cant- 


73 

zeler  tilspurte  mig ,  om  ieg  ingen  fleere  Bretfue  haflft 
haffde,  end  de  mig  fra  toge  i  Engeland,  leg  suarte  ney, 
ieg  haffde  ingen  fleere,  der  toge  de  alle  mine  Breffue. 
Hånd  spurte  widre,  om  ieg  ingen  Breffue  haffde  forkom- 
men paa  de  Tiider.  »Io»  (suarte  ieg),  »ett  reeff  ieg  i 
Stycker  oc  kaste  ded  i  ett  Hyfiken,"  »Hui  giorde  I  ded?« 
spurte  G.  Rantzow.  »Fordi c  (suarte  ieg)  »att  der  ware 
Ziffrer  vdi,  oc  ihuor  wel  ded  icke  war  aff  nogen  imj)or- 
tence,  saa  fryctede  ieg  alligewel,  att  ded  skulle  giffue  Mifi- 
tancke.«  G.  Rantzow  sagde:  »Huad  om  de  Stycker  ware 
endnu  vdi  Behold?«  »Ded  war  att  ynske»  (sagde  ieg),  »thi 
saa  kunde  man  see,  att  der  intet  miCtenckeligt  war  vdi, 
oc  fortrød  ieg  ded  siden,  att  ieg  ded  haffde  synder  reff- 
uen."  Der  paa  tog  Cantzeler  ett  Arck  Papir  frem,  huor 
paa  hid  oc  did  war  Stycker  klint  aff  samme  Breff,  oc 
racte  hånd  Krag  ded,  som  mig  ded  flyde.  G.  Ranzow 
spurte  mig,  om  ded  icke  war  min  Mands  Haand.  Ieg 
suarte  ia,  ded  war  hånds  Haand.  Hånd  sagde:  »En 
Deel  aff  Styckerne,  I  reeff'  i  tue,  erre  fundne,  oc  en  Deel 
erre  borte.  Ded,  som  er  funden ,  er  samlet  oc  affskreff- 
uen« ;  fodderde  dermed  Affskrifften  aff  Canzeler,  som  gaff 
G.  Rantzow  den,  oc  hånd  racte  mig  den,  sigende:  »Seer 
der,  huad  der  fattis,  oc  siger  oC,  huad  ded  haffuer  werret, 
som  fattis. <i  leg  tog  ded  oc  saae  noget  der  paa  oc  sagde: 
"Paa  somme  Steder,  huor  icke  for  mange  Ord  erre  borte, 
kand  ieg  wel  giette  ded,  som  fattis,  men  huor  en  gandske 
Meening  er  borte,  ded  kand  ieg  icke  wide  att  sige.«  Ded 
meeste  aff  Breffuet  war  sancket,  oc  intet  imellem  borte, 
oc  bestoed  ded  altsammen  vdi  Lystighed  oc  Skiemt. 
Hånd    loed    misf    wide    att   haffue  faaet  Breffue  aff  Danne- 


74 

marck,  att  Cur-Printzen  afF  Saxen  war  forwentendis ,  som 
Priucefien  aff  Dannemarck   skulle  troloflfuis  ' ) ;    der   skiem- 
tede  hånd  om,    huorledis    de    wille    smøre   derris  HalCe  oc 
blæfie  derris  Kinder  op,  paa  ded  de  med  en  goed  grace  oc 
Stemme   en  huers  Titteler  tilbørligen    kunde    fremføre,    oc 
meere  diClige,  huilcket  hånd  witløfftig  vdstrøget  haffde,  oc 
indførte  den  Maade,    som  G.  Rantzow   brugte  for  att  lade 
Folck  wide  hånds  Titteler,    som  war  offuer  Maaltiided,    da 
en  skulle  staa  oc  hånds  Tittel  for  Giesterne  oplæfie,  spurte 
dog  først  en  huer  i  sær,  om  hånd  wiste  hånds  Tittel;  war 
der    en    iblant ,     som    den     icke    wiste ,     skulle    Secreteren 
strax  frem  oc  den  oplæfie.    Saa  ded  syntist,  att  G.  Rant- 
zow sig  ded  til  tog,  thi  hånd  spurte  mig,  huad  min  Mand 
der  med  meente.      leg    suarte    icke    att    kunde   wide,    att 
hånds    Meening    anderledis    kunde    were  ,     end    som    hånd 
skreflf;  hånd  meente  vden  TuifFuel  dennem,  som  saa  giorde. 
Canzeler  wente  Ansictet  fra  G.  Ranzow  oc  drog  lided  paa 
Smilebaanded;   difiligeste   giorde  oc  Gabel.     Oc  war  iblant 
anded    saaledis    skreffuen   om  Cur-Printzen,    att    hånd    nu 
maaskee  giorde  sig  Haab    att    arffue  Dannemarckis  Crone: 
»mais  fespére   —  —  —  —  —  —  ceJa    ne  se  fera  j^oint.u 

Effter  de  Ord,  der  imellem  fattedis,  spurte  G.  Rantzow, 
huad  ded  war.  leg  sagde,  dersom  ieg  mintist  rett,  da 
haffde  der  wist  staaet:  gu'enSOO  ans.  Hånd  spurte  widre, 
huor  hid  oc  did  noget  fattedis,  huilcket  ieg  icke  alt  saa 
egentlig  kunde  mindis,    oc    dog   intet  paa  sig  haffde.      Ieg 


')  Del  er  Priiids  Jultan  Georg  af  Sachsens  Trolovelse  nu-d  Anna  So- 
phie, Frederik  III. s  ældste  DaUer,  her  sigtes  til.  Mere  herom  i 
del  Følcende. 


75 

meente,  att  aff  forregaaende  eller  effteifølgende  Ord  let 
kunde  giettis  ded,  som  borte  war;  saaes  derforuden  nock- 
som,  att  ded  meeste  war  Skiemt,  huilcket  Gabel  sandede 
oc  sagde:  »Ce  nest  que  railler ie. «  Men  G.  Rantzow  oc 
Feldtherren  wille  ded  icke  lade  for  Skiemt  patere.  Skack 
sagde:  »Man  meener  tit  anded  vnder  Skiemt  oc  bruger 
Naffne,  huor  vnder  anded  forstaaes.«  Thi  der  vdi  Breffuet 
bleff  melded  om  att  dricke  vd,  war  talt  om  de  Schwitzere 
derris  Manner,  de  offuer  Borde  haffuer,  oc  alle  de  Cantons 

9 

Herrers  Tittel  opregnet,  huor  for  Skack  formeente,  att  de 
Byers  Naflfn  haflfde  anded  att  sige.  leg  suarte  intet  Skack, 
men  der  G.  Rantzow  trengte  immerfort,  att  ieg  skulle  sige, 
huad  min  Mand  dermed  meente,  suarte  ieg  icke  att  kunde 
wide,  om  band  baffde  anden  Meening  der  med  end  den, 
som  skrefFuen  stoed.  Skack  wirrrede  med  Hoftueded  oc 
meente  io,  huorfor  ieg  sagde:  »leg  wed  ingenstetz,  huor 
de  haffuer  den  Skick  offuer  Maaltiiderne ,  som  de  vdi 
Schwitzerland  haffuer;  er  der  andre  Steder,  huor  de  haff- 
uer samme  Skick,  saa  haffuer  band  maaskee  oc  meent  den- 
nem der  med,  thi  her  talis  ickun  om  Dricken.«  Gabel 
sagde  atter:  »Ded  er  ickun  Skiemt.«  De  7Jffrer,  for  huis 
Skyld  ieg  Breffuet  synder  reeff,  ware  til  Lyckis  fuldkommen, 
oc  intet  aff  borte.  G.  Rantzow  gaft'  mig  ded  Arck  Papir, 
huor  Styckerne  aff  min  Herris  Breff  war  paa  klint,  oc 
spurte  mig,  huad  de  Ziffrcr  betyde.  Ieg  suarte:  »leg  haff- 
uer ey  Nøglen  oc  kand  dennem  vden  ad  icke  oplofie.« 
Hånd  meente,  ieg  kunde  wel.  Ieg  sagde  icke  att  kunde. 
»Da  erre  de  opløste«  (sagde  band),  »oc  wii  wed,  huad  ded 
er."  »Saa  meget  diC  bedre«  (suarte  ieg).  Derpaa  flyde 
band  mig  Vdlegningen  att  læCe,  oc  war  den  aff  den  Mee- 


76 

ning,  att  worre  Sønner  haffde  skreflFuen  fra  Rom  oc  be- 
gierte  Penge,  huortil  war  onde  Raad,  thi  lunkeren  war 
icke  hiemme.  leg  gaff  G.  Ranzow  Papiret  igien  foruden 
noget  att  sige.  G.  Rantzow  begierte  aff  Rentemestern, 
att  hånd  wille  læUe  BrefFuet,  oc  begynte  Ranzow  atter 
med  sine  SpørCmaal,  huor  hid  oc  did  noget  fattedis,  att 
ieg  ded  skulle  sige.  leg  gafF  hannem  samme  Suar  som 
for;  men  efftersom  hånd  paa  ett  Sted,  huor  nogle  Ord 
fattedis ,  hart  trengte  dennem  att  wide ,  oc  aff  Texten 
kunde  sees,  de  haffde  werret  noget  spotsk  (efftersom  ett 
spotsk  Ord  fantis  skreffuen),  sagde  ieg:  «il  kand  sette  aff 
samme  Slags  saa  mange  der  til,  som  Eder  lyster,  om  icke 
ett  er  nock;  ieg  wed  dennem  icke.«  Gabel  sagde  atter: 
»Ce  n'est  qiie  raillerie. »  Dermed  spurtis  icke  meere  om 
Breffuet;  men  G.  Ranzow  inquirerte  om  mine  Ineler,  spurte, 
huor  den  stoere  Demant  war,  min  Mand  fick  i  Francke- 
riige.  i)  leg  suarte  den  lenge  siden  att  were  solt.  Widre 
spurte  hånd,  huor  mine  stoere  Heng-Perler  ware,  som  ieg 
haffde  borren  som  en  Feder  paa  min  Hatt,  oc  huor  min 
stoere  Tour  Perler  war.  »Alt  ded«,  suarte  ieg,  »er  lenge 
siden  solt.«  Hånd  spurte  ydermere,  om  ieg  da  mgen  Ineler 
meere  haffde.  Ieg  suarte:  »Nu  haffuer  ieg  ingen.«  »Ieg 
meener«  (sagde  hånd)  »anden  Stez.«  Ieg  suarte:  »Nogle 
loed  ieg  effter. «  »Huor  der?«  (spurte  hånd).  »Til  Bryg,« 
suarte  ieg.  Der  paa  sagde  hånd:  »Nu  faar  ieg  att  spørge 
Eder,  Madame,  om  noget,  mig  selffuer  wedkommer:    Haff- 


')  Formodentlig  da  han  var  der  som  Gesandt  i  Aaret  1(547.  Kilers 
er  del  bekjendt,  at  Dronnini;  Anna  ved  denne  Lejliclied  forærede 
Leonora  Christina  etGuldulir,  liesat  med  Diamanter  af  stor  Værdi; 
se  Slange,  Christian  IV. s  Historie  S.  144"). 


77 

uer  I  besøgt  min  Soster  v di  Paris  nu  sidst,  I  war  der?"  ) 
leg  suarte:  »la«.  Hånd  spurte,  om  ieg  war  inde  hoefi 
hender  i  Klosteret,  oc  huad  Klosteret  heede.  leg  berettede 
hannem  att  haffue  werret  i  Klosteret,  oc  att  ded  heede 
Covvent  des  Filles  Bleves.  Der  nickede  hånd  wed  som  att 
sande  ded.  Iland  wille  oc  wide,  om  ieg  haffde  seet  hen- 
der. leg  sagde,  att  ingen  i  ded  Kloster  sig  aff  nogen 
vden  afF  derris  Forældre  lader  see,  derris  Søskinde  maa 
icke  engang  faa  dennem  att  see.  »Ded  er  sant,»  suarte 
hånd,  stoed  dermed  op  oc  gafF  mig  Ilaanden.  Ieg  bad 
hannem,  att  hånd  Hs.  kl.  Mt.  til  Mildhed  imod  mig  wille 
bewege,  men  hånd  suarte  mig  intet.  Der  Rentemester 
Gabel  mig  gaff  Haanden,  bad  ieg  hannem  om  ded  samme. 
Hånd  suarte:  »la,  dersom  I  wille  bekiende« ;  gick  dermed  vd 
foruden  nogen  Replicque  att  hore.  Oc  haffde  de  sig  offuer 
tre  Tiimer  med  de  Spørfimaal  opholt.  Der  effter  kom  Slzf. 
ind  oc  sagde  til  mig:  »Nu  skal  I  bliffue  her  inden  for, 
der  er  ett  smuckt  Kammers,  er  nyCen  kalcket  oc  giort 
smuck  huiid;  giffuer  Eder  nu  til  Fritz. »  Anna  oc  Maren 
kom  oc  ind.     Gud  wed,  ieg  war  sorgefuld,  mødig  oc  træt. 


')  Denne  Soster,  Helvig  Margrete  Elisabeth  R.,  havde  været 
gift  med  den  ijel\jendte  Krigshelt  Josias  Rantzov,  der  døde 
som  Marchal  af  Frankrig.  Allerede  medens  Manden  levede,  var 
hun  gaaet  over  til  den  katholske  Tro,  og  efter  hans  Dod  gik  hun  i 
Kloster  i  Paris,  men  stiftede  senere  selv  en  Nonneorden  til  Ære  for 
Jomfru  Mariæ  Bebudelse  (Amiunciataorden).  166(5  forlod  hun  Paris 
og  drog  med  sine  Nonner  til  Hildesheim ,  hvor  hun  2  Aar  senere 
fik  Tilladelse  til  at  oprette  et  Aniiunciata-Kloster,  og  i  dette  var 
hun  da  selv  Abbedisse  indtil  sin  Død  1706.  Se  Hofman,  Por- 
traits  historiques  2.  P.  p.  41— 42;  Danske  Magazin  4  Bd.  S.  117; 
Lauenstein,  Historia  diplomatica  episcopatus  Hildesicnsis  T.  1. 
pag.  294-95. 


78 

haffde  en  v-liidelig  lloffuit  Piine;  maatte  dog  sidde  saa 
lenge ,  førend  ieg  kom  til  Huiile,  indtil  Sengesteded  war 
tagen  vd  aff  den  Morcke  Kircke  oc  hid  ind  fløt.  Anna 
bemodede  sig  vdi  midler  Tiid  alle  Huller  i  den  Mørcke 
Kircke  att  vdkratze,  meenendis  enda  noget  att  tinde,  men 
til  forgiefFuis.  Den  Qiiinde,  som  eene  hoefi  mig  skulle 
were,  kom  oc  da  ind.  Hinder  war  loffuet  2  Rdr.  om 
Vgen;  henders  Naffn  er  Karen  Ollis  Daatter.  Effter  Slozf. 
med  Quinderne  oc  Maren  'haflfde  spiiset,  bød  Anna  oc  Ma- 
ren Blocks  mig  Goede  Natt;  den  sidste  teede  stoer  Affec- 
tion.  Slozf.  lucte  tuende  Døre  for  mit  inderste  Fengsel. 
Paa  den  inderste  Dør  er  ett  fiirkantet  Huul,  som  med  lem 
Rigler  er  forwaret.  Ded  Huul  wille  Slozf.  oc  benge  Laas 
for,  men  eft'terloed  ded  for  Karens  Forbøn[s]  Skyld,  thi 
bun  sagde  icke  att  kunde  faa  sin  Aande,  om  ded  skulle 
were  luet.  Saa  bengte  band  Laas  for  ded  yderste  Kam- 
mers Dør  oc  for  Doren  til  Trappen;  baffde  saa  fiire  LaaCe 
oc  Døre  toe  Gange  om  Dagen  att  op-  oc  ilucke.  Her  wil 
ieg  mit  Fengsels  Sted  beskriffue.  Ded  er  ett  Kammers, 
som  er  7  aff  mine  Skrit  lang  oc  6  breed;  der  vdi  staar 
tuende  Senge,  ett  Bord  oc  toe  Stoele.  Ded  war  nvii  kal- 
cket,  huilcket  gaff  en  stoer  Stanck;  ellers  war  Gulffuet  saa 
tyck  med  Skarn,  att  ieg  meente ,  ded  war  aff  Leer,  der 
ded  dog  er  lagt  med  Muursteen.  Ded  er  9  Allen  bøyt, 
bualt,  oc  allerbøyest  sidder  ett  Windue,  som  er  en  Allen 
i  Fiirkant.  Der  er  dobbelt  tycke  lerntraller  for,  derfor- 
uden ett  Sprinckelwerck,  som  er  saa  tet,  att  icke  en  liden 
Finger  kand  stickis  i  Hullerne.  Ded  Sprinkelwerck  baft'de 
G.  Rantzow  med  stoer  Forsictigbed  saaledis  bestilt  (som 
Slozf.  mig   siden    sagde),    paa    ded    att   ingen  Due    skulle 


79 

noget  BrefF  indføre,  som  hånd  wel  fur  i  en  Romans  haffde 
læst  att  were  skeed.  leg  war  suag  oc  afF  Iliertet  liøyt 
bedrøffuet,  wentende  en  naadig  Forløfining  oc  Ende  paa 
min  lammer,  taw  stille  oc  klagede  mig  intet,  suarte  lided, 
naar  Quinden  mig  tiltalte.  Stønem  i  Tancker  kratzede 
ieg  paa  Wegcen,  huor  vd  oft'uer  Quinden  kom  i  de  Tan- 
cker, att  ieg  war  forstørret  i  Hoffiieded,  sagde  ded  for 
Slozfogden,  oc  liand  ded  igien  for  Dronningen,  som  flittig 
huer  Maaltiid,  naar  Doren  war  aaben,  sendte  Bud  for  att 
lade  fornemme,  huorledis  med  mig  til  stoed,  huad  ieg 
sagde,  huad  ieg  giorde.  Quinden  haffde  da  icke  meget  att 
sige,  sin  Eed  med  Fyllist  att  giøre,  huilcken  hun  (effter 
egen  Sien)  for  Slozfogden  haffde  afflagt.  Men  siden  fick 
hun  noget  att  giøre  sig  goed  med.  Oc  effter  som  Styr- 
cken  mig  dagligen  betogis,  glædde  ieg  mig  imod  Enden, 
loed  den  21.  Augnsti  Slozf.  indfordre,  begierendis  aff  han- 
nem, att  hånd  om  en  Prest  wille  anholde,  som  mig  kunde 
berette.  Ded  bleff  strax  bewilliget,  oc  Kl.  Mts.  Hoff-Pre- 
dicanter,  Magister  Mathias  Fofi'),  befalet  mig  att  betienne, 
huilcken  paa  sit  Embedis  "Wegne  saawel  som  formedelst 
Befaling  mig  forreholt,  att  ieg  icke  min  Samwittighed  med 
noget  skulle  beswære;  ieg  maatte  were  forsickret,  att  ieg 
aldrig  her  i  Werden  tick  min  Mand  meere  att  see;  bad 
mig  dog  sige,  huad  ieg  om  ded  Forræderi  wiste.  Ieg  kunde 
for  Graad  neppe  Ordene  vdføre,  sagde,  att  ieg  want-)  for 
Gud  vdi  Himmelen,    for  huilcken  intet  er  skiult,    att   mig 


•)  Født  1627  i  Lund.  1660  Hofpiædikant ,  1665  Professor  i  Theologien 

ved  Kjobenhavns  Universitet,  1672  Bisl^op  i  Aali)org.  dod  1683. 
^)  D.  e.  vidnede,  af  Præsens  vinder  =  vidner. 


80 

om  ded  Forræderi  intet  war  witterligt;  ieg  wiste  wel,  att 
ieg  aldrig  i  mine  Dage  fick  min  Mand  meere  att  see;  ieg 
befalede  hanuem  den  Allerliøyeste,  som  wiste  min  V-skyl- 
lighed;  bad  eeneste  Gud  om  ett  saligt  Endeligt  oc  SkilC- 
mifie  fra  denne  onde  Werden;  begierte  intet  aff  Presten, 
vden  att  band  mig  vdi  sine  Bonner  til  Gud  wille  ihue- 
komme,  att  Gud  wille  wed  Døden  giore  en  Ende  paa  min 
lammer.  Presten  loffuede  ded  troeligen  att  effterkomme. 
Gud  haffuer  icke  behaget  oB  der  vdi  att  bønhøre,  haflfuer 
wilt  widre  min  Troe  prøffue,  i  ded  band  mig  megen  Sorrig, 
Bedrøffuelse  oc  Widerwertighed  siden  den  Tiid  haffuer 
tilskicket.  Hånd  haffuer  oc  hiolpen  mig  Kaarfiet  att  bære 
oc  hafft  fatt  wed  den  tyngeste  Ende;  bands  Naffn  wære 
ewindeligen  æret!  Der  ieg  war  bleffuen  berettet,  trøstede 
mig  M.  FoB  oc  bød  mig  fare  wel. 

Ieg  laa  saa  stille  hen  vdi  tre  Dage,  nod  lided  eller 
intet.  Slozf.  spurte  offte,  om  ieg  noget  begierte  enten  att 
æde  eller  dricke,  eller  om  band  skulle  sige  Kongen  noget. 
Ieg  tackede  hannem,  ieg  begierte  intet.' 

Den  25.  Aug.  imporhmerte  Slozf.  mig  flux  med  sin 
discours,  meente,  ieg  baffde  ond  Troe  til  Dronningen. 
Hånd  tog  ded  der  aff:  thi  Dagen  til  forne  baffde  band 
sagt  mig,  att  Hs.  kl.  Mt.  baft'de  befalet,  att  huis  ieg  aff 
Køckenet  oc  Kelderen  begierte,  skulle  de  mig  lade  folg- 
actig  were;  huor  til  ieg  da  suarte:  »Gud  beware  Hs.  Mt. ! 
hånd  er  en  goed  Herre,  maatte  band  were  goed  for  onde 
Mennisker.«  Oc  sagde  band  da:  »Dronningen  er  ocsaa 
goed«,  huortil  ieg  intet  suarte,  huor  for  baud  nu  Dron- 
ningen wille  føre  paa  Tale  oc  høre,  om  band  kunde  drage 
nogen  Ord    aff   mig;    sagde:    »Dronningen   beklager  Eder, 


81 

att  1  saa  haffuer  laded  Eder  forfore.  I  haffuer  wult  Eder 
selfFuer  den  Vlycke,  ded  gier  hender  ont;  hun  er  Eder  icke 
wree,  hun  haffuer  Medliidenhed  med  Eder.«  Oc  saa  som 
ieg  intet  suarte,  repeierte  hånd  ded  igien,  oc  alt  imellem 
sagde  hånd:  »la,  ia,  mein  liebes  Frewlein!  es  ist  so,  wie 
ich  sage.«  leg  war  meset  fortreedden  ofFuer  den  Snack, 
sagde:  i^Dieu  vovs  pumssef«  »Ho,  ho!«  (sagde  hånd)  »sie 
wij  piCenId  kalte  paa  Karen,  gick  vd  oc  lucte  Dørene. 
Dermed  fick  ieg  v-f'ormodendis  Roelighed  for  hannem. 
Latterligt  war  ded,  att  Quinden  endelig  wille  nøde  mig  til 
att  lade  mit  Wand,  fordi  Slozf.  saa  sagde.  Ieg  bad  hen- 
der komme  ihue,  att  hun  nu  icke  tog  ware  paa  ett  Barn 
(hun  liaffde  werret  Waag-Quinde  før  hoeC  Børn).  Hun 
kunde  icke  saa  snart  komme  alf  den  "Waane  att  omgaaes 
mig  som  ett  Barn,  brugte  lenge  den  Manner,  indtil  ieg 
hender  loed  anded  forstaa. 

Der  ieg  fornam,  att  min  MafFue  begierte  Maed,  oc  ieg 
Spiefien  hoes  mig  kunde  beholde,  bleff  ieg  v-taalmodig,  att 
ieg  icke  kunde  døe,  men  att  ieg  vdi  saa  stoer  Elendighed 
skulle  leffue;  begynte  med  Gud  att  disputere  oc  wille  med 
hannem  gaa  i  Rette.  Mig  svntist  ev  att  haffue  ded  for- 
tient ;  ieg  meente  att  were  for  groffue  Synder  langt  reenere 
end  som  Dan  id ,  der  dog  torde  sige:  »Skal  ded  da  were 
til  forgieffuis,  att  mit  Hierte  wandeler  v-straffelig,  oc  ieg 
toer  mine  Hænder  vdi  V-skyllighed,  oc  ieg  er  dagligen 
plaget,  oc  min  Straff  huer  Morgen  der?"  Ieg  meente  icke 
att  haffue  saa  offuerstoer  en  Straff  forskylt,  som  ieg  med 
bleff  straffet;  sagde  aff  lob:  »Lad  mig  wide,  huorom  du 
trætter  med  mig!  Behager  ded  dig  att  giøre  Wold?  Bort- 
kaster   du    dine   Hænders    Gierninger?«'      Ieg   glemte   intet 

6 


82 

aff  alt  ded,  lob  sig  med  wille  retferdig  giøre,  att  fremføre, 
oc  syntist  mig,  att  ieg  ded  billigen  paa  mig  applicere 
kunde.  leg  forbandede  med  hannem  oc  med  leremia  min 
Fødsels-Dag  oc  war  meget  v-taalmodig,  haffde  ded  dog 
hoefi  mig  selffuer  oc  talte  icke  høyt;  slap  stønnem  v-for- 
warendis  ett  Ord  vd,  war  ded  dog  paa  tydsk  (efFtersom 
ieg  meest  Bibelen  paa  tydsk  haffuer  læst),  saa  att  Quin- 
den  ey  forstoed,  huad  ieg  sagde.  Meget  v-roelig  war  ieg 
med  Huiisten  oc  Kasten  i  Sengen  hid  oc  did.  Quinden 
spurte  mig  offte,  huor  ded  war  fat.  Ieg  bad  hender  lade 
mig  hafFue  Fred  oc  intet  tale  til  mig.  Mig  war  aldrig 
bedre  end  om  Natten,  naar  ieg  formerckede,  att  hun  soff"; 
saa  kunde  ieg  med  Friihed  lade  mine  Taarer  flyde  oc  giffue 
mine  Tancker  derris  frii  Lob.  Da  gick  ded  an  paa  en 
Rettergang,  leg  opregnede  alt  ded,  ieg  v-skyldeligen  vdi 
mine  Dage  haffde  liid  oc  vdstaaet,  holte  Gud  forre:  Om 
ieg  war  wegen  fra  min  Plict?  Om  ieg  skulle  haffue  giort 
mindre  imod  min  Ectefælle,  end  som  ieg  haffde  giort?  Om 
ded  skulle  were  min  Løn,  att  ieg  hannem  vdi  Moedgangs 
Tiid  icke  wille  forlade?  Om  ieg  nu  derfor  skulle  piinis, 
piagis  oc  bespottis?  Om  saa  mange  v-udsiigelige  Vly- 
cker,  ieg  med  hannem  haffde  vdstaaet,  icke  ware  nock,  att 
ieg  eudeligen  til  denne  v-lægelige  stoere  Vlycke  skulle 
conserveris?  leg  wil  icke  dollie  min  V-fornufft.  Ieg  wil 
bekiende  mine  Synder.  Ieg  spurte :  Om  der  endnu  kunde 
were  noget  wærre  tilbage,  huor  effter  ieg  skulle  leffue? 
Om  der  oc  war  nogen  lammer  til  i  Werden,  som  wed  min 
kunde  lignis?  Bad  Gud  'att  giøre  der  paa  en  Ende,  thi 
hånd  haffde  ingen  Ære  der  aff  mig  saaledis  att  lade  leffue 
oc  stetze  piagis;  ieg  war  dog  icke  aff  lern  oc  Staal,    men     , 


83 

afF  Kiød  oc  Blod.  leg  bad,  att  mig  maatte  indskydis  eller 
i  Drømme  forstendigis ,  huad  ieg  skulle  giøre,  att  ieg  min 
lammer  kunde  forkorte.  Naar  ieg  lenge  haffde  clispiiteret 
oc  trættet  min  Hierne,  mig  oc  saa  forgræt,  att  ded  syntist 
ey  Taarer  meere  att  were  forhaanden,  fait  ieg  i  Søffn, 
men  waagnede  med  Forskreckelse ,  thi  ieg  vdi  Drømme 
haffde  v-hørte  gruelige  Fantasier;  saa  ieg  gruede  for  att 
soffue,  begynte  saa  atter  igien  min  Elendighed  att  beklage. 
Endeligen  saae  Gud  til  mig  med  sine  Naadsens  Øygne,  saa 
att,  ieg  den  31.  Augusti  fick  en  roelig  Søffn  om  Natten, 
oc  ret  vdi  Dagningen  wognede  ieg  med  effterfølgende  Ord 
vdi  Munden:  »Mein  Kind,  verzage  nicht,  wan  du  von  Gott 
gestraffet  wirst;  dan  welchen  derHerr  lieb  hatt,  den  ziich- 
tiget  er.  Er  steupet  aber  einen  ieglichen  Sohn,  den  er 
auffnimt«.  Ieg  talte  de  sidste  Ord  høyt  vd,  tenckte,  att 
Quinden  soff;  maaskee  att  hun  i  ded  samme  wognede,  oc 
spurte  hun  mig,  om  ieg  noget  begierte.  Ieg  suarte:  »Ney«. 
»Da  talte  !»  (sagde  hun),  »oc  neflfnte  Eders  Strømper; 
ded  anded  kunde  ieg  icke  forstaa.«  Ieg  suarte:  »Da  haff- 
uer  ded  werret  i  SoflPne;  ieg  begierer  intet.«  Laa  saa 
stille  hen  oc  besinnede  mig ;  kiendte  oc  bekiente  min 
Daarlighed,  att  ieg,  som  ickun  war  j\Iuld  oc  lord,  Støff  oc 
Aske,  ia  skiendelig  Møg,  med  den  allerhøyeste  vbegriibelige 
Gud  wille  gaa  vdi  Rette,  trætte  med  min  Skabere  oc  hånds 
sluttede  Raad,  mestere  oc  imod  sige.  Ieg  fait  vdi  stoer 
Graad,  bad  inderligen  oc  hierteligen  om  Naade  oc  For- 
ladelse. Haffde  ieg  før  giort  mig  reen  med  Dauid  oc  stoe- 
let  paa  min  V-skyllighed,  saa  bekiendte  ieg  da  med  han- 
nem, att  ingen  findis  retferdig  for  Gud,  ia  icke  end  en. 
Haffde  ieg  med  lob  talt  daarligen,  sagde  ieg  oc  med  han- 


84 

nem,  att  ieg  haflfde  giort  v-wiifieligen  oc  talt  om  Ting, 
som  ware  mig  for  liøye,  oc  ieg  icke  forstoed.  leg  ind- 
flyde til  Guds  Tsaade,  forlod  mig  paa  hånds  stoere  Barm- 
hiertighed,  forreholdende  hannem  MoCen,  losua,  Dauld, 
leremia,  lob,  lonas  oc  andre,  huilcke  ware  høytbegafFuede 
Mænd  oc  dog  saa  skrøbelige,  att  de  A^di  Nødens  Tiid  imod 
Gud  knurrede  oc  murrede;  bad,  hånd  mig,  som  ded  aller- 
skrøbeligste Leerkar ,  aff  Naade  ded  wille  forlade ,  ieg 
kunde  dog  icke  anderledis  were,  end  hånd  mig  hafFde 
giort.  Alle  Ting  ware  vdi  hånds  Mact;  ded  war  hannem 
let  at  gifFue  mig  Taalmodighed,  saa  som  hånd  mig  tilforne 
Styrcke  oc  Moed  hafFde  giftuen  saa  haarde  Pust  oc  Stod 
att  vdstaa.  Oc  bad  ieg  Gud  (nest  mine  Synders  Forla- 
delse) om  intet  anded  end  om  en  goed  Taalmodighed  min 
Forlofinings-Tiime  til  att  affwarte.  Gud  bønhørte  mig  naa- 
deligen,  hånd  tilgaff"  mig  icke  alleeneste  mine  daarlige  ra- 
sende Synder,  men  hånd  gafF  mig  endoc  ded,  ieg  hannem 
om  bad,  thi  daglig  Dags  tiltog  min  Taalmodighed.  Sagde 
ieg  stønnem  med  Dauid:  »Wil  da  Gud  forskyde  ewinde- 
ligen  oc  ingen  Naade  meere  betee?  Er  ded  da  slet  vde 
med  hånds  Naade,  oc  hafFuer  Løffterne  en  Ende?  HafFuer 
da  Gud  forglemt  att  were  naadig  oc  sin  Barmhiertighed 
for  Wreede  tilluct?«  saa  sagde  ieg  oc  widre  med  hannem: 
»Men  dog,  ieg  maa  liide  ded  altsammen,  den  Høyestis 
Haand  kand  aliting  endre.»  leg  sagde  aft"den  119.  Psalme: 
»Ded  er  mig  gafFnligt,  Herre,  att  du  ydmyger  mig,  paa 
ded  att  ieg  kunde  lære  din  Ræt.«  Guds  Krafft  giorde 
vdi  mig  sin  Wirkning.  Mig  rant  vdi  Sinde  mange  trøst- 
lige Sentenzer  afF  den  hellige  SkritFt,  fornemmeligen  difie: 
»Saa  fremt  wii  liide  med  Christo,  skulle  wii  oc  ærefuld 
giøris  med  hannem« .   Item:   »Alle  Ting  skal  tienne  dennem 


85 

til  heste,  som  frycter  Gud«.  Item:  »Min  Naade  er  dig  nock, 
tlii  min  Kratt't  fuldkommis  i  Skrøbelighed«.  I  Synderlighed 
war  oft'te  i  mine  Tancker  Christi  Ord  \\oii\s  Lncam :  »Skulle 
Gud  icke  rædde  sine  vdwalde,  som  raabe  til  hannem  Dag 
oc  Nat,  endog  hånd  hafFuer  Taalmodighed  der  offuer?  leg 
siger  Eder,  hånd  skal  snart  redde  dennem!«  leg  fornam  i 
min  BedrøfFuelse,  huad  Nytte  man  der  aiF  haffuer  i  Vng- 
dommen  Psalmer  oc  Bibelske-Sprog  att  haffue  lært.  Troer 
mig,  mine  Børn,  ded  haffuer  vdi  min  Elendighed  werret 
mig  en  stoer  Trøst.  Derfor  øffuer  Eder  nu  i  Vngdommen 
A'di  ded,  som  Eders  Forældre  Eder  vdi  Barndommen  haff- 
uer laded  lære,  nu!  (siger  ieg)  nu,  Bedrøffuelsen  Eder  icke 
saa  hart  giester,  paa  ded,  naar  hun  kommer,  I  da  kand 
were  bereed  att  tage  imod  hender  oc  Eder  med  Guds  Ord 
att  trøste. 

leg  be[g]ynte  lit  effter  lit  att  giffue  mig  til  Fritz,  att 
tale  med  Quinden  oc  att  suare  Slozf.,  naar  hånd  talte  til 
mig,  saa  Quinden  lallede  i)  noget  for  mig,  sagde,  att  Slozf. 
haffde  wel  befalet  hender,  att  hun  skulle  sige  hannem  alt, 
huad  ieg  sagde  oc  giorde,  men  hun  war  wel  wiifiere,  end 
hun  ded  skulle  giøre;  hun  forstoed  sig  nu  bedre  der  paa 
end  vdi  de  første  Dage,  huorledis  hun  skulle  bære  sig  ad; 
hånd  gick  vd,  ded  war  hender,  som  bleff  hoeC  mig  inde- 
luct,  hun  wille  were  mig  troe.  Oc  der  hender  syutist,  att 
ieg  icke  strax  trode  ded,  hun  sagde,  soer  hun  høyt,  bad 
Gud  straffe  sig  den  Dag,  hun  war  mig  falsk,  strøg  oc 
klappede  min  Haand  oc  lagde  den  til  sin  Kind,  bad,  ieg 
wille    troe    hender,    brugte    de    Ord:    »Min  hierte  Frue,    I 


')  Jeg  \iUle  foretrække  at  læse:   tatlede,   men  Skrifttrækkene  synes 
ikke  ret  vel  at  tillade  det. 


86 

maa  troe  mig:  saa  sant  som  ieg  er  ett  Guds  Barn,  saa 
skal  ieg  aldrig  suige  Eder!  Nu,  er  ded  icke  nock?«  leg 
suarte:  »leg  wil  troe  Eder«;  tenckte  ey  anded  att  wille 
sige  eller  giøre  end  ded,  hun  nock.  maatte  diinilgere.  Hun 
bleff  meget  glad  att  haffue  faaet  Munden  op,  oc  sagde 
hun:  »Imens  I  laa  saa  stille  hen  for  Eder  selflf,  oc  ieg 
haflfde  ingen  att  tale  med,  da  sørgede  ieg  inderlig  oc  wille 
icke  saa  lenge  [til?]  haffue  leffuet  mit  Liift',  om  de  end 
haffue  wilt  giffuet  mig  dobbelt  saa  meget,  thi  ieg  haffde 
blelfuen  gall.  Ieg  war  ræd  for  Eder,  men  langt  ræddere 
for  mig  selffuer,  att  Skruerne  skulle  haffue  gaaet  løG  i 
Hoffueded.«  Hun  snackede  saa  hen  oc  fant  paa  allehaande 
att  lee  aff.  Vdi  Vngdommen  hafi'de  hun  tient  en  Prest, 
som  haffde  holt  sit  Tynd  til  Guds-Fryct,  der  haffde  hun 
lært  Psalmer,  Bønner  oc  bibliske  Sprog  vden  ad;  wiste 
oc  enda  Børne  Lærdommen  med  Vdleggelsen,  sang  oc 
temmelitr  wel.  Hun  wiste  nogenledis,  huorledis  hun  burte 
att  leffue  oc  sig  imod  Gud  oc  sin  Næste  att  forholde; 
men  Imn  giorde  twært  imod,  thi  luin  war  aff  en  ond  Natur. 
Hun  war  en  Quinde  til  Alders,  wille  dog  regne  sig  iblant 
de  midaldrende.  Ded  syntist  oc,  att  liun  i  sin  Yngdom 
haffde  wærret  smuck  oc  noget  rasende ,  efftersom  hun 
enda  icke  kunde  lade  sin  Flanewornhed,  oc  gantede  hun 
sig  offte  med  Torngiemmeren ,  med  Slozf.  Kusk  wed 
Naffn  Pær  oc  med  en  Fange,  som  heeder  Christian  (be- 
melte  Fange  meldis  widre  om);  hånd  gick  løfi  i  Taarnet.  ') 
Maren   Blocks    loed    mig    offte    hælfie    wed  for'^  Kusk    oc 


')  I  Randen  staar  følgende  Anmærkning:  »ATaar  som  ieg  spiiste,  saa 
halJde  Quinden  f.cilighed  ntl  tale  med  de  trende  Knrlfolck.  Kusken 
hinlp  att  hcpre  Mndden  op  med  Taanit/icDitmeren.  som  liecde  llajimus.' 


87 

sendte  mig  adskillige  Slags  canticeret  r^ucker  oc  Zitroner, 
loed  mig  da  oc  da  wide,  huad  nyt  som  hun  wiste.  Alt 
dette  skulle  wed  Quinden  forrettis ;  oc  kom  Quinden  en 
Dag  ind,  effter  Dørene  ware  lucte,  oc  helCede  mig  fra 
Maren  Blocks;  siger:  »Frue,  wil  1  skriffue  til  Skaane  til 
Eders  Born,  da  er  der  nu  en  sicker  Leilished."  .  leg 
swarte:  »Miine  Born  erre  icke  i  Skaane,  men  kand  leg 
f'aa  Bud  til  Skaane,  da  haff'uer  ieg  der  en  Wen,  som  wel 
skal  lade  mis  wide,  huor  miine  Børn  liider«.  De  flvde  mig 
et  Stycke  kroglet  Pappir  oc  att  skritfue  med.  Skreff  med 
faa  Ord  F.  Margrete  Rantzow ' )  til  i  den  Meenins,  att 
hender  war  min  elendig  torfallen  Stand  wel  witterlitr.  for- 
modede dog,  att  Ilenders  "Wenskab  icke  derfor  war  for- 
minsket,  bad,  att  hun  wille  lade  mig  wiide,  huorledis  miine 
Børn  liide,  oc  wed  huad  Hændelse  de  skulle  wære  kom- 
men til  Skaane,  som  bleff  berettet,  oc  ieg  dog  icke  troede. 
Ded  war  ded,  ieg  skretf  oc  flyde  Quinden;  hørte  intet 
widre  derom .  raeener ,  att  ded  haftuer  wærret  saa  befalet 
for  att  see,  huem  ieg  wille  skritfue  til  etc.  (De  haffuer 
spøget,  for  att  nogle  aft'  Eder,  miine  kiære  Børn,  skulle 
komme  i  Skaane.)  les  svede  Brefl^uet  eller  Seddelen  til 
paa  en  Maade,  saa  den  icke  kunde  aabnis,  foruden  att 
ded  io  kunde  synnis.  Ieg  spurte  nogle  Gange  Quinden, 
om  hun  icke  wiste,    om   ded  Breft'  war  sendt   bort.      Hun 


')  Margrete  Rantzov,  Dalter  af  Frederik  Rantzov  til  Asdal.  var 
gift  med  Ove  Thott  til  Skabersje  og  Bersjoholm  i  Skaane.  Ove 
Thott  havde  været  en  virksom  Deltager  i  Malmoboernes  Plan  til  en 
Rejsning  mod  Svenskerne  1658—59,  den  samme  Plan,  hvis  Op- 
dagelse foranledigede  Korfits  Ulfeldts  Arrestation  og  senere  hans 
Flugt   fra  Sverig:   jvfr.   Danske  Magazin   3  R.  1  Bd.  S    275  flg- 


88 

swarte  altiid,  hun  wiste  icke,  oc  ded  med  eii  suur  Miiiie; 
sagde  endeligen  engang  (der  ieg  atter  haffde  beded  hender 
spørge  Pær  ad):  »Den,  der  skulle  haffue  ded,  haffuer  wel 
faaet  ded.»  Ded  Swar  gaff  mig  Efftertancke ,  oc  spurte 
ieg  siden  intet  widre  derom. 

leg  holte  saa  stetze  wed  Sengen,  en  Deel  aif  Aarsage, 
att  ieg  haffde  intet  att  tbrdriffue  Tiiden  med,  en  Deel  aff 
Kulle,  thi  der  bleff  icke  opsat  en  Biilegger  i  mit  Fengsels 
Kammers  førend  eflfter  Nyt  Aar.  Ieg  begiærte  nogle  Gange 
aff  Quinden,  att  hun  wille  formaa  saa  meget  hoes  Pær, 
att  ieg  kunde  faa  noget  Silcke  eller  Traa  att  sye  lit  for 
Tiids  Fordriiff  paa  ded  Stycke  Klued,  ieg  haffde,  men  fick 
til  Swar,  hånd  icke  torde.  Lang  Tiid  der  effter  fick  ieg 
att  wiide,  att  hun  aldrig  haffde  beded  Pær  derom.  Der 
kom  ont  nok,  som  holte  mig  i  andre  Tancker  end  att 
fordrifi'ue  Tiiden  med  nogen  Gierning.  Ded  hændede  sig 
den  '2.  September,  at  ieg  horte  om  Morgenen  nogen  gaa 
offuer  ded  Rom,  ieg  ligger,  huorfor  ieg  spurte  Quin- 
den, om  hun  wiste,  om  der  war  et  Kanyners  (thi  Quinden 
gaar  op  huer  Løffuerdag  med  Natkeedelen).  Hun  swarte 
ia,  att  ded  war  et  Fengsel  som  dette,  oc  att  vdenfor 
stoed  Piinebencken  (huilcket  oc  saaledis  er).  Ilun,  som 
wel  fornam,  att  ieg  haffde  Fryct,  sagde:  »Hielp  Gud!  I 
huem  ded  er,  som  sidder  der,  da  skal  den  wist  piinis.« 
leg  sagde:  »Spørger  Pær  ad,  naar  der  luckis  op,  om  der 
er  nogen  fangen.«  Tlun  sagde  saa  att  wilie  giøre,  oc 
i  midler  Tiid  spurte  hun  mig  oc  sig  selffuer,  huem  ded  dog 
kunde  wære.  Ieg  kunde  icke  giætte  ded,  mindre  giffue 
hender  min  Fryct  tilkiende,  huilcken  hun  dog  formerckede 
oc  derfor  forøgede  den ;    thi    effter  att  hun  haffde  til  Mid- 


89 

dag  talt  med  Pær^),  oc  Dørene  ware  lucte,  sagde  hun: 
»Ihuem  ded  er,  som  er  tangen,  maa  Gud  wiide.  Pær  wille 
intet  tale  med  mig«.  Til  Afftens  Maaltiid  giorde  hun  lige 
saa,  men  føyede  ded  dertil,  att  hun  hafi'de  spurt  hannem 
ad,  men  hånd  wille  intet'  sware,  leg  satte  mit  Sind  i 
Roelighed,  eft'tersom  ieg  hørte  ingen  gaa  meere  der  oppe, 
oc  sagde:  »Der  er  ingen  Fange  oppe.«-)  »Huor  aff  wed 
I  ded?«  spurte  hun.  »leg  dømmer  ded  der  aff,«  sagde 
ieg,  »att  ieg  haft'uer  icke  hørt  nogen  gaa  her  oppe  siden  i 
Morris;  ieg  meener,  at  om  der  sidder  nogen,  da  skal  de 
io  giffue  den  Maed.«  Att  ieg  war  roelig  i  Sinded,  be- 
hagede icke  hender,  huorfor  hun  med  Pær  oc  haud  med 
hender  søgte  att  troiiblere  mig.  Om  anden  Dagen,  da  eflf- 
ter  Middags  Maaltiid  bleff  luet  (som  oflFteste  skeede  wed 
Pær),  oc  hånd  skulle  drage  min  inderste  Dør  til  sig,  som 
gaar  ind  ad,  stack  hånd  Hoflfueded  frem  oc  sagde:  »Gas- 
set! u  Hun  stoed  nest  wed  Døren,  loed,  som  hun  icke  for- 
stoed  ret,  huad  hånd  sagde;  siger:  »Pær  talte  om  en,  der 
war  sæt,  men  ieg  kunde  icke  forstaa,  huem  ded  er.«  Ieg 
forstoed  hannem  nok,  men  loed  oc,  som  ieg  icke  forstoed 
hannem.  Huad  Dag  oc  Nat  ieg  haffde,  weed  ingen  vden 
Gud.  Ieg  tenckte  frem  oc  tilbage.  Stønnem  syntist  mig, 
att  ded  kunde  wel  saa  wære,  att  de  haflfde  greeben  han- 
nem, ihuor  wel  att  Cassetla  war  Kengen  aff  Spaniens  Vnder- 
saatte,  thi  naar  et  Forræderi  suspiceris,  da  ohserueris  icke, 
huis  Vndersaater  de  erre,  som  erre  snsspecte;  laae  den  Nat 


')  I  Randen  er  skrevet:    »Naar  hun  talte  med  nogen,    saa  kunde  ieg 

icke  see  ded,  thi  ded  skeede  paa  Trappen.« 
■')  I  Randen  er  tilfojet:    <Der  icar  oc  icke.« 


90 

oc  græd  saa  hiinmelig  oc  beklagede,  att  den  wackere  Mand 
skulle  komme  i  Fortred  for  min  Skyld,  fordi  hånd  Iiaflfde 
giordt  min  Herre  den  Willighed  oc  fult  mig  i  Engeland,  ^) 
huor  wii  skiltis  fra  huer  andre,  ieg  maa  sige :  huor  Petcon 
oc  hånds  Anhang  skilte  os  ad  oc  førte  mig  fangen  hid. 
leg  laae  saa  vden  SøfFn  intil  imod  Dag,  da  fait  ieg  vdi 
en  Drøm,  som  forskreckede  mig.  Ieg  kand  tencke,  att 
miine  Tancker  haffde  den  foraarsaget.  Mig  syntist  attsee 
Cassetla  saaledis  piinis,  saa  som  hånd  engang  haffde  for- 
telt mig,  att  en  Spannier  bleff  piint:  at  der  war  bunden 
flire  Reeb  om  Hænder  oc  Fødder,  oc  huert  Reeb  giort 
fast  i  sit  Hiørne  aff  et  Kammers,  oc  aff  en  Mand  snart 
slaget  paa  et  Reeb  oc  snart  paa  et  anded;  oc  efftersom 
mig  syntist,  att  Cassetla  skreeg  intet,  meente  ieg,  att  hånd 
war  doe,  skreeg  høyt  oc  waagnede  selff  derwed.  Quinden, 
som  lenge  haffde  werret  waagen,  sagde:  »O  Herre  Gud, 
Fruelille!  Imad  skader  Eder?  Haftuer  I  ont?  I  haffuer 
saa  lenge  giiet  Eder,  oc  nu  skreeg  I  saa  høyt!«  Ieg 
swarte:  »Ded  war  i  Søffne;  mig  skader  intet.«  Hun  sagde 
widre:  »Da  haffuer  1  drømt  noget  ont.«  »Ded  kand  wel 
wære«,  swarte  ieg.  »O,  siger  mig,«  sagde  hun,  »hwad  I 
drømte;  ieg  kand  taalke  Drømme.«  Ieg  swarte:  "1  ded 
ieg  skreeg,  glemte  ieg  min  Drøm,  ellers  kand  der  ingen 
saa  taalcke  Drømme  som  ieg«  (ieg  tacker  Gud,  att  ieg  icke 
giffuer  Aet  paa  Drømme);  oc  haffde  denne  Drøm  intet 
anded  att  betyde,  end  som  sagt  er.  Der  effter  Middags 
Maaltiid  Døren  bleff  luet,  sagde  Quinden  aff  sig  selff  (thi 
ieg  spurte  hender  icke  meere  om  Fanger):    »Der   er  ingen 

' )  Jvfr.  S.  33. 


91 

fangen ;  gifF  Pær  faa  Skam  for  hånds  Sladder  I  leg  spurte 
hannem  ad,  huem  der  war  sæt;  da  loe  hånd  ickiin  aff  mig. 
Der  er  ingen,  gifFuer  Eder  til  Fritz!«  leg  sagde:  »Skulle 
min  Vlycke  drage  andre  i  til  sig,  ded  skulle  giøre  mig 
ont.«  Ded  stoed  saa  hen  til  mit  i  Sept. ,  da  blefF  ført 
fangen  frem  twende  aff  worris  Tiennere,  som  bleffue  sat  i 
Wacten,  den  eene,  Nels  Kaiberg,  som  tiente  for  Taffel- 
decker,  oc  den  anden,  Frans  — ,  i)  som  tiente  for  Laquei. 
EflFter  nogle  Vgers  Forløb  oc  cxamination  bleflfue  de  loC 
giflFne.  Samme  Tiider  bleff  fangen  fremført  tuende  Fran- 
soser :  en  gammel  Mand  wed  Naffn  La  Rosche  oc  en  anden 
vng  Karl ,  huis  Naffn  ieg  icke  wed.  La  Rosche  bleflf  ført 
her  i  Taarnet  oc  sat  i  Traalhullet.  Der  war  kast  en  Dyne 
til  hannem  paa  Gulffuet,  der  laae  hånd  paa;  war  i  nogle 
Maaneder  icke  aflf  hånds  Klæder.  Hånds  Føde  war  Brød 
oc  Wiin,  anden  Si)iiGe  wille  hånd  icke  hafFue.  Hånds  Be- 
skyllning  war,  att  hånd  haffde  corresponclerel  med  Corfitz, 
oc  hånd  haffde  loffuet  att  leuere  Kongen  aff  Franckriige 
Crooneborg. -)      Den  Kundskab    haffde  Hannibal    Sehested 


')  Efternavnet  staar  in  blanco.  Formodentlig  var  det  den  samme 
Tjener,  som  var  med  Forf.  i  England,  se  S.  33. 

^)  I  Randen  er  anmærket:  »Rimte  ded  sig  icke  ivel  [med?],  att  min 
Herre  bed  twende  Potentater  Danmarckis  Riige  til/'  —  Sammen- 
hængen med  LaRoches  Sag  er,  saa  vidt  vi  kjende  den,  følgende. 
I  Aaret  16G3 ,  medens  Han  ni  i)  al  Sehested  opholdt  sig  i  Paris 
som  extraordinair  Ambassadeur ,  og  paa  samme  Tid,  som  han 
hjemmefra  modtog  Efterretninger  om  Ulfeldts  Anslag,  fremstillede 
et  fransk  Fruentimmer,  Demoiselle  Langlois,  sig  for  ham  og 
fortalte,  at  hun  vidste  Besked  om  en  Plan,  som  var  undfanget  af 
en  Landsmand  af  hende  ved  Navn  La  Roche  Tudesquin,  og 
som  gik  ud  paa  at  overgive  en  Del  af  det  danske  Higes  Fæst- 
ninger i  en  fremmed  Magts  Hænder.  La  Roche,  som  ikke  længe 
i    Forvejen    havde    været    Kommandant    i    Nakskov  .     skulde    til 


92 

giffuen,  som  paa  de  Tiider  war  i  Franckriig,  oc  hånd  liaffde 
den  aff  en  Herre,  som  da  war  Hannibal  til  Wille  oc  haffde 


dette  Øjemed  have  forbundet  sig  med  en  Del  danske  Militair- 
personer  af  høj  Rang,  og  navnlig  skulde  Kommandanterne  paa 
Kronborg,  i  (Jliickstadt  og  i  Nakskov  være  i  Forstaaelse  med  ham. 
Demoiselle  Langlois  havde  selv  Aaret  i  Forvejen  overbragt  Lud- 
vig XIV.  La  Roches  Tilbud,  men  var  paa  det  Bestemteste  bleven 
afvist,  hvorefter  La  Roche  havde  erklæret,  at  han  kjendte  Andre, 
som  med  Glæde  vilde  modtage  hans  Forslag.  Under  den  som  en 
Folge  af  disse  Angivelser  indledede  Undersøgelse  gjentog  Demoi- 
selle Langlois  sit  Udsagn,  idet  hun  tillige  tilføjede  en  og  anden 
ny  Oplysning,  saaledes  ogsaa  den,  at  La  Roche  i  IGBo  igjen  havde 
været  i  Paris  for  at  forny  sit  Tiiiiud  til  Ludvig  XIV'.,  men  uden  at 
have  været  heldigere  end  forrige  Gang,  samt  at  Hertugen  af  Hol- 
sten-Gottorp og  Hollænderne  havde  lovet  ham  Guld  og  grønne 
Skove ,  hvis  han  vilde  træde  i  Forbindelse  med  dem  (jvfr.  en  ved 
Hannibal  Sehested  selv  foranstaltet  Afskrift  af  en  stor  Mængde  til 
denne  Sag  henhorende  Aktstykker  i  Ny  kgl.  Smlng.  Nr.  651  Fol. 
samt  en  derpaa  grundet  Fremstilling  i  Skandinav.  Litteratur- 
selsk.  Skrifter  1808  S.  177 — 93).  Anklagen  imod  La  Roche 
havde  imidlertid  strax  foranlediget,  at  han  og  en  Landsmand  af 
ham,  Jacques  Beranger,  som  antoges  at  være  Medvider  i 
Sammensværgelsen,  bleve  eftersøgte,  og  allerede  den  G.  September 
bleve  de  da  ogsaa  virkelig  anholdte  i  Bryssel,  men  da  man  nu 
forlangte  dem  udleverede,  for  at  de  kunde  konfronteres  med  Vid- 
nerne i  Sagen,  vægrede  den  spanske  Regering  sig  i  længere  Tid 
herved,  saa  at  Fangerne  først  det  næste  Aar  kunde  sendes  til  Kjo- 
benhavn,  hvor  de  saa  den  19.  Juni  (se  Becker's  Samlinger  2  D. 
S.  32—33)  bleve  indsalte  i  Blaalaarn.  Hvad  der  ellers  kom  frem 
i  Sagen,  ser  jeg  mig  ikke  i  Stand  til  at  sige,  da  den  ovenfor 
nævnte  Samling  af  Aktstykker  ikke  rækker  længere  ned  end  til 
i  iNovembcr  1663,  og  Fremstillingen  i  Skandinav.  Lit  le  rat  ur- 
selsk.  Skrifter  aldrig  blev  fuldendt.  Men  af  Leonora  Christinas 
strax  nedenfor  meddelte  Yttring,  al  Fangerne  efter  nogle  Maaneders 
Forlob  kom  paa  fri  Fod  igjen,  kan  man  dog  slutte,  at  Anklagen, 
forsaavidt  den  gik  ud  paa  Landsforræderi,  var  el  fuldkommen 
ugrundet  Opspind  (derimod  synes  La  lU)che  at  have  gjort  sig 
skyldig  i  Underslæb  ,  hvortil  da  sikkert  de  i  deres  iNylied  saa  over- 
raskende Ll'terretninger  om  Ulfeldts  Anslag  havde  givet  Ideen.  — 
Naar  iovrigt  Leonora  Christina  siger,  at  de  nævnte  Personer  alle- 
rede i  September  1663  bleve  indsatte  i  Taarnet,  medens  Sandheden 


93 

tilforne  werret  La  Posc/ic  til  Wille  oc  maaskee  siden  for- 
tørnet sig  paa  liannem.  Der  Avar  ingen  anden  BewiiC  til 
den  Beskylling.  En  MiCtancke  maaske  hialp  dertil,  effter- 
som  denne  Ln  Ihsche  med  den  anden  vnjre  Karl  be^ierte 
at  see  mig,  der  ieg  war  i  Arrest  i  Dovers,  huilcket  oc 
skeede,  att  de  giorde  mig  la  révérence.  Wel  muligt,  att 
hånd  wille  liaffue  talt  med  mig  oc  sagt  mig,  linis  hånd 
haft'de  hørt  sige  i  Londen,  som  hannem  syntist  paa  mig, 
ieg  icke  fryctede.  Men  som  ieg  leegte  Kaart  med  nogle 
Damer,  som  ware  komne  did  for  att  beskue  mig,  saa  kunde 
hånd  icke  komme  til  at  tale  med  mig  i  Enrom,  spurte 
mig,  om  ieg  haffde  å^n  Coemedie 'Bog,  Greffuinnen  affPew- 
hrocg  haffde  laded  vdgaa. ')  leg  swarte:  »Ney.«  Hånd 
loffuede  att  sende  mig;   den,    oc    som   ien  icke  bekom  den. 


er,  at  de  i  denne  Maaned  itleve  arresterede  i  IJrysscl,  da  er  dette 
en  Unøjagtiglied,  som  man  let  kan  tilgive  hende.  Men  da  der  paa  de 
nærmest  følgende  Blade  forekommer  et  Par  andre  mindre  korrekte 
Angivelser,  turde  der  være  Anledning  til  at  bemærke,  at  der  paa 
det  tilsvarende  Sted  i  Haandskriftet  er  tydelige  Tegn  til,  at  Forf. 
netop  paa  delte  Punkt  af  Udarbejdelsen  af  sit  Værk  har  været 
mindre  vel  disponeret  (man  ser  saaledes,  at  hun  her  kun  har 
skrevet  mindre  Stykker  ad  Gangen,  og  at  hun  desuagtet  har  anset 
det  for  nødvendigt  paa  2  forkjellige  Steder  at  udskære  og  om- 
arbejde et  blad  o.  s.  v.  i. 

Mary  Sidney,  Grevinde  af  Pembroke,  en  i  sin  Tid  bekiendt 
Forfatterinde,  havde  oversat  fra  Fransk  et  Skuespil:  Antonius, 
der  udkom  forste  Gang  1592  og  derefter  \h{)f)  i  to  forskjellige 
Udgaver.  Rimeligvis  er  det  dog  ikke  dette  Skrift,  hvorom  der  her 
er  Tale,  men  derimod  den  langt  berømtere  Broder,  Philip  Sid- 
ney's  Roman:  The  Countesse  of  Pembroke's  Arcadia,  som 
i  Slutningen  af  det  IG.  og  gjennem  hele  det  17.  Aarhundrede  var 
en  overordentlig  yndet  Læsning.  Naar  Leonora  Christina  ikke  selv 
har  kjendt  denne  Bog  —  hvilket  det  ikke  synes,  hun  har  —  maatte 
hun  efter  Titelen  nødvendig  antage  Grevinden  af  Pembroke  for  For- 
fatteren, og  at  Bogen  var  et  Skuespil,  har  hun  da  formodentlig 
paa  Lykke  og  Fromme  gjættet  sig  til. 


94 

meener  ieg,  att  hånd  haffuer  skreflfuen  noget  der  i,  mig 
til  en  Adwarsel,  som  Braten  siden  haffuer  giort  sig  goed 
med.  I  huer  om  alting,  saa  liide  La  Rosche  vskyllig,  oc 
kunde  hånd  bekræflfte  med  sin  Eed,  att  hånd  aldrig  talte 
med  min  Herre  i  siine  Dage,  mindre  corresponderte  med 
hannem.  ^)  In  summa:  eflfter  nogle  Maaneders  vskyllig 
Liidelser  bleff  hånd  giflfuen  løC  oc  sendt  til  Franckriig 
igien.  Den  anden  vnge  Karl  saed  i  Arrest  i  et  Kammers, 
som  er  wed  Borrestuen.  Hånd  blefF  fangen  for  Selskab[s] 
Skyld,  men  intet  beskylt.  I  Førstningen,  diCe  Mennisker 
bleifue  fangne,  war  der  en  stoer  Hwisken  oc  Tisken  imel- 
lem Slosf.  oc  Quinden,  saa  wel  som  imellem  Pær  oc  hen- 
der;  Slosf,  lucte  oc  selffwer  min  Dør.  leg  formerckede 
wel,  att  der  war  noget  paa  Færde,  men  ieg  spurte  om 
intet.  Pær  berettede  omsier  Quinden,  att  ded  war  twende 
Fransoser,  oc  noget  om  Sagen,  dog  icke  saa,  som  ded 
war.  Imod  de  bleffwe  løC  giffne,  sagde  Slosf.:  »Ich  håbe 
zwey  parle  mi  frarifo  gefangen ;  was  die  gethan  haben,  weis 
ich  nicht. «  leg  spurte  hannem  icke  widre  derom ,  men 
hånd  skiæmtede  oc  sagde:  »Nu  kand  ich  fransk  lernen.« 
»Da.wil  Zeit  zu«   (sagde  ieg). 

Vdi  samme  Sejit.  Maanet  døde  Greff  Rantzow;  leflf- 
wede  icke  den  Dag  att  see  ded  Billede  exceqveris,  som 
hånd  saa  wist  haffde  haabt  att  see,  som  den,  der  først 
haflfde  introduceret  den  Maade  aff  Spott  i  ditse  Lande.  -) 


')  I  Randen  er  tilskrevet:  »Lfl  Mche  haffde  ieg  aldrig  seet  fer,  icke 
hellen-  handx  Cninpagiioii,  forend  i  Dovers.  ■ 

^)  Dette  Punktum  er  senere  overstreget,  dg  dets  Indlmld  optaget  i 
Tillæget  til  den  oprindelige  Fortale  til  Skriftet;  seS.  lGog6.5.  Grev 
Rantzov  døde  iøvrigt  ikke  i  September,  men  den  8.  November. 


95 

Den  0.  October  bleff  holded  den  Fæst  med  worri.s  Prin- 
cefie Anna  Sophia  oc  Cur-Prinsen  afF  Saxsen.  ')  Om 
Morgenen,  den  Høytiid  skulle  angaa,  sagde  ieg  til  Quiii- 
den:  »I  Dag  skal  wii  faste  indtil  imod  Afften;«  thi  ieg 
tenkte  nok,  att  de  kom  icke  mig  ihue,  eller  ieg  kunde 
t'aa  nogen  LæfFninger,  førend  de  andre  ware  tracterede,  i 
ded  ringste  til  Middag.  Hun  wille  wiide  Aarsagen,  hwor- 
for  wii  skulle  faste.  Ieg  swarte:  »Ded  skal  I  faa  att  wiide 
i  Afften."  Ieg  laae  oc  tenkte  paa  den  vstadige  Lycke, 
att  ieg,  som  for  28  Aar  siden  - )  haffde  hafft  lige  saa  stoer 
Statz,  som  nu  PrinceCen  hatfde,  laae  nu  fangen  oc  nest 
op  til  den  Wæg,  som  mit  Brude  Sengkammers  haflFde 
wærrit;  tacker  Gud,  att  ieg  mig  ickun  lided  der  offwer 
bekiimrede.  Imod  Middags  Tiider,  der  Trommeter  oc  Her- 
jiucher  loede  sig  høre,  sagde  ieg:  »Nu  gaar  de  offwer 
Platzen  til  den  stoere  Sael  med  Bruden.«  »Huor  wed  I 
ded?«  sagde  Quinden.  »lo,  ieg  wed  ded«,  sagde  ieg; 
»min  Geist  haffwer  sagt,  mig  ded.«  »Hwad  er  ded  for 
en?«  spurte  hun.  »Ded  kand  ieg  icke  sige  Eder«  (swarte 
ieg).  Oc  saa  som  Trommeterne  blæste,  hwer  Gang  ett 
Sæt  Maed  bleff  opborren  oc  Confeclel,  saa  sagde  ieg  ded. 
Oc  førend  der  war  anrettet,    saa  slogis  paa  Herpauckerne. 


M  Festlighederne  i  Anledning  af  Kurprinds  Johan  Georg  af  Sach- 
sens Trolovelse  med  Anna  Sophie,  Frederik  IH. s  ældsle  Datler, 
varede  i  flere  Dage,  men  selve  Trolovelsesceremonien  foregik  ikke, 
som  Forf.  antager,  den  H.,  men  den  10.  Oktober;  jvfr.  Becker, 
Samlinger  2  D.  S. 21.  Fejltagelsen  lader  sig  iøvrigt  saa  meget  lettere 
forklare,  da  Brylluppet,  der  fejredes  .3  Aar  efter  paa  samme  Sted, 
faldt  ind  paa  den  9.  Oktober. 

^)  Her  har  Forf.  regnet  fejl.  Det  var  ikke  28,  men  27  Aar  siden,  at 
hendes  Bryllup  med  Korfits  Ulfeldt  stod.  nemlig  den  9.  Oktober 
1636. 


96 

Naar  saa  der  bleff  anrettet,  som  skeede  vden  for  Køckenet 
i  Platzen,  saa  sagde  ieg  effterliaanden :  »Wii  faar  icke 
Maed  ennu!«  Der  Klocken  gik  til  o  Slet,  sagde  Quin- 
den:  »Nu  kriimper  min  Maffwe  slæt  ind;  naar  skal  wii 
liafFwe  Maed?"  leg  swarte:  »Ded  er  endnu  langt  frem. 
Ded  anded  Sæt  er  icke  vden  for  lit  siiden  opkommen; 
kand  wii  faa  noget  imod  7  Slæt,  da  faar  wii  icke  føre.« 
Ded  skeede,  som  ieg  sagde.  Klocken  11  kom  Slozf.,  vnt- 
skylte  sig,  att  hånd  liaffde  nock  fodret  paa  Madden,  men 
Kockene  haffde  alle  Hænderne  fulle.  Quinden,  s.om  altiid 
meente,  att  ieg  kunde  traalle,  bleff  staedfestet  i  sin  Mee- 
ning  der  om.  ')  Anden  Dagen  bleff  giort  Riddere,  oc  ieg 
icke  alleeneste  sagde,  liwær  Gang  Trometérne  blæste:  »Nu 
bleff  der  giort  en  Ridder«  (thi  ieg  kunde  høre  Herolden 
raabe  vd  aff  Winduet,  men  icke  forstaa,  hwad  hånd  sagde), 
men  endoc,  hwem  der  war  bleffwen  Ridder,  thi  ded  giæt- 
tede  ieg,  efftersom  ieg  wiste,  att  der  ware  de  i  Raaded, 
som  icke  fore  ware  Riddere;-)  oc  eft'tersom  ded  sig  saa 
befant,  saa  troede  Quinden  fuld  oc  fast,  att  ieg  kunde 
traale.  Ieg  formerckede  ded  paa  hender,  efftersom  hun 
offte  giorde  mig  SpørCmaal  om  ded,  ieg  icke  kunde  wiide, 


')  I  Randen  er  tilskrevet:  "Slosf.  fortplte  Quinden  noget  om  Stalzen, 
oc  Pær  sagde  hender  noget,  saa  hender  syntist,  att  ieg  kunde  wide 
noget  eH'ter  forrige  Tiiders  Sfcr/c.«  —  løviigt  synes  denne  Bemæik- 
ninc  ikke  ret  at  rinio  sii;  med,  livad  ovenfor  er  fortalt. 

'^ )  Uen  11.  Oktober  hieve,  foruden  Knri)rind.>en  selv,  Folgende  slagne 
til  Riddere:  LJIr.  Fr.  Gyldenløve,  Hans  Schack,  Peder 
Reedtz,  .loli.  Clirist.  v.  Kørbitz,  Claus  v.  Ahlefeldt  og 
Statholder  Fr.  v.  .Milcfrldt,  se  Hiorn.  Nye  Saml.  over  Ridderne 
af  Kk'phant-  og  Daiinebrou-Ordcnen  S.  4  og  Recker,  Snmlingei 
2  D.  S.  21  Anni. 


97 

hworpaa  ieg  stønnem  gaff  Swar  aff  en  dobbelt  Meening; 
tenkte ,  att  maaskee  den  Fryct ,  hun  haffde ,  att  ieg  kunde 
wiide,  hwad  som  skeede,  kunde  forhindre,  att  hun  icke 
satte  Løgn  sammen  om  mig.  Hun  tiskede  oc  icke  nær 
saa  meget  siden  med  SloCfogden.  Hun  fortelte  adskilligt 
om  en,  luin  holte  for  en  Traaldquinde,  som  dog  icke  be- 
stoed  i  anded  end  vdi  Wiidenskab  att  læge  Fransoser  oc 
skille  Hoerer  wed  derris  Foster  oc  difilige  Vtilbørligheder. 
Med  samme  Quinde  haffde  hun  meget  omgaaet. 

Nogen  Tiid  effter  Cur-Prinzens  BortreiCe  bleff  der 
tenckt  paa  att  henrætte  et  Træ-Billede,  oc  bleff  om  For- 
middagen mit  vderste  Kammers  opluct,  feyet,  giort  reent 
oc  strød  Sand.')  Der  til  Middag  bleff  opluct,  oc  Quin- 
den  haffde  wærret  i  Trappen  oc  talt  med  Kudsken ,  kom 
hun  ind,  gik  til  Sengen  til  mig,  stillede  sig  som  forba- 
set  oc  sagde  med  en  Hast:  »O  lesus.  Frue!  der  kommer 
de  med  Eders  Mand  I«  Den  Tiiding  forskræckede  mig, 
hwilcket  hun  læt  formerckede;  thi  i  ded  hun  sagde  ded, 
da  reiste  ieg  mig  i  Sengen  oc  racte  min  høyre  Arm  oc 
Haand  vd  oc  mæctede  icke  att  tage  den  strax  til  mig 
igien.  Ded  haffwer  maaskee  fortrød  hender  i  ded  samme, 
thi  ieg  bleff  saa  siddendis  oc  talte  icke  et  Ord,  huorfor  hun 
sagde:  »Min  hierte  Frue,  ded  er  Eders  Mands  Affwiili- 
ning.«  Derpaa  sagde  ieg:  »Gud  straffe  f^derl«  Hun  gaff 
mig  aff  en  ond  Mund,  meente,  ieg  haffde  fortient  Straff 
oc  icke  hun,  brugte  mange  vnyttige  Ord.     Ieg  tav  gandske 

'i  1  Randen  er  tilføjet:  -Dronningen  wille,  att  ded  Træ  Billede  skulle 
føris  op  vdi  ded  vderste  Kammers  oc  stillis  saaledis  for  Døren,  att 
ded  kunde  falde  ind  til  mig,  naar  som  min  inderste  Dør  bleff  op- 
luct; men  Kongen  tville  ded  ingenlunde.- 

7 


98 

stille,  thi  ieg  war  da  den  swageste  oc  wiste  icke,  hwilket 
hwilket  war.  Om  Efftermiddagen  hørte  ieg  en  stoer  Mur- 
melen  aff  Folk  paa  den  inderste  Slotzplatz,  da  bleff  Bil- 
leded  ført  paa  en  Skuuff-Karre  ofFwer  Gaden  aff  Bodelen 
oc  indsat  i  Taarnet  needen  vnder  mit  Fengsel.  Om  Mor- 
genen imod  9  Slæt^)  bleff  Billeded  aff  Bødelen  iammer- 
ligen  medhandlet,  gaff  dog  ingen  Lyd  fra  sig.  Til  Mid- 
dags Maaltiid  fortelte  Slosf.  Quinden ,  hworledis  Bødelen 
haft'de  hugget  Hoffweded  aff  ded  Billede,  haft'de  parteret 
Kroppen  vdi  4  Deele,  hwilcke  siden  bleffue  lagde  paa  tiire 
Hiull  oc  sat  paa  Gaallen,  oc  Hoffweded  vdhengt  aff  Raad- 
huuset.  Slosf.  stoed  i  ded  anded  Kammers,  raabte  den 
Fortælling  høyt  vd,  paa  ded  ieg  skulle  hore  ded,  repeterte 
ded  trende  Gange.  Ieg  laae  oc  tenkte  mig  om,  hwad  ieg 
skulle  giøre;  ieg  kunde  icke  lade  mig  merke  med,  att  ieg 
icke  dert  actede  ded,  thi  da  maaskee  der  bleff  noget  an- 
ded optenkt-,  som  kunde  bedrøffwe  mig,  oc  i  en  Hast 
kunde  ieg  icke  hitte  paa  anded  end  att  sige  til  Quinden 
med  en  Søe[rg]moedighed :  »O,  hwilcken  Spott!  Taler  med 
Slosf.  oc  beder  hannem  bede  Kongen,  att  ded,  som  er 
opsat,  maatte  tagis  need  igien  oc  icke  bliffwe  siddendis!« 
Quinden  gik  vd  oc  talte  sacte  til  Slosf.,  men  hånd  swarte 
høyt  oc  sagde:  »la  wol,  her  vnter?  Dar  sollen  mehr  her 
auff,  ia  mehr,  mehr  herauffl«  sagde  saa  ett  gott  Tag  de 
samme  Ord.  Ieg  laae  saa  stille  hen,  talte  intet,  slog  mig 
[hen?]    med  miine   egne  Tancker.      Snart  trøstede  ieg  mig 

')  Exekntioiien  paa  IJUcldts  Billede  foretoges  den  1,'].  November,  se 
Paiis  2,  ^iH  og  .1.  l$irc herods  Dagliocer.  ved  Moilipch,  S.  08: 
jvl'r.  Løvenskjold,  Fltoi retninger  om  den  kongcl.  Livgarde  til 
Fods  S.  24. 


99 

oc  haabte,  att  ded,  som  war  skeed  wed  Billeded,  war  et 
Tegn ,  att  de  icke  kunde  faa  Manden ;  saa  tog  Frycten 
igien  sit  Stæd.  Spotten  actede  ieg  intet,  thi  der  war  alt 
for  mange  Exempler  aff  stoere  Herrer  i  Frankriig,  hwis 
Billeder  oc  Contrafeier  aff  Bødelen  ware  forbrente,  som 
siden  igien  komme  til  stoer  Ære.  Der  til  Aflftens  Maal- 
tiid  bleff  opluct,  war  der  en  Hwisken  med  Slotsf .  oc  Quin- 
den.  Der  bleff  oc  send  en  Lacquei ,  som  stoed  vden  for 
den  vderste  Dør,  som  loed  kalde  Slosf.  vd  til  sig  (min 
Seng  staar  Hige  for  Dørene,  saa  naar  alle  tre  Dore  erre 
oplucte,  saa  kand  ieg  see  til  Trappe  Døren,  som  er  den 
fiærde  Dør).  Hwad  Quinden  kand  haffwe  berettet  Slosf., 
kand  ieg  icke  wiide,  thi  ieg  haffde  den  Dag  icke  talt  et 
Ord  anded  end  begiært  att  fly  mig,  hwis  ieg  behøfifwede; 
sagde  oc  intet  widre  end  ded  samme  i  mange  Dage  der 
effter,  saa  Slosf.  bleff  kee  aff  att  spørge  Quinden  meere 
ad,  thi  hun  haffde  intet  att  sige  hannem  om  mig,  oc  hun 
laae  hannem  siden  stetze  paa  med  Begiæring  att  komme 
vd :  hun  kunde  icke  saa  leflFwe  sit  Liiflf.  Men  som  hun  fik 
ingen  anden  Trøst  aff  hannem,  end  att  hånd  soer  hender 
til,  att  hun  aldrig  kom  vd,  saa  lenge  hun  leffte,  saa  giorde 
hun  i  nogle  Dage  icke  anded  end  græd  da  oc  da;  oc  som 
ieg  icke  wille  spørge  hender  ad,  hworfor  hun  græd,  saa 
gik  hun  en  Dag  til  min  Seng  grædendis  oc  sagde:  »leg 
er  et  elendigt  Menniske!«  Ieg  spurte  hender,  hworfor? 
hwad  hender  skade?  »Mig  skader  nok«  (swarte  hun). 
»Ieg  haffwer  werret  saa  gall  oc  laded  mig  lucke  inde  for 
Penge,  oc  nu  er  I  wree  paa  mig  oc  wil  icke  tale  med 
mig...  Ieg  sagde:  »Hwad  skal  ieg  sige?  I  wille  maaskee 
hatfwe  noget  att  hwiske  igien  til  Slosf. «     Saa  begynte  hun 


100 

att  forbande  sig,  den  Dag  hun  sagde  Slosf.  et  Ord,  hwad 
ieg  sagde,  elkr  hwad  ieg  tog  mig  til,  wille  ieg  ickun  troe 
hender  oc  tale  med  hender;  »hworfor  skulle  hun  wære  mig 
vtroe?  ^ai  skulle  dog  wære  sammen,  saa  lenge  wii  lefFte;« 
med  mange  bewæglige  Ord,  att  ieg  icke  wille  wære  wree; 
ieg  haffde  Aarsag  dertil ;  her  eflfter  skulle  hun  aldrig 
giffwe  Aarsag,  att  ieg  skulle  bliffwe  wree,  thi  hun  skulle 
wære  mig  troe.  Ieg  tenkte:  Du  skalt  intet  faa  meere 
att  wiide,  end  behoff  giøris.  Ieg  loed  hender  der  effter 
snacke  for  mig  oc  fortelle  sit  Liiff  oc  Leffnet,  hwad  som 
stønnem  pafierer  hoes  Bonden.  Hun  haffde  wærret  twende 
Gange  gifft  med  HuuCmænd  oc  siden  effter  sidste  Encke- 
sæde  tient  Holger  Winds  Frue  ')  for  Waa[g]kone,  saa 
hender  fattedis  intet  for  Snak.  Hun  haft'de  hafft  et  Barn 
med  henders  første  Mand,  som  icke  bleft'  gammelt,  oc 
skulle  ieg  wel  kunde  haffwe  fattet  en  Mifitancke  til  hender 
aff  henders  egen  Ord,  att  hun  maaskee  haffde  hiolpen  til 
att  forkorte  ded  Barns  Dage;  thi  ded  kom  saa  paa  Tale 
engang  om  Encker,  som  giffter  sig  igien;  da  sagde  hun 
iblant  anded:  »Den,  der  wil  giffte  sig  andengang,  maa  icke 
haffwe  Børn,  tlii  saa  forligis  aldrig  Manden  med  Quinden«. 
Ieg  haffde  meget  der  imod  at  sige,  oc  der  iblant  ded, 
att  ieg  spurte,  hwad  en  Quinde  skulle  giore  dertil,  som 
haffde  et  Barn  med  sin  første  Mand.  Hun  swarte  med  en 
Hast:  »Legge  Puden  paa  Hoffwedet!«  Ded  kunde  ieg 
icke  kiende  for  gott,  men  for  stoer  Synd,  lagde  ded  wit- 
lyft'tig  vd.  »Hwad  Synd«  (sagde  liun),  »om  Barnet  altiid 
war  sygt,  oc  Manden  bleff  kranteworn  derfor?«    Ieg  swarte 


')  Margrete    Gjedde,    en  Datler  af  Rigeiis  Admiral    Ove  Gjedde 
(d.  1660). 


101 

der  til,  som  ded  sig  burte,  oc  hun  bleff  icke  wel  til  Fritz. 
Den  Tale  lagde  ingen  goed  Grundwold  hoes  mig  om  hen- 
ders  vdloffwede  Troeskab. 

Quinden  lawerte  saa,  forte  mig  fremdelis  Budskab 
ind  fra  Kusken,  hwad  nyt  der  paCerte,  Maren  Bloks 
sendte  wed  hannem  en  Bonnebog,  oc  ded  himmelig,  thi 
ieg  maatte  slet  ingen  Bøger  liaffVe,  icke  Syenaal  eller 
Knappenaal,  derpaa  haffde  Quinden  giort  Eed  for  Slosf. 
efFter  Dronningens  Befaling.  Ded  Aar  gleed  saa  hen.  Nyt 
Aars  Dag  ynskede  Quinden  mig  ett  glædeligt  Aar.  leg  1664. 
tackede  hender  oc  sagde:  »Ded  kand  Gud  giøre«.  »la« 
(sagde  hun),  »om  hånd  wil.«  »Wil  hånd  icke«  (swarte 
ieg),  »saa  skeer  ded  oc  icke,  oc  saa  giffwer  hånd  mig  oc 
Taalmodighed  att  bære  mit  tunge  Kaars.«  »Ded  er  dog 
tungt«  (sagde  hun)  »for  mig;  hwad  skulle  ded  icke  wære 
for  Eder!  Maatte  ded  enda  bliffwe  derwed  oc  icke  bliffwe 
wærre  for  Eder!«  Mig  syntist,  att  ded  kunde  icke  bliffwe 
wærre  for  mig,  men  bædre;  thi  Døden,  paa  hwad  Maade 
den  kom  mig,  den  giorde  Ende  paa  min  Elendighed.  »la« 
(sagde  hun),  »ded  er  icke  lige  gott,  hwordant  man  doer.« 
»Ded  er  wist  nok,«  swarte  ieg;  »den  eene  doer  i  For- 
tuiffwelse,  den  anden  med  et  frit  Moed.«  Slosf.  sagde 
icke  et  Ord  til  mig  den  Dag.  Quindens  Samtale  med 
Kudsken  war  lang ;  vden  Twiffl  har  hun  fortelt  ham  worris 
Samtale. 

Vdi  Marti  Maanet   kom  Slosf.  ind   oc    giorde  sig  heel  1664 
mild,    sagde    iblant    anded:    »Nu   seyd   Ihr   Wittib,')    nu 


')  Korlits  Ulfeldt  dode  uden  Tvivl  den  20.  Februar  1664,  se  Paus 
2,  317 — 21.      Riatiiinok   hedder    det    i   et  Brev  fra  Sonnen  Chri- 


102 

kont  Eir  wol  sagen  alle  Saclien  Beschaffenbeit.«  (leg 
swarte  med  et  SpørCmaal):  »Konnen  Wittiben  alle  Sacben 
BescbafFenbeit  sagen?«  Hånd  smeel  oc  sagde:  »Ich  meine 
es  nicbt  so;  icb  meine  diese  Verråtberei ! «  (leg  swarte): 
»Ibr  kondt  andre  darnacb  fragen,  die  es  wiCen;  icb  weis 
von  keine  Verrabterei ! «  Oc  som  bannem  syntist,  att  ieg 
icke  troede,  min  Mand  war  død,  tog  band  en  Advis  frem 
oc  loed  mig  den  læCe,  maaskee  meest  fordi  min  Mand 
stoed  ille  der  i  antegnet.  leg  sagde  intet  meget  dertil 
anded  end:  »Die  Avisen  Scbreibers  sagen  nicbt  allezeit 
die  Warbeit.  ((  Ded  maatte  band  tage  saa,  som  band  wille. 
leg  laae  saa  ben  i  Haabet,  att  ded  saa  war,  att  min  Herre 
wed  Døden  war  siine  Fiinder  vntgaaet,  oc  tenckte  wed 
mig  selff  med  største  Forundring,  att  ieg  skulle  left'we  den 
Dag  att  ynske  min  Herre  døe;  fait  atter  igien  vdi  be- 
drøffwede  Tancker  oc  gad  intet  talt.  Quinden  meente,  att 
ieg  war  bedrøflFwet,    att  min  Herre  war  døe,  trøstede  mig. 


stian  U.  til  Sperling,  dateret  den  8.  Marts  (Afskrift  i  Ny  ligl. 
Siuiiliic.  2141  1),  4:tol,  at  han  er  dod  den  27.  Feliniar  iii\ke,  som 
det  i  den  danske  Oversættelse  hos  Wolff,  Journ.  for  Politik  1816 
1,  134 — 37  siges,  den  26.).  Men  da  den  ene  af  de  hos  Paus  a. 
St.  aftrykte  Beretninger  om  hans  Død  er  dateret  den  23.  Februar, 
medens  den  anden  grunder  sig  paa  Breve  fra  den  24-,  maa  Søn- 
nens Angivelse^  selvfølgelig  være  urigtig.  lovrigt  lader  hans  Fejl- 
tagelse sig  ret  vel  forklare,  navnlig  naar  man  lægger  Mærke  til, 
at  den  20.  og  den  27.  Februar  falde  paa  en  og  samme  Dag  i 
Ugen,  nemlig  paa  en  Løverdns.  Thi  baade  Christian  Ulfeldt  og 
hans  Sødskende  havde  i  den  Tid,  Dødsfaldet  foregik,  fjernet  sig 
fra  Basel,  hvor  Faderen  opholdt  sig,  og  hvorfra  han  gik  ombord  i 
den  Baad,  som  blev  hans  Dndsleje,  og  det  kan  da  let  tænkes,  at 
Kfterrctningen ,  da  Borneno  senere  kom  til  Byen,  er  bleven  dem 
forebragt  saaledes,  at  de  have  kunnet  forve.\le  f.  Ex.  den  næstfore- 
gaaende  Løverdag  meyl  den  Løverdag,  som  gik  forud  for  denne. 


103 

oc  ded  heel  tornufftig,  men  offwer  henders  Trøst  forøgede 
sig  forbigangene  Tiiders  Iliuekommelse,  saa  ieg  kunde  lenge 
der  eflfter  icke  komme  til  att  stille  Sinded  i  Roelighed. 
Eders  Tilstand,  miine  hierte  kiere  Børn,  bekiimrede  mig. 
I  haft'de  mist  Eders  Fader,  med  hannem  Formue  oc  Raad; 
ieg  er  fangen  oc  elendig,  kand  intet  hielpe  Eder,  liwer- 
cken  med  Raad  eller  Daad;  I  erre  landHyctige  oc  i  ded 
fremmede.  For  miine  Sønner,  de  tre  ældste,  sørgede  ieg 
icke  saa  meget  som  for  miine  Døttre  oc  yngste  Søn.') 
Ieg  saed  heele  Nætter  offwerende  i  min  Seng,  thi  ieg 
kunde  icke  soffwe,  oc  naar  ieg  haifwer  Hoffwet  Piine,  saa 
kand  ieg  icke  ligge  need  i  Puden  med  mit  Hoffwet.  Ieg 
bad  Gud  inderligen  om.  en  naadig  ForløCnins-  Ded  haft'- 
wer  icke  behaget  Gud,  men  hånd  jiaff"  mig  Taalmodighed 
att  bære  mit  tunge  KaarC. 

Mit  Kaarfi  war  mig  saa  meget  dili  tyngere  i  ded  første, 
efftersom  saa  høyligen  war  forbøden  icke  att  tilstæde  mig 
hwercken  KniiflF,  Sax,  Traa  eller  noget,  ieg  kunde  for- 
driffwe  Tiiden  med.  Omsider,  der  Sinded  kom  lit  i  Roe- 
lighed, tenckte  ieg  paa  noget  att  tage  mig  til,  oc  som  ieg 
haffde  en  Syenaal,    som    melded    er,    saa   løste   ieg  miine 


')  Korfits  Ulleldt  havde  12  Børn  med  Leonora  Christina.  Af  disse 
vare  dog  kun  føisende  i  Live  ved  Faderens  Uod:  Anne  Ca- 
thrine, Christian,  Ludvig.  Korfits,  Ellen  Christine, 
Leonora  Sophie  og  Leo.  Den  Sidste,  som  var  det  yngste  af 
alle  Børnene  (f.  22  Marts  1651,  d.  11.  April  1716',  gik  efter  at 
være  bleven  voxen  i  esterrigsk  Tjeneste  og  steg  hurtigt  fra  den 
ene  Ærespost  til  den  anden  Han  blev  efterhaanden  General- 
Feltmarskal,  Vicekonge  i  Katalonien  og  Gehejmeraad.  Han  var  det 
eneste  af  alle  Korf.  Ulfeldts  Born,  som  forplantede  Navnet,  og  fra 
ham  er  det.  at  Ejeren  af  nærværende  Haandskrift,  Grev  J  Wald- 
stein,  nedstammer. 


104 

Baand  op  i  min  Nattrøye,  som  ware  breede  liiffarwe  Tafftis 
Baand.  Ded  Silke  syde  ieg  med  paa  ded  Stycke  Kluud, 
ieu;  haffde,  adskillige  Blomster  med  smaa  Stino;.  Der  ded 
haffde  Ende,  drog  ieg  Traaer  vd  aff  miine  Lagen,  twant 
dem  oc  syde  der  med.  Imod  ded  haffde  Ende,  sagde 
Quinden  en  Dag:  »Hwad  w il  1  nu  faa  att  giore,  naar  dette 
slipper?«  Ieg  swarte:  »O,  ieg  faar  nok  noget  att  giore; 
skulle  end  Raffnene  fore  mig  ded  til,  saa  faar  ieg  ded.« 
Der  paa  spurte  hun  mig,  om  ieg  kunde  giøre  noget  med 
en  brøt  Træskee.  Ieg  swarte:  »Maaskee  wed  I  en?«  Der 
hun  haffde  leet  et  Tag,  tog  hun  en  frem,  som  Bladded  war 
halff  aff.  »Den«  (sagde  ieg)  »kunde  ieg  wel  giøre  noget 
aff,  haffde  ieg  Reedskab  att  giøre  med.  Kunde  I  offwer- 
tale  Slosf.  eller  Pær  Kudsk  att  laane  mig  enKniiff"?«  »Ieg 
wil  wel  bede  dem  derom«  (sagde  hun),  »men  ieg  wed 
nok,  ded  skeer  icke.«  Att  hun  sagde  noget  derom  til 
Slosf.,  kunde  ieg  fornemme  paa  hånds  Swar,  thi  hånd 
swarte  høyt:  »Sie  hat  kein  Mefier  notig;  ich  wil  das  Efien 
fiir  ihr  schneiden.  Sie  kondte  leichte  sich  Schaden  damit 
tlmn.«  ')  Hwad  hun  sagde  til  Kudsken,  wed  ieg  icke  (ded 
wed  ieg,  att  hun  saae  icke  gierne,  att  ieg  hk  Kniff,  thi 
hun  war  ræd  for  mig ,  som  leg  siden  fik  att  wiide). 
Quinden  bragte  ded  Swar  fra  Kudsken,  att  hånd  for  sit 
Liiff  ey  torde.  Ieg  sagde:  »Kunde  ieg  faa  et  Stycke  Glas, 
saa  wille  ieg  see,    hwad  ieg  kunde  giøre  wed  ded  Stycke 


';  I  Randen  er  tilføjet :  >Der  ieg  engang  loed  begiere  ajj' Slusf.  en  Sax 
for  alt  skiære  miine  Neile  aff  med,  sirarte  hånd  oc  lioijt  ded:  « Was, 
was?  Die  Ncigels  soUen  ihr  uaxsen  als  Adlers  Klawen,  vnd  die  Hahr 
als  Adlers  Feder n!"  Hwad  ieg  tenckle,  wed  ieg  wel,  om  ieg  haffde 
Klocr  oc   Winger." 


105 

Skee  Skafft,  mig  til  Nytte;  bad  hender  leede  i  en  Kraag, 
som  er  vden  for  ded  vderste  Rom,  der  all  Skarnet  bleflf 
henkast,  hwilcket  hun  oc  giorde,  f'ant  icke  alleeneste  Sty- 
cker  Glas,  men  endoc  et  Stycke  aff  et  Tin  Laag,  som 
haffde  sit  paa  et  KruuC.  Med  Glasset  giorde  leg  aff  Skee- 
stumpen en  Pind  med  toe  Tacker,  som  ieg  giorde  Baand 
paa,  oc  endnu  er  i  Brug  (Silcket  til  Baandene  tog  ieg  afF 
min  Nattrøye  neden  om.)  Ded  Stycke  aff  Tin-Laaget 
bøvede  ieg  saaledis  tilsammen,  att  ded  siden  tiente  mig 
til  Blækhorn.  Ded  er  oc  end  nu  i  min  (iiemme.  Til  et 
Troeskabs  Tegn  bar  Quinden  mig  samme  Tiid  en  stoer 
Knappenaal,  hwilcken  war  mig  et  gott  Reedskab  til  att 
giøre  Begyndelsen  aff  Skillerommet  med  imellem  Tackerne 
oc  skaffwe  ded  siden  med  GlaGet.  Hun  spurte  mig,  om 
ieg  icke  kunde  hitte  paa  noget  att  leege  med,  Tiiden  bleff 
hender  saa  lang.  Ieg  sagde:  »Giffuer  Pær  goede  Ord, 
saa  flyer  hånd  Eder  wel  noget  Hør  for  Penge  oc  en  Haand- 
Teen.«  »O  hwad!«  swarte  hun,  »skulle  ieg  nu  spinde? 
Giff  Fanden  spinde!  For  hwem  skulle  ieg  spinde?«  Ieg 
sagde:  »For  att  fordriffwe  Tiiden.  Ieg  wille  wel  spinne, 
om  ieg  haffde  noget  att  giøre  med.«  »Ded  maa  I  icke, 
min  hierte  Frue«  (sagde  hun);  »ieg  woffwer  mig  yderlig- 
nok  med  ded,  ieg  flyr  Eder«.  »Wil  I  haftVe  noget  at 
leege  med«  (sagde  ieg),  »saa  skaffer  Eder  nogle  Nødder, 
saa  wil  wii  leege  med  dem.«  Ded  giorde  hun,  oc  wii 
leegte  med  dem  som  sraaa  Børn.  Ieg  tog  oc  tree  aff 
Nødderne  oc  giorde  Tærninger  aff  dem,  satte  paa  hwær 
toe  Slags  Tal,  oc  leegte  wii  oc  med  dem.  Oc  paa  ded 
den   O   kunde   kiendis,    som    ieg    giorde    med    den    stoere 


106 

Knappenaal, ')  bad  ieg  hender  fly  mig  et  Stycke  Kriide, 
som  hun  oc  giorde,  oc  ieg  gnee  Kriide  der  i.  Bemelte 
Tærninger  kom  bort,  ieg  wed  icke  hwordant ;  ieg  er  i  Mee- 
ning,  att  Kudsken  fick  dem,  maaskee  den  Gang  hånd 
hiurte  Ilender  aff  de  ofFwerbleftVene  LyU  oc  Suckeret.  Thi 
hånd  kom  en  Middag  saa  hæCb[ljæsende  til  li  ender  oc 
sagde,  att  hun  skulle  flye  hannem  Lyfiene,  Suckeret,  band 
haiFde  baarren  hender  fra  Maren  Bloks,  oc  liwad  hun 
hafFde,  som  icke  maatte  sees,  thi«  der  skulle  randsagis  i 
■svort  Quarter.  Hun  løb  vd  dermed  vnder  Forklædet  oc 
sagde  mig  intet  derom,  førend  Døren  war  luet.  Ieg  giæmte, 
ded  bæste  ieg  kunde,  paa  mig  min  Pind,  mit  Silcke  oc 
den  syde  Klud  med  Synaal  oc  Knappenaal.  Der  bleff 
ingen  Huuflsøgning  aff,  oc  war  ickun  Kudskens  Putzeri  for 
att  faa  de  offwerbleffne  Lyfi  fra  hender,  for  hwilcke  hun 
tit  nok  siden  bandede  hannem,  saa  wel  som  for  Suckeret. 
Ieg  war  stetze  i  Arbeed,  saa  lenge  ieg  hafFde  Silcke 
aff  Nattrøye  oc  Strømper ,  knøttede  offwer  den  stoere 
Knappenaal,  paa  ded  att  ded  kunde  ware  lenge.  Aff  ded 
Arbeed  er  endnu  i  min  Wærre  oc  Knippelstockene,  ieg 
mig  giorde  aff'  Pinde.  Med  PoCer,  fylt  med  Sand,  dermed 
slog  ieg  Snorer,  hworaff  ieg  giorde  mig  et  Bindt  (som  er 
opslit),  thi  ieg  maatte  icke  faa  et  Snørliiff,  ihwor  offte  ieg 
loed  bede  derom;  Aarsagen,  hworfor,  er  mig  endnu  v-be- 


1  Randen  er  Ullojel:  »leg  tog  miine  Neiler  aff  med  Synaalen,  som 
ieg  ritzede  dennem  med  saa  lenge,  indtil  de  kom  aff.  Den  Neil  paa 
den  liden  Finger  paa  min  høyre  Haand  loed  ieg  woxe  for  att  see, 
huor  lang  den  kunde  hlif]we;  men  ieg  støtte  den  v-foncarendis  aff 
oc  hafjwer  den  endnu. <■ 


107 

wist.  Med  ded  Stycke  Kriide  fordrett'  ieg  oc  offte  Tiiden, 
malede  dermed  jiaa  et  Stycke  Bret  oc  paa  Borded,  toede 
ded  afF  igien,  giorde  Riim  oc  dictede  Psalmer.  Di-n  forste 
war  denne,  hwilcken  ieg  dog  liaffde  dictet,  lenge  forend 
ieg  bekom  Kriide.  Ieg  sang  den  aldrig,  men  læste  den 
for  mig  selff. 

*  En  Morgen  Diet  paa  den  Thone : 

leg  \\\i  din  Piii/i  vdsynge  etc. 

1. 

Min  Tunge  skal  med  Stemme 
Forkvnde  Siælens  Aet, 
Som  ey  i  Dag  wil  glæmme 
Att  priiCe  Guds  Almact 
Oc  tacke  Skab'ren  bliid, 
Som  siine  Wæctre  sændte. 
Mit  Leye  de  omspændte, 
Mig  woctede  med  Fliid. 

2. 

Med  Sorrig  ieg  mig  lagde, 
AfF  Graad  war  salt  min  Mund, 
leg  til  mig  selfFwer  sagde: 
Du  seer  ey  Morgenstund! 
Men  Herrens  Goedheds-Krafft 
Befalte  Søffnen  sode 
Min  tørre  Hiærne  bløde 
Oc  queege  med  sin  Safft. 


108 


Tak,  lesu,  Liiffsens  Fyrste! 
leg  Sengen  slippe  kand, 
Med  Waaben  mig  vdryste 
At  striide  som  en  Mand 
Moed  Satan,  Synd  oc  Død, 
Moed  eget  Kiød  oc  Wille 
Oc  alt,  mig  wil  adskille 
Fra  dig  i  denne  Nød. 

4. 

Hielp,  Hielper !  Hielp  mig.  Herre ! 

Mit  Kaarfi  er  afi"  din  Haand. 

Wilt  tyngsten  Ende  bære 

Oc  lindre  hwaUen  Baand? 

leg  ellers  wifielig 

Der  vnder  maa  ibrtwiffle, 

Thi  diine  Skud  oc  Piile 

De  sticker  hart  i  mig. 

5. 

Din  Naade  wilt  vdøfie 
Oc  rundelig  betee, 
Moed  miine  faderløfie 
Din  Mifigund  lade  see? 
Wær'  derris  Fader  mild, 
I  Nøden  ey  forglæmme, 
Hoes  fræmmede  forfræmme 
Moed  derris  Fiinders  Wild? 


109 

6. 

leg  arme  StøfF  oc  Aske 
Endnu  et  beder  dig: 
Mig  icke  att  forraske, 
Henrycke  plutzelig; 
Men  lade  mig  min  Aand 
Med  fuld  FornufFt  oc  stille, 
Med  gott  Taal  oc  goed  Wille 
Befale  i  din  Haand. 

Paa  tydsk  dictede   ieg   efFterfølgende  WiiCe,    hwilcken 
ieg  ofFte  sang,  effter  som  hun  icke  forstoed  tydsk. 

Ein  Liedlein  —  nogenledis  —  auflf  die  Melodei  als  das  Lied : 
Was  ist  doch  aufl'  diese  Well.  Das  nichl  felt?  etc. 

1. 

Sprich  Vernunfft  zu  nieine  Seel : 

Dich  nicht  queel, 
BeCer  Leben  dich  erwehl! 
Es  ist  doch  nicht  zu  erlangen. 

Das  fiirbey 

Wieder  sey, 
Wie  man's  thut  anfangen. 

2. 

"Warumb  dan  bekiimmerst  dich 

Engstiglich, 
ZeufFsest  immer,  bist  trawrich? 
Du  kandst  es  mit  vielen  Sorgen 


110 

Endren  niclit. 
Das  geschicht, 
Was  geschehn  sol  morgen. 

3. 

Hab'n  verlohren  Haab  vnd  Gulit 

Zwar  weh  thut, 
Schopfe  wieder  ein  frisch  Mulit ! 
Es  war  vberfliiCig  krohtig, 

Die  Natur 

Hat  doch  nur 
Weinig  davon  notig. 

4. 

Ist  der  Leib  getangen  hir, 

Glaube  mir, 
Es  g'ring  scliåtzen  steht  bev  dir. 
Du  bist  frey  vnd  vngebunden, 

Keine  Hafft 

Hat   die  Krafft 
Dich  zu  konnen  wunden. 

5. 

gleiche 

Endlich  ist  es       ,  viel, 

eben 

Wan  dein  Spiel 
Hat  erreichet  seinen  Ziel, 
Vnd  du  muC  vom  Leibe  scheiden; 

Es  geschicht 

Oder  nicht 
Auff  Stroh  oder  Seiden. 


111 


0. 


Wol  dan,  trisk  auff,  meine  Seel ! 

Dich  niclit  <|ueel, 
Das  nichts  deine  Ruhe  fehl! 
Gott  in  Noth  dich  nicht  last  stecken, 

Er  weis  wol, 

Wan's  sein  sol, 
ITiiltfe  7A\  erwecken. 

leg  fordretf  saa  Skiæls  min  Tiid  i  Roelighed,  indtil 
Doctor  Otto  Sperlitu/  blefF  ført  tangen  her  ind  i  Taarnet,') 
hwis  Fengsel  er  neden  vnder  den  Mørcke  Kircke.  Hånds 
SkiætFne  er  beklagelig.  Der  hånd  bleff  ført  i  Taarnet, 
war  hånd  spænt  i  lernlencker  om  Hænder  oc  Fødder. 
Slotst'.,  snm  icke  war  i  forrige  Tiider  hånds  Wen,  glæde 
sig  saa  hiertelig  ofFwer  Docterns  Vlycke,  oc  att  hånd  war 
fallen  i  hånds  Hænder,    saa    hånd   giorde  intet  anded  den 


')  Sperling,  som  siden  Foraaret  1654  havde  taget  Ophold  i  Ham- 
borg, og  som  lige  til  det  Sidste  havde  været  Korlils  Ulfeldt  en  tro- 
fast Ven,  blev  i  April  1664  anholdt  af  en  Oberstiieiitenant  i  dansk 
Tjeneste,  Hagedorn,  og  ført  til  Kjobenhavn,  hvor  han  blev  ind- 
sat i  Hlaataarn.  Den  nærmeste  Anledning  til  hans  Anholdelse 
var ,  at  en  i  flere  Henseender  kompromitterende  Korrespondance 
mellem  ham  og  Ulfeldt  samt  dennes  ældste  Datler  Anne  Ca- 
thrine var  faldet  i  Hænderne  paa  den  spanske  Regering  i  Ne- 
derlandene, som  igjen  overlod  den  til  Hannibal  Sehested, 
da  denne  paa  sin  Hjemrejse  fra  Paris  drog  igjennem  Landet.  Se 
herom  samt  om  de  Forhor,  Sperling  niiderkastedes  i  Fængslet, 
det  Uddrag  af  hans  Selvbiografi,  som  er  trykt  i  Suhm  s  Nye 
Saml.  til  den  danske  Hist.  3,  197—266;  jvfr.  Paus  -2,  97—102; 
Nye  danske  Magazin  3,  30—36  samt  Wolff,  Journ.  for  Politik 
1815,  4.  270-80  og  1816,  1,  121—34,  hvor  nogle  af  Korfits  Ul- 
feldts og  Datterens  Breve  til  Sperling  ere  trykte  i  Oversættelse. 


112 

Aflften  en[d]  nynnede  oc  sang;  sagde  til  Quinden:  »Meine 
Kårne,  wolt  Ihr  dantzen?  Ich  wil  singen.o  Hånd  loed 
Doctern  ligge  i  siine  lem  den  Nat.  Saasom  wii  aff  Fol- 
ckis  Murmelen  oc  Tillaab,  saa  oc  afF  et  Fengsels  Til- 
luckelse,  som  war  neden  vnder  mit  (huor  der  lagdis  lern- 
riigler  for  Døren),  wel  kunde  fornemme,  att  dér  war  en 
Fange  indkommen,  i)  Den  Glæde,  ieg  fornam  paa  Slosf., 
gaff  mig  en  Fryct,  saa  wel  som  att  hånd  selffwer  icke  al- 
leeneste lucte  min  Dør  op  oc  til,  men  hånd  forhindrede 
Quinden  att  gaa  i  Trappen,  lænede  sig  wed  den  vderste 
Dør  aff  mit  Fengsel.  Kudsken  stoed  bag  Slosf.,  giorde 
mange  Tegn;  men  som  Slosf.  dreyede  sig  saa  tit  hid  oc 
did,  saa  kunde  ieg  icke  see  ret  hånds  Postur.  Om  anden 
Dagen  wed  8  Slet  hørte  ieg  de  lern  Rigler  oc  Døren  der 
neden  [vnder]  gaa  op,  kunde  oc  høre,  att  ded  inderste 
Fengsel  bleff  opluct  (da  bleff  Doctern  fort  vd  til  Forhør). 
Quinden  sagde:  »Der  maa  wist  sidde  en  Fange;  hwem 
kand  ded  wel  wære?"  Ieg  swarte:  »Ded  synnis  wel  saa, 
att  der  er  en  Fange  indkommen,  effterdi  Slosf.  er  saa 
glad.  I  faar  ded  wel  att  wiide  afF  Pær,  om  icke  saa  lige 
i  Dag,  da  en  andengang.  Ieg  beklager  den  Stackel,  i  hwem 
hånd  er«  (Gud  wed,  mit  Hierte  war  icke  saa  frimodig, 
som  ieg  anstilte  mig  til).  Der  til  Middag  bleff  opluct  for 
mig  (som  war  ofFwer  taal  Slæt,  thi  førend  Doctern  bleff 
ført  ind  igien,  bleff  intet  opluct  for  mig),  da  war  Slosf. 
meer   end   gemeen   lystig,    dantzede    for   sig  selfF  oc  sang: 


V)  Eftersætningen  mangler.  —  I  Randen  er  tilfnjet:  'Samme  Fengsel 
er  vrlen  for.  der  Doctern  sidder.  Der  hånd  sidder,  er  gandske 
mørkt.  • 


113 

»Lustig,  Cvragef  Es  wird  sich  wol  schicken!«  Der  hånd 
haffde  skaaren  Madden ,  lænede  hånd  sig  wed  min  vderste 
Fengsels  Dør  oc  forhindrede  Quinden  att  gaa  vd,  sagde  til 
mig:  »Ich  sol  Euch  griiCen  von  dem  Herrn  General  Major 
von  Alfelt;  er  sagt,  es  wird  nu  bald  guth,  Ihr  solt  Euch 
nur  zu  Frieden  geben.  la,  ia,  nu  wird  es  bald  guth!«  leg 
loed,  som  ieg  tog  ded  op  i  den  Meening,  som  Ordene 
ware,  oc  bad  hannem  tacke  General  Major  [en]  for  hånds 
Trøst;  oc  efftersom  hånd  rcpeterte  igien  samme  Ord  oc 
sagde  der  hoes:  »la,  fiirwahrl  das  sagte  er,«  saa  swarte 
ieg  med  et  SporCmaal:  »Wo  mach  doch  das  herkommen, 
das  der  General  Major  suchet  alleweil  mich  zu  erfreven? 
Gott  erfrewe  ihn  wieder  I  Ich  håbe  ihn  nie  vorhin  ge- 
kandt.ii  Slosf.  swarte  aldeelis  intet  der  paa.  Imidlertiid 
Slosf.  talte  med  mig,  stoed  Kudsken  bag  wed  hannem  oc 
wiiste,  att  Fangen  haflfde  wæret  bunden  om  Hænderne  oc 
Fødderne,  att  den  haft'de  et  Skæg  oc  en  Caloite  paa  oc 
en  Klud  om  sin  Hals.  Ded  kunde  icke  giøre  mig  wiiCere, 
end  ieg  war,  men  bedrøflFwe  mig  meere  kunde  ded  wel. 
Til  Afftens  Maaltiid  bleft'  oc  Quinden  forhindret  att  tale 
med  Kudsken ,  oc  giorde  Kudsken  atter  samme  Tegn ,  thi 
Slosf.  stoed  paa  samme  Sted,  dog  talte  intet,  ieg  icke 
heller  1).  Om  Morgenen  der  effter  bleft'  Doctern  atter  vd- 
ført  til  Examen,  oc  Slosf.  forholte  sig  som  før.  Som  hånd 
da  stoed  oc  grundede,  spurte  ieg  hannem  ad,  hwad  ded 
war  for  en  Fange,  der  war  neere.      Hånd  swarte,  der  war 


')  1  Randen  er  tilføjet:  -Der  Slozf.  i  de  første  Dage  sang  for  sig, 
sagde  hånd:  -Du  must  aufi'singen ,  du  Vogel,  ico  ist  dein  samten 
Rok?'  loe  i  ded  samme,  alt  ded  hånd  kunde.  Ieg  sluttede  aff  den 
Sang,  hwem  ded  kunde  wcere.'- 

8 


114 

ingen  neere.  Der  wed  loed  ieg  ded  bliifwe,  oc  som  wii 
ellers  snackede  om  anded,  saa  smot  Quinden  vd  til  Pær, 
som  i  en  Hast  sagde  hender,  hwem  ded  war.  Ded  warede 
saa  i  nogle  Dage  alt  paa  en  AViiC.  Der  Dom  war  fællet 
offwer  Doctern,  oc  ded  fordrog  sig  med  Excecutionen  ^),  oc 
ieg  intet  talte  til  Slosf.,  vden  hånd  talte  til  mig,  kom  hånd 
ind  oc  sagde:  »Ich  vernehme  wol,  das  Ihr  kondt  abmefien, 
das  ein  gefangner  darunten  sitzet.  Das  ist  anch  wahr, 
aber  es  ist  verbotten  es  Euch  zu  sagen,  wehr  er  ist.» 
leg  swarte:  »So  begiare  ich  es  auch  nicht  zu  wiCenI» 
Hånd  begynte  att  faa  nogen  compassion  oc  sagde:  »Gebet 
Euch  zu  Frieden,  mein  liebes  Frevlein,  es  ist  nicht  Ewer 
Man,  nicht  Ewer  Sohn,  Tochter,  Swager  oder  vei'wand- 
ter;  es  ist  ein  Vogel,  der  solte  singen,  vnd  er  wil  nicht, 
aber  er  muC  wol,  er  mufi  wol!«  Ieg  sagde:  »Ich  solte 
wol  konnen  rahten  aufi  Ewer  discours,  wehr  es  ist.  Kan 
der  Vogel  singen ,  das  in  den  Ohren  kan  klingen ,  so  wird 
er  es  wol  thun;  aber  die  Mel  od  r  i ,  die  er  nicht  weis,  wird 
er  auch  nicht  singen  konnen!"  Hånd  bleff  taws  der  wed, 
wente  sig  oc  gik  vd. 

Effterhaanden  bleff  ded  oc  stille  med  Doctern,  saa 
der  bleff  intet  talt  mehre  om,  oc  kom  Slosf.  da  oc  da  ind, 
naar  der  bleff  opluct,  oc  giorde  sig  stønnem  lystig  med 
Quinden,    wille,    hun    skulle    siore    Revcrenz    for    hannem, 


.')  I  Randen  er  tilfojet:  »For  att  hedrejftce  oc  forfærde  Doctern  lude 
Slosf  op  for  ham  tiilig  om  Morgenen,  effter  Dom  tvår  gaaet,  oc 
loed,  som  Presten  skulle  komme  til  hannem."  —  Ved  Dommen,  der 
afsagdes  den  28.  Juli,  blev  Sperling  dumt  til  at  miste  Ære.  Liv 
og  Gods.  Dog  blev  Dødsslrallen  ham  eftergivet,  men  paa  fri  Fod 
kom  han  aldrig  mere.  Han  døde  i  Fængslet  den  2.'S.  December 
1681. 


115 

lærte  hender,  huordant  hun  skulle  sætte  siine  Fodder  oc 
bære  sin  Krop,  ret  paa  Dantzmester  Wiifi.  Hånd  for- 
tælte oc  adskilligt,  som  i  forrige  Tiider  war  paCeret,  en 
Deel  deraff  til  den  Ende  att  bedroftwe  mig  med  min  for- 
rige Weistands  Ihuekommelse :  huordant  ded  gik  til  i  mit 
Brollup;  huor  hoyt  Kongen  si.  ælskede  mig;  fortelte  derom 
heele  Rimser,  glemte  intet,  hwordant  ieg  war  klæd,  oc  alt 
dette  sagde  band  for  ingen  vden  for  mig  selff,  thi  diC 
imellem  stoed  Quinden  oc  sladdrede  med  Taarngiemmeren, 
Kudsken  oc  den  Fange  Christian  i  Trappen. 

Maren  Bloks,  som  flittig  da  oc  da  loed  mig  helfie 
oc  wide,  Invad  nvt  hender  kom  tor,  hun  loed  mis  oc 
forstaa,  att  hun  war  i  den  Meening,  att  ieg  kunde  traalle; 
thi  hun  skreflf  mig  til  enSeddeP),  hwor  vdi  stoed,  att  hun 
bad  mig  sætte  ont  imellem  lomfrue  Carissr  oc  en  Alle- 
felt,  med  stoer  Witløtftighed,  att  den  Alfelt  war  hender 
icke  wært,  men  Skinckel  war  en  braff"  Karl  {Carisse  bleflf 
siden  gifft  med  Skinckel).-)  Saa  som  den  Skriffwelse 
war  aaben,  saa  wiste  Kudsken  difi  Indholt,  oc  Quinden  med. 
Ieg  bleff  flux  der  off"wer  fortørnet,  men  sagde  intet.  Quin- 
den kunde  wel  mercke  paa  mig,  att  ieg  tog  ded  ille  op, 
sagde:  »Frue,  ieg  wed  wel,  hwad  ded  er.  Maren  wil."  Ieg 
swarte:  »Kand  I  hiælpe  hender  der  til?«  »Ney!«  soer 
hun  oc  loe  hiertelig.     Ieg  spurte,    om  ded  war  att  lee  aft'. 


')  I  Randen  er  tilskrevet:  »Par  hafj'de  for  nogen  Tiid  siiden  kast  i  et 
Pappir  ind  til  mig  S  Ducater ,  sagde,  der  hånd  lucte  Deren:  -Iher 
Piige!«  Oc  som  Quinden  ded  iciste,  gaff  ieg  hender  en  der  aff  oc 
Pær  en.  Om  min  Piige  haffde  flyed  ham  {leere,  ned  ieg  icke,  thi 
hitn  haffde  langt  fleere  forborgen  paa  sig.' 

-)  Jvfr.  S.  42  Anni.  1. 

8* 


116 

»leg  leer,«  sagde  hun,  »[aW],  att  ieg  tencker  paa  den 
wiifie  Cathrine,  ieg  før  hafFwer  talt  om,  som  gaff  et  Raad 
til  en  engang,  som  oc  wille  hafFwe  sat  ont  imellem  toe 
Mænd,  som  ware  goede  Wenner.«'  Ieg  spurte,  hwad  ded 
war  for  et  Raad.  Hun  sagde ,  der  skulle  tagis  Haarene 
op,  hwor  twende  Katte  liafFde  reeffwis,  oc  de  H^ard  skulle 
kastis  imellem  de  toe,  man  wille  sætte  Spliid  imellem. 
Ieg  spurte,  om  den  Kunst  gik  an.  Hun  swarte:  »Den 
bleff"  icke  ret  forsøgt.«  »Maaskee,«  sagde  ieg,  »att  Kat- 
tene icke  ware  begge  soorte?»  »Ho,  ho!«  sagde  hun;  »ieg 
hør  wel,  att  I  wed,  hwordant  ded  skal  wære.«  »Ieg  haff- 
wer  hørt  meere  end  ded«,  swarte  ieg;  »lærer  hender  den 
Konst,  saa  faar  I  Sucker  Candii  igien,  men  lader  icke 
Pær  narre  Eder  ded  fra  som  sidst.  Alwors  Tale !  Lader 
Pær  bede  Maren  Bloks  att  forskaane  mig  med  saadanne 
Begiæringer ! «  Att  ded  war  i  henders  saa  wel  som  i  Marens 
Tancker,  att  ieg  kunde  traalle,  ded  gaff  hun  i  mange 
Maade  til  Kiende.  Ieg  gaff  oc  stønnem  med  min  Tale  An- 
leding  dertil;  tenkte,  som  min  Herre  si.  pleyede  att  sige 
(naar  hånd  wille  i  hånds  vnge  Aar  giøre  nogen  wiili  paa, 
att  hånd  wiste  den  soorte  Kunst),  att  de  frycter  for  dem, 
de  haffwer  den  opinion  om,  oc  tør  icke  giøre  dem  ont. 
Oc  hænder  ded  sig  en  Dag  til  Middags  Maaltiid,  att  Slosf. 
saed  oc  snackede  inde  hoes  mig,  att  Quiuden  med  de 
andre  i  Trappen  haft'de  en  lang  Snak  om  Traalquinder, 
som  ware  paagreben  i  lylland,  oc  den,  som  da  war  Lands 
Dommer  i  lylland,  holte  med  Traal  Konerne  oc  sagde,  der 
war  ingen  Traal-Koner  til  ' ).     Der  Dørene   bleffwe   lucte, 


')  Landsdommer  i  Jylland  var  dengang  Villum  Lange.     Mærkeligt 
nok   er   der   fra   en    noget   senere    Tid    (1G70)    bevaret   et  Hrev  fra 


117 

da  haffde  wii  nok  att  snacke  om  Traal  Koner,  oc  sagde 
hun:  »Den  Lands  Dommer  er  i  Eders  Meening,  att  ded  er 
en  Wiidenskab  oc  ingen  Traaldom.«  leg  sagde  saa,  som 
ieg  haffde  sagt  før,  att  en  Part  haffde  meere  Wiidenskab 
end  som  en  Part,  oc  en  Part  brugte  derris  Wiidenskab 
til  att  giøre  ont  med;  ihwor  wel  ded  kunde  skee  naturlig 
Wiifi  oc  icke  med  Fandens  Kunst,  saa  war  ded  dog  icke  tillat 
vdi  Guds  Ord  att  bruge  Naturen  til  att  giøre  ont  med; 
ded  war  oc  icke  billigt  att  giffwe  Fanden  den  Ære,  som 
hannem  icke  tilkom.  Wii  snackede  saa  lenge,  att  hun 
bleff  wree  oc  lagde  sig,  soff  en  Soffn;  dermed  war  den 
Wreede  forbi. 

Nogle  faa  Dage  der  effter  siger  hun:  »Eders  Piige, 
som  sidder  neere  i  Slosfs.  Kammers,  spørger  saa  flittig  om 
Eder,  oc  hwad  I  giør.  leg  haffwer  sagt  Pær  om  ded,  I 
haffwer  sved,  oc  om  de  Baand,  I  giør,  men  hånd  haffwer 
soeren  mig  til  icke  att  sige  ded  nogen  Menniske  vden 
Maren  Larfi  Daatter ;  hun  wille  saa  gierne  wære  hoes 
Eder  her.«  leg  swarte:  »Ded  tiente  hender  intet  at  wære 
fangen  med  mig,  ded  spilte  ickun  henders  Lycke;  thi 
hwem  wed,  hwor  lenge  ieg  kand  leffwe?«  Fortælte  om 
samme  min  Piige,  att  hun  haffde  wærret  i  mit  Brod,  siden 
hun  war  8  Aar  gammel;  hwad  ieg  liaffde  laded  hender 
lære,  oc  hwor  dydig  hun  war.  Derpaa  sagde  hun:  »Pigen 
wille  gierne  see  ded,  I  haffwer  syd;    I  skal  strax  faa  ded 


denne  Mand,  hvori  netop  ogsaa  en  Trolddomssag  omtales,  og  hvori 
Brevskriveren  i  det  Hele  udtaler  sig  ret  fornuftigt  om  dette  Væsen, 
om  han  end  ikke  lægger  en  saa  fuldkommen  fordomsfri  Opfattelse 
af  det  for  Dagen  som  den,  der  her  tillægges  ham;  se  Wolff, 
GritTenfelds  Levnet  S.  43-41. 


118 

igien!«  leg  flyde  Quinden  ded,  som,  første  Gang  Dørene 
bleffwe  aabnede,  gaff  Slotzf.  ded,  som  bar  ded  til  Dron- 
ningen (toe  Aar  der  effter  sagde  Slosf.  mig  ded  selff,  oc 
att  Dronningen  liafFde  swaret,  der  Kongen  haffde  sagt: 
»Man  mogte  ihr  wol  was  zu  thiin  geben!«  »Das  wåre 
niclit  notig.  Es  ist  ihr  gutli  genung!  Sie  hat  es  nicht 
befier  haben  wollenI»).  leg  spurte  offte  effter  ded  syede 
Stycke,  men  tik  til  Swar,  att  Pær  war  icke  goed  for  att 
faa  ded  fra  Pigen  igien. 

Imod  Elfterhøsten  begynte  Slosf.  att  skrante,  blefF  syg 
oc  formaatte  liided,  loed  Kudsken  offte  lucke  op  oc  til 
for  sig  baade  neere  hoes  Doctern  oc  oppe  hoes  mig.  De 
lærnstænger  bleffwe  oc  icke  meere  lucte  for  der  neere  for 
ded  uderste  Feng[s]el,  men  for  mig  bleff  altiid  4  Døre 
lucte.  En  Dag,  Pær  skulle  lucke,  kaste  hånd  en  Ducke 
Silcke  ind  til  mig')  oc  sagde:  »Giør  mig  deraff"  en  Rem  i 
miine  Boxer  I «'  leg  loed  saa,  som  ieg  icke  hørte  ded, 
spurte  Quinden  ad,  hwad  ded  war,  hånd  sagde.  Hun 
sagde  mig  samme  Ord.  leg  loed,  alt  som  ieg  icke  troede 
ded,  giorde  en  Latter  der  aff  oc  sagde:  »Skal  ieg  giøre 
hannem  Baanded,  saa  wil  hånd  wel,  att  I  skal  binde  hånds 
Boxer.  (I  Der  fait  nu  Latters  Snak  om.  Imod  att  der 
skulle  spiiCis,  saa  siger  ieg  til  Quinden:  »Flyer  Pær  sit 
Silcke  igien  oc  siger,    att    ieg   endnu   aldrig   giorde    nogen 


')  I  Hamlen  er  tiltojel:  »Saasutii  miine  Linklæder  hleff  loen  i  Fadbur- 
stuen,  kender  ded  sig  engang,  att  en  Piige  samme  Stez  maa  haffwe 
v-forwarende  glemt  en  heel  Klenge  smaa  Traa  i  en  reen  Serk, 
hicor  vdofj'irer  ieg  sagde  til  Quinden:  -Seer  Tirel,  hnorledis  don  Raffn 
hajl'wer  borren  mig  den  Traa!'  Hun  blejj  uree  oc  skiænte;  ieg  loe 
oc  gaff  kender  Skiæmt  til  Simr.«  ' 


119 

Boxe    Ræm  ;    ieg    wed    icke  ,    huoiiedis    den    skal    gioris« 
(imod  saadant  niaatte  ieg  tage  med  leende  Munde!) 

Paa  de  Tiider,  som  worris  forrige  Gaard  her  i  Bven 
(huilcken  wii  haffde  forskrefFwen  oC  fra  paa  Borringholm, 
der  vni  der  ware  fangen)')  bleff  needer  brut,  oc  en  Stotte 
(eller  hwad  ded  er)  til  min  Herris  Wanære  opsat,  kom 
Slosf.  ind,  der  til  Middag  blefF  opluct,  oc  satte  sig  paa 
min  Seng  (ieg  war  da  noget  vpaCelig),  begynte  att  snacke 
om  forrige  Tiider  (ieg  wiste  allerede,  att  der  bleff  bryt 
neer  paa  Gaarden),  regnte  op  alt  ded,  hånd  meente  kunde 
smerte  mig  att  haftwe  mist,  til  min  Carel  oc  Hæste  til. 
»Aber«  (sagde  hånd)  »das  alles  ist  nichts  gegen  den 
schonnen  Hoff!«  (strøg  den  vd  paa  ded  herligste;)  »der 
lieget  nuu  darnieder,  vnd  ist  kein  Stein  auff  den  andren. 
Ist  das  nicht  zu  beklagen,  mein  liebes  Frewlein?«  Ieg 
swarte:  »Der  Konig  kan  mit  dem  seinigen  machen,  was 
er  Avil;  der  Hoff  ist  eine  gerauhme  Zeit  nicht  vnser  ge- 
wesen!«  Hånd  bleff  alt  wed  att  beiamre  ded  schiønne 
Huufi  oc  "Woninger  med  den  Haffwe,  der  war  hoes.  Ieg 
spurte  hannem,  »wo  der  Tempel  Saloi)wnis  wehre  geblie- 
ben?  Das  schione  Gebew,  da  wehre  kein  Stein  von  mehr 
zu  finden;  man  wuste  nicht  die  Stelle  zu  weifien,  wo  der 
Tempel  vnd  das  kostbahre  Konigs  Haufi  gestanden.«  Hånd 
swarte  icke  et  Ord,  hengte  med  Hoffweded,  grundede  et 
Tag  oc  gik  vd.  Ieg  twiffler  icke  paa,  att  hånd  io  haff- 
wer  berettet,    hwad    ieg    sagde.      Effter   den  Dag  begynte 


')  Jvfr.  S.  7  Aimi.  1.  Om  Indretningen  af  Ulfeldts  Gaard  paa  Graa- 
brødre-Torv  se  Histor.  Tidsskrift  3  Bd.  S.  472  flg.  Nedbryd- 
ningen fandt  Sted  i  Juli  1664,  se  Becker,  Samlinger  2  D.  S.  33; 
Militairt  Repertorium  2  R.  5  Bd.  S,  385. 


120 

hånd  io  meere  oc  meere  att  anstille  sig  høfflig,  sagde  oc, 
att  Hs.  Majt.  haffde  befalet,  att  hånd  skulle  spørge  mig 
ad,  om  ieg  begierte  noget  enten  aff  Køckenet,  Kiælderen 
eller  lioes  Suckerbageren,  da  skulle  ded  skaffes  mig;  war 
oc  befalet  att  giffwe  mig  Confect  oc  Strøe  Sucker  toe 
Gange  om  Vgen,  hwilcket  oc  skeede').  leg  bad  Slosf. 
att  tacke  Kongl.  Majt.  for  den  Naade,  paa  ded  allervnder- 
danigste  rooste,  som  billigt,  Kongens  Goedhed.  Slosf. 
wille  rooCe  Dronningen,  haffde  hånd  kundt  hittet  paa  no- 
get; sagde:  »Die  Konigin  ist  aucli  eine  liebe  Konigin!« 
leg  swarte  intet  dertil.  Hånd  kom  oc  noget  der  effter 
med  en  Befaling  fra  Kongen,  att  ieg  skulle  begiære,  hwad 
ieg  wille  haffwe  til  Klæder  oc  Linnet,  hwilcket  bleff  opteg- 
net, oc  ieg  siden  bekom,  foruden  Snørliif,  ded  wille  Dron- 
ningen icke  tilstæde.  Aarsagen  kunde  ieg  ingen  Tiid  faa 
att  wiide.  Ded  war  oc  Dronningen  imod,  att  ieg  bekom 
et  Flaskefoder  med  sex  smaa  Flasker;  der  vdi  war  Slag 
Wand,  Hoffwitwand  oc  hiærtstærckende  Wande.  Alt  ded, 
sagde  hun,    maatte   ieg   nok  wære  foruden;    men    der   hun 


')  I  Randen  er  tilføjet:  "Stree  Suckeret  war  i  reent  Papir,  deraff 
beliente  ieg  mig  att  skriffue  paa,  htvad  ieg  dictede  oc  wille  notere) 
giorde  Blæcket  aff  Lyfie  Røg,  strøgen  aff  Soljfskeen  oc  med  Øll  præ- 
pareret. Min  Pen  war  giort  aff  en  Honjic  Winge;  Hidskabct  war  et 
Stycke  Flint.  Den  er  endnu  til  Stædc.  —  Denne  Anmærkning  er 
senere  overstreget  og  erstattet  ved  en  anden.  Da  den  imidlertid 
i  et  enkelt  Punkt  er  tydeligere  end  den  sidst  skrevne  Anmærk- 
ning, har  jeg  ikke  betænkt  mig  paa  at  aftrykke  dem  begge.  Den 
senere  Anmærkning  lyder  saaledes:  »leg  skreff  adskilligt  ud  aff 
Biblen  paa  ded  Papir,  Suckeret  mig  gajfwis  vdi.  Mit  Bleckliorn 
ivar  njf  ded  Stijcke  Tinlaag,  Quinden  haffde  funden.  Blæcket  aff 
Lyfse-Røg,  tagen  bag  aff  en  Skee,  oc  Pennen  aff  en  Hønfie  Winge, 
med  Glajislycket  giort  til  Rætte.     Ded  er  endnu  i  min  Giemme.' 


121 

saae,  att  der  staar  et  Kaabberstycke  i  Laaget:  Herode 
Daattei  med  S.  Johanne  Hoflfwet  paa  et  Faed,  da  loe  hun 
oc  sagde:  »Das  wird  ihr  ein  Hertzstårckung  seyn!»  Ded 
Kaabberstycke  kom  mig  til  att  betencke ,  att  Herodins 
hatfde  endnu  Søstre  i  Werden. 

Slosfogdeu  bleff  i  sin  Fiinhed,  laante  mig  effter  Be- 
giæring  en  tydsk  Bibel,  sagde  der  hoes:  »Das  thue  ich 
aus  guthem  Hertzen,  håbe  deCen  kein  Befehl;  die  Konigin 
weis  es  nicht.«  »Das  gleube  ich«  (swarte  ieg),  oc  tackede 
hannem;  men  ieg  er  i  Meening,  att  Kongen  wiste  ded  wel. 
Nogle  faa  Dage  der  effter  loed  Maren  Bloks  kræffwe  sin 
Bonnebog  igien.  Ieg  hafFde  lært  Quinden  vden  ad  en 
Morgen  oc  en  Aflften  Bøn  oc  alle  Morgen  oc  Afften  Suk, 
hwilcket  hun  Afften  oc  Morgen  læste  for  mig.  Ieg  er- 
bød  mig  til  att  lære  hender  att  læfie,  wille  hun  fly  sig  et 
Abc.  Der  loe  hun  sposk  aff  oc  sagde:  »Folk  skulle  tencke, 
ieg  war  gall,  att  ieg  nu  wille  lære  att  læfie.«  Ieg  meente 
med  raisoii  att  persuadere  hender  for  att  haffwe  noget  att 
fordriffwe  Tiiden  med ;  men  ded  war  langt  fra :  hun  wiste 
saa  meget,  hender  giordis  fornoden.  Ieg  søgte  alt  effter 
noget  att  forslaa  Tancker  med,  oc  som  ieg  war  bleff- 
wen  war,  att  Pottemageren,  der  hånd  satte  Kackeloft'nen 
op,  haffde  laded  ligge  et  Stycke  Leer  vdenfor  i  ded  anded 
Rom,  bad  ieg  Quinden  fly  mig  ded.  Slosf.  saae,  att  hun 
tog  ded,  spurte  dog  icke,  hwor  til.  Jeg  præparerte  ded  Leer 
med  011,  giorde  adskilligt,  aft'  hwilcket  offte  noget  giordis 
om  igien;  iblant  anded  Sl[o]sfogdens  Billede  oc  Quindens 
Billede,  smaa  KruuCe  oc  Skaaller.  Oc  som  mig  fait  ind 
att  forsøge,  om  ieg  kunde  giore  noget,  som  nogle  faa  Ord 
kunde  sættis  paa  til  Kongen,    som  Slosf.  icke  kunde  acte 


122 

(thi  ieg  wiste  wel,  att  Quinden  icke  taw  altiid  stille;  hun 
wille  wel  sige  engang,  hwad  ieg  tog  mig  til),  saa  formerte 
ieg  et  Begre  offwer  Hælten  aflf  ded  halflfwe  Pot-Begre,  mig 
gati'w'is  "Wiin  vdi,  giorde  ded  needen  til  trint,  satte  ded 
paa  tre  Knappe  oc  paa  Siden  Kongens  Naffn ;  vnder  Bun- 
den diCe  Ord :  .  .  .  il  y  a  itn  .  .  ,  [votjez  ?]  un  Angnste  ' ). 
Ieg  haffde  ded  et  Tag  oc  wiste  icke,  paa  hwad  Maade 
ded  kunde  berettis,  hwad  ieg  tog  mig  til,  efftersom  Quin- 
den saa  hoyt  haffde  forsoeren  icke  att  sige  ded;  sagde  en 
Dag:  »Spørger  Slosf,  Eder  intet  ad,  hwad  ieg  gier?« 
»lo  wist  gier  hånd«  (swarte  hun),  »men  ieg  siger,  att  I 
giør  intet  vden  læfier  i  Bibelen.«  Ieg  sagde:  »I  kand  wel 
giore  Eder  goed  dermed  oc  sige,  att  ieg  giør  Billeder  aff 
Leer;  ded  maa  hånd  wel  wiide.«      Hun  giorde  saa,  oc  en 


')  Ordene:  vnder  Bu  nden  —  Aug  us  te  ere  senere  overstregede,  og 
saa  omhyggeligt  er  dette  gjort;  at  det  hverken  har  været  mig  selv 
eller  Andre,  hvem  jeg  har  vist  Stedet,  muligt  at  læse  det  Hele. 
Det  er  dog  næppe  mere  end  2  eller  højst  3  Ord,  der  paa  denne 
Maade  ere  gaaede  tabte,  men  et  andet  Sporgsmaal  er  det,  om  Ind- 
skriften overhovedet  nogensinde  har  været  fuldstændig  gjengivet 
her,  eller  om  det  ikke  snarere  maa  antages,  at  Forf.  under  Ned- 
skrivningen har  opgivet  sin  Beslutning  om  at  meddele  den  og  saa 
igjen  udslettet,  hvad  hun  allerede  havde  givet  af  den.  Hvad  der 
taler  herfor,  er  ikke  blot,  at  de  udstregede  Ord  under  alle  Om- 
stændigheder synes  at  være  for  faa  til  at  kunne  have  indeholdt  en 

•  Supplication«,  men  ogsaa,  al  de  kun  synes  at  angaa  Kongen,  me- 
dens man  efter  Fremstillingen  i  Leonora  Christinas  haandskrevne 
Selvbiografi  (hvor  Historien  med  Bægeret  ogsaa  forta'llesj  maa 
antage,  at  Indskriften  idetmindste  fuldt  saa  meget  har  været  rettet 
til  Dronningen.  Det  paagjældcnde  Sted  i  Selvbiografien  lyder  saa- 
ledes    (jeg   citerer   efter  Afskriften    i   Ny   kgl.  Smlng.  Nr.  2146,  4): 

•  Notre  femme  forme  un  gobelet  sur  un  gobelet  d'un  demi  pot,  y 
met  le  nom  du  Roy  &  de  la  Reine,  le  met  sur  trois  boutons,  <fc 
au  dessous  le  fond  elle  écrit  ii  la  Reine.« 


123 

tre  Dage  der  effter  kom  hånd  ind  til  mig,  war  heel  mild 
oc  spurte,  hwad  leg  fordreflf  min  Tiid  med.  leg  swarte: 
»Med  att  læCe  i  Bibelen.«  Hånd  meente,  att  ieg  bleff  oc 
træt  der  afF.  leg  sagde  att  gierne  wille  haffwe  noget 
imellemstund  att  giøre,  men  ieg  maatte  io  icke.  Hånd 
spurte,  Invor  til  ieg  wille  haftVe  ded  Leer,  Quinden  haffde 
baarren  ind  til  mig;  hånd  saae  ded  nok,  der  hun  bar  ded 
ind.  Ieg  sagde:  »Der  haftVer  ieg  giort  noget  smaat  Lap- 
peri aff.«  Hånd  begiærte  att  see  ded.  Saa  wiiste  ieg 
hannem  først  Quindens  Billede  ;  ded  behagede  Eannem 
meget  wel,  efftersom  ded  lignede  hender;  saa  en  liden 
Krucke,  oc  sidst  Begeret.  Hånd  sagde  strax:  »Difies 
alles  wil  ich  mit  nehmen  vnd  laCen  es  dem  Konig  sehen  ' ) ; 
vielleicht  werdet  Ihr  alsdan  Vrlaub  kriegen  etwas  in  den 
Handen  zu  haben  fur  Zeit  Verdreib.«  Ieg  war  wel  tilfritz. 
Dette  skeede  til  Middags  Maaltiid.  Til  Afftens  Maaltiid 
kom  hånd  intet  ind.  Om  anden  Dagen  sagde  hånd  mig: 
»la,  mein  liebes  Frewlein,  Ihr  hattet  mir  baldt  in  Vngliick 
gebrachtl«  »Wie  so?«  (spurte  ieg).  »Ich  håbe  den  Konig 
eine  snpplication  von  Euch  gebrachtl  Die  Konigin  wurd 
es  nicht  gewahr,  aber  der  Konig  sahe  es  strax  vnd  sagte: 
»»So!  Bringst  du  mir  nu  suppli[cationeii]  von  Leonora? ^^ii 
Ich  erstarrete,  sagte:  » »Gnadigster  Konig!  Ich  håbe  nichts 
schrift'tliches  gebracht!««      »»Sehe  hir!««    sagte   der  Konig 


')  I  Randen  er  bemærket:  "Slosf.  sagde  mig  siden,  att  ded  aff  Leer 
tpar  satt  i  Kongetis  Kunst- Kammers,  oc  der  hoes  et  Ribbeen  aff  en 
Faare  Steeg,  ieg  brugte  til  en  Kniiff,  htcilcket  hånd  oc  flyde  Kongen 
oc  meente  isom  hånd  sagde/  der  med  att  bringe  mig  en  Kniiff  til 
Weye.'  —  I  Holger  Jacobæuss  Museum  regium  har  jeg  dog 
ikke  fundet  disse  Gjenstande  nævnte,  hverken  i  Udsaven  af  1696 
eller  i  den  af  1710. 


124 

vnd  wies  mir,  das  vnter  dem  Boden  des  Bechers  etwas 
fransosch  stand.  Die  Konigin  fragte,  warumb  ich  etwas 
geschriebenes  auflfbråchte ,  das  ich  nicht  verstunde.  Ich 
schwur,  das  ich  keine  Achtung  darauflf  gegeben,  bad  vmb 
Gnade.  Der  guthe  Konig  nam  mich  in  Verantwortung, 
vnd  gefiel  ihm  die  mvention  nicht  vbel.  la,  ia,  mein  lie- 
bes  Frewlein!  versichert  Euch,  das  der  Konig  Euch  ein 
gnediger  Konig  ist,  vnd  wehre  er  versichert,  das  Ewer 
Man  tod  wehre ,  Ilir  wiirdet  hir  nicht  sitzen  bleiben  ^ ) ! « 
leg  war  i  Meening,  att  mine  V-wenner  wiste  wel,  att 
min  Man  war  døe.  leg  fik  saa-  att  giffwe  mig  til  Fritz 
med  Guds  oc  Kongens  Wille.  leg  fik  intet  att  fordriflfue 
Tiiden  med  vden  ded,  ieg  sneeg  mig  til,  oc  siden  spurte 
Slosf.  aldrig  effter,  hwad  ieg  tog  mig  til,  men  hånd  kom 
hwer- Afften  ind  oc  saed  lenge  oc  ^nackede  med  mig;  war 
swag,  oc  kom  hannem  tungt  att  stiige  op  aflf  de  Trapper. 
Wii  sleed  saa  ded  Aar  hen  tilsammen. 

Slosf.    fik   effterhaanden   Medliidenhed   med    mig,    gafF 
mig   en  Bog,    som  er  heel   artig,   titluleret  Wunderwerck^). 


1 )  I  Virkeligheden  ansaa  den  danske  Regering  i  lang  Tid  Efterret- 
ningen om  Korfits  Ulfeldts  Død  for  et  Kneb,  som  han  havde  op- 
fundet for  at  undgaa  Efterstræbelser. 

*)  Uden  Tvivl  den  tydske  Oversættelse  af  Conr.  Lycos  th  en  es's 
Værk:  Prodigiornni  ae  ostentornm  chronicon.  Oversættelsens  Titel 
lyder  —  noget  afkortet  —  saaledes:  Wunderwerck  oder  Gottes 
vnergrundtliches  vorbilden ,  das  er  inn  seincn  gschopfl'cn  allen  . .  . 
erscheyncn  .  .  lassen.  Ausz  Herrn  Conrad  Lycosthenis  Latinisch 
zusammen  getragner  beschreybung  .  .  .  durch  Juli.  Herold  .  .  . 
Vcrteiitscht.  basel.  15.57.  Fol.  Jvfr.  Griisse,  Trésor  de  livres 
rares  T.  4.  pag.  310;  Bibliolheca  Daneschioldiana  pag.  10 
Nr.  318.  Bogen  handler  om  Vidundere  af  enhver  Art  og  er  ret 
morsom,  ikke  mindst  paa  Grund  af  de  mange  højst  naive  billeder. 


125 

Den  er  in  folio,  gammel  oc  hid  oc  did  i  Stycker,  men  ieg 
nøyis  wel  med  den  Gaffwe.  Oc  som  liand  saed  lenge  vd 
paa  AfFtenen,  stønnem  imod  9  Slet,  oc  snackede  med  mig, 
saa  for  trød  ded  den  t'orgifftige  Quind');  sagde  til  Pær: 
»War  ieg  i  Slosfs.  Stæd,  ieg  skulle  icke  troe  hender  saa 
wel,  som  hånd  giør.  Hånd  er  swag;  hwad  om  hun  loh 
vd  oc  tog  den  Kniiff,  der  ligger  vde  paa  Borded,  oc  stak 
den  i  ham?  Mig  kunde  liiin  let  faa  Liiffwet  aff,  siden  ieg 
sidder  dog  der  med  Liiffwet  i  min  Ilaand.«  I  hwor  \^-rii- 
melig  den  Tale  war,  saa  hragte  den  dog  tilweye,  att 
icke  alleeneste  Kniiffwen  bleff  stucken  vnder  Boret,  men 
Slozt'.  torde  icke  komme  ind  til  mig  i  langsommelig  Tiid-), 
satte  sig  vden  for  min  vderste  Dør  oc  saed  der  oc  sna- 
ckede lige  saa  lenge  som  før,  saa  der  wantist  intet  med 
(ieg  fick  den  Sladder  icke  att  wiide,  førend  tre  Aar  effter 
den  Fange  Christian  ded  sagde,  som  da  hørte  Quindens 
Sladder).  Engang,  der  Slosf.  haffde  sat  sig  for  att  gaa 
til  Alters,  stoed  hånd  vden  for  min  inderste  Dør  oc  tog 
sin  Hue  aff,  bad  mig  om  Forladelse:  hånd  wiste,  att  hånd 
haffde  giort  mig  imod,  men  hånd  war  en  Tienner.  Ieg 
swarte:     »Hiertelig    gierne    forlader   ieg  Eder   ded  I«      Der 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Den  Dag,  Slosf.  tog  ded  Leer  Tey  med  sig, 
da  hlefl'  Quinden  heijligen  fortørnet  paa  mig,  fordi  ieg  haffde  flyet 
hannem  en  liden  Krucke  med,  ieg  haffde  giort;  sagde,  ded  icar  hin- 
der til  Spott:  Kiærlingen  med  Kruckenl  ieg  skulle  hap'ice  flyt  ham 
Katten  med,  som  ieg  haffde  oc  giort.  {Ieg  sagde:)  »Ded  kand  endnu 
skee.  • " 

'I  I  Randen  er  tilføjet:  »/  ded  første,  att  Slosf  Fryct  war  saa  stoer, 
torde  hånd  icke  uære  eetie  i  ded  vderste  Rom.  Pær  eller  Taarn- 
giæmmeren  maatte  icke  begge  gaa  fra  ham.  Ieg  iciste  icke,  hicad 
ded  betyde.' 


126 

hånd  gik  bort,  oc  Pær  lucte  Doren,  sagde  Quinden  noget 
til  Pær  om  Slosf.,  men  ieg  kunde  icke  ret  forstaa  ded. 
Vden  Twiffl  haffwer  hun  skiælt  Slosf.,  thi  hun  war  saa 
wree,  att  hun  puste;  kunde  icke  holde  den  Wreede  i  sig, 
men  sagde:  »Skam  faa  den  gamle  Narr!  GifF  Fanden  be- 
sætte ham!  Skulle  ieg  bede  om  Forladelse?  Ney,«  soer 
hun,  »om  Guds  bittre  Død  skulle  ieg  icke!  Twi  worde 
ham!"  oc  spottede.  Ieg  sagde  omsier:  »Hwad  gaar  ded 
ler  an,  at  Slosf.  beder  mig  om  Wenskab?  Taber  I  noget 
der  wed?  Wil  I  icke  lefFwe  christelig  oc  effter  Kircke 
Onlinantzen ,  da  i  ded  ringste  wærer  intet  wree  paa  dem, 
der  giør  ded!  Troer  oc  wist,  att  Gud  wil  straft'e  Eder, 
om  I  icke  fortryder  ded  onde,  I  haftVer  giort,  oc  icke  for- 
liger Eder  med  Eders  Moedstandere,  førend  I  soger  att 
forlige  Eder  med  Gud!«  Hun  meente,  att  hånd  hafFde 
intet  giort  mig  vden  ded,  hannem  war  befalet.  Ieg  sagde : 
»I  gott  Folk  tilsammen  wed  best  selfF,  hwad  Eder  er  be- 
falet!« Hun  spurte:  »Giør  ieg  Eder  noget?«  Ieg  swarte: 
»leg  wed  icke,  hwad  I  giør.  I  kand  lyffwe  mig  saa  me- 
get paa,  som  ieg  wed  intet  aff.«  Derpaa  begynte  hun  en 
lang  Rimse  swære  oc  forbande  sig  paa  henders  Troeskab: 
hun  haffde  aldrig  løyen  nogen  paa  heller  giort  nogen  no- 
get ont.  Ieg  sagde:  »leg  hører,  att  I  giør  Eder  reen  med 
Phariseeren.«  Hun  reiste  sig  afF  sit  Sæde  med  en  furie  oc 
sagde:  »Hwad?  Skiælder  I  mig  for  en  Phariseer?«  »Sacte, 
sacte!«  (sagde  ieg);  »saa  lenge  ickun  en  afF  os  er  wree, 
saa  haffwer  ded  intet  att  sige;  men  bliffwer  ieg  oc  wree 
med,  saa  tor  der  følge  noget  anded  paa!«  Hun  satte  sig 
med  en  sposk  Mine  oc  sagde:    »leg  troer  nok,    I   er  icke 


127 

goed,  naar  I  MiftVer  wreel  I  haffwer  nok  Ord  der  for, 
att  I  vdi  gamle  Dage  icke  kunde  taale  meget,  men  slog 
strax.  Mens  — «  (dermed  taw  hun).  »Hwad  meere?« 
(sagde  ieg).  »Meener  I,  att  ieg  nu  icke  kunde  giore  ont, 
om  ieg  wille,  saa  wel  som  da,  om  der  giorde  mig  nogen 
noget,  som  ieg  icke  kunde  liide?  Nu  langt  bedre!  De 
haffwer  icke  belioff  att  necte  mig  Kniift'  for  den  Skyld, 
att  ieg  icke  skulle  myre  Eder;  ded  kand  ieg  giøre  med 
miine  bare  Hænder.  Ieg  kand  quæle  den  stærckeste  Karl 
med  miine  bare  Hænder,  om  ieg  v-forwarendis  fick  fat 
paa  ham,  oc  hwad  kuntle  mig  skee  wære,  end  mig  skeer? 
Derfor  farer  ickun  i  Magi«  Hun  teeg  stille  oc  giorde  ingen 
Miner  fleere,  war  bedrøffwet,  torde  intet  klage  sig  for  Slosf:. 
Hwad  hun  sagde  til  dennem  i  Trappen,  wed  ieg  icke,  thi 
der  hun  kom  ind,  effter  der  bleff  den  Afften  tilluct,  da 
haffde  hun  græt').  Om  Sondagen,  Middag,  ynskede  ieg 
Slosf.  til  Lycke  oc  sagde:  »Ihr  seid  glucklich!  Dir  kont 
Euch  mit  Gott  vergleichen  vnd  sein  Leib  vnd  Blut  theil- 
hafftig  werden;  das  ist  mir  verbothen«  (ieg  haffde  twende 
Gange  begiert  Prest  til  mig  paa  anded  Aar,  oc  bleff  hwer 
Gang  swaret:  ieg  kunde  intet  synde,  der  ieg  nu  saed;  ieg 
haft'de  ingen  Præst  fornøden).  Oc  som  ieg  da  talte  noget 
witloft'tig  derom  med  Slosf.  oc  sagde,  att  de,  der  forholte 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Noget  lenge  effter  denne  Striid  file  ieg  en 
Slriid  med  hender  om  noget  OU,  hun  haffde  uent  sig  til  att  kaste 
paa  Gulfficet,  sagde:  ded  skulle  de  vnderiordske  haffue.  Ieg  haffde 
for  bøden  hinder  ded,  oc  hun  giorde  ded  enda,  hicor  for  ieg  tog  hen- 
der om  Hofficeded  oc  kaste  ded  med  mine  Hænder  tilbage.  Hun  llfff 
forskrecket,  thi  ded  er,  lige  som  Hofficeded  skulle  falle  aff-  leg  sagde: 
•  Ded  er  en  Forsmag!" 


128 

mig  Christi  Nadere,  de  maatte  tage  miine  Synder  paa  sig ; 
man  syndede  saa  wel  med  Tancker,  som  med  Ord  oc 
Gierninger;  liwor  for  Slosf.  lofifwede  icke  att  afflade  med 
Begiering,  att  der  maatte  komme  en  Præst  til  mig ;  spurte, 
hwem  ieg  begierte.  leg  sagde:  »Kongens  HofFpredikant, 
som  ieg  haffde  i  min  Bedrøffwelsis  Begyndelse').«  Hånd 
sagde:  »Das  wird  wol  swårlich  geschelien.«  Ieg  war  til 
Fritz,  hwem  ded  war.  En  Maanets  Tiid  der  effter  bleff 
ieg  beræt  aflf  den  tydske  Præst  M.  Hieronimns  Buk  2), 
som  første  Gang  war  heel  skickelig,  men  talte  meere  om 
Lowen  end  om  Evangelium.  Slosf.  ynskede  mig  til  Lycke, 
oc  ieg  tackede  liannem,  for  hånd  haffde  bragt  mig  ded 
til  Weye. 
1665.  Ded  Aar  Pintz  Afften    loed    Slosf.    sætte   Maj    Træer 

i  mit  inderste  Fengsel  saa  wel  som  vde  i  ded  anded  Rom. 
Aff  de  Greene  brød  ieg  smaa  Quiister,  skaffwede  Barcken 
aff  med  Glas,  blotte  dem  i  Wand,  lagde  dem  i  Pærse  vn- 
der  et  Bræt,  som  Gulft-Skarnet  bleff  baarren  vd  paa,  saa 
de  bleffwe  flade,  satte  dennem  siden  tilsammen  oc  giorde 
en  Wæffwe  Kam  der  aff.  Pær  Kusk  loed  sig  da  offwer- 
tale  att  fly  mig  noget  grofft  Traa,  som  ieg  brugte  til 
Søller.  Silcket  tog  ieg  aff"  miine  ny  Silcke  Strymper,  ieg 
war  giffwen,  oc  giorde  deraff  breede  Baand  (Redskabet 
oc  en  Deel  aff  Baandene  erre  endnu  tilstede).  Den  eene 
Bom  (som  war  giort  aflf  den  tyckeste  Ende    aft'   en  Green, 


'i  Se  S.  79. 

2|  Han  var  født  i  Lvbek,  blev  1G61  Diacoiius  ved  Petri  tydske  Kirke, 
Hj(j4  Sognepræst  ved  samme  Kirke;  dode  1673;  se  Jonge,  Kiø- 
benhavris  Beskrivelse  1  Bd.  S.  49.  Om  hans  Optræden  i  Sper- 
lings Sag  se  S u lim  s  Nye  Samlinger  3  Bd.  S.  262—64. 


129 

hwilcken  Pær  haffde  skaarren  aff)  den  war  tastgiort  wed 
Kackeloffnen,  oc  den  anden  giorde  ieg  fast  wed  mit  Liitf. 
Quinden  drog  Søllerne  for  mig,  saa  hun  war  tilfritz,  oc 
kunde  ieg  icke  formercke,  att  hun  sagde  nogen  derom, 
thi  Slosf.  beklagede  offte  paa  de  Tiider,  att  ieg  haffde 
intet  att  fordriffwe  Tiiden  med,  efftersom  hånd  wiste,  att 
ded  war  min  Lyst  i  forrige  Tiider  etc.  ')  Hånd  bleff  atter 
en  lang  Tiid  inde  hoes  mig  effter  Maaltiiderne,  saa  Fryc- 
ten  war  hannem  forgaaet,  eller  hånd  mintist  den  icke 
meere,  thi  Ihuekommelsen  begynte  att  feyle.  Hånd  sagde 
da  allehaande,  som  hånd  icke  skulle.  Hånd  tog  merckelig 
aff  oc  bleff  meget  swag,  bleff  saa  siden  siddendis  vden 
for  oc  læste  høyt,  bad  Gud  om  att  leffwe:  »la«  (sagde 
hånd),  »nur  etzliche  lahrl«  Naar  hånd  haffde  nogen  LiiCe, 
saa  snackede  hånd  immerfort;  krøb  langs  wed  Weggen 
engang  til  Døren  oc  sagde:  »Ich  mogte  zwey  Dinge  wol 
wifieni  Das  eine  ist,  wehr  nach  mir  solte  Slosfogt  seyn. 
Das  ander  ist,  wehr  meine  Tyrelyre«  (ded  war  Tyre,  hånds 
Quinde)  »haben  solte.«  Ieg  swarte:  »Das  ist  eine  WiCen- 
schafft,  die  Ihr  nu  nicht  erfahren  kunnet,  insonderheit 
wehr  Evre  Fraw  wieder  freyen  wiirde.  Ihr  konnet  viel- 
leicht  beyde  schon  gesehen  haben,  aber  Ihr  konnet  Alters 
halben  noch  lange  leben.«  »O«  (sagde  hånd),  »Gott  gebe 
das!«    oc    saae    op    til    Winduet.       »Meint    Ihr   das,    mein 


')  1  Randen  er  tilføjet:  'leg  giorde  mig  Lyfie  Sa-xen  nyttig  far  alt 
klippe  dermed.  Der  Bakke  kom  til  mig  oc  effter  Begiaring  bragte 
mig  noget  Bai  til  Vnderboxer  oc  icille  icide  ilnalet,  sagde  ieg  selff 
att  wille  sye  dem.  Hånd  loe  oc  sagde:  'llwem  skal  skiære  dem?- 
Ieg  stvarte  ded  selff  att  kunde  med  Lyfiescuen.  Ded  wille  hånd 
gierne  see,  saae  ded  oc,  icke  med  liden  Forundring.' 

9 


130 

allerliebstes  Frevlein?«  »la,  das  meine  ich«  (swarte  ieg). 
Faa  Dage  der  efFter  bad  hånd  mig  atter  om  Forladelse, 
om  hånd  haffde  silden  sidste  Gang  giort  mig  noget  imod; 
nu  wille  hånd  forliige  sig  med  Gud,  førend  hånd  bleff 
swagere,  græd  oc  soer,  sagde:  »Fiir  war,  das  smertzet 
mir  noch,  das  ich  håbe  Euch  offte  betriiben  sollen,  vnd 
Ihr  trostet  mich.«  Om  Søndag  Middag  ynskede  ieg  han- 
nem Lycke  til  sit  aandelige  Maaltiid.  Hånd  skriide  saa 
frem  med  stoer  Beswæring  en  14  Dags  Tiid,  oc  som  ieg 
fornam,  att  twende  maatte  saa  gott  som  bære  liannem  op 
aff  Trappen,  loed  ieg  hannem  sige,  att  hånd  kunde  bliffwe 
neere  i  Taarnstuen ;  hånd  maatte  wære  forsickret,  ieg 
skulle  icke  gaa  nogenstez.  Hånd  loed  mig  tacke,  krøb 
for  den  sidste  Gang  til  min  Dør  oc  sagde:  »Wan  ich  das 
thate,  vnd  die  Konigin  erfuhr  das,  so  wehre  ich  vmb  mein 
Hals.«  Ieg  sagde:  »So  gebet  Ewer  Swagheit  zu  erkennen 
vnd  legt  Euch  zu  Bette!  Es  kan  wieder  befier  werden. 
Ein  ander  kan  vnter  deCen  fiir  Euch  auffwarteu.»  Der 
tog  hånd  sin  Hue  aff  for  ded  Raad  oc  bod  mig  fare  wel. 
Silden  saae  ieg  hannem  icke.  En  Dag  der  efFter  krøb 
hånd  i  Taarnestuen,  men  kom  icke  widre. 

Vdi  hånds  Stæd  bleff  en  wed  NafFn  Hans  Balcke  be- 
falet att  haffwe  Aet  paa  Fangerne.  Hånd  war  meget  fiin. 
Hånd  war  en  Snedkiær  aff  hånds  Handtwerck;  hånds  Fa- 
der haffde  arbeyded  meget  for  mig  i  min  Welmagt,  som 
oc  haffde  wærret  Snedkiær.  Samme  Mand  haffde  reist 
paa  Handwercket  i  Italien  oc  Tydsland,  kunde  oc  lit  ita- 
liensk. Aff  hannem  haffde  ieg  goed  Omgiengelse,  oc  som 
hånd  spiiCede  paa  Taarnet  vden  for  i  ded  anded  Rom, 
bad  ieg  hannem  spiiCe  hoes  mig,   hwilcket  hånd  oc  giorde 


131 

en  14  Dagis  Tiid.  En  Dag,  der  hånd  haffde  skaaren 
Steegen  der  vde,  loed  ieg  hannem  bede  att  komme  ind. 
Hånd  loed  sig  vntskylle;  ded  kom  mit:  vnderlig  for.  Effter 
att  hånd  haffde  spiiset,  sagde  hånd,  att  Pær  Kusk  haflfde 
spitzet  ham,  oc  hannem  war  forboden  att  spiiCe  med  mig. 
Naar  hånd  siden  stoed  noget  lenge  oc  snackede  med  mig, 
saa  bad  ieg  hannem  selffwer  gaa,  paa  ded  att  hånd  oc 
icke  skulle  blifFwe  ded  forbøden.  Hånd  haffde-  engang  sat 
en  meget  stoer  Knappenaal  i  sit  Ærme ,  den  bad  ieg  ham 
om.  Iland  sagde:  »leg  maa  icke  giffwe  Eder  den,  men 
om  I  tager  den  selff,  der  kan  ieg  icke  til.«  Saa  tog  ieg 
den,  oc  den  kom  mig  siden  offte  til  Nytte.  Hånd  flyde 
mig  oc  adskillige  Boger  att  læCe,  saa  hånd  war  i  alle 
Maader  hofflig  oc  fiin.  Hånds  Fiinhed  haflVer  wel  werret 
Aarsage,  att  hånd  icke  bleff  Fengsellerne  lenge  betroed, 
thi  hånd  war  oc  meget  goed  imod  Doctor  Sperlinr/  ' ),  gaff 
hannem  Stycker  aff  den  Steeg,  der  kom  op  til  mig,  oc 
anden  goed  Maed.  Hånd  haffde  i  hånds  Barndom  wærret 
Leege-Broder  med  Docterens  Børn.  Hånd  snackede  oc 
lenge  iblant  med  Doctern,  baade  naar  hånd  lucte  op  oc 
lucte  til,  saa  ded  behagede  Opwarterne  ey^).  Ellers  gaff- 
wis  en  anden  Aarsage,  huorfor  hånd  eff"ter  20  Ygers  For- 
lob bleff  den  Bestilling  fratagen,  som  silden  skal  meldis  ^). 
Slosfogdeu  laae  stetze  wed  Sengen,  stræbede,  ded  meeste 


')  JvtV.  Suhm's  Nye  Saml.  3  Bd.  S.  206. 

')  I  Randen  er  tilfojet:  »Saa  lenge  Bakke  betiente  Slosfs.  Stælle,  drack 
hånd  hwer  Maaltiid  min  Wiin,  som  ellers  Taarngiennnereu,  Kudsken 
oc  den  Fange  Christian  giorde,  naar  den  gamle  Slosf.  icke  gaed; 
saa  ded  hiatp  oc  til  att  stede  effter  Bakke.' 

')  Dette  Punktum  er  senere  overstreget. 

9* 


132 

hånd  kunde,  for  att  komme  op  igien,  men  der  war  liden 
Tegn  til.  Saa  lenge  att  Hoffwet  Nøglen  icke  war  hannem 
fratagen,  saa  gafF  hånd  sig  tilfriz.  Min  Piige,  Maren 
LarCdaatter,  war  kommen  saa  wit  i  Gunst  til  Hoffwe,  att 
hun  for  sin  Giærning[s]  Skyld  saed  tit  oppe  i  Fruentim- 
meret oc  giorde  allehaande  for  dennem.  En  Dag  siger 
Quinden  til  mig:  »Ded  er  dog  en  meget  troe  Piige,  I 
haffwer!  Hun  snacker  nu  for  dennem  der  oppe  oc  siger 
saa  meget,  som  I  aldrig  skulle  troe.«  leg  swarte:  »leg 
haffwer  giffwen  hender  Forloff  att  sige  alt  ded,  hun  wed. 
Att  hun  skulle  lyffwe  mig  paa,  der  er  ieg  icke  bange  for.« 
»Icke  ded?«  (sagde  hun  saa  sposk).  »Huorfor  monne 
hun  da  hafFwe  kast  sig  paa  siine  bare  Knæ  oc  forbanded 
sig,  den  Dag  hun  skulle  komme  til  Eder?«  leg  sagde; 
»Hun  wille  io  wel  haffwe  werret  hoes  mig  (effter  Eders 
egen  Siien),  men  hun  maa  io  icke;  derpaa  behøffuer  hun 
icke  att  bande  sig.«  »Huorfor«  (sagde  hun)  »meener  I 
da,  att  hun  er  saa  wel  antagen  til  Hoffwe?«  »Meener  I,« 
sagde  ieg,  »att  naar  der  nogen  bliftVer  wel  antagen  til 
Hoffwe,  att  ded  er,  for  de  fører  Logn?  Ieg  er  nok  wiC 
paa,  att  min  Piige  icke  lyffwer  nogen  paa,  mindre  mig; 
der  er  ieg  icke  ræd  for.«  Quinden  bleff  wree  oc  muute 
lenge  derfor.  Nogle  Vger  effter  bleff  Maren  LarC  Daatter 
aff  sin  Arrest  løC  giffwen  oc  bleff  G"^  Friisis  Kammer 
Piige  1);  oc  bar  Balcke  mig  nogle  Linklæder,  som  hun  aff 
miine  endnu  haffde  til  offwers.      Ded  fortrød  Quinden  icke 


M  Det  vil  sige:  IjJev  Kammerpige  hos  hende,  som  nu  (da  Forf.  ned- 
skriver dette)  er  Grevinde  P'riis.  Hun  var  Mogens  Friis  s  an- 
den Kone,  og  hendes  Navn  var  Anne  Marie  Offenberg.  Mo- 
gens Friis  blev,  som  belijendt,    forst  ophojet  i  Grevestanden  1671. 


133 

liided,  i  Synderliglied  der  ieg  sagde:  "Saa  troe  seer  ieg 
dog,  min  Piige  er  mig  endnu,  att  hun  icke  beholt  ded 
Lintoy,  som  liun  wel  kunde  haffwe  giort,  thi  ieg  kunde 
icke  wiide,  om  de  haffde  taget  ded  fra  hender  med  ded 
anded." 

Meget  ille  tilfritz  war  alle  miine  Woctere  med 
Balcke,  i  Synderlighed  Quinden,  som  for  adskilligt  giorde 
sig  wree,  haade  fordi  hånd  foractede  hender,  sagde  hun, 
for  hånd  haffde  flyed  en  Keedel  til  Natskriinet,  som  war 
tyngere  end  den  forrige  (som  war  læk);  men  allermeest 
fordi  hånd  sagde  hender,  att  hun  leffwede  som  en  Hed- 
ning, att  hun  icke  wille  gaa  til  Alters.  Thi  der  ieg  en- 
gang, midlertiid  Balcke  mig  betiente,  bleff  beræt,  da  spurte 
hånd  hender,  om  hun  oc  icke  wille  lade  sig  berætte,  huor 
til  hun  først  swarte:  »leg  kand  ingen  tydsk.«  Balcke 
sagde:  »leg  skal  mage  ded  saa,  att  den  Præst  skal  komme 
til  Eder,  som  haffwer  Løn  for  ded,  att  hånd  berætter  Fan- 
ger.« Hun  swarte  icke  att  kunde  gaa  med  nogen  An- 
dact  paa  ded  Sted;  maatte  hun  komme  vd,  saa  wille  hun 
gierne.  Balcke  predicket  for  hender,  som  en  Præst  kunde 
giøre,  paa  ded  skarpeste.  Der  Dørene  ware  lucte,  saa 
gick  der  en  Pusten  oc  Blæsen  an,  oc  knæppede  hun  altiid 
Trøyen  op  om  sig,  naar  hun  bleff  wree.  Ieg  sagde  intet, 
men  tenkte:  ret  nu  brister  ded  onde  wel  vd,  ellers  quælis 
hun;  hwilcket  oc  skeede,  bandede  Balcke  alt  ded  wærste, 
hun  kunde  hitte  paa.  Hun  haffde  sær  for  mig  vhørte 
Eeder,  saa  ded  war  gruelig  att  hore  paa,  iblant  andre 
diCe:  »Gud  forbande  ham  til  evig  Tiid,  saa  har  ieg  icke 
behoff  att  bande  ham  hwer  Dag!"  Item:  »Gud  lade 
ham   fordwiine    som  Dug   for   Soel!«      Den  Banden    kunde 


134 

ieg  icke  taale,  sagde:  »Bander  I  Manden,  fordi  håndholder 
Eder  Guds  Ord  for  oc  wille,  att  I  skulle  forlige  Eder  med 
Gud  oc  angre  oc  fortryde  Eders  Synder ?»  »leg  bander 
hannem  icke  derfor^  (swarte  hun),  »men  for  den  tunge 
Keedel,  ded  forbandede  Menniske  har  flved  mig  att  bære 
op  aff  den  steile  Trappe  ' )  ,  saa  den  onde  Mand  be- 
sætte haml  Wil  hånd  oc  giøre  Præst  aff  sig?  la,  hånd 
er  wel  vntskylt,  den  sposke  Gast!«  Tog  paa  ny  paa  att 
bande.  leg  skammede  hender  vd  oc  sagde:  »Hwad  om 
hånd  wiste  ded,  I  bander  ham  saa,  meener  I  icke,  att 
hånd  bragte  til  Weye,  att  1  fik  att  staa  Skriffte?  Ded  er 
nu  nesten  toe  Aar,  I  haffwer  icke  wærret  til  Guds  Bord, 
oc  I  kand  faa  Præsten  til  Eder,  oc  I  wil  icke  I«  Ded 
sactede  hender  noget,  oc  sagde  hun:  »Hwor  wille  hånd 
faa  ded  att -niide,  vdeu  I  ville  sige  ham  ded?«  leg  sagde: 
»Hwad  her  inde  skeer  oc  sigis,  kommer  ingen  wed  vden 
os  toe;  ded  giøris  icke  fornøden,  att  andre  ded  wed.« 
Dermed  war  ded  wel;  hun  lagde  sig  att  soffwe,  saa  forgik 
den  Wreede,  men  Hadded  bleff  wed  immerfort. 

Slosf.  laae  saa  hen  i  stoer  Piine,  kunde  hwercken 
døe  eller  leffwe.  En  Middag,  som  Balcke  lucte  op  (som 
"uar  iust  i^O  Ugers  [s/c]  Dagen,  hånd  kom  til  mig),  kom  ind 
med  hannem  en  Mand,  meget  dollig  klæd,  med  en  graa 
reeffwen  fittet  Kiortel  oc  faa  Knappe,  som  kunde  tilknap- 
pis,  med  en  gammel  Hatt,  som  saed  en  hengende  Fier 
paa,  som  haffde  wærret  hwiid,  men  neppeste  for  Skarn 
kunde  kiændis.    Hånd  haffde  toe  Lærrits  Strømper  paa  oc 


')  I  Hånden  er  bemæiket:    'Ded    er  oc  en    ond  Trappe  at  komme  op 
alf  til  ded  Sted,  Naikeedelen  ^laaes  vd.* 


135 

et  Par  meget  t'orslit  Skoe,  som  war  liunden  til  med  Hy- 
Cing').  Balcke  gik  til  Borded  der  vde  oc  skar  Steegen; 
dermed  gik  for  ded  vderste  Roms  Dor  att  staa  med  sin 
Hat  i  Haanden,  giorde  en  Rewerentz  oc  sagde:  »Hir  mit 
nehme  ich  meinen  Abscheid;  dieser  Man  sol  Slosf.  sevn.« 
leg  spurte,  om  hånd  intet  kom  til  mig  igien.  Hånd  swarte: 
»Nein,  nicht  vor  dis  Malil.«  Saa  tackede  ieg  hannem  for 
hånds  hofflig  Opwartning  oc  ynskede,  ded  maatte  gaa  han- 
nera  wel '■^).  Pær  Kudsk  lucte  Døren,  oc  den  ny  Siozf., 
som  heeder  lohan  læger,  loed  sig  icke  see  afF  mig  den  Dag, 
icke  heller  til  Afften.  leg  sagde  til  Quinden  om  Morge- 
nen: »Sporger  Pær  ad,  hwem  den  Mand  er!«  hwilcket  hun 
00  giorde;  kom  med  de  Swar  til  mig,  att  hånd  war  den, 
som    haffde    tagen  Doctern   fangen^),    oc    nu   skulle   hånd 


')  I  Handen  er  bemærket:  »Gabel  }Lajfde  sagt  (som  mig  siden  bleff  be- 
rættet) ,  att  hånd  wiste,  att  ieg  haffde  forfærded  mig  for  den  Mand 
oc  meent,  att  ded  nar  Bedelen.  Ieg  saae  ham  icke  an  derfor,  men 
for  en  forarmet  Rytter;  meente,  hånd  skulle  giere  den  Tienneste, 
Kudsken  giorde.  • 

*)  1  Randen  staa  2  Anmærkninger,  af  hvilke  den  ene  lyder  saaledes: 
•  Balcke  haffuer  belient  mig  'J(J  Vger,  oc  bleff  hånd  anklaget  for  att 
sige  mig,  hivad  nyt  som  pafierte.  Skidle  beuii\iis  der  med.  att  hånd 
haffde  sagt  mig,  att  Gabel  ivar  bleffwen  Statholder,  oc  ieg  siden 
saa  tittiileile  /i>r  .11.  Buck.-  —  Denne  Anmærkning  er  dog  senere 
overstreget,  hvilket  derimod  ikke  er  Tilfældet  med  den  anden,  som 
dog  aabenbart  refererer  sig  til  hin.  Den  anden  Anmærkning  lyder 
saaledes:  »Balcke  kunde  en  Dag  icke  holde  sig  for  Latter,  thi  imens 
hånd  stocd  oc  snackede  med  mig,  saa  stoed  Quinden  oc  Mandfolckene 
oc  green  oc  loe  i  Trappen;  oc  sagde  hånd:  »Ded  er  Sladdertaarret 
der  vde!  Hici  mager  Par  ded  icke  saa,  att  ded  forbydis ^  I  kand 
nok  faa  att  wiide,  hicad  som  panerer,  foruden  aff  mig."  —  Gabel 
var  bleven  optagen  i  .\delstanden  og  udnævnt  til  Statholder  i 
Kjobenhavn  den   12.  August  IGGl. 

')  Naturligvis  dog  i  Forening  med  Hagedorn  og  under  dennes  Le- 
delse;  jvfr.  S.  111  Anm.      Sperling    selv    siger    noget  Lignende 


136 

wære  Slozf. ,  men  end  haffde  hånd  icke  faaet  Hoffwetnøg- 
len.  Ded  warede  icke  mange  Dage,  førend  hånd  kom  til 
den  gamle  Slosf.  med  Hoftmarskalcken ,  oc  Nøglen  blefF 
tagen  fra  den  gamle  oc  gifFwen  hannem.  Den  gamle  leff- 
wede  ickun  paa  anden  Dag  der  effter;  naaede  i  begge 
Deele  sin  cnrieusité:  saae  den,  som  bleflf  Slosf.  effter  ham 
(til  sin  Bedrøffwelse) ,  oc  den  Doctor,  som  skulle  curere 
hannem,  fik  hånds  Tyrelyre,  inden  Aaret  war  omme. 

Slosf.  da,  læger,  hælsede  mig  icke  i  nogle  Vger, 
mindre  talte  til  mig.  Hånd  lucte  sielden  miine  Døre  til,  men 
meestendeelen  lucte  dem  selff  op.  Endelig,  der  hånd  fik 
Skoe  paa  Beenene,  tog  hånd  sin  Hat  aff,  der  hånd  haffde 
luet  op,  oc  sagde:  »Guthen  Morgen!«  leg  tackede  han- 
nem »mit  grofien  Danck.«  I  midler  Tiid  saa  stoed,  war 
Quinden  meget  glad.  Hun  haffde  sin  frii  Sladder  med 
Pær  Kudsk  (som  enda  en  Par  Maaneders  Tiid  kom  paa 
Taarnet  som  før)  oc  med  den  Fange  Christian,  som  haffde 
stoer  Friihed  oc  i  denne  Slosfogts  Tiid  fick  meere  oc 
meere  Friihed,  fornemmeligen  der  Rafimus  Taarengiemmer 
bleff  Portener,  oc  en  wed  Naftn  Chresten  kom  i  hånds 
Sted.  Iblant  anden  Sladder,  hun  forte  for  mig,  sagde 
hun,  att  denne  Slosf.  war  forbøden  att  tale  med  mig.  leg 
sagde:  »Ded  er  mig  meget  kiært,  saa  kand  hånd  icke  lyffwe 
mig  paa»  (ieg  er  i  Meening,  att  hånd  torde  icke  tale  med 
mig,  saa  lenge  Pær  bar  Madden  op  paa  Taarnet  oc  der 
tiente;  thi  der  hånd  haffde  skaffet  Pær  bort  for  Tyffweri[s] 
Skyld,    hånd  bleff"  ertappet  med,    kom   hånd    siiden  da  oc 


(Suhm's  Nye  Saml.  3,  266)  og  tilføjer,  at  Jæger  var  en  Holstener 
og  en   Fætter  til  Gabel. 


137 

da  ind.  J)cmi  allerførste  Gang  haffde  Iiand  en  RuuC.) 
Hånd  wiste,  hwad  Pær  haffde  sagt  om  Jialcke,  som  hånd 
mig  beretede  '). 

Førend  ieg  melder  noget  om  den  Prange  Christians 
Bedriffter  imod  mig,  wil  ieg  med  faa  Ord  berette  hånds 
Brøde,  huorfor  hånd  war  fangen.  Iland  haftuer  tient  Maans 
Armfelt")  for  Lacquey.  Hånd  med  andre  Lacqveier  ypper 
Klammeri  med  en  Mand,  som  hatfde  wærret  Christian  en 
Fader  oc  fød  hannem  op  afF  sin  Vngdom  oc  altiid  hatft 
Omsorrig  for  hannem.  Manden  bleft'  dødelig  saaret,  raabte 
i  sit  yderste:  »Gud  straffe  dig,  Christian,  for  Søn  du 
est!  Din  Haand  dræbte  mig  I«  De  andre  Lacqueier  løbe 
hwær  sin  Wey,  men  Christian  bleff  paagreben.  Hånds 
Kaare  befantis  oc  att  wære  blodig.  Hånd  næctede  ded 
altiid,  att  ded  icke  war  ham,  der  stak  Manden.  Hånd 
bleff  domt  fra  Liiffwet;  men  efftersom  den  døde  Mands 
Quinde  icke  wille  bekaaste  paa  Excecutionen,  bleff  Christian 
saa  hensiddendis,  oc  hånds  luncker  betalte  hånds  Føde. 
Paa  tredie  Aar  haffde  hånd  wærret  fangen,  førend  ieg 
bleff  fengselet,  oc  bleff  trende  Gange  forflot;  først  aff 
Traaldlmllet  i  den  Mørcke-Kircke,  siden  her,  som  ieg  sid- 
der^).    Der  ieg  bleff  ført  fangen  hid,    bleff  hånd   sat  der, 


I  handen  er  bemærket:    •/  mens  Bakke  betiente    mig,  da  bleff  der 

giort  el  Slag-Bord  til  att  sætte  Begrene  oc  Breet  paa,  saa  oc  Quin- 

dens  Maed,  som  aaed  først,  naar  Dørrene  iiare  lucte.     Tilforne  war 

intet   vden  Natskriinet    att    sætte  Madden   paa;   ded   war    Quindens 

Bord.« 

D.  e.  Mogens   Arnfelilt  til  Rugaard  i  Jvllnnd,  en  Broder  til  Korf. 

Ulfeldts  Svoger  Axel  A.  til  Basnæs;  jvfr.  S.  3n"Anm.  3. 

1  Randen  er  tilfnjet;    'Da    war  der    et    stoert  dobbelt  Windue  med 

Icrn  Traller,  som  bleff  lilmuret,  der  ieg  skulle  sættis  her  ind;  oc  for- 


138 

Doctern  sidder,  oc  der  Uuctern  bleff"  fengselet,  gik  Chri- 
stian siden  los  i  Taarnet,  drog  Seyerwercket  op  for  Taarn- 
giemmeren,  lucte  op  oc  til  for  Fangerne  der  neere,  ia 
haft"de  offte  Neglene  til  Taarnet.  leg  errindrer  mig  oc  nu, 
att  Taarngiæmmeren  RaCmus  saed  engang  lioes  den  gamle 
Slosf.  til  Middag  i  mit  vderste  Rom,  oc  Slosf.  wille  sende 
Pær  med  et  Ærinde;  sagde  til  Rafimus:  »Gehet  hin  vnd 
macht  auff" !  Peter  sol  was  bestellen.n  "Far»  (sagde 
RaCmus),  »Christian  har  Noglen.»  »So!«  (sagde  Slozf.) 
»Das  ist  hiipschl«  Oc  der  wed  blefF  ded,  thi  RaCmus 
sagde:  »leg  er  nok  wil]  paa,  att  Christian  gaar  ingen 
Stez.«  Alt  effterhaanden  tog  Christians  Friihed  oc  Myn- 
dighed til,  siden  Pær  Kudsk  kom  bort,  oc  tiente  denne 
Slozf.  wed  Borded  i  mit  vderste  Rom. 

En  Dag,  der  Quinden  kommer  neer  ofFwen  fra,  huor 
hun  liaffde  reenset  Nat  Keedelen,  oc  Dørene  ware  lucte, 
sagde  hun  til  mig:  »Den  Christian,  her  gaar,  haffwer  talt 
med  mig  der  oppe.  Hånd  kand  aldrig  fuld  sige,  hwor  yn- 
ckelig  ded  gaar  Doctern,  hwor  hart  hånd  er  fengselet,  oc 
hwor  slæt  Maed  hånd  faar  nu,  siden  Balcke  kom  bort. 
Hånd  hafFwer  ingen  LyC  lengre,  end  hånd  faar  Maed,  oc 
ingen  Lyfining  vden  afF  Hullet  paa  hånds  Dor,  som  gaar 
vd  i  ded  vderste  Kammers.  Hånd  bad  mig,  att  ieg  skulle 
sige  Eder  ded;  Taarene  kom  hannem  i  hånds  Oyen,  saa 
stoer  Medliidenhed  haffde  hånd  med  hannem.«  leg  sagde: 
»Ded  er  oc  alt  ded,  man  kand  giøre,  oc  ded  er  christe- 
ligt  att  haffwe  Medliidenhed  med  sin  Næstis  Ylycke.    Den 


telte  siden  Christian,  huorledis  Piigerne  i  Fadhurstuen   haffde  flyed 
hannem  mangen  Kande  OU  op,  som  liand  irand  op  med  et  Reeb.» 


139 

stackels  Mand  faar  att  haffwe  Taalmodifihed  saa  wel  som 
ieg,  oc  wii  maa  troste  os  med  en  goed  Sam\ntti»hed.  lo 
haardere  hånd  liider,  io  snarere  faar  ded  Ende;  hånd  er 
en  gammel  Mand."  Toe  Dage  der  effter  kom  hun  atter 
med  en  Snak  fra  Christian :  Doctern  loed  mig  helCe ,  oc 
hånd  spurte  saa  flittig,  om  ieg  haffde  Ilelbreden;  sagde 
widre:  Christian  skulle  nok  fly  ham,  hwad  ieg  wille  sende 
ham.  Ieg  tog  den  Snak  an  for  en  Fristelse,  sagde  ende- 
lig, att  Christian  kunde  tage  et  Stycke  aff"  Stegen,  naar 
Slosf.  war  inde  hoes  mig ,  oc  hånd  kunde  wære  sig 
om  noget  for  att  slaa  Wiinen  i,  saa  kunde  hun  sniige 
sig  til  att  gyde  ded  aff  mit  Begere  oc  bede  Christian 
helCe  Doctern.  Ded  bleflf  antagen,  oc  haffde  ieg  nogle 
Dage  Roelighed.  Christian  føyede  sig  meget  effter  Quin- 
den,  satte  lit  ont  imellem  hender  oc  Taarngiæmmeren, 
giorde  ded  strax  gott  igien,  saa  Sladder  haffde  ieg  nok 
aff.  Endeligen  siger  hun  engang:  »Ded  er  dog  en  ærlig 
Karl,  den  Christian  I  Hånd  haffwer  fortælt  mig,  hwor 
vskyliig  band  er  kommen  i  Fengsel  oc  domt.  Hånd  er 
ræd,  att  I  skulle  tencke,  att  band  aaed  oc  drak  ded,  I 
sender  Doctern.  Hånd  swær  wed  bands  høyeste  Eed,  at 
band  skal  wære  Eder  troe,  wille  I  skriffwe  Doctern  et 
Ord  tip).  Paa  min  Troeskab,  baabis  ieg,  twiffler  I  ickel« 
Tog  paa  att  swære  oc  forbande  sig,  den  Dag  hun  sweeg 
mig;  sagde,  band  baff'de  icke  mindre  giort  Eed  for  hinder, 
førend  hun   wille   troe   bannem.      Ieg  sagde:    »leg  haffwer 


')  I  Randen  er  bemærket:  •Christian  haffde  da  flyet  mig  nogle  Stycker 
Flint,  som  erre  saa  skarppe,  att  ieg  kand  skiære  fint  Lærrit  dermed 
effter  en  Traa.  De  Stycker  erre  endnu  i  minGiemme;  oc  giorde  ieg 
adskilligt  Arbeed  færdig  med  ded  Reedskab.'' 


140 

intet  att  skriftVe  liannem,  ieg  wed  icke,  hwad  ieg  skulle 
skriffwe.«  »O,«  sagde  hun,  "skriftVer  ickun  toe  Ord,  att 
den  gamle  kand  see,  att  band  kand  troe  ham!  Wil  I 
haffwe  Blek,  da  kand  Christian  wel  fly  noget.«  Ieg  swarte: 
»leg  kand  faa  att  skriff"we  med,  naar  ieg  wil,  oc  ieg  kand 
skriflfwe  foruden  Blek  oc  Papir.«  Ded  kunde  hun  icke 
begriibe.  Saa  tog  ieg  nogle  Sucker  Mandler  oc  giorde 
med  den  stoere  Knappenaal  Bogstaffwer  der  paa,  satte  paa 
4  Mandeler  de  Ord:  non  ti  fidar!  fular  satte  ieg  Hælten 
afF  Orded  paa  hwær  sin  JNIandel.  Ieg  haft'de  saa  et  Tag 
Roelighed  oc  hafFde  att  fordrifFwe  Tiiden  med.  Om  nu 
Doctern  icke  kunde  see,  hwad  der  war  skrelfwen  paa  de 
Mandler,  eller  om  hånd  haft'de  prøftVet  Christians  Troe- 
skab, wed  ieg  icke,  men  Christian  flyer  Quinden  en  Sed- 
del fra  Doctern  til  mig,  fuld  nS  Lamentationer  off"wer  worris 
Tilstand,  oc  att  min  Daatter  Anna  Calhrina  eller  oc  Caselta 
ware  Aarsage  i  hånds  Vlycke.  Derom  wille  ieg  meere 
vnderrettis;  begierte  ded  skriff"tlig  afl"  hannem  (wii  skrefi' 
hwer  andre  paa  italiensk).  Hånd  swarte  saaledis,  att 
enten  den  eene  eller  den  anden  haffde  laded  ligge  hånds 
Brefi'  paa  Borded  et  Stetz,  hwor  ded  war  blefi'wen  funden 
oc  frem  sendt;  thi  en  Skriff"welse,  hånd  haft'de  skreftwen, 
war  Aarsage  i  hånds  Vlycke  i).  Ieg  skrefl"  ham  igien,  att 
ded  icke  syntist  troelig,  men  wel  att  der  war  snsspiceret, 
att  hånd  corressponderte  med  min  Herre,  oc  dermed  luret 
paa  hånds  Breff"we  oc  optagen.  lo  meere  ieg  wille  føre 
hannem  der  i  til  raison,  io  meere  opiniastre  bleft'  hånd  der 
i  2),  oc  omsiier  skrefl",  att  ded  war  Cnssettæ  fmesse  att  faa 

')  Jvfr.  Suhni  s  Nye  Saml.  3,  246  flp.  og  ovenfor  S.  111  Aiim. 
')  I  Randen  er  bemærket:  »Ded  er  hannem  medfed.' 


141 

ham  i  Strickcn  for  att  faa  mig  der  vd.  Der  liand  bp- 
gynte  paa  den  WiiC  att  skriffwe,  begynte  ieg  att  fatte  en 
sa.'r  opinion  om  liannem,  lige  som  liand  wiile  drage  noget 
aff  mig  for  att  fremwiitie;  l)etenckte  mig  i  nogle  Dage,  om 
ieg  wille  sware.  Endeligen  swarte  ieg  i  den  Meening,  att 
ingen  wiste  bedre  end  hånd,  att  mig  om  intet  Forræderi 
war  witterligt;  ihworledis  hånds  Correspondrntz  med  min 
Herre  war  bleftwen  kundt,  ded  kunde  icke  hielpe  hannem; 
hwor  paa  hånd  war  domt,  war  mig  oc  v-witterligt,  offwer 
mig  war  ingen  Dom  gaaen.  Ded  warede  nogle  Vger,  før- 
end Docteren  skreff.  Endeligen  skreft'  hånd  med  faa  Ord 
Meeningen  afF  Santenzen  offwer  hannem,  saa  wii  da  oc  da 
corresponderte  med  hwer  andre. 

Slosf.  bleff  effterhaanden  omgiengelig,  kom  hwer  Maal- 
tid  ind  oc  snackede  allehaande  Putzeri  oc  Galskab,  hwad 
hånd  i  hånds  Vngdom  haffde  bedrefFwen,  huor  hånd  haffde 
werret  Tromslager  oc  giort  sig  til  Narr  for  min  Swoger 
G.  Pentz  ' )  oc  for  att  winde  Penge  oc  Gunst  giort  sig  til 
Hund  oc  kroben  vnder  Borded,  forfærded  Giæsterne  oc  for 
en  Ducat  bittis  med  en  Hund.  Naar  hånd  haffde  en  RuuC 
]taa  (som  offte),  saa  gøglede  hånd,  giorde  Pussinel  afF  sig, 
stønnem  Spaa  Kone  oc  diClige.  Saasom  Chresten  Taarne- 
giemmer  oc  Christian  den  Fange  fornam,  att  Slozf.  drefF 
Putzeri,  saa  giorde  de  lige  saa,  staajede  saa  med  Quin- 
den  i  ded  anded  Rom,  saa  wii  icke  kunde  hore  for  den- 
nem.    Hun  saed  paa  Christians  Skiød  oc  haffde  sig  meget 


')  Grev  Christian  Pentz,  Amtmand  1  Rendsboig  og  Gouverneur  i 
GlQckstadt,  ægtede  den  10.  Oktober  1(534  Leonora  Christinas  ældre 
Soster  Sophie    Elisabeth.     Han  dode  1(351. 


142 

2666.  flaueworn.  En  Dag  war  lum  noget  v-passelig,  giorde  sig 
ett  Øllebrød,  satte  ded  vde  paa  Fyrfaded.  Slosf.  saed 
inde  hoes  mig  oc  snackede ;  Chresten  oc  Christian  gantede 
sig  med  hender  der  vden  for,  oc  skulle  Christian  røre  i 
OUebrøet  oc  smage,  om  ded  war  warmt  nok.  Chresten 
siger  til  Christian:  »Drik  ded  vd,  om  du  torst!«  Ordene 
ware  icke  saa  snart  sagt,  som  Giærningen  war  giort,  oc 
fast  i  ded  samme  stoed  Slosf.  op  oc  gik  bort.  Der  Dø- 
rene ware  lucte,  saed  Quinden  som 'færdig  til  att  daane. 
leg  meente,  att  ded  war  afF  Sygdom,  oc  bleff  ræd,  att  hun 
skulle  hastig  døe,  oc  ieg  skulle  faa  Skyld  for  henders 
Død,  spurte  hastig:  »Hwor  har  I  ont?«  Hun  swarte:  »leg 
haffwer  ont  nok,«  bekræfftede  ded  med  en  stoer  Eed,  be- 
gynte  att  lucke  sin  Trøye  op.  Saa  saae  ieg,  att  hun  war 
w'ree,  wiste  nok,  att  Formalledidelser  skulle  føre  ded  onde 
fra  Hiertet,  hwilcket  oc  skede.  Hun  forbante  oc  skiælte 
dem,  der  haffde  saa  narret  hender  syge  Stackel,  hun 
haffde  saa  ont,  haft'de  hwærcken  faat  waat  eller  tort  den 
Dag.  Ieg  sagde:  »Giffwer  Eder  tilfritz,  I  skal  wel  faa  et 
Ollebrød!«  Hun  søer  en  stoer  Eed,  hwor  hun  skulle  faa 
ded?  ded  war  Sommer  Dag  oc  ingen  Ild  i  Kackeloffnen, 
oc  man  kunde  icke  kalde  paa  nogen,  som  kunde  høre  en. 
Ieg  sagde:  »Kand  I  tie,  saa  wil  ieg  komme  Potten  til  att 
sye.«  »lo«  (søer  hun  en  forfærdelig  Eed),  »ieg  kand  nok 
tie,  oc  ieg  skal  aldrig  sige  ded.«  Saa  loed  ieg  hender 
legge  tre  Stycker  Teylsteene,  som  altiid  haffde  ligget  bag 
Nat-Skriinet,  oc  der  sætte  sin  Potte  med  01  oc  Brøe  paa 
(alt  ded,  hun  skulle  giøre,  skulle  skee  tiiendis;  hun  maatte 
oc  icke  sware  mig,  om  ieg  spurte  hender  om  noget,  med 
Ord,  men  wel  med  Tegn).    Hun  satte  sig  wed  Potten  oc  rørte 


143 

der  i  med  en  Skee.  leg  saed  altiid  paa  min  Seng  om  Da- 
gen, oc  der  Ideff  Borded  sat  for  mig;  haffde  et  Stycke 
Kriide  oc  skreff  paa  Borded  adskilligt,  spurte  alt  imellem, 
om  Potten  soe.  ITun  keeg  flittig  til,  men  wirrede  med  sit 
Hofl^wet.  Der  leg  haffde  spurt  tredie  Gang,  oc  hun  wente 
sig  til  mig  oc  saae,  at  ieg  loe,  saa  tog  hun  paa  som  en, 
der  war  gall,  kaste  Skeen  afi^  Haanden  oc  Stoelen  om 
Kuld,  reeff  atter  henders  Troye  op  oc  sagde:  »Gie  Fanden 
wære  saa  narret!«  leg  sagde:  »I  er  icke  bedre  wært, 
som  troer,  att  ieg  kand  traalle.«  »O c  (soer  hun  en  stoer 
Eed),  »hafl'de  ieg  icke  troet,  att  I  kunde  traalle,  ieg  haffde 
aldrig  laded  mig  lucke  inde  hoes  Eder,  wil  I  troe  ded?« 
Ieg  tenkte  paa  meget,  som  dertil  kunde  swaris,  men  sagde 
intet,  smaa  loe  oc  loed  hender  saa  bruuCe  vd.  Omsiider 
græd  hun  oc  klagede  sig  meget.  »Nu,  nu«  (sagde  ieg), 
»giffwer  Eder  tilfritz!  Ieg  wil  komme  Potten  til  att  sye 
foruden  Traaldom.«  Oc  som  wii  haffde  Fyrtøy,  befoel  ieg 
hender  att  slaa  Ild  oc  tænde  tre  Stvcker  Ender  LvC  att 
sætte  vnder  Potten.  Dermed  kaagte  Potten,  oc  hun  kyste 
paa  sin  Haand  oc  gaff  mig,  war  meget  glad.  Ieg  gaff 
hender  oc  siden  en  Gang  eller  toe  Forloff  der  til  saaledis 
att  warme  sig  01;  altiid  kunde  ded  icke  skee,  thi  naar 
Winden  stoed  paa  Winduet  (som  med  en  lang  Pik  kunde 
oplackis),  saa  kunde  Rogen  icke  træcke  vd.  Ieg  sagde: 
»Tencker  paa  Eders  Eed  oc  sladdrer  icke  vd,  hwad  her 
skeer,  ellers  betagis  oC  LyGene;  i  ded  ringste  mister  wii 
nogle  aff  dem.«  Hun  sagde  hart  ney,  att  ded  skulle  icke 
skee.  Ieg  fornam  intet  dertil  nogen  Tiid,  men  wel  mange 
Aar  effter,  att  hun  haffde  sagt,  att  ieg  tog  toe  halff  loGe 
Golff-Steene  op  (som  siden  anderledis  bleff  berettet  aff"  en 


144 

Præst,  som  her  effter  skal  raeldis).  Ilun  liafFde  oc  sagt, 
att  ieg  haffde  sta[a]ed  oc  seet  Linne-Dantzere  paa  Slos- 
Platzen,  hwilcket  war  sant.  Thi  der  Chresten  sagde  Quin- 
den  en  Middag,  att  der  skulle  komme  Liine-Dantzere  paa 
den  inderste  Slos-Plaz ,  oc  hun  berettede  mig  ded  oc 
spurte,  hwordant  ded  war,  oc  ieg  sagde  hender  ded,  da 
klagede  hun  sig,  att  hun  icke  kunde  faa  ded  att  see.  Ieg 
sagde,  ded  kunde  wel  skee,  om  hun  siden  kunde  holde 
Munden.  Hun  soer  io  effter  Sædwane.  Saa  loed  ieg  hen- 
der tage  Sengeklæderne  aff  Sengen  oc  Fiællerne  aff  Bun- 
den oc  reifie  Sengen  op  til  Winduet  oc  sætte  Natskriinet 
offwen  paa.  Der  med  att  komme  til  ded  oprettede  Senge- 
sted bleflf  Borded  sat  wed  Siden,  oc  en  Stoel  neden  for 
Borded  for  att  komme  paa  Borded,  oc  en  Stoel  paa  Bor- 
ded for  att  komme  paa  Natskriinet,  oc  en  Stoel  paa  Nat- 
skrinet, saa  wii  kunde  staa  magelig  oc  see  ded,  dog  icke 
paa  engang.  Oc  loed  ieg  hender  gaa  op  først,  oc  ieg 
stoed  oc  tog  Ware  paa,  om  Sengen  begynte  att  knage; 
hun  skulle  wære  paaWact,  naar  ieg  war  oppe.  Ieg  wiste 
oc  wel,  att  Dantzerne  i  Begyndelse[n]  icke  giorde  derris 
beste  Kunster').  Ieg  kunde  see  Kongen  oc  Dronningen  i 
derris  Øven;  de  stoede  paa  den  lange  Sael,  oc  vndrede 
ieg  mig  siden  paa,  att  de  icke  kaste  Øyet  did,  der  ieg 
stoed.  Ieg  loed  mig  icke  mercke  for  Quinden,  att  ieg 
haffde  seet  dem.     I  denne  Quindis  Tiid  fik  ieg  engang  Lyst 


';  I  Randen  er  tilføjet:  »DeLiinen  Dantzere  giorde  ded,  ieg 'icke  haffde 
seet  før.  Den  eene  haffde  en  Kurre  ned  hicer  Been,  i  huer  Kor  re 
saed  en  [>reng  paa  5  Aar,  oc  en  Quinde  loed  sig  falle  paa  Liinen 
oc  sprang  op  igien.  Men  i  den  anden  Quindis  Tiid  saae  ieg  en,  som 
hengte  sig  wed  sin  Hage  oc  sprang  op  igien  paa  Liinen.* 


145 

til  att  see  Folk  gaa  i  Slos-Kircke  oc  aff  Kircken.  Da 
bleff  Sengen  igien  opreist,  oc  ieg  saed  der  saa  lenge  0[)pe, 
til  ;ilk'  ware  afF  Kircken  igien.  Quinden  torde  intet  woffwe 
att  stiige  op,  sagde,  att  Imn  war  ræd  nok  forrige  Gang 
oc  glad,  liun  kom  neer. 

Den  første  Gang,  ieg  bleff  berettet  i  denne  Slosfs.  Tiid, 
da  bleff  der  opsat  twænde  MeCings  Stager,  hwer  aff  sit 
Slags,  med  Talle  LyC.  Ded  liaffwer  Quinden  miGliaget, 
ihwor  wel  hun  sagde  da  intet  til  mig.  Men  der  hun  en- 
delig bleff  nod  til  att  lade  sig  berette  effter  meere  end  I6G6 
tre  Aar,  hun  haffde  holt  sig  fra  Herrens  Bord,  bad  hun  ^^"  ^"*'- ■^'"'''• 
Chresten  Taarnegiæmmer  gaa  til  sin  Daatter  (som  tiænte  i 
Byen  en  Timmermand) ,  att  hun  skulle  fiye  hender  et  Par 
smucke  MeCings  Stager  oc  et  Par  Wox  LyC.  Kunde  hun 
oc  fly  hender  en  fiin  Dreyels  Dug,  skulle  hun  giøre  sit 
beste;  hun  wille  betale  ded.  Om  Quinden  tilforen  haffde 
tengt  paa  de  Stager  oc  LyC,  for  mig  ware  satt,  eller 
Chresten  selff  syntist,  att  ded  icke  war  skickeligt,  att  ded 
skulle  wære  bedre  tilreed  for  hender,  wed  ieg  icke,  men 
noget  lided  føren  Præsten  kom,  lucte  Chresten  den  vderste 
Dør  op  for  mit  Fengsel,  sagde:  »Karen,  flyer  mig  den 
Stage  vd,  I  haftVer,  oc  toeLyCI«  Hwordant  hun  tog  paa, 
er  icke  att  beskriftVe:  om  hånd  icke  haffde  talt  med  hen- 
ders  Daatter?  oc  saa  meget  (ieg  wiste  icke  da,  hwad  hun 
haft'de  begiært  aft'  Chresten).  Hånd  swarte  hender  intet 
paa  sit  Spørsmaal ,  men  kræftVede  Stagen  oc  LyCene. 
Hun  wille  lenge  icke ,  men  bandede  oc  skiælte.  Ieg  laae 
enda  oc  spurte  hender:  om  ieg  skulle  wære  henders  Piige 
oc  giøre  ded  for  hender?  om  hun  kunde  forholde  hannem 
ded,  hånd  begiærte?     Saa    rackte   hun    hannem  ded  igien- 

10 


146 

nem  Hullet  paa  min  inderste  Dor  med  saa  mange  For- 
bandelser oflfwer  hannem,  saa  man  maatte  grue  der  for. 
Iland  loe  høyt  oc  gik  bort.  Ded  giorde  hender  enda  bi- 
sterer.  leg  giorde  mit  beste  for  att  sacte  hender,  sagde 
hender,  att  ded  war  en  fordommelig  Bereedelse,  holte  hen- 
der den  Synd  for  heel  witloffteligen.  Hun  meente,  att  den 
begik  Synden,  der  war  Aarsage  dertil,  leg  spurte  hender 
endelig:  hwor  vdi  Nadweren  bestoed?  om  den  bestoed  i 
Lvfiene  oc  Stagerne?  skammede  hender  vd,  att  hun  wille 
see  paa  ded  vdwortis  oc  icke  paa  ded  indwortis;  bad 
hender  falde  paa  siine  Knæ  oc  inderligen  bede  Gud  om 
siine  Synders  Forladelse ,  at  hånd  icke  wille  tilregne 
hender  sin  Daarlighed.  Hun  swarte  saa  att  wille  giøre, 
men  giorde  ded  icke  strax.  leg  meener,  att  Præsten') 
haffwer  afF  Chresten  wel  wæret  vnderwiist  om  alting,  hen- 
der angaaende ,  efftersom  hånd  tilspurte  hender  om  saa 
meget:  hwor  hun  war  fød?  hwor  hun  haffde  tient?  oc  saa- 
dant  meere;  omsiider:  om  hun  hatfde  sin  Skriffte-Sædel,  oc 
huor  lenge  ded  war  siiden,  hun  hatfde  wærret  til  Alters? 
Der  paa  skriflftede  hånd  hender  paa  sær  Maade,  først  som 
den,  der  haffwer  fortient  att  staa  aabenbar  Skriffte  for 
groffwe  begangene  Synder,  saa  som  en  Synderinne,  der 
skulle  affliiffwis  oc  bereede  sig  til  Døden;  trøstede  hender 
endeligen  oc  forrettede  sit  Embede.  Der  alt  war  for- 
rettet, oc  hun  kom  ind  til  mig  igien,  ynskede  ieg  hender 
til  Lycke.      »la  wel,  Lycke!«    (swarte   hun).      »Kand  der 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Z)«/  icar  den  Præst,  som  berettede  Fan- 
gerne, oc  hun  hleff  skrifftet  i  ded  vderste  Bom,  saa  ieg  herte  hwert 
Ord,  Præsten  sagde,  men  icke,  hwad  hun  swarte.« 


147 

wære  Lvcke  hoes?  Ded  haft'wer  iey  meere  ont  end  "ott 
aff!  Kunde  ieg  saa  .sandt  komme  vd,  ieg  skulle  strax 
gaa  til  Alters;  dette  acter  ieg  intet!«  Ieg  fald  hender 
strax  i  Orded  oc  sagde:  »Betenker  Eder,  Invad  I  siger! 
Taler  intet  Guds  lasterligt,  ded  wil  ieg  intet  høre!  I  wed 
wel,  hwad  Guds  Ord  siger  om  dennem,  som  annammer 
Christi  Legeme  oc  Blod  vwærdeligen  oc  træder  hånds  Le- 
geme vnder  Fodder?«  »Ynder  Fodder?«  (sagde  hunj. 
»la  ret  vnder  Fødder!«  sagde  ieg  oc  giorde  der  en  heel 
Prædicken  paa.  Hun  horte  til,  sum  ded  loed  sig  ansee; 
men  der  ieg  taw,  sagde  hun:  »Hånd  skriiFtede  mig  som  en 
Misdædre  oc  som  den,  der  skulle  afF  liflFwis.  Ieg  haffwer 
ingen  miirt«  (ieg  tenkte:  man  wed  icke  hwad)*);  »hwor- 
for  skylle  ieg  døe?  Gud  allermæctigste  giflfwe«  —  der  med 
taw  hun.  Ieg  prædicket  for  hender  igien  oc  sagde,  att 
hun  haffde  fortient  den  ewige  Død  for  henders  Synders 
Skyld,  oc  saa  fornemmeligen ,  fordi  hun  haffde  saa  lenge 
vntholt  sig  Herrens  Nadwere.  »Den  Skrifften«  (sagde 
hun)  »haffwer  ieg  att  tacke  Chresten  for;  Balcke  haffwer 
oc  wel  hiolpen  til.«  Tog  paa  att  bande  dem.  Ieg  truede 
hender  med  et  anded  Skrifftermaal,  om  hun  icke  holte  inde 
med  saadan  Ord,  ieg  kunde  icke  forsware  ded  for  Gud 
att  tie  med  hender,  oc  sagde  ieg  wndre:  »Taler  I  saa  til 
Chresten,  saa  maa  I  wære  wiC  paa,  att  hånd  klaffwer  Eder 
[an?]. II  Ded  holte  hender  noget  i  Tomme,  oc  gik  hun  den 
Middag  intet  vd  i  Trappen-). 


')  I  Randen  er  tilføjet:   'Hinders  Barrt!'  Jvfr.  S.  ICXI. 

-'  I  Randen  er  bemærket:  »Hun  uar  i  alle  ilaader  en  skarneicorn 
Quinde,  vnte  icke  en  Fanye  ett  Stycke  Maed.  En  stackels  Degn  uar 
min  Xaboe  i  den  Mørcke  Kircke;  iey  gaff  tiender  et  Stycke  Maed  til 

10* 


148 

Hun  war  siiden  den  Tiid  icke  nær  saa  lystig  med 
Mandfolckene.  Hoes  mig  klagede  Imn  sig  offte,  att  hun 
war  swag,  liafFde  forløfft  sig  paa  den  ny  Keyle,  Balcke 
liaffde  flyed  liender;  hun  kunde  icke  staa  ded  vd,  hun 
haftde  beed  Slosf.  der  om,  att  hun  maatte  komme  vd, 
hånd  haffde  swart,  att  hun  skulle  døe  der.  leg  sagde: 
»Slosf.  kand  io  intet  forstaa  Eder  ret  endnu;  beder  Chre- 
sten tale  for  Eder!«  Hun  giorde  oc  saa,  men  kom  atter 
med  samme  Swar;  sagde  en  Dag:  »leg  seer  wel,  min 
hierte  Frue!  att  I  wille  lige  saa  gierne  afF  med  mig,  som 
leg  wille  gierne  bort.  Hwad  har  ieg  afF  alle  miine  Penge? 
leg  kand  icke  nyde  dem,  oc  ieg  kand  icke  tienne  Eder.« 
leg  sagde:  »Penge  kand  vdrette  meget.  Forærer  Slosf. 
nogle  Penge,  saa  taler  hånd  nok  for  Eder.  Begiærer  en 
aff  Skuer-Quinderne,  som  bærer  Keylen  op  for  Eder,  den 
kand  I  betale  med  lit.«  Ded  sidste  giorde  hun  først 
nogle  Vger;  endeligen  sagde  hun  en  Dag  til  mig:  »Nu 
haffwer  ieg  laded  giøre  et  Sølffbegre  til  Slozf:.«  (Hen- 
ders  Daatter  kom  saa  offte  til  hender  i  Trappen,  som  hun 
begiærte,  oc  hun  fik  Forloff  att  wære  heele  Efftermiddage 
needer  fra  mig  vnder  ded  Skin  att  tale  med  sin  Daatter. 
Om  hun  gaff  Foræringer  der  for,  wed  ieg  icke,  men  ieg 
war  wel  dermed  tilfritz  att  wære  eene.     Hun  war  dos  ræd 


ham.  Hun  wille  icke  6ær[e]  ham  ded,  der  hun  dog  let  kunde,  for- 
uden nogen  skulle  see  ded.  Der  ieg  saae  siden  Madden,  fortijckte 
ieg  der  paa.  Da  sagde  hun:  •Iluorfor  skulle  ieg  giffwe  ham  ded! 
Hånd  gafj'  mig  aldriig  noget;  ieg  faar  intet  der  for.«  Ieg  sagde:  »1 
giffwer  intet  bort  aff  Eders!"  —  Samme  Degn  saed  for  att  haffue 
tagen  sin  egen  Host  igien,  efftersom  den,  tiand  haffde  saalt  den,  icke 
betalte  ham  den.  Hånd  sang  huer  Dag  flittig,  oc  om  Sondagen  saa 
som  en  Præst  for  Alteret  oc  swarte  etc.« 


149 

engang,  att  ieg  skulle  sige  Præsten  ded.)  In  summa:  Slosf. 
torde  intet  tale  for  hender  til  Kongen.  Saa  bad  hun  mig 
om  Raad.  leg  sagde:  »Bliffwer  liggendis  i  Sengen,  naar 
her  spiiCis,  saa  wil  ieg  gaa  vd  oc  tale  med  Slosf:.«  Ded 
skeede.  I  Forstningen  giorde  hånd  nogen  J)ifficvUeler, 
sagde:  »Dronningen  skulle  sige,  att  der  stak  Skelmstiicker 
Ander.«  Ieg  sagde,  de  kunde  vicilere  oc  examincre  Quin- 
den,  naar  hun  kom  vd,  Avii  haft'de  icke  wærret  saa  fortroe- 
lige  Wenner;  ieg  wiste,  att  Quinden  war  giffwen  mig  til 
att  betienne  mig;  naar  hun  icke  kunde  ded  lenger,  men 
laa  wed  Sengen,  saa  kunde  ieg  ingen  Tieneste  hafFwe, 
icke  heller  kunde  ieg  betienne  hender;  hun  tiente  io  for 
Penge,  der  skulle  wære  nok,  der  skulle  tage  der  imod 
igien.  Tre  Dage  der  efFter,  der  Kongen  kom  fra  Fride- 
richsborg,  kom  Slosf.  ind  oc  sagde,  att  Quinden  kunde  . 
komme  neer  den  Afften;  hånd  haflfde  en  anden  igien,  som 
Chresten  haiFde  recommemhrct,  som  skulle  wære  en  skicke- 
lig  Quinde  (som  hun  oc  er). 

Altsaa  kom  Karen  Olis  Daatter  need,  oc  Karen  Nels 
Daatter  kom  op  igien.     Oc  maa  ieg  wel  sige,  att  ded  war  1666 
en  aff  mine  lyckelige  Dage  i  mit   da   haarde  Fængsel;    thi    ^"     ^' 
ieg  slap  en  v-troe   v-guddelig  løgnactig ' )    oc    v-skickelig 
Quinde    oc    bekom    en    christelig    troe    sandrue    goed    (ia 
alt  for  goed)  Quinde   igien.      Der    den   forste  Quinde  tog 


'*  1  Handen  er  bemærket:  'Hun  haffde  saa  beded  Chresten  snacke  for 
Slosf.  alt  officer  et  halff  Aar ,  førend  hun  kom  lort,  huor  hun  gik 
med  sit  Liiff  i  sin  Haand:  ieg  haffde  en  Leer  Kugle  i  mit  Torklad, 
der  haffde  ieg  truet  hender  med  att  slaa  henders  Hofftcet  i  Stycker 
(ieg  sagde  en  Dag,  att  man  kunde  slaa  een  ihiæl  med  saadan  Kugle/. 
Dililige  Løgn  irare  mange,  hun  dictede,  oc  ieg  siden  erfoer.' 


150 

Aflfskeed,  sagde  hun:  »Nu  farer  nu  wel,  Frue!  Nu  erre 
wii  begge  glade.«  leg  swarte:  »Ded  er  wel  et  aff  de 
sandeste  Ord,  I  haffwer  sagt  i  Eders  Dage.«  Hun  swarte 
intet,  men  løb,  alt  ded  hun  kunde,  saa  der  kiendtist  ingen 
Sygdom  eller  Swaghed  paa  hender.  Hun  leffwede  icke 
fuld  et  Aar  der  effter,  piintist  haardeligen  en  G  Yger  paa 
sin  Seng,  førend  hun  døde ,  aff  hwad  Tilfald  wed  ieg  icke. 
Om  anden  Dagen  eff'ter  denne  Karens  Komme  saed 
hun  om  Efftermiddagen  heel  bedrøffwet.  leg  spurte,  hwad 
hender  skade.  Hun  sagde:  »O,  ieg  haffwer  intet  att  giøre, 
oc  ieg  maatte  ingen  Gierning  tage  med  mig!  Ieg  lengis 
mig  døe.«  Ieg  spurte,  hwad  Gierning  hun  kunde  giore. 
»Spinde«  (swarte  hun)  »er  min  meeste  Giærning :  ieg  kand 
oc  sye  grofft  oc  binde  noget.«  Aff  alt  ded  haffde  ieg 
intet  att  hielpe  hender  med;  tog  nogle  Ender  aff  Silcke 
frem,  som  ieg  glemmer  aff  ded,  ieg  klipper  aff,  som  erre 
for  stackede  att  arbeide  med,  oc  anden  Pluk  Silcke  aff 
Nattrøyer  oc  Strømper,  hwor  til  ieg  haffwer  giort  mig  en 
Hægle  aff  smaa  Knappenaale  ' ),  bunden  paa  en  Pind;  der 
hægler  ieg  ded  med  oc  giør  ded  brugeligt  til  att  stoppe 
Huer  med;  oc  sagde  ieg  til  hender:  »Der  haffwer  I  noget 
att  giøre;  hægler  mig  ded!«  Hun  bleff  saa  aff'  Hiertet 
glad,    saa    ded    gaff   mig    et   gott  Behag.      Ieg  befant   aff 


')  1  Randen  er  bemærket:  «De  Knappenaale  haffde  ieg  staallen  fra 
den  første  Quinde  for  nogen  Tiid  siden.  Hun  haffde  skaffet  sig  dem 
med  nogle  Syenaale,  tenckte  att  skyffle  dem  for  mig,  haffde  lagt  dem 
i  et  Papir  i  sin  Barm,  haffde  glæmt  ded.  Om  Afftenen,  hun  loed 
falde  sit  Skiort  for  at  gaa  i  Seng,  fait  Papiret  paa  Gulffwet.  Aff 
Klangen  hørte  ieg,  hwad  ded  war.  En  Løjfwerdag ,  hun  gik  op  med 
Nat-Keylen,  tog  ieg  dem  aff  henders  Æske,  oc  hun  torde  icke  spørge 
der  effter;  saaemig  siden  bruge  dem  oc  sagde  aldrig  noget  om  dem.' 


151 

henders  Fortelling   om  et  oc  anded,  hender  i  sin  Tiid  war 
liæntis,  att  der  war  et  gott  Hierte  i  hender,    att  hun  war 
bleffwen  offte  bedragen  for  sin  Goedtroenhed.     Hun  haffde 
oc  kiendt  mig  i  min  Wehnact,  tient  en  Raadmans  Quinde, 
som    i  miine   ]3roilups  Dage   war  Forgangs  Kone,    oc    kom 
den  Statz   med  Fyrwerck   oc   anden   Herlighed    meget    wel 
ihue;  græd,  naar  hun  fortælte  ded,  oc  haffde  en  stoer  Med- 
liidenhed  med  mig.     Hun  war  en  lyde,  en  Bunde  Daatter, 
men    [haffde]    wærret    gifft    med    en    Regiments    Quarter- 
mester.      Saa    ieg    effterhaanden    tik  Affaiclion   til   hender, 
bad  hender  hælfie  Christian   oc   sporge,   hworledis  Doctern 
liide;  sagde  hender,  att  Christian  wel  kunde  giøre  stønnem 
nogen  Tienneste  att  kiobe  et    oc   anded   for   os,    thi    hånd 
haffde  en  Dreng,   ia  stonnem  toe,    som  ginge  Ærinder  for 
hannem,  men  ieg  troede  icke  [den]  forrige  Quinde,  saa  hånd 
kiøbte  aldrig  intet  {si(:\   for  mig,   til  med  ^nlle  den  Quinde 
intet  spinde;    men  Christian  skulle  nok  flye   oC   nu,    Invad 
wii  wille  haffwe,    for  worris  LyC.      Oc   eflftersom  hun  icke 
skiøttet   om   att   dricke  Wiin   (thi  hwer  Maaltiid  fik  Quin- 
den  da  en  halff  Potte  frans  Wiin),  saa  sagde  ieg:    »Giflf- 
wer  Chresten  Eders  Wiin,    som  ieg  giflfwer  Christian   min 
Wiin,    saa    kand   Chresten    lade    den    staa    hoes    Kiælder 
Swennen  oc  tage  den  hwer  Vge,  saa  er  ded  en  Profit  for 
ham,    oc  saa   seer  hånd  intet,   om   hånd  enskiønt  mercker 
noget«.      Ded    skeede ,    oc    loed    Christian    oC    giore    toe 
Handteene.     Min  war  ickun  liden,   men  henders,   som  den 
burte.      Ieg   spant   liided,   twant  ded  til  Traa,   som  endnu 
er  i  min  Giemme.     Christian  flyde  hender  saa  meget  Hor, 
som  hun  begiærte   for  Penge,    bar    en  heel  Krantz   i  siine 


152 

Boxer  tillige  op  til  hender').  Hun  spandt  paa  Haand- 
teen  en  goed  Deel,  oc  ieg  laffwede  min  Wæff  saaledis  paa 
en  Stoel,  ieg  laa  needer  paa  Borded,  bant  den  eene  Bom 
med  Baand  oc  Snorer,  ieg  selflf  haffde  giort,  saaledis,  att 
naar  Trappe  Døren  bleff  sat  Nøglen  vdi,  saa  kunde  ieg 
med  et  Draff  løfie  min  "WæfF  oc  faa  den  anden  Bom  løC, 
som  war  bunden  til  mit  Liiflf,  oc  alting  lagt  bort,  førend 
min  inderste  Dør  blefF  opluct.  Ieg  giorde  mig  oc  et  Spield 
(før  liaft'de  ieg  Søller),  saa  ieg  wæfFwede  alleene;  haffde 
oc  faaet  en  ræt  Wæffwer-Kam,  saa  wii  ware  meget  flittige, 
hwer  i  sit  Arbeide. 

Slosf.  war  fuld  aff  Galskab,  giorde  Putzerier,  som 
Drenge  pleier  at  giøre;  wille  fixere  sig  med  Quinden,  men 
hun  kunde  intet  der  med.  Hånd  war  nesten  fuld  hwer 
Dag  om  Middagen ,  naar  hånd  kom  op.  Effterhanden 
kom  hånd  siælden  op  om  Afttenen,  skickte  en  Tienner  op 
i  hånds  Sted,  som  laae  oc  halff  soff  paa  Muureu  i  Win- 
duet  vden  for  dette  Sted.  Hånd  vnWe  oc  gante  sig  med 
mig,  gabte  for  mig,  oc  ieg  skulle  kaste  noget  hen  oc  see,  om 
iég  kunde  ramme  hånds  Mund.  Ieg  loe  oc  sagde:  »Wo 
doll  siet  li  I"  bad  ham  komme  nærmere,  saa  wille  ieg  see, 
om  ieg  kunde  ramme  den.  »Neen,  neen«  (sagde  hånd), 
»so  wehr  ick  doll!    li  skolie  mii  wol  en  Orfigen  gaffwen!« 


!•' 


I  Randen  er  bemærket:  'Der  kom  offte  siden  Ticisti(/hed  itnellem 
Karen  oc  Christian,  som  noget  om  meldis  skal.  Da  iblant  anded 
sagde  ieg  engang  (for  att  komme  hender  i  hædre  Hoiiieur/:  »iVu  er  I 
wree  paa  Christian,  men  I  haffuer  mangen  Gang  slicket  Eders  Fingre 
effler  ded,  hånd  haffwer  hafft  i  siine  Boxer."  Først  sagde  hun:  «Fii, 
æici.'"  siden  loe  ojftiorinnade ,  der  Iiun  forstoed,  huad  ieg  meente. 
Thi  hånd  haffde  skijlift  Hørret  i  siine  Boxer,  hånd  loed  kiøhe  for 
hender. » 


153 

En  Middag  kommer  hånd  op  med  en  sær  faron  afF  en 
Spøyte,  som  war  saa  trind  som  en  Kugel,  oc  saed  en 
liden  stacket  Tiiuet  der  i,  som  næppe  kientis;  war  heei 
artig.  Naar  der  bleff  trygt  paa  et  Sted  der  wed,  saa 
spøytede  Wanded  vd  lieel  høyt  oc  langt  borte.  Jland 
giorde  sig  næCwiiG  oc  spøytede  paa  mig.  Der  hånd  for- 
nam, att  ieg  bleff  wree,  kom  hånd  med  Spøyten  til  mig, 
løb  oc  satte  sig  igien  oc  gabte,  alt  ded  hånd  kunde,  bad 
mig  spøyte  sig  i  Munden,  om  ieg  kunde.  leg  wille  ingen 
Leeg  begynde  med  hannem,  thi  aff  hånds  Historiers  For- 
telling fornam  ieg  wel  hånds  Plomphed,  gaff  hannem  .Spøy- 
ten igien.  Der  Karen  skulle  bære  Steegen  ind,  haffde 
Slosf.  Spøyten  imellem  Beenene,  saed  paa  en  law  Stoel 
oc  kunde  dog  spøyte  Quinden  i  Ansictet;  war  et  gott 
Stycke  fra  hender,  oc  Kuglen  war  icke  større  end  en  stoer 
Plomme.  Hun  wiste  intet  aff  Spøyten  att  sige  (er  oc  no- 
get hastig  i  henders  Tale);  sagde:  »Gud  giffwe,  I  faa 
Skam,  H.  Slosf.  I  PiCer  I  paa  mig?«  Slosf.  loe  som  en, 
gall  war,  saa  kiart  war  ded  ham.  Hånd  bleff'  eft'ter  Haan- 
den  alt  tammere  oc  tammere,  kom  siælden  ædrue  op, 
lagde  sig  paa  Quindens  Seng  oc  soff,  imens  ieg  spiisede, 
saa  Chresten  oc  Quinden  maatte  hiælpe  ham  aff  Sengen, 
naar  de  haffde  wact  hannem  op.  Nøglerne  til  Fengselerne 
laae  wed  Siiden,  oc  Hoffwet  Nuglen  derhoes  (forwarte 
hånd  icke  wel  siine  Fanger?)  ^).     Hånd  war  icke  ræd  for. 


M  I  Randen  er  hemærket:  'leg  sagde  til  Quinden  en  Dag:  -War  icke 
Dronningen,  sotn  gier  Kongen  icree  paa  mig,  da  skulle  ieg  betale 
Slosf.,  for  hånd  lurte  Doctor  Sperling.  Ieg  skulle  tage  Nøglene  fra 
ham,  naar  hånd  soffxcer,  oc  pafie  paa,  naar  Chresten  kommer  med 
Begerne,    løbe    da    vd    lige  op   aff  Kongens  Trappe  oc  bære  Kongen 


154 

att  ieg  skulle  myre  liannem.  En  AflFten  war  hånd  drucken 
eller  stillede  sig  saa;  begynte  paa  sin  WiiC  att  wille 
carressere  mig  oc  søge  att  wille  føle  miine  Knæ,  tog  til 
Enden  aff  mit  Skiort.  leg  støtte  ham  med  Foeden  oc 
sagde  intet  anded  [end]:  »Wan  li  duen  siedt,  so  blifft  van 
mil  vnd  kombt  lur  nicht  binnen,  dat  sag  ick  lu!«  Hånd 
sagde  intet,  stoed  oj)  oc  gik  bort;  kom  oc  siden  icke 
ind,  naar  band  war  fuld,  men  bleff  vden  for  i  ded  anded 
Rom,  lagde  sig  der  neer  i  Wiinduet,  huor  der  er  en  breed 
Benk  murit  aff  Steen;  der  laae  hånd  oc  soff  et  Tag, 
effter  att  miine  Døre  ware  lucte,  saa  kom  hånds  Kusk  oc 
Christen  oc  slæbte  ham  neer.  Stonnem,  naar  hånd  war 
icke  fuld,  saa  kom  hånd  ind,  oc  gaff  hånd  mig  effter  Be- 
giæring  nogle  gamle  Kortblade,  som  ieg  syde  sammen  oc 
giorde  mig  et  Skrin  aff.  Christian  beslog  ded  med  tyune 
Fyrpiinde,  som  ieg  siden  syde  paa  oc  sneeg  mig  til  att 
male  med  Farffwe.  Ded  er  endnu  til.  Slosf.  saae  ded 
siden,  men  spurte  aldrig,  hwordant  ded  Beslag  war  kom- 
men til').  I  ded  Skrin  (om  ded  saa  kand  kaidis)  haffwer 
ieg  alt  mit  Arbeed  oc  Reedskab,  oc  staar  [ded]  i  min 
Seng  om  Dagen. 

Christians  Myndighed   tog  til.      Hånd    tiente   icke   al- 


Neglerne,  saa  som  en  Lacquei  giorde  iced  den  gamle  Slosf:.  Men 
ieg  tvant  intet  dermed  hoes  denne  Konge,  maaskee  bleff  haardere 
holden.  <■  • 
M  I  Randen  er  bemærket:  «I  Førstningen,  der  denne  Karen  icke  kiente 
Slosf,  torde  hun  icke  gaa  saa  dristig  vd  til  Fangerne  i  den  Morcke 
Kircke  oc  giffue  dennem  noget,  thi  hun  sagde:  «Slosf.  gloer  saa  paa 
mig.n  leg  sagde:  "Ded  gaar  ham  som  smaa  Bom,  der  gloer  stifft 
paa  en  Ting  oc  wed  icke,  hicad  ded  er.'  Ded  er  oc  saa;  hånd 
komrer  sig  om  intet.* 


155 

leeneste  wed  Borded  der  vde,  men  luiiid  endoc  lucte  min 
Dør  for  Na-Cen  aff  Taarngiemmeren.  Iland  gik  ind  i  mit 
Rom  med  Røgelse  Karret,  naar  Quinden  bar  Natt-Keilen 
0]j;  ia  hånd  bleff  omsiider  saa  dristig,  att  hånd  giorde  alt 
ded,  hånd  icke  wille  lade,  haft'de  att  befale  offwer  Fan- 
gerne der  neere.  Chresten  giorde  sig  oc  til  Nytte  Slos- 
fogdens  liiden  Tilsyn,  laae  offte  neere  i  Byen  om  Natten, 
kom  offte  fuld  oji  til  Afftens  Maaltiid.  En  Affteii  war 
Chresten  fuld  oc  haffde  slaaet  nogle  Ruder  vd  der  neere 
med  sin  Haand,  saa  Fingerne  bløtte;  mit  Wiin  Beegre 
slog  hånd  til  lorden,  saa  ded  sprak  oc  bleff  gandske  kraa- 
get,  oc  som  Begeret  wai'  gandske  blodigt  vden  ])aa,  der 
ded  kom  ind  for  mig,  oc  ded  syntist,  att  der  war  kommen 
Blod  i  Wiinen,  talte  ieg  noget  alworligeu  derom  til  Slosf:. 
Hånd  sagde  intet  anded  end:  »De  Man  is  doll!«  tog  Beg- 
ret oc  gik  selft'  neer  for  Kiælderen  oc  loed  Begret  skølle 
oc  giffwe  anden  Wiin  der  i.  Huorledis  de  siden  forligtis 
der  om,  wed  ieg  icke.  Buickene  erre  vdslagen  paa  Be- 
geret, men  Ritzen  offwen  i  Randen  er  endnu;  ded  kommer 
Wiinskencken  til  Pali,  thi  nu  kand  der  icke  gaa  nær  en 
halff  Potte  i  Begeret.  Christian  liohe  sig  engang  mandelig 
imod  Slozf.,  der  hånd  haffde  hafft  Klammeri  med  nogle 
Fanger  der  neere,  oc  Chresten  klagede  ded  for  Slosf., 
som  kom  ind  oc  wille  sette  Christian  i  Troldhullet;  men 
hånd  støtte  Slosf.  fra  sig  oc  sagde,  att  hånd  haft'de  intet 
med  hannem  att  skafte,  hånd  haffde  intet  sat  ham  ind; 
brugte  saa  Mund,  saa  Slosf.  tackede  Gud,  hånd  gik. 
Christian  raabte  hannem  enda  effter  vd  aft'  Winduet  oc 
sagde:  »leg  wed  TeC  med  ler,  men  T  wed  intet  med  mig.« 
(En  ToC  wed  ieg,  hånd  wiste,  som  icke  war  en  ringe  ToC. 


156 

Der  war  en  Corporal,  som  stack  en  Soldat  ihiæl,  som  med 
Tromslag  bleff  efFtersøgt;  den  skylft'te  Slo[s]f.  i  Taarnet 
nogle  Vger.)  Om  Morgenen  fortrød  ded  Christian,  oc 
hånd  fryctede  att  bliffwe  indeluct,  gik  til  min  Dør,  førend 
der  bleff  opluct  for  mig')  (som  offte  skeede,  att  der  bleff 
opluct  ded  vderste  Rom,  førend  Madden  kom  op,  saa  oc 
altiid  om  Morgenen  om  Winteren,  naar  der  lagdis  Ild  i 
Biileggeren  der  vde),  oc  bad  hånd  mig  bede  for  sig  til 
Slosf. ,  Invilcket  ieg  oc  siden  giorde,  saa  ded  bleff,  som 
ded  war,  oc  Christian  saa  giæff  som  før. 

Den  Quinde  oc  ieg  wii  leflVede  i  goed  Eenighed  med 
hwer  andre.  Der  war  stonnem  nogle  smaa  Krackeler 
imellem  Christian  oc  hender,  men  ded  haffde  paa  de  Tii- 
der  intet  att  sige.  Ieg  stillede  hånds  Wreede  med  Wiin 
oc  LyiJ.  Den  Quinde  haffde  en  Søn,  som  døde,  stacket 
eflPter  hun  war  kommen  til  mig,  oc  en  Daatter,  som  endnu 
leffwer;  hun  tiente  da  en  Skræder,  men  nu  er  hun  gifft 
med  en  Kiøbmand.  Den  Daatter  fik  oc  stønnem  Forloff  att 
tale  med  sin  Moder  i  Trappen.  Ded  fortrød  Christian, 
efftersom  hånd  meente,  att  wed  hender  bleff  allehaande 
bestilt;  stønnem  truede  dermed  att  sige  ded,  hånd  intet 
wiste,  men  meente,  saa  Quinden  war  offte  bedroffwet  (hun 
er  læt-grædendis  oc  læt-leendis).  Ieg  kunde  snart  faa 
hender  trøstet.      Wii    sleed    worris   Tiid   meget  wel.      Ieg 


I  Randen  er  bemærket:  »Hengselerne  paa  mm  vderste  Dor  erre  saa 
lange  fra  Weygen,  att  ded  er  aaben  meer  end  en  stoer  Håndsbred, 
saa  ieg  hafficer  faaet  adskilligt  stoert  ind  der  i  mellem,  oc  er  den 
olfwen  til  meere  aaben,  saa  naar  ieg  sticker  min  Arm  igiennem 
Laagen  aff  min  inderste  Der  oc  ræcker  den  opad,  saa  kand  ieg 
naae  ojfaen  til,  men  Quinden  icke." 


157 

lærte  hender  att  læCe,  Ijegynte  med  A.  b.  c,  thi  hun  kia-ndte 
icke  før  et  Bogstaff".  leg  holte  miine  wifie  Tiimer  med  att 
vnderwiiCe  hender.  Hun  war  da  en  Quinde  offwer  henders 
60.  Aar.  Oc  der  liiiii  allereede  nogenledis  kunde  staffwe'), 
tog  hun  Baagen  engang  oc  wente  op  oc  need  paa  den,  be- 
gynte  att  stryge  siine  Oygne  oc  sagde:  »Herre  Gud,  hwor 
er  ded  fatt?  leg  kiender«  (soer  hun  om  Gud)  »icke  et 
BogstafF!«  leg  stoed  bag  wed  hender  oc  kunde  neppe  holde 
mig  for  Latter.  Hun  strog  atter  Øygnene  (oc  som  hun 
er  meget  hastig  i  henders  Ord)  oc  [sic]  i  ded  peegte  med 
Peegesticken  med  en  Fart  paa  et  O  oc  sagde:  »Er  ded 
icke  et  O?«  »lo!«  swarte  ieg  oc  loe,  i  ded  hun  wente 
sig  til  mig.  Der  med  blefF  hun  ded  først  war,  att  Baagen 
war  icke  went  ret,  kaste  sig  i  Sengen  oc  loe,  saa  ieg 
haffde  tengt,  hun  skulle  bliftwe  borte  i  Latter.  Oc  som 
hun  en  Dag  skulle  læCe,  oc  hun  gaed  icke  sluppen  sin 
Haand-Teen,  wille  ded  icke  flvde,  oc  tabte  hun  Lvsten: 
sagde:  »Er  ieg  icke  gall,  att  ieg  wil  lære  att  læCe  paa 
min  gammel  Alder?  Hwad  got  haffwer  ieg  der  afF?  Ieg 
haffwer  kaastet  mange  Penge  paa  min  Søn  for  att  lade 
hannem  lære  att  læCe,  oc  see!  er  hånd  icke  døe?«  les 
wiste,  hwor  meget  hun  formaatte,  loed  hender  saa  snacke 
for  sig.  Hun  kaste  Bogen  paa  sin  Seng,  satte  sig  til  sin 
Gierning  oc  sagde:    »Hwad  haffwer  ieg  behoff  att  lære  att 


')  I  Randen  er  bemærket:  'Hun  hafftcer  en  srjnderlig  Skik  med  att 
staffwe.  Et  Ord  ajf  tre  Staffweher  kand  hun  icke  staffwe;  thi  naar 
hun  skal  legge  de  toe  Staffwelser  til  den  tredie,  saa  haffwer  hun 
glemt  den  første;  men  maa  hun,  saa  kand  hun  læfie  Orded  ret,  naar 
hun  stafficer  første  Staffwelse.  De  Ord  aff  toe  Staffwelser  staffwer 
hun,  de  aff  4  Staffwelser  læs  hun.* 


158 

læCe  i  Bog?  leg  kaud,  Gud  ske  Lotf!  læfie  miine  Mor- 
gen oc  Afften  Bønner«  (ieg  tenckte:  ille  nok!  Aff  henders 
Cathechi.  wiste  hun  meget  lided).  leg  sagde  (med  en 
Sactmodighed) :  »Ded  er  saa  Men  sandt,  Karen!  I  haff- 
wer  icke  behoff  att  lære  att  læfie  i  Bog,  I  kand  smuck 
læfie  vdenad.«  leg  haffde  neppe  sagt  de  Ord  vd,  i  ded 
sprang  hun  op  oc  nappede  sin  Bog  igien  oc  begynte  att 
staffwe.  leg  sagde  hwercken  til  eller  fra,  oc  ieg  omgickes 
med  hender  som  med  et  gott  enfoldig  Barni). 

Ieg  fait  ded  Aar  i  Sygdom-),  oc  efFtersom  Slosf.  da 
kom  icke  meere  ind  til  mig  om  Middagen  oc  om  Afftenen 
loed  sin  Tienner  gaa  op,  saa  bad  ieg  Quinden,  att  hun 
skulle  sige  ham,  att  ieg  war  syg,  om  der  icke  maatte 
komme  en  Doctor  til  mig.  Quinden  sagde  ham  ded  (thi 
da  forstoed  hånd  alt  danske,  oc  hun  forstoed  noget  tydsk), 
oc  som  hun  sagde:  »leg  er  bange,  att  hun  doer,«  saa 
swarte  hånd:  »Lat  se  stårffwen  for  en  Dvffwel!«  Ieg  haffde 
en  Hwerdags  Feber,  haffde  Heede,  men  ingen  Kuld;  oc 
som  ded  en  stoer  Deel  war  Aarsage  til  min  Sygdom,  att 
ieg  haftYle  Bindelse,  begierte  ieg  et  Clister.  Der  loe  Slosf. 
sposk  aff.      Ded  horte   ieg,    loed    begiære,    att  hånd  wille 


')  I  Randen  er  bemærket:  «Een  Gang  spurte  hun  mig  ad,  om  huti 
icke  kunde  faa  en  Bog,  huor  q  oc  x  icke  war  i,  thi  de  Bogstafpiver 
kunde  hun  icke  beholde.  Ieg  suarte:  la,  dersom  hiai  selff  icille 
lade  den  trycke.« 

^)  I  Randen  staar  følgende  Anmærkning,  der  dog  senere  er  over- 
streget: «Der  denne  Karen  kom  til  mig,  loed  hun  mig  ingen  Fred, 
forend  hun  maatte  rinpe  Gulffwet;  thi  ieg  befryctede  ded,  som  skede, 
att  den  Stanck  icille  foraarsage  oji  Sygdom.  Der  laa  allenhoyt  Men- 
niske  oc  Golff  Skarn  paa  et  Sted.  Der  hun  haffde  lejinet  ded,  maatte 
ded  ligge,  indtil  Døren  hleff  opluct.  Ieg  lagde  mig  i  Sengen,  slog 
Klæderne  officer  Ilofficeded  oc  stoppede  Nafien  til.» 


159 

komme  ind  til  mig,  hwilcket  hånd  oc  gjorde.  Ie<;  talte 
hannem  noget  alworlig  til,  sagde  ham,  att  ded  war  icke 
Kongens  Wille,  att  hånd  skulle  icke  haffwe  meere  Omsorrig 
for  mig,  end  hånd  liafFde ;  hånd  hatfrk-  meere  Omsorrig  for 
sin  Hund  end  for  mig  (som  hånd  oc  haffde).  Saa  gatf 
hånd  bedre  Kiob,  spurte,  hwad  ieg  wille  haft'we,  oc  leg 
sagde,  hwad  ieg  begierte,  oc  bekom  ded.  leg  haffde  no- 
get altereret  mig  offwer  den  Samtale,  saa  ieg  bleff  swag. 
Quinden  græd  oc  sagde:  »leg  frycter,  I  doer,  min  hierte 
Frøken!  oc  saa  skal  de  slemme  Piiger  i  Aaltfruestuen  toe 
Eders  Hænder  oc  Fodder«  (en  aff  de  Piiger,  da  war,  war 
meget  v-fiin  imod  mig  med  henders  Sendings  Tale).  Ieg 
swarte,  att  ieg  skulle  icke  sige  et  Ord  derimod.  »Hwad?« 
(sagde  hun  med  en  wree  Hue);  »wille  I  liide  ded?  Ney,« 
soer  hun,  »skulle  ieg  icke!  Ieg  skulle  icke  liide  ded,  om 
ieg  war  i  Eders  Sted!«  Saa  sagde  ieg,  som  den  Philo- 
sophus  sagde:  »Da  legger  min  lyfie  Kiæp  hoes  mig,  ieg 
kand  holde  dem  fra  mig  med,  naar  ieg  er  døe').«  Saa 
besan  hun  sig  først  oc  snackede  saa  hen  om  Begraffwelse 
oc  lordefær.  Ieg  forsickrede  hender,  att  ded  aldelis  intet 
bekymrede  mig;  naar  ieg  war  døe,  saa  fant  ieg  intet  der- 
til; om  de  lagde  end  mit  Legeme  i  Stranden,  saa  skulle 
ded  dog  tillige  med  Siælen  komme  for  Guds  Throone  paa 
den  yderste  Domme  Dag  oc  bestaa  sig  bedre  end  som  en 
Part,  der  laae  i  Kister,  med  Solff  beslagen,  oc  i  herlige 
Begraffwelser.      Men    att  ieg   skulle,    som  Slosf.,    sige  de 


')  I  Randen  er  tilfojet:  »Den  Kiæp  saed  en  Blik  Stage  paa,  som  bleff 
stønnem  sat  i  min  Seng  wed  Siden  etc.  Den  brugte  ieg  til  Knelte 
Block.'  —  Den  anforte  Yttrinc  lillægges  Diogenes  hos  Cicero, 
Tuscul.  dispp.  1,  XLIII. 


forfløyen  Ord,  att  ieg  wille  wære  begrafFwet  paa  Waldby 
Backe  for  att  see  mig  om,  ded  icke.  leg  begiærer  intet 
vden  et  saligt  Endeligt.  Wii  talte  om  Slosf.  V-fiinlied, 
om  allehaande,  hånd  giorde,  som  hånd  fik  Skam  for,  om 
Dronningen  ded  wiste,  om  hånds  Vguddelighed,  att  naar 
hånd  haffde  wærret  til  Alters,  sagde  hånd  att  haflfwe  gaaet 
igiennem  Mmistringen ,  oc  anded  meere.  Der  war  ingen 
Guds  Fryct  i  hannem. 

leg  begiærte  att  wære  beræt  oc  loed  bede  M.  Buck 
att  komme  til  mig  wed  syfF  Slæt  om  Morgenen,  thi  imod 
8^  begynte  Feberen.  Præsten  kom  icke  førend  9^,  da 
Heeden  alt  haffde  begynt  (thi  den  drog  sig  allerede  noget 
lengre  hen).  Der  ieg  haffde  sagt  mit  Skrifftermaal ,  be- 
gynte hånd  att  predicke  om  Mord  oc  Mandslæt,  om  Dawid, 
som  war  skyllig  i  Vrie  Død,  fast  hånd  slog  hannem  icke 
ihiæl  med  sin  egenHaand;  vdbreedde  den  Synd,  som  hånd 
burte,  oc  Straften,  som  der  wille  følge  paa.  »Ihr«  (sagde 
hånd)  »habt  General  Fux  getohtet,  dan  Ihr  habt  einen 
Diener  darzu  erkaufft,  der  ihm  hat  getohtet.«  Ieg  swarte: 
»Das  ist  nicht  wahr!  Das  håbe  ich  nicht  gethan!»  »la 
freylich«  (sagde  hånd);  »der  Diener  ist  in  Hamburg,  der 
hat  es  selber  gesagt. ^  (leg  swarte:)  »Hat  er  das  gesagt, 
so  hat  er  gelogen,  dan  mein  Sohn  gab  Fux  sein  Todt  mit 
einem  Stilet  i).  Ich  wuste  nicht,  das  Fux  in  Bryg  war, 
ehe  vnd  bevor  ich  sein  Todt  erfuhr.  Wie  kondte  der 
Diener  dan  sagen,  das  er's  gethan  hiitte?  Auff  mein  Be- 
fehl  ist  es  nicht  geschehn,  aber  das  ich  mich  nicht  solte 
haben    gefrevet,    das  Gott   dem  Bofiewicht  gestraffet,    das 


')  Jvfr.  S.  22  Anni.  2- 


ir,i 

gestehe  vnd  bekenne  ich."  Der  til  swarte  hånd  lige  saa: 
»Das  hiitte  ich  selber  gethan.«  (leg  sagde:)  »Wil  Fux 
mit  vns  in  vnserm  Gefångnis  auff  Borringholm  gehandlet, 
weis  Gott.  Das  ist  nu  vorbey,  vnd  ich  gedencke  des  nicht 
mehr.«  »Da  thut  Ihr  recht  an«  (sagde  hånd),  oc  foer  saa 
fort  i  hånds  Embede.  Der  alt  war  forrettet,  talte  hånd 
med  Slozf.  vden  for  den  vderste  Kammers-Dør  lige  for  den 
Morcke  Kircke[s]  Dør  oc  sagde,  att  ieg  giorde  mig  syg, 
ieg  war  icke  syg,  ieg  war  røe  i  mit  Ansict  aff  lutter  Ond- 
skab; hånd  haffde  sagt  mig  Sandhed,  oc  der  war  ieg  bleflf- 
wen  wree  for.  Christian  stoed  inden  for  den  Mørcke-Kir- 
cke[s]  Dør,  thi  paa  den  Tiid  war  ingen  Fanger  der  inde, 
oc  hørte  den  Samtale,  sagde  mig  ded,  der  ieg  begynte  att 
komme  til  at  gaae  igien  oc  tale  med  hannem  wed  Døren. 
Nogen  Tiid  der  effter  sagde  Christian  til  mig  en  Dag 
saa  himmelig:  »Wil  I,  saa  wil  ieg  fly  Eder  Bud  til  Skaane 
til  Eders  Børn').»  leg  spurte,  paa  hwad  Maade  ded 
kunde  skee.  Hånd  sagde:  »Med  min  Piige.  Hun  er  troe 
nok;  hun  skal  drage  did  for  ded  samme-').«  Hånd  wiste, 
att  ieg  haffde  endnu  nogle  Ducater,  thi  Pær  Kudsk  haffde 
fortroet  ham  ded,  som  hånd  selffwer  haffde  sagt  mig.  Ieg 
tog   imod   Tilbudded,    skreff  mine  Børn   til,    gaff   ham    en 


')  Siden  Korf.  Ulleldts  Dnd  havde  idetmindste  nogle  af  hans  Børn 
jævnlig  opholdt  sig  i  Sverig,  og  først  1668  satte  den  danske  Re- 
gering icjenneni,  at  det  nægtedes  Sønnerne  at  opholde  sig  i  dette 
Land;  jvfr.  Fryxell,  Handlingar  ror.  Sverges  Historia  ID.  S.  119, 
121,  126,  133,  176—77;  Beckers  Samlinger  2  D.  S.  2.5  og  34; 
Danske  Magazin  3  R.  1  Bd    S.  287 

*)  I  Randen  er  bemærket:  »Den  Piige  war  en  Hoerc,  hånd  haffde 
loffwet  Edeskab,  oc  den  lucte  Taarengiæmmeren,  den  forrige  saa  wel 
som  Christen,   ind  til  Christian,  gick  selff  vd  oc  loed  dem  sammen.- 

11 


162 

Ducat  til  Piigens  ReiCe.  Hun  forrettede  wel  siine  Ærinder 
oc  kom  med  Skriffwelse  fra  min  Søster')  oc  dennem  til- 
bage.    Alt  dette  wiste  min  Quinde  intet  aff. 

Effterhaanden  begynte  Christian  att  blifFwe  insolenl  i 
mange  Maader.  Naar  hånd  kom  frem  med  hånds  Drengs 
PooCe,  som  Quinden  skulle  giffwe  ham  Maed  i,  saa  kaste 
hånd  den  til  hender,  giorde  sig  wree,  naar  der  icke  war 
giemt  Steeg  til  ham  selff  om  AfFtenen,  att  hånd  strax  kunde 
faa  Poofien  igien,  bandede  sig,  den  Dag  hånd  gik  til  Dø- 
ren oc  talte  med  mig  eller  sagde  mig  nogen  Ting.  Hun 
war  sorgefuld,  men  sagde  dog  intet  til  mig.  Ded  warte 
ickun  en  Dag,  saa  banckede  hånd  paa  Døren  oc  eflfter 
Sædwane  snackede  om,  hwis  nyt  hånd  haflfde  hørt.  Quin- 
den saed  paa  sin  Seng  oc  slog  15  Kaars  for  sig  (hånd 
kunde  intet  see  hender,  icke  heller  mig).  Der  hånd  war 
gaaen  bort,  fortelte  hun,  huor  hovt  hånd  liaffde  forbanded 
sig  etc.  leg  sagde:  »Ded  skal  I  icke  acte;  hånd  haffwer 
giort  saa  meget  før  i  den  anden  Karens  Tiid.«  Hånds 
Moed  tog  daglig  til.  Madden  bleff  stønnem  opborren  wel 
en  halff  Tiime,  førend  Slosf.  kom  op.  Imidlertiid  skar 
Christian  Steegen  oc  tog  sig  seltf ,  hwad  Stvcke  hånd 
wille  (der  ieg  tilforen  hwer  Maaltiid  sendte  ham  et  Stvcke 
vd,    Fisk   oc  anded,    hwad  hånd  begiærte).      Den    dumme 


')  Hermed  sigtes  til  Leonora  Christinas  yngre  Søster  Hedvig  (f. 
1626),  som  var  gift  med  Ebjje  Ulfeldt,  en  fjernere  Slægtning  af 
Rigshovmesteren.  Ebbe  Ulfelilt  havde  i  sin  Tid  haft  Øsel  og  der- 
efter Bornholm  i  Forlening,  men  paa  Grund  af  mislig  Embeds- 
førelse havde  han  1651  set  sig  nødt  til  at  rømme  til  Sverig,  hvor 
han  fik  Ansættelse  i  Hæren  som  Generalmajor.  Han  blev  senere 
svensk  Rigsraad  og  Generallieulenant  og  kæmpede  i  Christian  V.s 
Tid  mod  sit  eget  Fædreland. 


163 

Slosf.  loed  (led  saa  paCere,  war  glad,  tenckcr  ieg,  at  liand 
wille  betage  ham  den  Vmage;  gaff  intet  Aet  paa,  att  der 
fattedis  noget  i  Fadded.  leg  loed  ded  saa  pafiere  en 
Stund,  for  ded  skeede  icke  saa  ieffnt  hwer  Dag.  Men 
naar  hånd  wille  haffwe  Maed  til  sin  Dreng,  saa  sagde  hånd 
intet  anded  end:  »Maed  i  min  Drengs  PooCel«  Der  loe 
wii  mangengang  aff  siden,  hånd  war  borte,  men  icke  da, 
thi  hånd  bleff  alt  wærre  oc  wærre.  Iland  kunde  icke  liide, 
att  wii  loe  oc  ware  glade;  naar  hånd  horte  ded  vden  for 
Døren,  saa  blefF  hånd  bister.  Wille  man  klyncke,  saa 
wille  hånd  skaffe,  hwad  hånd  kunde  bringe  til  Weye  ').  En 
Dag  luurer  hånd  paa  oC  oc  hører,  att  wii  leer;  thi  Quin- 
den  fortelte  effen  en  Kliicht  om  en  Skoledrengs  Moder  i 
Friderichsborg  (der  haffde  hun  boet),  huor  Drengens  Mo- 
der icke  wiste,  hworledis  hun  skulle  tittulere  Skolemeste- 
ren; kalte  ham:  Her  Willas.  Hånd  sagde:  »leg  er  icke 
Herre.«  »Mester  da,«  sagde  Quinden.  »leg  er  icke  heller 
Mester,«  sagde  hånd-');  »ieg  er  ickun  ret  oc  slet  Willas.« 
Saa  sagde  Quinden:  »Min  goede  slet  oc  ret  Willas!  Min 
Søn  slicker  altiid  Floden  aff  miine  Bytter,  naar  hånd 
kommer  hiem.  Wille  I  slicke  ham  igien  med  et  got  skarpt 
RiiC  i  hånds  Røff?«  I  ded  wii  loe  der  aff,  kommer  hånd 
til  Doren  oc  fatter  de  Ord,  att  ieg  siger:  »Ded  sidder  wel 
icke  saa  sammen ;  man  skal  altiid  sætte  noget  til,  om  wel 


•)  I  Randen  er  bemærket:  -Haml  haffde  i  siine  goede  Luners  Dage 
fly  ed  mig  for  Penge  ocLyfi,  hwad  ieg  begierte,  saa  ieg  haffde  baade 
Kniiff  oc  Sax,  Sikke,  Traa  oc  adskilligt  att  fordrifftce  Tiiden  med. 
Ded  fortrød  hannem  siden.' 

■)  Med  '.Herr.  tituleredes  i  hin  Tid  kun  Riddere  og  Præster.  -Me- 
ster« var,  som  bekjendt,  den  danske  Form  for   »Magister". 

11* 


164 

skal  laede."  Hånd  fatter  en  Tancke  oc  meener,  att  wii 
snackede  om  ham,  oc  att  wii  loe  ham  vd.  Der  ded  war 
Maaltiids  Tiid,  siger  hånd  til  Quinden:  »I  war  swar  latter- 
mild i  Dag.«  Hun  sagde:  »Weed  I  icke,  hworfor  ded  er? 
Ded  er,  fordi  ieg  er  aff  de  Lætter«  (ded  er  henders  Til- 
naffn).  »Ded  war  Almis,«  sagde  hånd,  »att  fordrifFwe 
Eder  Latteren  tilsammen;  ded  war  mig,  I  loe  aff.«  Hun 
soer  ney,  att  hånds  Naffn  icke  bleff  næffnt  (som  oc  saa 
war  i  Sandhed),  men  ded  maatte  intet  giælde.  De  fait  i 
Ord  sammen.  Hun  fortælte  mig  derris  Samtale,  oc  hånd 
kom  i  nogle  Dage  icke  til  Døren,  oc  ieg  sendte  ham  oc 
intet,  thi  effen  paa  den  Tiid  war  der  en  stackels  gammel 
Mand  min  Naboe;  den  loed  ieg  giftwe  en  Dryck  Wiin. 
Christian  forføyer  sig  igien  til  Døren  oc  picker  paa.  Hånd 
klager  saa  sacte  oftuer  Quinden,  bad,  ieg  skulle  tage  hen- 
der  igienuem  derfor,  att  hun  saa  haffde  swaret  hannem, 
der  hånd  dog  hørte,  att  hånds  Naffn  bleff  næffnt.  Ieg 
soer  ham  til,  att  der  icke  war  tenkt  paa  ham  den  Gang; 
ieg  kunde  icke  tale  hender  ille  til  for  de  Ord,  wii  haffde 
hafft  imellem  hin  anden;  ieg  ælskede  Roehghed  inden  worris 
lucte  Døre.  »la«  (swarte  hånd),  »Huufifred  er  goed,  sagde 
Kiærlingen.«  Dermed  gik  hånd.  Siiden  giorde  hånd  effter- 
haanden  adskillig  Fortred,  roede  saa  i  Land  igien.  Saa 
wille  hånd  atter,  att  ieg  skulle  skriffwe  til  Skaane  ^).     Ieg 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Stacket  effter  ded  Qui7idfolk  haj]'de  uærret 
i  Skaane,  <jaff  hånd  mig  en  Æske  med  Stycke^-  Wox  vdi ,  hwor  alle 
Taarn  Nøglerne  ware  tryckte  vdi  oc  skrejfioen  der  hoes:  Dem  skal 
min  Pige  lade  giøre  i  Skaane.  Ieg  skylffte  ded  for  Quinden,  som 
da  bar  Natkedelen  op,  oc  neste  Lofjirerdag  der  effter  {lyde  ham  dem 
igien  med  Tacksigelse ,  att  ieg  traade  intet  effter  att  komme  vd  paa 
den  Maade.     Ded  behagede  ham  ey,  ded  saae  ieg  wel.« 


165 

sagde,  att  ieg  war  fornoyet,  att  ieg  wiste,  iniine  lUmi  en 
Part  aff  dem  war  hoes  min  Søster;  hwor  miine  Sønner 
war,  oc  hworledis  dennem  liide,  ded  wiste  de  icke;  ieg 
befalede  dem  Gud  iwold.  Ded  war  ham  nc  icke  til  Maade, 
oc  talte  hånd  paa  den  Maade,  lige  som  hånd  meente,  att 
ieg  haffde  intet  fleere  Penge;  sagde  ded  dog  icke  da  lige 
vd.  Men  en  Dag,  ded  galle  stack  ham,  kom  hånd  til 
Døren  oc  haffde  en  Potte  med  Wiinen  i  (som  ieg  fast  hwer 
Maaltiid  gaff  ham)  i  sin  Ilaand  oc  sagde:  »Kand  I  see 
mig?«  (thi  der  war  en  Spræcke  vden  paa  den  yderste  Dør, 
men  man  kunde  dog  icke  see  grant  der  igiennem  saa  langt 
fra).  »Her  staar  ieg  med  min  Potte  med  Wiin  oc  wil 
dricke  Eders  Skaal  for  den  sidste  Gang.«  Ieg  spurte: 
»Hworfor  for  den  sidste  Gang?«  »lo I«  soer  hånd,  gik  saa 
nermer  til  Døren  oc  sagde:  »leg  wil  ingen  Tiennist  meere 
giøre;  saa  wed  ieg  wel,  att  ieg  oc  icke  faar  meere  Wiin.« 
Ieg  sagde:  »I  skal  haffwe  Tak  for  den  Tienneste,  I  haff- 
wer  giort;  ieg  begiærer  ingen  meere  aff  Eder,  men  derfor 
skal  I  nok  faa  Wiin.«  »Ney!«  (sagde  hånd)  »Ingen  Tienst 
meere  I  Her  er  intet  att  hente  meere.«  »Ded  er  sandt« 
(swarte  ieg).  »I  kiender  mig  intet«  (sagde  hånd);  »ieg 
er  icke  saa,  som  I  troer;  ieg  er  læt  att  komme  i  med, 
men  icke  saa  læt  att  komme  aff  med.«  Ieg  smaa  loe  oc 
sagde:  »I  er  langt  bedre,  end  I  gior  Eder  selff.  I  Morgen 
er  I  vdi  et  anded  Sind.«  Hånd  bleff  wed  att  beskriffwe 
sig  selflf  heel  ille  (som  icke  enda  war  nær  saa  slemt,  som 
hånd  er).  Ieg  kunde  icke  anded  end  lee  aflF  ham.  Hånd 
drak  aff  Potten ,  satte  sig  paa  Stoelen  der  vde.  Ieg  kalte 
paa  ham  oc  bad  ham  komme  til  Døren,  ieg  wille  tale  med 
ham.      Da  saed  hånd  som  en  Gante    oc   snackede   for  sig 


166 

selfF:  »Skulle  ieg  gaa  til  Doren?  Nev,«  soer  hånd  en 
stoer  Eed,  »skal  ieg  icke!  O  ia,  til  Døren?  Nev,  Chri- 
stian icke!«  Loe  imellem  aff  fuld  Hals,  skraalte  høyt: 
den  Dag,  hånd  gik  til  Døren  eller  giorde  mig  nogen  Tien- 
neste,  da  skulle  Fanden  riifFwe  oc  spliide  hannem.  Ieg  gik 
fra  Døren  oc  satte  mig,  gruede  for  den  Karls  Galskab  oc 
stoere  Dristighed.  Hånd  gik  saa  nogle  Dage  oc  tav,  »ville 
intet  tage  imod  Wiinen.  Maed  bleff  hannem  icke  boden, 
thi  hånd  blefF  enda  wed  den  "WiiC  som  før,  naar  hånd 
kunde,  att  skiære  Steegen,  forend  Slosf.  kom  op.  Som  da 
Slosf.  igien  kom  stønnem  ind  oc  snackede  med  mig,  bad 
ieg  ham,  att  Christian  som  en  Fange  icke  maatte  haftVe 
den  Friihed  att  ofFwersnauCe  min  Maed.  Saa  bleff  ded 
hannem  forbøden.  Faa  Dage  der  effter  kaste  hånd  PooCen 
til  Quinden  i  Trappen  oc  sagde:  »Gier  nogen  Maed  til  i 
Afften  i  min  Drengs  PoeBe  ' ) ! «  Ded  bleff  i  allerstørste  Ly- 
dighed effterkommet,  oc  lagt  et  Stycke  Steeg  offweu  i 
PoeCen.  Ded  millede  hannem  noget,  [saa]  att  hånd  om 
Middagen  talte  med  Quinden  oc  selff  begiærte  en  Dryk 
Wiin;  men  hånd  truede  Quinden  att  skulle  fordriffwe  hen- 
ders  Latter.  Ieg  fryctede  intet  for  ded  onde,  hånd  kunde 
giøre  mig,  men  ded  fortredeligt  Leftnet  war  modsomme- 
ligt.      Ieg    loed    hannem   icke   byde  Wiin,    vden  hånd  be- 


M  I  Randen  er  bemærket:  »Paa  samme  Tiid  saed  en  Bunde  fangen  i 
den  Myrck[e]  Kircke  for  en  skriden  Mund,  hånd  haffde  hafft  imod 
Ridefogden;  ieg  loed  gi ffwe  ham  Maed.  Den  war  en  sicar  Schelm.  Om 
hånd  war  udsat  aff  andre,  weed  ieg  ey ,  men  hånd  sagde  til  Karen, 
att  dersom  ieg  wille  skriffwe  miine  Børn  til,  saa  wille  hånd  py  ded 
hort.  Ieg  loed  sware,  att  ieg  tackede  ham;  ieg  haffde  intet  alt 
skriffue  dem,  icke  heller  noget  att  skfrjilfue  med.  Schelmen  swarte: 
nia  saae!   Ia  saae.'o« 


167 

gierte  ded.  Iland  pleyede  att  skaffe  mig  Aviserne  hwer 
Vge")  for  LyC,  oc  saa  som  hånd  icke  flyde  mig  Aviserne 
for  den  første  Vgis  LyC,  saa  sendte  ieg  hannem  ingen 
Lyfi.  Iland  hleff  dog  wed  oc  kom  ind  om  Lowerdayen 
med  Røgelse  Karret  oc  att  lucke  min  Dor.  Naar  hånd  kom 
ind  med  Røgeiset,  saae  hånd  til  Wæggen,  wille  icke  see 
paa  mig.  leg  talte  engang  til  hannem,  spurte  om  Doctern, 
oc  hånd  swarte  intet.  Ded  stoed  saa  nogle  Vger;  saa 
millede  hånd  sig,  flyde  Quinden  Aviserne  fra  den  Tiid, 
hånd  haffde  forholt  dem,  tilsammen  rullede  oc  bundden  med 
en  Traa.  Der  om  Afftenen  Slosf.  kom  ind  oc  saed  oc 
snackede  (hånd  haffde  en  liden  Snitzer),  oc  Chresten  war 
for  Kælderen,  flyde  Quinden  hannem  Aviserne  iglen,  tackede 
ham  paa  miine  Wegne  oc  sagde,  ieg  skiøtte  intet  om  Aviser, 
ieg  haffde  werret  dem  foruden  i  saa  mange  Vger,  ieg 
kunde  wære  dem  fremdelis  foruden.  Iland  bleff  saa  bister, 
att  hånd  med  Tænderne  reeff  Aviserne  sønder,  reeff  sin 
Trøye  op,  saa  Knappene  floy  ad  Golffwet,  stak  Ild  i 
nogle  Aviser,  hujet,  skreg  oc  skar  Tænder.  Ieg  hitte  paa 
noget  att  lee  aff  til  Slosf.,    raabte    saa  høyt,    ieg    kunde, 


n 


Forsaavidt  man  af  Sammenhængen  maa  sliitte,  at  de  Aviser,  hvor- 
om Talen  er,  udkom  ugentlig  eller  endog  flere  Gange  om  Ugen, 
maa  man  vistnok  nærmest  tænke  paa  tyd  ske  Aviser.  Den  forste 
ugentlige  danske  Avis  var  Jørgen  Godes  Ordina rie  Post- 
tidende, der  begyndte  1673.  Bordings  Danske  Mercurius, 
som  begyndte  at  udkomme  1(306,  var  en  maanedlig  Avis.  Men 
allerede  flere  Aar  tidligere  var  der  i  Kjøbenhavn  udgivet  ugent- 
lige tydske  Aviser,  ja  en  af  disse,  Henrik  Godes  Europåische 
wochen  tliche  Zeitung,  udkom  endog  fra  1664  af  2  Gange  oni 
Ugen.  Maaske  er  det  netop  den  Avis,  Leonora  Ghristina  har  haft. 
Jvfr.  Nyerup,  Om  de  ældste  danske  Aviser  (Skandinav.  Litteratur- 
selsk.  Skr.  1805  1  Bd.  S.  228  flg.) 


168 

for  att  døffwe  Christian').  Quinden  kom  ind  som  et  Liig 
i  sit  Ansict,  saae  paa  mig;  ieg  winckede  hender  att  gaa 
vd  igien.  Saa  gik  Christian  liige  for  min  Dør  oc  hujede, 
slog  sin  Tøffel  i  Wæret  oc  omsiier  til  min  Dørtærskel, 
holte  ded  saa  nogle  Gange.  Der  hånd  fornam,  att  Chre- 
sten kom  i  Trappen  med  Beegerne,  kaste  hånd  sig  paa 
den  Benk,  Slosf.  pleyede  att  ligge  paa,  oc  kaste  atter  sin 
Tøffel  op  imod  Wæggen.  Chresten  bleff  staaendis  med 
Beegerne  i  Haanden  med  Forundring.  Hånd  saae  wel,  att 
der  war  noget  paa  Færde  imellem  Quinden  oc  Christian, 
oc  att  Quinden  war  bange,  men  hånd  kunde  icke  giætte 
eller  faa  Aarsagen  att  wiide;  troede  oc  icke,  att  ded  gik 
mig  noget  an,  efftersom  ieg  loe  oc  snackede  med  Slosf:. 
Der  Dørene  ware  lucte,  saa  gik  ded  an  paa  en  lamren. 
Quinden  sagde,  att  hånd  haffde  truet  hender:  hånd  skulle 
wel  forbyde  henders  Daatter  att  komme  til  hender  oc  føre 
Sladder  frem  oc  anded,  hun  icke  burte.  Ieg  bad  hender 
giffwe  sig  til  Fritz;  hånd  war  nu  gall,  ded  gik  wel  offwer; 
hånd  betenckte  sig  wel,  førend  hånd  talte  om  ded,  thi  saa 
kunde  hånd  frycte,  att  ded,  hånd  haffde  flyd  her  op,  oc 
kom  for  Dagen,  saa  fik  hånd  Skam  for  sin  Vmage;  Slosf. 
haff"de  giffwen  henders  Daatter  Forloff  att  komme  til  hen- 
der, hwem  skulle  hånd  klage  hender  for?  (Ieg  tenkte  wel 
anded,  att  naar  hånd  wille  den  Wey,  saa  tik  hånd  wel 
anden  att  klage  ded  for,  hånd,  som  haffde  saadan  Friihed; 
hånd  kunde  faa  ind  oc   vd,    hwad   hånd   wille,   tale,    med 


')  I  Randen  er  tilføjet:  »Ded  icar  heyligen  att  forundre,  att  Slosf.  icke 
horte  den  Allann,  Christian  giorde.  Samme  Gang  mindis  ieg,  att 
hånd  fortælte,  huorledis  hånd  haffde  forfærded  en  aff  Iloffbetienterne 
med  en  MuufS  i  en  Æske.« 


169 

hwem  hånd  wille,  i  Wæctercangen.)  Hun  iinvtl  oc  loed 
meget  ille,  talte  som  en,  der  sanCer  ickiin  lit,  sagde  en 
Gang:  »Maa  ieg  icke  haffwe  Fred  tor  ham,  saa  skal  ieg 
— ,  ia,  saa  skal  ieg  — .('  Hun  kom  intet  widre  oc  kunde 
icke  hitte  paa,  hwad  hun  skulle.  Ieg  smeel  der  wed  oc 
endeligen  sagde:  »Christian  er  gall,  ieg  wil  nok  styre 
ham  i  Morgen;  lader  mig  ickun  betemme  med  hannem! 
SoflFwer  I  nu  ickun  roeligen!«  Hun  fait  omsiier  i  Soffn, 
men  icke  ieg  saa  snart;  betenkte,  hwad  paa  saadan  Gal- 
skab kunde  folge.  Om  Morgenen  imod  Middag  sagde  ieg 
hender,  hwad  hun  skulle  sige  Christian,  oc  att  hun  skulle 
stille  sig,  som  hun  war  icke  wel  til  P'ritz;  begynde  med 
att  bande  ham  oc  sige:  »Gii  der  faer  en  DiæfTwel  i  ler 
for  Lærdom,  I  haffwer  lært  hender!  Hun  haftVer  wilt 
hwistet  siine  Tøffler  op,  efftersom  I  giorde,  oc  slog  mig  i 
HofFweded  dermed.  Hun  er  wree  vden  Skiærnt,  tog  alt  ded 
smucke  Tøv,  hun  haffde  giort,  oc  kastede  ded  i  Nat-Skrii- 
net.  Nu,«  sagde  hun,  »skal  der  ingen  giøre  sig  goed  med 
ded."  Der  loe  hånd  aff  som  en  Gante,  ded  behagede  ham. 
»Er  hun  ræt  wree?«  (spurte  hånd).  »Ia«  (soer  hun)  »er 
hun  saa!«  Saa  loe  band  saa  hoyt  i  Trappen,  att  ieg 
horte  ded.  Hånd  war  en  14  Dage  Skiæls,  begiærte  da  oc 
da  Wiin  oc  Maed,  kom  oc  til  Døren  oc  fortælte  i  blant 
anded,  att  band  haffde  hørt,  att  Princen  (nu  worris  Konge) 
skulle  giflftis.  Ieg  haflfde  wel  hørt  ded  for,  men  loed  mig 
icke  mercke,  thi  Slosf.  haffde  sagt  ded,  oc  diC  foruden  fik 
ieg  Aviserne  foruden  ham.  Oc  som  ieg  icke  spurte  ham  om 
noget,  saa  gik  hånd  strax;  sagde  siden  til  Quinden:  »Hun 
er  wree,  oc  ieg  er  lige  saa.  Wil  see,  hwem  der  haffwer 
hin  anden  først  behofF.«     Quinden  truede   hånd  meget,    oc 


170 

wille  hun,  att  ieg  skulle  giffwe  ham  goede  Ord.  leg  for- 
sickret  hender,  att  hånd  war  icke  aff  ded  Sind,  man  skulle 
komme  til  Rette  med  att  altiid  giffwe  den  bhide  Siide'). 
Som  hånd  nu  Tiid  efFter  anden  bleff  wsolent,  meere  end 
tollereris  kunde,  sagde  ieg  en  Dag  til  Slozt'.,  att  ieg  for- 
undrede mig  offwer,  att  band  tilstæde  en  Fange  att  lucke 
op  oc  til  miine  Døre  oc  giøre  ded,  som  Taarngiæmmeren 
ellers  burte  att  giore;  om  hannem  syntist  icke,  att  ieg  paa 
den  jNIaade  kunde  practicere  mig  vd,  om  ieg  wille  vd  for- 
uden Kongens  Minde?  Christian  war  en  Fange,  som  war 
dømt  til  att  døe;  hånd  skulle  nok  skaffe  mig  vd  aff  Taar- 
net.  Slosf.  saed  oc  gloede  som  en,  der  santzer  intet, 
swarte  icke  et  Ord  anded  end:  »la,  ia!«  men  band  for- 
holte sig  dog  effter  min  Adwarsel,  saa  att  enten  lucte 
band  selff  op  oc  til,  eller  oc  Chresten  (ieg  haflPwer  seet, 
att  Christian  haffwer  reffwen  Nøglerne  aflf  Chrestens  Haand 
oc  luet  min  Dør,  oc  ded  den  Tiid,  band  begynte  att  giøre 
sig  gall).  Haffde  Christian  icke  werret  gall  før,  saa  bleff 
hånd  da,  i  Synderlighed  den  Tiid,  Chresten  gik  ind  med 
Røgelsefadded,  oc  Quinden  war  oppe.  Da  stoed  band 
liige  for  mig  i  ded  vderste  Rom,  saae  som  en  Gast  oc 
skar  Tænder;  oc  saa  som  band  saae,  att  ieg  tog  ded  oflfwer- 
bleffwen  Røgelse  aff  Chrestens  Haand  (som  band  altiid 
selff  flyde  mig  i  et  Pappir),  saa  giorde  band  en  Truliels 
Latter.      Der  om  Afftenen  bleff  opluct,    oc  Christian  kom 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Hånd  kom  Slosfogdeti  til  att  kaste  en  Kat- 
killing, ieg  haffde,  alleroffu-erst  need  fra  Taarnet  oc  loe  mig  saa 
sposk  til,  der  hånd  hafj'de  fortelt  Quinden  sin  Mandoms  Gierning; 
sagde:  »Katten  ivar  fnattet,  Katten  uar  fnattet!"  Ieg  hed  mig  icke 
mercke,  at  ded  for  tred  mig.« 


171 

Quinden  i  Tale,  sagde  hånd:  »Karen,  siger  1  til  ilenders 
Naade,  att  luiii  oc  I  skal  faa  eu  Fandens  Færl  leg  haff- 
wer  seet  med  miine  Oyf,nie,  att  Chresten  yaif  hender  et 
BrefF.  Ey,  war  ded  derfor,  hun  wille  icke,  att  ieg  maatte 
gaa  ind  med  Rogelset,  fordi  ie;^  wille  icke  skaffe  hender 
tiire  Und  til  Skaane?  Ey,  faar  hun  oc  Aviserne  aff  ham? 
la  siger  hender,  att  saa  stoer  Tienneste  som  ieg  haffwer 
giort  hender,  saa  stoer  Vlycke  skal  ieg  giore  hender.« 
Gud  wed,  huad  Natt  ieg  haflfde!  Icke  fordi  ieg  actede 
bands  TruGel,  thi  ieg  fryetede  de  Ord  gandske  intet;  Vlycken 
haffde  gaaet  vd  paa  ham  selff  allermeest.  Men  Quinden 
war  saa  bedroffuet,  att  hun  giorde  intet  anded  end  iamrede 
sig,  klagede  sig,  meest  for  henders  Daatter,  for  den  Spott, 
hender  wedderfare  wille,  att  de  wille  sætte  henders  Moder 
i  den  Morcke  .Kircke,  ia  siden  tage  Liiffwet  afF  hender. 
Saa  fait  hender  ind,  att  Daatteren  haffde  talt  med  hender 
i  Trappen;  saa  skreeg  hun  igien:  »O,  min  Daatter,  min 
Daatter  I  Hun  kommer  i  Tucthuuset!«  Ieg  sagde  intet 
anded  et  swart  Tag  end:  »Giffwer  Eder  til  Fritz!  Ded 
gaar  icke  nær  saa  ille  til,  som  I  troer.«  Men  som  ieg 
fornam,  att  hun  icke  war  bequem  til  att  hore  nogen  raison, 
for  Imn  raabte  alt:  »Ach,  aclil«  naar  ieg  wille  tale,  saed 
offVerænde  i  Sengen ,  holte  sit  Iloffwet  imellem  begge 
Hænderne  oc  græd,  saa  hun  flod  i  Wand').  Ieg  tenckte, 
att  naar  der  icke  war  Taarer  meere  forhaanden,  saa  horte 
hun  wel  op.  Ieg  sagde  omsier,  der  hun  noget  sactede 
sig:  »Denne  Vlycke,  ded  forbandede  Menniske  truer  os 
med,  wil  icke  forrekommis  med  Graad.    Setter  Eders  Sind 


Eftersætningen  er  glemt. 


.     172 

i  Roelighed  oc  soffwer!  leg  wil  giøre  lige  saa ,  oc  ieg  wil 
bede  Gud  att  indskyde  mig  de  beste  Raad  til  i  Morgen.« 
Ded  sactede  hender  noget,  men  naar  ieg  meente,  hun  soff, 
saa  kom  hun  atter  frem  med  alt  ded,  hun  fryctede  for: 
att  hun  hafFde  borren  mig  Sredler  ind  fra  ham  ,  Kniiff  oc 
Sax  oc  anded,  som  war  forbøden.  Ieg  swarte  da  oc  da 
ickun:  »SofFwer,  soffwer!  I  Morgen  wil  ieg  tale  med  Eder.« 
Ded  hialp  intet.  Klocken  slog  toe,  der  hun  enda  wille  snacke 
oc  sagde:  »Ded  wil  gaa  ille  til  for  den  stackels  gamle 
Mand  der  neere').«  Ieg  loed,  som  ieg  soff,  men  den  heele 
Natt  indtil  Klocken  5  oc  meere  kom  icke  SøfFn  i  miine 
Øygne.  Der  om  Middagen  bleff  opluct,  haffde  ieg  alt 
sagt  hender,  hwad  hun  skulle  sige  Christian,  oc  giffwen 
hender  att  forstaa,  att  hånd  med  hånds  Trufieler  meente 
att  faa  Penge  fra  hender  oc  LyH  aff  mig,  wille  saa  kue 
oB,  som  ded  lystede  hannem;  men  hånd  haffde  en  anden 
for  sin  Haand,  end  hånd  troede.  Hun  skulle  ickun  laede, 
som  hun  intet  skiøttede  om  hånds  Snak,  intet  tale  et 
Ord  til  liam  vden:  Goed  Dag,  vden  hånd  talte  til  hender; 


')  1  Randen  er  bemærket:  »1666.  I  midler  Tiid  Karen  Nelji  Daatter  he- 
tiente  mig,  da  war  en  Nyrrenberger  min  Naeboe  i  den  Myrcke  Kircke ; 
bleff  beskylt  for  Falsk  Mynter  att  uære.  Den  bar  liun  Maed  til  htcer 
Dag.  Hånd  sang  oc  læste  fast  Nat  oc  Dag  oc  saitg  meget  wel. 
Hånd  sang  den  Psalme:  Herr,  deine  Olireii  neige  zu  iiiihr!  langsom  effter 
min  Begiæring.  Ieg  skreff  den  oc  silden  satte  den  ud  yna  danske. 
Oc  som  hånd  offte  om  Natten  Tiimer  lang  læste  hoyt  oc  bekiendte 
siine  Synder,  bad  Gud  om  Forladelse  oc  raabte  mange  Gange:  «Dii 
must  mir  helffen,  Gott!  la,  Gott,  du  must  mir  helfj'en,  sonsteti  bistu 
nicht  Gott.  Du  must  gnådig  seyn!«  saa  den  liaaben  forhindrede  mig 
att  soffive,  huorfor  ieg  loed  hannem  bede  med  Karen,  att  hånd  wille 
læjse  sacte,  som  hånd  oc  siden  giorde.  Hånd  bleff  sat  pua  Holmen 
for  en  faa  Vgers  Tiid  oc  siden  leji  gifficen.« 


173 

oc  dersom  han«!  spurte,  hwad  it;f.'  liafl'de  swart,  skulle  hun 
laede,  som  Iniii  Imuste  intet,  att  hun  skulle  sige  mig  noget. 
Sagde  hånd  dcd  da  i^dfn,  saa  skulle  hun  sige:  »I)ed  siger 
ieg  hender  slet  intet!  Er  I  endnu  lige  saa  gall  som  i 
AfFtis?  Giører,  Invilcket  I  will"  oc  <raa  dermed  fra  han- 
nem. Den  Samtale  hleff  holt,  oc  hånd  truede  meere  end 
nogen  Tiid.  Quinden  holte  goede  Miiner,  men  war  hiertelig 
bedroffwet,  naar  worris  Dore  ware  lucte ;  men  som  hun  er 
læt  sinnet,  saa  loe  hun  oifte  med  Taarene  i  Øygnene.  leg 
wiste  wel,  att  Christian  skulle  byde  paa  att  skriflfwe  mig 
til  allehaande  nyt,  meene  att  flicke  sig  ind  [der]  med  igien; 
men  ieg  haffde  forbøden  Quinden  att  tage  imod  hånds 
Sædler,  saa  hånd  bleff  meget  bister.  Ieg  bad  hender  sige 
hannem,  att  hånd  skulle  holde  Styre  paa  sig,  om  hånd  kunde; 
haffde  hånd  Lyst  til  Vlyst,  da  wille  ded  bliffwe  wærst  for 
hannem  selff.  Der  loe  hånd  meget  spotsk  aff  oc  sagde : 
»Siger  hender,  att  ded  skal  wære  wærst  for  hinder.  Ded, 
ieg  haffuer  giort  for  hender,  haffwer  Wiinen  kommen  mig 
til,  hun  haffwer  sendt  mig;  siger  hender  ded!  Ieg  skal  be- 
kiende  ded  selff  altsammen,  oc  skulle  ieg  en[d]  klæde 
Steiler,  saa  skal  Chresten  faa  Skam.  Hånd  haffwer  flyet 
hender  Breffwe  fra  siine  Børn.«  (Den  Schelm  wiste  wel, 
att  ieg  haffde  intet  laded  mig  mercke  for  Quinden,  hwer- 
cken  om  ded,  hånd  haffde  flyet  mig  Bud  til  Skaane  til 
miine  Børn,  eller  oc  om  Woxet,  Taarn- Nøglerne  ware 
trygte  i;  derfor  talte  hånd  saa  frit  til  hender.)  Der 
worris  Døre  ware  lucte,  war  ded  worris  Samtale.  Ieg 
giorde  en  Latter  deraff  oc  spurte  Quinden,  hwad  Skam 
der  kunde  wære  saa  stoer  som  att  læggis  paa  Steiler;  tog 
ded  an  for  forfloyen  Ord,    som  ded  war,    bad   hender  sige 


174 

hannem,  att  hånd  skulle  mtet  bemøde  sig  med  att  giffwe 
sig  an,  ieg  wille  betage  ham  den  Vmage  oc  sige  til  Slosf, 
i  Morgen  Dag  (om  hånd  wille)  alt  ded,  hånd  haifde  giort 
for  mig;  hånd  maaske  glemte  noget,  men  ieg  skulle  wel 
komme  ded  ihue.  Den  Tiid  Quinden  sagde  ham  ded, 
swarte  hånd  intet,  men  løb  need  fra  hender,  holte  sig 
nogle  Dage  stille  oc  talte  saa  got  som  intet  til  Quinden. 
En  Løffwerdag,  der  Quinden  war  oppe  med  Natt-Kedelen, 
kom  hånd  op  til  hender  oc  wille  endelig  offwertale  hender 
att  tage  en  Sæddel  til  m\a,  men  hun  soer  icke  att  torde. 
»Saa  siger  hender  da«  (sagde  hånd),  »att  hun  skal  flye 
mig  den  Sax  oc  KniiflF  igien,  ieg  hafFwer  flyet  h'ender;  den 
wil  ieg  haffwe,  saa  skal  hun  see,  hwad  ieg  skal  giøre. 
I  skal  faa  en  Vlycke  tilsammen!«  Hun  kom  neer  saa 
bleeg  som  et  Liig,  saa  ieg  meente,  hun  haffde  forlutft  sig. 
Hun  fortælte  derris  Samtale  oc  hånds  Begiæring,  bad  mig 
saa  meget,  att  ieg  dog  wille  fly  hannem  ded,  saa  bleft' 
hånd  roelior.  Ieg  sagde:  »Huor  er  ded  med  Eder?  Haflfwer 
I  Eders  fulle  Forstand?  Siger  hånd  icke,  att  hånd  w'il 
giøre  os  en  Vlycke,  naar  hånd  faar  Knift"[w]en  oc  Saxen 
igien?  Ded  er  icke  Tiid  paa  att  flye  hannem  ded.  Forstaar 
I  intet,  att  hånd  frycter  for,  att  ieg  skal  lade  see  ded?  Mit 
Arbeed,  meener  hånd,  er  borte,  oc  Sædler  icke  meere  til, 
saa  intet  er  meere  att  true  hannem  med  end  de  Stycker. 
I  Afften  skal  I  intet  tale  med  hannem.  Siger  hånd  noget, 
da  swarer  intet.«  Om  Aft'tenen  sneeg  hånd  sig  til  oc 
sagde  til  hender  i  ded  vderste  Rom:  »Tager  mig  hid  Sax 
oc  KniifF!«  Hun  swarte  intet.  Om  Morgenen,  til  Middag, 
bad  ieg  hender  sige  hannem,  att  ieg  haff"de  intet  aff  hånds; 
ieg  haffde    selff  betalt   baade    Sax   oc   Kniift",    oc    ded    for 


175 

meere,  end  de  ware  dohbelt  wært.  Ded  Budskab  MefF 
hånd  forbistret  offwer,  skar  Tænder  oc  hwiinede.  Hun  gik 
fra  hannem  oc  skyde,  ded  meeste  mugligt  war,  att  tale 
eene  med  hannem.  Der  hånd  fornam,  att  Quinden  intet 
wille  tage  imod  nogen  Sæddel,  saa  tog  hånd  sin  Tiid  oc 
warte  Slosf.  Oygne  oc  kaste  en  Sæddel  ind  til  mig  paa 
Gulffwet  (oc  haffde  samme  Gang  nær  skeed  en  synderlig 
Hændelse;  thi  i  ded  hånd  wille  kaste  Sæddelen  ind,  gik 
Slosf.  stoere  Hund  ind,  som  haffde  krollet  Haar,  saa  Sæd- 
delen fait  paa  Hundens  Ryg,  men  fait  aff  igien  i  Kraagen, 
som  Hunden  snyfflede).  Vdi  den  Sæddel  stoed:  »Lader 
mig  faa  Kiiiiffwen  oc  Saxen  igien,  saa  skal  ieg  giere  Eder 
saa  stoer  en  Vlycke,  som  ieg  haffwer  giort  Eder  Tienneste, 
oc  wil  ieg  betale  Eder  Kniift'  oc  Sax,  skulle  ieg  end  selge 
miine  Boxer.  Lader  mig  faa  dem  straxl«  Hånd  gik  i 
nogle  Dage  som  et  forstørret  Menniske,  efftersom  ieg  intet 
swarte  eller  loed  Quinden  sige  hannem  noget;  saa  Chresten 
spurte  Quinden  ad,  hwad  hun  haffde  giort  wed  Christian, 
hånd  gik  der  neere  oc  skar  Tænder  oc  hujede  som  ett 
galt  Menniske.  Hun  swarte,  att  de  der  neere  maatte 
wiide,  hwad  hannem  gik  ad;  her  saae  hånd  wel,  att  de 
taltist  wed  heel  wenlig.  Langfredag  Middag  war  hånd  1667. 
gandske  forbistret,  soer  oc  forbandede  sig,  om  hånd  icke 
skulle  giffwe  sig  selff  an,  repeterte  alt  ded  forrige,  satte 
ded  dertil,  att  ieg  haffde  forført  ham,  Wiinen  haffde  be- 
draget ham  oc  Maed,  LyG  oc  goede  Ord;  hånd  skytte 
intet  om.  Invad  hånd  skulle  liide,  wille  gierne  doe  for 
Bødels  Haand;  men  ieg,  hun  oc  Kresten  skulle  icke  gaa 
Ram  foruden.  Den  Efftermiddag  war  icke  meget  glædelig 
for   os.      Quinden   war  bedroffwet ;    ieg  bad  hender  giffwe 


176 

sig  tilfritz;  der  war  ingen  Fare  hoes  den  Galskab,  men 
en  stoer  Fortred,  oc  langt  haardere  end  mit  Fengsel;  men 
ieg  skulle  dog  faa  Raad  med  den  Schelm.  Hun  tog 
henders  IJog  oc  læste  i,  oc  ieg  satte  mig  til  att  dicte  en 
aandelig  Sang  om  Christi  Liidelse  v[n]der  den  Thone :  Som 
Hiorten  med  Tørst  befangen'). 

Paaske  Afftener  tilforne  pleiede  Christian  att  forskaffe 
mig  farflfwede  Æg;  ded  war  da  icke  i  ded  Hierne  med 
hannem.  Der  Døren  bleff  luet,  siger  ieg  til  Kresten: 
»Glemmer  intet  i  Morgen  blod -søen  Æg!«  Der  Paaske 
Middag  Maedden  kom  op,  oc  Æggene  icke  strax  kom 
op  med  (som  war  en  Bileret),  saae  Christian  til  mig  oc 
giorde  en  lang  NæCe  aff  mig  tre  flire  Gange  (thi  ieg  war 
want  wed  at  gaa  frem  oc  tilbage  for  Døren  i  mit  Kammers 
paa  de  Tiider,  der  bleff  opluct).  Ieg  bleff  staaendis  att 
see  paa  hannem,  drog  lit  min  Skulder.  Lided  effter  diCe 
grimasses  kom  Kresten  med  et  Faed  med  bløed-søen 
Æg.  Christian  slog  først  Øygnene  need,  siden  kaste  hånd 
dem  til  mig,  wentede  maaskee,  att  ieg  skulle  giøre  Næfie 
aff  ham  igien.  Men  intet  mindre  end  ded.  Der  Quinden 
kom  i  Trappen,  sagde  hånd:  »Der  war  ingen  farffwede 
Æg«.  Hun  sagde  mig  ded  strax,  saa  ieg  bad  hender 
sige,  att  de  blodsøen  Æg  aad  ieg,  oc  de  farffwede  giæmte 
ieg,  som  hånd  kunde  see  (oc  sendte  ieg  hannem  et  aff  for- 
gangen  Aar,    som    ieg    haffde   ritzet   nogle   Blomster   paa; 


')  1  Randen  er  bemærket:  "Samme  Diet  tvår  siden  Aarsage,  att  Chri- 
stian gandske  satte  sig  igien,  som  hånd  der  effter  selfficer  sagde  mig; 
thi  hånd  herte  mig  synge  den  engang,  oc  sagde  hånd,  att  den  hajfde 
rørt  hånds  Hierte  oc  trykt  Taarerne  aff  hånds  Oygne  (ieg  haffde 
enda  ingen  anden  Skriffwertey,  end  som  melded  er).- 


177 

ded  haffde  hånd  selft'  flyed  mig,  dog  for  LyC),  Hånd  tog 
ded  an,  men  hånd  skreff  mig  en  Seddel  der  paa,  som  war 
heel  rar.  Den  skulle  wære  paa  de  hoye  Noder  om  Eegget 
oc  Hønen.  Hånd  wille  giffwe  Stræger,  oc  ded  liattde  ingen 
Skick.  leg  kand  intet  mindis  meere  ret  wel  der  alf,  uden 
att  ded  war  et  raadded  Æg,  ietr  haffde  sendt  ham;  hånds 
Æg  skulle  blomstris,  naar  mit  skulle  raadne').  Den 
Sæddel  kaste  hånd  oc  ind  til  mig.  leg  swarte  intet 
der  paa.  Hånd  gik  atter  nogle  Dage  oc  sagde  intet  ont ; 
saa  stak  ded  ham  igien.  leg  kan  troe,  att  ded  giorde 
ham  ont,  att  hånd  saae  Kresten  stønnem  haffwe  min  Wiin 
tilbage  i  Begeret.  Stonnem  skenckede  ieg  Slozf.  dermed. 
Maed  fik  hånd  oc  icke,  hwercken  til  sig  eller  sin  Dreng. 
Saa  sagde  hånd  en  Dag  til  Quinden :  »Hwad  synnis  Eder 
Avel,  att  Slosf.  wille  sige,  om  hånd  wiste,  att  I  giffwer 
Fangerne  Maed  aff  hånds  Maed?«  (Madden,  som  kom  fra 
mit  Bord,  bleff  borren  need  til  Slosf.).  »Wil  I  sige  hender 
ded!«  (iuinde[n]  spurte,  om  hun  skulle  sige  mig  ded  paa 
hånds  Wegne.  »Paa  hwis  Wegne  ellers?«  iswarte  hånd. 
leg  loed  hannem  sware,  att  Maedden.  som  kom  til  mig, 
haffde  ieg  Mact  til  att  tage  aff',  saa  meget  ieg  wille;  mig 
war  den  intet  maalt  eller  weyet  til;  ded,  ieg  intet  wille 
haffwe,  maatte  de  giore  aff,  hwad  de  wille,  hwem  der 
haffde  Ret  der  til;  før  war   ded  ingens.     Der  kunde  hånd 


')  I  Randen  er  bemærket:  •'Hicad  hånd  meente  dermed,  wed  ieg  icke; 
maaskee  att  hånd  mente,  ieg  skulle  dee  i  Elendighed ,  oc  hånd  alt 
leffue  i  Friihed.  Den  Meening  er  feilet,  thi  hånds  vguddelig  Idret  i 
hånds  Friihed  haffuer  omsiider  bragt  ham  i  Fortuifflelse ,  saa  hånd 
halfaer  skiøt  sig  selff  ihiæl  [jvfr.  S.  18].  Om  Gud  giffuer  mig  nogen 
Tiid  Friiheden  her  i  Werden,  er  hannem  alleene  bekiendt.> 

12 


178 

oc  icke  kyffse  os  med.  Saa  war  ded  en  Dag  den  gamle 
Snak  igien:  hånd  wille  liaffwe  Sax  oc  KniifF,  oc  hånd 
truede  att  giffwe  sig  selffwer  an ;  oc  som  ded  w  ar  fast 
i  mod  den  Tiid,  att  ieg  loed  mig  berette,  sagde  ieg  til 
Quinden:  »Siger  hannem  eengang  for  alle:  wil  hånd  icke 
holde  Styre  paa  sig,  saa  skal  ieg,  ded  første  Præsten 
kommer,  giffwe  hannem  an,  oc  ieg  skal  faa  den  første 
Karen  for  Dagen ;  den  skal,  faa  Skam  I  først  ad  Sted,  for  hun 
loed  mig  ingen  Fred  paa  hånds  Wegne,  førend  ieg  kom  i 
med  hannem.  Hun  skal  sige  Sandhed  med  goede  eller 
onde,  saa  wil  wii  see,  hwem  Vlycken  skal  falde  paa.« 
Hånd  skulle  nu  giore,  hwilcket  hånd  wille,  ieg  wille  haflfwe 
Roelighed;  hånd  skulle  forskaane  mig  med  siine  Sedler, 
ellers  ieg  skulle  wiifie  dem  frem.  Der  Quinden  sagde 
hannem  ded,  fait  hånd  i  Tancker;  spurte:  »Sagde  hun 
ded?«  »la«  (soer  Quinden)  »giorde  hun  saa!  Hun  sagde 
enda  meere :  »»Hwad  monne  hånd  meene?  Meener  hånd, 
att  ieg  som  en  Fange,  der  ingen  Stetz  kand  komme,  skulle 
liide  noget,  fordi  ieg  tog. imod  en  Fangis  Tienneste,  som 
haffde  en  Friihed,  hannem  icke  burte?««  Hånd  stoed  alt 
oc  hengte  med  Hoffweded  oc  swarte  gandske  intet.  Ded 
satte  Styr  paa  Karlen,  oc  hørte  ieg  siden  icke  et  vskicke- 
ligt  Ord  aff  hannem.  Hånd  talte  wenlig  oc  wel  til  Quinden 
i  Trappen,  fortælte,  hwad  nyt  hånd  hørte,  oc  war  heel 
beskæflFtig;  oc  der  hun  spurte  ham  engang  om  hånds  Potte 
for  att  giffwe  ham  Wiin  der  i,  sagde  hånd  sø[rg]modeligen : 
»leg  haffwer  ingen  Wiin  fortient.«  Quinden  sagde,  att 
hånd  skulle  wel  faa  Wiin  alligevel,  ieg  begierte  ingen 
Tienneste  meere.     Saa  fik  hånd  da  oc  da  Wiin,  men  ingen 


17: 1 

Maed  ■  ).  Den  Dapr,  k*:  Ijlett'  l»eræt,  kum  hånd  til  Doren 
oc  bancki'de  saa  sactc  leg  <.'ik  til  Doren.  Iland  lueiste 
oc  ynskede  mi«,'  til  Lycke  med  heel  goed  Manner,  sagde 
derhoes,  att  iiand  wiste,  ieg  liaHde  forlat  dem,  .som  haffde 
giort  mig  imod.  leg  .swarte  ia  dertil  oc  gaff  ingen  widre 
maliere  til  ded  SporCmaal;  hånd  icke  heller,  talte  om  anded 
smaat  oc  gik.  saa  l.ort.  Der  eft'ter  kom  hånd  hwer  Dag  til 
Døren  oc  sagde,  hwad  nyt  hånd  horte;  bekom  oc  Wiin 
oc  Maed  igien.  Hånd  sagde  iblant  anded,  att  mange  ware 
i  Meening,  att  alle  Fanger  skulle  loCgiff'wis,  naar  Printzen 
(nu  worris  Konge)  skulle  haffwe  Bryllup,  hwor  om  taltist, 
att  Jiruden  om  en  Maanets  Tiid  skulle  komme  ind  (ded 
war  sidst  i  April,  derom  bleff  talt),  oc  Brylluppet  skulle 
staa  paa  Slottet.  Ded  drog  sig  hen  med  Brudens  Komste 
indtil  først  m  hmio,  oc  da  stoed  Brulluppet  paa  Nykiøbings 
Slot  i  Falster.  Der  ware  mange  i  den  Meening ,  att  ded 
skeede  der,  for  di  att  Bruden  icke  skulle  bede  mig  oc  Doc- 
tern  løfi-').  Som  nu  Bruden  skulle  føris  til  Kiøbenhaffn, 
siger  ieg  til  Christian:  »Nu  er  ded  Tiid  for  Eder  att 
komme  løC.  Lader  Eders  Piige  paCe  paa  oc  giøre  et  Knæ- 
fald for  Brudens  Wogn  oc  ræcke  en  Supplicque  frem ,  saa 
er  ieg  wiC  paa,  I  kommer  løfi.«  Hånd  spurte,  hworledis 
Piigen  skulle  komme  til  att  bede  for  hannem.  Ieg  sagde : 
»Ded  er  io  Eders  Festemøe?«  »Xey«  (soer  hånd  en  stoer 
Eed)     »er   hun   icke!      Hun  bilder   sig   ded   wel   ind,    men 


')  I  Randen  er  bemærket:  *  Hånds  Dreng  wed  Naffn  Paaske  kunde 
hånd  icke  wocle  saa  wel,  atl  Qiiinden  io  lagde  el  Stycke  Maed  til 
ham  iden  Døren. ii 

^1  I  Randen  er  bemærket:  -Bruden  haffde  beded  for  mig  til  Nykiebing, 
nie;is  ingen  Gehør  f fundet].     Ded  war  farligt  for  Lande  oc  Riiger.* 

12* 


180 

ieg  M'il"  (soer  hånd  atter)  " aldrig  haffwe  hender. «  »Da 
lader  hender  bliffwe  i  den  Meening«  (sagde  ieg)  »oc  stiile 
sin  snp2)Ucation  som  for  sin  Festemand.«  »la«  (sagde 
hånd  saa  drøffweworn) ,  »ded  kunde  hun  da  giøre.«  Ded 
skeede  saa,  som  ieg  haflPde  raad,  oc  Christian  kom  vd  den 
W.Iuni  1667^).  Hånd  tog  ingen  AfiFskeed  hoes  mig,  loed 
mig  icke  engang  helfie  wed  Taarngiemmer  eller  Dreng. 
Quindfolckets  Tacksigelse  war,  att  hånd  samme  Afften  slog 
henders  Winduer  ind  oc  saa  rumsteret  i  Fuldskab  paa 
Gaden,  saa  hånd  blefF  sat  i  RaadhuuC-Kiælderen '');  kom 
dog  om  anden  Dagen  vd.  Hånds  Dreng,  Paaske,  skulle 
tage  Aflfskeed  med  sin  Herre.  Der  hånd  spurte  hannem, 
om  hånd  skulle  sige  os  noget  fra  hannem,  swarte  hånd: 
»Sig  dem,  ieg  giffwer  dennem  Fanden!«  Paaske,  som 
bragte  ded  Budskab  frem,  sagde  att  haffwe  swart  Christian : 
»Min  halff!«  (thi  Christian  siispicerte  allereede  Paaske,  att 
band  giorde  Quinden  Tienneste).  Wil  fik  en  Hiertens 
Latter  aflf  ded  Budskab;  thi  ieg  sagde,  att  Paaske  tog  den 
halflfwe  Deel,  saa  ieg  fik  intet.  Glæden  war  icke  liden  hoes 
os,  der  wii  ware  bleftVen  ded  vguddelig  Menniske  quit. 

Wii  leffte  siiden  i  goed  Roelighed  ded  1668.  Aar,  ieg  skreff 
oc  war  lyrovideret  med  adskilligt  til  Haand-Arbeed,  saa  Kre- 


')  Denne  Dato  er  næppe  ganske  rigtig,  thi  den  11.  Juni  var  det,  at 
Charlotte  Amalie  ankom  til  Rødby  (Formælingen  paaNykjøbing 
Slot  synes  ikke  at  være  fejret  denne  Dag,  som  det  hedder  i  den 
svenske  Resident  Lilliecronas  Indberetning,  Becker's  Samlin- 
ger 2  D.  S.  192,  men  først  Dagen  efter,  se  Ove  Juels  Dagbog  i 
Hist.  Tidsskrift,  3  R.  3  Bd.  S.  611).  Hun  kom  forst  til  Kjø- 
benhavn  den  25.,  se  Histor.  Tidsskrift  a.  St.  S.  G12. 

^)  I  Randen  er  bemærket:  oDed  uar  en  Sondag;  ded  war  den  Ære, 
hånd  gaffGud.  Iland  gik  i  Wiin  Huuji  i  Steden  for  Kirckeu.  Til  l'J 
Slet  kom  hånd  vd.« 


181 

sten  kiohte  intet  tor  mig  vden  et  Par  Jioger,  oc  dem  maatte 
ieg  betale  dobbelt  oc  meere  end  dobbelt  med  LyC.  Karen 
bleff  hoes  mig  forste  Gang  paa  fiærde  Aar;  oc  som  henders 
Daatter  da  skulle  gift'tis,  oc  hun  gierne  wille  were  nær- 
wærende  paa  Brylluppet,  talte  hun  med  mig  derom,  hwor- 
ledis  ded  kunde  lafwis,  thi  hun  wille  gierne  haffwe  Tilsaft'n 
att  komme  igien,  naar  den  Quinde,  ieg  fik  igien,  skulle 
bort.  Ded  wiste  ieg  icke,  om  ded  kunde  skee,  men  wel, 
att  hun  kunde  komme  vd  foruden  att  giøre  sig  syg;  ded 
wille  ieg  wel  bringe  tilweye.  Slosf.  hafl'de  da  alt  til  Fuld- 
mectig  Peder  lensen  TøtzlofF,  som  da  oc  da  forrettede 
bands  Embede.  Hannem  loed  ieg  giøre  Forslaget  med  oc 
beklage  derhoes  Quindens  Skrøbelighed;  talte  siden  med 
Slosf.  selff  derom,  som  war  heel  willig  der  til,  thi  baade 
kunde  hånd  wel  liide  den  Karen,  oc  hånd  haffde  en  Quinde 
i  Huuliet,  som  hånd  wille  hielpe  til  mig  igien. 

Karen  Nels  Daatter  kom  fra  mig  en  Aft'tens  Tiid  1669,  1669. 
oc  en  tysk  Quinde  wed  NafiFn  Cathrina  —  ')  kom  til  mig  igien. 
Karen  tog  Aflfskeed  med  grædende  Taare.  Hun  haffde 
græt  fast  den  heele  Dag,  oc  loffwede  ieg  hender  att  giøre 
mit  yderste  til  att  faa  hender  til  mig  igien,  naar  den,  ieg 
da  fik,  kom  bort.  Den  Cathrina  haflfwer  werret  fra  Vngdom 
op  iblant  Soldater  "Wæfien,  hafi'wer  werret  gifft  med  en 
Liitenant  paa  de  Tiider,  da  Slosf.  war  Tromslager,  oc 
werret  Fadderske  til  en  aff  hånds  Sønner;  nu  forarmet 
eflfter  Mandens  Død  oc  saed  oc  spant  hoes  Slosf.  Quinde 
for  Madden.     Hun  war  flux  tilgenegen  til  Drik,  oc  henders 


')  Efternavnet  staar  in  blanco.    Formodentlig  er  det  dog  det  Fruen- 
timmer, som  Forf.  i  Fortalen  kalder  Cath.  \Volff;  jvfr.  S.  10. 


182 

Hænder  røstede,  saa  hun  kiindo  intet  holde  Begerne  der  i, 
men  maatte  støtte  Begerne  o]»  til  I.iiffwet,  Fade  med 
Suppe  Maed  lige  saa.  Slosf.  sagde  mig,  førend  hun  kom 
op,  att  henders  Hænder  stønnem  røstede  lided,  dog  icke 
altiid;  hun  haffde  for  kort  Tiid  siden  werret  syg;  ded 
forgik  hender  wel.  Der  ieg  spurte  hender  selft',  hworledis 
hun  haffde  faaet  ded  Tilfald,  saa  sagde  hun  att  haffwe 
hafft  ded  mange  Aar.  leg  sagde :  »I  er  icke  en  Quinde, 
som  tienner  mig,  thi  om  ieg  blefF  syg,  saa  som  ieg  for  et 
Aar  eller  noget  siden  haffwer  werret,  saa  kunde  I  icke 
betienne  mig.«  Hun  fait  strax  need  paa  siine  Knæ,  græd 
bitterlig,  bad  for  Guds  Skyld,  hun  maatte  blifFwe;  hun 
war  en  fattig  Encke,  oc  hun  haffde  loffwet  Slosf.  Hælten 
aff  de  Penge,  hun  fortiente;  hun  skulle  bede  Gud  saa 
inderlig,  att  ieg  skulle  icke  bliffwe  syg,  oc  hun  skulle 
wære  mig  troe,  ia  til  att  doe  for  mig.  Mig  syntist,  att  ded 
sidste  war  for  meget  sagt  for  att  troe  hender  for  wel  (hun 
holte  dog  Ord  oc  giorde,  lige  som  ieg  befoel  hender,  oc 
ieg  blefF  oc  icke  syg  i  henders  Tiid).  Hun  gaed  intet 
arbeeded.  De  fieerste  Gange,  naar  hun  haffde  æt,  lagde 
hun  sig  strax  oc  drog  Puuden  for  siine  Oygne,  sagde:  »Nu 
kan  ick  nichts  sehen.«  Naar  hun  fornam,  att  ieg  kunde 
liide,  hun  snackede,  saa  fortelte  hun  heele  Comedier  paa 
sinWiifi,  agerte  dem  oc  stønnem  oc  giorde  sig  til  adskillige 
Persohner.  Naar  hun  begynte  att  fortelle  ett  Emtyr,  oc 
ieg  wille  sige  mit  i  Fortellingen :  »Ded  wil  faa  en  iam- 
merlig  Vdgang,«  saa  sagde  hun:  »Neen,  dat  krigt  en  guth 
Ende;«  giorde  oc  en  goed  Ende  paa  sin  Fortelling.  Lige  saa, 
om  ieg  sagde  twert  imod.  Hun  dantzede  oc  for  mig  oc 
ded  for  4  Persohner,   snackede   imellem  for  hwer  en,   hun 


183 

dantzte  ior ,  kiiulj  Mund  oc  Fingre  .sainmi-n.  Cocmedianlcr 
kalte  hun  Mediconnier.  Vdi  henders  Tiid  forrefalt  adskilligt, 
som  forhindrede  att  see  eller  hore  effter  henders  Lyst'). 
Ded  Ilænder  sig,  att  Walter,  som  for  den  Sag  med 
Dinn  bleff  J)anmark  forwiist,  kom  frn  Sworrig  oc  holte  sig 
vbekiendt  i  Kiobenhaffn,  Itleff  paagreben  oc  sat  her  i 
Taarnet,  neere  i  Taarnestuen.  Der  susspicertis ,  att  liand 
trnmerle  noget-).  Sammegang  saed  hoes  hannem  en  fran- 
zøsch  Kok  oc  swensk  Bagere,  som  beskvltis  att  wille 
haffwe  forgiffwen  Kongen  oc  Dronningen.  Den  swenske 
bleflf  sat  i  Traaldhullet,  strax  eft'ter  Widter  war  kom- 
men. Ded  warte  nogle  Dage,  forend  ieg  maatte  wiide 
Mallers  Komme,  men  wiste  ded  dog.  En  Dag  til  Middag, 
der    Walter   oc   Franzosen    raabte    hoyt  (thi    de    disspvlerte 


')  I  Haiulen  er  bemærket:  « En  Par  Manneder  effter,  hnn  nar  kommen 
til  miy,  faar  hun  den  kaalde.  Hun  græd  oc  bleff  bange.  leg  war 
ivel  tilfri:  med  kender,  tenkte  at  see,  hwad  Troen  kand  giøre,  skreff 
noget  paa  en  Seddel  oc  hengte  kender  om  Halsen.  Febern  gik  bort, 
pc  soer  hun,  att  alt  ded  onde  i  Kroppen  ligesom  paa  engang  skied 
need  i  kendis  Been,  der  ieg  hengte  kender  ded  om  Halsen.  Hun  fik 
oc  strax  tycke  Been.' 

2)  Som  bekjendt  havde  Walter  1651,  paa  Grund  af  sit  Forhold  til 
Dinas  Sag,  i'aaet  Befaling  til  at  romme  Landet  og  ikke  oftere  vise 
sig  i  Danmark  eller  Norge.  Senere  kom  dog  den  Stemning,  der 
rejste  sig  mod  Ulfeldt,  ham  tilgode,  og  den  15.  Oktol)er  1663  fik 
han  Pardon  og  Tilladelse  til  at  komme  tilbage  igjen,  se  Hofman. 
Danske  Adelsmænd  2  Ud.  S.  311.  Han  synes  dog  ikke  at  have 
benyttet  denne  Tilladelse  for  i  September  1668,  da  han  paa  en 
Baad  kom  fra  Malmo  til  Kjøbcnhavn,  men  da  han  nu  først  søgte 
at  skjule  sit  Navn  og  siden,  efterat  være  bleven  kjendt,  lovede  en 
Karl  en  stor  Sum  Penge  for  at  skaffe  ham  ud  af  Hyen  ved  Nattetid, 
fattede  man  Mistanke  om,  at  han  pønsede  paa  en  eller  anden  slet 
Streg,  og  han  blev  nu  anholdt  og  sat  i  Blaataarn,  hvor  han  døde 
omtrent  H  Aar  efter;  se  Beckers  Samlinger  2  D.  S    236—37. 


184 

altiid  med  Inver  andre),  spørger  ieg  Slosf. ,  hwad  hånd 
haftVer  for  Giæster  der  neere,  som  taler  franzøsch.  Hånd 
swarer  att  haffwe  aff  adskillige  Nationer,  forteller  saa, 
hwem  de  erre,  men  huorfor  de  saed,  wiste  hånd  icke  ret 
egentlig,  i  Synderlighed  Walters  Beskyllinger.  Difie  twende 
om  melte  faar  Krackeler  tilsammen,  saa  Walter  blefF  sat 
ind  i  Traalhullet  til  Swensken,  oc  Franzosen  i  den  Myrcke 
Kircke,  hvor  helst  hånd  bleff  syg  oc  kom  ingen  Tiid  til 
Hullet  paa  Doren,  men  laa  strax  inden  for.  leg  torte  icke 
sende  hannem  noget  for  de  Beskyllinger,  der  war  imod 
hannem.  Walter  saed  lenge  der  neere,  oc  Franzosen  køm 
vd.  Der  M.  Bock  kom  til  mig  oc  skulle  meddeele  mig 
Christi  Legeme  oc  Bloed,  fortelte  ieg  hannem  førend 
Skrifftermaalet  Fortellingen  om  Walters  Sag,  som  wel  war 
bewist,  men  sagde  hannem  der  hoes,  att  den  Tiid  ieg  bleflp 
wed  Vldrich  Christian  Gyldenløve  vd-^iist  aff  Danmark'), 
da  haffde  for*^  Gyldenlove  soeren  mig  til,  att  Kongen  icke 
war  enda  den  Sag  ret  bewist,  oc  ieg  haffde  beklaget,  att 
Hs.  T/fl/.  icke  haffde  søgt  effter  for  att  were  den  bewist-); 
bad  Presten  att  bede  Statholder  att  bringe  til  Weye,  att 
Walter  om  D/nas  Sag  maatte  nu  examineris'^),  oc  att  hånd 
oc  ieg  maatte  komme  til  Ords  sammen  i  nogle  Ministri[&\ 
Næi-Tsærelse ;  ded  kunde  skee  foruden  stoer  hruit,  thi  Her- 
rerne   kunde    komme    i   Taarnet    aff"  Longangen.      Presten 


')  Jvfr.  foran  S.  4  Anm.  2. 

')  Dette  berettes  virkelig  ganske  paa  samme  Maade  i  Leonora  Chri- 
stinas udførlige  og  samtidige  Skildring  af  hendes  Rejse  til  Dan- 
mark i  .November  1656,  se  Becker's  Samlinger  2  D.  S.  443. 

^)  Jvfr.  S.  4  Anm.  1. 


185 

loffwcde   att    forrette  ded'),    <.'ii)rde    dt-il    i,r  saa,    oc   IjleH' 
Walter  tredie  Dag  effter  sat  u\>  i    den  Morke  Kircke,    saa 
ieg  wæntede  i  en  lang  Tiid  hwer  Dag,  att  wii  skulle  komme 
til  Forhør,  men   den,  der  laa  Magt  paa,  foriiindrede  ded'-). 
}\  alier    saed    saa    hen  '■^),     skiæntis    fast    hwer    Dag    med 
Chresten,    skiælte   ham   for  TyfF  oc  Roffwer   (thi  Chresten 
haffde    funden    nogle   Ditcnter,    som   Maller   haffde   stucken 
vnder  en  Stoel  (den  galle   Waller  loed  Swensken   see,    att 
hånd  stak  Ihicaler  oc  et  Blæckhorn  vnder  Stoelen  imellem 
Giorderne,    oc    siden   slog   hånd   Swensken,    som    forraade 
hannem).      Chresten   loed    Waller   gaa   noget   i   Taarnstuen 
for  att  røre  sig  quanCwiiC;  i  midler  Tiid  lyCkede  hånd  Stoelen. 
Offwer    den   idelige    Skiællen    kand    man    wel    tencke,    att 
Chresten  bleff  fortreden,    procurerle   hannem  icke  synderlig 
gott  Maed  affKøckenet,  saa  afF  de  twænde  Rætter,  hannem 
war  ordineret,  war  stø^nem  intet,  hånd  kunde  æde  aflf;    oc 
som   Walter  sagde  engang:    »Wille    de   ickun  gitfwe  mig  en 
Ræt,  ieg  kunde  æde  aff,  saa  war  ded  alt  nok,«  saa  magte 
Christen    ded    saa,    att    hånd    fik    ickun    en   Ræt   oc    ofFte 
kunde    icke   æde   aft'  den  (ded  war  Chrestens  egen  Skade, 


')  I  Randen  er  bemærket;  "Der  Præsten  gik  fra  mig,  talte  hånd  med 
Walter  for  Traalhullet,  sagde  hannem  min  Begiæring,  oc  hicad  der 
loille  følge  paa.  Walter  loe  saa  sposk  oc  sagde:  'Ick  håbbe  nicht  en 
Haar,  dat  dar  for  bange  is,  dat  de  Sake  skulle  gerort  werden.  De 
Konigin  iceed  dat  icol,  sagt  li  dat  ock."  NB.  Imens  Walter  saed  i 
Traalh.,  haffde  hånd  skrcfficen  Dronningen  til,  som  Kongen  bekom.' 

^  Forf.  sigter  naturligvis  herved  til  Dronning  Sophie  Amalie. 

■■')  I  Randen  er  bemærket:  »leg  saae  igiennem  et  Huul  paa  min  vderste 
Dør,  den  Tiid  Walter  bleff  opleed  i  den  Mercke  Kircke.  Hånd  grad 
meget  hoijt.  Siden  saae  ieg  ham  engang  for  Hullet  aff  hånds  Feng- 
sels  Dor.  Hånd  nar  meget  skidden,  haffde  et  bret  Skæg  fuld  af] 
Skarn,  stoere  Klat  ser.' 


186 

som  tik  den  offrige  Maed,  men  hånd  wille  gierne  miste, 
maatte  den  anden  liide  ille).  P^ngang  kom  Chresten  med 
en  Riising  Grød  til  hannem,  giorde  strax  en  Krackel  med 
hannem,  saa  den  anden  bleff  saa  wree  (saa  som  Børn)  oc 
wille  intet  æde.  C[h]risten  tog  Grøden  lige  goed  vd  igien 
oc  loe  hiertelig.  leg  sagde  til  Chresten  i  Slosfs.  Paahør: 
»Haffwer  Gud  lenge  biiet  att  straffe  Walter,  da  kommer 
Straffen  nu  til  Gaffns ,  thi  hånd  kunde  aldrig  wære  falden  i 
v-barmhiærtigeris  Hænder  end  som  i  Eders.«  Hånd  loe 
hiærtelig  deraff,  oc  Slosf.  giorde  liige  saa.  Oc  som  der  gaar 
et  Hull  aff  den  Mørcke  Kircke  ind  i  ded  vderste  Rom, 
saa  kand  de,  der  er  inde,  raabe  op  ad,  saa  man  kand  høre 
grant,  hwad  de  siger.  Saa  kalder  Walter  engang  paa 
Slosf.  oc  beder  hannem  giffwe  sig  et  Stycke  Steeg.  Slosf. 
raaber  hannem  til:  »la,  man  skal  lu  en  Rotte  braaden!« 
leg  sendte  ham  et  Stycke  Steeg  med  Chresten.  Der  hånd 
tog  ded  oc  wiste,  ieg  sendte  ham  ded,  da  græd  hånd. 
leg  sleed  saa  Tiiden  hen,  haffde  steze  Arbeed,  skreff  oc 
meget').  Presten  bleff'  keed  aff'  att  betienne  mig,  loed 
mig  biie  effter  sig  13,  14  Dage  tillige;  naar  hånd  da 
kom,  saa  forrættede  hånd  sit  Embede  imr  maniére  d'ac- 
qiiit.  leg  sagde  intet  derom,  men  den  Quinde,  som  er 
tydsk,  bleff  oc  aff  hannem  skrift'tet;  hun  stympede  derpaa, 
i  Synderlighed  engang  (som  war  den  sidste  Gang,  hånd 
skrifftede  hender) ;  thi  da  biiede  ieg  effter  hannem  4 
Dage,  forend  ded  kom  hannem  til  PaC,  oc  der  hånd  kom, 
war  ded  effen  en  OnBdag  oc  imod  Klocken  O  Slet.     Hånd 


')  1  Randen  er  Ult'ojct:  *aff  Boger,  som  hlcffne  mig  himmeUgen  laante, 
oc  ded  med  be^^  Pen  oc  Bleck  paa  Stijcker  Pappir,  ieg  kunde  be- 
kom mp.« 


187 

hælste  aldrig,  mindre  vnskte  Lycke  til  mit  Korretagende. 
L)a  sagde  band,  wcd  liand  gatl"  llaand:  »Ich  håbe  nicht 
lange  Zeit  zu  svarten;  ich  muli  ein  Kind  tauffen.«  (leg 
wiste  wel,  att  ded  kunde  icke  wære  sandt,  men  swarte:) 
»In  Gottes  NahmenI«  Der  hånd  skulle  skriffte  Quinden, 
wille  hånd  icke  sætte  sig;  sagde:  »Nu  macht  tV>rt!  Ich 
håbe  keine  Zeit;«  gaff  hender  neppeste  Tiid  att  sige  sit 
Skrifftermaal ,  absohierte  hender  paa  ded  snareste  oc  læste 
IndstifFtelsen  paa  Post.  Der  Præsten  war  borte,  war 
Quinden  meget  v-taalmodig,  sagde,  att  hun  war  bleffuen 
skrifFtet  oc  beræt  aflf  en  Feldt  Præst  i  Marcken,  da  ded 
heele  Compagni  loed.sig  berette  (eflftersom  de  stoede  ferdig 
til  att  skulle  slaaes  med  Fiinden  om  anden  Dagen) ,  oc 
den  Præst  hatt'de  icke  »so  Gottes  Wort  vtgejaget,  als  difie 
gedan  had;«  hun  haffde  ingen  Goede  der  aff.  leg  trø- 
stede hender,  ded  beste  ieg  kunde,  læste  oc  sang  for 
hender,  sagde,  hun  skulle  angre  oc  fortrvde  siine  Svnder, 
legge  Wind  paa  att  forbædre  sit  Liiflf  oc  Leffnet  oc  icke 
lade  Præstens  liden  Andact  irre  hender;  hun  skulle  tilegne 
sig  Christi  Wærskyld  oc  Fortienneste  til  henders  Synders 
Forladelse,  dens  Legem  oc  Bloed  haffde  Præsten  ract 
hender  vnder  Brod  oc  Wiin.  »la,«  swarte  hun,  »ick  skal 
mii,  wil's  Got,  bateren.«  leg  sagde:  »Wil  li  mii  holden, 
dat  li  mii  gelofft  hab?«  Henders  Loffte  war:  icke  ått 
dricke  sig  saa  fuld,  som  hun  war  engang.  leg  kand  icke 
forbigaa  att  errindre  ded.  Hun  fik,  som  sagt  er,  en  halff 
Potte  frans  Wiin  hwær  Maaltiid,  oc  ieg  en  halft'  Potte 
rinsk  Wiin.  Begge  de  Deele  kunde  hun  dricke  foruden 
att  wære  heel  fuld;  tlii  til  hinders  Maed  drak  hun  den 
franske  Wiin,    lagde    sig   derpaa;    naar  hun   saa   stoed  op 


188 

om  EfFtermiddagen ,  saa  drak  hun  min  Wiin').  Om  AfF- 
tenen  skaanede  hun  miin  Wiin  til  Frokaast,  men  engang 
forwarte  hun  i  en  Potte  baade  min  oc  henders  Wiin  om 
Afftenen,  saa  hun  til  Middag  hafFde  2  Potter  Wiin;  dem 
saed  hun  oc  listede  saa  sacte  i  sig,  oc  ieg  actede  ded 
icke,  saed  iust  i  en  Speciilation  om  et  Munster  til  att 
knøtte.  Endelig  saae  ieg  til  hender,  att  ded  warte  saa 
lenge,  førend  hun  lagde  sig;  da  hælte  hun  alle  Kar  et 
eflfter  anden,  oc  der  war  intet  vdi.  Saa  talte  ieg  til  hender 
oc  sagde;  »Wo  iCet?  Håb  li  all  de  Wiin  utdruncken?«  Hun 
kunde  ille  sware,  wille  staa  op  oc  kunde  icke.  »Tho 
Båd,  li  fulle  SiJwge!«  (sagde  ieg).  Hun  wille  gierne,  men 
kunde  icke,  spiide  langs  need  afF  sig,  krøb  langs  ad 
Wæggen  for  att  faa  fat  paa  en  Koost.  Der  hun  haffde 
den,  kunde  hun  intet  giøre  dermed.  Ieg  sagde,  hun  skulle 
krybe  til  Sengen  oc  legge  sig.  Hun  krøb  did  oc  fait 
næCskrues  ned  paa  Sengen,  oc  Benene  stoede  paa  GulfFwet. 
Der  spyde  hun  igien,  bleff  saa  liggendis  oc  soff  (huorledis 
ieg  war  til  Fritz,  er  læt  att  tencke).  Hun  sofF  et  Par 
Tiimer  saaledis  liggendis,  hafFde  dog  icke  sofFwet  Ruufien 
gandske  vd;  thi  der  hun  skulle  giøre  reent  for  sig  oc  om 
sig,  bleff  hun  siddendis  et  swart  Tag  paa  en  law  Stoel, 
Kooste  Skaft'tet  med  Koosten  imellem  Beenene,  Haaret  om 


')  I  Randen  er  bemærket:  "Chresten  war  icke  wel  tilfritz  med  den 
Quinde,  thi  hånd  fik  i  hendes  Tiid  aldrig  en  Dryk  Wiin,  saa  hånd 
stall  engang  Wiinen  afj'  henders  Kande  oc  gaff  Piji  med  Wand  der  i 
igien;  saa  hun  larmede  vden  Skiemt,  bad  mig  for  Guds  Skyld  til- 
stede hender  att  slaa  Chresten  i  Hoffueded  med  Kanden.  Hun  fik 
icke  den  Loff;  saa  sagde  hun  ham  ded,  att  hun  icke  maatte  for  mig. 
Hun  haffde  et  stoer  Ar,  en  Soldat  haffde  gifficeii  liettder  paa  Kinden 
for  saadan  Gierniny  tilforne.« 


189 

Ørene.  SnnrliftVct  to^  hun  aff  fVu-  at  toe  ded,  saed  saa 
i  Opli't,  som  stoed  aahen  for  til,  oc  toe  sla-ninie  soorte 
brune  Flasker  liengte  vd;  iamrede  sig,  bad  Gud  liielpe  sig: 
liun  liaffde  sin  Dod.  Jeg  war  baade  wree,  oc  ieg  kunde 
icke  liolde  mig  for  Latter  aff  ded  sla-mme  Skilderi.  Som 
den  lamron  icke  fik  Ende,  sagde  ieg  i  Wreede:  "la,  Tjott 
skull  lu  wol  helpen,  li  versaa])en  DyftVeJI  Hin  naa  de 
Cordef/ardc  mit  lu!  Ick  wil  so  en  Fulsack  nicht  bii  mii 
hebben.  Hin!  Siaapt  bater  vd,  *n  lat  mii  niclit  horen, 
dat  li  von  Gott  språchet,  wan  li  duen  siit,  dan  so  is  Gott 
wit  van  lu,  vnd  de  DyfFwel  bii  lu!«  (Ieg  loe  siden  aff  mig 
selff).  Hun  lagde  sig  igien,  oc  imod  Klocken  4  war  hun 
fuld  ædrue,  giorde  fuldkommen  reent,  saed  saa  oc  smaa 
græd.  I  ded  kaste  hun  sig  med  en  Fart  til  miine  Fødder, 
holte  fast  om  dem,  hylte  oc  tutte  op  i  Wæret  oc  bad  for 
Guds  Skyld,  ieg  wille  tilgifFwe  hender  ded  den  eene  Gang, 
ded  skulle  aldrig  skee  tiire;  fortælte,  huordant  hun  haffde 
giemt  Wiinen  e/c. ;  wille  ieg  ickun  haffwe  hender  enda  et 
halff  xVar,  saa  haffde  hun  saa  meget,  att  hun  kunde  kiøbe 
sig  ind  i  de  fattigis  HuuGe  til  Lybeck.  leg  tenkte,  att 
ieg  skulle  wel  wocte  hender,  att  hun  icke  skulle  faa  saa 
meget  paa  engang  tiire,  saa  oc,  att  maaskee  ieg  kunde 
faa  en  slemmere  igien  i  andre  Maader.  Karren  kunde 
ieg  da  icke  faa,  thi  henders  Datter  reede  til  BaCel,  oc  ieg 
wiste,  att  hun  icke  skulle  haffwe  wærret  roelig.  Saa  loff- 
wede  ieg  da  att  beholde  hender  saa  lenge.  llun  holte  oc 
Ord;  oc  ieg  magte  ded  saa  en  6  Vger  der  effter,  att 
Quinden  miste  sin  "Wiin,  huilcket  oc  Quinderne  siden  miste; 
saa  min  Wiin  kunde  ingen  Skade  giore  hender.  Med 
Walter  war  hun  heel  fortroelig.    Hun  haffde  kiendt  hanuem 


190 

for,  oc  wav  Chresten  i  Meening,  catt  hånd  hafFde  flyet 
hendcr  alle  siine  Penge,  førend  hånd  bleff  syg;  thi  hånd 
sagde,  att  Waller  haffde  ingen  Penge  meere.  Huilcket 
hwilcket  war,  wed  ieg  icke.  Troe  war  hun  icke,  thi  hun 
staell  først  en  MeGing  Knøtte  Naael  fra  mig,  som  ieg  da 
icke  brugte;  war  giort  som  en  Næstenaal,  oc  wiste  hun 
icke  anded,  end  den  war  aff  Guld.  Som  mit  Kammers 
icke  er  stoert,  saa  kunde  ded  snart  igiennem  søgis;  men 
ieg  søgte  i  tre  Dage  hwer  Dag  oc  kunde  icke  finde  den.  Ieg 
kunde  wel  wiide,  att  hun  fik  att  haffwe  den,  thi  den  er 
icke  saa  liiden,  at  den  io  kand  sees,  hworfor  ieg  sagde 
omsier :  "Der  ligger  icke  meget  Mact  paa  den  MeBing 
Naal;  ieg  kand  faa  een  igien  for  2/3.«  Anden  Dagen  der 
effter  wiiste  hun  mig  Naalen  i  en  stoer  Ritze  paa  Gulffwet 
i  mellem  Steenene.  Men  der  hun  siden,  noget  førend  hun 
kom  bort,  fandt  min  eene  Gullering  i  mit  Øre,  ieg  tabte, 
oc  vden  TwifFl  haffwer  sit  fast  i  Puden,  eff'tersom  den  war 
en  Slange  Ring,  den  kom  intet  igien,  ihwad  ieg  snackede 
for  hender.  Hun  leete  quan[ts]wiifi  effter  den  i  Skarnet 
der  vde.  Hun  wiste,  at  ieg  torde  icke  tale  om  att  haffwe 
mist  den. 

Slosf.    kom   paa   de  Tiider   siælden  op;    Peder   lensen 
betiente  mig^).      Ivongl.  Majt.  war  stacket  Tiid  syg,  dode 


')  I  Randen  er  bemærket:  ^Paa  de  Tiider  war  6  Fanger  miine  Na- 
boer. De  3  tcare  Bønner  fra  Femeren,  som  beskijltis  for  at  haffwe 
ført  Faner  ud,  de  andre  3  danske.  De  holte  sig  i  toe  Deele  sammen, 
oc  som  de  danske  ware  Døren  næst,  saa  loed  ieg  dem  spiipe;  de  ware 
oc  fængselet  nogen  Tiid  forend  de  andre.  Naar  de  datiske  ejfter 
derris  Swdirane  sang  drrris  Morgen  oc  Afften  Psalmer,  saa  skraalte 
de  tydske  njf  Liif]'  oc  Styrcke  anden  Snng  for  at  dejfwe  dem;  sang 
mesten  Dorothee  Wiijie.«  —  En  tjtlsk  Redaktion   af  Folkesangen  om 


101 

hastig  don  \).  Frhrnnril  ]C)1().  Oc  som  samme  Dat^  Klocken 
taal  lili'll'  riniict  paa  Slaattet,  kimde  ieg  wel  wiide,  hwad 
ded  liafJ'de  att  sige,  mcii  (iuiiidcii  icko.  Wu  talte  med 
hwer  andre  derom,  hwem  ded  kunde  wære.  Hun  kunde 
wel  mercke  paa  mig,  att  ieg  war  sorgefuld,  oc  sagde  hun: 
»Ded  kunde  wel  wære  for  Kongen,  thi  ded  sidste  ieg  saae 
ham  her  i  Trajtpen  stiige  aff  Wognen ,  da  kunde  liand 
kummerlig  gaa,  oc  sagde  ieg  wed  mig  seltf,  att  hånd  giorde 
ded  icke  lenge.  Er  hånd  døe,  saa  kommer  I  lofi,  ded  er 
wist."  Ieg  tav  oc  tenkte  anded,  som  oc  skeede.  Imod 
Klocken  4',  blett'  i  gemeen  lagt  Ild  i  Bileggeren  der  vde,  oc 
ded  aff  en  Dreng,  Chresten  da  haffde.  Den  kalte  ieg  til 
mig  til  Doren  oc  spurte  ham,  huor  for  ded  ringte  Klocken 
tolfF  en  heel  Tiime.  Hånd  swarte:  »leg  maa  icke  sige 
ded;  ded  er  mig  forboden.«  Ieg  sagde,  att  ieg  skulle 
icke  roftVe  ham.  Saa  sagde  hånd  da,  att  Kongen  war 
dod  i  Morgenstunden.  Ieg  loed  Taarene  derris  frii  Gang, 
som  ieg  haffde  forholt,  hwor  vdoffwer  Quinden  forundrede 
sig  oc  giorde  en  lang  Snak.  Ieg  tav  til  alt  ded,  hun 
sagde,  thi  ieg  troede  hender  aldriig;  bad  hender  spørge 
Chresten  ad,  naar  Doren  luctis  op,  hwad  den  Ringen  be- 
tyde. Hun  giorde  saa,  men  Chresten  swarte  hender,  att 
hånd  wiste  ded  icke.  Slosf.  kom  selff  op  samme  xVfften, 
men  talte  intet  med  mig.  Om  anden  Dagen  til  Middag 
kom  hånd  oc  op.  Ieg  begierte  att  tale  med  hannem  oc 
spurte,    huorfor    der    bleff  ringet.      Hånd   swarte   mig   saa 


den  hellige  Dorothea  t'iiuler  man  i  Des  Knaben  Wunderhorn 
2Th.  S..32o — 27.  Paa  Dansk  haves  Visen  i  Nyerup's  og  Rasmus- 
sen's  Udv.  af  danske  Viser  Ira  det  1(3-18  Aarh.    1  D.  S.  29—34. 


192 

sposk:  »Wat  is  lu  daran  gelegen?  Lyded  het  nicht  alle 
Dage?«  leg  swarte  hannem  oc  noget  wreedeligen:  »Wat 
mii  daran  gelegen  is,  dat  wet  Gott!  Dat  wet  ick  ock, 
dat  tor  lues  Glicken  de  Klocke  oppet  Slot  nicht  wird 
gelydt!«  Hånd  tog  sin  Hat  aff,  giorde  en  Rewerentz  oc 
sagde:  »Wafiet  ånders  nicht,  dat  de  Frue  mii  wolde?« 
leg  swarte:  »lu  St.  Mårten  kombt  ock  wol  en  Mahl').« 
»St.  Mårten?«  sagde  hånd  oc  loe,  gik  dermed  bort  oc  vd 
til  Walter,  stoed  meget  lenge  oc  hwiskede  med  hannem 
for  Hullet;  ded  kunde  ieg  see,  ded  wiste  handwel-).  Hånd 
hafFwer  vden  Tuiffl  sagt  ham  Kongens  Død  oc  giort  han- 
nem Haab  att  komme  aff  sit  Fengsel.  Gud  tenkte  et 
anded.  Walter  bleff  syg,  laae  lenge  heel  elendig.  Hånd 
war  slem  imod  Chresten,  tog  Skarnet  affGolffwet  oc  kaste 
i  Madden,  spottede  i  Oliet  oc  loed  Chresten  see  derpaa, 
naar  hånd  skulle  tage  Kanden  bort.  Chrestens  Titler  ware 
hwer  Dag  Tyff  oc  Schelm,  saa  let  er  att  efftertenke, 
hworledis  Chresten  plægede  hannem.  Naar  ieg  sendte 
hannem  noget  Maed  ind,  som  Saad  oc  Steeg,  da  kom 
Chresten  vd  dermed  igien  oc  sagde,  hånd  wille  icke  haffwe 
ded.  Ieg  bad  Chresten  lade  ded  staae  hoes  ham,  hånd 
aad  wel  siden.     Ded  skeede  engang,  oc  loed  Chresten  mig 


')  Man  mindes  herved,  hvorledes  Korfits  Ult'eldl  i  sin  Tid  havde 
oversendt  Peder  Vibe  et  Exemplar  af  sit  Skrift  -H  o  yt  ren  gen  de 
Æris  Forsuarii  etc.  med  følgende  »Devise« :  Chaque  pourceau 
a  son  St.  Martin;  tu  néchapperas  pas,  mais  auras  le 
tien;  se  Histor.  Tidsskrift  3.  Bd    S    410  Anm. 

-)  I  Randen  er  tiliojet:  »Der  ieg  skulle  haffice  Klæder,  begierte  ieg 
Sørge  Klæder.  Da  spurte  Slosf.  mig  ad,  for  hwem  ieg  wille  sørge, 
oc  ded  saa  sposk.  Ieg  snart e:  »Dat  is  nicht  for  lu  Mom;  de  kombt 
mii  nicht  loe  fur  lo  Iruren.  All  is  lu  Mom  lang  todt,  so  men  ick, 
dat  li  doch  wol  Orsake  licfft  to  truren,  so  wol  als  ick.«  Hånd 
sagde  att  icille  berette  ded;  ieg  bekom  intet  strax  « 


193 

see  ded,  att  ded  war  fylt  med  Snaat  oc  Skarn').  Naar 
Chresten  skulle  wende  Walter  i  Sengen,  da  skreeg  hånd 
saa  erbarmelig,  saa  ieg  liafFde  Medliidenhed  med  hannem 
oc  bad  Chresten  icke  wære  saa  vbarmliiertig  imod  hannem. 
Iland  h)e  oc  sagde:  »Ded  er  en  Schehn.«  leg  sagde:  »Da 
er  hånd  nu  vnder  hans  OfFwerraands  Hænder.«  Ded  behagede 
Chresten  wel.  Walter  piintist  lenge;  endeligen  forløste  Gud 
hannem.  Iland  stoed  Liig  i  Fengselet,  indtil  hånds  Broder 
kom,  som   loed   hannem   begraffwe   i  den  tydske  Kircke'-). 

Der  ieg  fornam,  att  Karen  kunde  komme  til  mig 
igien,  oc  den  Tiid  war  omme,  ieg  haffde  loffwet  den  anden 
att  beholde  hender,  kom  Cathrine  neer,  oc  Karen  til  mig 
igien.  Ded  war  let  att  bringe  til  Weye,  thi  Slosf.  war  icke 
wel  tilfritz  med  Calhrina;  hun  gaft"  ham  intet  aflf  siine 
Penge,  som  hun  haffde  loffwet  hannem,  vden  Snack  i  Ste- 
den,  att  ded  war  icke  hans  Alvor,  hånd  wille  haffwe  noget 
aff  hender  e^c.  •').  Slosf.  begynte  oc  flux  att  foracte  mig,  effter 
som  hånd  fornam,   att  min  Forløsning  icke  war  att  wente. 

Der  Tiiden  war,  som  ieg  war  want  wed  att  lade  mig 
berætte,  bad  ieg  Slosf.  att  bringe  tilweye,  att  ieg  maatte 
faa   Ilnff-Predicanten,    D.  lians   Læt^);    den   forrige   Hoff 


')  1  Randen    er   tilfojet:    « Chresten    bar    mig    engang    et  Brøe    att  see, 

hworlfdis  Walter  haffde  holet  Krummen   vd  oc  stoppet  ded  fuld  aff 

Straa  oc  Skarn,  ia  sit  eget  Skarn!« 
*)  Kfter  en  anden  Angivelse  blev  han   begravel  i  Holmens  Kirke,    se 

Beckers  Symlinger  2  D.  S.  237  An  m      Han  dHde  i  Slutningen  af 

April  Maaned  1670. 
■'')  I  Handen  er  tilføjet:   'Slols'if   tog  oc  Quinden  skarp  til  Exameii,  att 

hun  haffde  sagt  mig,    att  Kongen  war   dee:    ded  skulle  icke  gaa  saa 

wel,  som  ieg  troede.     Hun  gaff  ham  Styck  for  Styk.' 
*)  Hans  Sørensen  Leth  var  født  1625,  blev  1652  Rektor  ved  Sorø 

Skole,    1656  Præst   til   Ringe  og  Herringe  Menigheder,    1658  kon- 

13 


lOi 

Predicant,  D.  Mathias  FoB,  liafFde  skrifftet  mig  første  Gang 
i  mit  Fengsel.  SIsf.  bragte  min  Begiering  an;  bleff  afF 
Kl.  Majt.  oc  bewilliget.  D.  Hans  Læt  war  alt  neere  i 
Taarnet,  men  bleff  igien  vdkalded,  formedelst  att  Encke 
Dronningen  (som  enda  war  paa  Slottet)  ded  icke  wille;  oc 
loed  Slosf.  mig  sige  wed  Peder  lensen,  att  Kongen  haffde 
sagt,  ieg  skulle  bliffwe  wed  den  Præst,  ieg  war  want  wed, 
saa  att  de  preperatoria,  som  ded  christelig  Maaltiid  be- 
høffwede,  bleff  til  anden  Dagen  hensat,  da  Mag.  Buck  kom 
til  mig  oc  v-sædwanlig  hælsede  mig,  ynskede  mig  med 
lang  Sermon  Lycke  til  mit  Forretagende,  tittulerte  mig: 
Ihr  Gnaden.  Der  hånd  satte  sig,  sagde  hånd:  »Ich  hatte 
gerne  gewiinschet,  das  D.  Hans  Læt  wehre  an  meine  Stelle 
gekommen.«  Ieg  swarte:  »Das  hatte  ich  auch  gewiinschet.« 
»la«  (sagde  hånd),  »ich  weis  wol,  warumb  Ihr  das  so 
woltet  haben.  Ihr  wollet  neues  wiCen,  vnd  das  ist  mir 
verbohten.  Ihr  habt  schon  einen  vmb's  Brot  gebragt.« 
leg  spurte  hannem,  om  ieg  nogen  Tiid  haffde  begiært  aff 
hannem  att  wiide  nyt.  »Nein«  (swarte  hånd),  »Ihr  wiCet 
wol,  das  Ihr  von  mir  nichts  wiirded  erfahren;  darumb  habt 
Ihr  mir  auch  nicht  gefraget.«  »Meint  der  H.  Mag.  dan« 
(sagde  ieg),  »das  ich  D.  Hans  Læt  håbe  begehrt  vmb 
neues  zu  wiCen?«  Der  stutzet  hånd  noget;  sagde  endelig: 
»Ihr  habt  D.  H.  Læt  haben  wollen  vmb  fur  Euch  beym  Konig 
zu  sprechen.«  (Ieg  sagde:)  »Dar  kan  wol  etwas  an  sein.« 
Derpaa  begynte  hånd  att  forbande  sig  paa  adskillige  Maader 
(ieg  icke    før   haffwer   hørt)  ' ) :    om   hånd   icke    haffde    talt 


gelig  Konfessionarius  og  Over-Hofpiædiiiant,  1675  Dr.  thcol.      Han 
døde  1688. 
')  1  Randen  er  bemæiket:   ^Ihlant  hånds  gruelige  Eeder  ivar  oc  denne, 
•  das  er  an  der  Zungen  mogte   verlåhmen,    wan    er  nicht  fur  midi 


195 

for  mitr?  (leg  tenckte:  ici:  troer  nok,  du  liaffwer  talt  om 
mig,  men  icke  til  ded  beste).  Hånd  haffde  flyd  mig  en 
Bog,  som  ieg  endnu  liaffwer,  er:  .S^.  Avf/iislini  Mumiali[sicy, 
den  liaffde  Statliolder  finbcl  kiobt,  ded  sagde  hånd  tiire 
end  som  engang,  soer  »bey  Gott,  das  hatte  dem  Jlerrn 
Stathalter  1  Rdr.  gekost«  (mig  fait  ind  de  5  tusinde  Rdr., 
Gabcl  tik,  for  wii  kom  vd  fra  Borringholm ') ,  men  ieg 
sagde  intet  dertil;  maaske  hånd  derfor  repelerte  den  Gaffwe 
saa  tit).  Ieg  spurte  hannem,  hwem  ieg  haflfde  bragt  om 
Broded.  (Hånd  swarte:)  »Hans  Balcke!  Der  hat  Euch 
gesagt,  das  Rentmeister  Gabel  Stathalter  is,  vnd  das  hatte 
er  nicht  thun  sollen.«  (Ieg  sagde:)  »Ich  glaube  nicht, 
das  Balke  hat  gewust,  das  er's  nicht  sagen  solte,  dan  er 
hat's  mir  nicht  als  eine  Heimligkeit  gesagt.  Man  solte 
konnen  sagen,  der  H.  Magister  hatte  Balke  vmb's  Brot  ge- 
bracht.  11  Der  bleff  hånd  flux  fortørnet  for,  oc  der  off"wer 
fait  adskillige  disputte'^).  Hånd  begynte  saa  gott  som  fra 
ded  første  igien,  att  ieg  wille  haff"we  D.  Læt,  hånd  wiste 
wel  hworfor.  Ieg  sagde:  »Ich  lån  nicht  eigentlich  darauff" 
gestanden  D.  Læt  zu  begiåren,  sondern,  wo  nicht  ihm, 
dan  den  Schloz-Prediger  oder  einen  andern.«  (Hånd 
spurte:)  »Warumb  einen  andern?»  (leg  swarte:)  »Darumb, 
das  es  nicht  alleAveile   dem   H.  Magister    gelegen  ist.      Ich 


gesprochen.«  Åaret  effter  slog  Gud  hannem  med  Læhmelse  paa 
Tungen,  ble(}'  rort  aff  Harme,  leffuede  saaledis  8  Dage,  haffde  Santz, 
men  icke  Mule,  oc  dede;  dog  leffwede  den  Dag,  att  der  en  anden 
Prest  betiente  mig.« 

')  Jvfr.  S.  7  Aiim. 

')  I  Randen  er  tilføjet:  'Fornam  da,  att  ded  war  Aarsagen,  huorfor 
Balcke  kom  bort.'  —   Jvfr.  S.  135  Anm.  2. 

13* 


196 

håbe  10,  12,  ia  14  Tage  nach  ilm  warten  miiCen,  vnd 
das  låtzste  Mahl  taht  er  sein  Ambt  in  grofier  Eyle,  so 
das  es  nicht  seine  Gelegenheit  ist  zu  kommen,  wan  ich 
ilim  begijire.«  Hånd  saed  oc  wæfFwede  i  Ordene,  wiste 
icke  ret,  hwad  band  wille  sware,  sagde  endeligen:  »Ilir 
meint,  nu  sol  es  befier  gehn,  weil  der  Konig  Friderich 
todt  ist.  Nein,  Ilir  betrigt  Euch!  Es  wird  mit  Euch 
scblimmer  geben,  scblimmer  wird  es  Eucb  ergeben!«  Oc 
som  band  altererte  sig,  saa  bleff  ieg  sædeligere  oc  med 
Sactmodigbed  spurte:  bworfor  ded?  oc  bwor  aflF  band  slut- 
tede ded?  Hånd  swarte:  »Icb  scblieCe  das  darauC,  das 
Ibr  babt  Ewren  Willen  nicbt  kriegen  .konnen  einen  andern 
Prediger  vnd  Bei[cb]t  Vater  zu  erlangen;  so  icb  versicbre 
Eucb,  es  wird  ber  nacbmabls  nicbt  beCer.  Ist  Konig  Fride- 
ricb  todt,  so  lebt  Konig  Cbristian.«  leg  sagde:  »Das  ist 
ein  schlecbt  Fundament',  Ewre  Drew-Worte  baben  keinen 
Grundt.  Håbe  icb  dis  Mabl  keinen  andern  Beichtvater 
konnen  erlangen,  darumb  ist  es  nicbt  gesagt,  das  icb  ein 
ander  Mabl  nicbt  solte  einen  andern  bekommen.  Vnd  was 
håbe  icb  getban,  das  es  vor  micb  k(3ndte  scblimmer  wer- 
den?«  Hånd  bleff  alt  wreer  oc  wreer  oc  raabte  høyt  nogle 
Gange:  »Scblimmer,  ia  scblimmer  wird's  werden.ti  Saa 
swarte  ieg  oc  wreedeligen :  »Ey,  so  laat  bet  beran  weyen.« 
Derpaa  bleff  band  beel  tavs,  oc  sagde  ieg:  »Ibr  babt  mir 
eine  gutbe  Vorbereitung  gemacbt;  nu,  in  Gottes  Nab- 
men!«  Derpaa  sagde  ieg  mit  Skrifftermaal  ,  oc  band 
giorde  sit  Embede  oc  gik  saa  bort  foruden  anden  Affskeed 
end  Haandfaaen.  Ieg  spurte  siden,  att  førend  M.  Buck 
kom  til  mig,  gik  band  til  Slosf.,  som  laae  til  Sengs,  oc  bad 
ham,    att  band  wille  sige  til  Knud,    som   da   war  Kammer 


107 

Page^),  hwilcken  socrnmensk  Quinde  ieg  war,  hwor  ieg 
haffde  graffwet  et  IIuul  i  riulffwct  for  att  tale  til  Doctern 
(som  war  en  Vmuliglied),  oc  ieg  haffde  practiceret  for  att 
komme  op  oc  see  [laa  Platzen;  bad  nogle  Gange  sige 
Kammer  Pagen  ded  oc  tii  Gange:  "Das  ist  ein  sacramensk 
Weib-')1« 

Samme  Aar  sidst  i  April  bleff  min  Dor  opiuct  om  1670. 
Efftermiddagen,  oc  kom  Slosf.  med  nogle  Damer,  som  holte 
sig  noget  til  Siide,  førend  hånd  haffde  sagt:  »Hir  sind  welke 
Iloft'  lomfern ,  de  hebben  Verlof  an  lu  toe  spreken.« 
Først  kom  ind  en  lomfrue,  som  ieg  icke  kiendte.  Der  paa 
kom  ind  Hertzoginnen  aff  Gluksburg,  Frøeken  Augusta^), 
hwilcken  war  kiendelig  nok  for  mig,  thi  hun  war  icke 
meget  forandret.  Der  effter  Curfyrstinnen  aff  Saxen  ^),  som 
ieg  oc  nok  kunde  kiende  paa  sin  TT.  Fader,  oc  sidst 
worris  allernaadigste  Dronning,  som  ieg  meest  beskuede, 
oc  fant  de  Liniamenter  i  lienders  Ansict,  saaledis  som 
Peter  lensen  hender  haffde  beskreffwen,  saae  oc  en  stoer 
Demant  paa  henders  Armlaas  oc  en  paa  Fingeren,  huor 
Handsken  war  opskaarren.  Hendis  Majt.  støttede  sig  til 
Slagborded  strax  effter  Helsen,  F.  Angitsta  løb  hid  oc  did 


')  D.  e.  Adam  Levin  v.  Knuth,  Christian  Vs  bekjendte  Yndling. 

-)  I  Randen  er  beraæriiet:  'Christen,  som  uar  ille  tilfril:  med  Karen 
saa  tcel  som  med  miy,  littulerte  o(i  en  Dag,  der  hånd  sagde  noget 
til  en  aff  Huufi-Geraads  Karlerne,  huor  officer  hånd  spurte  Chresten: 
hwem  ded  haffde  sagt?  Christen  sicarte:  »Hun,  der  sidder  hoes hender 
der  oppe.'  Der  ded  mig  bleff  berettet,  loe  ieg  oc  sagde:  'Ded  er  ræt 
nock;  tcii  erre  begge  toe  Hunner^.* 

»)  Augusta  af  Glucksborg  (f.  1633  t  1701),  gift  med  Hertug  Ernst 
Gynther  af  Sønderborg. 

^)  Jvfr.  S.  95. 


198 

i  hwer  Wraa,  Curfiirstinnen  holte  sig  wed  Doren.  F.  Au- 
gusta sagde:  »Fi,  was  is  hir  ein  luiClich  Gemach!  Hir 
konte  ich  nicht  einen  Tag  in  leben.  Mir  wundert,  das 
Ihr  liabt  es  so  lange  konnen  auCharren.«  leg  swarte: 
»Das  Gemach  ist  nu  so,  als  es  Gott  vnd  lli.  IMajt.  gefålt, 
vnd  so  lange  Gott  wil,  so  werde  ich's  auCharren  konnen.« 
Saa  gaff  hun  sig  i  Snak  med  Slosf. ,  som  war  halff  fuld, 
oc  talte  med  hannem  om  Balckis  Giflftermaal,  som  effen 
haffde  Bryllup  samme  Dag  med  sin  tredie  Hustrue ;  talte 
ille  om  att  giffte  sig  saa  tit,  oc  Slosf.  swarte  allehaande 
Galskab  der  til.  Hun  spurte  mig,  om  ieg  haffde  Lopper, 
leg  swarte  att  wille  lewere  hender  et  Regiment  Lopper, 
om  hun  wille  haffwe  dem.  Hun  swarte  hastig  med  en 
Eed  oc  soer,  hun  begierte  dem  icke.  leg  bleff  noget  spotsk 
offwer  henders  Spørfimaal  oc  fortreden  offwer  den  Glæde, 
hun  wiiste  i  min  elendige  Tilstand,  huor  for,  der  hun  spurte 
mig,  om  ieg  oc  haffde  »Filz  oder  "Wandtleiifie« ,  swarte  ieg 
hender  med  et  Spørfimaal  oc  spurte  hender,  »ob  mein 
Schwager  Hanibal  Sehested  noch  lebte\)?«  Ded  Spørfi- 
maal  giorde  hender  lit  taws,  thi  derpaa  formerkte  hun,  att 
ieg  kiente  hender.  Hun  swarte  intet.  Curfiirstinnen,  som 
wel  haft'de  hørt  om  de  Intriguer  med  min  Swoger  oc  F. 
Avgusla'-),    gik    i    ded   samme    strax   til   Borded    (der   laa 


')  Han  var  død  for  mere  end  Si  Aar  siden,  nemlig  den  13.  Sep- 
tember 1666. 

^)  lifter  Sammeiiliængen  maa  man  vel  antage,  at  der  lierved  sigtes  til 
en  tidligere  Kjærlighedsforstaaelse  mellem  de  to  nævnte  Personer, 
og  heri  har  man  da  maaske  Nøglen  til  den  fjendtlige  Stemning, 
som  Hertug  Ernst  Gynther  idetminrlste  til  en  Tid  nærede  mod 
Hannibal  Sehested;  se  Becker,  Samlinger  1  D.  S.  51. 


199 

den  Bog,  som  Karen  læste  vdi,  oc  hun  da  haffde  ført  ind 
med  sig),  tog  Bogen,  slog  den  op  oc  spurte,  om  ded  war 
min  Bog.  leg  swarte,  att  ded  war  Quindens,  som  ieg 
haffde  lært  att  læCe,  oc  som  ieg  gaff  Curfiirstinnen  sin 
tilbørlig  Tillcl  aff  Durchleuchtigkeit  ,  sagde  F.  Avf/uslrr. 
»Ihr  irret!  Ihr  verdenckt  Euch!  Sie  ist  nicht  die,  Ihr  meint.« 
Ieg  swarte:  »Ich  irre  nicht.«  Der  effter  giorde  hun  ingen 
wiedre  Tale,  gaff  mig  Ilaand  foruden  att  sige  et  Ord.  Den 
naadige  Dronning  saae  immerfort  so[rg]modig  vd,  talte 
intet.  Der  Hindis  Hlqj.  bud  mig  Haanden,  kyste  ieg  hen- 
ders  Ilaand  oc  holte  den  fast,  bad  Hs.  ]}IaJ.  inlercedere  for 
mig,  i  ded  ringste  for  nogen  Lindring  i  mit  Fengsel. 
Hendis  Majt.  swarte  icke  med  Ord,  men  med  grædende 
Taarer.  Lige  saa  giorde  oc  den  dydige  Curfiirstinne ;  hun 
græd  meget  weemodelig.  Oc  der  de  komme  i  ded  anded 
Rom,  oc  min  Dor  war  luet,  sagde  baade  Dronningen  oc 
Curfiirstinnen:  »Das  ist  Siinde  so  mit  ihr  zu  handlen!« 
En  hwer  drog  derris  Skuldre  oc  sagde:  »Gott  gebe,  das 
es  bey  mir  stunde!  Sie  solte  dar  nicht  sitzen.«  F.  ^4?/- 
giista  hastede  paa  dem  att  gaa  oc  siden  klagede  dem  for 
Encke  Dronningen,  som  sagde,  att  ieg  haffde  mig  ded  selff 
att  tacke;  ieg  haftYle  fortient  wære  att  handles  med  end 
som  saa. 

Der  Kongens  Liig  war  bortfort,  oc  Encke  Dronningen 
aff  Slottet,  begierte  ieg  aff  Slozf. ,  att  hånd  paa  miine 
Wegne  wille  anholde  om  en  anden  Præst  mig  att  betienne, 
enten  Slots  Præst,  Holmens  Præst  eller  den,  som  betiente 
Fangerne;  thi  maatte  ieg  icke  faa  anden  end  31.  Buk, 
saa  maatte  de  tage  Synden  paa  sig,  som  der  war  hoes, 
thi  hannem  wille  ieg  intet  meere  skriffte   for.      Ded  warte 


200 

noget,  men  endeligen  bleff  mig  bewillet  Sloz-Præsten,  som 
da  war  M.  RodolS  3Io(/i  ^ ).  Gud,  som  altiid  liaifwer  staaet 
mig  biie  i  all  min  Widerwertighed,  som  haftwer  sendt  mig 
v-tormodentlig  Trøst  i  min  Sorrig  oc  Bedroffwelse,  hånd 
sendte  mig  en  merckelig  Trøst  i  denne  Mand.  Hånd 
trøstede  mig  med  Guds  Ord,  liand  war  en  lærd  oc  om- 
giengelig  Mand,  oc  hånd  war  min  Talsmand  lioes  Kl.  Majt:. 
Den  første  Naade,  hånd  bragte  mig  til  Weye,  war,  att  ieg 
bekom  ded  anded  Rom  1071  den  16.  luli  oc  Bispen  D. 
I[e]spers  Postil-).  Siden  effterhaanden  større  Naade,  i 
ded  att  ieg  bekom  Naadsens  Penge  200  Rr.  til  selff  att 
kiøbe  mig  for,  hwad  Klæder  ieg  wille,  oc  hwad  ieg  wille 
haffwe  Tiiden  med  att  fordrifFwe^). 


')  Søn  af  Livlægen  Povl  Moth,  og  saaledes  Broder  til  den  senere 
Gehejmeraad  og  Oversekretair  Matthias  Moth  og  til  Sophie 
Amalie  Moth,  Christian  V.s  Elskede.  Han  var  l'odt  1642,  blev 
1662  Præst  til  Hasle  og  Braaby  Menigheder,  1665  Hofprædikant, 
1672  Vice-Biskop  i  Odense  og  Sognepræst  til  St.  Knuds  Kirke 
sammesteds;  døde  1675. 

^j  Hermed   menes   naturligvis  Jesper  Brochmands    bekjendte  Værk. 

')  I  Randen  er  bemærket:  »Nogle  alf  miine  Penge  amcente  ieg  vdi 
Bøger,  oc  er  ded  merckcligt,  att  ieg  fik  aff  M.  Buks  Beger  (der  de 
bleffue  auctioneretej  adskillige,  oc  iblant  andre  den  stoere  Folllant 
Martilt'giuiii,  som  hånd  icke  wille  laane  mig.  Vdskrejf  oc  verterte  aff 
adskillige  MaterliT  aff  spanske,  italienscke,  franzeske  oc  tydske  Authores. 
Fornemmcligen  udskreif  ieg  oc  'offwersatte  paa  ded  dayiske  S[p]rog  de 
Quindis-Persolmer  aff  adskillige  Stand  oc  Byrd,  Invilcke  aff  Authures 
roofiwærdig  ihuekommis  som  striidbare,  troefaste,  kyscke,  forstaiidi[g]e 
Regeiilinner,  taaliiiodige,  staiilhaf'tige  oc  lærde.  —  Martilegium  er  uden 
Tvivl  en  Skrivfejl  lor  Martiloginm,  hvilket  atter  mna  forstaaes  som 
Mar  tir  ol  og  i  nm.  Efter  Hain  (Bepertorium  bibliographicum  Vol.  2 
pag.  371)  fører  det  ældste  trykte  tydske  Martyrologium  Titelen: 
Martilogiuni  der  heiligen  (Strassburg,  1484,  Fol.),  og  det  er  da 
rimeligvis  netop  denne  Udgave,  Leonora  Christina  har  ejet.  lovrigt 
have   ogsaa   et  Par   af  de  ældste  franske  og  engelske  Martyrologier 


201 

Samme  Aar  bleff  Ilenders  Maj.  Dronningen  fructsom- 
melig,  oc  Ils.  Mts.  Vyw  .Moder,  Landt-Grefl'winnen  aff 
Ilæfien,  kom  liid  for  att  legge  hender  i  BaCel-Seng.  Den 
H.  Seplem.  besøgte  Ilendes  Durchleuclitiglied  mig  vdi  mit 
Fengsel,  wille  wære  vbekiendt  i  deel  første;  haffde  i  sin 
Følge  en  Princefie  aff  Curlarid  ' ),  som  war  troeloffwet  med 
Landt  GrefF.  henders  Søn,  sin  Hoffmesterinne,  en  Wallen- 
stein  aff  Slæct ,  oc  sin  Iloffmesters  Frue.  Landt  Greff- 
winnen  hælCede  mig  med  et  Kyfi,  oc  siden  de  andre.  Den 
sidste,  som  ieg  da  icke  meere  kiendte,  men  liun  haffde 
kiendt  mig  før  i  Welstandeu  in  den  Hay,  da  hun  war 
lomfrue  hoes  Greffwinnen  Leuenstein,  hinder  kom  Taarene 
i  Øygnene.  Landt-Greffwinnen  beklagede  min  onde  Skiæffne 
oc  slette  Tilstand.  leg  tackede  Hendis  Durchleuchtighed 
for  den  naadige  Medliidenhed,  hun  haffde  med  mig,  sagde, 
att  Hendis  Durchleuchtighed  kunde  meget  hielpe  til  att  for- 
lindre miine  Baand,  om  icke  gandske  att  synderriiffwe  den- 
nem-), Landt-GreftVinnen  smiilede  oc  sagde:  »Ich  sehe 
wol,  Ihr  nemht  mich  an  fiir  eine  andre.«  leg  sagde:  »Ihr 
Durchleuchtigkeit  Port  vnd  Ansehn  wird  Ihren  Stand  nicht 
konnen    verbergen,    wehre    Sie    schon    in    Bawer  Kleider.« 


Titelen:  Martilloge  eller  Martiloge.  —  Med  Hensyn  til  de 
ovenfor  omtalle  Oversættelser  og  Uddrag  af  fremmede  Forfattere 
kan  det  bemærkes,  at  vi  her  have  at  gjore  med  de  allerforste  For- 
arbejder til  Leoniira  Christinas  i  del  Folgende  oftere  omtalte  Værk: 
Heltinders  Pryd. 

')  Marie  Amalie,  Prindsesse  af  Kurland,  trolovet  (1673  gift)  med 
Landgre\inde  Hedvig  Sophi-es  næstældste  Son  Carl. 

*)  Samme  Aar,  den  18.  April,  havde  Leonora  Christinas  Dotlre  ind- 
givet en  Ansøgning  til  Kongen  (skrevet  paa  et  blaat  Silkebaaiid) 
om,  at  Moderen  maatte  blive  losladt.  Den  er  trykt  i  Molbech  s. 
Nordisk  Tidsskrift  f.  Historie  etc.  1  I5d.  S.  574. 


202 

Ded  holte  hun  aff,  loe  oc  skiæmtede,  sagde,  ded  skulle 
hun  icke  haftVe  troet.  HofFmesterinnen  sandede  med  mig 
oc  sagde  att  haffwe  wel  sagt,  att  ieg  skulle  kiende  hender 
paa  henders  fiirstelige  Ansehn.  Der  effter  sagde  Landt 
Greffwinnen :  »Ihr  kennet  diese  nicht,«  oc  tog  paa  Prin- 
ceCen  aff  Curland;  sagde  saa,  hwem  hun  war,  saa  oc, 
hwilcken  war  henders  HofFmesterinne ,  oc  hwem  henders 
Hoffmesters  Frue  war,  som  war  den,  om  melded  er;  talte 
om  den  Medliidenhed,  samme  Frue  haft^de  med  mig,  oc 
sagde  der  hoes:  »Et  moy  pas  moins.»  leg  tackede  Hen- 
ders Altesse  tres  humblement  et  la  prioit  en  cette  occotion  de 
faire  voir  sa  gpnerense  condmtte.  Hendis  Durchl.  saae  til 
Slsf.,  lige  som  hun  wille  sige,  att  wii  icke  for  lenge  skulle 
tale  fransøsk,  tog  sin  Handske  aff,  gaff  mig  Haand,  trygte 
min  Haand  oc  sagde:  uCroijez  moy,  Je  fairez  mon  p)ossible.<' 
leg  ktiste  Hs.  Durchl.  Haand,  oc  derpaa  tog  Hs.  Durchl. 
Affskeed  med  et  KliC. 

Den  dydige  Landt  Greff.  holte  sit  Ord,  men  kunde 
intet  vdrette.  Der  Hs.  3Jojt.  Dronningen  war  i  Barnenod, 
gik  hun  til  Kongen,  tog  Loffte  aff  hannem  med  Haand  oc 
Mund,  att  der  som  Dronningen  fødde  en  Son,  da  skulle 
ieg  komme  paa  frii  Foed.  Gud  forløste  Hs.  31ajt.  den  11. 
1671.  Oct.  om  Natten  imellem  1  oc  2  med  worris  Croon  Printz. 
Der  alle  nærwærende,  som  billigt,  glædde  sig  offwer  Prin- 
sens Fødsel,  sagde  Landt  Greff.:  »O,  wie  wird  die  ge- 
fangene  sich  frewen!«  Encke  Dronningen  spurte:  »Hwor- 
for?«  Landt  Greff'.  sagde  Kopgens  Løffte.  Encke  Dron. 
harmede  sig  saa,  att  hun  fik  ont,  løste  op  om  sig  oc 
sagde,  hun  wille  hiem,  wille  icke  biie,  intil  Barnet  bleff 
christnet;    hendis  Caret    kom   paa   Slos  Platzen.      Kongen 


203 

persuaderte  liender  cndelif^en  att  biie,  intil  Daahen  war 
forrettet,  maatte  loffwe  hender  med  Eed,  att  ieg  skulle 
icke  komme  løG.  Ded  fortrod  icke  liided  den  dydige 
Landt  G.,  att  Dronningen  kom  lienders  Son  til  att  br)de 
sit  LøfFte;  stoed  jtaa  ded,  att  en  Konge  burte  att  holde 
sit  LofFte.  Encke  Dron.  swarte:  »Mein  Sohn  hat  vorhin 
ein  Gellibt  gethan,  das  hat  er  mit  dem  Versprechen  an 
Ewer  Liebden  gebrochen.«  Landt  G.  sagde  endeligen: 
»Kan  ich  nicht  die  gefangne  die  Freyheit  zu  Wege  brin- 
gen, dan  zum  weinigsten,  das  sie  meiner  Vorbitte  halber 
an  einem  andern  befiern  Ort  mit  etwas  Freyheit  mogte 
gefuhret  werden.  Es  ist  dem  Konige  doch  nicht  reputiirlig, 
das  sie  da  sitzet.  Sie  ist  doch  eines  Konigs  Tochter, 
vnd  ich  weis,  das  ihr  in  vielen  Vnrecht  geschicht.'^  Encke 
Dron.  harmede  sig;  offwer  de  Ord  oc  sagde:  »Nu  sol  sie 
nicht  auC  kommen;  da  sol  sie  besitzen  bleiben. «  Landt  G. 
swarte:  »Wil  Gott,  so  wird  sie  wol  auC  kommen,  wan  schon 
Ihr  ]\Iajt.   os  nicht  wolIen,»   stoed  op  oc  gik  vd. 

Den  18.  Oct.  loed  HofFmesterinnen  Wallenstein  kalde 
Peder  lensen  Totzloff  til  sig  oc  efFter  Befaling  lewerte 
hannem  en  Bog  titfuleret:  D.  Heinrich  Mullers  Geistliche 
Erquickstunden '),  den  med  en  naadig  Helsen  fra  Lånt  G. 
mig  att  tilstille.  leg  loed  samme  Dag  wed  Totzloff  aflF- 
legge  min  plictskyllige  Tacksigelse  imod  Hs.  Durchl.,  oc 
bragte  Tøtzløff  Bogen  med  sig  igien  med  en   tienstlig  An- 


M  Kt  i  sin  Tid  overordentiis  yndet  Opbyggelsesskrift ,  der  udkom 
første  Gang  1664  og  derefter  i  utallige  Oplag  paa  Tydsk  og  andre 
Sprog.  Ogsaa  paa  Dansk  haves  der  —  fra  1667  af  —  flere  Ud- 
gaver af  denne  Bog,  ja  et  Uddrag  af  den  ved  Chr.  Østergaard  er 
endog  i  den  nyeste  Tid  (1846— 56i  udkommet  i  3  forskjellige  Oplag. 


204 

nioding  til  IIofFmesterinnen ,  att  hun  lioes  Hs.  Durchl.  ded 
wille  søge  att  formaa,  att  Hs.  Durchl.  mig  den  høye 
Naade  wille  bewiiCe  oc  sætte  sit  NaiFn  oc  symbohim  i 
Bogen  til  en  Admindelse  afF  Hs.  Durchls.  Generosité  oc 
Goedhed.  leg  beklagede  mine  Wilkor  endoc  vdi  ded,  att 
ieg  paa  dette  Sted  Hindis  Durchls.  høye  RooC  oc  priifi- 
werdige  Welgierninger  icke  kunde  vdbreede  oc  giøre  den- 
nem Werden  bekiendt;  wille  derfor  giøre  ded,  ieg  formaatte, 
oc  Hs.  Durchl.  med  gandske  fiirstlige  Familie  indslutte  i 
miine  daglige  Bønner  til  all  Siæls  oc  Liiffs  Weistand  (ieg 
haffwer  ded  giort  oc  wil  ded  giøre,  saa  lenge  Gud  vnder 
mig  LiifF). 

Den  23.  Octob.  bekom  ieg  Bogen  igien  wed  Tøtzløff 
oc  fant  bag  i  Bogen  skreflfwen  med  Landt  GreflPwinnens 
egen  Haand  elFterfølgende : 

1671. 
Ce  qui  n'est  pas  en  ta  puissance, 

Ne  doit  point  irouhler  ton  repos; 

Tu  balance  mal  å  propos 

Entre  la  crainte  et  l'espérence. 

Laisse  faire  ton  Dieu  et  ton  roy, 

Et  suporte  avec  passience  ce  qu'il  résond  pour  toy. 

Je  prie  Dieu  de  vous  faire  cette  gråce,  et  qve  je  vous 
puisse  tesmoigner,  combien  je  suis 

Madame 

Vestre  tres  affectionée 
å  vous  servir 


205 

Ji()<,'cn  er  eiidiiu  i  min  Gia;nime;  oc  loed  ieg  wed 
Tøt/Joft'  hode  lloffmesterinnen  min  allerydmygeste  Tack- 
sigelse  hoes  Ilenders  Durclil.  att  afflegge  oc  siden,  der 
Landt  Ci.  war  reiCeferdig,  mig  wed  samme  Leilighed  re- 
commcndere  i  Ils.  Durclil.  conlinnerlige  Naade  elc. 

Samme  Aar  1671  kom  Karen  NelB  Daatter  fra  mig 
for  Suagheds  Skyld.  En  Nat  war  hoes  mig  en  Quinde  wed 
Naffn  Margrete,  som  war  en  Worning  i  Holstein.  War  leben 
fra  sin  Hoesbunde,  en  meget  v-skickelig  Bonde  Kone,  huorfor 
hun  oc  om  anden  Dagen  imod  Afften  kom  bort,  oc  en  w^ed 
Natfu  Inger  kom  i  liindis  Stæd,-  et  locket  Quindfolck. 
Samme  Quinde  gafF  sig  vd  for  att  wære  en  Ecte  Quinde 
oc  P^ncke  aff  en  Ynder  Officerer;  liaffde  lenge  tient  i 
Hamborg  oc  werret  Waagkone  hoes  Bafiel  Quinder.  Med 
denne  gik  ded  mig  saa,  som  offte  skeer,  att  man  ad- 
stunder til  en  Ting  til  sin  egen  Fortrid.  Chresten  haffde 
talt  for  denne  til  Slosf.  oc  roost  hender  for  mig,  men 
Slosf.  tog  effter  en  andens  recommendation  den  for*^  Mar- 
grete. Saa  lenge  att  der  war  Haab,  att  Landt  G.  skulle 
erlange  min  Friihed,  saa  lenge  war  denne  Quinde  skickelig, 
men  siden  begynte  hun  effterhaanden  att  lade  see,  hwad 
der  stak  i  hinder,  oc  att  hun  icke  lignede  Dina  forgiæflFuis. 
Hun  giorde  mig  allehaande  Fortred,  som  ieg  tog  imod  med 
Taalmodighed,  tenkte  wed  mig  selff,  att  ded  war  endnu  en 
Widerwertigheds  Proffwe,  som  Gud  mig  paalagde,  oc  rant 
mig  oflFte  Dina'.  BedrifFter  i  Sinde ,  oc  ieg  tenkte :  Monne 
denne  icke  skulle  hitte  paa  en  Dinas  Træk?  (Hun  er  goed 
derfor,  haffde  hun  en  Anfører,  som  Dina  haffde).  Iblant 
anden  Fortred,  som  icke  kand  regnis  iblant  de  smaa,  war 
denne,    att  ieg  engang  war  icke   frisk,    haft'de   lided   eller 


206 

intet  sotfwet  om  Natten  oc  lagt  mig  om  Dagen  att  soffwe 
paa  Sengen;  da  wille  liun  icke  vnde  mig  den  Roelighed, 
men  gik  sacte  hen  paa  sine  Saacker  oc  targede  en  Hund, 
ieg  hafFde  ' ),  til  att  knurre  for  att  wæcke  mig.  leg  spurte 
hender,  huorfor  hun  wille  icke  vnde  mig  att  sofFwe.  Hun 
swarte:  »leg  wiste  icke,  att  I  sofF. «  »Huorfor«  (sagde 
ieg)  »gik  I  da  paa  Eders  Hofie- Saacker?«  Hun  swarte: 
»Saae  I  ded,  da  soff  I  icke,«  loe  inderlig  sacte  hoes  sig 
selff  (hun  saed  altiid  for  mit  Bord  oc  wente  Ryggen  til 
mig;  om  ded  war,  fordi  ded  eene  Øye  war  vde,  att  hun 
saed  saa  for  Dagen,  wed  ieg  icke).  Ieg  gad  icke  holdt 
Samtale  med  hender,  laa  stille,  oc  tenckte  hun,  ieg  soff, 
stoed  atter  op  oc  targede  Hunden.  Ieg  sagde:  »I  drister 
paa  min  Taalmodighed,  men  løber  Gallen  offwer  for  mig 
engang,  saa  skal  I  wist  faa  noget  anded  att  see,  I  for- 
bandede slemme  Ting!«  »Forbandede  slemme  Ting!«  sagde 
hun  wed  sig  selff  oc  loe  saa  sacte.  Ieg  bad  Gud  regiere 
mig,  att  ieg  icke  skulle  forgriibe  mig  paa  ded  Affskum. 
Oc  som  ieg  da  haffde  ded  anded  Rom  (som  melded  er)  2), 


')  I  Randen  er  bemærket:  »Samme  Hund  war  en  aff  iplandsk  Art, 
icke  smuk,  men  meget  troe  oc  idiji.  Hun  soflf  luver  Efftermiddag 
paa  Stoelen,  oc  naar  hun  saa  soff',  saa  loed  hu)i  siine  Hænder  falle 
need.  Der  pafiede  Hunden  paa  oc  løb  hen  stiltiiende  oc  beed  hender 
i  Fingerne,  saa  Bloded  gik  vd.  Naar  hun  skied  siine  Taaffler  aff, 
tog  hånd  en  oc  saed  olJtver.  Vdhn  blodige  Fingre  eller  Been  fik  hun 
den  icke  igien.< 

^)  I  Randen  er  bemærket:  »An.  1G7-2  den  4.  Maj  bleff  en  aff  Hiiuji- 
Geraads  Mændene  paagreeben  i  Tyffiveri,  hwUcken  Adam  Knudt,  da 
Cammer  luncker ,  sellfucr  haffde  seet  (age  DucaltT  aff  Kongens  Horer, 
som  hengte  paa  Weggen,  en  Morgenstund  tiilig.  Forst  icar  hund  nogle 
Tiimer  min  Naboe  i  den  Myrcke  Kircke,  siden  bleff  hånd  sat  i  Traal- 
hullet,   oc  saa  som  hatid  skulle  piinis,   bleff  hånd  derom  himmeligen 


207 

saa  gik  ieg  der  op,  spatzerte  imellem  4  oc  o  Slæt,  Hun 
plaskede  oc  toede  der  vde,  spilte  Wand  ret  der,  som  ieg 
tog  min  Gang.  Ieg  sagde  hender  nogle  Gange,  hun  skulle 
lade  sin  Toen  wære,  hun  kaste  alt  "Wanded  hid  oc  did 
paa  Golffwet,  ieg  giorde  miine  Klæder  skiden,  oc  stønnem 
war  der  icke  en  Taar  til  Hunden  att  dricke,  oc  Taarn- 
giemmeren  skulle  hente  Wanded  henne  wed  Køcken  Posten. 
Alt  ded  hialp  intet.  En  Dag  lystede  ded  hender,  att  ret 
som  Klocken  haft'de  slaget  4,  gik  hun  vd  i  ded  anded 
Rom  oc  slog  all  Wanded  vd  paa  Golffwet,  kom  saa  ind 
igien.  Der  ieg  kom  i  Døren,  bleflf  ieg  ded  war;  foruden 
nogen  Ord  slog  ieg  hender  først  paa  den  eene  oc  saa  paa 
den  anden  Kiæ^ffte,  saa  Bloded  stoed  vd  aff  NæCe  oc 
Mund,  oc  hun  fait  imod  sin  Sla[g]benk  oc  støtte  sit  Skinne- 
been  Hudden  aff.  Hun  begynte  att  bruge  Mund  oc  sige, 
att  hun  aldrig  fik  saadan  Ørfigner  i  siine  Dage.  Ieg  sagde 
strax:  »Holder  Kiæfften,  ellers  I  skal  faa  fleere  aff  dem! 
Ieg  er  endnu  ickun  lit  wree,  men  giør  I  mig  ret  wree,  ieg 
skal  lemmelæste  Eder!«  Hun  taw  for  den  Gang,  men 
giorde  all  den  smaa  Fortred,  hun  kunde.  Ieg  tog  ded  alt 
med  Sactmodighed  an,  fryctede  for,  att  ieg  skulle  forgriibe 
mig  paa  hender.  Hun  wiste  intet,  hwad  hun  wille  hitte 
paa  for  att  giøre   mig  Fortred  med.      Hun  haffde   et  SolfT 


adwaret  lhuilck[e]t  dog  war  forheden),  saa  att,  der  Bødelen  kom, 
icar  haiid  henrjt.  SkuUe  heede.  hånd  haffde  [hengl]  sig  sdfftcer,  som 
effter  Oyesyn  icke  uar  muligt;  oc  fantis  hånd  med  et  Klæde  om 
Halsen,  hånd  war  qualt  i,  som  war  en  aff  Chresten  Taarngiemmers 
Børns  Bleer.  De  Fanger,  som  saed  uden  for,  sagde  oc  Tiiden,  naar 
Chresten  war  i  Traalhnllet.  Chresten  hleff  min  Xaboe,  kom  quans- 
wiiji  for  Retten,  hleff  frii  kient  oc  [kom]  igien  i  sin  Tientieste.' 


208 

Fingerby],  som  stoed  en  andens  Naffn  paa;  ded  sagde  hun 
att  haftVe  funden  i  noget  Gulffskarn  paa  Gaden.  leg 
spurte  hender  engang,  hwor  hun  haffde  funden  ett  Par 
Torklæder,  hun  haffde,  aff  hollandsk  fiint  Lærrit  med  Knip- 
ling om,  som  oc  stoed  andris  Naffn  paa,  sved  med  blaa 
Silcke  oc  differenl^dMn  paa  hwert.  Dem  haffde  hun  kiobt 
paa  en  Aticlion  i  Hamborg').  leg  tenkte,  att  ded,  som 
hun  haffde  paa  ded  eene  Øye,  kunde  wel  wære  kommen 
did  for  noget  difilige  att  haftVe  funden;  oc  som  ieg  lided 
der  effter  spurte  hender,  wed  hwad  Tilfald  hun  haffde 
faaet  ded  Meen  paa  sit  Øye,  haffwer  hun  vden  Tuiftl  wel 
forstaaet  mit  Spørfimaal,  thi  hun  bleff  wree  oc  lided  taws; 
sagde:  »Hwad  Meen?  Mit  Øye  skader  intet;  ieg  kand, 
Gud  ske  Loff,  see  med  dennem  begge.«  Ieg  loed  ded  saa 
"svære.  Stacket  effter  denne  Samtale  kommer  hun  ind  en 
Dag  needer  fra  Hyfikeuet  oc  oftVerleder  siine  Lommer, 
siger  dog  intet,  førend  om  Efftermiddagen,  Døren  war  luet, 
oftVerleder  hun  alt  sit  Tøy,  siger:  »I  hwor  monne  ieg 
skal  troe,  ded  er  bleffwen  aff?«  Ieg  spurte,  hwad  hun 
leete  effter.  »Mit  Fingerbøl«  (siger  hun).  »I  finder  ded 
wel«  (sagde  ieg);  »leeder  ret  der  effter!«  Oc  som  hun 
allereede  haffde  begynt  att  leede  effter  ded  i  siine  Lom- 
mer, førend  hun  ded  behøftwede,  meente  ieg,  att  hun  kunde 
haffwe  draget  ded  vd  aff  Lommen  med  noget  Papir,  som 
hun  brugte  (oc  loed  kiøbe),  sagde  ded  oc,  men  ded  kunde 


^)  I  Randen  er  bemærket:  «Han  giordc  siy  saa  til  af}'  ded,  hun  kunde 
tydsk,  att  naar  hun  sang  sin  Morgen  Sang  (som  dog  war  sialdenj, 
saa  menglet  hun  tydske  Ord  iblant.  Ieg  spurte  hender  engang,  om 
hun  wiste,  hicad  lienders  Moders  Kat  heede  paa  dansk,  oc  talte  Ord, 
huorojfuer  hun  bleif  wree.« 


209 

icke  saa  wære.  Om  anden  Dagen  til  MiiMai.'  loed  hun 
atter,  som  hun  leete  der  effter  der  oppe,  oc  der  Døren 
war  luet,  Ijegynte  hun  att  lade  Munden  raade  selff,  giorde 
en  lang  Snak  om  ded  Fingerbøl :  hwor  ded  kunde  wære 
hleffwen  aff?  her  war  ingen  inde,  oc  kom  ingen  ind  vden 
wii  toe ,  ieg  fik  att  haffwe  tagen  ded ;  tog  hendis  stoere 
Æske,  liun  haffde,  oc  krammede  vd  alt  ded,  hun  haffde 
der  i,  oc  sagde:  »Nu  kand  I  see,  att  ieg  haflfwer  ded  icke.« 
leg  sagde,  att  ieg  kumrede  mig  intet,  enten  hun  haffde 
ded  eller  icke,  men  ieg  hørte,  att  hun  tyffsede  mig.  Hun 
blefF  wed  siine  Ord  oc  sagde:  »Ilwem  skulle  ellers  haflfwe 
tagen  ded?  Her  er  io  ingen  anden,  oc  ieg  haffwer  laded 
Eder  see  alt  ded,  ieg  haffwer  i  miine  Giemme,  oc  ded  er 
der  icke.«  Da  mærckede  ieg  først,  att  hun  wille,  ieg 
skulle  giøre  lige  saa  oc  lade  hender  see,  hwad  ieg  haffde  i 
mit  Kaart  Skrin,  thi  liuii  haffde  aldelis  intet  seet  aff  mit 
Arbeed,  ieg  haffde  giort  for  henders  Tiid.  Ieg  sagde: 
»leg  kumrer  mig  slet  intet  om,  hwor  I  glor  aff  Eders 
Fingerbøl,  oc  ieg  holder  mig  for  goed  til  att  skiændis  med 
Eder  eller  acte  Eders  plompe  v-forskammede  Beskylling. 
Ieg  haffwer.  Gud-ske  Loff,  endnu  vdi  mit  Fengsel  nok 
att  kiøbe  for,  etc.  Men  som  I  haffuer  maa  ske  stollen  ded, 
saa  wii  I  nu,  att  ded  er  stollen  fra  Eder  igien,  om  ded 
er  sandt,  att  I  haffwer  tabt  ded.«  Der  swarte  hun  intet 
paa,  saa  ieg  troer  fuldkommen,  att  hun  haffde  ded  selff 
oc  wille  ickun  med  den  invention  see  mit  Tov.  Som  ded 
war  i  luele  Maanet  oc  kalt,  oc  Chresten  da  imod  Affteus 
Maaltiid  lagde  Ild  i  Bileggeren,  sagde  ieg  til  hannem  i 
henders  Paahor:  »Chresten,  I  er  lyckelig,  om  I  oc  icke 
beskyldis    for   Tyff    som    ieg;    thi   I    kunde    haffwe   funden 

14 


210 

hendis  Fingerbøl  oppe  wed  HyCkenet  oc  haffwe  icke  laded 
Ivfie  ded  op  paa  Predickestoelen,  thi  ded  haffwer  wærret 
funden  før  aff  Inger  oc  er  icke  oplyst.«  Ded  war  hender 
som  en  Brand  i  henders  NæCe,  oc  tog  hun  paa  som  et 
galt  Menniske ,  brugte  henders  vforskammet  Tale :  hun 
haffde  intet  staallen  ded,  men  ded  war  staallen  fra  hender; 
bandede  oc  loed  ille.  Chresten  tøCede  hender  oc  sagde, 
hun  skulle  tie;  hun  skulle  wiide,  hwem  ieg  war;  hun  tiente 
mig.  Hun  swarte:  »leg  skal  icke  tie,  om  ieg  end  stoed 
for  Kongens  Foed!«  lo  sactmodigere  ieg  war  i  min  Tale, 
io  forbistrede  blefF  hun;  endeligen  sagde  ieg:  »Wil  I  giøre 
en  Ynske  med  mig:  att  den  maatte  icke  see  meere  med 
sit  wen[s]ter  Øye,  end  den  seer  med  sit  høyre  Oye,  der 
haffwer  hafft  ded  Fingerbøl  sidst?«  Hun  bandede  oc  sagde, 
hun  kunde  see  med  begge  Oygnene.  Ieg  sagde:  »Nu  wel, 
da  beder  til  Gud  med  mig,  att  den  maa  bliffwe  blind  paa 
begge  siine  Øygne,  der  haffde  ded  sidst«.  Hun  smaa  knur- 
rede wed  sig  selff  oc  løb  ind  i  ded  inderste  Rom,  talte 
aldrig  meere  om  sit  Fingerbøl,  ieg  icke  heller.  Gud  wed, 
att  ieg  war  meget  kied  aff  den  Omgiengelse.  Ieg  bad  alt 
Gud  om  Taalmodighed  oc  tenkte:  ded  er  en  Taalmodig- 
heds  Øffwelse;  Gud  forskaaner  mig  med  anden  Drøffwelse 
i  ded  Sted.  Den  occasion  kunde  ieg  icke  tage,  att  hun 
haffde  tyffset  mig,  for  att  skillis  wed  hender,  men  saae 
langt  fra  en  anden  komme.  Slozf.  kom  en  Dag  op  til 
mig  med  noget  Traa,  som  war  til  Kiobs,  maadelig  grofft 
til  att  giøre  Strømper  oc  Nat  Troyer  aff.  Der  aff  kiøbte 
ieg  2  H ,  oc  hånd  beholte  et  Pund;  sagde:  »Dar  kan  de 
Frue  mii  wol  en  Par  Strompe  van  binden.«  Ieg  sagde  ia 
(thi    hindis    Gierning    war    intet    anded    end    att    læncke). 


211 

Der  hånd  gik  bort,  sagde  hun:  »Der  er  oc  ett  Par 
Strømper  for  mig,  thi  iey  faar  ingen  anden  Arbeeds  Løn.« 
leg  sagde:  »Da  er  den  oc  nok.«  Strømperne  til  Siosf. 
bleffue  ferdige  (hun  saed  i  halff  Søffne  engang  oc  giorde 
en  wrang  Raed  runden  om  Strømpen  neden  wed  Foeden; 
ieg  wille,  hun  skulle  tage  ded  op  ifjien.  »Ney,«  sagde 
hun,  »den  maa  wel  sidde,  thi  hånd  wed  icke  anded,  end 
ded  er  Moden  i  Hamborg«)'). 

Der  hånds  Strømper  ware  ferdige,  begynte  hun  att 
giøre  paa  et  Par  til  sig  selff  aff  samme  Traae,  saed  oc 
morede  sig  der  wed,  att  ded  war  Slosfs.  Traae.  Da  syn- 
tist  mig,  att  der  war  en  Leylighed  for  att  bliffwe  hender 
quit.  Oc  som  Slosf.  kom  siælden  op,  oc  hun  sendte  han- 
nem Strømperne  need  med  Totzløflf,  bad  ieg  Tøtzløflf  att 
mage  ded  saa,  att  Slosf.  kom  op  til  mig,  oc  att  hånd 
gik  ind  oc  satte  sig  paa  Quindens  Seng  oc  loed,  som  hånd 
wille  læne  sig  til  Puden  oc  legge  den  til  Rette  (thi  der- 
under laae  hendis  Arbeed).  Ded  skeede.  Slosf.  kom  op, 
tog  Bindetøyet  i  Haanden  oc  sagde  til  Inger;  »Is  dat  noch 
en  Par  Strompe  for  mii?«  »Neen,  H.  Slosf.«  (swarte 
hun),  »de  sind  for  mii.  li  hebben  lu  Strompe  gekregen, 
ich  håbe  se  lu  daall  geskickt.«  »I«  (sagde  hånd),  »dat 
is  io  van  min  Twern!  Dat  sijet  min  Tvern  seer  glickl« 
Hun  soer  ney,  ded  war  icke  hånds  Traa.  Der  hånd  gik 
neer  for  att  hente  siine  Strømper  op  oc  Wæcten,  sagde 
hun  til  mig:  »Ded  er  intet  hånds  Traa,  den  er  nu  min,« 
loe  hiertelig.      Ieg  tenkte:    der  tør  wel   følge   anded  paa. 


')  I  Randen  er  bemærket:    «Pan  den  anden  Strømpe  tcar  in(/en  Raed 
omkring.     Slosf.  talte  aldrig  derom.* 

14* 


212 

Slosf.  kom  op  med  Wæcten  oc  Strømperne,  saae  Traaen 
imod  hin  anden,  oc  Strømperne  weiede  icke  nær  ^  i?. 
Iland  spurte  liender,  om  ded  war  ret  handlet.  Hun  blefF 
wed  att  sige,  att  ded  war  henders  egen  Traa;  hun  haffde 
kiøbt  den  i  Hamborg  oc  hafft  den  med  sig  her  op.  Slosf. 
bleflF  wree,  sagde,  hun  løy  ded  i  sin  Hals  som  en  Tæflfwe. 
Hun  soer  imod,  att  ded  icke  war  hånds  Traa;  hun  wille 
annamme  Saa'amentet  derpaa.  Slosf.  gik  bort,  gruede  for 
den  Eed.  leg  taw  gandske  stille  til  all  derris  Trætte. 
Der  Slosf.  war  borte,  sagde  ieg  til  Quinden:  »Gud  be- 
ware  oCI  Torde  I  sige  de  Ord?  Torde  I  tage  Sacramentet 
paa  Løgn  oc  sige  ded  i  min  Paahor,  der  ieg  dog  wiste, 
att  ded  er  Slosf.  Traa?  Hwad  er  I  et  vguddelig  Crea/wr ! « 
Hun  swarte  med  en  halff  latterlig  Mine:  »leg  sagde  att 
wille  tage  Sacramentet  derpaa,  men  ieg  gior  ded  icke  der- 
for.« O  Dina,  tenkte  ieg,  du  ligner  hender  icke  forgiæflf- 
wis;  Gud  skille  mig  wed  dig!  Oc  sagde  ieg:  »Meener  I, 
att  saadan  forfløyen  Ord  icke  er  Synd,  oc  Gud  wil  straffe 
ded?«  Hun  kaste  med  sin  Nacke  oc  sagde:  »Ligger  der 
nogen  Mact  paa  den  Traa?  Ieg  kand  betale  ham  den; 
ieg  haffwer  intet  staallen  den  fra  ham,  hånd  hatfwer  flyd 
mig  den  selff.  Ieg  haffwer  giort,  som  Skrædderne  giøre; 
de  stiæl  intet,  man  flyer  dennem  ded.  Hånd  weyede  mig 
oc  icke  Traaen  til.«  Ieg  gaed  intet  swart  meere,  end  ieg 
sagde:  »I  toe  om  ded!  Ieg  kymrer  mig  intet  derom;« 
men  iég  bad  Tøtzløff  giøre  sin  Fliid  for  att  skille  mig 
wed  hender  oc  wære  mig  om  en  anden,  som  war  aff  et 
gott  Rycte.  Tøtzløff  fornam,  att  Karen  haffde  Begierlighed 
att  komme  til  mig  igien,  berettede  mig  ded.  Slosf.  bleff 
oc  dermed  til  Fritz.     Ded  bleff  holt   dult  for  Inger,    intil 


213 

alting  war  saa  laget,  att  Karen  en  Afften  til  Maaltiid 
kunde  komme  op.  Der  Slozf.  liaftVk-  luet  op  oc  sat  sig  i 
ded  anded  Rom,  oc  Quinden  kom  vd,  sagde  hånd:  »Nu 
Inger,  paekt  lu  Paknelken  toe  sammen!  Nu  ski'Al  li  fort.« 
»la,  H.  Slosf. II  (swarte  hun),  oc  loe,  bar  Madden  ind  til 
mig  oc  sagde  mig,  hwad  Slosf.  haft'de  sagt;  sagde  der 
hoes  :  »Ded  er  hånds  Skiemt.«  »leg  hørte  ded  wel" 
(swarte  ieg),  »hwad  hånd  sagde;  ded  er  icke  hånds  Skiæmt, 
men  ram  Alwor.«  Hun  troede  ded  icke  enda,  i  ded  ring- 
ste  loed  hun  saa,  som  hun  icke  troede  ded,  oc  smeel; 
sagde:  »Ded  kand  icke  wære  Alwor,«  gik  vd  oc  spurte 
Slozf.,  om  ded  war  Alwor.  TTand  sagde:  »Fort,  fort! 
Hir  is  keen  Tiit  to  ]iludernlii  Hun  kom  til  mig  ind  igien 
oc  spurte ,  om  ieg  wille  were  aff  med  hender.  leg  swarte 
ia.  »Huortor  ded?"  spurte  hun.  Ieg  swarte:  »Ded  er 
altfor  witløfftig  att  tale  derom;  den  anden  Quinde  er  der 
neere,  som  skal  wære  her  igien.«  »I  ded  ringste«  (sagde 
hun)  »lader  mig  bliffwe  her  i  Natt!«  (Ey,  Dina\  tenkte 
ieg).  »Icke  et  Kaarter!«  (swarte  ieg).  »Nu  hen  oc  tager 
Eders  Tøy  tilsammen:  Ded  er  snart  giort.«  Hun  giorde 
saa,  bød  intet  fare  wel,  oc  dermed  paa  Døren. 

Karen  kom  saa  for  den  tredie  Gang  til  mig  igien, 
men  bleff  icke  fult  et  Aar,  for  Suagheds  Skyld'). 

Anno  1673  bleff  M.  Moth  forfremmet  til  att  were  Vice 


')  I  Randen  er  bemærket:  'Om  Karen  Xeljidaatter  wil  ieg  melde 
dette,  att  naar  hender  gick  noget  til  Maade,  tog  hun  straj:  sin  Bog 
oc  læste  i  den.  Ieg  spurte,  om  hun  forstoed,  hwad  hun  læste.  'lo 
wist'  (swarte  hun),  o  Gud  welsigne  Eder  saa  sandt!  Naar  mig  kom- 
mer et  Ord  for,  ieg  icke  forstaar,  ded  gaar  ieg  forbi.'  Ieg  smeel 
lit  wed  mig  selff,  men  sagde  intet." 


214 

BiCskob  i  Fyn').  leg  miste  meget  i  liannem,  oc  kom  i 
bands  Sted  mig  att  betienne  H.  Emmeke  Norbye-),  som 
da  blefF  Slos  Præst,  oc  baft'de  band  i  forrige  Tiider  wær- 
ret  Griffenfeldts  Cammerat;  men  GrifFenfelt  kiendte  ban- 
nem  omsiier  intet,  saa  band  kunde  intet  bringe  mig  noget 
til  Weye  boes  Griffenfelt.  Bragte  mig  en  Gang  til  Swar 
(der  ieg  iblant  anded  loed  bannem  sige,  att  [Kl.]  Majl.  war 
naadig,  wille  der  ickun  nogen  tale  for  mig) :  Ded  war  saae, 
att  dersom  man  baflfde  sat  Kongen  Pistolen  paa  Brystet, 
da  skulle  band  ded  forlade. 

Samme  Aar  loed  min  Søster  Elisabet  Augusta  ^)  mig 
belse  wed  Tøtzløf  oc  spørge,  om  ieg  baflfde  Lyst  til  nogen 
Fruct,  da  wille  bun  sende  mig  den.  Ieg  forundrede  mig 
oflFwer  den  Helsen,  som  mig  kom  fra  min  Søster  i  mit 
Fengsels  tilende  Aar,  oc  sagde  ieg:  »Ded  er  bedre  sille 
end  aldrig!«     Loed  bender  intet  sware. 

En  Klyct  wil  ieg  om  melde,  som  sig  tildrog  i  Karen 
Nell]  Daatters  Tiid.  Kresten,  som  en  Tiime  for  AflPtens 
Maaltiid  skulle  legge  Ild  i  Offnen,  eflPtersom  ded  war  en 
Bijligger,  att  Røgen  kunde  træcke  ud  afF  Døren  til  Trap- 
pen, førend  ieg  spiiCede,  kom  en  Afften  icke  førend  6  Slet, 


»)  Dette  skete  ikke  1673,  men  1672.  Han  blev  indviet  i  Frue  Kirke 
i  Kjøbenhavn  samme  Dag,  som  Leonora  Christinas  tidligere  Sjæle- 
sorger, Mag.  Matthias  Foss,  indviedes  til  Biskop  over  Aalborg  Stift, 
nemlig  den  21.  Juli.  Se  J.  Bircherods  Dagbøger,  ved  Molbech, 
S.  141. 

')  Han  kaldes  ellers  (Zwergius,  Siellandske  Clerisie  1,  674  og 
Rørdam,  De  danske  og  norske  Studenters  Deltagelse  i  Kjøben- 
havns Forsvar  S.  166)  Emmike  Nedergaard.  1676  blev  han, 
som  det  ogsaa  siges  længere  henne  i  nærværende  Skrift,  Præst  i 
Kjøge,  og  lian  døde  1692. 

')  Jvfr.  S.  42  Anm.  3. 


215 

oc  ded  heel  drucken.  Oc  som  ieg  da  saed  i  mit  uderste 
Rom  weed  Kackel-Offneii  jiaa  en  Knop,  som  war  aft'huggen 
til  att  sidde  paa,  sagde  ieg,  att  ded  war  for  silde  att 
giøre  Ild  paa,  thi  nu  skulle  hånd  gaa  for  Køckenet.  iland 
actede  icke  [min]  sactmodige  Tale,  førend  ieg  med  haarde 
Ord  truede  ham  til  att  tage  Brandene  ud.  Hånd  war 
bister,  wille  icke  bruge  Tang  til  att  tage  Brandene  ud 
med,  ey  heller  tilstæde  Karen  med  Tangen  att  tage  dem 
ud,  men  reeff  dem  ud  med  Hænderne  oc  sagde:  »Der 
kand  intet  brende  mig.«  Oc  saa  som  ded  warte  noget, 
førend  Brandene  blefFwe  sluckte,  begynte  hånd  noget  att 
ræddis,  att  hånd  skulle  faa  Utack,  efftersom  band  bilde 
saa  lenge,  førend  hånd  gick  efFter  ]\Iadden;  satte  sig  plat 
needer  paa  GulfFwet  oc  klyncket  noget,  endeligen  brød  ud 
oc  sagde:  »Herre  Gud,  I,  som  hafFwer  hafFt  HuuG  oc 
Gaard,  huor  sidder  I  nu?«  Ieg  swarte:  »Paa  en  Knup!« 
Hånd  sagde:  »leg  meener  icke  Eders  Welbyrdighed.«  Ieg 
spurte:  »Hwem  meener  Eders  ædle  Strenghed  da?«  Hånd 
swarte:  »leg  meener  Karen.«  Ieg  loe  oc  sagde  intet 
widre. 

Alt  att  antegne ,  som  mig  foracteligen  wederfoeris, 
w^lle  wære  for  witlofftig  oc  ick^  Umagen  wært.  Et  wil 
ieg  endnu  melde  om  Kristen  Taar[n]giemmer,  som  giorde 
mig  allehaande  Fortred  sidst  i  dette  mit  Fengsels  tilende 
Aar.  I  blant  anden  Fortred  støtte  hånd  engang  min  1673. 
Hund,  saa  den  skreeg.  Ieg  saae  ded  icke,  men  hørte  ded, 
oc  Quinden  sagde  mig,  att  ded  war  ham,  som  støtte  Hun- 
den. Ieg  war  ille  til  Fritz  derfor.  Hånd  loe  der  aff  oc 
sagde:  »Ded  er  ickun  en  Hund.«  Ieg  gaflf  att  forstaa, 
att  band  støtte  Hunden,    fordi  band  kunde  icke  naae  mig. 


216 

Der  loe  hånd  aff  meget  hiertelig  oc  sagde:  »leg  skøtter 
intet  om  Eders  Wreede,  naar  ieg  ickun  liaffwer  Slosf.  til 
Wens"  (denne  Samtale  holtis,  da  ieg  spiisede,  oc  Slosf. 
saed  inde  hoes  mig,  oc  Christen  stoed  oc  spendte  siine 
Arme  i  Døren  aff  mit  Rom,  der  ieg  spiiste).  Ieg  sagde: 
»Slofifogden  oc  I  skulle  begge  toe  faa  Skam,  om  ieg 
wille;  forstaar  I  ded,  I  gott  Folck?«  (Ieg  wiste  alt  for 
meget  TyC  med  dennem,  meere  end  som  i  en  Maade.) 
Slosf.  saed  som  den,  der  hwercken  hørte  eller  mælte, 
bleflF  siddendis,  men  Christen  strøg  noget  skamfuld  bort 
foruden  widre  att  tale;  haffde  oc  siiden  nogen  Fryct  for 
mig,  naar  hånd  icke  war  offwergiffwen  fuld,  thi  da  skyttet 
hånd  intet  om,  hwad  hånd  sagde,  om  høye  saa  wel  som 
lawe.  Hånd  brugte  siden  en  skiden  Mund  med  Quinden, 
sagde,  hånd  wille  slaae  Hunden  oc  lade  mig  see  der  paa. 
Ded  skeede  dog  icke.  Chrestens  Dumdristighed  tog  til, 
saa  Peder  Tøtzlølf  berettede  Slosf.  om  hånds  onde  Forhold, 
att  ieg  klagede  offwer  Fangernis  Romstering,  hwilcke  om 
Natten  saa  larmede,  att  ieg  icke  kunde  soffwe  for  dennem, 
thi  Chresten  war  hiemme  om  Natten  oc  loed  Fangerne 
raade  selff.  OftVer  denne  Beretning  hengte  SloCf.  om  Aff- 
tenen  en  Hengelaas  for  Taarn  Døren,  saa  Chresten  kunde 
icke  komme  ud,  førend  om  Morgenen  for  hannem  bleff 
opluct.  Ded  fortrød  hannem,  saa  hånd  begierte  sin  Aff- 
skeed,  hwilcken  hånd  bekom  den  24.  April  1674,  oc  kom 
i  hånds  Sted  een  wed  Naffn  Gert,  som  haffde  tient  Slosf. 
for  Kudsk. 
1674.  Dette    Aar    den    .    .    Maj^)     dictede   ieg    en    aandelig 


)  Datoen  er  senere  udslettet. 


217 

WiiCe ,    Gwls  Goedhed  imod  mie/  at   ihwkomme,    under  den 
Melodi:  Nvn  n/hen  al/e   Wdlder. 

1. 

Op,  op,  min  Sia'l  oc  Sinde! 
Guds  Goedhed  til  att  minde, 

Som  ræcker  mig  sin  llaand, 
Som  Byrden  med  mig  bærer, 
Som  mig  sin  Wille  lærer 

Oc  selffwer  lindrer  miine  Baand. 


Mit  Hiærte,  glæm  ded  icke, 
Huad  udi  Morcken  Kircke 

Nii  Dage  leg  udstoed! 
Hwad  Angist,  Sorrig,  Qwiide, 
Hwad  Spott  oc  Stanck  ieg  liide! 

Da  styrckede  Gud  Sind  oc  Moed. 


Betenck  min  stoere  Trængsel, 
Mit  lange  haarde  Fengsel, 

Min  lammers  elfFwe  Aar! 
Ey  saa,  att  ded  bedrøftVer; 
Gud  er  den,  som  dig  prøffwer. 

Hånd  kiender  best,  hwad  du  formaar. 


Hid  Santz,  Fornufft  oc  Læmmer! 
Indhellig  sammen  stæmmer: 


218 

Guds  Goedhed  winde  kand, 
Som  Eder  haffwer  sparet, 
Fra  Krancke[l]se  bewaret 

I  denne  min  forfalden  Stand. 

5. 

Mig  Wanded  gick  til  Tænder, 
Aflf  Sorrig  wringtis  Hænder, 

leg  snobbiet,  dog  ey  fait; 
Thi  Herren  war  min  Støtte, 
Min  Foed  selff  monne  flotte, 

Loff  wære  dig,  o  mæctig  Alt! 


Tack  skee  dig,  Naadsens  Kille, 
Att  du  mig  ræffse  wille 

Saa  mild  oc  faderlig  1 
I  Nød  warst  dog  til  Stede, 
Mit  Hierte  Suck  tilrede, 

Der  Macten  wille  knuuse  mig. 

7. 

Gud,  for  dig  ieg  needfalder: 
See  til  mig  i  min  Alder, 

Som  stunder  nu  fast  til! 
Aflf  Aaget  mig  udspende, 
Giør  paa  min  Træl  snart  Ende ! 

Dog  ey,  hwad  ieg,  men  liwad  du  wilt. 


219 

Dette  Aar  den  25.  Inlii  war  Kgl.  Majt.  saa  naadig, 
att  der  bleff  giort  et  stoert  AViiidue  i  mit  inderste  Rom 
igien,  liwilcket  bleff  tilmuret,  der  ieg  skulle  føris  ind  i  ded 
Rom.  Der  bleff  oc  satt  en  Wind-Offwen,  huor  aff  Røret 
gaar  ud  til  Platzen.  SloISf.  war  icke  wel  tilfritz  der  med, 
meest  fordi  hånd  skulle  wære  til  Stæde  oc  hoes  Arbeeded; 
ded  gaed  hånd  icke.  Miine  Dore  skulle  da  wære  aaben; 
ded  warte  i  12  Dage,  førend  ded  bleff  færdig.  Iland  war 
kranteworn,  wille  icke,  att  Winduet  skulle  sættis  saa  sit 
neer,  som  ded  haffde  wærret  tilforne,  førend  ieg  bleff 
fengselet;  oc  ieg  offwertalte  Murmester-Swennen  att  slaae 
Muuren  saa  siet  ud,  som  den  for  haffde  werret,  hwilcket 
Slofif.  bleff  war  paa  SloC-Platzen,  kom  lobendis  op  oc 
skiænte,  som  hånd  war  bister.  Ded  stoed  intet  til  att 
ændre,  thi  Windwis-Karmen  war  alt  giort.  Ieg  spurte 
hannem  ad,  hwad  Onde  hånd  haffde  der  aff,  att  Winduet 
saed  en  Steen  need;  ded  gick  io  intet  need  for  lern- 
Tralleren,  oc  ded  haffde  wærret  saa  siet  før.  Hånd  wille 
haffwe  sin  Kriig  frem,  saa  Muurmester-Swennen  muurte 
en  Steen  bedre  op,  imens  hånd  war  der,  oc  siiden  tog  den 
neer  igien,  thi  Karmen,  som  war  færdig,  haffde  ellers 
intet  pallet. 

Samme  Aar  kom  Karen  Nels  Daatter  fra  mig  for  den 
tredie  oc  sidste  Gang,  oc  i  henders  Stæd  en  Bogbinder- 
Encke  wed  Naffn  Barbra.  Hun  er  en  melancolisk  Quinde. 
Samwittigheden  wogner  stonnem,  saa  hun  fortæller  offte 
siine  egne  Forseelser  (dog  icke  saa  groffwe,  som  de  haff- 
wer  wærret,  oc  ieg  kand  spørge).  Hun  haffwer  hafft  toe 
Børn,  oc  eft'ter  henders  egen  Fortælling  saa  synnis,  att 
hun  haffwer  wærret  noget  Aarsag   til  derris  Døe,    thi   hun 


220 

siger:  »Huorledis  kaiid  man  haffwe  Omsorrig  for  ded  Barn, 
huis  Fader  man  icke  ælsker?«  Hun  drog  fra  henders 
Mand,  toe  Aar  forend  hånd  døde,  oc  tog  med,  huis  hun 
kunde  offwerkomme,  saed  i  Hamborg  oc  føde  sig  med 
Spind;  haffuer  oc  tilforne  tient  en  Fyrstinne  for  Spinde 
Piige.  Henders  Fader  leffwer  oc  haffwer  wærret  Kl.  Mnjts. 
Bogbinder;  er  nu  rørt  aff  et  Slag,  ligger  elendig.  Hen- 
ders Broder  er  Bogbinder  igien  i  Faderens  Sted,  huorhelst 
Faderen  er.  Hun  haffwer  ingen  Medynck  med  Fadren, 
ynsker  hannem  døe  (som  wel  war  ded  bæste  for  ham); 
men  att  hun  er  saa  slem  imod  henders  Søster,  som  er  en 
fattig  Sk[r]ædder  Kone,  ded  fortryder  ieg  paa  oc  siger 
hender  offte,  att  hun  giør  dobbelt  Synd  i  den  Medfart;  thi 
den  trengende  Søster  kommer  da  oc  da  att  hente  sig  Maed 
hoes  hender.  Naar  hun  icke  kommer  precis  den  AiFten, 
hun  haffwer  satt  hender  Steffne,  eller  oc  icke  forretter, 
hwis  hun  haffuer  befalet  hender,  saa  faar  hun  ingen  Maed, 
saa  kaster  hun  Madden  i  Hyfikenet.  Naar  ieg  med  Wit- 
lofftighed  holder  hender  Synden  for,  da  siger  hun:  »Dat 
Fleesch  is  doch  verfuult".  Ieg  spørger  hinder,  huorfor 
hun  lader  ded  raadne  oc  giffwer  Søstern  ded  icke  i  Tiide. 
Dertil  swarer  hun ,  att  Søstern  er  ded  icke  wært.  Ieg 
spaar  hender  ille,  at  ded  i  Fremtiiden  wil  gaa  hender  saa 
som  adskillige  andre,  ieg  hender  opregner.  Der  kaster 
hun  med  Nacken  aff  oc  tier  stille. 

Paa  de  Tiider  sendte  Henders  Majt.  Dronningen  mig 
nogle  Silcke-Orme  til  Tiidsfordriff.  Der  de  haffde  spun- 
den, sendte  ieg  Hs.  Majt.  dem  i  en  Æske,  hwilcken  ieg 
uden  om  haffde  betræcket  med  Liiffarwe  Atlask  oc  læncket 
der  paa  et  Munster  med  Guld-Traae.    Inden  udi  war  Æssken 


221 

bedragen  med  hwit  TatVt.  I  Laaget  war  sved  med  soort 
Silcke  en  underdanig  Begia-ring,  att  Kendis  Majt.  naadigst 
wille  t'orhiælpe  til  att  løfie  miine  Baand  oc  binde  mig 
igien  med  Naadsens  Ilaand.  Ilendis  Majt.,  den  dydige 
Dron.,  hartde  Ijunliort  mig,  nm  ded  liaft'de  staaet  til  hender. 

Slofif.  bleflf  effterhaanden  noget  klaagere  oc  skickeli- 
gere,  drack  oc  icke  nær  saa  meget  eller  giorde  saa  mange 
Putzerier.  leg  haffde  Roelighed  inden  min  inderste  Døer. 
Quinden  saed  uden  for  i  ded  anded  Rom  om  Dagen,  laae 
oc  der  om  Natten,  saa  ieg  begynte  att  intet  bekiimre  mig 
saa  meget  oftVer  min  onde  Skiæffne.  Sleed  saa  ded  Aar 
hen  med  Læsen,  Skriffwen  oc  Dicten. 

Eflftersom  ieg  alt  for  lang  Tiid  siden,  strax  efFter,  att 
mig  di  Naadsens  Penge  ware  giffwen,  haffde  icke  alleeneste 
kiøbt  Historie  Bøger  paa  adskillige  S[p]rog,  men  endoc  aff 
dennem  uddragen  oc  oftVersat  de  roofiwærdigste  Quindis 
Persohner,  som  berommis  for  troefaste,  kydske,  fornufftige, 
mandhafftige,  dydige,  gudfryctige,  lærde  oc  standhafftige  >), 
saa  giorde  ieg  Anno  1675  den  9.  lanu.  for  Tiidsfordriff  et 
Riim  til  M.  Thomas  Kingo  under  den  Tittel:  »Den  høy 
berømte  Poet  M.  Tho.  Kingo  bedis  en  Bøn  aff  en  Danne- 
Quinde  udi  alle  Damie-Quinders  Naffn.«  Den  Bon  bestaar 
der  vdi,  att  hånd  de  danske  dydige  oc  rooCwærdige  Quin- 
dis Persohner  ^\^lle  i  derris  Pryd  iklæde.  Ieg  Naffn  gift- 
wer  wel  dydige  aff'  andre  Nationer,  men  beder  ickun  om 
de  danske  derris  Pryd.  Kingo  faar  ded  intet  att  see,  men 
maa  min  goede  Wen,  ieg  dette  betroer-'),  leffwe,  saa  kom- 
mer ded  nock  i  Eders,  miine  hiærte  kiære   Børns  Hænder. 


')  Jvfr.  s.  200  Anni.  3. 

'')  Uden  Tvivl  Peder  Jensen  Totzloff;  jvfr.  S.  246  Anni.  1. 


222 

1675.  Samme  Aar  den  \l.  May  opsatte  ieg  riimwiiC  en  strii- 

dig  Samtale  imellem  Fornvfften  oc  Sinded  under  den  T/ttel: 
Den  fangen  Enckis  Tuiiste  Tancker ,  eller  Fornuftens  oc  Sin- 
deds Siri  id. 

Ellers  forrefalt  intet  i  dette  Aar  inden  miine  Fengsels 
Døre,  som  er  skriffwerdig,  foruden  en  Hændelse,  som  war, 
att  saasom  om  Morgenen  den  uderste  Dør  for  ded  uderste 
Rom  bleff  opiuct  for  att  feye  Skarnet  ud  oc  flye  reent 
Wand  ind,  oc  Taarngiemmeren  den  stønnem  loed  staa 
aaben,  indtil  ded  war  Maaltiids  Tiid,  saa  lucte  hånd  den 
igien:  saa  hænder  ded  sig,  att  der  kom  Ild  loC  i  Byen,  oc 
ded  klæmte.  leg  oc  Quinden  wii  lobe  op  i  Taarnet  for 
att  see,  huor  ded  brænte.  I  ded  ieg  war  paa  den  Stiie, 
som  gaar  op  til  Seyer-Wercket,  kommer  Sloiif.  oc  haffwer 
en  Karl  med  sig  aff  Sølff-Kammerset.  Hånd  bliffwer  først 
war  min  Hund,  siden  saae  hånd  noget  aff  Quinden,  tenckte 
w^el,  att  ieg  war  der  oc;  war  saa  wiifi,  att  hånd  gick  icke 
op  aflf  Stiien,  men  bleff  needer  weed  de  neederste  Huller, 
huor  aff  man  kand  see  ud  til  Byen,  oc  gaff  mig  Tiid  til 
att  komme  needer  igien  oc  lucke  for  mig.  Gert  war  be- 
drøffwet,  kom  siden  til  Døren  oc  klagede  for  mig  sin  Nød. 
Ieg  trøstede  hannem,  att  ded  skulle  icke  haffwe  Fare. 
Førend  Slofif.  luckte  Døren  op  til  Middag,  slog  hånd  Gert 
med  sin  Kiæp,  saa  hånd  skreeg,  oc  sagde  Slofif.:  »Du 
skalt,  vor  den  Dywel,  weck!«  Der  Slofif.  kom  ind,  tog 
ieg  først  Orded  oc  sagde:  »li  hebben  Synde  dar  van,  dat 
li  den  arm  Dywel  slaaen.  Ile  konde  dar  nicht  tho.  De 
Racker  kam  effen  op,  als  he  min  Dor  wolte  thomacken, 
ende  dar  ofver  ver  gat  he  dat.«  Hånd  truede  Gert  meget 
oc  sagde:    »Het  schulle  mii  noch  nicht  so  sehr  verdrohten 


223 

hebben,  wen  de  fremde  Karel  nicht  wehre  bi  mii  gewesen.« 
Mig  fait  ind  paa  Stand  de  Ord,  band  for  lang  Tiid  siiden 
baffde  sagt  til  mig:  att  ingen  Quindfolck  kunde  tiie,  men 
alle  Mandfolck  kunde  tiie  (da  den  Tale  afF  bannem  bleflf 
bolden,  tenckte  ieg,  om  ded  holte  wiC,  da  kunde  miine 
Uwenner  troe ,  att  om  ieg  baffde  wist  noget  aft'  ded, 
de  wille  tye  mig  paa,  da  baffde  ieg  icke  kundt  taufft 
ded).  Nu  swarte  ieg  bannem  saa:  »I,  bwat  beft't  dat  op 
sigk?  Dat  was  io  en  Mands  Persohn;  de  konnen  alle 
swiigen.  Hir  iC  keen  Skade  geskeen.«  Hånd  kunde  icke 
holde  sig  for  Latter  oc  sagde:  »la,  li  siin  guth  genock!« 
Ieg  snackede  saa  for  bannem  oc  forsickrede  bannem,  att 
ieg  icke  begiærte  att  gaae  ud  affTaarnet  foruden  Kongens 
Willie,  om  de  loede  staae  Natt  oc  Dag  alle  Taarn  Dø- 
rene aaben,  oc  sagde  widre,  att  ieg  lenge  siiden  kunde 
haffwe  kommen  ^id,  om  ded  baffde  werret  mit  Forsæt. 
Gert  bleff  i  sin  Tienneste,  oc  SloCf.  sagde  aldrig  til  Gert, 
att  band  skulle  lucke  for  mig  om  Morgenen'). 

Ieg  baffde  da  kiøbt  mig  et  Clm-icordiiim,  oc  som  Bar- 
bra  kunde  siunge  wel,  saa  leegte  ieg  Psalmer,  oc  liun 
sang,  saa  Tiiden  bleff'  os  icke  lang.  Hun  lærte  mig  att 
indbinde  Boger,  saa  meget  mig  behoffvede '''). 


')  I  Randen  er  bemærket:  ^leg  haffde  effter  Begiaring  faaet  en  Rette 
alf  Slotzfoyden,  som  hånd  klippede  Haclen  af}';  den  satte  ieg  i  et 
Pappegoic-Iiuur  oc  spiisede  den,  saa  den  bleQ'  meget  tam.  Den  Tiids- 
fordriff  toille  Quinden  icke  unde  mig,  oc  som  Buuret  hengte  i  ded 
anded  Rom,  oc  ded  needen  [til]  war  vied  lem  Traller,  saa  Skarnet 
kunde  falde  ud,  saa  brente  hun  Rotten  needen  fra  op  med  Lypet. 
Ded  war  Urt  att  see,  meti  hun  nectede  ded.« 

'■)  Den  temmelig  primitive  Maade,  hvorpaa  selve  Haandskriflet  til 
nærværende  Fængselshistorie  er  sammenliæl'tet,  gjør  det  hojst  sand- 
synligt, at  Hæftningen  er  Leonora  Christinas  eget  Værk. 


224 

Min  Skriff"te  Fader,  H.  Emmeke,  blefF  forfremmet  til 
Præst  i  Kiøge  A7h  1676.  Samme  Aar  blefF  min  Naadsens- 
Penge  forbedret,  oc  bekommer  ieg  hwert  Aar  250  Rdr. 
Staar  saaledis  i  Orderen,  att  de  200  Rdr.  kand  brugis  til 
Klæders  Fornodenhed,  oc  de  50  Rdr.  til  att  kiobe  noget 
for,  Tiiden  med  att  fordriffwe ').  Gud  welsigne  oc  naade- 
ligen  beware  Kl.  Mt.  oc  giffwe  hannem  att  maa  tælle  mange 
lyckelige  Aar. 

Paa  de  Tiider  war  Brant  Zahl-Mester  2). 

Samme  Aar  den  17.  Dec.  kom  Barbra  fra  mig,  gifF- 
tede  sig  med  en  Bogbinder  Swend;  fortrød  ded  siden.  Oc 
efFter  som  kenders  Mand  døde  H  Aar  efFter  derris  Giffter- 
maal,  oc  ded  hastig,  blefF  Barbra  mifitenckt.  Hun  kom 
siden  i  Broderens  HuuC  oc  fait  i  Sygdom.  Samwittigheden 
wognte,    oc    loed    hun    hente  TotzløfF  til    sig   oc    saa   gott 


')  Ifølge  en  Meddelelse  af  Fuldmægtig  A.  Petersen  findes  anført  i  ved- 
kommende Skatkamnierregnskaber,  at  der  den  12.  Februar  1672  er 
bleven  tilstillet  Leonora  Christina  »til  Klæder  og  Doger  til  hendes 
Fornodenhed«  250  Rdr.,  den  28.  December  s.  A.  200  Rdr.,  den  5. 
November  1673  200  Rdr.  og  den  24.  November  s.  A.  50  Rdr.  For 
Aarene  1674  og  1675  findes  hun  ikke  opført  i  dette  Regnskab, 
men  der  er  ikke  mindste  Grund  til  at  antage,  at  der  ikke  i  disse 
to  Aar  er  anvist  lignende  Summer  til  hendes  Udgifter,  og  naar 
hun  desuagtet  selv  med  saa  stor  Bestemthed  paastaar,  at  det 
først  var  1676,  at  hnn  fik  250  Rdr.  om  Aaret  (jvfr.  S.  20U),  kan 
dette  næppe  forklares  paa  anden  Maade  end  ved  at  antage,  at 
nogle  af  de  til  hende  bestemte  Penge  hidtil  vare  gaaede  i  andre 
Lommer.  —  Nogle  Optegnelser  om  Regeringens  Udgifter  i  Anled- 
ning aC  Leonora  Christinas  Fangenskab  haves  i  Wolffs  Journal 
f.  Politik  1815,  4,  283—84. 

^)  Peder  Brandt  ffra  1680  af  Herre  til  Pedersirup  paa  Lolland;  var 
Rentemester  i  Aarene  1676—82  1679  blev  han  adlet,  1684  ud- 
nævntes han  til  Overreniemester  og  1692  til  Gehejmeraad.  Han 
døde  1701. 


225 

som  liige  ud  sagde  til  liannem,  att  hun  haft'de  forgiffwen 
Manden;  bad  hannem  sige  mig  ded.  leg  forundrede  mig 
icke  meget  der  offwer,  thi  eft'ter  henders  egen  Fortælling 
haft'de  hun  begaaet  Mord  tilforne  paa  siine  egneB«rn;  sagde 
dog  til  Peder  Totzloff",  att  hånd  intet  skulle  tale  derom; 
wille  Gud  haft'ue  ded  aabenbaret,  saa  skeede  ded  nock 
alligewel;  Broderen  oc  Pigen  i  Iluuset  wiste  ded;  hånd 
skulle  icke  gaa  der  hen  igien,  om  hun  sendte  Bud  eft'ter 
hannem.  Hun  bleff"  gandske  forstyrret,  laae  elendig  i  sit 
eget  Skarn.  Broderen  loed  hender  omsider  føre  i  Pæst- 
huuset. 

Vdi  Barbara'  Sted  kom  til  mig  en  wed  Nafi'n  Sitzel 
Klemmings  Daatter;  hender  haft'de  INIaren  Blocks  bragt 
den  Tienneste  tihveye,  eft'tersom  Sitzel  war  hender  Penge 
skyllig.  Hun  war  et  locket  Quindfolck,  oc  Maren  gaff" 
hender  an  for  Piige  att  wære;  haft'de  oc  en  hwiid  Hue 
paa  sit  HoftVet,  da  hun  fremkom.  Sitzels  Giæld  til  Ma- 
ren war  kommen  der  aft",  att  saa  som  Sitzel  kunde  giøre 
Knapper,  oc  Knapmagerne  haft'de  Krackel  med  hender, 
saa  haft'de  Maren  bragt  hender  et  Konge-Breff"  til  Weye  att 
befrii  hender  fra  Knapmagerens  [sic]  Tiltale,  forregift'wende, 
att  hun  war  wanfor.  Der  Doren  om  Afttenen  bleft"  tilluct, 
begiærte  ieg  att  see  ded  Konge-Breff",  Maren  Blocks  haft'de 
bragt  hender  til  Weye.  Oc  saa  som  ieg  læste,  att  der 
stoed :  ded  wanfør  Quindfolck,  saa  spurte  ieg  hender, 
hwad  Wandske  hun  haft'de.  Hun  swarte  att  icke  haft'we 
nogen  Bræck.  »Huorfor  da«  (spurte  ieg)  »haff"wer  I  giort 
Eder  wanfor?«  (Hun  swarte:)  »Ded  haft'wer  Maren  Blocks 
giort  for  att  bringe  mig  ded  Konge-Breff"  til  Weye.« 
"Her  i  Breffwet,«  sagde   ieg,    »næffnis  I  et  Quindfolck  oc 

15 


226 

icke  en  Piige:  er  I  da  locket?«  Hun  hengte  med  Hoff- 
weded  oc  sagde  saa  sacte:  »la.«  leg  war  icke  wel  til 
Fritz;  sagde:  »Med  Løgn  haffwer  Maren  Blocks  bragt  Eder 
Konge  BreftVet  til  Weye  oc  med  henders  [Løgn]  ført  Eder 
til  mig,  ihuordant  Eders  Tienneste  wil  wære.«  Hun  gafF 
goede  Ord,  loffwede  att  tienne  wel,  aldrig  att  giøre  mig 
imod.  Hun  er  et  farligt  Menniske;  der  er  intet  gott  i 
hender;  dristig,  uforskammet,  ræddis  icke  for  att  slaaes 
med  en  Karl.  Hun  slog  paa  eengang  toe  Knapmagre, 
som  wille  tage  henders  Arbeed  fra  hender,  saa  de  maatte 
rømme.  Hoes  mig  haffwer  hun  ingen  Leilighed  att  lade 
see  sit  onde  Sind  saa  fuldkommelig;  ded  lader  sig  dog 
kiende  i  adskillige  Maader.  leg  affwærgede  engang  et 
Slagsmaal  imellem  hender  oc  Maren  Blocks.  Thi  der 
Maren  haffde  faaet  siine  Penge,  hun  haffde  udlagt  for 
Sitzels  Konge  Breff,  saa  wille  hun  haffwe  hender  fra  mig 
oc  en  anden  i  henders  Stæd,  men  ieg  loed  sige  Maren 
Blocks,  att  hun  torde  icke  tencke,  att  hun  skulle  kunde 
flye  mig  en,  ieg  skulle  tage  imod;  ded  war  alt  nock  for 
denne  Gang  ^). 

Vdi  H.  Emmeke  Norhyes  Stæd  hlefF  Slotz-Præst  H. 
lohan  Adolf  Borneman,  en  meget  skickelig  oc  lærd  Mand -'), 
som  da  oc  bleff  min  Skriffte  Fader,  oc  betiente  hånd  mig 
første  Gang  An.  1677  den  10.  April. 


')  I  Randen  staar  følgende  Anmærkning,  der  dog  igjen  er  udslettet: 
•  /  dette  1676.  Aar  gifftede  sig  Slosf.  tredie  Gang,  med  en  Quinde, 
som  oc  haffde  Itafft  ticende  Mænd.  An.  7677  den  9.  Aug.  døde  min 
Søster  Elisabet  .4ugusta.« 

^1  Johan  Adolf  IJornemann  (f.  1G43  d.  1698)  \ar  Slotsprædikant 
fra  1676  til  1683,  i  hvilket  Aar  han  blev  Stiftsprovst  og  Sogne- 
præst til  vor  Frue  Kirke  i  Kjobenhavn. 


227 

Samme  Aar  den  9.  Ort.  war  min  Skrift'te-Fader  Magi- 
ster Hondrich  Borneman,  Probst  til  wor  Frue  Kircke  (en 
træfflig  lærd  Mand),  efftersom  hånds  Broder,  H.  lohan  Adolf 
Borneman,  war  forreist  med  Kl.  Majt.  til  Lante-Byen^). 

leg  haflfwer,  Ære  wære  Gad!  lefFwet  ded  Aar  i  Roe- 
lighed, læst,  skreffwen  oc  dictet  adskilligt. 

Anno  1678  bragtis  mig  til  Weye,  att  min  SkrifFte 
Fader,  H.  lohan  Adolf  Borneman,  kom  til  mig  huer  6  Vgers 
Dag  oc  holte  en  liden  Sermon. 

Dette  Aar,  Paaske  Dag,  bleff  lomfrue  Agneta  Sophia 
Bitdde  ført  her  ind  i  Taarnet.  Ilenders  Fengsel  war  offwen 
offwer  mit  inderste  Rom.  Hun  Itleff  beskylt  for  att  wille 
haffwe  med  Gifft  ombragt  Greffwinne  Skeel,  oc  som  hun 
war  et  ungt  Menniske  oc  haffde  en  Piige,  som  skulle  betienne 
hender,  som  oc  war  ung,  saa  staajede  de  saa  om  Dagen, 
saa  ieg  haffde  liden  Roelighed  for  dennem.  leg  talte  dog 
intet  derom,  meente,  att  hun  bleff  wel  stille,  naar  hun 
formerckede,  att  ded  wille  giælde  Doden.  Men  ney!  hun 
war  lystig,  til  Dagen  førend  hun  bleff  rættet-j. 


M  Henrik  Bornemanii,  en  yngre  Broder  tilJohan  Adolf  B.  (f.  1646), 
blev  1672  Rektor  ved  vor  Frue  Skole  i  Kjobenhavn,  1671  tillige 
Professor  iogices  et  metaphysices,  1675  Sognepræst  til  vor  Frue 
Kirke  og  Sliftsprovst,  1683  Biskop  over  Aalborg  Stift,  1693  Biskop 
over  Sjællands  Stift.     Han  døde  1710. 

')  Paa  en  Seddel,  som  med  en  Knappenaal  er  fastheftet  til  et  af 
Haandskriftets  Blade,  har  Forf.  endnu  lilfojct  følgende  Bemærk- 
ninger, der  staa  i  Forbindelse  med  Agnete  Buddes  Sag:  »Samme 
1678.  Aar,  den  4.  Marti,  ■  bleff  min  Naboeske  en  Quinde  weed  Naffn 
Lucia ,  som  tiente  F.  Rigitze  Grubbe.  Hun  beskyltis  aff  lomfrue 
Agneta  Sopbia  Budde,  att  hun  haffde  uerret  den,  som  paa  sin  Fruis 
Wegne  haffde  offuer-talt  hender  att  forgiffice  Greffwinnen  F.  Birrete 
Skeel,  oc  at  Lucia  haffde  bragt  hender  Gifftet.     Der  war  Windisbyrd, 

15* 


228 

1678.  Samme  Aar,  den  19. /w/«  en  Morgenstund,  bleffTaarn- 

giemmeren  Gert  ihiæl  slagen  aff  en  til  Døde  dømt  Tyflf, 
som  hånd  gaflf  alt  for  stoer  Friihed.  Om  dette  Tilfald  wil 
ieg  noget  witlofftig  melde,  efFtersom  ieg  raadde  Gert  icke 
att  giffwe  den  Fange  saa  stoer  Friihed;  men  hånd  actede 
icke  mit  Raad,  til  sin  egen  V-lycke,  Denne  Tyff  haffde 
brut  ind  i  en  Præstis  Huns  om  Natten  oc  staallen  en 
Brygger-Kedel,  baaren  den  paa  sit  Hoffwet  til  KiøbenhafFn ; 
bleff  om  Morgenen  dermed  paa  greben  i  Porten  oc  sat  her 
i  Taarnet.  Hånd  blefF  dømt  til  att  henge  (hannem  blefF 
oc  meere  Tyffweri  oflfwer  bewiist).     Præsten  loed  ded  staa 


aff  hwem  Lucia  hajfde  kieht  Gifftet.  Den  Quinde  war  en  standhafftig 
troefast  Tiennerinnc.  Hun  tog  imod  alt  ont,  kender  paålagdis,  med 
allerstørste  Taalmodighed ,  war  trostig  i  ded  Mercke  Fengsel.  Haffde 
twende  MandlsJ-Persohner  til  Caininerader,  som  baade  skreeg,  suckede 
oc  græd.  Fra  Greffwinne  Skeel  (som  skulle  spiifje  henderi  bleff  liender 
sendt  Kiød,  som  krob  fuld  aff  Maddicker,  oc  midlet  Broe.  Ieg  forbar- 
mede mig  offwer  kender  (icke  for  kenders  Fruis  Skyld,  thi  den  haffwer 
intet  gott  forskylt  aff  mig  oc  ille  beleut  forrige  Tilders  Welgierninger, 
men  af}'  Medliidenhed),  sendte  kender  Maed  oc  Dricke  oc  Penge  til 
att  formilde  Geit  med,  som  tcar  kender  for  haard.  Hun  hleff  piinet, 
wille  dog  icke  bekiende  ded  ringste  aff  ded,  kender  beskyltist,  for- 
swarede  alliid  sin  Frue.  Hun  bleff  saa  siddendis  ken.«  —  Med  Hen- 
syn til  den  her  omhandlede  Sag,  i  hvilken  to  adelige  Damer  vare 
anklagede  for  at  have  —  uvist,  af  hvilken  Grund  —  staaet  en 
tredie  (Birthe  Skeel,  Enke  efter  Grev  Christopher  Pars-" 
berg)  efter  Livet,  skal  jeg  endnu  kun  tilføje,  at  ved  Hojesterets- 
dommen,  der  afsagdes  den  25.  August,  blev  Agnete  Budde  dømt 
til  at  halshugges,  Regitse  Grubbe  (Enke  efter  Christian  IV. s 
naturlige  Søn  Hans  Ulrik  Gylden  løve)  forvist  for  Livstid  til 
Bornholm,  og  Pigen  Lucie  dømt  til  pinlig  at  forhøres,  derefter 
kagstryges  og  forvises  Byen  og  Landet.  Henrettelsen  fandt  Sted 
den  G.  September  paa  Slotspladsen.  Jvfr.  Extraord.  maanedl. 
Relationer  1678  S.  709,  736,  740;  Ordinaire  Post-Tidin- 
ger 1678  Nr.  14,  25,  34,  35,  36;  Pontoppidan,  Annales  ecclesiæ 
Dan.  4 Th.  S.  590;  Uddrag  af  Bircherods  Dagbøger,  ved  Molbech, 
S.  194. 


229 

saa  hen  med  Exevulionen,  wille  icke  lade  hannem  henge; 
saa  blefF  sagt,  att  hånd  skulle  paa  Holmen,  warte  dog 
lenge,  att  hånd  war  tangen.  I  Førstningen  oc  saa  lenge, 
indtil  der  taltist  om,  att  hånd  skulle  paa  Holmen,  war 
hånd  min  Naboe  i  den  Morcke  Kircke,  anstillede  sig  saa 
gudfrj'ctig,  læste  (til  Synne)  andæctig,  bad  Gud  om  siine 
Synders  Forladelse  med  megen  dyb  Suck.  Den  Sckelm 
wiste,  att  ieg  kunde  høre  hannem,  oc  sendte  ieg  hannem 
oc  stønnem  noget  Maed.  Gert  forbarmede  sig  oflFwer  han- 
nem, loed  ham  gaa  neer  i  Taarne-Stuen  om  Dagen  oc  satte 
ham  op  igien  om  Natten.  Siden  loed  hånd  ham  ligge 
neere  i  Taarnet  om  Xatten.  Oc  som  ieg  hafFde  seet  den 
Tyff  engang  eller  toe  ,  naar  min  Dm-  war  aaben,  att 
hånd  gick  den  forbi,  oc  beskuet  hannem,  syntist  mig,  att 
hånd  haffde  et  mordersk  Ansict,  huorfor,  der  ieg  fornam, 
att  Tyffwen  icke  kom  op  igien  i  den  Mørcke  Kircke  om 
AflPtenen,  sagde  ieg  til  Gert,  att  hånd  woffwede  for  meget 
i  ded,  att  hånd  loed  den  TyfF  sidde  neere  om  Natten;  der 
stack  en  Sckelm  i  hannem;  hånd  untgick  wist  engang,  saa 
kom  hånd  i  Ulycke  for  hånds  Skyld.  Ded  meente  Gert 
icke,  att  Tyffwen  skulle  begiære  att  løbe  bort;  hånd  war 
frii  for  att  hengis;  hånd  haffde  saa  glæd  sig,  der  hånd 
hørte,  att  hånd  skulle  paa  Holmen,  saa  der  war  ingen 
Fare  hoes.  Ieg  meente,  at  ded  war  en  Glæde,  som  icke 
kom  widre  end  til  Tænderne;  bad  ham  lucke  hannem 
ind  om  Natten.  Ney,  Gert  fryctede  intet;  hånd  loed  (som 
meere  war)  Tyffwen  gaa  op  i  Taarnet  for  sig  oc  stille 
Seyerwercket. 

Tre  Dage  førend  Morded  skeede,  en  Morgen,  da  Gert 
haffde  opluct  min  Dør,    talte   ieg   enda   med  Gert  om   den 


230 

Fare,  hånd  satte  sig  i  med  den  Tyffs  Friihed,  som  Gert 
dog  icke  fryctede.  I  ded  sætter  min  Hund  sig  lige  for 
Gert  oc  tuuder  hannem  op  i  hånds  Ansict.  Der  til  Mid- 
dag bleflf  spiiset,  løb  Hunden  neer  oc  tuutte  3  Gange  for 
Taarnwiemmerens  Dør.  leg  haffde  aldrig  hørt  den  Hund 
tuude  før. 

Den  19.  lulii  (som  melded  er),  da  Gertis  ulycklig 
Morgenstund  war  forhånden,  kom  Tyffwen  neer  fra  Seyer- 
wercket  oc  sagde,  att  hånd  icke  eene  kunde  komme  til 
Rætte  dermed,  ded  war  forwicklet  i  Strickerne.  Den 
Sckelm  haffde  en  lern- Stang  tilreede  der  oppe  til  att 
sætte  sit  Forsæt  med  i  Werck.  Gert  gick  op,  men  bleff 
baarren  need  igien.  Tyffwen  løb  need,  effter  att  Gert  war 
døe,  luckte  hånds  Skrin  op,  tog  Pengene  der  ud  oc  gick 
ud  aff  Taarnet.  Ded  war  effen  en  Fredag,  att  der  skulle 
ringis  til  Predicken.  De,  som  skulle  ringe,  banckede  paa 
Taarn-Døren,  oc  ingen  luckte  op.  Tøtzløff  kom  med  Hoff- 
[wed?]-Nøglen  oc  lucte  op,  talte  med  mig  oc  forundrede  sig 
paa,  att  Gert  saa  til  Dags  war  icke  til  Stæde.  leg  sagde : 
»Ræt  fat  er  ded  icke,  thi  i  Morris  imellem  4  oc  5  Slæt 
war  ieg  noget  upaCelig;  da  hørte  ieg  tre  gaa  op  oc  et  Tag 
der  effter  tre  gaa  need  igien.«  Tøfiløff  lucte  for  mig  igien 
oc  gick  need  i  Taarn-Stuen.  I  ded  kommer  en  aff'  Rin- 
gerne need  oc  beretter,  att  Gert  ligger  døe  der  oppe.  Der 
den  døde  bleff  besictiget,  da  haffde  hånd  fleere  end  som 
et  Saar,    dog    alle  bag  til  i  Hoftweded^).      Hånd  war  en 


')  Beretninger  om  Mordel  paa  Taarngjemmeren  findes  i  Extraord. 
maanedl.  Relationer  1678  S.  719—20  og  Ordinaire  Post- 
Tidinger  1678  Nr.  29,  30. 


231 

meget  kæck  fyrig  stærck  Mand;  een  skulle  icke  kunde 
liaftwe  giort  ham  ded.  Tvftwen  bleff  samme  AfFten  paa- 
greben,  oc  bekiente  hånd,  hworledis  war  tilgaaet:  at  en 
Fange,  som  saed  neere  i  Traalhullet,  en  Lizencial  wed 
Naffn  Moritius^ ),  hatfde  hannem  dertil  offwertalt.  Samme 
Moritius  haffde  stoer  Udstand  med  Gert.  Wist  war  ded, 
att  Gert  tog  for  meget  aff  hannem  om  Ugen  for  hånds 
Kaast.  Wist  er  ded  ocsaa,  att  denne  Moritins  er  en  me- 
get v-guddelig  Krop;  Præsten,  som  skriffter  hannem,  giff- 
wer  ham  intet  got  Windisbyrd.  leg  troer  nock,  att  Mo- 
ritius war  Medwider,  ieg  troer  oc,  att  en  anden  Fange, 
som  saed  der  neere  i  Taarn-Stuen,  hafifde  sin  Haand  der 
wed.  Thi  hwem  skulle  haffwe  luet  den  fangen  TyflF  ud  afF 
Taarnet  uden  en  afF  dem?  Thi  der  eflfter  Nøglen  blefF 
leet,  da  fantist  de[n]  att  wære  skylflft  oppe  i  Taarnet;  ded 
kunde  Tyffwen  icke  giøre,  effter  att  hånd  war  aff  Taarnet. 
Tyffwen  kunde  oc  icke  haffwe  luet  Gerts  Skrin  op  oc  tagen 
hånds  Penge  foruden  Mauritii  Widskab.  Den  anden  Fange 
maatte  ded  oc  wære  witterligt.  Ded  syntist,  att  ded  bleff 
forhindret,  att  icke  fleere  skulle  døe  for  ded  Mord;  huor- 
for    der    icke    alleeneste    intet    bleff  efftersøgt   om  Sagens 


')  Otlo  Mauritius,  en  tydsk  Licentiat,  der  i  flere  Aar  (i  alt  Fald 
fra  1667  af)  havde  været  brugt  af  den  danske  Regering  som  Spion 
og  i  andre  lidet  hæderlige  Hverv,  og  som  var  den  egentlige  Aktor 
i  Processen  mod  Grill'enfeldt,  var  Aaret  efter  dennes  Fald  bleven 
arresteret  og  dømt  fra  Ære,  Liv  og  Gods  som  skyldig  i  Mened, 
Falsk  og  Majestætsforbrydelse.  UødsstralTen  blev  ham  imidlertid 
eftergivet,  og  han  hensad  nu  i  Blaataarn  til  ind  i  September 
Maaned  1678,  da  han  blev  fort  til  Bornholm,  hvor  han  dwde  i 
Fængslet.  Jvfr.  Wolff,  Gritlenfelds  Levnet  S.  262,  316,  335  flg., 
364  flg.,  381;  Extraord.  maanedl.  Relationer  1677  S.  515, 
524,580,  1678  S.  741;  Nyt  histor.  Tidsskrift  6  Bd.  S.  267— 70. 


232 

Beskaffenhed,  som  ded  sig  burte,  men  de  loede  Tyffwen  • 
sidde  neere.  Hånd  war  wel  bunden  med  lern-Lencker, 
.  men  Moriiins  kunde  tale  hwer  Bag  med  hannem,  huorfor 
Tyffwen  gick  fra  siine  første  Ord  oc  sagde  att  haffwe  giort 
ded  Mord  alleene.  Bleff  rættet  den  ^.Auy.^),  oc  Moritms 
fort  til  Borringholm,  der  fengselet. 

I  Gerts  Stæd  bleff  Taarngiemmer  en  wed  Naffn  Johan, 
som  war  en  Norback,  en  meget  eenfoldig  Mand.  Hånd  bleff 
meget  narret  aff  Hofffolcket.  Den  fangen  lomfrue  oc  hen- 
dis Piige  fixerte  hannem,  første  Gang  Pigen  i  hånds  Tiid 
skulle  slaa  Nat-Kedeln  ud.  HyCkenet  war  icke  langt  fra 
derris  Fengsels  Dør.  Taar[n]giemmern  gick  i  midler  Tiid 
neer  oc  loed  Døren  staa  aaben.  De  lob  oc  spøgede  om- 
kring. Der  de  hørte  hannem  komme  paa  Trappen,  skylffte 
de  sig.  Hånd  fant  Fengselet  tomt,  bedrøffwede  oc  iam- 
merklagede  sig.  lomfruen  pippede  som  et  Barn,  saa  hånd 
fant  hender  bag  en  Dør.  Johan  bleff  glad,  fortælte  mig 
siden  den  Hændelse.  leg  spurte,  hwi  hånd  bleff  icke  hoes 
dem  saa  lenge.  »Hwad?«  (swarte  hånd)  »Skulle  ieg  wære 
wed  ded  skiiden  Tøy?«  Paa  saadan  Taabe  Snack  war 
intet  att  sige. 

leg  haffde  Roelighed    inden    miine  Døre   oc  forlystede 
mig  med  Læfien,  Skriffwen  oc  anden  Hænders  Arbeed,  be- 
gynte  att  knøtte  oc  sye  paa  mit  Lii^tøy,  huortil  ieg  haffde 
kiøbt  Kattun,  hwit  Tafft  oc  Traa. 
1679  Den  7.  April  undkom  en  ung  Karl  aff  Taar[n]et,  som 

gick    neere    i   Taarn-Stuen    med   lern  Bolte    om  Beenene. 
Samme  Fange  haffde  hafft  Leilighed   att  faa   siine  Bolter 


'i  Jvfr.  Extraord.  maanedl.  Relationer  1678,  S.  735. 


233 

afF,  wiste  oc,  att  Taabe  lohon  laae  Taarn-Nøglen  under 
sit  Hoft'witgiær.  Hånd  liattde  oc  tilreede  en  lern-Pind  for 
att  lucke  Døren  op,  huor  Taarngiemnieren  soff;  lucte  den 
listeligen  op,  tog  Noglen,  lucte  igien  for  Taabe[n]  oc  gick 
ud  aflP  Taarnet.  Den  eenfoldige  Mand  bleft"  fængselet,  men 
efFter  6  Vgers  Forløb  aft'  Naade  igien  løCgiftVen. 

I  hånds  Sted  kom  een  wed  Naffn  Olie  Mathisen,  en 
Skonning,  som  haffde  sin  Kone  hoes  sig  i  Taarnet.  Imod 
Sidstningen  aff  dette  Aar,  den  25.  Dec,  bleff  ieg  syg  afi' 
en  Feber,  oc  bleff  1).  iVijnchen^)  befalet  at  besøge  mig  oc 
tage  mig  under  sin  Cur,  hwilcken  Befaling  hånd  oc  med 
stoer  Omhygelighed  [effterkom  ?].  Hånd  er  en  meget 
skickelig  Mand,  limfællig,  forsictig  i  sin  Cur.  leg  kom  10 
Dage  der  effter  til  min  Helbred  igien. 

Vdi  Begyndelsen  aff  ded  1680.  Aar  loed  Sifzel  Klem- 
mings  Daatter  sig  aff  Maren  Blockis  offwertale  att  troe- 
loffue  sig  med  een  aff"  Kongens  huff-Garde.  Kom  bort 
den  26.  Novem:.  1680. 

I  henders  Stæd  kom  een  til  mig  samme  Dag  wed 
Naffn  Margrete.  Ded  første  ieg  saae  hender,  kom  hun 
mig  noget  fortenckelig  for,  oc  syntist  mig,  att  hun  war 
med  Barn;  loed  mig  dog  icke  mercke  dermed  førend  i 
lamiarii  Maanet,  sidste  Dag.  Da  giorde  ieg  hender  SpørC-  1681. 
maal,  huor  aff  hun  kunde  forstaa,  hwad  ieg  meente.  Hun 
swarte  dertil  med  Løgn,  som  ieg  greeb  hender  strax  i,  oc 
brugte  hun  sær  Snid,    som   icke  sømmer  att  antegne,    for 


')  D.  e.  Henrik  Møi nichen,  Christian  V.s  Livlæge.  Han  var  født 
1631,  blev  1662  Hofmedicus.  1670  kongelig  Livmedicus,  1687 
Assessor  i  Højesteret,  1695  Justitsraad;  døde  1709. 


234 

att  bewiiCe  sin  Løgn;  men  henders  Snid  kunde  icke  be- 
staae  sig  hoes  mig,  saa  hun  omsiider  maatte  bekiende  ded. 
leg  spurte  om  henders  Barnefader  (formeeute,  att  den  war 
Kongens  Liitf  Karl,  som  war  i  Arrest  neere  i  SloCf.  Kam- 
mers, sagde  ded  dog  icke).  Hun  swarte  icke  da  paa  mit 
SpørCraaal ,  men  sagde  icke  att  wære  saa  langt  henne : 
den  Tyckelse,  hun  haffde,  war  meere  aff  Fedme  end  aff 
Barnet,  thi  hun  haffde  icke  funden  ded  endnu.  Denne 
Quinde  war  tilforne,  førend  hun  kom  til  mig,  i  Slosf.  Konis 
Tienneste,  oc  haffde  Slosf.  giort  mig  wiifi  paa,  att  hun 
haffde  worren  ecte-gifft.  Saa  hænder  ded  sig,  att  ieg  en 
Dag  spørger  hender  ad  om  henders  Liift'  oc  Leffnet;  saa 
forteller  hun  sin  Herkomst,  huor  hun  haffde  tient,  oc  att 
hun  haff"de  faaet  2  Hoerunger,  hwer  med  sin  Fader,  oc  i 
ded  wiifier  hun  paa  sit  Liiff  oc  siger:  »En  Fader  skal  oc 
wel  wære  dette  bekiendt,  oc  wel  en  wacker  Fader!  I 
kiender  hannem  wel?«  leg  sagde:  »leg  haffwer  wel  seet 
Kongens  Liiff-Karl  paa  Platzen,  men  ieg  kiender  hannem 
icke.«  Hun  loe  oc  swarte  (paa  sit  Moders-Maal) :  »Neen, 
bi  Gott!  dat  is  nicht  em;  dat  is  de  guthe  Slosf:.«  Ieg 
troede  ded  sandferdig  icke.  Hun  soer  derpaa  oc  fortælte 
nogle  Omstendigheder.  Mig  syntist  att  wille  wære  aff 
med  hender  i  Tiide,  begiærte  att  tale  med  Slosfs.  Quinde, 
som  oc  kom  til  mig.  Ieg  sagde  hender  den  Mifitancke, 
ieg  haffde  til  Quinden,  oc  huorpaa  min  jNIiCtancke  beroede, 
men  ieg  loed  mig  icke  mercke  med,  hwad  Quinden  selff 
haffde  bekiendt  oc  sagt ;  bad  SloCfogdens  Kone  att  skille 
mig  wed  hender  med  goed  Manner.  Hun  forundrede  sig 
offwer  min  Tale,  twilffte  paa,  att  saa  war.  Ieg  sagde: 
»Enten  saa  er  eller  icke,  saa  skiller  mig  wed  hender,  io  føre, 


235 

io  bedre.«  Hun  loffwede,  att  saa  skulle  skee ,  men  ded 
skeede  icke.  Margrete  skyde  intet  att  wære  bekiendt,  ded 
hun  war  med  Barn,  sagde  ded  til  Taarngierameren;  sagde 
en  Dag  til  liannem:  »Olle,  Imordant  war  ded  med  Eders 
Kone,  der  hun  fick  de  Twillinger?  Gick  der  icke  en  Dall 
langs  need  aff  henders  Bug?«  Ole  swarte:  »Ded  weed 
ieg  icke.  Spørger  Anne  adl«  Margrete  sagde,  att  der 
gick  en  Dall  langs  need  aff  hender[s]  Buug,  meente,  att 
hun  war  med  Twillinger.  En  Dag,  hun  skulle  sye  noget 
Klæde  offwer  Lænene  aff  min  Arm-Stoel,  sagde  hun:  »Nu 
rørte  sig  den  Guds  Engel  U  Oc  saa  som  Slosf.  Quinde  icke 
effterkom  ded,  hun  loftVede,  oc  Margrete  Søster  kom  tit 
til  hender,  saa  fryctede  ieg,  att  Søsteren  skulle  flye  hen- 
der  noget  att  fordriffwe  Barnet  med  (som  oc  wist  siden 
skeede),  Kuorfor  ieg  sagde  til  Margrete  en  Dag:  »I  siger, 
att  Slosf.  er  Fader  aff  Eders  Barn,  men  ded  torde  I  icke 
sige  hannem  selff. «  »lo,«  soer  hun,  »tør  ieg  saa  I  Meener 
I  icke,  att  ieg  wil  haffwe  noget  aff  ham  til  att  føde  mit 
Barn  med?«  »Da  wil  ieg  sende  Bud  til  hannem«  (sagde 
ieg)  »for  difi  eene  oc  høre,  hwad  hånd  wil  sige«  (ded 
war  heel  rart  i  den  Tiid,  att  Slosf.  kom  til  mig).  Hun 
bad  mig  saa  giøre:  hånd  kunde  icke  næcte,  att  hånd  io 
war  henders  Bårne  Fader.  Slosf.  kom  effter  min  Begiæ- 
ring.  Ieg  begynte  Talen  i  Quindens  Nærwærelse,  sagde, 
at  Margrete  war  med  Barn  effter  henders  egen  Siende; 
hwem  der  war  Fader  til,  kunde  hånd  spørge  hender  ad, 
om  hånd  wille.  Hånd  spurte  hender,,  om  hun  war  med 
Barn.  Hun  swarte:  »lal  en  li  siin  Fader  dar  tho.«  »Ick?« 
(sagde  hånd  oc  loe)  »Wat  for  en  Snack  is  dat?«  Hun 
foer    fort    i    henders  Snack,    soer,    att    ingen    anden    war 


236 

Fader  aff  henders  Barn  uden  hånd,  sagde  Omstændig- 
heder, huorledis  war  tilgaaen.  Slofif.  sagde  ;  »Wo  dull  is 
datt  WiifF!«  Hun  brugte  flux  Mund,  saa  ieg  befalte  hen- 
der  att  gaa  ud;  talte  saa  eene'med  Slosf. ,  bad  hannem 
wære  om  en  anden  Quinde  i  Tiide,  forend  ded  skulle  gaa 
paa  ded  yderste  med  hender:  att  tøfie  henders  Snack  der 
fant  hånd  wel  Raad  til.  Sagde  hannem  Sandingen  med  faa 
Ord,  att  hånd  hafFde  ført  hånds  Hoere  op  til  at  betienne 
mig.  Handswarte:  »Hun  lyflfwer,  ded  Skarn!  leg  haflfwer 
alt  befalet  Tøtzløff  til  att  høre  sig  om  en  anden.  Miin  Frue 
hafft  mii  gesagt,  wat  li  verleeden  tho  er  sade.«  Effter 
denne  Samtale  gick  Slosf.  bort.  Peder  Tøtzløff  sagde  mig, 
att  en  engelsk  Quinde  haffde  begiært  att  wære  hoes  mig, 
men  kunde  icke  komme  førend  til  Paaske. 

Fiire  Dage  her  effter  begynte  Margreta  att  klage  sig 
att  haffwe  ont  oc  sagde  til  mig  om  Formiddagen:  »O,  ieg 
tencker,  att  ded  gaar  mig  ille;  ieg  haffwer  saa  ont«.  Ieg 
tenckte  strax  ded,  ieg  haffde  fryctet  for,  hwad  henders 
Søsters  offte  Besøgeiser  haffde  att  sige,  sendte  strax  effter 
Peder  Tøtzløff,  oc  der  hånd  kom  til  mig,  sagde  ieg  han- 
nem min  MiCtancke  om  Margrete^  bad  hannem  giøre  all  sin 
Fliid  for  att  flye  den  engelske  Quinde  op  til  mig  samme 
Dag.  I  midler  Tiid  gick  Margrete  op  paa  Hyfikenet,  war 
oppe  offwer  5  Korter,  kom  neer  oc  saae  ud  som  en  Dø- 
ding;  sagde:  »Nu  bliffwer  ded  wel  gott  med  mig.«  Ded, 
ieg  tenckte,  wille  ieg  icke  sige  (thi  ieg  wiste,  att  dersom 
ieg  haffde  spurt  hender  om  Aarsagen  til  henders  onde 
Syen,  hun  da  strax  skulle  haffwe  bekient  ded  altsammen, 
oc  ded  wille  ieg  intet  wiide);  sagde  derfor:  »Naar  I  kom- 
mer i  Stilhed,  saa  bliffwer  ded  wel  gott.    I  Afften  kommer 


237 

her  en  anden  Quiiide."  Ded  behagede  hender  intet;  hun 
raeente  att  kunde  nu  wel  Miffwe.  leg  tOL'  hwercken  paa 
ded  »nu«  eller  andre  henders  Ord,  men  bletf  wed,  att  der 
kom  en  anden  Quinde.  Ded  skeede  ocsaa,  att  den  15. 
Marta  om  xVfftenen  kom  Margrete  bort,  oc  i  henders  Sted  liiHl. 
en  engelsk  Quinde  wed  NafFn  lonatha,  som  haft'de  werret 
gifft  med  en  dansk  wed  Naffn  lens  Pedersen  Holme. 

Der  den  Margrete  war  borte,  blefF  ieg  fortalt  aff  Slsf. 
Kone,  som  sagde,  att  ieg  haffde  offwertalt  Margrete  til  att 
sige,  att  henders  Mand  war  Fader  aflf  Margrete  Barn. 

Huor  wel  ded  mig  icke  wedkommer,  wil  ieg  dog  kor- 
teligen  melde,  huor  bedragerske  WiiC  de  gott  Folck  siden 
gififtede  denne  Margrete.  De  giorde  en  Bogbinder  Swend 
wiiG  paa,  att  hun  haffde  wærret  Æcte  giftt,  fremwiiste  for 
hannem  saa  wel  som  for  Præsten,  dennem  skulle  wiie, 
henders  Søsters  Æcteskabs  Breff'). 

Samme  Aar,  luffle  Dag  om  Morgenen,  loste  Gud  D. 
Otto  Sperlings  haarde  Baand,  effter  att  hånd  haft'de  werret 
fangen  her  paa  ded  Blaa  Taarn  17  Aar,  8  Maaneder  oc 
4  Dage,  i  hånds  Alders  80.  Aar,  ringer  6  Dage-).     Iland 


1  Randen  er  bemærket:  'Ok  Taarngiemmer  bleff  aff  Slosf.  lapsalff- 
icet  med  en  Knippel  paa  hånds  Ryg,  der  Margrete  war  borte,  oc 
hannem  forreholt  ded,  hånd  haffde  sagt,  huis  IQargrete  hannem  om 
sin  Tyckelse  haffde  berettet.' 

Efter  denne  Angivelse  skulde  Sperling  være  født  den  30.  De- 
cember 1601,  men  i  sin  haandskrevne  Autobiografi  lOrig.  i  GI. 
kgl.  Smlng.  >r.  3094,  4«°.  Uddrag  i  Suhm's  Nye  Samlinger  3  Bd. 
S.  197  fig.)  siger  han  selv,  at  han  er  født  den  28-  December  1602. 
Hvad  nu  Aar  s  tal  let  angaar,  kan  der  næppe  være  Tvivl  om,  at 
det  er  Leonora  Christina,  der  har  Uret.  For  Datoens  Vedkom- 
mende   er    det    derimod    ikke    saa    ganske   afgjort,    eftersom    hun 


238 

war  lenge  syg,  dog  icke  sengeliggende.  Doctor  Munchen 
betiente  hannem  et  Par  Gange  med  siine  Medicamenter. 
Hånd  wille  icke  nogen  Tiid,  att  Taarnegiemmerne  skulle 
reede  hånds  Seng,  kunde  bliflfwe  wree,  naar  Ole  sig  der  til 
erbød  oc  wille  sige,  aii  Doctern  war  swag.  Der  maatte  oc 
ingen  wære  tilstæde,  naar  hånd  lagde  sig,  Huordant  hånd 
koni  paa  Gulffwet  lulle-Nat,  wiidis  icke;  der  laae  hånd  oc 
banckede  paa  Gulffwet.  Taarngiemmeren  kunde  intet  [høre] 
hånds  Bancken,  thi  hånd  laae  langt  fra  Docterns  Rom; 
men  en  Fange,  som  laae  i  Torn-Stuen,  hørte  ded  lenge, 
omsiier  banckede  paa  Taar[n]giemmeren[s]  Dør  oc  siger 
hannem,  att  Doet.  hafFde  lenge  bancket.  Der  Ole  kommer 
ind,  fant  hånd  Doet.  paa  Gulffwet,  halff  iklæd  i  en  reen 
Skiorte.  Hånd  leffwede  enda,  gaff  sig  meget,  men  talte 
gandske  [intet?].  Ole  tog  Fangen  til  Hielp  oc  løfftede  han- 
nem i  Sengen  oc  lucte  til  igien.  Om  Morgenen  fantis 
hånd  doe,  som  sagt  er. 

An.  1682,  i  April  Maanet,  bleff  ieg  syg  oc  senge- 
liggende aff  et  sær  Tilfald,  som  lenge  haffde  quælet  mig, 
som  war  een  steenig  Materie,  som  haffde  quaguleret  sig  oc 
i  miine  Tarmer  sig  nederskut  til  Fundamentet.  D.  Munchen 
brugte  alle  tienlige  Midler  til  den  Swaghed;  kunde  dog 
icke  troe,  att  min  Swaghed  haffde  den  Beskaffenhed,  som 
ieg  meente  oc  hannem  berettede :    att   ieg   giorligen   kunde 


i  dette  Punkt  slemmer  med  den  Afdødes  Søn,  Otto  Sperling 
den  Yngre.  Man  Acd  dette  deraf,  at  i  Moller's  Cimbria  literat-a, 
hvor  de  allerfleste  Efterretninger  om  den  ældre  Sperling  ere  med- 
delte af  Sønnen,  angives  ligeledes  (T.  1  pag.  646)  den  30.  December 
som  den  Førstes  Fødselsdag 


239 

fornemme,  att  der  war  en  Steen,  som  i  Gangen  affÆnde- 
tarmen  loed  sig  finde.  Hånd  meente,  om  saa  war,  da 
skulle  de  Medicamenler,  hånd  haffde  brugt,  wel  driffwe  den 
ud,  thi  ded  war  den  Dag,  att  ieg  satte  mig  selffwer  3 
Gange  Klisterer ' ).  Paa  de  Tiider  maatte  Doctoren  reifie 
med  Majestelen  til  Holstein.  leg  brugte  alt  Clislerer  efFter 
D.  Mmichens  Anordning,  men  ded  war  alt  ded  samme. 
Endeligen  satte  ieg  mig  en  Clister  en  Dag  om  Efftermid- 
dagen,  gandske  aff  Ollie.  Den  giorde  forst  sin  Wirckning 
om  anden  Dagen  om  Morgenen  tiilig;  da  skiod  en  stoer 
Steen  ud  foruden  anden  Materie,  oc  slog  ieg  med  en  Ham- 
mer et  Stycke  aff  den  for  att  see,  huorledis  den  war  inden 
til,  befant,  att  den  er  saa,  som  den  war  sammen-sat  afiF 
Straaler,  sommestez  som  forgylt  oc  sommestez  som  for? 
sølffwet.  Den  er  nesten  en  halff  Finger  lang  oc  fulle  3 
Finger  tyck  oc  er  endnu  i  raiine  Giemme.  Der  D.  Mun- 
chen  kom  hiem,  loed  ieg  hannem  wiide,  huorledis  med  mig 
tilstoed.  Hånd  war  da  hoes  Hoffmesterinnen  F.  Sitzele 
Grubbe'-).  D.  MVmchen  loed  begiere  wed  TøtzlofF  att  see 
Steenen.  Ieg  loed  sware,  att  dersom  hånd  wille  komme 
til  mig,  saa  skulle  hånd  faa  den  att  see.  Ieg  wille  icke 
sende  den,  thi  ieg  wiste  wel,  att  ieg  haflFde  icke  faaet 
den  igien. 


')  I  Randen  er  tilføjet:  'KUstererne  med  anden  naturlige  IHaterie  kom 
frem,  men  Steenen  skiod  sig  i  Gangen  oc  stjntist  trind,  thi  ieg  kunde 
icke  fatte  den  med  et  Instrument,  ieg  loed  giore  mig.'' 

*)  Enke  efter  General-Feltmarskal  Axel  Urup  til  Beltebjerg  (død 
16711. 


240 

[Paa  et  særskilt  indsat   upagineret  Blad  læses  Følgende:] 
Anno  1682   den    11,  Ivni^)   dictede   ieg   effterfølgende 
aandelig  Sang. 

Kand  sivngis  som: 

Siwu/e  wii  af  Hiærtens-Grund. 

1. 

Hwad  er  worris  LeflFnets-Iid 
Anded  end  som  daglig  Striid? 
Hwad  er  worris  Arbeed  dog, 
Som  fremtrællis  under  Aag? 
Er  ded  anded  end  omsunst? 
Huor  til  Widenskab  oc  Kunst? 
Alt  forswinder  som  en  Dunst. 


Huor  for  da  bekiimre  sig 
For  ded,  som  er  Skygge,  Swig, 
Oc  saa  kæck  forfæcte  wiP) 
Ded,  os  icke  horer  til? 
Er  oc  nogen  i  den  Stand, 
Att  den  Laanet  holde  kand, 
Naar  paa  æsker  Eyermand? 


')  Det  vil  sige  paa  den  Dag,  som  Leonora  Christina  ansaa  for  sin 
Fødselsdag;  jvfr.  S.15Anm.  Digtet  er  iovrigt  allerede  tidligere  trykt, 
skjønt  efter  en  mindre  god  Afskrift,  i  Bang's  Saml.  af  nyttige 
og  opbyggelige  Materier,  2  Stykke,  S.  156—57;  Schonau's  Saml. 
af  danske  lærde  Fruentimer  S.  400—2  o.  a.  St 

')  Formodentlig  en  Forkortning  af:  wille. 


241 

3. 

Nøgen  ieg  til  Werden  kom, 
Nøgen  fra,  ded  er  min  Dom. 
Herren  gaff,  o  c  Herren  tos, 
Herren  lægte,  da  hånd  slog; 
Loffwet  wære  Herrens  Naffn, 
Som  alt  føyer  til  mit  Oaffn! 
Hannem  falder  ieg  i  Faffn. 


Gud,  wilt  du  mig  Naaden  tee, 
leg  dit  HuuC  igien  maa  see, 
Der  Tack-Offer  bære  frem 
Som  et  martlet  Christi  Læm, 
Siunge  Loff  din  Guddoms  Maet, 
Som  langt  offwergaar  den  Aet, 
Mennisket  hår  forrelagt? 


Siger  du  oc  saae  til  mig: 
leg  ey  haffwer  Lyst  til  dig, 
leg  wil,  du  skalt  bliffwe  quær! 
—  See,   min  Frælser!  ieg  er  hær, 
Diine  Domme  ey  forstaar, 
Men  ieg  weed,  ihwor  ded  gaar: 
Gott  Taal  ey  ond  Ende  faar. 


16 


242 

Den  27.  Ivnii  sendte  Dronningen  mig  noget  Silcke 
oc  Solff  med  Begiæring  att  sye  liender  et  Blomster,  som 
war  ritzet  paa  Pergament;  sendte  der  hoes  et  anded 
Blomster,  som  war  syed,  paa  ded  ieg  der  aff  kunde  see, 
huorledis  Arbeeded  skulle  wære,  som  kaltist  ded  gylden 
Arbeed.  leg  haffde  aldrig  nogen  Tiid  tilforne  syed  aff  ded 
Arbeed,  thi  ded  tager  flux  paa  Øygnene;  paa  tog  mig  ded 
dog  oc  sagde  att  wille  giøre  ded,  ded  beste  ieg  kunde. 
Den  9.  lulii  sendte  ieg  F.  Hoffmesterinnen ,  F.  Sitzel 
Grubbe,  ded  Blomster,  ieg  haffde  syed,  med  tienstlig 
Begiering  ded  paa  ded  underdanigste  for  Hs.  Majt.  Dron- 
ningen att  frembære  oc  tale  for  ded  som  for  en  Lære 
Klud.  Dronningen  behagede  ded  Blomster  meget  wel  oc 
sagde,  att  ded  stack  ud  frem  for  de  andre,  som  nogle 
Greffwinner  haffde  syed  for  hender. 

Ieg  syede  siden  9  Blomster  aff  Solff  oc  Silcke  i  ded 
gylden  Arbeed  oc  sendte  dennem  Dronningens  Hoffmester- 
inne  med  tienstlig  Begiering  Hs.  Majt.  Dronningen  [den- 
nem] underdanigst  att  presentere.  Hoffmesterinnen  loed 
mig  forsickre  Dronningens  Naade :  Hendis  Majt.  wille  giffwe 
mig  toe  Sølff  Flasker;  men  der  haffwer  ieg  icke  endnu 
fornommen  til. 

Ieg  syede  samme  Aar  ett  Bordtæcke  med  Flox- Silcke 
i  ny  aff  mig  optenckte  Flammer,  stafferte  ded  med  Taft't 
oc  Sølff  Frantzer;  loed  ded  wed  F.  Hoffmesterinnen  Grubbe 
Hendis  Maj.  underdanigst  presentere ,  som  ded  i  Naade 
optog.  Den  29.  November  fuldendte  ieg  med  Arbeede,  som 
ieg  haffwer  giort  til  mit  lordetøy.  Ded  war  knøttet  aff 
Traa,  Paa  Puuden  syede  ieg  for  den  eene  Ende  effter- 
følgende: 


243 

Huor   ma[n]gen  Tanckespaan  oc  Hiærtens  Sucke  Knuude 
Tilsammen  f[ljættet  er  paa  denne  Bniude-Puudel 

For   den   anden  Ende   dette:    —    N.   Puuden    war    stoppet 

med  mit  Haar.  — 
Naar  som  needleggis  her  mit  Iloffwit  [)aa  mit  Haar, 
Da  loCet  er  mit  Baand,  min  Siæl  i  Glæden  staar. 

Paa  Oven  Kiaded  war  syed: 

leg  wiCeligen  weed,  at  du,  min  Frelser,  leffwer, 
Som  miine  tørre  Been  aff  lordens  Støff  udkræffwer 
Oc  dennem  smycker  ud  i  derris  liaffte  Huud, 
At  møde  for  din  Stoel  oc  Dom,  o  stoere  Gud. 
Da  skal  leg  i  mit  Kiød  med  miine  Øygne  skue 
Din  majestetisk  Glantz  i  din  rætfærdig  Lue, 
leg,  ieg  skal  see  min  Gud,  ey  fremmede  for  mig, 
Iliælp  lesn,  Brudgom  kiær,  ieg  kand  bestaa  for  dig')! 

Henders  Maj.  Dronningen  war  mig  stetze  naadig,  sendte 
mig  paa  nye  en  stoer  Mengde  aff  Silcke  Orme  til  Tids-  1683. 
fordriff  for  hender  att  føde  oc  derris  Spind  Hs.  Majt.  att 
igien  sende.  Den  dydige  Dronning  sendte  mig  nogle  Gange 
Pommerantzer,  Zitroner  oc  aflP  de  stoere  Afmenacker -) ,  oc 
ded  med  en  Dwerre,    som   er   ret  en  hurtig  Karl.      Hånds 


')  Disse  Vers  ere  tidligere  trjlvte  hos  Pontoppidan,  Marmora  Da- 
nica T.  1.  pag.  2G5;  Thura,  Gjnæceum  Daniæ  p.  45— 46;  Bang, 
Saml  af  nyttige  Mat.  2,  158;  Hofman,  Porlraits  histor.  5  parlie 
pag.  92  og  Danske  Adelsmænd  2  Ud  S.  332;  Schønau,  Saml. 
af  lærde  Fruentimer  S.  402—3,  o.  a    St. 

')  Rimeligvis  tydske.  Maaske  menes  den  i  Hamborg  udgivne  »Hi- 
storien-Calender.,  der  var  i  Kvart. 

16* 


244 

Moder  oc  Fader  haffwer  tiennet  min  si.  Søster  Sophia 
Elisabet  oc  min  Swoger  Greff  Pentz. 

De  kongl.  Borns  Iloffmesterinne,  F.  Sitzel  Grubbe, 
war  meget  høfFIig  oc  goed  imod  mig,  sendte  mig  adskillige 
Gange  Zitroner ,  Pommerantzer ,  Multibær  oc  andre  Fructer 
effter  Aarsens  Tiider. 

En  lomfrue,  som  war  aff  Slæct  en  Donep^),  sendte 
mig  oc  et  Par  Gange  Fruct. 

lomfruerne  til  Hoffwe  sendte  mig  engang  noget  for- 
wirret  Silcke  aff"  Orme-Silcket,  de  ^^ille  spinde  aff  oc  icke 
wiste  wel  att  omgaaes  med;  loed  mig  bede  att  reede  ded. 
leg  haffde  anden  Tiidsfordriff" ,  som  ieg  icke  gierne  eft'ter- 
loed  (thi  da  war  ieg  i  Arbeede  for  att  samle  miine  Helt- 
inner),  men  ieg  giorde  dennem  ded  dog  til  Willie.  Mit 
nesten  20  Aars  Fengsel  kunde  icke  formilde  Encke-Dron- 
ningens  Hiærte  imod  mig  (der  ieg  dog  med  en  goed 
Samwittighed  kand  widne  for  Gud,  att  ies  aldrig  weed  att 
haffwe  giffwen  hender  Aarsage  til  sin  fattede  U-naade). 
Min  allernaadigste  Arffwe  Konge  war  saa  naadig,  loed 
nogle  Gange  i  forrige  Aaringer  weed  siine  høye  Ministri 
giøre  Forbøn  for  mig  hoes  sin  kongl.  F.  Moder.  Da  war 
Swarret  meget  hart,  oc  derris  Titler  »Forrædre«  oc  »lige 
saa  goede  som  ieg« ;  wiiste  dennem  paa  Døren.  All  den 
Naade,  mig  aff"  Kongl.  Majt.  wederforis,  som:  med  ded 
uderste  Rom,  med  et  større  Windue,  med  Penge,  ieg 
selffwer  maatte  raade  for,  oc  den  regierende  Dronnings 
Goedhed    imod    mig,    fortrød    Encke  Dronningen    paa    ded 


')  Formodentlig  en  Skrivfejl  for:  Don  op.  En  hessisk  Familie  af 
dette  Navn  var  i  Begyndelsen  af  det  17.  Aarhundrede  kommen 
herind;  se  Lexicon  over  adel.  Familier  1  Bd.  S.  120. 


245 

hæft'tigste;  gaff  oc  sin  MiChag  paa  wærste  Maade  Kongl. 
Majt.  tilkiende.  Oc  saa  som  hun  oc  haffde  spurt  (hun 
haffde  l'iCel  Tuudre  nock),  att  ieg  hafl'de  et  Clavicordium, 
fortrød  hender  ded  særdelis,  oc  talte  liun  Kongen  ille  til 
derfor;  huor  ud  offwer  Slosf.  kom  til  mig  en  iJag  oc  sagde, 
att  Kongen  haffde  spurt  hannem  ad,  huor  hånd  kom  til 
att  flye  mig  et  Clavicordiitm.  »Ick«,  sagde  Slosf.,  »stund 
verbast,  wuste  nicht,  wat  ick  seggen  skolie.«  (legtenckte: 
du  weest  ickun  lit,  hwad  der  skeer  paa  Taarnet.  leg  saae 
hannem  icke  offwer  tre  Gange  om  Aaret.)  leg  spurte, 
hwem  der  haffde  sagt  Kongen  aff  ded  Clavicordhim.  Hånd 
swarte:  »De  aalde  Koniginn;  se  håfft  ere  Spionen  offwer 
all,  end  se  hiifft  den  Konig  so  hart  thogesprocken,  dat 
het  en  Schande  is,  dat  he  lu  so  grote  Friiheit  gifft;«  tog 
med  ded  samme  til  C/av.,  lige  som  hånd  wille  tage  ded 
med  sig  (oc  sagde:)  »li  moeten  dat  nicht  habben.«  (leg 
sagde:)  »Laet  li  dat  staan;  ick  hebbe  Verlof  fan  Ih.  3Iaj. 
miinen  allergnedigsten  Konig  for  dat  Gelt,  mii  gnadigst 
vergont  is,  tho  kopen,  wat  ick  wil  tho  min  Tiidsverdriff. 
Dat  Clavic.  is  kehnen  im  Wege  und  de  konigliche  Frue 
Moder  tho  kehnen  Schaden.«  Hånd  drog  alt  derpaa  oc 
wille  tage  ded  neer  (ded  stoed  paa  et  Skaft',  ieg  haffde 
kiøbt  mig).  Ieg  sagde  (med  noget  haard  Ryst):  »li  sollen 
mii  dat  staan  laten,  bit  li  mii  min  Gelt  wedergewen,  dat 
ick  dafor  gegewen  håbbe;  so  moge  li  dar  mit  doen,  wat 
ii  wil."  (Hånd  sagde:)  »Dat  xvil  ick  den  Konig  såggen.« 
Ieg  bad  hannem  saa  giøre.     Der  bleff  siden  intet  omtalt '), 


')  I  Randen  er  bemærket:  ^Slosf.  sagde  mig  siideu,  att  Kongen  haffde 
leet,  den  Tiid  hånd  sagde  Hs.  Mt.  mit  Swar  om  ClaTicordiuiiiuiet,  oc 
sagt:     Ja,  ra«.« 


246 

oc  haft'wer  ieg  ded  Clavicordmm  endnu,  leger  dog  siælderi 
der  paa.  SkriftVer  oc  haster  med  att  iklæde  miine  Helt- 
inner,  paa  ded  ieg  kunde  faa  ded  færdig,  att  icke  Sygdom 
eller  oc  Doden  skulle  ded  forhindre,  att  ieg  icke  kunde 
fuldende  ded,  eller  oc  den  Wen,  ieg  ded  betroer,  kom  fra 
mig'),  saa  kom  ded  icke  i  Eders,  miine  hierte  kiære 
•     Børns,  Hænder. 

Den  24.  Septr.  bleff  min  Skriffte  Fader  M.  lohan  Adolf 
forfremmet;  bleff  Probst  til  wor  Frue  Kircke-).  Hånd  tog 
en  meget  beweglig  Affskeed,  oc  haffde  hånd  betient  mig 
oc  wærret  min  Trøst  næsten  6  Aar.  Gud  weed,  huor 
nødig  ieg  mistede  hannem ! 
1684.  I  Begyndelsen   alf  dette  Aar  war  min   Skriffte  Fader 

H.  Peder  Collerus,  som  da  war  Slotz-Præst.  Besøgte  mig 
oc  med  sin  Trøst-Predicken  hwer  6  Vger.  Er  en  lær 
Mand,  men  icke  Bornemand  ^). 

Den  3.  April  bleff  mig  sendt  i  Dronningens  Naffn  en 
gammel  skrøbelig  Hund  (ieg  meener,  att  lomfruerne  sendte 
den  for  att  wære  den  Umage  quit).  Den  war  bit  aff  en 
Maar  Kiæfften  itue,    saa  Tungen   hengte   ud  paa  den  eene 


')  Efter  delle  Udiryk  at  domme  maa  den  paagjældende  »Ven«  (jvfr. 
S.  126  Anm.)  uden  Tvivl  søges  blandt  Leonora  Christinas  Om- 
givelser i  Fængslet,  og  det  kan  da  næppe  være  nogen  Anden  end 
den  oftnævnte  Peder  Jensen  Tøtzloff,  hvem  hun  holdt  meget  af 
(se  S.  2(il  og  271  —  72),  og  som  endog  senere  synes  at  have  fulgt 
med  hende  til  Maribo. 

*)  Jvfr.  S.  226  Anm.  2. 

')  Peder  Danielsen  Colerus  (f.  1631)  var  først  Slotspræst  ved 
Frederiksborg  Slot  og  Sognepræst  til  Hillerød  og  Herlev  Menig- 
heder, blev  derefter  Sognepræst  lil  Ljunge  og  Uggeløse  Menigheder 
og  1683  Slotsprædikant  paa  Kjøbenhavns  Slot.  Han  døde  i  denne 
Stillins  1707 


247 

Siide.  Alle  Tænderne  ware  borte  afF  Munden;  der  war 
en  Hinde  offwer  ded  eene  Øye.  Uaiid  liorte  ickun  lit, 
skiuttede  paa  den  eene  Siide.  Ded  slemste  war,  att  ded 
Avar  meget  kiendeligt,  att  hånd  haflfde  wilt  prøffwet  Kiær- 
lighed oflfwer  sin  Formue.  Mig  bleff  .sagt,  att  Hs.  M.  Dron- 
ningen haffde  meget  adsket  den  Hund.  Ded  war  en  liiden 
Bollo(jnes\  hånds  Naftn  war  Cavaillier.  Dronningen  meente, 
att  den  icke  lenge  skulle  wære  mig  til  Beswæring.  leg 
haabtist  ded  samme. 

Den  12.  Aug.  dette  Aar  fuldente  ieg  mit  furretagende  1681 
Werck,  oc  saa  som  miine  Klat  Skriffter  ware  om  alleslags 
roofiwærdige  Quindis  Persohner,  baade  om  striidbare,  om 
fornuff'tige  Regentinner,  om  troefaste,  om  kyske,  om  gud- 
fryctige,  om  dydige,  om  ulyckelige,  om  lærde  oc  om  stand- 
hafftige,  saa  syntist  mig,  att  de  icke  alle  kunde  regnis  for 
Heltinner  att  wære,  uddrog  nogle  aff  dennem  oc  deelte 
dennem  i  trende  Parter,  under  Tittel  afF  Heltinmrs  Pryd. 
Den  første  Part  fremfører  de  striidbare  Heltinner  i  derris 
Pryd.  Den  anden  Part  melder  om  troefaste  oc  kydske 
Heltinner.      Deu   tredie  Part   fremleder   de  standhafftige '). 


')  Af  Værkets  forste  Part  —  men  muligt  dog  i  en  anden  Redaktion  end 
den,  (ler  hor  omtales,  jvfr.  Bang ,  Saml.  af  nyttige  og  opbyggelige  Ma- 
terier 2  Stykke  S.  149  —  haves  en  Afskrift  i  Karen  Brahes  Bil)liothek 
(Nr.  315,  4toi,  som  ved  liibliothekarens,  Hr.  Adjunkt  Vogelsangs , 
Velvilje  har  været  mig  udlaant.  Dens  Titel  er:  Ilæltinners  Pryd.  Den 
Første  Part,  Som  melder  om  fornuftige  Strii[d]bare  Reglerende  Hæltinner. 
Den  indeholder  Karakteristiker  og  Levnetsbeskrivelser  af  følgende 
Kvinder:  Deborah,  Dronning  Margrete,  Thyre  Danebod, 
Elisabeth  af  England,  Tomyris,  Isabella  af  Kastilien ,  Ze- 
nobia,  Johanna  af  Montfort,  Artemisia,  Svanhvita,  Lagertha, 
Berenguela  af  Kastilien,  Hetha,  Margretha  af  Østerrig,  Semi- 


248 

Hwer  Part  haffwer  sin  Appendix.  leg  haabis  til  Gud,  att 
dette  mit  Fengsels  Arbeede  skal  komme  Eder ,  miine 
hiærte  kiære  Børn,  til  Hænde.  Her  eft'ter,  om  Gud  wil, 
saa  wil  ieg  sancke  de  andre,  som :  forstandige,  lærde,  gud- 
fryctige  oc  oftVerbleflfne  dydige,  dennem  effter  derris  Forre- 
holdende  iklæde  oc  udstaffere. 

Om  loimiha,  som  mig  nu  betienner,  wil  ieg  noget 
melde  effter  henders  egen  Beretning.  Witløfftigheden  wil 
ieg  gaae  forbi,  paa  hwad  Maade  hun  kom  fra  sin  Moder, 
men  Meeningen  er,  att  hun  imod  sin  Moders  Willie  gifftede 
sig  med  en  dansk  Kiobmand  wed  Naffn  lens  Pedersen 
Holme.  Men  henders  Liiff  oc  Leffnet  med  Manden  (effter 
egen  Siigende)  er  saa  sær,  saa  ded  er  wært,  att  noget 
deraff  antegnis.  Effter  att  de  ware  gifft  sammen  (siger 
hun),  fortrød  hun  ded,  oc  rant  hender  stetze  i  Sinde,  att 
hun  haffde  fortørnet  henders  Moder  oc  giort  meget  ille. 
Moderen  haffde  oc  skreffwen  hender  en  haai'd  Skriffuelse 
til ,  huor  ud  offwer  hun  sig  høyligen  bedrøffwede  oc  an- 
stillede sig  meget  wrangwillig  imod  Manden  oc  i  mange 
Maader  som  et  kællen  uforstandig  Barn,  stønnem  oc  som 
den,  der  haffde  tabt  sin  Fornufft  oc  fortwifflede.  Ded 
synnis,  att  Manden  omgickis  hender  oc,  efftersom  hun  war 
sinnet  til,  thi  hånd  loed  tage  Ware  paa  hender  som  paa 
et  Barn  oc  handlede  oc  saaledis  med  hender.  Hun  sagde 
hannem  engang,  att  hun  haffde  i  Sinde  att  druckne  sig 
selffwer   i  Pæffling  Søen,    en   anden  Gang,    att    hun    wille 


ramis,  Am  age,  Victorina,  Voada,  Olafa,  Camilla,  samt 
Amazonerne  Marpesia,Lampedo,Antiope,Orithyia,Penthe- 
s  i  lea  og  Thai  es  tris. 


249 

slaa  ham  ihial.  Manden  fryctede  intet  for  no^'eii  affDee- 
lene;  dog  locd  liand  tage  Ware  [laa  hender,  naar  hun  gick 
ud,  huor  hun  tog  "Weyen.  Oc  haffde  hun  fuldkommen 
engang  sat  sig  for  att  druckne  sig  i  Pæft'ling  Soen ,  tlii 
ded  Stæd  behagede  hender;  war  oc  paa  Weye  att  gaa 
did,  men  bleff  hentet  tilbage.  Hun  slog  oc  Manden  en- 
gang paa  sin  WiiC.  Hånd  war  kommen  ind  en  Dag  halflf 
rusendis  oc  [liaffdej  lagt  sig  offwer  en  Seng,  saa  Beenene 
stoede  neere  paa  Gulflfwet.  Hun  siger,  att  hun  meente  da 
att  slaa  ham  ihiæl,  tog  en  Kiæp  oc  wille  forsøge,  om  hånd 
soff,  snackede  wed  sig  selffuer  høvt  oc  skiænte,  rørte 
hannem  sacte  med  Kiæppen  offwer  Skinnebeenene.  Hånd 
loed  alt,  som  hånd  soff.  Saa  slog  hun  lided  haardere. 
Dermed  tog  hånd  til  Kiæppen  oc  tog  den  fra  hender, 
spurte,  hwad  hun  haffde  i  Sinde.  Hun  swarte:  »Att  slaa 
Eder  ihiæl.«  »Hånd  bedrøffwede  sig  offwer  min  Galskab« 
(fortælte  hun)  »oc  lagde  sig  paa  siine  Knæ,  læste  høyt 
oc  bad  Gud,  att  hånd  wille  regiere  mig  med  sin  goede 
Aand  oc  giffwe  mig  Forstand.«  Ded  artigste  er,  att  hun 
engang  fick  i  Sinde  att  icke  wille  ligge  hoes  Manden,  \sille 
ligge  paa  en  Benck  i  Kammerset.  Hånd  gaff  hender  lenge 
goede  Ord,  men  de  formaatte  intet.  Hånd  sagde  omsier: 
»Klæder  Eder  aff  oc  kommer  oc  legger  Eder,  ellers  saa 
kommer  ieg. «  Hun  actede  ded  intet,  saa  stoed  hånd  op, 
klædde  hender  gandske  nogen  aff,  klatzede  hender  med 
sin  Haand  paa  henders  Gatt  oc  kaste  hender  i  Sengen. 
Hun  swær,  att  hun  icke  i  nogle  Dage  kunde  sidde  op  paa 
sin  Gat,  saa  ded  hialp,  att  hun  foer  noget  i  Mag  siden. 
Saa  ille  tilfritz  hun  war  med  Manden,    da   hånd  war  hoes 


250 

hender,  saa  bedroffwet  war  hun,  der  hånd  war  reist  fra 
hender  til  West-Indien.  Iland  sendte  hender  med  relour 
Skiibene  allehaande  Warer,  som  hun  kunde  forhandle,  saa 
hun  haft'de  sin  goede  Ophold.  Saa  hænder  ded  sig,  att 
Manden  doer  i  West-Indien,  oc  en,  som  fører  hender  de 
Tiidinger,  berettet,  att  hånd  war  bleffwen  forgiffwen  aff 
Gonmrneuren  der  sammested  wed  NafFn  —  ')  i  et  Giæste- 
bud,  oc  ded  fordi  hånd  war  ferdig  for  att  reifie  hiem,  oc 
Gouuerneuren  befryetede  sig ,  att  Holme  skulle  sige  om 
hånds  unde  Forhold.  Offwer  denne  Berætning  bleff  hun 
forstørret,  lob  ud  paa  Gaden  i  bar  Særck  om  Natten  oc 
skiæntis  med  Wæcterne.  Hun  gick  til  Admiralen  paa 
Holmen  oc  begiærte  Ræt  oflfwer  den,  som  icke  war  til- 
stæde, oc  beskylte  den,  hun  intet  kunde  offwer  bewiiCe. 
Løb  saa  en  Tiid  lang,  intil  hun  endeligen  kom  noget  i 
Roelighed,  oc  Gud  ded  saa  føyede,  att  hun  kom  til  mig. 
leg  omgaaes  hender  som  et  skrøbeligt  Glas-Kar,  thi  hun 
haffwer  mange  Slags  Swagheder.  Stønnem  tuiffler  hun 
paa  henders  Salighed,  opregner  alle  henders  Synder.  I 
Synderlighed  begræder  hun  att  hafFwe  saa  høyligen  for- 
tørnet henders  Moder  oc  dermed  træcket  Forbandelsen 
offwer  sig.  Naar  den  Angst  hender  paakommer,  saa  trø- 
ster ieg  hender  med  Guds  Ord,  oc  ded  witløffteligen; 
fremdrager  aff  den  hellige  Skrift't,  hwad  til  Guds  Naadis 
Forsickring  en  boedfærdig  Synder  sig  haftVer  at  forlade 
til.      Stønnem    er    hun    tungsinnet    offwer    Skrifftens    For- 


')  Navnet  slaar  in  lilanco,  men  af  det  Kolgende  sees,  at  det  er 
Jørgen  Iversen,  den  forste  danske  Gouvernør  paa  St.  Thomas, 
som  der  er  Tale  om. 


251 

klaring,  som  hender  synnis  icke  paa  alle  Stæder  at  komme 
offwereens,  men  wære  striidig  imod  hin  anden.  Der  i  rætter 
ieg  hender  effter  min  Forstand,  saa  hun  oflfte  tacker  Gud 
inderligen,  att  hun  er  kommen  til  mig,  huor  hun  finder 
Trøst  oc  Roelighed. 

Et  Aar  eller  noget  effter,  hun  war  hoes  mig,  spurte 
hun,  at  den  Gouuerncur,  som  melded  er,  om  hwilcken  hun 
haffde  for'«'  Mifitancke,  Avar  kommen  til  KiøbenhafFn.  Sagde 
hun  til  mig:  »leg  hører,  att  den  Schelm  er  kommen  hid. 
leg  wille  gierne  haffwe  mit  Forloff."  leg  spurte  hender, 
huor  for.  »Fordi«  (swarte  hun)  »att  ieg  wil  myre  hannem.« 
leg  kunde  neppe  holde  mig  for  Latter,  sagde  dog:  »lesus 
beware  mig!  Dersom  I  hafFwer  ded  Forsæt,  da  lader  ieg 
Eder  icke  komme  ud.«  Oc  saa  som  hun  er  et  Menniske, 
hwis  Mage  ieg  icke  haffuer  kiænt,  tlii  hun  kand  skiænde 
med  haarde  Ord  oc  haffwer  sædelige  Udtale  oc  Laeder 
der  hoes,  saa  wille  ieg,  att  hun  skulle  sige  oc  wiiCe  mig, 
huorledis  hun  wille  bære  sig  ad  for  at  tage  Liiffwet  aff 
Gouuerneuren  (hun  er  en  liiden  spærlæmmet  Quinde). 
Saa  fujurerte  hun  sig,  att  henders  Fiinde  saed  paa  en 
Stoel,  oc  hun  wvWq  haffwe  en  stoer  Kniiff  under  sit  For- 
klæde. Xaar  hånd  sagde  til  hender:  »Quinde,  hwad  wil 
I?«  saa  wille  hun  slaa  Kniitfwen  i  haunem  oc  sige:  »Ded 
haffwer  din  Schelm  forskylt.«  Hun  wille  icke  gaa  fra  ded 
Sted,  men  gierne  døe  igien,  maatte  hun  ickun  tage  Liffwet 
aff  hannem.  Ieg  sagde:  »Ded  er  dog  saa  skammeligt  att 
døe  for  Bodels-Haand.«  »O  nev!«  (swarte  hun)  »ded  er 
ey  skammeligt  att  døe  for  en  ærlig  Giærning;«  oc  meente 
hun,  att  den,  der  døde  for  Bødels-Haand,  døde  christligere 
end   den,    der  døde  paa  sin  Syge-Seng,    oc   ded  war  icke 


252 

Svnd  att  slaae  den  ihiæl,  sum  liaffde  myrt  schelmis-wiifi 
en  anden.  leg  spurte  hender,  om  hun  icke  meente,  att 
den  syndede,  som  slog  een  anden  ihiæl.  »Ney«  (swarte 
hun),  »om  den  haffde  forskylt  ded.«  leg  sagde:  »Ingen 
maa  wære  sin  egen  Dommer,  hwercken  effter  Guds  eller 
Menniskens  Lowe;  oc  hwad  siger  oc  befaler  os  ded  5. 
Gud[s]  Bud?«  Hun  swarte  der  til  med  forrige  Ord,  gierne 
att  ■«ille  døe,  om  hun  maatte  tage  Liiffwet  aff  den  Schelm. 
(lY.  Man  skal  wiide,  att  hun  sagde,  hun  maatte  icke  for 
mig,  thi  ieg  wille  icke  lade  hender  komme  ud.)  Hun  gior 
Synd  aff  ded,  som  er  ingen  Synd,  oc  ded,  som  er  Synd, 
wil  hun  icke  lade  pafiere  for  Synd.  Hun  siger,  att  ded 
er  Synd  att  slaae  en  Hund ,  en  Kat  eller  Fuell  ihiæl :  de 
uskyllige  Beester  gier  intet  ont ;  ia  ded  er  enda  større 
Synd  att  sulte  de  arme  Beester.  leg  spurte  hender  ad 
engang,  om  ded  icke  war  Synd  att  æde  Kiød.  »Ney« 
(swarte  hun),  »den,  der  haffwer  slaget  Bestet  ihiæl,  den 
haffwer  giort  Synd.«  Hun  swær,  att  om  hun  endeligen 
skulle  gifftis  oc  haffwe  enten  en  Slacter  eller  en  Bodel, 
da  wille  hun  heller  haffwe  den  sidste.  Hun  fortæller  ad- 
skillige Trætter,  hun  haffwer  hafft  med  dennem,  som  enten 
haffwer  slaget  derris  egen  Beester  eller  sultet  dennem. 
En  Fortælling  wil  ieg  icke  forbigaa,  som  er  heel  artig. 
Hun  saalte  (siger  hun)  engang  en  Slacter  nogle  Swiin. 
Der  Slacter-Swennen  wille  binde  Swiinenis  Fødder  sammen 
oc  bære  dem  bort  paa  en  Stang,  da  ynckedis  hun  offwer 
de  arme  Swåin  oc  sagde:  »Hwad,  wil  I  tage  Liiftwet  aff 
dem?  Ney,  ded  wil  ieg  icke  I"  kaste  Pengene  til  dem  igien. 
Ieg  spurte  hender:  om  hun  icke  wiste,  att  man  slacter 
Swiin?    Invad    hun    meente,    huorfor  Slacteren  haffde  kiøbt 


253 

dem?  »la«  (swarte  hun),  Miied  wiste  ieg  wel.  Ilaft'de  hånd 
wilt  laded  dom  gaa  paa  derris  Been,  da  haffde  ieg  icke 
skiøt  derom;  men  saa  att  Ijinde  de  arme  Beester  oc  høre 
dennem  skriige,  ded  kunde  ieg  icke  liide.-  Ded  skulle 
wære  for  witlnfttigt  att  optegne  alle  hender.s  exlravafjante 
Griller,  hun  om  sig  selffwer  fortæller.  Men  med  all  ded 
er  hun  icke  taabelig,  oc  troer  ieg  nock,  att  hun  er  den 
troe,  som  hun  adsker.  Mig  tien  hun  meget  wel  oc  med 
stoer  Omhygelighed. 

Bemelte  Gouuerneur ,  der  hånd  war  paa  Reisen  igien 
tilbage  til  West- Indien ,  Ideff  hånd  aft'  nogle  Fanger,  som 
ware  paa  Skiiheroramet,  ihiæl  slagen.  Skiibet  med  Mor- 
derne kom  weed  underlig  Hændelse  til  Kiøbenhaffn ;  [bleffVe] 
for  derris  Mifigiærningers  Skyld  dømt  til  Døde*).  lonatha 
syntis,  att  Comiernenren  haffde  faaet  alt  for  goed  en  Døe, 
oc  att  ded  war  Synd,  att  nogen  for  den  Skyld  skulle  miste 
Liiftuet.  Ieg  øffwer  mig  med  lonatha  i  ded  engelske  Sprog. 
Hun  haftwer  glemt  noget  aff  sit  Modermaal,   efftersom  hun 


11 


Om  de  Begivenheder,  hvortil  her  sigtes,  findes  en  udførlig  Beret- 
ning i  Extraord.  maanedl.  Relationer  1683  S.  350 — 51  og 
3<j7  — 68.  I  Slutningen  af  Aaret  1682  var  Skibet  •Havmanden« 
afgaaet  fra  Kjobenhavn  til  St.  Thomas,  medførende  en  Del  Fanger. 
Det  var  imidlertid  ikke  kommen  ret  langt,  for  der  udbrød  .Mytteri 
blandt  Mandskabet,  som  nu,  i  Forening  med  nogle  af  Fangerne, 
myrdede  Kaptajnen  og  en  hel  Del  andre  Personer,  som  vare  om- 
bord, deriblandt  ogsaa  Exgouvernflren  paa  St.  Thomas,  Jørgen 
Iversen,  og  hans  spæde  Søn.  Senere  lykkedes  det  dog  en  af  de 
Fanger,  som  ikke  havde  deltaget  i  Komplottet,  at  blive  Herre  over 
Skibet,  som  han  nu  førte  hjemad  igjen.  Det  stødte  paa  Grund 
udenfor  Gøteborg,  men  ved  den  derværende  Gonvernors  Bistand 
reddedes  Besætningen,  og  Rebellerne  førtes  nu  til  Kjobenhavn, 
hvor  en  Del  af  dem  kort  efter  henrettedes. 


254 

i  mange  Aar  ingen  haftVer  hafft  att  oftVe  ded  med;  oc 
saa  som  hun  l.Tfier  flittig  den  engelske  Bibel,  oc  Imn  icke 
saa  Hige  forstaar  alle  Ord,  saa  underwiiCer  ieg  hender, 
eff"tersom  ieg  icke  alleeneste  aff  forregaaende  oc  efFterføl- 
gende  Ord  kand  wiide  Meeningen,  men  endoc,  att  somme 
Ord  træcker  ud  paa  fransøsk,  dog  med  anden  accent.  Oc 
kommer  wii  tiit  i  Tale  med  hin  anden  om  Udleggelsen  aff 
Skrifften.  Hun  siger  sig  att  wære  calvinsk,  er  dog  icke  i 
de  Calvinisters  Meening.  Ieg  disputerer  aldrig  med  hender 
i  henders  Meening.  Hun  gaar  altiid  til  Alters  i  Dron- 
ningens Kircke^).  Der  hun  engang  kom  derfra  til  mig 
igien,  sagde  hun  att  haffwe  hafft  en  Samtale  med  en 
Quinde  om  Religionen,  hwilcken  haffde  sagt  hender  i  hen- 
ders Oygne,  att  hun  war  ingen  Calvinist.     Ieg  spurte  hen- 


')  Ved  »Dronningens  Kirke«  menes  ikl^e,  som  man  maaske  kunde 
tro,  Reformert  Kirke  (til  hvilken  Grundstenen  først  blev  lagt  — 
af  Dronning  Charlotte  Amalie  selv  —  den  20.  April  1688),  men 
en  Sal  med  nogle  tilstødende  Smaaværelser  paa  det  gamle  Kjø- 
benhavns Slot,  hvor  Dronningen  allerede  flere  Aar,  før  Reformert 
Kirke  blev  opført,  havde  holdt  sin  Gudsdyrkelse,  og  hvortil  det 
idetmindste  taaltes,  at  ogsaa  Andre  af  hendes  Trosbekjendelse  fik 
Adgang.  I  en  i  Rentekammerarkivet  opbevaret  Fortegnelse  over 
Slottets  Inventarium  1679  -  hvoraf  en  Afskrift,  laget  af  Fuld- 
mægtig A.  Petersen,  har  staaet  til  min  Raadighed  —  findes  de 
nævnte  Lokaliteter  opførte  under  en  ganske  lignende  Benævnelse 
som  her,  nemlig:  »Droning.  Mayt.  Kircke,  i  det  første  Inven- 
tarium kaidit  Prindtz  Jørgens  Gemacher. »  Til  Kundskab  om 
Størrelsen  af  den  Menighed,  som  her  forsamlede  sig  —  man  vil 
erindre,  at  de  Reformerte  først  1685  fik  virkelig  fri  Religionsøvelse 

—  skal  jeg  anføre,  at  der  i  den  omtalte  Fortegnelse  nævnes  føl- 
gende Siddepladser  i  Selve  Salen:   -Tolf  Stoele  med  roet  Leder. 

—  En  Benck  med  Rogstocke,  bekled  med  roed  Klede.  —  Tiufge  ge- 
mehne  Fyrrebencke. «  —  Jvfr.  ogsaa  Dansk  Minerva  1816,  Fe- 
bruar, S.  42  flg. 


255 

der  ad,  [affj  hwad  Beligion  den  Quinde  holte  hender  da  for 
att  wære.  Him  swarte:  "Ded  maa  Gud  wiide.  leg  bad 
hender  skiotte  sig  selffwer"  (sagde  Ionath[a]),  »ieg  war  en 
Christen,  oc  tenckte  ieg  paa  Eders  Naadis  Ord  (men  ieg 
sagde  dem  intet),  att  alle  de,  som  troer  paa  Christura  oc 
lefFwer  christelig,  de  erre  Christne,  ihwad  Naflfn  de  giffwer 
derris  Troe.« 

I  dette  1684.  Aar  saae  ieg  Encke  Dronningen  falde 
need  aff  den  Stoel,  hun  hitzis  op  med  til  Kongens  Gemack. 
Stoelen  lob  paa  Tritzerne  for  hastig  need,  saa  hun  fait 
neefikrus  need  oc  støtte  sig  paa  Knæerne.  Samme  Aar 
tiltog  daglig  henders  Swaghed,  men  hun  holte  sig  stærcker, 
end  som  hun  war;  loed  sig  see  til  Taffels  meget  udsmecket, 
oc  imellem  Maaltiiderne  holte  sig  inne. 

Ieg  begaff  mig  til  ett  gott  Taal,  dictede  effterfølgende : 

En  Beretning  om  Sinde  oc  .Soed, 
Gud  til  Ære  optegnet  aff  den  liidende  Christinne 
i  henders  Alders  63.  oc  Fengsels  nesten  21.  Aar. 

Den  Tiid,  som  er  forbi,  kand  ingen  til  sig  hænte, 
Ey  heller  gamle  Folck  de  Ungdoms-Blomster  wænte; 
Dog  kand  gott  Minde  læt  fremfaret  soge  op, 
Oc  Moded  giffwe  Krafft  en  gammel  WiCen-Krop. 
Men  hwor  til  skulle  ieg  Huekommelsen  bemoye 
Min  Ungdoms-Welstands  lord  med  sit  Siær  att  ompløye? 
Den  lord  nu  ligger  ley  oc  kand  ey  giffwe  Fruct, 
De  Fuurer  bliffwer  strax  aff  onde  Fald  tilluct. 
I  lyckelig  Opwæxst,  i  Æris  Glædskabs-Dage 
Da  skiønte  ieg  kun  lit  ded  ræt  i  ont  att  tage; 


256 

Der  Alderen  tiltog,  tiltog  oc  Weddermoed, 
Ded  gick  mig  icke  saa,  som  ded  for  Werden  loed. 
Den  Æcte-Stand  Wee-Stand,  Hey-Æris  Stand  den  føder 
De  Fiinder  uden  Tal,  saa  begge  Sorrig  møder. 

Bort  Ære,  Riigdom,  Stand,   nu  wiiger  aff  mit  Sind! 
I  drog  fra  min  Boe-Pæl  med  en  sterck  Hwirwel-Wind, 
I  Fængsel  læffnte  mig,  der  er  ieg  bleflfwen  gammel; 
Hwad  kan  ey  Mact  oc  Niid,  naar  de  findis  sammel? 

Guds  Goedhed  mindis  wil,  som  rackte  mig  sin  Haand, 
Der  tyngist  war  mit  KaarC,  oc  liaardist  miine  Baand. 
Der  alt  ont  hofFwitku[I]ds  indfalt  paa  mig  tilliige, 
Da  bød  Gud  Trøstens-Aand  fra  mig  ey  skulle  wiige. 

Men  giflfwe  Hiærtet  Krafft  oc  styrcke  Siæl  oc  Moed, 
Ded  øyen skinlig  saaes,  att  Gud  war  med  mig  goed. 

Hwad  Moed  udrette  kand,  wil  ieg  nu  lit  betracte. 
Den,  dermed  pryded  er,  maa  sig  wel  lycklig  acte; 
Den  giffwer  Ungdoms-Blufi  i  et  fortorret  Liiff, 
Opfrisker  gammel  Krop,  som  er  swag,  kaald  oc  stiiff. 
Ieg  meener  saadant  Moed,  som  afF  Fornufften  føris, 
Oc  ey  Dumdristighed,  som  afi"  Udyd  oprøris. 

Ded  snarer  hænder  sig,  att  Moeded  falder  plat 
For  fvrig  ungen  Mand,  som  Lvcken  hår  forlat, 
End  for  en  gammel  Mand,  der  weed,  hwad  Werden  giffwer, 
AflF  lang  Forfarenhed,  oc  hwad  Spil  Lycken  driffwer; 
Den  fatter  et  got  Moed,  som  er  et  skiudfrii  Skiold 
Mod  alle  haarde  Puff  oc  Mactens  Offwerwold. 
Moed  giør  et  roeligt  Sind  oc  wulder,  man  betracter 
Forfængelige  Ting,  som  man  bor,  oc  ey  acter 


257 

For  anded  end  for  Laan,  som  icke  lioldis  kand 
En  eeneste  Mimtt,   naar  æsker  Eyermand. 
Moed  Bloded  frisker  op,  som  KrafFt  igien  uddeeler 
Til  LeftVer,  Lunge,  Milt  oc  andre  Kroppens  Leeder; 
Moed  giffwer  Lyst  til  Maed,  Fordfiyelsen  der  til. 
Om  man  ey  Maffwen  selff  slæt  ofFwerlade  wil. 
Moed  fræmmer  søden  Søft'n,  som  Angist  Qwalmer  lætter, 
Forhindrer  Fantasi  oc  Brommens  Skrecke.  Sprætter; 
Moed  wiilier,  at  man  kand  aff  Fengsels  beeske  Urt 
Udsue  Honning-Trøst,  wel  lutret,  reent  oc  purt. 

Wel  mig,  mit  Sind  er  frisk!    Karsk  erre  miine  Læmmer, 

For  min  forfalden  Stand  leg  mig  ey  meere  græmmer; 
Min  Hørelse,  mit  Syen,  min  Følelse,  Luet  oc  Smag 
Gud  naadelig  endnu  mig  under  denne  Dag. 

Paa  mig  kand  kiændis  grant  Guds  Mactis  stoere  Under; 

Hwer  sige  med  mig  saa:  O  Høylieds  dybe  Grunder, 
Som  i  ded  skrøbelig,  i  ded,  som  er  foract, 
I  hoyen  Allerdom  bewiifier  sin  Almact, 

Du  ubegriibelig,  lær  mig  dig  ræt  at  dyrcke! 

Gitf  mig  en  ny  wifi  Aand,  i  Sandheds-Troe  mig  styrckel 
Tag  icke  bort  mit  Moed,  Naturens  Laan  oc  ey, 
Indtil  min  Siæl  farer  hen  den  Offwer-Himmels-Wey. 

Skreffwen  1684  den  28.  Februarii,  som  er  36  Aars 
Dagen,  att  hoyloffligste  Konning  Christian  den  fiærde  sagde 
Werden'Goede  Nat,  oc  ieg  min  Wersens  Welfart. 

Nu  er  ieg  i  mit  63.  Aars  Alder  oc  dette  Fengsels 
20.  Aar,  6  Maaneder  oc  15  Dage;  haflfwer  saa  slit  tredie 
Parten  aff  miine  Leffnets  Aare  i  dette  Fengsel.     Gud  wære 

17 


258 

loffwet,  att  saa  megen  Tiid  er  forbi;  haabis,  att  de  øffrige 
Dage  icke  bliffwer  mange. 

Anno  1685  den  14.  lammrio  forlystede  ieg  mig  att 
giøre  nogle  Riim,  hworaff  Sandhed  skiæmptswiifi  kand  ud- 
tydis,  under  Tiltcl: 

En  Hmul  wed  Nafn  Cavaillier  forteller  sin  Skiwfne. 

De  Riim  formoder  ieg  oc  att  komme  Eder,  miine 
hiærte  kiære  Børn,  til  Hænde  i). 

Den  20.  Feb.  dode  den  kongl.  Frue  Moder,  Dronning 
Sophia  Amalia.  Hun  formodede  icke,  att  Døden  skulle  saa 
1685.  hastig  giæste  hender;  men  der  hun  aff  Doctorn  bleflf  ad- 
waret,  att  ded  syntist.  Døden  icke  wille  lengre  lænte,  ad- 
traadde  hun  att  tale  med  sin  Søn.  Men  Døden  wille  icke 
biie  Kongl.  Majts.  Ankomst,  att  den  kl.  Frue  Moder  kunde 
sige  hannem  et  Ord.  Liiffwet  haffde  hun  enda;  saed  paa 
en  Stoel,  men  maaleløC,  oc  lided  der  effter  saa  siddendis 
opgafF  hun  sin  Aand. 

Effter  denne  Dronnings  dødelig  Affgang  war  ieg  me- 
get iblant  Folckis  Tale.  En  Part  meente,  att  ieg  kom 
paa  frii  Foed.  Andre  troede,  att  ieg  nock  kom  ud  aff 
Taarnet  paa  et  anded  Sted,  men  naaede  icke  Friiheden. 

Jonatha,  som,  nogle  faa  Dage  forend  Dronningen  døde, 
først  haffde  spurt  aff  Ole  Taarngiemmer,  att  der  bleff 
beden  for  Dronningen  i  Kircken  (der  ded  dog  war  offwer 
6  Vger  siiden,  den  Bon  bleff  afflæst  aff  Prædickestoelen), 
bleff  tillige  med  Ole  meget  bedroffwet.  Ole,  som  tilforne 
haffde    trøstet    sig    oc   hinder    med  Dronningens  Lavqiieiers 


')  Digtet,    som   hentxder   til  hendes  euen  og  hendes  Mands  Skjæbne, 
er  trykt  hos  Hoi'in;ui,  Danske  Adelsmænd  2  D    S.  320—31. 


259 

Beretninger,  att  Dronningen  gick  til  Bords,  war  ellers  wel, 
haffde  stonnem  noget  ont  aff  Hoste,  syntist  nu,  att  der 
maatte  wære  Fare  hoes,  saa  Døden  kunde  følge;  fryctede, 
att  dersom  Dronningen  døde,  ieg  da  maaskee  kom  ud  aff 
Fengselet.  De  giorde  derris  beste  att  døllie  derris  Sorrig, 
men  ded  hatfde  ingen  Skick.  De  mengte  nogle  smaa 
Taarer  sammen  saa  himmeligen.  leg  loed  saa,  som  ieg 
icke  merckede  ded,  oc  som  ingen  sagde  noget  der  om  til 
mig,  saa  gaff  ieg  oc  ingen  Anleding  att  tale  om  den 
Materi.  Ieg  haffde  for  lang  Tiid  siden  sagt  for  lonalha 
(som  tilforne  til  en  aff  miine  andre  Quinder)  ,  at  ieg 
meente  icke  att  døe  paa  Taarnet.  Ded  mintist  hun,  talte 
der  om.  Ieg  sagde:  »Alt  staar  i  Guds  Haand.  Iland 
weed  best,  hwad  mig  er  gaffnligt  paa  Siæls  oc  Legemets 
Wegne;  hannem  befaler  ieg  mig."  lonatha  oc  Ole  leffwede 
saa  hen  imellem  Haab  oc  Fryct. 

■  Den  15.  Narli  holte  den  regierende  Dronning  sin 
Paaske.  Da  kom  lonatha  fra  Henders  Majts.  Kircke  heel 
fornøyet,  sagde,  att  en  fornemme  Persohn  haflFde  sagt  hen- 
der,  att  ieg  torde  icke  tencke,  ieg  kom  ud  aff  mit  Fengsel, 
fordi  att  Encke  Dronningen  war  døe;  ded  wiste  hun  langt 
bedre,  oc  hun  soer  der  paa  (i  huor  offte  ieg  spurte  hender 
om  den  Persohn,  hwem  den  war,  saa  wille  hun  dog  icke 
næffne  den).  Ieg  loe  aff  hender  oc  sagde:  »Den  Persohn, 
i  hwem  den  er,  da  weed  den  liige  saa  meget  der  aff,  som 
enten  I  eller  ieg.«  lonatha  war  fast  i  sin  Meening,  att 
den  Persohn  wel  wiste  ded.  »Hwad  wil  I  sige?«  (sagde 
ieg)  »Kongen  selff  wed  ded  icke  endnu;  huorledis  skulle 
andre  wiide  ded?«  »Kongen  icke?  Kongen  icke?«  (sagde 
hun  saa  sactmodeligen).      »Ney,  Kongen  icke!«   suarte  ieg. 

17* 


260 

»Hånd  weed  ded  icke,  førend  Gud  skyder  hannem  ded  i 
Sinde  oc  saa  gott  som  siger  til  liannem:  Nu  skalt  du 
lade  den  Fange  komme  ud!.«  Hun  blefF  noget  sum,  sagde 
dog  intet.  Oc  efftersom  hun  oc  Ole  hørte  intet  meere 
tale  om  mig,  saa  ware  de  trøstige. 

Den  20.  Marti  holtist  den  kongl.  Frue  Moders  Liig- 
Begiængelse,  oc  bleflp  henders  Liig  ført  til  Hoskild. 

Den  21.  April  supplicerte  ieg  Kongl.  Mnjt.  paa  efFter- 
følgende  Maade.  leg  haflPde  høylofFligste  Konning  Christian 
den  fiwrdis  Billede  i  Kaa[be]rstycke,  noget  lided  oc  i  Oval. 
Ded  haflfde  ieg  illumineret  med  Farffwer  oc  laded  giøre  en 
udsnitzet  Ramme  omkring,  den  selflfwer  forgylt.  Bag  paa 
Stycket  satte  ieg  effterfølgende  Ord: 

niii  Seuiip  Seu  oc  sterste  Kafne^ 

Du  ligner  mig  i  TIact  oc  loed ; 
Lad  ded  iniu  Læfuiug  oc  iiu  gafiie^ 
At  du  som  ieg  est  Kaade  goed. 
Her  hoes  haffde  ieg  skreffwen  Hs.  høye  Excellentz  Gylden- 
løwe  til,    tienstligen   beded  hannem  for*^  Snpiilicqiie  Kongl. 
Majt.  vnderdanigst   att   ofFwerlewere  oc  sig  mig  att  antage 
oc  til  Befriielse  forhiælpe.    Hånds  høye  Exe.  war  da  noget 
incommoderet    aff    sin    gamle    Swaghed ' ) ,     saa    hånd    icke 
selfFwer  saa  snart   mundtlig  kunde    tale    for   mig;    bad    en 
goed  Wen  Kaabberstycket  i  all  Underdanighed  att  offwer- 
gifiFwe,  hwilcket  skeede  den  24.  April-). 


I 


')  Formodentlig  den  samme,  som  Borre  i  sin  Tid  mentes  at  have 
helbredet  ham  for,  se  Herholdt  og  Mansa,  Saml.  til  den  danske 
Medicinalhislorie  1  Bd.  S.  17G— 77. 

^)  Dette  Billede  kom  senere  paa  Kunstkammeret  (se  Jonge,  Kieben- 
haviis  Beskrivelse  1  Bd.  S.  488)   og  opbevares  nu  paa  Rosenborg. 


261 

Aft'  alt  dette  wiste  lonathn  intet.  Peder  fensen  Totzlofjf 
war  den,  som  war  Bud  tor  niiji.  Iland  liafl'wer  werret  mig 
en  Tnist  i  mit  Fængsel,  bewiist  mig  adskillige  Tiennester, 
saa  leg  er  liannem  meget  forplict.  Oc  beder  ieg  Eder, 
miine  hiærte  kiære  Børn,  hånds  imod  mig  erwiiste  Tienne- 
ster i  alle  muulige  Maader  att  wedderlegge. 

Den  2.  Maj  kom  ieg  paa  Tale  iblant  Gemeene-Mand, 
at  ieg  wist  kom  ud  aff  Fængselet;  oc  ware  adskillige, 
som  spurte  Taarngiæmmeren :  om  ieg  kom  ud  i  Afftis,  oc 
huor  til  Dags?  saa  Ole  begynte  att  grue,  kunde  icke  holde 
sig  saa  sterck,  som  hånd  giærne  wille.  Oc  sagde  hånd 
til  mig  med  bedrøffwet  Mæle:  »Min  goede  Herr  [sk]  Frø- 
eken! I  kommer  wist  nock  ud.  Der  erre  de,  som  meener, 
att  I  allerede  er  ud[e].<i  leg  sagde:  "Ded  raader  Gud 
for.«  "la,"  sagde  hånd,  »huorledis  wil  ded  gaa  med  mig?« 
Ieg  swarte:  »I  bliffwer  Taar[n]giæmmer,  som  I  nu  er.«  »la« 
(sagde  hånd),  »i  skiønne  Maade«;  wente  sig,  kunde  icke 
holde  sig  for  Graad  oc  gick  bort.  lonatha  fornam  da,  att 
min  Forløfining  stundede  til,  wille  skylffwe  sin  Sorrig; 
sagde:  »Ole  er  meget  bedroffwet,  men  icke  ieg«  (oc  Taa- 
rene  stoede  hender  i  Øygnene).  »Der  sigis  dog  forwist, 
att  Kongen  wil  [reiCe]  offwer-morgen.  Skal  I  ud,  saa 
skeer  ded  i  Dag.«  Ieg  sagde:  »Ded  weéd  Gud.«  lonatha 
meente,  att  ieg  haffde  dog  wist  Haab.  Ieg  sagde  att  haftVe 
hafft  Haab  siden  første  Dag,  ieg  bleff  fængselet,  att  Gud 
skulle  endeligen  forbarme  sig  offwer  mig  oc  see  til  min 
Uskyllighed.  Ieg  haffwer  stetze  beded  Gud  om  Taal- 
modighed  til  att  forwente  hånds  Hiælpis  Time,  oc  den 
haffwer  oc  Gud  naadeligen  forleenet  mig.  Er  Hiælpens 
Tiime  nu  kommen,    saa    wil   ieg   bede  Gud    att  giflfwe  mig 


262 

den  Naade  hånds  stoere  Welgierninger  rætsindeligen  att 
erkiende.  lonalha  spurte,  om  ieg  icke  war  wiC  paa  att 
komme  ud,  førend  Kongen  reiCer  til  Norge;  der  sagdis 
for  wist,  att  i  Morgen  tiilig  wille  Kongen  begiffwe  sig  paa 
ReiCen.  leg  swarte:  »Der  er  ingen  WiChed  i  tilkommene 
Ting.  Der  kand  komme  Forfald  i  Kongens  ReiCe,  oc  der 
kand  komme  ded,  som  kand  forhindre  min  Friihed,  om 
den  enskiøut  kand  wære  resoluerel  denne  Tiime.  Dog  weed 
ieg,  att  mit  Haab  icke  beskæmmis.  Men  I  forbærger  intet 
Eders  Sorrig,  ieg  fortencker  Eder  intet.  I  haffwer  Aar- 
sage  att  sørge,  thi  I  mister  med  min  Friihed  Eders  aarlige 
stoere  Løn  oc  Eder[s]  Ophold  i).  Mindis  1,  huor  offte  ieg 
haffwer  sagt  Eder  tilforne,  att  I  icke  skulle  sætte  Eders 
Penge  saa  liiderligen  hen  paa  den  Søn,  I  haffwer.  I 
kunde  icke  wiide,  huorledis  ded  kunde  gaa  Eder  paa 
Allerdommen.  Om  ieg  døde,  saa  saed  I  udi  Armod,  thi 
saa  snart  faar  I  icke  Penge,  att  de  io  giffwis  ud  for  den 
Drengs  Lære,  som  icke  weed  Eder  ringste  Tack  derfor-). 
I  haffwer  selff  fortalt  mig  om  hånds  onde  Sind,  oc  huor 
ille  hånd  haffwer  swaret  Eder,  naar  I  haffwer  wilt  lære 
paa  hannem.  Nu  for  nogen  Tiid  siden  haffwer  hånd  icke 
tort,  fordi  ieg  læste  hannem  sin  Texst  oc  truede  ham  att 
forhiælpe  hannem  i  Tuct-Huufiet.  Ieg  frycter,  att  hånd 
bliffwer  Eder  en  ond  Søn.«  Dermed  loed  hun  Taarerne 
derris  frii  Gang  oc  bad,    att  dersom   ieg  kom  ud,    ieg   da 


M  F  Randen  er  bemærket:    -Quinderne,    som  hetiente  mig.    finge  hver 
Maanet  8  Rdr.« 

I  Randen    er    bemærket:    'Hun   loed   ham   lære  Bilschnider    Hand- 
w[e]rck. « 


3 


263 

icke  wille  furlade  hender.  JJed  lotiwede  ieg,  saa  fremt  ded 
stoed  i  min  Mact;  thi  ieg  kunde  icke  wiide,  huorledis 
miine  Wilkor  kunde  bliffVe. 

Ded  stoed  saa  hen  i  nogle  Dage,  saa  lonntha  oc  Ole 
wiste  intet,  hwad  der  wille  Miffwe  aff. 

Den  19.  Maj  om  Morgenen  wed  6  Slæt  pickede  Ole 
noget  sacte  paa  den  uderste  Dor.  lonalha  gick  til  Døren. 
Ole  sagde  saa  sacte:  »Kongen  er  alt  borte,  hånd  reiste 
Klocken  4^).<'  Om  hånds  Glædis  Haab  war  stoer,  wed 
ieg  icke,  men  den  warte  ickun  stacket.  lonalha  sagde 
mig  Olis  Tiiding.  Ieg  ynskede  K.1.  Majt.  Lycke  paa  hånds 
Reifle  (ieg  wiste  alt,  hwad  Ordre  der  war  udloftwet),  oc 
syntist  mig  paa  henders  Ansict,  att  hun  war  nogenledis 
conlent.  Klocken  8  kom  Tøtzløff  op  til  mig  oc  berettede, 
att  GroC  Canzeler  Greff  Allefcldt'^)  haffde  sendt  SloCfog- 
den  en  kongl.  Ordre,  at  ieg  skulle  mit  Fengsel  entledigis 
oc  gaa  der  ud,  naar  ieg  wille  (den  Ordre  war  aft'  Kl. 
Majt.  underskreffwen.  Dagen  førend  Majt.  reiste).  Hånds 
høye  Exc.'^)  war  reist  med  Kongen.  Tøtzløff  spurte,  om 
ieg  wille,  hånd  skulle  lucke,  efftersom  ieg  nu  alt  war  frii. 
Ieg  swarte :  » Saa  lenge  ieg  er  inden  Fængsels  Dørene ,  saa 
er  ieg  icke  frii;  wil  oc  ud  med  Manner.  Lucker  Døren 
oc   hører,    hwad   Søster  Daatter,  Frøeken  Anna  Catharina 


')  Rejsen  gik  over  Kolding  til  Norge. 

-)  Frederili  v.  Ahlefeldt,  1(361  Statholder  i  Kjobenhavn  og  senere 
Statholder  i  Hertugdømmerne,  1G65  tydsk  Rigsgreve,  167-2  ophøjet 
i  den  danske  Grevestand  som  Greve  til  Langeland,  efter  GriJl'en- 
feldts  Fald  Storkantsler,  Præses  i  Gehejmeconseillet  etc.  Jvfr. 
S.  24  Anm. 

')  Gyldenløve. 


264 

Lindenow'),  siger,  om  Ilands  liøye  Exe.  ingen  Bud  hafl- 
wer  sendt  hender  (effter  Løflfte),  forend  hånd  drog  bort.« 
Tøtzløff  lucte  oc  gick  mit  Ærinde.  Der  TøtzløfF  war  borte, 
sagde  ieg  til  lonatha:  »Nu  i  lesu  Naftn,  i  AfFten  kommer 
leg  ud!  Sancker  Eders  Tøy  tilsammen  oc  lucker  ded  i 
LaaC;  saa  wil  ieg  giøre  \ved  mit  oc  lade  ded  staa  her, 
intil  ieg  kand  lade  ded  affliente.«  Hun  bleff  noget  be- 
tuttet, dog  icke  bedrøffwet;  tackede  Gud  med  mig,  oc  dertil 
Middag  blelF  opluct,  oc  ieg  spiifiede,  loe  hun  afF  Ole,  som 
war  meget  bedrøftVet.  Ieg  sagde  hender,  att  Ole  maatte 
wel  sucke,  der   fait  et  tit  Stycke  Flæsk  afF  hånds  Kaal. 

TøfiløfF  bragte  mig  Swar  fra  Søster  Daatter,  att  Hånds 
høye  Exe.  hafFde  laded  hender  wiide,  att  ded  stoed  hender 
friit  for  att  folge  mig  need  afFTaarnet,  om  hun  wille;  blefF 
saa  forafFskeeded,  att  hun  Aville  komme  sille  op  samme 
Dags  AfFten. 

Slosf.  hastede  meget  for  att  blifFwe  afF  med  mig, 
sendte  Taarngiemmeren  imod  Afftenen  til  mig  oc  loed 
spørge,  om  ieg  wille  icke  ud.  Ieg  loed  svare,  att  ded  war 
for  lyst  (maaske  att  der  ware  cvrietise,  som  hafFde  Lyst 
at  see  mig). 

Ieg  loed  wed  en  goed  Wen  fornemme  hoes  Hendis 
Majt.  Dronningen,  om  ieg  icke  maatte  haffwe  den  Naade 
att  neederkaste  mig  for  Hs.  Majts.  Fødder  (ieg  kunde 
komme  paa  Dronningens  Gemack  igiennem  Longangen, 
saa  ingen  kunde  see  mig).  Hendis  Majt.  loed  sware,  at 
hun  torde  icke  tale  med  mig. 


')  Hun  var  en  Datter  af  Leonora  Cliristinas  i  det  Foregaaende  oftere 
nævnte  Søster  Elisabeth  Augusta  og  Hans  Lindenov  til 
Iversnæs. 


265 

Der  KIncken  war  imod  10  Slæt  om  Afftenen,  lucte 
Slofif.  Døren  op  tor  Søster  Daatter'j  (i  toe  Aar  liaffde 
ieg  icke  seet  hannem).  Hånds  Complimcnl  war:  »Nu, 
skolien  wii  uns  nu  scheden?«  leg  swarte:  »la,  nu  is  de 
Tiid  gekaamen.M  Saa  bød  hånd  mig  Haanden  oc  sagde: 
»^f/e/«  leg  swarte  med  samme  Ord,  oc  Søster  Daatter 
loe  hierteligen. 

Stacket  effter  Slosf.  war  gaaen  hort,  gick  ieg  oc  Sø- 
ster Daatter  ud  aff  Taarnet.  Hs.  Majt.  Dronningen  for- 
meente  att  see  mig,  der  ieg  gick  ud;  war  gaaet  hen  paa 
en  Balcon.  Men  ded  war  temmelig  mørckt;  tilmed  haft'de 
ieg  et  soort  Floer  for  Ansictet.  SloC-Platzen  langs  need 
aff  Broen  oc  uden  for  war  saa  forfylt  aff  IMennisker,  saa 
wii  næppeste  kunde  trenge    os  igien[nem]  til  Careten. 

Miine  trængsels  Dage  haffwer  wærret  21  Aar,  9  Maa- 
neder  oc  11  Dage. 

Kong  Frklerich  den  3.  loed  mig  fængsele  An.  16(33 
den  8.  Aiig.,  Kong  Christian  den  5.  gaff  mig  Friiheden 
An.  1685  den  18.  Maj.  Gud  welsigne  min  allernaadigste 
Arffwe-Konge  med  alle  kongelige  Lycksaligheder,  unde  Hs. 
kgl.  Majt.  Helbrede  oc  legge  mange  Aar  til  hånds  Alder! 
Dette  ended  i  mit  Fengsel-). 


';  Jvfr.  J.  Birclierods  Dagbøger,  ved  Molbech,  S.  234. 

')  Jeg  behover  vist  ikke  al  gjore  opmærksom  paa,  at  denne  An- 
givelse er  urigtig ,  eftersom  Forf.  lige  i  Forvejen  har  beskrevet, 
hvorledes  hun  kom  ud  af  Fængslet.  Ligesom  det  imidlertid  næppe 
er  Mere  end  beretningen  om  de  allersidste  Dage  eller  den  sidste 
Dag,  som  er  skrevet  efter  Løsladelsen,  saaledes  er  Forskjellen  i  Tid 
mellem  den  Dato,  til  hvilken  Afslutningen  af  Fængselshistorien 
her  er  ansat,  og  den,  paa  hvilken  den  virkelig  fandt  Sted,  næppe 
synderlig  stor.    da    vi   aabenbart  have  den  sidste  i  den  strax  efter 


266 

Den  19.  lUaJ ,  Klocken  offwer  10  om  Afftenen,  gick 
ieg  ud  aff  mit  Fengsel.  Gud  skee  Loff,  Priis  oc  Ære! 
Hånd  giffwe  mig  Naade  att  erkiende  hånds  guddommelige 
Welgierninger  oc  aldrig  forgiætte  mit  Tack- Offer  att 
frembære. 

Hierte  kiære  Børn!  Dette  er  den  største  Deel  aft'  ded 
skriffwærdigste ,  som  sig  inden  miine  Fengsels  Døre  med 
mig  haffwer  tildraget.  leg  leffwer  nu  i  ded  Haab,  att  Gud 
oc  Kongl.  Maj.  ded  saa  ■wil  behage ,  att  ieg  Eder  selffwer 
denne  Beretning  kand  lade  see;  hwor  til  Gud  giffwe  sin 
Naade ! 
1685.  Skreffwen   paa  Husum  ^ )    den   2.  luni,    huorhelst    ieg 

forwenter  Kongl.  Majts.  Hiemkomst  fra  Norge. 


[Hermed  ender  den  egentlige  sammenhængende  Skildring. 
Hvad  der  følger  —  i  Haandskriftet  optager  det  endnu  4  Blade  —  maa 
betragtes  som  et  Appendix  af  større  Anmærkninger  og  Tillæg  til  for- 
skjellige  Partier  af  denne.  Efter  Skriften  at  dømme  kan  dette  Ap- 
pendix ikke  være  meget  yngre  end  Slutningen  af  selve  Hovedberetningen.] 

Anno  1666,  stacket  effter,  att  den  Quinde  Karen  Nelfi 
Daatter  war  kommen  til  mig,  bleffwe  wii  først  waer,  att 
der  war  Steen-Gulff  i  wort  Fengsels  Kammers,    efftersom 


følgende  Angivelse:  »Skreffwen  paa  Husum  den  2.  lunl."  Om  en 
lignende  formodet  Antedatering  af  Tillæget  til  den  oprindelige 
Fortale  til  Skriftet  se  S.  16  Anm.  2. 

D.  e.  Landsbyen  Husum  i  Brondshoj  Sogn,  Kjøbenhavns  Amt. 
At  hun  endnu  nogle  Maaneder  senere  opholdt  sig  paa  dette  Sted, 
sees  af  et  af  hendes  egenhændige  Breve  i  Gehejmearkivet  (Ulfeldtske 
Sager,  Nr.  19),  som  er  dateret  »Husom  den  18.  Sep.  1685.«  Se- 
nere levede  hun,  som  bekjendt,  paa  Maribo  Kloster,  der  var  hende 
anvist  til  Opholdssted  af  Regeringen ,  lige  til  sin  Dødsdag  den  16. 
Marts  1698. 


267 

et  Stycke  tilbaget  Skarn  aff  hinder  l)leff  opbrut,  oc  Stee- 
nene kiente.  leg  haft'Je  tagen  ded  an  for  et  Leer  Gulflf. 
Den  forrige  Karen,  Olis  Daatter,  war  afF  dennera,  som 
iæflfnede  Skarnet,  men  tog  ded  icke  bort.  Denne  plagede 
mig  ideligen,  fast  huer  Dag,  for  att  bryde  ded  op  ofFwer- 
alt,  oc  ded  paa  een  Gang:  ded  war  snart  triort.  leg 
meente,  att  ded  wille  bekomme  os  ille,  om  ded  skeede  paa 
engang,  thi  der  wille  Wand  til  att  blode  ded,  oc  den  Stanck 
i  ded  beklæmte  IIuul  wille  foraarsage  os  Sygdom,  men  att 
løCne  et  Stycke  efFter  anden  ded  kunde  lættere  skee  for- 
uden Umage.  Hun  bleff  weed  sin  Meening  oc  weed  sin 
Begiæring;  troede  att  wille  offwertale  SloCf.  eller  Taarn- 
giemmeren  att  lade  Døren  saa  lenge  staa  aaben,  intil  der 
war  reent  giort.  Men  der  Taarngiemmeren  haffde  flyet 
hender  ind  en  Balle  med  Wand,  saa  lucte  hånd  Dørene 
til.  leg  lagde  mig  i  Sengen,  tæckede  mig  tæt  til  offwer 
Ansictet,  oc  hun  skrobbede  oc  drogis  med  Skarnet.  Den 
Mængde,  der  war  aff  Skarn,  er  utroelig.  Den  war  sancket 
i  mange  Aar,  thi  ded  haffde  werret  et  MiCdæders  Fængsel, 
oc  der  inne  haft'de  de  paa  GulftVet  giort  derris  Behoff. 
Hun  lagde  den  Uhømskhed  op  i  et  Iliorne,  oc  war  diiJ 
Mangfoldighed  saa  stoer  som  et  stoert  Bunde  Læfi.  Ded 
bleff  liggendis  indtil  om  Affteneu  imod  Maaltiids  Tiid, 
da  bleffwe  Dørene  først  aabnet.  Ded  skeede,  som  ieg 
fryctede:  wii  bleftVe  begge  syge.  Quinden  kom  sig  dog 
før  end  som  ieg,  thi  hun  kom  ud  i  Luftten,  men  ieg 
bleff  i  ded  indklæmte  Hul,  huor  fast  ingen  LyCning  war. 
Wii  want  oc  ded  der  weed,  att  Loppers  Mangfoldighed 
plagede  os  Dag  oc  Nat,  oc  ware  de  hender  meere  wed- 
hængende  end  som   mig,    saa    hun    war   offte  ferdig  til  att 


268 

græde.  leg  loe  oc  giorde  en  Skiæmt  der  afF,  sagde,  hun 
wille  liaftVe  noget  att  bestille,  nu  liaffde  Inin  faaet  Tiids 
Fordriff;  wii  maatte  dog  intet  arbeede.  Lopperne  såede 
saa  tycke  paa  worris  Strømper,  saa  Farwen  aff  Strøm- 
perne icke  kientis,  oc  strøg  wii  dem  aff  oC  i  Wandbæckenet. 
Kom  der  offwer  i  Erfaring,  att  een  Loppe  foder  anden. 
Thi  som  ieg  saae  effter  derris  Mangfoldighed,  oc  huorledis 
de  kunde  swømme,  bleff  ieg  waer,  att  nogle  smaa  Been 
kraft'Iede  bagest  Loppen,  tenck[t]e,  att  ded  war  et  sær 
Slags.  Endelig  saae  ieg,  hwad  ded  war,  tog  Loppen  paa 
min  Finger,  huoraft'  den  liiden  kom  frem  oc  eft^erloed 
Fødsels-Tegn;  sprang  sirax,  men  Moderen  saed  lided, 
førend  hun  kom  sig,  kunde  oc  icke  springe  wit  første 
Gang.  Den  Lyst  haffde  ieg  tiire  end  som  eengang, 
indtil  Lopperne  bleffwe  ødelagte.  Om  alle  Lopper  fødis 
paa  den  Maade,  kand  ieg  icke  wiide,  men  att  de  afflis  aff 
Skarn  oc  Leer,  ded  haffwer  ieg  oc  seet  i  mit  Fengsel  oc 
seet,  huorledis  de  lit  effter  lit  erre  bleffwen  fuldkommen 
oc  aff  særdelis  FarftVe,  saa  som  Materien  war  til,  de  aff 
bleff  afflet.     Ieg  haffwer  oc  seet  dennem  parre  sig. 

Ieg  haffwer  oc  i  mit  Fengsel  faaet  en  Erfarenhed  om 
1682.  Kaal-Orme.  Haffde  een  Tiids  Fordrift*  att  see,  huorledis 
de  forandrede  sig.  Ormene  ware  alle  et  Slags  til  Syne, 
liige  striibede  oc  aff'  liige  Farffwer.  Men  eft'ter  alle  komme 
icke  Sommer-Fuule.  Ded  er  artig  att  see,  huorledis  en 
Part,  imod  de  forandris,  sætter  sig  op  imod,  hwad  de 
kand  komme  til,  oc  fæster  en  Traa  (som  Silcke  Orme 
Traa)  wed  begge  Slider,  drager  den  offwer  Ryggen  frem 
oc  tilbage  offwer  50  Gange,  alt  paa  et  Stæd,  bøyer  sig 
stønnem  med  Ryggen  for  att  forsoge,  om  ded  oc  er  sterck 


269 

Miock;  huo  icke,  da  drager  de  fleere  Traaer.  Xaar  ded 
er  skeed,  forandris  derris  Skickelse  i  en  Hast,  oc  bliffwer 
[de]  tycke  for  til  med  en  Snuude,  som  er  spitz  til  Enden, 
oc  icke  ulig  en  Fisk,  som  de  Hollænder  kalder  Rnorr; 
liaffwer  Hige  saadanne  Finder  paa  Ryggen  oc  saadanne 
HoftVeder.  I  den  Danelse  sidder  de  16  Dage,  saa  kom- 
mer der  en  huiid  Sommer-Fuul  ud.  Men  aff  nogle  Kaal- 
Orme  kommej"  afF  begge  derris  Siider  smaa  stackede  Orme 
som  Maddicker,  huiidactige,  breede  i  en  Ende  oc  spitz[e]  i 
den  anden  Ende.  De  omspinder  sig  selflFwer  med  en  stoer 
Geswindighed,  en  huer  for  sig.  Siden  spinder  Ormen  ofF- 
wer  dennem  temmelig  tyckt,  welter  dem  omkring,  saa  de 
biiftVer  som  nesten  trinne  Bolle.  Der  ligger  hun  i  mel- 
lem gandske  indtørret,  ædder  intet,  bliffwer  saa  stacket 
som  en  Fluue,  inden  hun  døer.  Tolff  Dage  der  effter  kom- 
mer der  smaa  Fluuer  ud  aff  Bolden,  oc  seer  Bolden  ud 
Hige  som  en  Biie-Kuue.  leg  haffwer  seet  aff  samme  Slags 
Kaal-Orme,  att  der  er  kommen  en  liiden  leffwende  Orm 
ud  aff  Ormens  Nacke  (som  ieg  holder  for  ded  rareste), 
men  den  leffwede  icke  leuge,  aad  oc  intet.  Moderen  døde, 
strax  den  liiden  war  udkommen. 

Anm  1683,  Nyt  Aars  Dag.     Til  mig  selff; 

Man  siger,  Lycken  er  et  ypperligt  gott  Stycke, 
For  hwilcken  Macten  selff  wel  neederlig  maa  bycke, 
Huor  wel  att  hun  er  blind,  ia  falder  plutzlig  hen 
Oc  siælden,  der  hun  fait,  sig  reiCer  op  igien. 
I  Dag  gaar  hun  Bye-Gang  med  Ynske  i  hwer  Hytte, 
War  Ynsk'  att  liide  paa,  da  wanckede  goed  Bytte, 
Men  den  er  ickun  et  Weyr  oc  Lycken  meget  Hig, 


270 

Hoes  begge,  Wandrings-Mand,  er  idel  Falskheds-Swig. 
Den  første  bryder  læt,  den  anden  intet  giælder, 
Dog  brugis  begge  toe  til  Snarer  oc  til  Fælder; 

Du  Lyckens  Eyermand,  som  med  den  brammer  nu, 
Weedst  lided,  om  du  snart  for  hender  sætter  U. 
Da  falder  Moded  hen,  et  Bogstaff  dig  omhwiister, 
Warstu  end  Golialh  oc  engang  til  saa  biister; 

Oc  du,  som  est  foract,  i  Sorrig  worden  graa, 
Weedst  ey,  om  hun  i  Aar  indtitter  i  din  Wraa, 
Thi  hun  sig  tumler  om,  ded  øffwerst  nederst  wender 
Oc  atter  om  igien  ded  neederst  øffwerst  sender. 

Alt  ded,  som  iordisk  er,  ded  kommer  oc  ded  gaar, 
Thi  wil  ieg  stunde  hen,  huor  Ewighed  bestaar. 

Den  14.  Martii  1683  dictede  ieg  efterfølgende : 

Ded  Ordsprog  er  wel  giæfft,  som  brugis  tit  paa  Tunge: 
En  Wen  langt  ædler  er  end  pænning-fylte  Punge; 
Nu  spørgis  maa :  huor  er  i  denne  Wersens  Tiid 
En  Wen  saa  dydefuld,  som  skulle  med  sin  Fliid 
En  anden  drage  ud  aff  Sorrig,  Nød  oc  Waade, 
Foruden  hånd  dermed  forsickret  war  en  Baade? 
Ded  er  dog  intet  nyt,  thi  Egennyttighed 
Den  fulte  Wersens-Børn  fra  første  Tiid,  man  weed; 
De  gamle  haffwer  hørt,  de  gamle  ded  beklage, 
Att  der  fast  ingen  war,  som  wille  sig  antage 

Betrengtis  Nød  oc  Tarff,  fremføre  derris  Bøn, 
Naar  ey  war  anded  hoes  end  stoer  Tack  oc  Guds  Løn. 
See,  hoes  Betehste-Y\oQå  i  Børne  Børens  Alder 
Hwært  Aar  en  lam  did  kom,  næi-wærende  bønfalder 


271 

Om  lliæljiis  Trest.    Men  liwad?  Hånds  B«n  forgiæflfwis 

war, 

Blant  nogle  tusinde  fandts  ey  en,  Omhue  bar 
Att  ræcke  hannem  Haand,  i  Wanded  nederføre, 
Naar  Engelen  fremkom,  som  Wanded  monne  røre. 

Hånd  liafFde  ligget  der  til  sidste  Aande-Dræt 

Saa  Wen  som  pengis-loC  oc  aldrig  gaaet  opræt, 
Dersom  den  Kræmmer  ey,  som  sælger  uden  Pænge, 
War  kommen  frem  ded  Straag  oc  hannem  reist  afF  Senge. 

Nødtrængende  Guds-Barn,  wær  frisk  i  Siæl  oc  Hue, 
Den  Kræmmer  er  ey  doe,  men  hånd  er  til  endnu 
Oc  Hige  naadefuld,  saa  som  hånd  wæret  haflfwer, 
Hoefi  hannem  kiøbis  Hiælp  foruden  Guld  oc  Gaffwer. 

Hånd  wil,  naar  ded  er  Tiid,  dig  ræcke  Hiælpers-Haand 
Oc  selffwer  wære  den,  som  løCer  diine  Baand. 

Afwo  1684,  første  Dag.     Til  Peder  lensen  TøtzløflP. 

Welkommen  Nyt-Aars-Dag,  huorwel  dig  Brahe  regner 
Att  wære  første  Tal  alf  de,  hånd  onde  tegner, 

Oc  meener,  hwadsomhelst  begyndis  først  paa  dig, 
Ey  kand  goed  Fremgang  faa  oc  wære  lyckelig. 
Nu  spørgis  billig  ded:  om  man  affstoed  ded  onde, 
1  Dag  først  giorde  gott,  om  ded  oc  lyckis  kunde? 
Om  paa  et  gott  Forsæt  skal  følge  ond  Udslag, 
Fordi  ded  førstegang  begyntis  paa  i  Dag? 

0  Brahe,  ieg  troer  wist,  naar  een  Ting  wel  begyndis 

1  Dag  som  anden  Tiid,  oc  dermed  icke  syndis, 

Att  ded  gaar  lyckelig  oc  falder  ud  til  GafFn, 
Hældst  naar  begyndis  paa  i  søde  Jesu  Naffn. 


272 

Begynd  i  samme  Naffn  i  Dag  oc  alle  Dage, 
Beed,  att  dit  xVnslag  maa  Gud  Zebaoth  behage, 

Dig  wære  nyttelig,  saa  skal  ey  ont  formaa 

Att  hindre  dit  Forsæt  oc  hæmme  din  Attraa, 
Men  Lyckeu  bydis  skal  sig  oftVer  dig  at  stræcke, 
Saa  Aflfwings-Manden  selff  Hiælp-Haanden  dig  skal  ræcke. 

At  dig  saa  hændis  maa,  ded  ynsker  ieg,  som  wil 

Gud  bede  hiærtelig  att  sige  ia  dertil. 


I 


Fortegnelse 

over  Skrivfejl  i  Haa  udskriftet,  som  ere  rettede  i  Aftrykket. 


rettet  til: 

Side    4,  L.  15:  mangen mange 

-  10,  -     7:  erre  Ledrørfuelige er  bedrøffuelig 

-  13,  -  25:  Aars Aar 

-  15,  -     8:  anstegnet antegnet 

-  16,  -  27-28:  saa  meget  saa  streng saa  meget  streng 

-  18,  -  23:  ded did 

-  20,  -     3:  ded de 

-  35.  -  11:  engentlig egentlig 

-  38,  -     5:  Abel  Caht Abel  Cath. 

-  43,  -     2 :  siine siin 

-  53,  -  24 :  Teng Tegn 

-  54,  -  11 :  ware  stoer war  stoer 

-  — .  -  24:  Muhts Muths 'j 

-  56,  -  26:  vdi  læste læste 

-  64,  -     9:  haffue  der hairue  den 

-  — ,  Anm.  2  L.  4:  hafTue haffde 

-  65,  L.  11-12:  excequere excequeris 

-  78,  -  29:  Forsittighed Forslctii;hed 

-  86.  -  18:  Gud  00  oc  sin Gud  oc  sin 

-  94,  -  21 :  sagte sagde 

-  96,  -     1 :  Naar  som >aar  saa 

-  119,  -  20:  Salomones .- Salomonis 

-  120.  -     1 :  sich sig 

-  122,  -  10:  Solsf Slosf. 


•)  Bnrde    maask«   ikke   have    værei  rettet,    da  Forf.  oftere    i   det  Felgende    skriver: 
Maht. 


274 


Sidel23,L.  n 
-  18 
124 


132 
136 
141 
143 

146 

149 


150, 
153, 
157, 
163, 
168, 
175, 

-184, 
193, 
194, 
195, 

j 

196, 
203, 
209, 
210, 
212, 
215, 
217, 

225, 
230, 
231, 

239, 

245, 


legiiPflp 

Hir 

-  1:  Bodem  

-  20:  mok 

-  11:  (len 

-  22:  Ppaa  Kone 

-  11:  Eeed 

-  23:  stoet 

-  1-2:  megen  Forbandelser 

-  8:  iVawedien 

-  5:  Diffilcuteter 

-  23-24:    bekom    igien    en    - 

igien  —  


Quinde 


Anni.  L.  3:  skylfl'le 

L.  23:  Fengselnerne 

Anni.  L.  6:  ia 

—  1  L.  2:  Ly/te 

L.  22:  att  kommen 

-  15:  stax 

-  29:  glædeligt 

-  12:  skulle  meddeelte 

-  17 :  att  foractede 

-  24:  hannem  wollen  

-  19:  leg  

Anm.  L.  1:  Læhnelse 

L.    5:  ich  

-  5:  stoed  paa  ded  Løffte,  att 

-  10:  styffsede 

-  22:  ønwelsee 

-  30:  intet 

-  11:  ad 

Vers  3  L.  3:  elfTte 

—  4  -    2:  stammer 

L.  27:  Bræct 

-  20:  imellen 

-  1-2:  kunde  halTde 

-  12:  Taarn-Tuen  

-  15:  en  en  hallT 

-  16:  Gliemme 


23:  lii 


rettet  til: 
lignede 
Ihr 

Boden 
nok 
dem 

Spaa  Kone 
Eed 
stoed 

mange  Forbandelser 
Nadweren 
Difficulteter 

bekom   en   —  Quinde 

igien 
skyffle 
Fengselerne 
de 
Ly/i 

att  komme 
strax 
glædelig 

skulle  meddeele 
att  foracte 
haben  wollen 
Ich 

Læhmelse 
icke 

stoed  paa  ded,  att 
tyffsede 
Øffwelse 
intil 
att 

elfTwe 
stænimer 
Bræck 
imellem 
kunde  haffwe 
Taarn-Sluen 
en  halfl' 
Giemnie 
li 


I 


275 

rellot  lil 

Side  246,  L.    4 :  (led  icko log  icke 

-  'J48,  -  21 :  forlwilnk'dc foitwill'lode 

-  249,  -     1 :  nogen  all nogen  alT 

—  ,  -  12:  mel med 

-  251,  -  30:  Syge-Segn Syge-St-np 

-  255,  -  17 :  optengnet optegnet 

-  260,  -  12:  Had  paa Dag  paa 

-  262,  -  13:  liall'wer  sagde haffwer  sagt 

-  268,  -     4:  Strommer Stromper 

-  271,  -  11 :  ev  ev er  cv 


Rettelser  til  nærværende  Udgave. 

Side  37,  Linie  7:  liifaiffue  og  Side  81,  Linie  12:  tog  ware  — 
burde  have  været  trykt:  Liifarffue  og:  tog  Ware,  i  Overens- 
stemmelse med  den  Maade,  hvorpaa  disse  Ord  ere  trykte  længere 
henne  i  Bogen. 

Side  122,  Anm  Linie  7— 9.  Ordene:  eller  om  det  —  givet  af  don 
ndgaa.  Det  var  nemlig  el  Ojeblik  gaaet  mig  af  Glemme,  al  den  i 
Anm.  omtalte  franske  Indskrift  forst  er  bleven  overstreget  længere 
Tid  efter,  at  Forf.  har  nedskrevet  den,  hvad  Blækket  lydeligt  nok 
udviser. 


L[:il\lllli  nilllSTIli  (ILFFLIIT) 


PÅ  MARIBO  KLOSTER. 


ET  BIDRAG  TIL  OPLYSNING 


OM 


HENDES  SIDSTE  LEVEÅR. 


AF 


S.    BIRKET    SMITH. 


«*>5^®ft 


■.■«*■.  ••^ .  ^  ■ 


i 


1 


'"••  ^— .,***y  ♦ 


KJØBENHAVN. 

FORLAGT  AF  DEN   GYLDENDALSKE  BOcJHANDEL    (F    UEGEL). 

G  RÆB  K  s    BOOTRY  KK  KRI. 
1872. 


Leonora  Christinas  Ætliiiu:, 


Ils.  Excelleiire  Ifaroii   J|,^\ 


'Æ 


i.-lil 


^9 


Kgl.  Svensk-Norsk  Minister  i  Kjøbenhavn, 


tileg-nes  dette  lille  Skrift 


med  Højagtelse  og  Taknemlighed. 


Ue  der  have  læst  .s  Jammers  -  Mindet  !• ,  have  uden  Tvivl 
lagt  Mærke  til  en  Ytring  af  Leonora  Christina  fra  den 
sidste  Dag  af  hendes  Ophold  i  Blåtårn.  Befalingen  til 
hendes  Løsladelse  er  kummen,  og  det  står  til  hende  selv  at 
forlade  Fængslet,  når  liiiii  lyster.  Hendes  Ven  Tødsløf 
spørger  hende  da,  idet  han  går  fra  hende,  om  hun  vil  at 
Fængslets  Døre  skulle  lukkes  som  sædvanlig,  eftersom 
hun  jo  nu  er  fri.  Hun  svarer:  <i;8å  længe  jeg  er  inden 
Fængselsdørene,  så  er  jeg  ikke  fri;  vil  og  ud  med  Ma- 
nér').»  Derefter  lader  hun  Dørene  lukke  og  venter  til 
sent  om  Aftenen,  da  hendes  Søsterdatter  henter  hende  i  en 
Karet. 

Der  er  i  denne  Ytring  og  denne  Handling  noget,  som 
er  i  høj  Grad  betegnende  for  Leonora  Christina.  Det  er 
sandt,  at  der  her  kun  var  Tale  om  nogle  Timers  Opsæt- 
telse, Man  kan  også  sige  sig  selv,  at  Friheden  ikke  kunde 
have  samme  l'illokkelse  for  Leonora  Christina  nu,  som  hvis 
den  var  blevet  hende  tilstået  tidligere.  Hendes  Mand  var 
død  i  Udlændighed  og  havde  taget  sin  Saratids  Forbandelser 
med  i  Graven.  De  af  hendes  Børn  som  endnu  levede, 
vare  spredte  rundt  om  i  Verden,   og  det  var  dem  forbudt  at 


')     ,..I  am  niers- Mindet"^  2   Udg.  S.  228. 


betræde  Fædrelandets  Grund.  Hun  selv  var  bleven  gammel, 
og  det  forladte  i  hendes  Stilling  mildnedes  ikke  ved  Udsigten 
til,  at  hun,  en  Konges  Datter,  vilde  komme  ti]  at  spise 
Nådsens  Brud  Resten  af  sine  Dage,  Men  med  alt  det  vai- 
det  dog  Friheden  der  tilbødes  hende.  Friheden,  Solen  og 
Forårets  Skjønhed  efter  22  lange  Ars  Indespærring.  Mon 
ikke  enhver  anden  i  hendes  Sted  vilde  have  ilet  med  at 
erhverve  alle  sine  Sandsers  Bekræftelse  på  Tilforladeligheden 
af  det  Forløsningsbudskab,  der  var  forkyndt?  Men  Leonora 
Christina  skynder  sig  ikke,  tlii  fyrst  og  fremmest  må  én 
Betingelse  opfyldes :  hun  må  ud  med  « Manér » .  Det  er 
hendes  Selvfølelse  der  giver  hende  Kraft  til  at  tvinge  sig, 
og  hvad  man  ellers  dømmer  om  denue  for  Leonora  Christina 
så  ejendommelige  Følelse,  får  dens  Fremtræden  her  et  så- 
dant Relief  af  den  hele  Situation,  at  det  ikke  kan  andet 
end  gjøre  det  stærkeste  ludtryk  på  en.  Eller  er  der  ikke 
noget  på  én  Gang  ophøjet  og  gribende  i  at  se  en  Kvinde, 
der  i  så  mange  År  er  bleven  behandlet  som  en  simpel  For- 
bryderske, forlade  sit  Fængsel  med  den  samme  sikre  Be- 
vidsthed om  sin  personlige  Værdighed,  som  hun  havde,  da 
hun  trådte  derind?  Lad  så  være,  at  det  der  i  Øjeblikket 
er  Målet  for  hendes  jønske,  ved  første  Øjekast  synes  noget 
væsenlig  udvortes:  jeg  vil  dog  ikke  tro  at  nogen  er  så 
sløv,  at  han  i  Udtalelsen  af  dette  Ønske  kun  ser  en  Ytring 
af  almindelig  Forfængelighed.  Det  er  ikke  Kongedatteren 
der  stiller  hin  Fordring,  det  er  den  med  Urette  mishandlede 
og  forhånede  Kvinde.  Jo  forsmædeligere  en  Medfart  hun 
har  lidt,  desto  mere  må  hun  føle  Trang  til  også  gjennem 
et  synligt  Tegn  at  udtrykke,  at  hun  anser  denne  Medfart 
for    uforskyldt,    og    når   hendes   Forhold   ved    hin   Lejlighed 


3 


(lerfor  nærmest  bliver  at  opfatte  sMedes,  at  hun  ved  det 
tilsigter  at  j^ive  sig  selv  en  Art  Æreserklæring,  indeslutter 
det  tillige  i  iiiint'  Hjnc  både  en  veltalende  l'iotest  mod  det 
forbigangne  og  (M1  Antydning  af  den  (Jprejsning,  liiiii  liar 
Ret  til  at  vente  af  Fremtiden. 

Denne  Oprejsning  har  Leonora  Christina  faet.  Uden 
at  man  ei'  bleven  blind  fur  hendes  Fejl.  hai'  man,  alt  som 
Tiderne  ere  skredne  frem,  fundet  ftrund  til  at  di^mme  dem 
med  en  stedse  mildere  Dom,  medens  samtidig  Kredsen  af 
dem,  der  vide  at  skatte  hendes  mange  udmærkede  Egen- 
skaber, hai-  udvidet  sig  mere  og  mere.  Slægt  efter  Slægt 
har  med  voxende  Beundring  set  hen  til  denne  Kvinde,  der 
led  så  meget  for  sin  Troskabs  Skyld,  og  har  opstillet  hen- 
des urokkelige  Kjærlighed  og  hendes  høje  Mod  i  Ulykken 
mellem  sine  storste  Forbilleder.  Det  er  dog  næppe  for 
meget  sagt,  at  ligesom  intet  af,  hvad  der  hidtil  har  været 
kjendt  om  hende,  har  kastet  et  klarere  Lys  over  hendes 
Person  end  den  rørende  Beretning  om  hendes  Fængselsliv, 
som  jeg  selv  har  haft  den  Glæde  at  indføre  i  den  danske 
Læseverden,  således  har  intet  andet  i  samme  Grad  som 
dette  Værk  bidraget  til  at  give  de  Følelser  af  Ærefrygt 
og  Kjærlighed,  hvormed  hun  allerede  længe  betragtedes, 
både  ny  Næring  og  dybere  Begrundelse.  Hendes  « Jammers- 
Minde »  er  —  som  allerede  antydet  i  Plougs  smukke  Digt 
om  Leonora  Christina  ')  —  i  Virkeligheden  bleven  hendes 
rette  Æresminde. 

Men  er  det  en  Kjendsgjerning,   at  der  først  efter  Leo- 
nora Christinas  Død  er  bleven  vist  hende  fuld  Retfærdighed, 


')     I   Folkekalender  for  Diiiniiark   1871. 

1* 


er  det  dog  ikke  iiiiiulre  sikkert,  at  hun  selv  oplevede  et 
Omslag  til  Fordel  tor  sig-  i  den  almindelige  Mening,  der 
kan  betragtes  som  det  første  Varsel  om  den  Holdning, 
Efterverdenen  vilde  antage  lige  over  for  hende.  Allerede 
den  mildere  Behandling  hun  nød  i  de  sidste  Ar  af  sit  Fan- 
genskab, viser  hen  på,  et  sådant  Omslag,  men  først  efter 
at  hendes  bitre  Fjende  Enkedronningen  var  død,  kunde  den 
gunstigere  Stemning  mod  hende  mere  uforbeholdent  give  sig 
Udtryk,  og  nar  man  også  som  dens  mest  betydende  Frugt 
må  nævne  selve  Løsladelsen  af  Fængslet,  bør  dog  denne 
Barmhjertighedshandling  ikke  bringe  os  til  at  overse  de  ikke  fa 
Vidnesbyrd  om  virkelig  Medfølelse,  som  Leonora  Christina 
modtog  i  Løbet  af  de  13  Ar,  der  lå  mellem  hendes  Fangen- 
skab og  hendes  Død.  Jeg  tænker  herved  ikke  så  meget 
på,  hvad  der  kom  frem  af  denne  Art  indenfor  Privatlivets 
snævrere  Kreds,  thi  når  Deltagelsen  her  uden  mindste 
Tvivl  både  var  varm  og  kom  hyppigt  til  Orde,  er  den  dog 
efter  Sagens  Natur  vanskeligere  at  eftervise;  men  jeg  tæn- 
ker på,  hvad  der  desuden  er  så  meget  betydningsfuldere, 
at  også  Regeringen  viste  hende  ikke  ringe  Hensynsfuldhed, 
og  jeg  har  i  så  Henseende  allerede  tidligere  haft  Anledning 
til  at  fremhæve,  hvorledes  man  får  et  bestemt  Indtryk  af, 
at  Christian  V.  greb  enhver  Lejlighed  der  tilbød  sig,  til 
at  gavne  og  glæde  sin  alderstegne  Slægtning,  som  om  han 
derved  mente  at  kunne  bringe  liende  til  at  glemme  noget 
af  den  Uret,  hans  Forældre  havde  tilføjet  hende  ').  I  det 
hele  danne  disse  IH  År  —  og  ikke  mindst  på  Crund  af 
denne   hendes    forandrede  Stilling   til  Omverdenen  —  et  Af- 


')    Danske  Samlinger  5  Bd.  S.  22:^— *i4. 


5 


snit  for  sig  i  Leonora  Christinas  Liv.  Det  or  et  Tidsrmn. 
der  il<ke  har  ni*rkeli{»'f'  ydre  Hændelsei'  at  opvise,  end  sige 
nogen  HandlinR-.  ilti-  griber  ind  i  Landets  almindeligere 
Historie.  Men  der  ei-  et  mildt  SkJH-)-  at  Fred  over  disse 
År,  som  —  om  det  end  ikke  er  ensbetydende  med  Lykke  — 
dog  frembyder  en  velgj^rende  Modsætning  til  en  tidligere 
Tids  Storme.  Leonora  Christinas  Liv  i  hin  Periode  har 
sikkert  nærmest  været  et  Liv  i  Erindringen  og  i  Håbet, 
en  Afslutning  med  Fortiden  og  en  Forberedelse  til  Døden. 
Det  har  for  sa  vidt  ganske  vist  haft  sin  egen  indre  Rig- 
dom, men  af  en  Art,  som  det  er  meget  vanskeligt  blot 
nogenlunde  fyldestgj urende  at  skildre,  og  doppelt,  når  Kil- 
derne flyde  så  sparsomt,  som  Tilfældet  er  her.  Jeg  udgiver 
da  heller  ikke  det  følgende  for  en  egenlig  Skildring.  Hvad 
jeg  her  har  forsøgt,  er  nærmest  i  en  mere  sluttet  Oversigt 
at  sammenstille  de  spredte  Træk  af  Leonora  Christinas 
Liv  i  hint  Tidsrum .  hvorom  Efterretninger  ere  komne  til 
os,  og  ligesom  selve  disse  ofte  temmelig  udvortes  Træk 
kun  kunne  antages  at  have  Interesse  for  den,  der  forstår 
at  se  dem  på  den  store  Baggrund  af  Leonora  Christinas 
åndelige  Personlighed  og  tidligere  Historie,  således  må  jeg 
bede  Læseren  om  også  at  have  disse  to  Faktorer  i  Minde 
for  at  udfylde  Hullerne,  hvor  de  egenlige  Efterretninger 
ganske  svigte  os. 

Den  19de  Maj  l(i85.  Kl.  10  om  Aftenen,  kom  Leonora 
Christina  ud  af  Fængslet.  Samme  Dags  Morgen  havde 
Kongen  forladt  Kjøbenhavn  på  en  længere  Rejse,  og  det 
fremgår  af  en  Befaling,  som  han  Dagen  i  Forvejen  havde 
udstedt,  at  det  var  hans  udtrykkelige  Vilje,    at  Løsladelsen 


først  måtte  tiude  8ted,  når  han  var  borte  ').  Det  er  tyde- 
ligt nok,  at  han  vilde  nndgå  Leonora  Christinas  personlige 
Taksigelse,  og  man  forstår  sa  godt  Grunden,  hvorfor  han 
ikke  ønskede  at  modtage  denne.  Også  Dronningen  var  det 
forbudt  at  give  Leonora  Christina  Foretræde.  Da  denne 
anmodede  derom,  blev  der  svaret,  at  Dronningen  ikke  turde 
tale  med  hende.  Men  C'harlotte  Amalie  kunde  dog  ikke 
modstå  Ønsket  om  at  se  hende  drage  bort,  og  hun  iagttog 
hende  i  dette  Øjemed  fra  en  Balkon  pa  Slottet,  skjønt  det 
allerede  var  temmelig  mørkt.  Rygtet  om  hvad  der  skulde 
ske,  og  Nysgjerrighed  efter  at  opfange  et  Glimt  af  den 
berømte  Fange,  havde  samlet  en  stor  Menneskemasse,  og 
da  Leonora  Christina  gik  over  Slotspladsen  med  sin  Søster- 
datter Frøken  Linden  o  v,  var  den  efter  hendes  eget  Udsagn 
så  fuld  af  Folk  « langs  ned  ad  Broen  og  udenfor«,  at  de 
næppe  kunde  trænge  sig  frem  til  Kareten,  der  ventede  på 
dem").  De  havde  iøvrigt  ikke  meget  langt  at  kjøre,  thi 
Leonora  Christina  tog  ind  hos  Søsterdatteren  i  «det  Hus 
ved  Kanalen,  som  er  næst  ved  Sognepræstens  Residens  til 
Holmens  Kirke »  ^).  Men  også  her  forfulgte  og  besværede 
Mængdens  Nysgjerrighed  hende,  sa  at  hun  ikke  blev  der 
længere  end  o  Dage.  «iDen  hele  Stad  stormede  til  at  se 
hende  ^>,  siger  Holberg.  Hun  ombyttede  så  Byen  med  Lan- 
det og  opslog  sin  Bopæl  i  Landsbyen  Husum,  en  Mils  Vej 
fra  Kjøbenhavn. 


')     Fil   Uddrag  af  donne  Befaling  er  trykt   nedenfor  8.   16  Anni.   1. 
*)    Om   Leonora   Christinas   Bortgang   fra   Fængslet   se   „Jammers- 
Mindet"  2  Udg.  S.  229. 
^)    Holberg:  Dannemarkes  Riges  Historie  T.  3  pag.  589. 


Skjmit  (li3i'  ikkt^  liavf^s  luiffpii  lisfotVem  Plfterretiiing 
(»III.  livdi  i  Husum  det  var  at  Leonora  Christina  toj?  ind, 
kan  der  do^  næppe  linde  iiof^eu  Tvivl  Sted  i  sa  Henseende. 
Der  tandtes  kun  én  (Tard  i  Husum,  som  var  noget  mere 
end  fil  almindelig'  Bondegård,  og  denne,  som  i  samtidige 
Aktstykker  særlig  betegnes  som  4  Garden  i  Husum  t  eller 
« Husum  gård  ^ ,  var,  et  Årstid  fur  Leonora  Christina  tik 
sin  Fiihed,  bleven  forpagtet  af  en  af  hendes  Mands  Søster- 
døtre,   .lomfru  Sophie  Friis  ').      En  Broderdatter   af  Kor- 


')  Husuingard  var  oprettet  1670  af  Generalkomniissær  Nikolaj 
Bennich.  der  i  dette  Øjemed  sammenlagde  2  Bøndergårde  i 
Hnsum  By.  Den  skiftede  ofte  Ejere  i  de  følgende  År.  1673 
ejedes  den  således  af  Grev  K.  L.  v.  Brockdorff.  Efter  ham 
fik  Storkansler  Grev  Fr.  v.  Ahlefeldt  den;  han  nævnes  første 
Gang  som  Ejer  1676.  Af  ham  kjøbte  Johan  Christopher  v. 
Heidemann  Gården;  han  nævnes  som  Ejer  1681.  Skjønt  det 
som  sagt  var  en  større  Gård  —  den  var  ansat  til  55  Tønder 
Hartkorn  — .  svarede  den  dog  Afgifter  som  Bøndergods.  Disse 
Notitser,  der  ere  uddragne  af  Aktstykker  i  Rentekammer-Arkivet, 
skylder  jeg  Hr.  Arkivassistent  A.  D.  Jørgensen,  der  også  har 
henledet  min  Opmærksomhed  på  de  2  nedenfor  anførte  Aktstykker. 
Det  ene  af  disse  er  et  Bilag  (Nr.  5)  til  Kjøbenhavns  Amts  Kop- 
og  Kvægskats  Regnskab  1684  (Rentek.-Arkivet)  og  betegner  sig 
selv  som  ,.Brønshøy  og  Rødovre  Sognes  Mandtal  den  16  August 
1684".  Heri  findes  følgende  Notits:  „Husum  Gaard  findis: 
Jomfrue  Sophia  Friis.  Jomlrne  Anna  Sophia  Ulfeldt. 
3  Karlle.  2  Drenge.  4  Piger.  14  Arbeds  Hester.  2  Caiesse 
Hester.  4  Fuldkommen  Øxne.  10  Øxne  imod  3  Aar.  4  unge 
Foler.  20  Kiør  og  Qwier.  7  Kalflfve  og  ung  Fæ.  30  Faar. 
14  Støcher  Swin. —  Frue  Veronica  Elisabeth  Heidemanns. 
2  Heste.  1  Pige.''  Fru  Heidemann  var  dengang  Gårdens  Ejer 
(hendes  Mand  var  for  nogen  Tid  siden  død),  men  det  skjønnes 
allerede   af  den   anførte   Notits,   at  skjønt  hun   endnu   boede   på 


8 


fits  Ulfeldt,  Jomfru  Anne  Sophie  Ulfeldt  '),  havde  alle- 
rede i  nogen  Tid  boet  hos  Sophie  Friis,  og  det  kan  vistnok 
antages  foi-  afgjort,,  at  det  også  var  denne  sidste,  der  viste 
Leonora  Christina  Gjæstfrihed.  Opholdet  i  Husum  var  dog 
kun  midlertidigt,  og  Leonora  Christina  synes  fra  Begyndel- 
sen af  at  have  været  vidende  herom.  Som  bekjeudt  er 
« Jammers-Mindets^  Slutning  dateret  fra  Husum,  og  idet 
Leonora  Christina  nedskriver  dette  Navn,  tilføjer  hun:  «hvor- 
helst  jeg  forventer  Kongelig  Majestæts  Hjemkomst  fra  Norge. » 
Det  synes  at  fremgå  af  disse  Ord,  at  hun  ventede,  at  når 
Kongen  kom  tilbage,  vilde  den  endelige  Bestemmelse  om 
hendes  fremtidige  Opholdssted  blive  taget,    og  således  skete 


Garden,  var  det  dog  ikke  hende,  men  Sophie  Friis,  der  drev  den. 
Til  Overflod  siges  dette  udtrykkelig  i  et  andet  Dokument,  nemlig 
et  Bilag  (A)  til  Kbhvns.  Amts  Kop-  og  Kvægskats-Regnskab  for 
1687  (Rentek.-Ark.),  som  indeholder  en  udateret  Ansøgning  fra 
Sophie  Friis  til  Rentekammer -Kollegiet  om  Fritagelse  for  Kop- 
og  Kvægskat  samt  Familieskat.  Det  anføres  også  i  dette  Akt- 
stykke, hvor  længe  hun  havde  Gården  i  Forpagtning,  nemlig 
„paa  tuende  Aars  tiid  indtil  1  May  nest  afuigt"  [o:  1686].  — 
Det  kan  tilføjes,  at  Sophie  Friis  var  en  Datter  af  Jesper 
Friis  til  Ørbæklunde  og  Elsebe  Ulfeldt,  en  yngre  Søster  til 
Korfits  U. 
')  Datter  af  Laurids  Ulfeldt  til  Urup  og  Egeskov  og  Else 
Parsberg   (jvfr.   „Jammers-Miudef'   '2   Udg.   S.  3*2   Anm.  2). 

o 

Hun  døde  først  1741,  i  en  Alder  af  97  Ar  (Hofman:  Danske 
Adelsmænd  2  D.,  Stamtavlen  over  Fam.  Ulfeldt,  og  Kleven- 
feldts  Stamtavle  over  samme  Familie  i  Gehejme-Arkivet). 
Hun  er  den  „Anna  Ulfeldt",  som  Holberg  citerer  som  sin 
Hjemmel  for  en  og  anden  —  rigtignok  undertiden  meget  upå- 
lidelig—  Meddelelse  om  Leonora  Christina;  se  Holberg:  Dmks. 
Riges  Historie  T.  3  pag.  688  og  Heltinders  sammenlignede 
Historier  (1745)  T.  2  pag.  54. 


9 


det  også.  Koiij?en  kom  til  Kjnbenhavn  ig.jen  den  24de  Juli. 
og  H  Uger  efter  udstedtes  den  fnrste  Betaling,  som  har  Himi- 
syn   til   hendes   Overflytning  til   Maribo   Kloster. 

På,  Maribo  Kloster  tilbragte  Leonora  Christina  hele 
den  Mvrige  Del  af  sit  Liv,  og  da  hendes  Navn  som  Fulge 
heraf  for  bestandig  n.r  knyttet  til  dette  Sted,  ma  der  her 
være  Plads  for  mtgle  Bemærkninger  om  Klostrets  tid- 
ligere Historie  og  om  dets  Tilstand  pa  den  Tid,  Leonora 
Chi-istina  beboede  det.  Det  var  grundlagt  i  Begyndelsen 
af  det  L5de  Århundrede  til  Ære  for  den  hellige  Birgitte  og 
havde,  som  alle  Klostre  der  vare  hendes  Regel  undergivne, 
været  indrettet  til  Bolig  bade  for  Munke  og  Nonner.  På 
den  nordlige  Del  af  dets  Grund  lå  den  af  4  Fl^je  bestående 
Gård,  som  tjente  Nonnerne  til  Opholdssted.  Mod  Syd  havde 
Munkene  deres  Boliger.  Kirken,  der  senere  blev  Maribo 
Bys  Sognekirke,  og  som  nu  er  Lålauds  og  Falsters  Stifts- 
kirke, lå  i  Grændselinien  mellem  Munke-  og  Nonneklostrets 
Grund,  men  rykket  noget  mod  Øst.  Klostret  havde,  som 
rimeligt  er,  sin  egeulige  Blomstringstid  i  det  15de  Århun- 
drede, og  skjønt  man  ikke  ved  ret  meget  om,  hvilke  sær- 
lige Skjæbner  det  fristede  i  Kirkefornyelsens  Storme,  er 
det  i  hvert  Fald  vist,  at  det  ikke  længe  efter  Reformationens 
Gjenneraførelse  ophørte  at  være  Munkekloster.  Nonnerne 
derimod  bleve  foreløbig  hvor  de  vare,  men  selvfølgelig  ikke 
uden  at  der  blev  gjort  Forsøg  på  at  skaffe  Reformationen 
ludgang  iblandt  dem.  Dette  havde  dog  længe  sine  meget 
store  Vanskeligheder,  og  atter  og  atter  blev  der  Anledning 
til  at  rejse  Klage  over  deres  Vedhængen  ved  den  gamle 
Lære.  Dertil  kom,  at  Klostertugten  efterhånden  forfaldt 
mere  og  mere.     Der  var  ikke   blot  jævnlig  Splid  og  Ufred 


10 


iiiellem  .lonit'rnerne,  men  der  gik  stor  Usædelighed  i  Svang 
mellem  dem,  og  Enden  på  det  hele  blev  da,  at  Christian  IV., 
kjed  at'  det  forargelige  A'^æseu,  i  Året  1H21  ganske  nedlagde 
Klostret.  Bygningerne  og  Ciodset  lagdes  nuder  det  ade- 
lige Akademi  på  Sorø,  og  da  dette  ophævedes  1665,  kom 
Klostret  under  Kroueu  og  henlagdes  til  Dronning  Sophie 
Amalies  Livgeding.  Klostrets  almindelige  Historie  afspejler 
sig  i  dets  Bygningers  Histoi'ie.  Allerede  i  det  16de  År- 
hundrede omtales  disses  skrøbelige  Tilstand,  og  næppe  er 
Klostret  nedlagt,  før  Forstanderen  for  Sorø  Skole  far  Be- 
faling til  at  nedbryde  Bygningerne  og  sælge  Materialierne, 
Det  gik  ved  denne  Lejlighed  vel  nærmest  ud  over  Nonne- 
klostret, men  dette  medtoges  også  så  ilde,  at  da  der  ved 
Århundredets  INlidte  blev  taget  en  Tegning  af  det  til  Peder 
Resen,  var  kun  en  Del  af  den  ene  Fløj  under  Tag,  medens 
det  øvrige  henlå  som  fuldstændig  Kuin.  At  Munkeklostrets 
Bygninger,  i  det  mindste  tildels,  ere  blevne  skånede  ved 
hin  Lejlighed,  skjønnes  deraf,  at  Sognepræsten  i  Maribo 
fra  1647  af  og  i  en  Eække  af  Ar  havde  Ophold  i  dem; 
dog  vare  også  de  meget  brøstfældige.  Det  samme  gjælder 
om  et  Bygniugskomplex ,  som  jeg  endnu  ikke  har  omtalt, 
og  som  dog  har  særlig  Interesse  for  os ,  da  netop  det 
blev  Leonora  Christinas  egenlige  Bolig.  Jeg  sigter  til  det 
såkaldte  «Nykloster»,  i  Følge  Resens  Atlas  en  2-Etages 
Hovedbygning  med  nogle  mindre  Tilbygninger,  som  lå  nord 
for  Kirken  og  øst  for  Nonneklostret.  Nykloster  synes  tid- 
ligere at  have  været  brugt  til  at  herbergere  de  fornemmere 
af  Klostrets  tilrejsende  Grjæster,  deriblandt  vel  også  en  og 
anden  Gang  Laudets  Konger.  Ved  Midten  af  det  17de 
Ailiuiidrede .  synes    det   i   nogen  Tid   at    have  været  benyttet 


1 1 


til  Aflioldelse   af  Laiidstiiif^et,    og   seiieie    havde  Amtskrive- 
leii  over  Maiibo  Amt  fket  Bolig  der  '). 

Dell  ovenfor  iijeviite  kongelige  Befaling  angående  Leo- 
noia  Christinas  Indflytning  j>a  Klostret  gar  ikke  nær- 
mere ind  pa  Enkeltheder  '^),  men  af  en  senere  Skrivelse  i 
samme  Sag  ser  man.  at  det  fra  furst  af  havde  været 
Meningen,  at  Leonora  Chiistina  skulde  nojes  med  en  Del 
af  den  Lejlighed  pa  Klostret,  som  Amtskriveren  beboede, 
og    at     denne     iøvrigt     skulde    blive    pa     Klostret    ligesom 


')  Om  Klostrets  og  dets  Bygningers  Historie  se  især  A.  Kali 
Ra^mtissen:  Histor.-topogr.  Efterrptn.  om  Musse  Herred  paa 
Laaland  I,  S.  48 — 224,  af  hvilken  Kilde  jeg  selv  fornemlig  har 
øst  til  ovenstående  Notitser;  jvfr.  Trap:  Statist. -topograph. 
Beskrivelse  af  Danmark.  Speciel  Del  1  Bd.  S.  T'J'.t.  1  Resen's 
Atlas  haves  en,  dog  næppe  meget  nøjagtig  Tegning  af  Kloster- 
bygningerne, som  de  så  ud  omtrent  ved  Midten  af  det  17de  År- 
hundrede. Af  denne  Tegning,  som  også  er  gjengivet  hos  Trap, 
meddeles  en  Kopi  længere  henne  i  nærværende  Skrift.  Her- 
med kan  sammenlignes  en  af  Kaptejn  i  Generalstaben  C  ar  o  c 
År  1843  udarbejdet  Plan  over  nogle  nyere  Udgravninger  på 
Maribo  Klosters  Grund,  hvilken  Plan  bevares  i  det  med  oldnordisk 
Museum  forbundne  antikvarisk-topografiske  Arkiv. 

■-■)  Befalingen  er  udstedt  'Vs  1685  og  stilet  til  „Ot>  Elskelige  Voris 
Tilforordnede  udi  Canier-CoUegio  samptlige."'  Det  hedder  i  den: 
„Viide  niaa  J.  at  Vi  af  sær  Kongl.  Naade  alleruaadigst  hafver 
bevilget  oc  forundt  Fr.  Eleonoræ  Christinæ  fri  Huu|ji  Værelser 
udi  hendis  lifs  tid  paa  Mariebo  Closter  i  Vort  Land  Lolland,  saa 
oc  fri  fornøden  Jldeljrand  aarlig  af  Vore  Skove  sammesteds:  thi 
er  Voris  alleniaadigste  Villie  oc  V)efaling.  at  J  derom  behørig 
anordning  giør.  i  sær  stra.\  om  HuulTwærelsei'ne.  at  de  hende  paa 
ansøgning  Vorder  indrømmede  oc  leverede,  med  rigtig  Specifica- 
tion  paa.  hvis  der  Ved  stedet  til  Inventarium  forblifver'''  o.  s.  v. 
(Orig.  i  Rentek.-Ark..  Kgl.  Befal.  1685.  Diverse  Dokumenter). 


12 


liidtil  ').  Herimod  gjorde  Jjeonora  Christijia  Indsigelse, 
og  hun  har  da  også  næppe  givet  sin  Mening  tilkjende,  før 
man  ti'æffer  Anstalter  til  ;it  rette  sig  efter  hende:  Amt- 
skriveren  får  Befaling  til  at  Hytte  iit>d  i  Byen  og  stille  det 
hele  til  Leonora  Christinas  Rådighed.  Et  andet  Vidnes- 
byrd om,  at  Kongen  gjerne  bidrog  sit  til  at  g.jwre  Lennora 
Christina    (Jpholdet   på   Maribo    Kloster    så    behageligt    som 


')  Skrivelsen  er  rettet  fra  Overrentemester  Peder  Brandt  fil  Amt- 
skriveren  over  Maribo  Åmi  Henrik  Sørensen  Rye  og  er 
dateret  Maribo  "Vs  1685.  Det  hedder  heri:  „Efftersom  Høyl)aarne 
Freuken  Eleonora  Christina  iche  will  wære  benøyed  med  Nogle 
af  de  Wærelser  paa  Mariebo  Closter,  som  i  effter  dend  till  eder 
fra  Rente  Cammerit  afgangne  Befaling  De  Dato  22  Aug.  sidst 
forleden  till  hende  skulle  indrømme,  mens  ald  Waanhuset  till 
hindes  egen  fri  Disposition  will  beholde,  Da  hafwer  i  at  flytte 
med  eders  goeds  ned  i  dend  gaard  i  Marieboe  nest  wed  Closter- 
haufven.  Kaidis  Ambthuset,  soln  Hindes  Matt  den  Kongl.  Fru 
Moder  forhen  til  hørte,  oc  der  eders  Waaning  antager  (!),  indtill 
Eders  forpagtnings  Åar  til  den  1  May  A"  1686  er  til  ende,  oc 
sehall  eder  i  forpagtningen  blifwe  gott  giort,  hwad  i  paa  flyt- 
ningen Saawelsom  samme  hnusis  HøyNødwendig  Reparation  An- 
wender.  Hwor  ofwer  i  med  forderligste  een  Nøye  opsatz  hafvver 
till  Rente -Cammerit  at  indsende.  Saa  kand  i  oc  lade  den  lern- 
kackelofn,  som  staar  i  Closter  Stvien,  der  forblifwe,  oc  sehall 
eder  derfore  Betalingen  blifwe  gotgiort;  Hwis  Bord.  Stole  eller 
andet  V)rugelig  Inventarium  som  i  Amb[t]shuset  befindis,  hafwer 
i  igien  der  till  steden  at  lade  oi^føre  i  Closterit,  saa  Closterit  io 
før  io  bedre  Kand  wære  Røddelig  giort  moed  Frøkens  ankombst, 
Mens  hwis  Korn  eller  Foeder  som  i  hafwer  ladet  udi  Closterit 
indføre,  det  kand  i  self  wed  Eders  Qweeg  oc  Folch  lade  tersche 
oc  Udtære  oc  Staldene  med  Laden  der  till  beholde.  Saawelsom 
de  toe  Smaa  Skrifwer  Cammcre,  sambt  frugten  af  Haugerne" 
o.  s.  V.  (Kopi  i  Extrakt  af  Regnsk.  over  Reparation  på  Amts- 
gården i  Maribo  1685,  Rentek.-Ark.). 


i:j 


muligt,  kiin  ijasseudc  iiufMics  i  denne  Siinnncnliæn}^.  Der  lu 
ved  Klostret  to  stirre  Haver,  af  hvilke  den  ene  i  sin  Tid 
havde  tiliiwit  Munkene,  den  anden  Nonnerne.  J)e  havde  heraf 
deres  Navne:  Brndrehaven  og  Sostrehaven.  Oisse  Haver 
Huskede  Leonora  Christina  at  ta  Jirugsret  over,  og  da  i  Året 
1H86  Maribo  Ladegårds  Markei-  skuldf  bortforpagtes  til  Ma- 
ribo Borgerskab,  tilfo.jedes  der  i  den  kgl.  Resolution,  hvorved 
Forpagtningen  bevilgedes,  en  udtrykkelig  Bestemnielse  (»ni,  at 
disse  Haver  skulde  forbeholdes  Leonora  Christina  ').  Nogle 
Ar  senere  omtaler  Leonora  Christinas  J)atter  Annt'  (Jathrine, 
som  da  var  Hyttet  sammen  med  Moderen,  i  et  Brev  til 
Sperling  de  smukke  Blomster  i  hendes  ■i  prægtige  Urtegård »  "), 
og  skjønt  man  måske  herved  nærmest  må  tænke  på  en  lille 
Have,  som  hørte  til  selve  Nykloster  •'),  synes  Ordene  i  det 
hele  at  antyde  en  Interesse  for  Havedyrkningen,  som  næppe 
gjør  det  tvivlsomt,  at  også  den  før  anførte  Bestemmelse 
om  de  to  større  Haver  har  bragt  Leonora  Christina  nogen 
Glæde.  1  Søstrehaven  vides  der  blandt  andet  at  væi-e  dyr- 
ket Vin   i  hendes  Tid  ^). 


')  \'e(lkoininende  Sted  i  Resolutionen  (den  er  dateret  "A  1686) 
lyder  således:  „Og  saasom  Os  Eiskel.  Fr.  Eleonora  Christiana  (!) 
allerunderdanigst  haver  Været  begierendis  at  motte  nyde  og  bruge 
haverne  omkring  Marieboe  Closter,  hvor  hun  residerer,  saa  ere 
Vj  allernaadigst  tilfreds,  at  Broder-  og  Søster-have[r]ne  bli\r'r  for 
hende  reserverede"  (Orig.  i  Rentek.-Ark..  Kgl.  Resolut.  1686. 
Diverse  Dokum.)- 

'^)    Brevet  er  aftrykt  nedenfor  som  Nr.  9  af  de  vedføjede  Aktstykker. 

^)  Se  den  nedenfor  aftrykte  Synsforretning  over  Klostret  fra  109o 
(Nr.  27  af  de  vedføjede  Aktstykker). 

^)  Sammesteds. 


u 


Med  alt  det  havde  Leonora  Christinas  nye  Opholdssted 
sine  Skyggesider,  som  det  var  umuligt  tor  den,  der  skulde 
dvæle  der  længere  Tid,  at  overse.  Jeg  har  allerede  berørt 
Bygningernes  Brøstfældighed.  Hvor  stor  denne  var, 
synes  Leonora  Christina  fra  forst  af  ikke  at  have  haft 
nogen  rigtig  J^'orestilling  om.  Ikke  mere  end  en  14  Dages 
Tid  for  hun  rejser  til  Maribo  —  hvad  der  efter  Holbergs 
Vidnesbyrd  skete  ved  Mikkelsdags  Tide  *)  — ,  skriver  hun  til 
Sperling,  at  Klostret,  efter  hvad  man  har  forsikret  hende, 
« ikke  skal  være  meget  forfalden »  -).  Men  dette  har  dog 
ganske  vist  alligevel  været  Tilfældet,  i  det  mindste  hvis 
man  skal  tro  en  Synsforretning  over  Klostrets  Bygninger, 
som  nok  er  nogle  År  yngre  end  hint  Brev,  men  dog  endnu 
fra  Leonora  Christinas  Levetid;  thi  i  denne  siges  udtrykke- 
lig «Vånliuset«  at  være  « meget  forfalden  på  Murværket  og 
Tag  »3).  Man  har  også  senere  Breve  fra  Leonora  Christina, 
af  hvilke  det  fremgår,  at  Bygningernes  mådelige  Tilstand 
voldte  hende  ikke  ubetydelige  Ulæmper.  Således  skriver 
hun  i  Februar  1697  til  Datteren  Leonora  Sophia,  der  øn- 
skede at  besøge  hende:  vc  Jeg  kan  og  ikke  heller,  sa  længe  Kul- 
den varer,  tage  imod  dig  og  dine  Børn,  thi  dei-  kan  ingensteds 
oppe  eller  nere  pa  Kammersen  gjores  Ild  for  Farligheds 
Skyld.  I  Stuen  nia  gjores  varlig  Hd,  ellers  kommer  Brand 
i  Skorstenen,  som  nogle  (lange  er  sket,  dog  til  Lykke  om 
Dagen.     Jeg   holder   Sengen    til   Middag    for   Kulde/*).«   — 


')  Holberg:   Danncmurkes  Riges  Historie  T.  3  pag.  589. 

'^)  Brevet  er  trykt  nedenfor  som  Nr.  2  af  de  vedføjede  Aktstykker. 

'■')  Se  forrige  Side  Anni.  3. 

')  Se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  19. 


15 


0^:;  dertil  kom  endnu  sådanne  Ulæmper,  som  fulgte  med 
Stedets  Beliggenlied.  Ben  sparsomt  betolkede,  afsides 
liggende  lille  Provinsby,  som  Ijeonoia  (Miristina  nærmest 
var  henvist  til.  nKr  iiun  ti'ådte  i  Forhold  lil  (Jniverdenen, 
kunde  næppe  enten  byde  hende  ret  megen  passende  Omgang 
eller  overhovedet  efter  en  større  Malestok  afhjælpe  hendes 
Fornødenheder,  ja  det  kunde  endog  ikke  sjældent  falde  van- 
skeligt at  opdrive  de  forste  Nødvendighedsartikler  der.  Man 
får  et  Indblik  i  disse  .Småkjobstads-Forhold  gjennem  følgende 
Sted  i  et  af  Leonora  Christinas  Breve  fra  1(389:  « Sandelig, 
det  er  her  sa  knap  for  Levensraidler,  at  det  er  ikke  trolig. 
Udi  næsten  8 — 9  Uger  blev  her  ikke  slagtet  et  Nød:  Høns 
eller  Æg  er  ikke  så  til  Ars  at  fa  her,  sa  her  er  et  mavert 
Sted.  Fiskeren  fra  Nykjøbing  kommer  og  ikke,  og  må  jeg 
sige,  at  om  han  end  kom  hid  at  liske,  sa  havde  jeg 
ingen  Gavn  deraf,  thi  forgangen  Ar  var  der  den  som  for- 
vendte det  ').  y>  Om  der  ved  den  sidste  Bemærkning  antydes, 
at  der  var  indtrådt  en  Standsning  i  den  Ydelse  af  Fisk, 
som  efter  en  samtidigs  Beretning  var  hende  tilstået  af  Re- 
geringen, eller  om  denne  Ydelse  først  tilhører  eu  senere 
Tid,  tør  jeg  ikke  afgjore:  men  i  alt  Fald  vides  det,  at  der 
af  og  til  indløb  Uregelmæssigheder  med  den  hende  tilståede 
Levering  af  Midt-),  og  under  sådanne  Omstændigheder 
måtte  Byens  slette  Forsyning  blive  så  meget  føleligere. 
Og  uagtet  alt  dette  og  andet  mere  må  det  dog  siges,  at 
man  i  det  hele  meget  sjældent  i  Leonora  Christinas  Breve 
støder  på  ligefremme  Klager  over  hendes  Opholdssted.    Hun 


')    Se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  3. 
*)    Sammesteds.  i 


1() 


var  ikke  af  Naturen  tilbøjelig-  til  at  lægge  megen  Vægt  pa 
ydre  Velvære,  og  havde  hun  nogensinde  gjort  det,  matte  i 
hvert  Fald  hendes  omflakkende  Rejselivs  mange  Besværlig- 
heder og  især  hendes  lange  Fangenskab  forlængst  have 
lært  hende  at  tinde  sig  til  Kette  med  endnu  langt  ringere 
Vilkår,  end  dem  hun  nu  kom  til  at  leve  under.  Man  far 
derfor  også  Indtrykket  af,  at  hun  gjennemgående  har  været 
ret  vel  tilfreds  med  Opholdet  på  Maribo  Kloster,  og  kan 
man  en  enkelt  Gang  spore  lidt  Misfornøjelse,  er  denne  dog 
kun  forbigående  og  træder  i  Skygge  for  de  Ytringer  af 
oprigtig  Taknemlighed,  hvormed  hun  oftere  omtaler  den 
under  alle  Omstændigheder  store  Forandring  til  det  bedre, 
der  i  udvortes  Henseende  var  foregået  med  hendes  Stilling. 
For  ret  at  kunne  dømme  om  denne  er  det  dog  nødven- 
digt, foruden  til  selve  Boligen  også  at  tage  Hensyn  til  de 
andre  Ydelser,  hvorved  Regeringen  bidrog  til  hendes 
Underhold.  Jeg  nævnede  nylig  en  enkelt  af  dem;  jeg  skal 
nu  opregne  dem  alle,  i  det  mindste  så  vidt  de  ere  mig  be- 
kjendte.  For  det  første  hk  hun  en  Sum  i  rede  Penge. 
I  Begyndelsen,  det  vil  sige,  ligesom  hun  var  kommen  ud 
af  Fængslet,  var  denne  Sum  kun  fastsat  til  500  Rdr. 
årlig  *),  men  så  snart  det  var  bleven  afgjort,  at  hun  skulde 


')  Det  hedder  herom  i  en  kgl.  Befaling  til  Overrentemester  Peder 
Brandt,  dateret  Kbhvn.  '%  1685,  at:  „Saasom  Vi  af  sær  Ko. 
Naade  allernaadigst  hafver  bevilget  oc  forundt  Fr.  Eleonora, 
som,  naar  Vi  ere  bort-Reiste,  effter  Voris  allernaadigste  tilladelse 
af  det  blaa  Taarn  iidkomnier,  til  hendis  ophold  fem  hundrede 
Rixdaler  til  aarlig  pension,  som  hende  qvartal  Viis  af  Vort 
Zahl  Camer  rigtigen  skal  betalis  oc  begynde  fra  dette  Vort 
brefs  dato  oc  saaledis  i  hendis   lifs  tid  continuere,   Saa  er  Voris 


17 

1ji»  ])a  Maiibo  Kloster,  forhøjedes  den  til  ilet  doppelte,  »^ 
ilt  diii  ialt  liicv  KjoO  Udr.  ')  Det  viste  sif?  imidlertid 
snart,  at  selv  denne  Sum  ikke  forslo}^  til  de  Udgifter,  som 
Leonora  Christinas  nye  Husholdning  medførte,  og  efter  at 
hun  i  Året  168U  var  bleven  fritaget  for  at  betale  Konsum- 
ti(jn  af  de  Varer,  som  brugtes  i  hendes  Hus  -),  tik  hun 
endelig    l(i89    et   Tillæg   til    sin    Arpenge    pa    200  Rdr. ,    så 


iillernaadigste  Villie"  o.  s.  v.  (Urig.  i  Rontek.-Ark.,  Kgl.  ]iti'n- 
liiigcr  1085,  Diverse  Dokum.) 

')  l)(.'ii  kgl.  Ordre  herom,  stilet  til  Peder  Brandt,  blev  udfærdiget 
siimnie  Dag  som  Befalingen  om  at  gjøre  Anstalter  til  hendes 
Modtagelse  pil  Klostret,  neinlig  '%  1685.  Det  hedder  i  den: 
,,\'iide  maa  du,  at  Vj  af  sær  Kongl.  Naade  imod  Fr.  Eleonora 
Christina,  paa  det  hun  dis  bedre  kunde  subsistere,  allernaadigst 
hafver  bevilget  oc  forundt  hende,  foruden  de  hende  aarlig  aller- 
naadigst tillagde  fem  hundrede  Rixdaler.  endnu  til  Aarlig  Pension 
fem  hundrede  Rixdaler,  hvilckot  er  saa  tilsammen  Aarligen  it 
Tusind  Ri.xdaler,  som  hende  rigtigen  skal  ))etalis  oc  begynde 
Ira  \'oris  forige  for  hende  til  dig  allernaadigst  ergangne  l)efa- 
lings  Dato,  nemlig  dcnd  18  Maji  sidst  forleden,  oc  saaledi.s  j 
hendis  lifs  tid  continuere;  thi  er  A^oris  allernaadigste  Villie"  o.  s.  v. 
(Orig.   i    Rentek.-Ark..    Kgl.   Resolutioner  1685.   Diverse   Dokum.) 

')  Under  23de  Marts  lt')8(>  supplicerer  Leonora  Christina  Kongen 
,.og  paa  ded  allerj-dnijgeligst  lieder  min  Naadsens  pension  at 
forbedre,  anseende  ieg  mig  Kumnierligen  dermed  haftier  holded, 
og  nu  falder  mig  tungt,  att  paa  en  gang  Consumptionen  af  mig 
V-formodentlig  Kræfvis,  der  ieg  hafde  Haabet  de  Naadsens  Penge 
foruden  afgift  \'nderdanigst  at  nyde.'"''  (Kopi  i  Rentekammerets 
Deliberations-Protokol  Febr.  —  Juni  1686.  Rentek.-Ark.)  Herpji 
resolverede  Kongen  under  '"A  1686  efter  Indstilling  af  Rente- 
kammeret, „at  hvis  Supplicanten  til  underslebs  forekommelse 
under  hendis  egen  haand  indgiver  til  heudis  huu|Mioldings  for- 
nødenbed, maa  for  consumptions  betaling  frj  passere"  o.  s.  v. 
(Orig.  i  Rentek.-Arkivet,  Kgl.  Resolut.  1686.  Div.  Dok.) 

2 


18 


at  hun  altså  fra  den  Tid  af  ialt  havde  1200  Rdr.  inii 
Året  *),  hvilken  Sum  hun  beholdt  uforandret  til  sin  Død  '^). 
Og  foruden  disse  Penge  modtog  liun  af  iiegeringen  forskjel- 
lige  Ydelser  in  natura.  Frøken  Dorthea  Sophie  Urne  — 
en  Dame,  som  i  flere  År  forestod  Leonora  Christinas  Hushold- 
ning på  Maribo  Kloster,  og  hvem  vi  skylde  nogle  Meddelelser 
om  hin  Tid,  der  oftere  ville  blive  benyttede  i  det  følgende^) 
—  angiver  disse  Ydelser  således,  at  Leonora  Christina  tik  fri 
Brændsel,  der  kunde  beløbe  sig  til  100  Læs  om  Året,  desuden 
4  Heste  af  Kongens  Stald,  et  Par  Gange  årlig  fersk  Fisk 
af  Søen,  der  lå  ved  Klostret,  og  endelig  i  Jagttiden  Vildt 
af  de  kongelige  Skove,   nemlig  hver  anden  Måned  et  Dådyr 


')  Det  hedder  herom  i  den  til  Peder  Brandt  stilede  kgl.  Befaling 
af  7^  1689:  „Vide  maa  du,  at  Vi  af  sær  Kongelig  Naade  aller- 
naadigst  haver  forbedret  dend  Fr.  Eleonoi'æ  Christinæ  allernaadigst 
forundte  pension  med  toe  Hundrede  Rixdaler  aarligen.  saa  at 
hun  i  alt  maa  n3'de  aarligen  tolf  Hundrede  Rixdaler,  at  regne 
fra  d.  1te  lulj  sidstforleden,  og  saaledes  i  hendes  lifs  tid  eonti- 
nuere"  o.  s.  v.  (Afskrift  i  Ny  kgl.  Samling  Nr.  2143,  4to.) 
Efter  Hofmands  Angivelse  (Portraits  historiques  Ve  Partie  p.  93) 
skal  dette  Tillæg  være  hende  tilstået  som  Pfiskjønnelse  af  det 
Portræt  af  Christian  V..  som  hun  havde  udsyet  i  Silke  og  for- 
æret Kongen,  det  samme  som  nu  opbevares  på  Rosenborg  (se 
Stouenberg:  Rosenborg  Slots  histor.  Mærkværdigheder.  1855. 
S.  29.  P.  Brock:  Den  oldenborgske  Kongeslægt  belyst  ved  den 
chronolog.  Samling  paa  Rosenborg  Slot  S.  73.  C.  Andersen: 
De  danske  Kongers  kronolog.  Sanding  S.  38. 

^)  Når  altså  Holberg  (Dmks.  Riges  Historie  T.  3  pag.  589).  og 
efter  ham  flere,  ansætter  hendes  Årpenge  til  1500  Rdr.,  beror 
dette  på  en  Fejltagelse. 

*)  De  ere  fuldstændig  aftrykte  nedenfor  som  Nr.  1  af  de  vedføjede 
Aktstykker. 


IH 


(»{i;  hver  aiidfii  Måned  et  Ki'ondyr  ').  Ijæf^ger  man  dette 
sammen  med  ;ilt  det  andet,  vil  man  næppe  kunne  nægte, 
at  der  var  swrget,  ikke  blot  anstændigt,  men  endog  ganske 
rundeligt  for  hende,  og  skjunt  hendes  Husstand  var  temme- 
lig betydelig  den  synes  til  daglig  at  have  udgjort  en 
14  — 15  Personel'-)  — ,  har  det  dog  sikkert  ikke,  i  det 
mindste  efter  de  første  Ars  Forlob,  kunnet  falde  hende 
vanskeligt  at  sla  sig  igjeunem.  Man  vil  måske  bedre  kunne 
dømme  om  Storreisen  af  Leonora  Christinas  samlede  Ind- 
komster, når  man  horer,  at  alene  hvad  hun  tik  i  rede 
Penge  om  Året,  var  lige  så  meget,  som  hvad  en  sa  højt 
stående  Embedsmand  som  Oversekretæren  i  det  danske  Kan- 
celli havde  i  Grage. 

Imellem  de  (Tunstbevisninger,  som  Leonora  Christina 
nød  af  Regei'ingen,  medens  hun  opholdt  sig  på  Klostret, 
var  der  en,  som  må  nævnes  for  sig,  fordi  den  beredte  hende 
en  Glæde  af  højere  Art  end  nogen  af  hine,  som  kun  havde 
Hensyn  til  hendes  ydre  Underhold.  .Jeg  sigter  til,  at  det 
tillodes  hende  at  se  sine  Børn  hos  sig.  Hvad  dette  vil 
sige  fatter  enhver,  som  af  « Jammers  -  Mindet »  har  erfaret, 
i  hvor  høj  (jrad  Moderkjærligheden  var  udviklet  hos  Leonora 
Christina,  og  som  mindes,  at  disse  Børn,  der  måtte  være 
hende  doppelt  dyrebare,  fordi  de  vare  så  nøje  knyttede  til 
hendes  egen  Lidelseshistoiie,  nu  havde  været  skilte  fra  hende 
i  det  meste  af  en  Menneskealder.  Og  dog  kunde  Grjensynets 
Glæde  ikke  være  ganske  ublandet,  thi  af  7  Sønner  og  Døtre, 


',)    Jvfr.  også  Journal  for  Politik  1815,  4  Bd.  S.  283—84. 
*)    Se  Frøken   Urnes  nedenfor  aftrykte  Meddelelser. 

2* 


20 


som  havde  været  i  Live,  da  Leonora  Christina  betrådte 
Fængslet,  var  der  nu,  da  det  atter  tillodes  Børnene  at 
komme  til  hende,  kun  3  tilbage,  nemlig  Anne  ('athrine, 
Leonora  Sophie  og  Leo,  Nar  jeg  iøvrigt  her  udtrykker 
mig,  som  om  hin  Gunstbevisning  var  modtaget  i  Form  af 
en  særlig  Tilladelse,  må  jeg  strax  tilføje,  at  med  Sikkerhed 
vides  dette  kun  for  Sønnens  Vedkommende  at  have  været 
Tilfældet.  Muligvis  har  Eegeringen  ment  at  kunne  tage 
sig  Sagen  lettere  lige  overfor  D(3trene,  og  har,  hvis  der 
overhovedet  er  givet  disse  en  udtrykkelig  Tilladelse,  nøjets 
med  at  give  denne  niundlig.  I  hvert  Fald  er  det  sikkert 
nok,  at  den  omtalte  Grunstbevisning  kom  alle  3  Børn  til 
gode,  og  vi  se  dem  derfor  efter  så  mange  Ars  Forløb 
igjeu  træde  i  personligt  Forhold  til  Moderen,  om  end 
ganske  vist  på  en  Måde,  der  var  temmelig  forskjellig  for 
hvert  især  af  dem. 

Størst  Betydning  for  Leonora  Christina  fik  Regeringens 
Liberalitet  for  den  ældste  Datter  Anne  Cathrines  Ved- 
kommende, thi  af  Gjensynet  med  hende  udviklede  sig  et  Sam- 
liv, som  varede  mindst  9  til  10  Ar  og  først  ophørte  med 
Moderens  Død.  Som  bekjendt  havde  Anne  Cathrine  været 
gift  i  Flandern  med  en  af  den  Ulfeldtske  Families  troeste 
Tilhængere,  Adelsmanden  Cassetta  *),  men  nu  var  både  han 
og  de  med  ham  avlede  Børn  døde,  og  det  var  da  intet 
Under,  at  den  stakkels  Kvinde,  ene  som  liun  stod  i  det 
fremmede  Laud,  greb  den  Lejlighed  der  tilbød  sig  til  atter 
at  finde  et  Hjem  i  Fædrelandet,  og  en  Moder  hvem  hun 
kunde    ofre   sin    Kjærlighed.      Hun    vendte    altså   tilbage   til 


')    Om  ham  se  bl.  a.  ,.Jammers-Mindet"   2  Udg.    S.  30  o.  fl.  St. 


21 


I>aiiniaik,  uvist  nki-,  men  senest  vistnok  IH88'),  og  man 
forestiller  sif?  let,  hvilken  Kilde  til  (ilæde  og  Trøst  hendes 
Selskab  har  været  tor  den  gamle  Moder,  thi  Anne  Cathrine 
var  ikke  blot  den  af  Leonora  Christinas  Dutre,  som  i  Fwlge 
sine  Ævner  og  sin  Karakter  vai-  mest  skikket  til  at  være 
hende  til  Stutte,  men  hun  vai-  også,  som  det  af  Bnrnene 
der  havde  taget  virksomst  Del  i  Forældrenes  Trængsler, 
mere  end  noget  af  de  andic  knyttet  til  Moderen  ved  fælles 
Krindriuger.  Sperling,  der  af  og  til  besøgte  Leonora  Chri- 
stina på  Maribo  Kloster,  talei-  om,  hvoi-  smukt  Moder  og 
Datter  levede  sammen,  og  fremhæver  den  \'irksorahedsånd 
der  besjælede  dem  begge,  og  som  fandt  Udtryk  dels  i 
literær  Syssel  dels  i  Håudgjerning  af  forskjellig  Art  '^).  — - 
Da   Leonora  Christina   var   d«d,    og  Datteren    således   igjen 


')  Hun  har  næppe  været  på  Maribo  det  første  Par  År,  efter  at 
Moderen  er  kommen  ud  af  Fængslet.  På  den  anden  Side  er  det 
uden  mindste  Tvivl  hende,  der  omtales  som  værende  hos  Mode- 
ren i  et  Brev  fra  denne  uf  13de  Januar  1689  (se  de  vedføjede 
Aktstykker  Nr.  3). 

')  Se  Sperlings  Håndskrift:  ,.De  foeminis  doctis"  (Orig.  i  GI. 
kgl.  Samling  Nr.  2110  a.  4to)  pag.  397.  Jeg  anfører  her  det 
hele  Sted  om  Anne  Cathrine;  ,.Illa  hic  posita  [han  har  talt  om 
Leonora  Christinas  Overtlytniiig  til  Maribo]  tiliain  natu  maximam 
Annam  Catharinam,  Generosissimi  et  Nobilissimi  Viri  Viglii  de 
Cassette  viduam  et  post  liberorum  mortem  in  Flandria  supersti- 
tem.  evocatam  in  solatium  senectutis  secum  vivere  voluit.  quæ 
matris  e.xeraplo  prudentiæ  incomparabilis  foemina  et  literarum 
omnium  elegantiorum  gnara  ad  matris  amplexus  etiam  viribus 
prostrata  properavit.  ubi  amoenis  commerciis  invicem  fruuntur  et 
vitam  vivunt  in  hoc  ocio  negotiosissimam.  nam  vel  tornando 
vel  legendo  vel  componendo  vel  fabricas  insignes  texendo  se  in- 
vicem oblectant."' 


22 


stod  ene,  rejste  hun  tilbage  til  Flandern,  men  pa  Broderens 
Tilskyndelse  opgav  hun  dog  sin  oprindelige  Beslutning  om 
at  tage  fast  Bopæl  her  ').  Hun  flyttede  i  det  Sted  til 
Wien,  hvoi'  Broderen  i  Forvejen  levede,  og  hei-  ma  hun 
også  antages  at  være  å»A.  skjønt  man  ikke  nærmere  kan 
angive  til  hvilken  Tid "). 

Leo  Ulfeldt  var  uden  Tvivl  det  af  Børnene,  hvem 
det  sidst  forundtes  at  se  Moderen,  Dette  skete  nemlig 
først  1691,  og  så  måtte  der  endda  en  så  tvingende  Gi-rund 
til  for  at  udvirke  den  fornødne  Tilladelse  '*),  som  at  Leonora 
Christina  dengang  antoges  at  ligge  på  sit  Dødsleje,  foruden 
at  Tilladelsen,  da  deu  kom,  var  knyttet  til  visse  indskræn- 
kende Betingelser.  Han  måtte  således  kun  blive  3  Dage 
hos  Moderen,  og  han  skulde  komme  «iucognito,  ligesom 
han  var  en  af  hendes  Datters  Stifsønner  s  *).      Så  vidt  man 


')    Se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  23. 

*)  I  Følge  eu  Udtalelse  af  hendes  Søstersøn,  Major  Kor  fils  Lud- 
vig Beck  (anført  i  den  nedenfor  nærmere  omtalte  Godsrestitu- 
tions-Akt af  1735),  må  det  antages,  at  hun  har  tilbragt  sine 
sidste  Ar  i  et  Kloster. 

^)  Leonora  Christinas  Ansøgning  i  så  Henseende  er  aftrykt  nedenfor 
som  Nr.  5  af  de  vedføjede  Aktstykker. 

^)  Det  vil  sige:  en  Søn  af  Cassettas  første  Ægteskab.  At  C. 
havde  været  gift,  før  han  ægtede  Anne  Cathrine  Ulfeldt,  sees 
bl.  a.  af  Danske  Samlinger  6  Bd.  S.  2'62.  —  Den  kongelige 
Befaling,  hvorved  Tilladelsen  til  Leo  Ulfeldts  første  Besøg  hos 
Moderen  gaves,  er  udstedt  pa  Frederiksborg  '7s  1691  og  stilet 
til  Markus  Giøe.  Det  hedder  i  den:  „Viide  maa  du,  at  V'j  efter 
allerunderdanigst  ansøgning  allernaadigst  haver  bevilget,  at  Frø- 
eken Eleonora  Christina  hindis  Søn  maa  til  hinder  komme,  dog 
at  det  skeer  incognito,  ligesom  hånd  var  een  af  hindis  daatters 
Stifsønner,  og  at  hånd  sig  ej  lengere  end  trende  dage  hos  hinder 


23 

skJHiiner  af  disse  Forluddsreglei-,  må  Regeringen  altså  endnu 
have  haft  en  Tanke  oiu,  at  dens  tidligtiie  Fremfærd  mod 
den  Ulfeldtske  Familie  kunde  drage  Følger  efter  sig,  og 
skjønt  denne  Frygt  var  ganske  ugrundet,  er  det  dog  vist 
nok,  at  nar  den  engang  var  tilstede,  matte  den  nærmest 
være  rettet  mod  Leo  Ulfeldt,  der  var  den  eneste  af  Søn- 
nerne, som  var  i  Live  '),  og  som  allerede  dengang,  i  Egen- 
skab af  Ofticer  i  den  tyske  Kejsers  Hær,  ved  sin  Tapper- 
hed og  Dygtighed  havde  henledet  Opmærksomheden  på  sig  '•*). 
Det  er  iøvrigt  ikke  usandsynligt,  at  Regeringen  kunde  have 
eu  særlig  (jrund  til  at  mistro  ham.     Skjønt  Leo  endnu   kun 


opholder  og  sig  siden  strax  af  vore  Riger  oc  Lande  igien  begi- 
ver. Hvilcket  du  hinder  til  effterretning  kand  forstendige.  Og 
som  Vj  fornemmer,  at  bemelte  Eleonora  Christina  skal  være  saa 
hefftig  siug.  at  paa  hindis  opkombst  skal  tviflis,  saa  haver  du 
strax  et  overslag  at  giøre.  hvad  hindis  bcgravelsis  bekostning 
skulle  kunde  komme  at  Koste,  naar  hun  i  Mariboe  Kirke  heder- 
ligen  skulle  nedsettis,  og  os  sannne  overslag  strax  til  Videre 
Voris  allernaadigste  Resolution  indsende.  Der  effter  — "  o.  s.  v 
(Fynske  og  Smålandske  Tegneiser.  Gehcjme-Årkivet.) 

')  Leonora  Christina  kalder  ham  udtrykkelig  i  den  ovenfor  (forrige 
Side  Anm.  3)  nævnte  Ansøgning  „min  eneste  Søn". 

*)  Han  skal  1682  have  fået  et  Kompagni  under  senei'e  General- 
Feltmarskal-Løjtnant  H.  P.  Montecuculi  og  blev  derefter  Chef 
for  et  Kyrasserregiment  (Zedlers  Universallexikon.  Artiklen 
L'lefeld).  Han  døde  som  Gehejmeråd  og  General -Feltmarskal 
'V.  1716  (Europaische  Fama  188  Th.  S.  629—30).  I  et 
hidtil  ukjendt  Original- Brev  fra  Leonora  Christina  af  '"/i  1684 
(GI.  kgl.  Samling  Nr.  3092,  4to)  har  jeg  fundet  en  interessant 
Meddelelse  om  en  af  Leo  Ulfeldt  udført  Heltedåd,  idet  han  med 
80  Kyrasserer  skal  have  forsvaret  et  Pas  mod  2000  ,.Tartarer"- 
På  Grund  af  Meddelelsens  Størrelse  aftrykker  jeg  den  først 
nedenfor,  som  Anmærkning  til  Frøken  Urnes  Efterretninger. 


24 

var  et  Baiii  pa  12  År,  da  Moderen  blev  indsat  i  Blåtårn, 
synes  luui  dog  allerede  dengang  i  særegen  Grad  at  have 
haft  sine  Tanker  henvendte  på  ham  som  den,  der  måske 
engang  kunde  komme  til  at  fuldføre,  hvad  hun  ikke  selv 
mægtede  at  bringe  til  P^nde,  og  der  fandtes  i  Regerin- 
gens Værge  et  Brev  fra  hende  til  den  ældre  Sperling  fra 
April  Måned  1663,  hvori  der  forekommer  følgende  Ytring 
om  Sønnen:  «Kan  jeg  ikke  hævne  mig,  så  kan  han  måske 
gjøre  det  en  Dag;  var  jeg  endda  vis  på  det,  så  vilde  jeg  dø 
med  et  content  Hjerte,  når  det  skal  være»  *).  Denne  Ytring 
var  næppe  glemt  af  Regeringen^  men  man  tør  dristigt  påstå, 
at  i  alt  Fald  de  Tanker,  der  havde  fremkaldt  den,  forlængst 
vare  glemte  af  Leonora  Christina,  og  da  hun  derfor  1691 
kalder  Sønnen  til,  hvad  hun  selv  anser  for  sit  Dødsleje,  er 
det  ikke  for  at  overdrage  ham  Fuldbyrdelsen  af  sin  Hævn, 
men  for  at  han,  som  hun  siger  i  sit  Bønskrift,  «kan  an- 
namme det  af  mig,  som  jeg  kan  give  hannem,  som  er  min 
Velsignelses  ").  I  disse  simple  Ord  er  der,  så  forekommer 
det  mig,  udtrykt  med  større  Anskuelighed  og  mere  gribende 
Virkning  end  en  vidtløftig  Fremstilling  kunde  gjøre  det, 
hvilken  Forandring  Arene  havde  medført  i  Leonora  Chri- 
stinas Forhold  til  Verden,  og  i  hvilken  Grad  Ulykken  havde 
lutret  hendes  Sind.  —  To  År  efter  hint  første  Besøg  hos 
Moderen  kom  Leo  Ulfeldt  igjeu  til  Maribo.  Regeringen 
må  nu  have  begyndt  at  indse,  at  der  ingen  Grund  var  til 
at  frygte  ham,  thi  ikke  blot  får  han  denne  Gang  Tilladelse 


')    Danske  Samlinger  fi  Bd.  S.  230. 
■^)    Se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  5. 


25 


til  at  blive  II  hagt'  lios  .Modtir-ii  '),  ineii  liaii  opti'æder 
under  sit  eget  Navn  oii  bærer  sine  Ærestef^n  til  Skue  — 
han  var  denganj^  kejserlig  Kaniuiei-herre  og  bar.  efter  Frø- 
ken Urnes  Angivelse,  b^de  Nøglen  og  Kejserens  Portræt  — . 
og  han  modtager  Besøg  af  Egnens  Adelsmænd  og  Embeds- 
mænd, deriblandt  også  af  Amtmanden.  Ved  denne  Lejlig- 
hed så  han  sin  Moder  for  sidste  Gang.  J)a  han  5  Ar  efter 
endnu  en  (4ang  kom  til  Maribo,  var  Leonora  Christina  alle- 
rede for  nogle  Måneder  siden  død,  og  han  dvæler  kun  så 
længe  i  Danmark,  til  hans  ;eldste  Søster  bliver  færdig  til 
at  drage  med  ham  derfra. 

Leonora  Sophie  Ulfeldt  var  ældre  end  Leo,  men 
jeg  har  opsat  til  sidst  at  tale  om  hende  og  hendes  Besøg 
hos  Moderen,  fordi  de  fleste  af  disse  Besøg,  så  vidt  man 
skjønner,  stede  i  bestemt  Forbindelse  med  nogle  Anliggender, 
som  kræve  en  lidt  udførligere  Redegjørelse.  Endnu  medens 
Leonora  Christina  hensad  i  Blåtårn,  nemlig  i  Året  1H7H'^), 
havde  Leonora  Sophie,    der  var  berømt  for  sin  ualmindelige 


')  Tilladelsen  til  Leo  Ulfeldts  andet  Besøg  på  Maribo  Kloster  er 
givet  ved  en  kgl.  Befaling  af  "/s  1698  til  Henning  Ulr.  Liitzov. 
Det  hedder  i  den:  ,.Vide  niaa  du.  at  Vj  allernaad.  haver  bevilget, 
at  os  Elskelig  Frue  Eleonoræ  Christinæ  Søn,  som  er  udj  dend 
Keiserlig  tienniste.  maa  enten  for  eller  effter  forestaaende  Com- 
pagne  (!)  giøre  een  Reise  til  Vort  land  Lolland  og  der  j  Landet 
hos  hende  tiorten  dage  forblive  :  Dog  at  hånd  sig  hos  dig  ved 
•sin  ankomst  anmelder"''  o.  s.  v.  (Fynske  og  Smålandske  Teg- 
neiser, Gehejme-Arkivet). 

')  Jeg  selv  har  hverken  i  trykte  eller  utrykte  Kilder  kunnet  finde 
noget  om  Tiden,  da  Leonora  Sophie  blev  gift.  Det  anførte  Årstal 
har  jeg  fra  Hs.  Exe.  Baron  L.  Beck-Friis,  som  har  ftmdet  det 
i  nogle  Optegnelser  vedkommende  hans  Familie. 


26 


Skjønhed,  ægtet  den  skånske  Adelsmand  Lave  Beck  til 
Andraruni.  Skjont  dette  Ægteskab  var  grundet  på  en  gjen- 
sidig  Tilbøjelighed,  der  heller  ikke  nogensinde  synes  at  være 
udslukt,  må  det  dog  for  sa  vidt  siges  at  have  været  mindre 
lykkeligt,  som  Mandens  yderst  uheldige  økonomiske  For- 
fatning var  både  ham  selv  og  hans  Hustru  en  stadig  Kilde 
til  de  pinligste  Bekymringer.  Forklaringen  til  Lave  Becks 
stedse  voxende  Pengenød  må  fra  furst  af  søges  hos  hans 
Fader,  Jokum  Beck,  der  en  Tid  havde  været  en  af  Dan- 
marks rigeste  Adelsmænd  —  hans  Jordegods  ansloges  til 
3000  Tdr.  Hartkorn  — ,  men  som  havde  ødelagt  sig  fuld- 
stændigt ved  den  uheldige  Drift  af  en  Industri,  han  havde 
sat  i  Gang  på  eu  af  siue  Ejendomme.  Det  var  nemlig 
ham  som  begyndte  den  Aluntilvirkning,  der  endnu  den  Dag 
i  Dag  tinder  Sted  på  Andrarum,  og  som  f.  Ex,  i  Året  1856 
gav  et  Udbytte  af  1610  Tønder  Alun  *).  Jokum  Beck 
havde  selv  fundet  Alunskiferen  og  havde  søgt  og  faet  Pri- 
vilegium på  at  oprette  en  Fabrik  til  dens  Tilvirkning,  men 
de  Summer,  som  først  Værkets  Anlæg  og  siden  dets  Drift 
udkrævede,  vare  så  uhyre  store,  at  han  for  at  skaffe  dem 
til  Veje  eftei'hånden  nødtes  til  at  sælge  eller  pantsætte 
næsten  alle  sine  Godser,  og  da  han  desuagtet  vedblev  at 
synke  stedse  dybere  og  dybere  i  Gjæld,  så  han  sig  tvungen 
til  at  optage  en  Del  af  sine  Kreditorer  som  Medinteressenter 
i  Driften,  hvorved  han  åbnede  en  vid  Mark  for  den  ublueste 
Udplyndring,    der   også   fortsattes    efter   hans  Død  lige    over 


')  Histor.-geograf.  oi-h  stat  ist  i  skt  Jjcxikon  ofver  Sverige 
1  15(1.  S.  52.  Tidligere  havde  dog  Udl)yttet  været  meget  større, 
og  1793  produceredes  således  melhiiu    1   og  5000  Tdr.  Alun. 


27 


for  hans  Arvinger.  Som  el  V^idnesbyid  oiii.  livnr  medtaget 
hans  engang  så  store  Formue  var,  da  han  dnde  (l)r)82), 
kan  anføres,  at  lians  Lig  i  2  Ar  matte  henstå  ubegravet, 
da  man  savnede  Penge  til  at  lade  det  komme  i  .lorden  pa 
standsmæssig  Made.  Wamlt  lians  Born  overtog  nærmest 
Lave  den  Opgave  at  bringe  Familiens  Sager  pi  Fode  igjen, 
men  det  mislykkedes  ham  fuldstændigt.  1  Virkeligheden  var 
hans  Liv,  der  også  forbitredes  ved  Stridigheder  med  haus 
Moder  og  Sodskende,  eu  fortsat  men  stedse  mere  og  mere 
hkblos  Kamp  mod  hans  Kreditorer,  hvis  Ant;al  stadig  for- 
øgedes, og  tilsidst  arbejdede  han  sig  ind  i  fuldstændig 
Ruin  '). 

Det  vil  let  indsees,  at  disse  uheldige  Forhold  ikke 
kunde  andet  end  berøre  Leonora  Christina  temmelig  pinligt. 
Desværre  er  det  kun  små  Brudstykker  vi  have  tilbage  af 
hendes  Brevvexling  fra  Maribo  Kloster,  men  hvad  der  er 
levnet  er  tilstrækkeligt  til  at  vise,  at  Datterens  og  Sviger- 
sønnens Sager  beskjæftigede  hende  meget  og  voldte  hende 
en  Del  Bekymring.  For  at  gjøre  alt  sa  galt  som  muligt, 
føjede  der  sig  til  Lave  Becks  endeløse  Ejendomsstridigheder 
af  og  til  også  Processer,  fremkaldte  ved  personlige  For- 
nærmelser, som  han,  dei-  i  det  hele  gjør  Indtrykket  af  at 
have  været  en  meget  ubesindig  Natur,  havde  tilføjet  en  og 
anden  af  de  ganske  vist  ikke  altid  synderlig  hæderlige  Mænd, 
med  hvem  hans   forviklede  Forhold   bragte   ham  i  Berøring. 


')  Han  døde  1710  i  den  yderste  Fattigdom.  —  Jeg  har  ved  oven- 
stående nærmest  fulgt  G.  Ljunggren's  Fremstilling  i  hans 
„Skanska  Herregardar"  (under  Christinehof,  Tor  up  og  Bo- 
sjokloster).  der  for  den  største  Del  er  bygget  på  utrykte  Kil- 
der, tildels  fra  Børriuge  Klosters  Arkiv. 


28 


At  der  dog  hverken  i  den  ene  eller  den  anden  Henseende 
var  noget  at  udrette  for  Leonora  Christina,  indså  hun  selv 
tydeligt,  og  hun  afholdt  sig  derfor  også  fra  enhver  Ind- 
blanding. Men  lige  sa  bestemt  fordrede  hun  samme  Ret 
for  sig^  hvad  der  bl.  a,  viste  sig  ved  en  Lejlighed,  da 
Lave  Beck  for  at  ophjælpe  sine  egne  8ager  gjorde  et  For- 
søg på  at  tiltage  sig  en  Myndighed  i  Svigermoderens  An- 
liggender, som  denne  ikke  kunde  indramme  ham.  Hermed 
forholdt  det  sig  således.  Da  Kortits  Ulfeldt  i  Året  1660, 
efter  at  være .  rømt  fra  Sverig ,  var  bleven  anholdt  af  den 
danske  Regering  og  fwrt  til  Bornholm,  bleve  hans  faste 
Ejendomme  i  Skåne  lagte  under  Beslag  ').  Nu  var  imid- 
lertid som  bekjendt  den  Proces,  som  den  svenske  Regering 
havde  ført  imod  ham,  bleven  afsluttet  ved  en  Benådning, 
hvortil  der  kun  knyttede  sig  den  Betingelse,  at  han  skulde 
stille  Sikkerhed  for,  at  han  og  hans  Familie  ikke  herefter 
vilde    foretage    sig    noget    mod   Kongens    eller    Rigets   Vel- 


')  I  deu  kgl.  Resolution  (af  '-'/s  1735),  hvorved  disse  Ejendomme 
langt  om  længe  bleve  givne  tilbage  til  Familien  igjen  —  jeg  be- 
tegner den  i  det  følgende  for  Kortheds  Skyld  som  Restitutions- 
Akten  af  1785.  —  hedder  det,  at  den  4de  August  1660  fik 
Generalguvernøren  i  Skåne  Befaling  til  „att  låta  med  Grefwe 
Uhlfelts  saker  alt  Blifwa  in  Suspenso".  til  man  fik  at  vide,  hvad 
han  vilde  tage  sig  for;  siden,  da  det  erfaredes,  at  han  var  ført 
til  Bornholm,  fik  Generalguvernøren  under  22de  August  Befaling 
til  „att  sattia  alla  ordinarie  riintorne  utaf  Uhlfelts  Godz  in 
deposito,  till  widare  ordres  och  Beskied,  eller  som  orden  lyda 
uti  rådz  ProtocoUet  af  samma  dato,  till  de(»  en  laglig  Domb 
Blefwo  (!)  fait,  undantagandes  Contributionerne,  som  Cronan  till- 
kommo."  (Efter  den  ene  af  2  Originaler  i  Børringe  Klosters 
Arkiv.) 


29 


færd  '),  <){;•  skjønt  h;ins  overilede  Fln}^t  ganske  vist  havde 
hindret  ham  i  at  optyhle  denne  Fordring  efter  dens  Ordlyd, 
var  der  pil  den  anden  Side  hverken  i  hans  eget  eller  Fami- 
liens senere  Forhold  noget,  som  kunde  give  den  svenske 
Regering  Grnnd  til  Klage.  Herpå  samt  pa  den  Omstæn- 
dighed, at  de  sekvestrerede  Ejendomme  ikke  ved  nogen  lige- 
frem Dom  vare  erklærede  for  forbrudte,  gi-undede  nu  Familien 
et   Hab    om,    at    disse    Ejeudomrae   —   det    vil    sige    Store 


')  Da  det  vedkommende  Aktstykke  (af  'A  ItiHO)  kun  er  lidet  kjeadt. 
skal  jeg  meddele  det  vigtigste  af  dets  Indhold:  Skjønt  Ulfeldts 
Sag  er  Kongl.  Majestæts  egen  Sag.  sa.  da  de  pa  Frankrigs.  Eng- 
lands og  Hollands  \'egne  optra^dende  „Mediatorer"  ved  Freden  i 
KjøVjenhavn.  ligesom  også  Hannibal  Sehested,  intercedere  an- 
gående hans  Frihed,  og  hans  Gemalinde  ligeledes  supplicerer 
derom,  har  Kongen  „af  niedfodd  niildhet  honom  Grefwe  Vlfeldt 
och  hans  huus  med  nader  ansedt.  ioke  wiljandes  hans  saak  med 
hogsta  rigeur  exaggerera,  utan  denne  frijydefulla  fredztiid  till 
godo  niuta  lata  och  fordenskuld  i  nåder  resolverat.  att  nar 
Hr.  Grefwe  Corfitz  \'lfeldt  gifwer  Hugst  Benite  Kongl.  Maijtt  och 
Sweriges  Rijke  noijachtig  forsiikring  och  caution,  att  han  elr  hans 
huus  har  etfter  intet  mot  Kongl.  Maij't  och  de|>  Rijkes  wallfard 
i  ord  ellr  giiirningar,  directe  eller  per  indirectum  stiimpla  will. 
utan  att  han. som  en  Kongl.  Maijtz.  undersåte  och  fordom  Kongl. 
Maijtz.  Sahl.  Hr.  Faders  Konung  Carl  Gustafs  hogloflig  i  åmin- 
nelse  fornahme  Ministre  sig  fiirhålla  will  och  skall.  tillsager 
Kongl.  Maijt.  honom  och  hans  huus  sin  Kongl.  ynnest  och  Nåde, 
fbrgiatandes  hwad  af  honom  Kan  till  forende  passerat  wara"  o.  s.  v. 
Angående  Kavtionen  skulle  de  kgl.  Kommissarier  i  Skåne  for- 
handle med  Ulfeldt,  eller  hvis  han  endnu  er  for  upasselig,  med 
hans  Hustru,  dog  således,  at  når  han  bliver  rask.  skal  han  selv 
underskrive  og  stadfæste  den.  og  når  det  er  sket.  må  han  „af 
sin  arrest  elibereras  och  på  frij  foot  stallas."'  (Efter  en  af 
3  Kopier  i  Børringe  Klosters  Arkiv.) 


30 


Toriip  og  Bosjøkloster  '),  samt  nogle  Gårde  i  Malmø  — 
kunde  blive  givne  den  tilbage,  og  allerede  1677  høre  vi  da 
også  tale  om  et  Forsøg,  som  Ijave  Beck,  uden  Tvivl  dog 
på  Leonora  Christinas  Vegne,  gjorde  i  denne  Retning  hos 
den  svenske  Konge  '^).  Det  var  dog  først  efter  at  Leonora 
Christina  var  kommen  ud  af  Fængslet,  at  Sagen  blev  dre- 
vet med  noget  Eftertryk.  Hun  henvendte  sig  bl.  a.  selv  . 
gjeutagne  Grange  med  Bøuskiifter  til  Karl  XL,  første  Gang 
1686  og  derefter  igjen  1693  og  1694  »).  På  det  andet  af 
disse  Bønskrifter  svarede  Kongen,  at  hun  skulde  fremlægge 
de  Bevismidler,  som  hun  mente  kunde  komme  i  Betragtning 
ved  en  mulig  Tilbagegivelse  af  Godserne  ^),  og  efter  at  hun 
virkelig  havde  fyldestgjort  denne  Fordring,  befalede  Kongen 
(under  20de  April  1695)  Kancelli-Kollegiet  og  Reduktions- 
Kommissionen  at  træde  sammen  for  at  undersøge  den  hele 
Sag^).  Idet  nu  denne  således  syntes  at  være  en  Afslutning 
nær,  blev  den  af  største  Betydning  for  Lave  Beck.  Hvis 
nemlig  Godserne  bleve  givne  tilbage,    var   der   på  Grund  af 


')  Korf.  Ulfeldt  havde  kjøbt  begge  disse  Godser  af  Jokum  Beck, 
det  første  '/>,  1647,  det  andet  Vs  1658.  Under  Bosjø  havde  han 
henlagt  Fogderup,  som  han  7*  1658  havde  kjøbt  af  Fru  Sophie 
Rantzov  (Kopier  af  Skjøder  på  alle  3  Ejendomme  ere  som  Bilag 
vedhæftede  det  af  mig  brugte  Explr.  af  Restitutions-Akten  af  1735). 

'^)  G.  Ljunggren:  Skanska  Herregardar  2  Bd.  (under  Torup); 
jvfr.  en  i  fleres  Hænder  værende  håndskreven  Registrant  over 
Børringe  Klosters  Arkiv. 

^)  Det  sidste  nævnes  i  Restitutions-Akten  af  1735;  det  var  dateret 
7)1  1694,  og  som  Bilag  til  det  fulgte  bl.  a.  det  som  Nr.  16  af 
de  vedføjede  Aktstykker  aftrykte  Dokumeni. 

*)  Dette  Bønskritt  er  tillige  med  Kongens  Svar  trykt  som  Nr.  13 
af  de  nedenfor  meddelte  Aktstykker. 

*)    Se  Restitutions-Akten  af  1736. 


;n 


Leonora  ('liristiiias  lutji-  AMit  Udsipft  til,  at  cii  Purt  ;if  dfiii 
inden  Ians  'IMd  vilde  tilfalde  lians  Hnstru,  o{?  under  alle 
Unistændif^lieder  vilde  det  næppe  frembyde  betydelige  Van- 
skeligheder at  rejse  et  stoi't  Lan  pK,  den  tilkommende  Arv. 
Kiler  at  han  altså  i  længere  Tid  synes  at  have  forholdt  sig 
temmelig  lunkent  i  dette  Anliggende,  bliver  han  nu  pa  en 
fxang  meget  ivrig.  Ja  han  gar  så  vidt,  at  han  gjennem  sin 
liustru  gjentagne  (4ange  og  meget  indtrængende  søger  at 
bevæge  Svigermoderen  til  at  overlade  ham  en  almindelig 
P'uldmagt,  som  kan  berettige  ham  til  at  gjøre  og  lade  i 
Sagen  ganske  som  han  selv  linder  for  godt.  Leonora  So- 
phie gjør  endog  i  den  Anledning  en  Kejse  til  Maribo  i  den 
strænge  Vintertid  (lbf>7).  Men  hun  opnår  ikke  sin  Hensigt. 
Leonora  Christina  havde  allerede  tidligere  afvist  hin  For- 
dring om  en  Fuldmagt,  og  hun  gjør  det  nu  igjen  med 
endnu  større  Eftertryk.  Der  er  os  levnet  et  meget  interes- 
sant Aktstykke,  som  hai-  Hensyn  hertil,  nemlig  en  Memo- 
rial, som  Leonora  Christina  opsatte  for  Datteren,  da  denne 
ikke  tiltroede  sig  efter  Hukommelsen  at  kunne  gjengive  en 
Samtale  for  sin  Mand.  som  hun  havde  haft  med  Moderen 
i  den  nævnte  Anledning.  Denne  Memorial  ')  er  ikke  blot 
mærkelig  ved  den  Klarhed  hvormed  Leonora  Christina  frem- 
sætter Sagen,  og  den  Skarphed  hvormed  hun  argumenterer, 
men  også  ved  den  Myndighed  hvormed  hun  optræder  lige 
over  for  Datteren,  der  ganske  vist  ikke  har  været  uden 
Ævner,  men  som  dog  i  det  hele  synes  at  have  været  dan- 
net af  et  meget  lettere  Stof  end  Moderen.  Det  er  dog 
især  Svigersønnen,    som  det  går  ud  over   ved    denne  Lejlig- 


')    Den  er  aftrykt  nedenfor  som  Nr.  20  af  åc  vedføjede  Aktst)'kker. 


32 


hed,  idet  Leonora  Christina  viser,  hvor  liden  Grund  der  er 
til  at  antage,  at  hendes  Sager  skulde  være  tjente  med  at 
komme  i  hans  Hænder.  Så  længe  Gud  under  hende  For- 
standens Brug,  skal  det  heller  ikke  ske.  «Bed  hannem 
tage  Vare  pa  sit  eget  Dont,  at  han  kunde  svare  enhver 
Lige  og  Eet.  Kan  hans  egen  Sager  gå  vel,  så  skal  det 
være  mig  en  Hjertens  Glæde  at  fornemme;  det  haver  været 
mig  hidtildags  for  din  Skyld  en  Hjerte -Sorrig  at  høre, 
hvor  ilde  det  tilstod. »  Efter  denne  skrappe  Afvisning  tør 
det  vistnok  ansees  for  givet,  at  Lave  Beck  ikke  har  gjort 
noget  videre  Forsøg  på  at  opkaste  sig  til  Leder  af  liesti- 
tutionssagen,  før  Svigermoderens  et  Års  Tid  efter  påfølgende 
Død  gav  det  hele  i  hans  Hænder. 

Det  er  næppe  tilfældigt,  at  den  eneste  Gang  vi  med 
Sikkerhed  vide,  at  Leonora  Sophie  har  besøgt  Moderen  for- 
uden ved  den  nys  omtalte  Lejlighed  —  nemlig  i  Efteråret 
1692  — ,  fyldes  Moderens  Breve  igjen  med  hendes  og  hendes 
Mands  Anliggender.  Man  tør  vistnok  antage  om  de  aller- 
fleste af  Leonora  Sophies  Rejser  til  Maribo,  at  om  de  end 
ikke  udelukkende  have  været  foranledigede  ved  Lave  Becks 
Pengesorger  og  andre  Bryderier,  have  disse  dog  altid  spillet 
en  meget  fremtrædende  Rolle  under  Sammenkomsterne  med 
Moderen.  Det  er  derfor  ikke  så  undei-ligt,  om  man  ligesom 
synes  at  kunne  spore,  at  Leonora  Christina  ikke  har  haft 
fuldt  så  megen  Glæde  af  at  se  denne  Datter  hos  sig  som 
sine  andre  Børn.  Det  er  ganske  vist  ikke,  fordi  der  ingen 
personlig  Tilbøjelighed  fandt  Sted  imellem  Moder  og  Dattei'. 
Man  tinder  ofte  i  Leonora  Christinas  Breve,  selv  i  sådanne, 
hvor  hun  ytrer  sin  Misfornøjelse  med  Datterens  Forhold  i 
en    eller    anden    Henseende,    Udtryk,     som    vidne    om    stor 


;{.•{ 


Kjærlighed  til  hende,  og  omvendt  (ir  der  ingen  (xriind  til 
ilt  tvivle  (»Ml,  at  liconora  Sophie  også  har  holdt  af  Moderen, 
om  iiun  end  åbenbart  tillige  har  været  lidt  bange  for  hende. 
J)et  er  ovenfor  antydet,  at  J^eonora  Christinas  skånske 
Fordringer  ikke  gik  igjennem  i  htMides  Levetid.  Forst 
1735  lykkedes  det  hendes  Dattersonner  —  Lave  Becks 
Sonner  —  at  bringe  Sagen  til  en  Afgjerelse,  men  denne 
va)'  tla  også  sa  gunstig  som  mulig,  idet  bade  Torup  og 
Bosjokloster  blevne  givne  tilbage  til  Familien  ').  Hermed 
var  i  Virkeligheden  opnået  alt  hvad  Leonora  Christina  havde 
villet;  thi  om  hun  end  stod  stærkt  paa  at  styre  sine  An- 
liggender selv,  er  det  dog  sikkert  nok,  at  hvad  hun  gjorde 
for  Gjenerhvervelsen  af  Godserne,  gjorde  hun  for  Bornenes  og 
Slægtens  Skyld,  og  ikke  for  sin  egen ").  Der  er  heller 
ingen  Tvivl  om,  at  det  heldige  Udfald  for  en  meget  væsen- 
lig Del  skyldes  hende  pa  Grund  af  den  Omsigt  og  Kraft, 
hvormed  hun  i  sin  Levetid  styrede  Sagen.  Men  lige  sK 
vist  som  dette  skal  anerkjendes,  lige  så  bestemt  må  man 
afvise  en  på  flere  Steder  fremsat  Antydning  af,  at  også 
hendes  Forhold  i  andre  Henseender,  og  navnlig  hendes  i 
Året  1659  for  Manden  førte  Forsvar,  skulde  have  været  et 
medvirkende  Motiv  til  at  Tilbagegiveisen  af  Godserne  fandt 
Sted  ^).     Denne  Historie  er  i  Virkeligheden   grebet   helt   ud 


')  Med  Hensyn  til  Giirdene  i  Malmø  træffer  Restitutions-Akten  endnu 
ingen  endelig  Bestemmelse,  da  der  endnu  var  et  og  andet  Spørgs- 
mål, dem  angående,  som  først  nærmere  skulde  undersøges. 

*)  Jvfr.  hendes  egne  Ord  i  sa  Henseende  i  den  ovenfor  omtalte 
Memorial. 

^)  Pil  Trj'k  er  dette  bl.  a.  gjort  gjældende  i  en  summarisk  For- 
tegnelse over  en  Del  Aktstykker  i  Børringe  Klosters  Arkiv,    som 


34 


af  Luften   og   star   fuldstændig'   i    Strid    med   selve   Tilbage- 
g-i velses-Aktens  Indhold. 

De  skånske  Ejendoninie  vare  iøvrigt  ikke  de  eneste,  på 
hvilke  Leonora  Christina  rejste  Krav.  Det  samme  var  Til- 
fældet med  nogle  Ejendomme  i  det  egenlige  Danmark,  nem- 
lig Hellerup  i  Fyn  og  en  ikke  nærmere  betegnet  P).  Med 
Hellerup  var  Sammenhængen  i  Korthed  denne.  Garden  havde 
i  sin  Tid  tilhørt  en  af  Kortits  Ulfeldts  Brødre,  Knud  Ul- 
feldt, som  igjen  den  lOde  Maj  1646,  det  vil  sige  kort  før 
sin  Død,  liavde  skjæuket  den  til  sin  Hustru  i  2det  Ægte- 
skab, Fru  Kirstine  Ltltzov,  *  hendes  Livstid  at  nyde  ».  Efter 
hendes  Død  skulde  Garden,  som  rimeligt  er,  gå  over  til 
Mandens  Slægt,  hvad  der  i  Tidens  Løb  blev  enstj'-digt  med, 
at  den  skulde  tilfalde  Korlits  Ulfeldt,  der  efterhånden  havde  ud- 
kjøbt  sine  Medarvinger.  Ved  den  bekjendte  Højesteretsdom  af 
24de  Juli  1663  hjemfaldt  imidlertid  Korfits  Ulfeldts  Arveret 
til  Kronen,    der   igjen   ved  Skjode   af  20de  Juli   1667   over- 


er meddelt  i  Biograph  iskt  Lexit-on  ofver  iiam  iikuunige 
svenska  Miin  l'J  Bd.  S.  4'i — 44.  Restitutions-Aktens  Indhold 
angives  her  således:  „1735  d.  21  Maj.  Sthm.  K.  Fredrik  I  frikiinde 
U(lleldt)  for  fiirriideri,  sardeles  på  grund  af  Eleonoras  torsvar." 
Den  samme  Opfattelse,  men  med  andre  Ord,  kommer  igjen  i  den 
i  det  foregående  nævnte  håndskrevne,  fuldstændigere  Registrant 
over  Børringe  Arkivs  Indhold.  Den  eneste  Måde,  hvorpå  man 
kan  forklare  sig,  at  en  sådan  Misforståelse  kunde  komme  trem, 
er  den,  at  vedkommende  have  opfattet  et  Steil  i  Restitutions- 
Akten,  der  gjengivcr  et  Indlæg  af  Leonora  Christina  efter  dets 
væsenligste  Indhold  (det  er  uden  Tvivl  det  samme  Dokument, 
der  er  trj'kt  som  Xr.  1(1  ai'  de  vedføjede  Aktstykker),  som  god- 
kjendende  hendes  Fremstilling  i  Stedet   for   blot  refererende  den. 


35 


(Irof?  den  til  diii  IjukjcMidtc  liifi^sinaiskul  Johan  (Jliristojjli 
V.  Kurljitz  ').  som  allerede  siden  1 1)49  '^)  havde  været  f?ift 
med  Fiu  Kirstine  Liit/.ov.  Knrliitz  dndc  1()H2  udt'n  at 
efterlade  sif^:  Bmii,  men  vt.'d  et  mellem  haiii  oji^  hans  Husti-u 
oprettet  Testamente  var  det  bestemt,  at  lltllfrup  efter  Fru 
Kirstine  Liitzovs  Dud  skulde  gå  over  til  K^rbitzs  Slægt, 
nemlig  først  til  hans  Søstersøn  J.  C.  v.  Liitzelburg,  og 
hvis  denne  døde  uden  Livsarvinger,  til  Kørbitz"s  Broder 
•Fohan  Caspar  v.  Kørbitz.  Da  imidlertid  Fru  Kirstine 
Liitzov  ønskede,  at  Mandens  Bestemmelse  angående  Gården 
skulde  træde  i  Kraft  endnu  medens  hun  levede,  overdrog 
hun    allerede    168.-J    Hellerup    til    Joh.   Caspar   v.   Kørbitz  •') 


')  Dette  Skjøde,  hvorpå  oven.staeiide  Frem.stilliiiy  er  bygget,  Kiules 
i  Kopi  i  Gehejme-Avkivet  („Adkoinstbreve"'  Nr.  714).  At  Kronen 
først  fik  Ret  til  Hellerup  ved  Fru  K.  L.s  Død.  fremgår  af  Doku- 
mentets egne  Urd.  Det  hedder  nemlig,  at  i  Betragtning  af 
Kørbitz's  lange  og  tro  Tjeneste  „haver  vi  af  sær  kgl.  Gun.st  og 
Nåde  skjænket,  givet  og  foræret  bemte  Hr.  Johan  Chri.stoph  von 
Kørbitz  al  den  Ilet  og  Rettighed,  som  vi  efter  bemte  han. s 
Hustrus  dødelig  Afgang  kunde  have  til  bemte  Hellerup 
Gård  og  Gods;  og  derfore  nu  hermed  aldeles  afhænder  samme 
Hellerup  Gård  og  Gods  fra  os  og  vores  kongel.  Arv  Successorer 
i  Regeringen  til  velbemte  Hr.  J.  C.  v.  K."  o.  s.  v.  Der  er  så 
meget  mere  Grund  til  at  fremhæve  dette,  som  Fremstillingen  i 
Danske  Herregårde  11  Bd.  (Hellerup)  med  Hensyn  til  det 
nævnte  og  endnu  nogle  andre  Punkter  hverken  er  tilstrækkelig 
klar  eller  nøjagtig. 

'^)  7de  Oktober.  Se  Universitetets  Ligprogram  over  Kørbitz 
og  Danske  Samlinger  2  R.  '2  Bd.  S.   73. 

•')  Om  disse  Forhold  får  man  l'nderretning  gjennem  en  Snpplik 
fra  Fru  Chr.  L.  til  Kongen  af  7i  1691  (Original  i  „Fynske 
og    Smålandske    Indlæg",    Geh.-Ark.).       Suppliken    går    iøvrigt 


36 


—  Liitzelburg:  var  i  Forvejen  dud  — ,   og  fra  ham  gik  den 
så  igjen  i  Arv  til  hans  Søn. 

Det  var  uden  Tvivl  Fru  Kirstine  Liitzovs  Død  ( '»Ao  1 693 '), 
der  gav  Leonora  Christina  Anledning  til  at  frenikouime  med 
sine  Fordringer  på  Hellerup,  men  det  er  iøvrigt  ikke  nær- 
mere kjeudt,  på  hvad  Måde  hurt  forfulgte  Sagen.  Så  meget 
er  dog  vist,  at  hvei-ken  Hellerup  eller  den  ovenfor  omtalte 
0  ^)  kom  i  hendes  Eje.  I  det  hele  kunde  således  det  Ud- 
bytte, som  de  af  hende  rejste  Ejendomskrav  indbragte  hende 
selv  personlig,  synes  mådeligt  nok,  og  det  kunde  ligge  nær 
at  mene,  at  hun  havde  gjort  rettest  i  at  spare  sig  de  der- 
med forbundne  Skuffelser  og  Besværligheder.  Men  selv 
afset   fra,    at   hendes  Bestræbelser  i  hin  Retning   dog   i   det 


ud  på,  at  der  ma  blive  nedsat  en  Konimissiou  til  at  dømme 
hende  og  J.  Caspar  v.  Kørl)itz  imellem;  thi  da  hun  overdrog 
ham  Hellerup,  var  det  på  det  Vilkår,  at  han  skulde  holde  det  i 
samme  Stand  som  han  modtog  det  og  navnlig  ikke  ,,gravere" 
det  med  Gjæld;  hvis  han  ikke  opfyldte  disse  Betingelser,  skulde 
han  give  hende  Gård  og  Gods  tilbage.  Men  nu  har  hun  erfaret, 
at  han  har  pantsat  Ejendounuen,  og  hun  mener  derfor  at  have 
Fordring  på  at  igjen  selv  at  komme  i  Besiddelse  af  den. 

')    Benzon's  .Stamtavler  i  Gehejme-Arkivet. 

'^)  Da  denne  0  også  sees  at  have  tilhørt  Joh.  Christoph  v.  Kørbitz 
(se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  14),  kommer  man  uvilkårligt  til 
at  tænke  på  en  Supplik  ira  Kørbitz  til  Kongen  af  '^'A  1664 
(Orig.  i  Geh.-Ark.,  „Topografisk  Samling,  Hellerup"),  hvori  han 
ansøger  om  at  få  sig  forskjellige  Ejendomme  udlagte  som  Er- 
statning l'or  en  Fordring  på  c.  19000  Rdlr.,  som  han  havde  på 
Kronen.  Blandt  disse  nævnes  også  Øen  Strynø.  Han  fik  vel 
ikke  Øen  ved  denne  Lejlighed,  men  det  var  tænkeligt,  at  han 
havde  været  heldigere  en  anden  Gang,  og  at  det  altså  var  på 
denne  0  at  Leonora  Christina  rejste  Krav. 


37 


mindste  tildels  bar  Frugt  for  en  kommende  Slægt,  medfnrte 
de  også.  ét  ubestrideligt  Gode  for  hende  selv:  de  bleve  et 
Middel  til  stadigere  Samkvem  mellem  liende  og  Omverdenen, 
og  idet  de  herfra  tilførte  hende  et  betydningsfuldere  Stof  til 
Sysselsættelse,  som  hun  ellers  vilde  have  savnet,  bidroge 
de  ganske  sikkert  ikke  lidet  til  Vedligeholdelsen  af  den 
Andens  Spændighed,  pa  hvilken  hun  giver  Beviser  så  langt 
ned  i  'l'iden,  som  vi  overhovedet  ere  i  Stand  til  at  Mge 
hende. 

Man  ma  dog  ikke  forstå  dette  således,  som  om  Leonora 
Christinas  daglige  Liv  pa  Maribo  Kloster  ikke  vai-  et 
endog  meget  vii'ksomt  Liv.  Let  er  bekjendt  nok,  livilken 
overordenlig  Optiudsomhed  hun  lagde  for  Dagen  for  at  skaffe 
sig  Arbejde,  medens  hun  hensad  i  Fængslet,  og  selv  uden 
andre  Vidnesbjad  end  « Jammers-Mindets »  vilde  man  kunne 
sige  sig  selv,  at  hun  heller  ikke  nu,  i  Friheden,  har  ladet 
ret  mange  Øjeblikke  gå  hen  uden  at  søge  Sysselsættelse 
enten  for  sin  Aud  eller  sine  Hænder.  Imidlertid  er  det 
indlysende,  at  den  stadige  Dvælen  på  det  samme  Sted  og 
væsenlig  i  de  samme  personlige  Omgivelser  måtte,  i  Forening 
med  Fraværelsen  af  de  fleste  større  Krav,  som  Virkeligheden 
plejer  at  stille  til  Menneskene,  fra  Begyndelsen  af  begrændse 
hendes  Virksomhed  til  et  forholdsvis  snævert  Omrade  og 
derved  efterhånden  give  hendes  Liv  en  vis  Ensformighed, 
som  let  kunde  have  virket  sløvende,  og  som  gjorde  en  kraf- 
tigere Impuls  fra  Verden  udenfor  meget  ønskelig  til  sine 
Tider,  selv  om  en  sådan  skulde  kjøbes  for  en  Pris,  der  i 
Øjeblikket  kunde  synes  noget  dyr.  Således  som  Forholdene 
føjede  sig,  kom  dog  hint  bevægende  Moment  ikke  til  at 
gribe  mere  forstyrrende  ind  i  Leonora  Christinas  Tilværelse, 


38 


end  at  den  fredelige  Eo,  som  hun  selv  satte  så  megen 
Pris  pa,  lige  fuldt  altid  er  det  mest  fremtrædende  ydre 
Karaktermærke  ved  hendes  daglige  Liv.  Jeg  skal  i  det 
følgende  nærmere  omtale  et  og  andet  af  det,  som  udgjorde 
hendes  daglige  Syssel.  Vistnok  ere  Efterretningerne  også 
på  dette  Punkt  temmelig  mangelfulde;  dog  give  navnlig 
Frøken  Urnes  Meddelelser  enkelte  ganske  gode  Vink.  Men 
før  jeg  begynder  herpå,  er  der  én  Ting,  som  jeg  må  bede 
om,  at  man  ikke  taber  af  Syne,  nemlig  at  det  der  i  dybere 
Forstand  udgjorde  det  egeulige  Grundlag  for  Leonora  Chri- 
stinas Liv  i  hint  Tidsrum,  kun  temmelig  ufuldstændigt 
kommer  til  Udtryk  i,  hvad  vi  kjende  af  hendes  ydre  Gjer- 
ning.  Frøken  Urne  berører  en  væsenlig  Side  af  dette 
fundamentale,  når  det  hos  hende  med  en  iøvrigt  temmelig 
kejtet  Betegnelse  hedder,  at  Leonora  Christinas  « fornemmeste 
Okkupation*  på  Maribo  Kloster  var  Gudsfrygt.  1  samme 
Retning  går  et  Udsagn  af  den  ovenfor  nævnte  Jomfru 
Anne  Sophie  Ulfeldt:  at  «man  mærkede,  fra  den  Tid  hun 
kom  på  fri  Fod  til  hendes  Dødsdag,  intet  uden  det  som 
var  helligt  og  opbyggeligt ').  >>  En  dyb  Religiøsitet  udgjorde 
i  Virkeligheden  et  af  Hovedtrækkene  i  Leonora  Christinas 
åndelige  Fysiognomi  på  hin  Tid.  Den  lyser  os  i  Møde  på 
mange  af  de  Steder,  hvor  vi  træde  i  nærmere  Forhold  til 
hejides  Personlighed,  således  i  hendes  Bi'eve,  i  hendes  Digte, 
og  i  det  Værk,  som  er  den  betydeligste  Frugt  af  hendes 
literære  Virksomhed  i  hine  År,  og  som  vi  siden  nærmere 
skulle  omtale.      Men  til  denne  Hovedfaktor  i  Leonora  Chri- 


')    Anført  af  Holberg  i  hany  ,.Heltinders  sammenlignede  Historier" 
(174,5)  T.  'i  S.  54. 


39 


Stinas  Liv  sluttede  sig  endiin  fii  anden,  som  lige  sa  lidt  bur 
oversees,  nemlig  Erindringen.  \'od  Krindiingcn  tonnaede 
hun  at  gjwre  sig  Fortiden  nærværende  igjen,  liiii  'l'id,  som 
havde  set  Iiendes  sS.  betydningsfulde  og  begivenhedsrige  Liv 
i  Verden,  og  som  frem  for  alt  gjemte  alle  Vidnesbyrdene 
nm  hendes  Jordiske  Lykke.  Hvem  kan  da  tvivle  om,  at 
den  med  særlig  Magt  matte  gjore  sig  gjældende  hos  hende 
under  df  nu  sa  ganske  forandrede  Livsvilkår?  Af  begge 
Faktorer  i  Forening,  Religiøsiteten  og  Erindringen,  fremgik 
Leonora  Christinas  Dom  over  og  Forhold  til  den  Virkelig- 
hed s(»Mi  omgav  hende.  Man  kan  let  forestille  sig,  af  hvad 
Art  dette  Forhold  var.  Hun  gik  dfu  Vej,  hmi  havde  at 
gå,  med  loftet  Pande,  virksom  til  det  yderste  og  samvittig- 
hedsfuldt udførende  den  Gjerning,  Livet  pålagde  hende,  med- 
følende for  andres  Sorger  og  end  ikke  uimodtagelig  for 
Øjeblikkets  flygtige  Glæde,  men  dog  i  sit  inderste  «kjed  af 
Verden  %  som  hun  selv  udtrykker  sig,  og  tørstende  etter 
Forløsning.  Ved  Døden,  således  var  det  hendes  faste  Håb, 
vilde  hun  tinde  Jjykken  igjen,  og  hendes  Tilværelse  var 
hende  kun  en  l'ilegrimsgang  fra  den  Lykke  hun  havde  mi- 
stet, til  den  langt  rigere  som  hun  havde  i  Udsigt.  Men 
idet  således  det,  der  dybest  bevægede  hende  og  stærkest 
fyldte  hendes  Sjæl,  for  en  væsenlig  Del  faldt  udenfor  Livet 
selv,  kan  man  heller  ikke  vente,  at  det  skulde  have  efter- 
ladt sig  meget  tydelige  Spor  i  hendes  daglige  Gjerning,  og 
endnu  mindre,  at  der  skulde  være  levnet  os  mere  i  det 
enkelte  gående  Efterretninger  om  det.  En  sådan  Meddelelse 
som  den  af  Frøken  Urne,  at  Leonora  Christina  begyndte 
sin  Dag  med  en  Andagtsøvelse,  i  hvilken  hele  hendes  Hus- 
stand  deltog   —   thi   således   synes    de   pågj ældende    Ord    at 


40 


måtte  forstaes  —  er,  skjønt  i  sig  selv  påskjennelsesværdig, 
dog-  ikke  tilstrækkelig  betegnende  i  Forhold  til  det,  hvorom 
der  her  er  Tale.  Og  vil  man  gjøre  gjældende,  at  Leonora 
Christinas  Brevskriver-  og  Forfattervirksomhed  dog  også 
ma  henføres  nnder  hendes  daglige  Sysler,  kan  der  svares, 
at  den  i  hvert  Fald  kun  udgjorde  eu  Del  af  disse,  og  des- 
uden kommer  selv  her  hvad  der  rørte  sig  inderst  i  hende, 
mest  kun  tilfældig  og  lejlighedsvis  frem,  så  at  hin  Virk- 
somhed som  sådan  kun  meget  uegenlig  vilde  kunne  siges 
at  være  et  adækvat  Udtryk  for  det.  Men  jo  mere  dette 
er  Tilfældet,  desto  mere  nødvendigt  er  det  at  pege  hen  på, 
hvad  det  vai'  der  gav  hendes  Liv  dets  egenlige  Indhold, 
og  at  fremhæve,  at  de  forskjelligartede  Sysler,  som  man  i 
Overensstemmelse  med  almindelig  Talebrug  nærmest  må  be- 
tegne som  Leonora  Christinas  daglige  Gjerning,  med  endnu 
meget  større  Grund  for  hendes  end  for  de  allerlleste  andre 
Menneskers  A^edkommende  må  siges  kun  at  have  udgjort 
hendes  Livs  Yderside.  Hermed  går  jeg  over  til  at  be- 
tragte disse  Sysler  lidt  nærmere. 

Som  ovenfor  sagt  synes  Leonora  C'hristina  at  have 
begyndt  sin  Dag  med  en  almindelig  Hu  sandagt,  under 
hvilken  Tjenestefolkene,  efter  Frøken  Urnes  Beretning,  vare 
samlede  i  en  Stue  udenfor  hendes  Sovekammer.  « Derpå », 
fortsætter  Frøken  Urne,  4  forblev  hun  i  sit  Sengekammer 
den  ganske  Formiddag,  som  hun  anvendte  på  Læs  en  og 
Skriven. »  At  der  jævnlig  må  have  fundet  et  Vexelforhold 
Sted  mellem  disse  to  Virksomheder,  navnlig  således,  at  ad- 
skillige af  hendes  Studier  ligefrem  foretoges  i  en  bestemt 
literær  Produktions  Tjeneste,  skjønnes  blandt  andet  af  et 
Brudstykke  af  et  større  literært  Arbejde,    som   er  os  levnet 


41 


fra  Lf3oii(»va  Cliristinas  Hå,ii(l,  i>fr  soni  vistnok  f^rst  på, 
Maribo  Kloster  tik  deii  i-'unii,  hvori  vi  nu  alen*'  kjende 
det.  Dette  Bi'udstykkc  daiiiiei'  den  fyrste  AtVleliiifr  af  det 
af  Ilende  påtænkte  Væi'k  om  iidiiuei'kede  Kvinder,  som  hun 
^•av  Navn  af  «  Heltindei's  I*ryd».  Da  det  frenif^hr.  bkde 
af  lif^efremme  Udtalelser  af  Leonora  Clu'istina  selv,  og  af 
den  Flid  hiui  anvendte  på.  dette  Værks  Udarbejdelse,  at  liun 
selv  lagde  adskillig  Vægt  på  det,  må  det  være  mig  tilladt 
at  dvæle  noget  længere  ved  det. 

De  første  Forarbejdei-  til  Heltinders  Pryd»  gå  langt 
tilbage  i  Tiden,  så  vidt  man  kan  skjønne  til  Året  lti72. 
Leonora  Christina  fortæller  selv  i  « .Jammers -Mindet  ^  '), 
hvorledes  hun,  strax  efter  at  Christian  \'.  iiavde  bevilget 
hende  en  vis  Sum  Penge  årlig  til  Klæder  og  andre  For- 
nødenheder, kjubte  en  Del  Bøger,  mest  i  fremmede  Sprog, 
og  af  disse  uddrog  og  oversatte,  både  hvad  der  i  andre 
Henseender  interesserede  hende,  og  frem  for  alt  hvad  der 
angik  Kvinder,  som  der  i  en  eller  anden  Henseende  var 
noget  særlig  mærkeligt  ved.  Efterhånden  indskrænkede  hun 
sig  imidlertid  til  kun  at  samle  Efterretninger  om  sådanne, 
som  i  snævrere  Forstand  kunde  betragtes  som  s  Heltinder  r, 
—  en  Kategori,  der  dog,  således  som  hun  opfatter  den, 
endnu  bestandig  er  meget  vid  '^)  — ,  og  hermed  så  vel  som 
med    Ordningen    og    Bearbejdelsen    af    det    således    samlede 


')    „Jamniers-Miudet"  2  Udg.  S.   174;  jvfr.  S.   VJrl.  194  Aniii.  2, 


211,  213—14. 


*)  Det  er  tydeligt  nok,  at  hun  ikke  betragtede  alle  udmærkede  eller 
mærkelige  Kvinder  som  „Heltinder",  men  hvad  det  er.  der  efter 
hendes  Opfattelse  danner  Grændsen.  er  det  ikke  så  let  at  blive 
klar  over. 


42 


Stof  var  limi  im  iviigt  sysselsat  det  meste  af  den  Tid,  hun 
endnu  tilbragte  i  Fængslet.  Endelig  melder  hun  under 
12te  August  1684,  at  den  Dag  .tuldendte'  hun  «sit  fore- 
tagende ^'ærk  .  Hun  havde  delt  det  i  3  xVfdelinger,  af 
hvilke  den  første  omfattede  de  « stridbare  Heltinder^,  den 
anden  de  trofaste  og  kyske,  den  tredie  de  standhaftige:  til 
hver  Afdeling  var  der  et  Appeudix.  <  Her  efter,  om  Grud 
vil,  sa  vil  jeg  sanke  de  andre,  som:  forstandige,  lærde, 
gudfrygtige  og  overblevne  dydige,  dennem  efter  deres  Fore- 
holdende iklæde  og  udstaffere  ').  ^  Ligesom  det  dog  alle- 
rede af  denne  sidste  Bemærkning  fremgår,  at  A'ærket  kun 
meget  uegenlig  kunde  siges  at  være  fuldendt,  saledes  er 
det  vistnok  temmelig  tvivlsomt,  om  Leonora  Christinas 
Ord  endog  blot  må  forståes  således,  at  de  3  forste  Afdelin- 
ger dengang  have  været  bragte  i  en  endelig  afsluttet  Skik- 
kelse. Men  dette  være  som  det  vil:  i  hvert  Fald  vide  vi, 
at  den  ringe  Udsigt,  som  der  var  til  for  Leonora  Christina 
at  føre  Værket  til  Ende  efter  den  oprindelige  Plan,  bevæ- 
gede hende  til,  så  snart  hun  var  kommen  på  fri  Fod,  at 
begynde  Udarbejdelsen  helt  forfra  efter  en  formindsket  Måle- 
stok -). 

Jeg  tør  ikke  med  fuldkommen  Sikkerhed  påstå,    at   det 
Brudstykke    af    Værket,     som    er    os    levnet    i    en,     iøvrigt 


'.)    ,,.Iaminerb*-Mindef'  '2   Udg.   S.  214—15. 

*)  Se  Sperlings  Manuskript  „De  foeminis  doctis"  (GI.  kgl.  Suiling. 
2110  a.  4U>.  pag.  315):  ,.quod  opus  postmodum  liberata  lambere 
coepit  et  in  compendinm  i'edigere,  i;um  annos  suos  non  sufficere 
telæ  coeptæ  pertexendæ  conspiceret,  et  in  loco  abstruso  a  con- 
versatione  doctorum  seinote  vivere  pergeret."' 


43 


yderst  slet,  AfskiiM  i  Karen  BraliPs  Bihliotlu-k  ').  luMihurci- 
til  den  sidste  Bearbejdelse,  men  .je{?  er  af  tiere  (Jninde  til- 
bøjelig til  at  antage  det,  og  jeg  bestyikf-s  heri  ved  en  På- 
tegning, som  Karen  Brahe  st^lv  har  givet  det  pagjreldende 
Håndskrift  '^).  Men  hvis  sa  er,  mk  rigtignok  den  formind- 
skede Malestok,  hvorefter  Jeg  sagde  at  denne  anden  Be- 
arbejdelse vai-  anlagt,  ikke  opfattes  som  enstydig  med  en 
lille  Malestok.  Tlii  skjønt  Håndskriftet  kun  omfatter  en 
enkelt  (Iriippe  af  de  Kvinder,  som  det  var  Leonora  Chri- 
stinas Agt  at  skildre,  nemlig  de  -  fornnftige.  stridbare 
Regerende  Heltinder^"*),  består  det  dog  af  omti'ent 
170  temmelig  tæt  skrevne  Kvartsider.  Under  den  nævnte 
Betegnelse  opføres  og  skildres  følgende  Kvinder:  Deborah, 
Dronning  Margrete,  Tyre  Danebod,  Elisabeth  af  Eng- 
land, Tomyris,  Isabella  af  Kastilien.  Zenobia,  Jo- 
hanna af  Montfort,  Artemisia,  Svanhvita,  Lagertha, 
Berengucla  af  Kastilien,  Hetlia,  Margrete  af  Parma, 
Semiramis,  Amage,  Victorina,  Voada,  Olafa,  Ca- 
milla, samt  Amazonerne  Mai-pesia,  Lampedo,  Antiope. 
Urithyia,    Pen t  liesili'a    og    'J' halestris.       Nar    Ijeonoi-a 


')  Jvfr.  H.  C.  Vogel  s  an  g:  Fortegn,  over  Håndskrifterne  i  Karen 
Brahes  Bihliothek  (Program  fra  Odense  Skole  1857)  S.  81. 
Afskriften  —  som  jeg  ved  Hr.  Vogelsangs  Velvilje  har  været  sat 
i  Stand  til  selv  at  undersøge  —  fremviser  to  forskjellige  Hænder, 
der  voxle  med  hinanden. 

-)  Pa  Forsatsbladct  læso.s  nemlig  følgende  Bemærkning,  der  eller 
Hr.  Vogelsang.s  xVngivelse  hidrører  fra  Karen  Brahe  selv:  ,.Skreven 
tjl  Sammen  af  Frøken  Elenore  (!),  da  hun  boede  paa  Mariboe 
Kl..  Etfler  ilt  hun  var  kommen  af  det  Blaatoren."' 

')  Titelen  lyder  fuldstændigt:  ..Hæltinners  Pryd  i  Den  Første  Part  , 
Som  melder  om  fornuftige  Slrii  i  bare  Regierende  Uæltinner.''' 


44 


Christina  særlig  har  gjort  sit  Udvalg  mellem  de  « regerende* 
Heltinder,  synes  dette  dog  —  i  det  mindste  så  vidt 
man  kan  skjønne  af  hendes  ikke  aldeles  klare  Udtryk  i 
<i  Jammers  -  Mindet »  —  kun  at  have  gjteldt  for  Værkets 
første  Afdeling,  som  det  da  var  rimeligt  nok,  at  når 
Fordringen  til  >.<  Regering  ^>  overhovedet  kom  frem  på  noget 
Punkt,  de  Kvinder  som  fyldestgjorde  denne  Fordring,  bleve 
stillede  i  Spidsen  af  Værket.  Hvad  angår  de  bestemmende 
indre  Egenskaber,  Stridbarhed  og  Fornuft,  eller  som  man 
nu  vel  snarere  vilde  udtrykke  det:  Tapperhed  og  Besindig- 
hed, har  det  tydelig  nok  været  Meningen,  at  begge  Egen- 
skaber helst  skulde  tindes  samlede  hos  enhver  af  de 
omhandlede  Kvinder,  men  dette  er  dog  ikke  stræugere 
gjeuuemført,  end  at  det  ved  nærmere  Eftersyn  viser  sig, 
at  hos  enkelte  af  dem  kun  den  ene  eller  den  anden  af 
hine  Egenskaber,  i  det  mindste  i  nogen  fremtrædende  Grad, 
er  tilstede. 

Den  Tanke  at  sammenstille  Levnedsskildringer  eller 
Karakteristiker  af  Kvinder,  der  i  en  eller  anden  Henseende 
ragede  ud  over  det  almindelige,  til  et  større  Hele,  var 
allerede  gammel  på  Leonora  Christinas  Tid  ').  De  pågj  æl- 
dende Arbejder  danne  Sidestykker  til  de  meget  talrige 
Værker  om  udmærkede  Mænd,  og  begge  Slags  Skrifter 
lade  sig  igjen  for  største  Delen  føre  tilbage  til  Plutarcli's 
Biogratier    og    hans    Skrift   om   Kvindedyder.      Om   Leonora 


')  I  M.  H.  Schacht's  Schediasuia  de  eruditis  mulieribus  Dauiæ 
(Nova  literaria  inaris  Balthioi  1700  pag.  210—11)  findes  en, 
dog  langtfra  fuldstændig  Foi'tegnelse  over  Skrifter  om  udmærkede 
Kvinder. 


45 


f'hristina  liar  kji^iult  IMiitarcli  af  e^en  Læsninpp,  tur  Jep 
ikke  iiifd  Sikkciln'd  sige.  Iluii  nævner  Iiaiii  nielleui  sint- 
Kiklei-.  iiicii  maske  citerer  liiin  ham  kun  pil  anden  Hånd. 
som  det  vistnok  er  Tilfældet  med  en  hel  Del  af  de  For- 
fattere fra  Oldtiden,  hvis  Navne  torekomme  i  hendes  Værk'). 
Af  Indledningen  til  dette  erfare  vi.  at  Ijeonora  Chri- 
stina har  haft  en  bestemt  Hensigt  med  dets  Udarbejdelse, 
nemlig  at  nedlægge  en  Protest  mod  den  almindelige  Opfat- 
telse af  hendes  eget  Kjon  og  dettes  Rettigheder.  Tanken 
om  .( Kvindens  Underkuelse  > ,  der  i  vor  Tid  star  sa  meget 
pa  Dagsordenen,  rørte  sig  allerede  stærkt  i  Leonora  ('hri- 
stinas  Sjæl.  Hun  er  fuld  af  Uvilje  over  den  Betragtning, 
der  sætter  Kvinden  lavere  end  Manden  pa  Grund  af  hendes 
legemlige  Svaghed,  og  som  ikke  husker  på.  at  begge  i  lige 
Grad  have  en  »fornuftig  And?).  « Der  er  ingen  Arsage, 
hvorfor  Kjønnet  skulde  gjore  et  Menneske  udygtig,  nar 
Dyden  og  Fortjenesten  gjør  den  værdig.  Sjælen  anser 
ingen  Kjøn  og  bliver  ikke  forandret  ved  udvortes  Gestalt 
og  Skikkelse "). »  Og  fremdeles :  « De  svare  ikke  alle  til 
Mands  Navn  i  Gjerningen,  som  bære  Titel  af  Mands  Navn, 
men  ofte  svare  Kvinder  til  Helters  Navn  i  Gjerningen 
og    bære    dog    ikkun    Kvinders    Navn.      Hvor   ofte    ser   man 


')  Blandt  de  nyere  N'ærker.  som  snarest  kunde  antages  at  have 
givet  Leonora  Christina  Ideen  til  hendes  Skrift,  er  der  maske 
særlig  Grund  til  at  fremhæve  den  tiere  Gange  oplagte  Bog  af 
P.  le  Moyne:  Gallerie  des  femmes  fortes.  der  første  Gang  udkom 
i  Paris  1647  i  Folio,  og  som  hun  også  anfører  blandt  sine  Kilder. 

'"')  Jvfr.  iøvrigt  de  i  lignende  Retning  gående  Bemærkninger  i  Ind- 
ledningen til  Plutarehs  ovenfor  nævnte  Skrift:  De  niulierum 
virtutibus. 


46 


kvindagftis^e  Hjerter  i  Mænds  Legemer  og  derimod  igjen 
mandelige  Kræftei'  i  svage  ivai-.  Det  er  ubilligt,  at  man 
maler  G  jerningen  efter  Personen  og  skatter  ikke  Personen 
efter  G.jerningen. »  Mod  denne  Ubillighed  ma  altså  Leonora 
Christinas  Værk  betragtes  som  en  Indsigelse,  og  selve  det, 
at  Indsigelsen  kommer  fra  en  Kvinde  som  hende,  der  selv 
var  så  god  en  ^Heltinde*  som  de  Heste  af  dem,  hun  gjorde 
til  (ijenstand  for  Skildring  '),  synes  mig  i  og  for  sig  en 
meget  interessant  Kjendsgjerning,  fuldt  så  interessant  måske 
som  uugen  Side  af  den  egenlige  Udarbejdelse. 

Betragte  vi  denne  nærmere,  viser  det  sig  strax,  at 
Planen  for  Leonora  Christinas  Værk  er  noget  afvigende 
fra  den,  der  ligger  til  Grund  for  de  fleste  andre  Arbejder 
af  beslægtet  Natur.  Medens  det  nemlig  i  disse  oftest  er 
Tilfældet,  at  Kvinder  af  de  forskjelligste  åndelige  og  sjæle- 
lige Egenskaber  stilles  sammen  i  én  fælles  Gruppe  -),  har 
Leonora    Christina,    som    allerede    ovenfor    ant^'det,    inddelt 


')  Denne  Betragtning  ligger  så  nær,  at  den  må  påtrænge  sig  enhver. 
Men  det  er  dog  ganske  mærkeligt  at  se,  at  den  allerede  kommer 
frem  i  Anmeldelsen  af  Leonora  Christinas  Død  i  Nova  lit  er  ar  i  a 
maris  Balthici  for  1C98.  Det  hedder  her  (S.  81):  „Qvin  et 
Heroina  tanta  Heroinarum  prudentissimarujn.  fortissimaruin, 
castissimarum  etc.  Vitas  collegit  et  elaboravit,  qvod  opus  adhuc 
inedituin  ad  heredes  transibit." 

'^)  For  så  vidt  nogen  Inddeling  af  Stotfet  finder  Sted,  er  det  oftest 
meget  vide  eller  rent  udvortes  Bestennnelser.  der  gjøres  gjæl- 
dende  herved  (hellige  og  profane  Kvinder.  Kvinder  fra  Oldtiden 
og  den  nyere  Tid  o.  s.  v.).  Furhohlsvis  sjeldent  udsondres  en 
enkelt  Klasse  af  Kvinder,  som  ere  sannnenknyttcde  ved  én  frem- 
herskende åndelig  Egenskab.  En  Undtagelse  danne  dog  de  ikke 
få  Skrifter  om  „lærde  Kvinder•^  men  med  disse  er  Forholdet 
også  noget  anderledes. 


47 

sit  Stof  i  Uii(l(>raf'(l»'liiij?er  oj;  s«>iii  liKMclinf^s^iiind  for  liver 
af  (lisst!  opstillet  iii  enkelt  eller  liH.jst  (;t  Par  sj;elelifje 
Egenskaber,  der  sa  sknlde  være  det  væsenli^je  Karaktei-- 
niærke  foi*  alle  de  i  vedkiininnude  Afdeliiif^  nptaj^ne  Kvindei'. 
Denne  Fremjj^angsniade  kan  do};  n.eppe  si<^ps  at  være  heldif^, 
og-  allermindst  ved  et  Værk,  der  er  anlagt  efter  så  stor  en 
Målestok  som  Jjeonora  Christinas.  'Thi  Kesultatet  af  den 
måtte  —  ftir  foreløbig  kun  at  nævne  det  niere  alniindelif^e 
—  på  den  ene  Side  blive  en  stor  Knsformighed  indenfor  hver 
enkelt  Afdeling,  og'  på  den  anden  Side  gjorde  Nødvendigheden 
af  at  få  de  engang  givne  Kammer  i  det  mindste  nogenlunde 
udfyldte  det  forholdsvis  vanskeligt  overalt  at  kunne  mnåe 
med  virkelig  trættende  Repræsentanter  for  den  som  Para- 
digma opstillede  Egenskab.  Vanskeligheden  i  denne  Hen- 
seende måtte  blive  endnu  storre  dels  ved  sådanne  yder- 
ligere indskrænkende  Bestemmelser  som  den  ovenfor  om- 
talte om  »Regering*,  dels  ved  den  temmelig  indskrænkede 
Adgang,  som  Leonora  Christina  på  sit  afsides  liggende 
Opholdssted  havde  til  Benyttelsen  af  literæ.re  Hjælpemidler. 
Dette  sidste  fremhæves  udtrykkelig  af  Sperling  '),  der  selv 
hjalp  hende  så  godt  han  kunde,  og  det  er  også  vist  nok. 
at    skjont   Leonora    Christina    blandt    Kilderne   til    sit    \'<erk 


')  Se  Sperlings  De  iueiuiiiis  doctis  pag.  313.  Han  taler  om 
„Heltinders  Frj'd"",  som  Leonora  Christina  „magna  cnra  et  studio. 
qvantum  per  valetudincui  sæpins  adversam  licuit  et  Bibliotheca- 
rum  in  secluso  loco  difficnltateni  ae  inopiani.  concinnavit.  ciijiis 
rei  testis  ego  sum.  qui  multa  sugges.si  et  suljministravi."  — 
Allerede  medens  Leonora  Christina  var  i  Fængsel,  havde  Sperling 
hjulpet  hende  med  Arbejdet,  se  bl.  a.  Danske  Samlinger 
•2  R.   1   Bd.  S.  2:^3  flg. 


48 


nævner  ikke  ganske  fa  både  ældre  og  nyere  Forfattere,   gjøre 
disse  Navne  dog-  i  det  hele  Indtrykket  af  temmelig  tilfældig 
Læsning  *).      Man   undrer   sig   derfor   heller   ikke    sa   meget, 
nar   man.    selv  efter   kun   at   have  gjort  et  temmelig  flygtigt 
Bekjendtskab  med  den  foreliggende  fyrste  Afdeling  af  Skrif- 
tet,   kommer  til  Erkjendelse   af,    at  Udvalget  virkelig  kunde 
have    været    adskilligt    bedre,    og   herved    tænker  jeg   endda 
kun  på,    at   der  ikke    sjældent  kunde  have  været  valgt  mere 
karakteristiske  Exempler,  og  ikke  derpå,  at  største  Delen 
af  de  pågjældende  Kvinder   slet  ikke  tilhøre  Historien,    men 
Sagnhistorien.      Mod  det  sidste   lader   der  sig  nemlig  næppe 
rejse   nogen   berettiget   Anke,    da    det    overhovedet   er   ejen- 
dommeligt  for   den    meget   lidet   kritiske   Tid    ikke   at   gjøre 
nogen   Forskjel  i  så   Henseende,    og  det   er  i  hvert  Tilfælde 
næppe    så    påfaldende    at    se    Leonora    Christina    tage    La- 
gertha,     Hetlia    og    hvad    de    alle    hedde    med    blandt    sine 
« Heltinder?     som     at     se    en    Mand    sum    Sperling     opføre 
Sirenerne  mellem  sine   ulærde  Kvinder ». 


')  Af  Kilder  hur  jeg  —  foruden  det  Gamle  Testamente  —  fundet 
anført  følgende  Forfattere:  fra  Oldtiden:  Ammian,  Marcian us 
Capella,  Dioder,  Aulus  Gellius,  Herodot,  Pomponius 
Mela,  Orosius,  Plinius,  Plutarch,  Polyæn,  Properts, 
Servius's  Kommentarer  til  Vergil.  Strabo,  Trebellius  PoUio' 
Valerius  Maximus.  Vergil.  Af  Forfattere  fra  Middelalderen 
og  den  nyere  Tid:  B.  Bergomas,  A.  Busbequius,  J.  L. 
Godofredus,  A.  Kranz,  en  Lamy.  P.  le  Moyne,  Juan 
Mariana,  en  Martiuez,  P.  Mexia,  Cælius  Rhodiginus, 
Saxo,  Strelov,  Thuauus.  Mange  af  disse  Navne  ere  så  for- 
vanskede i  Afskriften,  at  det  har  vieret  meget  vanskeligt  at  kjende 
dem  igjen.  To  Forfattere,  der  betegnes  ved  Franci  Rold.  og 
Lud.  Gotz.  har  jeg  ikke  været  i  Stand  til  nærmere  at  bestemme. 


49 


Mangelen  pJi  Kritik  er  natnrligvls  også  stærkt  frem- 
trædende i  den  Made,  hvorpå,  det  historiske  Stof  er  benyttet 
i  den  enkelte  Skildring,  men  også,  her  ma  den  billigvis  und- 
skyldes. Nar  Holberg  et  halvt  Århundrede  senere  mente  at 
kunne  give  sine  Heltes  og  Heltindei's  i  Portræt*  og  »oprigtige 
Karakter  ■»  ')  uden  nærmere  Prøvelse  af  de  Kjendsg.jernin- 
ger,  hvoraf  dette  Portræt  skulde  uddrages,  kan  man  ikke 
vente,  at  Leonora  Christina  skulde  være  videre  fremme. 
Hendes  Forhold  til  det  historiske  Stof  er  da  også  væsenlig 
den  samme  som  Holbergs:  hun  tagei'  til  hver  af  sine  i  Helt- 
inder* en  eller  højst  et  Par  af  de  Forfattere,  som  have  be- 
handlet hendes  Historie,  og  idet  lian  huler  ham  selv  være  i 
et  og  alt  ansvarlig  for  Pålideligheden  af  de  Efterretninger, 
han  meddeler,  nøjes  hun  for  sit  eget  Vedkommende  med,  af 
disse  Efterretninger  at  uddrage  dem,  som  hun  mener  at 
have  Brug  for,  og  anvender  sa  iøvrigt  væsenlig  sin  Tid  og 
Flid  på  at  sammensmelte  de  således  lånte  Enkeltheder  til  et 
Hele  og  stille  dem  i  den  rette  Belysning.  Også  hendes 
Værk  er  mere  karakteriserende  end  ligefrem  biografisk,  det 
vil  sige,  det  tager  mere  Sigte  på  de  pågjældendes  indre 
Ejendommelighed  end  på  Enkelthederne  i  deres  Liv.  Men 
i  én  Henseende  adskiller  Leonora  Christinas  Heltindehistorier 
sig  væsenlig  fra  Holbergs.  Thi  medens  de  sidste  ere  ud- 
arbejdede med  stadigt  Hensyn  til,  at  alle  de  vedkommendes 
åndelige  Egenskaber  så  vidt  mulig  kunne  komme  til  deres 
Ret,  går  Leonora  Christinas  Bestræbelse  nærmest  ud  på 
at  fremhæve  hin  enkelte  Egenskab,  som  én  (iang  for  alle  er 
sat   som    den   hele   Afdelings    åndelige   Karaktermærke,      At 


')    Se  Foi'talen  til  Heltes  sammenlignede  Historier. 

4 


50 


hun  iøvrigt  af  og  til  er  ret  heldig  i  denne  sin  Bestræbelse, 
må  vistnok  indrømmes.  Men  ligesom  dog  den  hele  Frem- 
gangsmade ved  sin  Ensidighed  er  noget  mislig,  for  så  vidt 
Meningen  er  at  give  et  virkeligt  Bidrag  til  Opfattelsen  af 
de  pågjældendes  Personlighed,  således  kan  man,  selv  med 
Godkjendelse  af  Leonora  Christinas  Synspunkt,  ikke  skjule 
for  sig  selv,  at  Udførelsen  af  det  enkelte  Billede  ikke 
engang  i  det  større  Antal  Tilfælde  er  ret  lykkets  hende, 
og  blandt  andet  falder  det  i  Øjnene,  at  der  ved  flere  af  de 
længere  Skildringer  er  medtaget  meget  mere  biogralisk  Stof, 
end  der  udkrævedes  for  at  vise  det,  som  Forfatteren 
egenlig  vilde  vise.  Til  Ujengjæld  bestå  så  nogle  af  de 
andre  kun  af  et  Par  løst  sammenknyttede  Citater. 

Betragter  man  Værkets  Udarbejdelse  fra  en  mere  alminde- 
lig literær  Side,  vil  der  måske  i  det  hele  være  noget  mere  at 
anerkjeude.  Man  vil  således  i  flere  Bedømmelser  af  Begivenheder 
og  Forhold  flnde  Vidnesbyrd  om  en  Iagttagelse  og  Opfattelse, 
som,  om  den  just  ikke  altid  når  det  dybest  til  Grund  lig- 
gende, dog  heller  ikke  hører  til  de  ganske  dagligdags,  og 
om  de  mere  almindelige  Beflexioner,  som  Forfatteren  hyppig 
indflætter  i  sit  Værk,  gj ælder  det  på  lignende  Måde,  at 
om  de  end  ikke  altid  ere  slående  ved  deres  Nyhed  og  Op- 
rindelighed, røbe  de  dog  gjennemgående  et  sundt  Omdømme 
og  en  i  Verdens  Skole  modnet  Erfaring.  Fremstillingen 
som  sådan  må,  skjønt  den  er  noget  bred,  i  det  hele  kaldes 
forholdsvis  god,  især  i  den  ligefrem  foitællende  Stil.  Hvor 
mere  abstrakte  Gjenstande  føres  på  Tale,  falder  den  tungere, 
men  når  man  betænker,  hvor  lidet  Sproget  endnu  dengang 
var  bearbejdet,  og  at  Leonora  Christinas  Værk  var  det 
første    vii'kelig    mlførte    Forsøg   i    sin    Art    på    dansk  —   thi 


51 


P,  Hegelund's  lillf  Skrift  Elogia  iniilierum  er  kun  at  be- 
tragte som  en  Antydning  af  Retningen  ')  — ,  må,  man  erkjende, 
at  linn  ofte  ikke  uden  Held  kjæmper  med  de  sproglige 
Vanskeligheder.  Og  ikke  desto  mindre,  hvor  billig  man 
end  bestræber  sig  for  at  være,  kan  man  dog  ikke  skjule 
for  sig  selv,  at  Leonora  Christinas  Skrift  ikke  ganske  fyldest- 
gjør  Forventningerne,  og  navnlig  tåler  det  aldeles  ingen 
Sammenligning  med  «Jammers-Mindet»,  selv  blot  som  lite- 
rært Arbejde  beti-agtet.  J^eonora  Christina  har  åbenbart 
overalt  sin  største  Styrke  i  at  skildre  det  selvoplevede,  den 
Virkelighed,  i  hvilken  hun  færdedes.  Hvor  hun  gjør  dette, 
får  alt  Ijiv  og  Farve  under  hendes  Pen.  For  en  systematisk 
Behandling  af  et  Æmne,  der  krævede  en  mere  abstrakt 
Virksomhed  af  de  åndelige  Ævner,  egnede  hun  sig  ganske 
vist  mindre,  om  end  den  Prøve,  liuu  i  denne  Henseende  har 
aflagt  gjennem  « Heltinders  Prydi^,  under  alle  Omstændig- 
heder må  kaldes  respektabel.  Det  må  dog  nævnes  for  Fuld- 
stændigheds Skyld,  at  både  Samtiden  og  den  nærmeste 
Eftertid  dømte  ikke  lidet  gunstigere  om  Leonora  Christinas 
Værk,  end  jeg  tror  vor  Tid  vil  gjøre.  Lige  fra  Sperling 
og  til  langt  ned  i  det  18de  Århundrede  have  få  af  de 
Forfattere,    der  omtale  Leonora  Christina,    undladt   at  frem- 


')  I  dette,  nu  sjældne  Skrift,  som  ndkom  1587,  fremstilles,  som  det 
hedder  i  Indledningen:  „^ —  aff  Bibelske  Scrifft  |  Nogle  de  Yp- 
perlige Quinders  bedrifft:  |  Huad  de  met  list  oc  Snildheds  LofF, 
I  Huer  Raad  oc  Daad  giordis  mest  behofiF,  |  Haffue  vdrettet  oc 
kommet  aff  sted,  |  I  deris  Exemple  kunde  andre  see  ved."  — 
„Listigheds  Exemple  til  det  Gode"  eftei-vises  i  9  bibelske  Kvin- 
ders Handlinger,  „til  det  Arge"  i  6  Kvinders.  Det  hele  er  pu 
danske  Vers.  i  korte  Stykker,  med  stærk  moralsk  Islæt. 

4* 


52 


hæve  ^Heltinders  Prydi^  soin  et  betydeligt  Vidnesbyrd  om 
dets  Forfatters  Lærdom  og  And,  og  enkelte  Gange  giver 
Anerkj endelsen  sig  endog  Luft  i  de  stærkeste  Udtryk  '). 

Skjønt  Udarbejdelsen  af  »Heltinders  Pryd »  ganske  sikkert 
optog  en  meget  stor  Del  af  den  Tid.  som  Leonora  Chri- 
stina « anvendte  på  Læsen  og  Skriven«,  bar  hendes  Ophold 
paa  Maribo  Kloster  også  andre  literære  Frugter.  Det  er 
dog  kun  om  et  Par  af  disse,  2  Digte  og  et  Skuespil,  at 
vi  vide  noget  nærmere  Besked.  Om  det  ene  af  Digtene  er 
der  næppe  mere  at  sige,  end  at  det  var  skrevet  i  Anledning 
at  H.  Gerners  Postil  over  Epistlerne  (Kbh.  I(i9a.  Fol.)''). 
Det  andet  Digt  har  en  lille  Histoiie,  som  Sperling  har 
opbevaret    os '').       Så    snart    Leonora    Christina    havde    fået 


')  For  at  give  Læseren  et  fyldigere  Indtryk  af  Værket  selv.  af- 
trykker jeg  nedenfor  Indledningen  og  en  enkelt  af  de  bedste 
Skildringer;  se  de  vedføjede  Aktstykker  Nr.  26.  —  Med  Hensyn 
til  det  originale  Håndskrifts  Skjæbne  k:in  bemærkes,  at  Frøken 
Urne  siger,  at  Leo  og  Anne  Cathrine  Ulfeldt  førte  det  med 
til  Wien.  Her  turde  det  mulig  tindes  endnu  tillige  med  sa  meget 
andet  vedrørende  den  Ulfeldtske  Familie,  som  i  Tidens  Løb  vides 
at  være  bragt  derned.  Niir  Grev  J.  Waldstein  i  Breve  til  mig 
har  erklæret,  at  han  i  hvert  Fald  intet  ejede  af  denne  Art  for- 
uden „Jammers-Mindet"'  (se  Danske  Samlinger  2  R.  1  Bd. 
S.  131  Anni.  2  og  179  Anm.  3).  har  det  senere  vist  sig,  at 
dette,  ham  uafvidende,  alligevel  var  Tilfældet  (se  den  tyske 
Oversættelse  af  „Jammers-Mindet""  S.  274  og  289).  og  en  nærmere 
Undersøgelse  turde  mulig  bringe  endnu  mere  for  Dagen.  I  en 
håndskreven  Fortegnelse  over  Børringe  Klosters  Arkiv  nævnes 
flere  Aktstykker  som  uddragne  „ur  W  iener-arki  vef"  [vistnok 
ikke  noget  off'enligt  Arkiv]. 

O    Det  er  trykt  som  Nr.  25  b  af  de  vedføjede  Aktstykker. 

^)  Se  Sperlings  De  foeminis  doctis  pag.  397  og  399:  „Quam  pri- 
nium  hue  [til  Maribo]  delata  fuit  dicta  Domina,  uihil  prius  habuit 


53 

Bolig  på  Klostret,  begyndte  hun,  i  taknemlig  Ihukommelse 
af  sin  Frigivelse  af  Fangenskabet,  at  arbejde  pk  et  Alter- 
klæde  til  Kirken  i  Maribo,  og  på  dette  Klæde  anbragte  hun 
nogle  Vers,  i  hvilke  hun  udtalte  sin  Tak  til  Gud  og  sin  Hen- 
givelse under  hans  Vilje,  samtidig  med  at  hun  hentydede 
til  de  vigtigste  Punkter  i  sin  egen  og  sin  Mands  Historie. 
Det  er  i  dette  Digt  at  fwlgende  to  Linier  forekomme,  som 
passe  så  vel  på  Forfatterinden  selv,   og  som  alle  kjeude: 

Ej   noget  synes  tungt  for  Ægte-Kjærlighed, 
Trofasthed  er  den  Dyd,   man  ej   tør  blues  ved. 

Alterklædet  selv  var  af  *  gylden  Tobin^^  '),   og  Versene  vare 


quam  Deo  peculiares  gratias  ut  ageret  et  monumento  quodani 
insigni  illud  testatum  reliaqueret.  Quo  fine  pallam  insignem  et 
pretiosam  Altari  Ecclesiæ  donavit  et  in  serico  albo  manu  siia 
elegantissimos  versus  sciipsit,  testes  divini  auxilii,  miseriæ,  inno- 
centiæ,  gratiæ  Regiæ  et  libertatis  donatæ,  adeo  eleganter  exara- 
tos,  ut  cuiii  omnibus  Magistris  in  arte  scribendi  claris  certare 
possint,  licet  Anno  1686,  die  19.  Maji,  cum  annum  ætatis  65 
fere  implevisset,  absque  specilli  cujusdam  beneficio  illos  nitida 
manu  serico  credidisset.  Hos  pallæ  ossuerat  in  æternam  memo- 
riam. At  cum  livorem  etiam  cxcitarent  hi  versus,  et  a  variis 
legerentur  non  æquo  animo.  his  ita  interpretantibus.  aliis  alio 
modo.  rem  innocentissimam  etiam  periculis  suis  subjectam  esse 
cdocta,  ne  novis  motihus  et  inimicis  ansam  dåret,  versus  illos  a 
palla  donata  abstulit.  ut  materiam  futuros  mali  apud  malos,  quo 
facile  Regum  aures  implentur.  et  in  se  facilius,  quæ  vix  cica- 
trice  ducta  vulnera  adhuc  sua  sentiebat." 
')  Se  A.  Kali  Rasmussen:  Efterretn.  om  Mus.«o  Herred  S.  247. 
hvoraf  man  tillige  ser,  at  Klædet  er  bleven  givet  til  Kirken 
1687. 


54 


skrevne  eller  præiitede  med  stor  Sirlighed  på  et  Stykke 
hvidt  Silketøj,  der  var  syet  på  Klædet.  De  ledsagedes  af 
Randbemærkninger,  som  oplyste  de  historiske  Hentydnin- 
ger   i    dem  ').       Kirken    modtog    Leonora    Christinas    Grave 

1687.  Da  imidlertid  Digtet  blev  urigtigt  opfattet  af  nogle, 
og  Leonora  Christina  af  Erfaring  vidste,  at  selv  de  uskyl- 
digste Ting  under  visse  Omstændigheder  kunne  blive  en 
Kilde  til  de  største  Fortrædeligheder,  besluttede  hun  sig 
til  at  tage  Versene  af  Klædet  igjeu.  Selve  Alterklædet 
lod  hun  blive  hvor  det  var,  og  det  bevaredes  ved  Kir- 
ken —  tillige  med  en  ligeledes  af  Leonora  Christina  skjæn- 
ket  Alterduge)  —  til  et  godt  Stykke  ned  i  det  18de 
Århundrede  '•*). 

Skuespillet  kjende  vi  kun  af  Omtale.  Vi  vide,  at  det 
var  skrevet  på  danske  Vers  og  udarbejdet  med  særligt  Hen- 
syn til,  at  det  skulde  opføres  af  Leonora  Christinas  Tjeneste- 
folk.    Opførelsen  fandt  virkelig  også  Sted  den  27de  Februar 

1688,  og    Sperling    fortæller,     at     det     hele    lob    heldigt 


')  Digtet  er  første  Gang  trykt  i  Holbergs  Dannemarkes  Riges 
Historie  T.  3  pag.  590 — 91  og  siden  på  tiere  Steder.  Rand- 
bemærkningerne ere  trykte  i  Bang's  Samling  af  nyttige  Materier 
2  Stykke  S.  144 — 46  og  ere  her  tillige  med  Digtet  indsatte  i  den 
uægte  Selvbiografi;  jvfr.  „Jammers-Mindet"  2  Udg.  S.  XII 
Anm.  2  og  Danske  Samlinger  2  Række  1  Bd.  S.  179  Anm.  2. 
Jeg  aftrykker  begge  Dele  nedenfor  som  Nr.  25  a  af  de  vedføjede 
Aktstykker. 

^  Se  A.  Kali  Rasmussen:  Efterretn.  om  Musse  Herred  S.  247. 
Dugen  var  „af  fint  Lærred  med  line   Kniplinger  omkring". 

^)    A.  Kali  Rasmussen  a.   St.  S.  278  og  281. 


55 

af').  Det  er  vanskeligt  at  sige,  hvad  vi  have  tabt  ved 
ikke  at  kjende  dette  Leonora  Christinas  Andsfoster,  men 
efter  al  Sandsynlighed  er  det  ikke  lidet.  Leonora  Christina 
var  i  Besiddelse  af  flere  Egenskaber,  som  matte  være  af 
Værdi  ved  Udførelsen  af  et  sådant  Arbejde,  deriblandt  navn- 
lig et  skarpt  psykologisk  Blik  og  en  ualmindelig  Ævne  til 
at  lade  de  forskjelligste  Personer  træde  talende  og  hand- 
lende frem  med  Bevarelse  af  hele  deres  individuelle  Ejen- 
dommelighed. 4  Jammers-Mindet »  afgiver  talrige  Vidnesbyrd 
i  begge  Henseender.  Hertil  kommer,  at  hun  i  særlig  Crad 
vides  at  have  interesseret  sig  for  scenisk  Fremstilling,  hvor- 
for hun  også  oftere,  når  Lejligheden  tilbud  sig,  besøgte 
Theatrene  i  Udlandet  '^).  Alt  dette  i  Forening  med  selve 
det  omhandlede  Skuespils  ganske  ejendommelige  Bestemmelse, 
der  uden  Tvivl  har  bragt  bade  Personer  og  Handling  ad- 
skilligt nærmere  til  Virkeligheden,  end  Tilfældet  var  med 
de  allerfleste  danske  Skuespil  på  hin  Tid,  vækker  i  høj 
Grad  Ønsket  om  at  lære  det  at  kjende.  Men  er  det  bevaret, 
hvad  der  jo  er  muligt,  vide  vi  i  hvert  Fald  intet  derom, 
og  skjønt  et  Brudstykke  af  det  i  Året  1777  blev  solgt  på 
Auktionen  efter  Klevenfeldt  ^) ,  er  ikke  engang  Stykkets 
Navn  nået  til  os. 


')  Sperlings  De  foemiuis  doctis  pag.  39'.»:  „A.  C.  1688.  '27  Febr. 
comoediaiu,  qvam  scripserat,  per  domesticos  snos  agi  et  edi 
coram  se  voluit.  Erat  auteni  ilUi  comoedia  versibus  Danicis  ad 
captuni  plebejorum  hominum  composita,  qui  illam  edidicerunt 
et  in  gestibus  sibi  convenientibus  et  notis  edocti  feliciter  illani 
perege  runt.'' 

')    Danske  Samlinger  6  Bd.  S.  230  og  2  R.  1  Bd.  S.  195  Anni.  5. 

')  Se  Museum  Klevenfeldianiim  pag.  256  Nr.  34.  Mulig  lod 
Stykket  sig  endnu   finde   i   Wien.     I   Følge  en   vistnok   pålidelig 


56 


Efter  hvad  Frøken  Urne  siger,  vare  Leonora  Christinas 
literære  Sysler  —  hvortil  uden  Tvivl  også  hendes  private 
og  Forretnings-Brevvexling  må  regnes,  —  nærmest  henlagte 
til  Formiddagstimerne,  og  vil  man  altså  vide,  hvormed  hun 
udfyldte  Resten  af  sin  Dag,  er  man  henvist  til  de  Efterret- 
ninger, som  ere  os  levnede  om  andre  Sider  af  hendes  Virk- 
somhed. Af  disse  Efterretninger  synes  det  da  at  fremgå,  at 
en  ikke  ringe  Del  af  hendes  Tid  har  været  optaget  af  omtrent 
de  samme  Beskjæftigelser,  som  vare  almindelige  for  Damer 
af  Stand  på  hendes  Tid,  og  Forskjellen  mellem  Leonora 
Christina  og  dem  turde  i  den  nævnte  Henseende  nærmest 
være,  at  der  i  hendes  Sysler  i  højere  Grad  end  det  sæd- 
vanlig var  Tilfældet  gjorde  sig  et  kunstnerisk  Element  gjæl- 
dende,  hvilket  vel  oftest  trådte  i  tjenende  Forhold  til  hendes 
Arbejdes  særlige  Formål,  men  undertiden  også  må  antages 
at  være  trådt  mere  selvstændigt  frem  i  rent  kunstnerisk 
Produktion.  Leonora  Christina  sj^nes  i  det  hele  af  Naturen 
at  have  haft  et  ikke  almindeligt  Anlæg  for  Kunsten,  og 
dette  var  yderligere  udviklet  ved  den  fortræffelige  Under- 
visning, hun  havde  nydt  i  sin  Ungdom.  Jeg  skal  kun 
minde  om,  at  hun  havde  lært  at  tegne  af  Carl  van  Mander. 
Der  haves  også  Efterretninger  om  ikke  ganske  få  Kunst- 
værker, navnlig  Portræter,  som  hidrøre  fra  hende,  men  de 
fleste  af  disse  turde  dog  vistnok  suarest  skrive  sig  fra 
Tiden  før  hendes  Fangenskab  ').      I  dette  skulde  det  næsten 


Overlevering  skal   eu    hel   Del   al'  de   l'll'eltlt^ke  Sager  pa  Kleveii- 
feldts  Auktion  være  kjøbt  ai'  den  sidste  (østerrigske)  Grev  Ulfeldt. 
')    Alene    i    Museum    K  levenfeldianum    nævnes   3   malede  Por- 
træter  af  hende,   forestillende   Chr.  IV.,   hendes  Mand   og  hende 


57 


synes  umuligt,  at  hun  kunde  tinde  IMidlei-  til  kunstnerisk 
Virksomhed,  i  det  mindste  sa  længe  som  Frederik  III. 
levede,  og  dog  lærer  «.JammtM's-Mindet'  os  som  hekjendt. 
hvorledes  hun  i  denne  som  i  så  mange  andre  Henseender 
vidste  at  tinde  Rkd  til  at  overvinde  de  Vanskeligheder,  der 
stillede  sig  hende  i  Vejen.  Hvem  husker  ikke  Historien 
om,  hvorledes  hun  af  Ler,  som  en  Pottemager  havde  glemt 
hos  hende,  dannede  —  foruden  forskjellige  andre  Sager  — 
Brystbilleder  af  Slotsfogden  og  den  Kvinde,  som  opvartede 
hende,  Billeder  af  Dyr  o.  s.  v.  ')  At  luin  også  pa  Maribo 
Kloster,  hvor  hun  både  havde  Lejlighed  og  Midler  dertil, 
har  dyrket  Kunsten,  er  mere  end  rimeligt,  men  af  de  rent 
kunstneriske  Arbejder  fra  hendes  Hånd,  hvorom  vi  vide 
noget,  er  der  dog  kun  to,  som  med  stwrre  Sandsynlighed 
kunne  henføres  til  denne  Tid,  nemlig  to  Portræter  af  hende 
selv  og  hendes  Mand,  som  hun  havde  udført  <au  crayon»  ^). 
1  Forbindelse    med   disse    Billeder    kan    dog    nævnes   et    Ar- 


selv  (s.  a.  St.  S.  264  Nr.  53,  57,  67);  desuden  en  Tegning  pa 
Papir  med  Vers  og  skreven  Forklaring  (snistds.  S.  281  Nr.  358). 
Det  sidste  Stykke  er  vistnok  den  samme  Tegning,  som  Leonora 
Christina  omtaler  i  et  Brev  til  Sperling  af  'Vn  1684  (Danske 
Samlinger  2  R.  1  Bd.  S.  225—26).  Ved  et  Portræt  af  Amts- 
skriver  Holst  i  Flensborg  (fra  1656  eller  57)  fremhæves  dets 
store  Lighed  med  Originalen  (Danske  Saml.  a.  St.  S.  216). 

')    „Jammers-Mindet"  2  Udg.  S.  106  og  109  Anm.  2. 

^)  Hofman:  Portraits  historiques  Ve  Partie  pag.  93.  Efter  Saramen- 
hiengen  på  dette  Sted  må  det  vistnok  antages,  at  Hofman  har 
haft  Grund  til  at  henføre  de  nævnte  to  Portræter  til  Opholdet 
på  Maribo  Kloster.  Udtrykket  „au  crayon"  gjengives  i  den 
danske  Bearbejdelse  —  uvist  med  hvad  Ret  —  ved:  tørre 
Kridtfai'ver. 


58 


bejde,  som,  om  det  end  for  en  Del  er  et  Flidsværk,  dog 
o{?så  frembyder  en  kunstnei'isk  Side,  og  som  med  Sikkerhed 
vides  at  liidrore  fra  Opholdet  på  Klostret.  .leg  tænker 
herved  på  det  store  Brystbillede  af  Christian  V.,  som  hun 
udførte  i  Broderi,  og  som  opbevares  i  Samlingen  pa  Rosen- 
borg ').  Dette  Billede  er  syet  med  Silke  i  forskjellige 
Farver,  og  den  meget  svære  og  pi-agtfulde  Ramme  er  dan- 
net af  forgyldt  Sølvtråd.  Foroven  i  Hammen  er  den  konge- 
lige Krone  anbragt,  ved  Siderne  Sceptret  og  Sværdet, 
forneden  Rigsæblet.  På  Rammens  indvendige  Kant  er  føl- 
gende  Vers  udsyet  med  Uncial-Bogstaver: 

See  her  en  Konge  goed,  en  englesielet  Mand, 
Der  i  Grudsfrøgt  med  Ret  regierer  Folck  oc  Land, 
See  her  en  stoer  Monarck,  hvis  Hofved  wærdig  war. 
At  hånd  i  tusind  Aar  Allwærdens  Croner  bar''). 

Det  hele  er  et  Værk  af  en  uendelig  Tålmodighed  og  en  be- 
tydelig Kunstfærdighed,  og  når  man  ser  det,  tinder  man 
ikke  noget  usandsynligt  i  Hofmands  Beretning,  at  det  var 
dette  Billede  der  foranledigede  Christian  V.  til  i  Året  1689 
at  forhøje  Leonora  Christinas  Årpenge  med  200  Rdr.  ^) 


')  Efter  C.  Andersen:  De  danske  Kongers  kronelog.  Samling 
S.  38  er  Højden  af  Billedet  med  Ramme  66  Tommer  og  Breden 
44  Tommer. 

')  Da  Billedet  hænger  så  højt,  at  man  ikke  uden  Vanskelighed  kan 
komme  til  at  læse  Verset,  har  jeg  gjengivet  det  her  efter  P.  Brock: 
Den  oldenborgske  Kongeslægt,  belyst  ved  Samlingen  på  Rosen- 
borg Slot  S.  73.  Kun  i  2den  Linje  har  jeg  trykt:  o  c  i  Stedet 
for  og,  da  den  sidste  Form  aldrig  bruges  af  Leonora  Christina 
og  sikkert  er  en  Trykfejl  i  det  anførte  Skrift. 

')    Se  ovenfor  S.  18  Anm.  1. 


59 

Af  Leonora  Cniristinas  andi-p  Arbejder,  ndferte  —  i 
det  mindste  tildels  -  med  Nålen,  har  jef?  allerede  i  det 
forepfaende  omtalt  det  Alterklæde  o{?  den  Alterdug,  som  hun 
skjænkede  til  Kirken  i  Maribo.  Uden  Hensyn  til  de  pk 
det  tørste  anbraj^te  Vers  tør  det  vistnok  antages,  at  begge 
disse  Stykker  også  have  udmærket  sig  ved  kunstnerisk  Ud- 
smykning, og  det  samme  gjælder  uden  Tvivl  om  ikke  fk 
andre  Arbejder  af  lignende  Art,  i  det  mindste  hvis  man 
tør  slutte  fra  et  og  andet  af  dem  fra  en  lidt  tidligere  Tid, 
hvorom  vi  tilfældig  have  nærmere  Kundskab  ').  Én  Ting 
er  dog  hævet  over  enhver  Tvivl:  at  alle  disse  Arbejder  i 
teknisk  Henseende  vare  udførte  med  stort  Mesterskab.  Det 
er  noget  som  anerkjendes  af  alle,  der  have  haft  Lejlighed 
til  at  se  Håndarbejder  af  Leonora  Christina,  og  i  denne 
Retning  går  også  Frøken  Urnes  Ytring,  at  hendes  Arbejde 
« er  fast  ubeskrivelig  og  har  ingen  Lige,  såsom  med  at  sy 
i  Flammer  [og]  virke  gylden  Arbejde » *).  Frøken  Urnes 
Beundring  udstrækker  sig  også  til  de  Drejerarbejder,  som 
Leonora  Christina  udførte  «udi  Rav  og  Elfenben^.  Drejer- 
håndværket, der  i  ældre  Tid  ikke  sjældent  udøvedes  af 
Damer,  endog  af  deu  højeste  Stand*),  havde  Leonora  Chri- 
stina lært  i  Fængslet  af  Tødsløf,  og  at  hun  på  Maribo 
Kloster   udviklede    sin   Færdighed   heri,    bevidnes    foruden  af 


')  Se  }il.  A.  Frøken  Urnes  Meddelelse  om  Udsyningen  af  del  til 
Leonora  Christinas  Ligdragt  hørende  Øjenklæde. 

')    Om  dette  se  ,.Jammers-Mindet"  2  Udg.  S.  209  —  10. 

■^)  Dronning  Sophie  Magdalenes  Drejelad  bevares  endnu  pil  Rosen- 
borg; se  Brock:  Den  oldenb.  Kongeslægt  S.  109,  og  C.  Ander- 
sen: De  danske  Kongers  kronolog.  Samling  S.  58. 


60 

Frøken  Urne  også  af  Sperling  ').  Når  hertil  føjes,  at  Leo- 
nora Christina  ganske  sikkert  også  dyrkede  Musikeus  Kunst*), 
for  hvilken  hun  fra  sin  Ungdom  af  havde  vist  stor  For- 
kjærlighed  ^),  hai-  man  vel  omtrent  nævnet  alle  de  vigtigere 
af  de  Sj'sler,  hvormed  hun  i  hine  Ar  plejede  at  udfylde  den 
anden  Halvdel  af  sin  Dag.  Som  det  vil  sees,  egnede  disse 
Sysler  sig  i  det  hele  fortræffeligt  for  hendes  Tilstand.  De 
skaffede  hendes  Legeme  en  stadigere  og  vistnok  velgj ørende 
Virksomhed,  og  havde  tilstrækkeligt  i  sig  af  et  åndeligt 
Element  til  i  en  vis  Grad  at  kunne  fængsle  hendes  Interesse, 
men  lagde  dog  på  den  anden  Side  ikke  stærkere  Beslag  på 
hende,  end  at  hendes  dybere  Tankeliv  under  Udøvelsen  af 
dem  uhindret  kunde  udfolde  sig  i  sin  fulde  Frihed. 

En  vigtig  Faktor  i  Leonara  Christinas  daglige  Liv  ud- 
gjorde selvfølgelig  hendes  personlige  Omgivelser  på 
Klostret,  og  da  især  de  af  disse,  som  ved  deres  Byrd  eller, 
Dannelse  nærmest  vare  kaldede  til  at  være  hende  til  Sel- 
skab. Man  måtte  imidlertid  kjende  meget  mere  til  de  på- 
gjældende  end  vi  gjøre,  for  at  have  nogen  sikker  Mening 
om,  hvorledes  Samlivet  mellem  dem  og  Leonora  Christina 
formede  sig,   og  selv  for  Datteren  Anne  Cathrines  Vedkom- 


')    Se  ovenfor  S.  21   Anm.  '2. 

*)    Hofman  (Danske  Adelsmænd  2  D.  S.  333)  siger  det  udtrykkelig. 

^)    Hun    spillede    i    sine    j'ngre   Ar   flere   Instrumenter,    se    Danske 

Samlinger  2  R.  1  Bd.  S.  154  og  157.     I   Fængslet  havde   hun 

O 

som  bekjendt  i  de  senere  Ar  et  ,,Clavieordiunr''.  der  var  hende 
til  megen  Glæde;  se  „Jammers-Mindet"  2  Udg.  S.  194  og 
212 — 13.  Frøken  Urne  beretter,  at  Jiun  på  Maribo  Kloster  nok 
gad  høre  „lærde  Virtuoser  eller  Kunstnere"  og  tale  med  dem.  om 
hun  end  ikke  holdt  dem  i  sit  Hus. 


fil 

iriende  må  vi  lade  det  l)live  ved  en  tpiinnelif>:  aliniiidflifi^ 
Forestilling?.  For  do}?  intet  at  torsHnnne.  skal  ]i-<^  j  dt-t 
mindste  nævne  Navnene  pK  d»*  vif^tig'ste  at  drm.  dci-  tur 
længere  Tid  vare  Leonora  Clnistinas  Husfæller.  Da  Leo- 
nora Christina  din«?  til  Marilxi.  ledsagede  den  ovenfor 
nævnte  Jomfru  Anne  Sophie  llteldt.  dei-  i  længere  Tid 
havde  boet  på  Husunigård.  hende  derover  og  blev  så  hos 
hende  et  Årstid.  Den  anden  ;if  Damei-ne  fra  Husumgård 
Jomfru  Sophie  Friis,  kom  ligeledes  til  Maribo  Kloster, 
vistnok  efter  at  hendes  Forpagtning  var  udlobet  {'/:,  iHHti). 
og  blev  der  i  to  Ar.  Om  Anne  ("atliiine  Ulfeldts  Op- 
hold på  Klostret  har  jeg  allerede  talt  i  det  foregående. 
En  ikke  uvigtig  Person  i  l^eonora  Christinas  Husstand  var 
fremdeles  den  i  disse  Blade  ofte  nævnte  Jomfiu  —  for  sin 
Dnd  oplevede  hun  at  blive  kaldt  Frøken  -  Dorthea 
Sophie  Urne,  der  allerede  i  Året  KiHH  kom  til  Leonora 
Christina  og  blev  hos  hende  til  hendes  Dkid  ').  Hun  fore- 
stod den  økonomiske  Side  af  Husvæsenet  og  'gjorde  dette, 
i  det  mindste  efter  eget  Sigende,  ril  Leonora  Christinas 
Tilfredshed.  Endelig  kan  nævnes,  at  Leonora  Christina  til 
forskjellige  Tider  havde  to  Hmih  af  sin  egen  og  sin  Mands 
Slægt  hos  sig  for  tiere  År  ad  (Jangen.  nemlig  fyrst  sin 
egen  Datterdatter,  Elisabeth  Beck"),  og  siden  en  Søster- 
datters   Datter    af   Kortits    Ulfeldt,    Elsebeth    Ulfeldt^). 


')    Om  lieiide  mere  nedenfor,  hvor  hendos  Meddelelser  aftrykkes. 

'^)  Hun  var  ifølge  Klevenfeldt's  Stamtavle  over  Familien  Beck 
(Geh.-Ark.)  født   '-A   1682. 

*)  Født  ltJ84  (Skeel:  Optegnelser  om  Koeskildc  adel.  Jomfrukloster 
S.  100).  Hun  var  en  Datter  af  .Fakob  Ulfeldt  til  Karstofte  og 
Karen  Friis,   hvilken   sidste   igjen  var  en  Datter   af  Jesper  Friis 


62 


Den  sidste  var  hos  hende  i  det  mindste  fra  1692  eller  93 
af  og  blev  pa  Maribo  Kloster  til  Leonora  Christinas  Død. 
Nar  man  betænker,  at  Leonora  Christina  boede  pa 
Klostret  i  over  12  Ar,  og  at  af  de  ovenfor  nævnte  kvindelige 
Personer  de  to  sidste  vare  Børn.  medens  de  to  førstes  Op- 
hold på  Klostret  i  det  mindste  tildels  vistnok  faldt  før  den 
Tid,  da  Datteren  Anne  ('athrine  kom  dertil,  vil  det  let 
skjønnes,  at  Antallet  af  dem,  hvis  Selskab  kunde  være  Leo- 
nora Christina  til  virkelig  Opmuntring,  til  daglig  var  temme- 
lig indskrænket.  Nogen  Afvexling  tilvejebragtes  vel  under- 
tiden ved  en  og  anden  Ojæst,  som  kom  tilrejsende  på 
kortere  Tid,  men  i  det  hele  hwrte  dette  dog  næppe  til  de 
h^'ppigere  Tilfælde.  Byen  og  Omegnens  Beboere  synes  ikke 
at  have  haft  synderlig  Samkvem  med  dem  på  Klostret. 
Dog  vides  Amtmanden  en  enkelt  Grang  at  have  besøgt  Leo- 
nora Christina  *),  og  ligeledes  ma  det  antages,  at  den  med 
Korflts    Ulfeldt    beslægtede    Familie    Holk    på   Orebygård '*) 


til  Ørbæklunde  og  Elsebeth  Ulfeldt,  en  yngre  Søster  til  Korfits 
Ulfeldt. 

')  Georg  Ernst  v.  Reichau  blev  'A  1685  Amtmand  over  Ålholm 
Amt  og  det  følgende  Ar  tillige  over  Maribo  Amt,  der  hidtil 
havde  været  bortforpagtet  (Ålholm  og  Maribo  Amts  Regnskaber 
1686,  Rentekammer-Ark.;  efter  Meddelelse  af  A.  D.  Jørgensen). 
I  Følge  Benzon's  Stamtavle  over  Familien  Holk  (Geh.-Ark.) 
var  han  født  'A  1658,  f  ^V,  1735.  75  1685  blev  han  gift  med 
Sophie  Amalie  Holk,  en  Datter  af  Fru  Sophie  Ulfeldt  på 
Orebygård.  Se  iøvrigt  om  ham  Rhode:  Saml.  til  Laalands  og 
F.  Historie  1,  49  og  655. 

')  Orebygård  ejedes  i  hin  Tid  af  Fru  Sophie  Ulfeldt,  Enke  efter 
Grev  Christian  Christoffer  Holk  (f  1676).  H>in  var  en 
Datter    af    Korfits    Ulfeldts    Broder    Flemming    U.    og    Anna 


63 


har  holdt  Omganj?  in«<i  hende  ').  Ved  ganske  særlige  Lej- 
ligheder, nemlig  nar  der  holdtes  Landemode  i  Maribo,  så 
hun  Stiftamtmanden")  og  Biskoppen  i  sit  Hus.  Den  sidste 
var  ingen  anden  end  Thomas  Kingo,  og  nar  man  husker, 
hvorledes  Leonora  Christina  allerede  i  Blåtårn  tilkjendegav 
sin  Veneration  for  den  store  Digter  '*),  kan  man  næppe  tvivle 
om,  at  hans  Besøg  har  været  hende  særlig  kjærkomment. 
Det  samme  var  Tilfældet  med  en  Søster  til  den  bekjendte 
Karen  Brahe,  Jomfru  Anne  lirahe,  som  nogle  (iange  var 
hendes  Gjæst,  og  hvem  hun  synes  at  have  holdt  meget  af*). 
Men  af  alle  dem  der  kom  til  hende,  var  der  dog  —  frareg- 
net hendes  to  i  Udlandet  levende  Børn,  hvis  Besøg  hos 
Moderen  Jeg  tidligere  har  omtalt  —  ganske  vist  ingen. 
hvem  det  glædede  hende  mere  at  se  end  Sperling  og 
Peder  Jensen  Tødsløf,  der  begge  vare  knyttede  til  hende 


Elisabeth  v.  d.  Groeben,  hvilken  sidste  levede  på  OreVjygård 
til  sin  Død  1690.  Se  Danske  Herregaarde  5  Bd.  (Oureby- 
gaard)  og  Rhode:  Saml.  til  Laalands  og  Falsters  Historie  1  Bd. 
S.  455. 

')  Også  Fru  Sophie  Offenberg  på  Berritsgård,  gift  med  Over- 
staldmester  Christian  L'lrik  v.  Harstall.  er  formodentlig  af  og 
til  kommen  til  Maribo  Kloster;  i  det  mindste  synes  hun  at  have 
hørt  til  Leonora  Christinas  nærmere  Bekjendte;  se  de  nedenfor 
meddelte  Aktstykker  Nr.   14  og  21. 

')  Gehejmeråd  Markus  Giøe  var  Stiftamtmand  over  Lålands  og 
Falsters  Stift  fra  'Vs  1686  (Fynske  og  Smålandske  Tegneiser. 
Geh.-Ark.)  lil  1691.  Sidstnævnte  År,  den  29de  December,  blev 
Henning  Ulrik  v.  Lutzov  til  Søholt  udnævnt  til  hans  Efter- 
mand (Fynske  og  Smal.  Registre,  Geh.-Ark.). 

■")    „Jammers-Mindet"'  2  Udg.  S.   192. 

*)    Se  de  nedenfor  meddelte  Aktstykker  Nr.  3  og  8. 


64 


ved  den  varmeste  Hengivenhed,  og  som  havde  givet  hende 
mangfoldige  Beviser  på  det  mest  uegennyttige  Venskab, 
dengang  da  hun  mest  trængte  deitil,  og  da  de  fleste  andre 
svigtede  hende.  Sperling  kom  til  Maribo  Kloster  af  og  til 
og  blev  der  en  otte  Dages  Tid  ad  Gangen;  en  ugift  Søster, 
Eleonora  Margrethe  Sperling,  som  ellers  boede  i  Ham- 
borg, fulgte  en  Gang  med  ham.  Tøsdløf  var  en  temmelig 
hyppig  Gjæst  på  Klostret,  især  dog,  som  det  hedder,  ved 
Jule-  og  Nytårstider,  og  man  behøver  da  ikke  Frøken  Urnes 
udtrykkelige  Vidnesbyrd  om,  at  ved  sådanne  Lejligheder 
drejede  Samtalen  sig  undertiden  om  de  Tjenester,  han  havde 
vist  Leonora  Christina  i  hin  bitre  Tid,  hvis  Minde  hun 
endog  bevarede  i  sin  daglige  Morgenbøn  på  Klostret  ved 
følgende  Ord:  4 Gud  hjælpe  alle  Fanger  og  trøste  de  skyl- 
dige og  redde  de  uskyldige')!* 

Når  Leonora  Christina  på  Grund  af  sin  Alder  og  sin 
hele  Siudsretning  ganske  sikkert  har  følt  sig  bedst  tjent 
med  den  fredelige  Ro,  som  i  Almindelighed  herskede  på 
Klostret,  måtte  hun  dog  sige  sig  selv,  at  hendes  Omgivel- 
ser ikke  kunde  tænke  ganske  som  hun  i  dette  Punkt,  men 
af  og  til  måtte  trænge  til  nogen  Adspredelse.  For  at  til- 
fredsstille denne  Trang  arrangerede  hun  da  undertiden  små 
Festligheder,  i  hvilke  både  hendes  Husstand  og  fremmede 
toge  Del,  og  skjønt  de  som  sagt  væsenlig  vare  bestemte  for 
andre,  var  hendes  egen  sjælelige  Organisation  altfor  sund, 
til  at  hun  ikke  ved  sådanne  Lejligheder  skulde  have  ladet 
sig  smitte  af  den  almindelige  Glæde.  Af  denne  Slags 
Lystigheder    har  jeg    allerede    i    det    foregående    omtalt    det 


')    Frøken   Irncs  Meddelelser. 


65 

Skuespil,  som  Leonora  Christina  \()HH  Idd  iiidnve  og  opfare 
af  sine  'rjenestefolk.  Det  fortælles  også,  at  hun  plejede  at 
højtideligholde  Kongens  Fødselsdag  med  en  lille  Fest,  ved 
hvilken  Bondepigerne  i  Egnen  Hk  sig  en  Svingom  efter 
Musik  af  Landsbyspillemænd  ').  Kndelig  er  der  i  et  Brev 
fra  Datteren  Jjeonora  Sophie'-)  bevaret  en  Meddelelse  om 
nogle  Fastelavnsløjer,  som  i  Året  hif»7  holdtes  pa  Klostret, 
og  ved  hvilke  Deltagerne  optrådte  i  Karakterdragter.  Frø- 
ken Urne  var  således  forklædt  som  >i  Kaptejn  Døgenicht*, 
Elisabeth  Beck  som  hans  Kone,  en  af  Pagerne  som  et 
Svøbelsebarn,  der  blev  båret  på  Armen  o.  s.  v.  Det  siges 
udtrykkeligt,  at  Leonora  Christina  morede  sig  meget,  navn- 
lig over  Svøbelsebarnet,  og  det  samme  har  vistnok  været 
Tilfældet  med  alle  de  andre,  blot  med  Undtagelse  af  hende, 
der  skrev  Brevet:  hun  «var  så  kjed  deraf,  at  hun  næsten 
sov».  Sagen  var,  at  netop  i  hine  Dage  blev  Begjæringen 
om  Fuldmagten  for  Lave  Beck  forhandlet,  og  det,  at  Leo- 
nora Christina  ikke  viste  sig  tilbøjelig  til  at  gå  ind  på 
denne  Begjæring,  lå  Datteren  i  i  Maven«  ved  hin  Lejlighed. 
Det  var  netop  et  År  før  Leonora  Christinas  Død,  at 
de  omtalte  Fastelavnsløjer  fandt  Sted,  og  fra  samme  Tid 
skriver  sig  hin  mærkelige  Memorial,  som  hun  opsatte  for 
Datteren  i  Anledning  af  sin  Samtale  med  hende  om  Fuld- 
magten og  de  skånske  J'ordringer.  Det  ene  som  det  andet 
afgiver  talende  Vidnesbyid  om,  at  Leonora  Christina  i  sin 
høje  Alderdom  bevarede  sin  Sjæls  Friskhed  og  den  fuldeste 
Brug  af  sine  åndelige  Ævner,   og  det  har  så  meget  mere  at 


')    Hofiuaii:   Portraits  histni'iqiu's  V«  Partie  pag.  93 — 94. 
'')    Se  de  nedenfor  niedd* ite  Aktstykker  Nr.  21. 

5 


66 


sige,  når  vi  erfare  dette  netop  fra  hin  Tid,  som  hun  ganske 
kort  i  Forvejen  havde  været  meget  heftigt  syg.'  « Fru 
Moders,  skriver  Leonora  Sophie  i  det  samme  Brev,  hvori 
hun  omtaler  Fastelavusløjerne,  &har  været  til  Døden  syg 
mens  det  må  inte  så  hedde;  hun  vingier  end  på  sine  Ben,  er 
dog  oppe.»  I  det  hele  sporedes  Tidens  Indiiydelse  i  meget 
højere  Grad  på  Leonora  Christinas  Legeme  end  på  hendes 
Ånd.  Hun  havde  uden  Tvivl  af  Naturen  et  ualmindelig 
stærkt  Legeme;,  man  vilde  ellers  ikke  kunne  forklare  sig 
den  Lethed,  hvormed  hun  sa  ofte  i  sit  bevægede  Liv  ud- 
holdt de  største  Anstrængelser  og  Besværligheder.  Men 
det  lange  Ophold  i  Fængslet  havde  nedbrudt  hendes  Helbi-ed, 
og  både  dengang  og  siden  høre  vi  tale  om  hyppige  og 
meget  heftige  Sygdomsanfald.  «Jeg  er  svag  og  nu  nyligen 
sluppen  en  Grulsot » ,  skriver  hun,  kort  før  hun  rejser 
til  Maribo;  amiu  Mave  er  ganske  forhutlet,  den  Forandring 
forårsager  det^).  s  Og  en  5 — (j  Ar  efter  høre  vi  igjen,  at 
hun  har  været  syg,  og  det  i  den  Grad,  at  man  tvivler  om, 
at  hun  kommer  sig,  og  at  der  allei'ede  tages  Forholdsregler 
med  Hensyn  til  hendes  Begravelse  ^).  Der  var  således 
Varsler  nok,  som  måtte  minde  hende  om  at  berede  sig  til 
Døden,  hvis  ellers  en  sådan  Påmindelse  var  nødvendig. 
Men  vi  vide,  at  den  ikke  var  det.  Allerede  i  Fængslet 
havde  hun  som  bekjendt  gjort  sit  Jordetøj  færdigt  ^),  og  på 
Maribo  Kloster  var  Døden  hendes  stadige  Tanke  og  kjæreste 
Håb.      Den   Kide  Marts   16  98  fuldbyrdedes  endelig,   hvad 


')    Se  de  nedenfor  meddelte  Aktstykker  Nr.  2. 

')    Se  ovenfor  S.  22  Anin.  4. 

*)    „Jammers-Mindet"  2  Udg.  S.  210—11. 


67 


hun  så  længe  havde  sukket  efter  ').  Om  de  nærmere  Om- 
stændif^lieder  ved  hendes  Død  er  os  intet  bekjendt.  Frøken 
Urne,  som  dog  fi;anske  sikkert  var  tilstede  tillige  med  Dat- 
teren Anne  Cathrine,  melder  ikke  noget  derom.  Derimod 
har  hun  opbevai-et  et  lille  Træk,  der  star  i  Forbindelse 
raed  Leonora  Christinas  Død,  og  som  er  et  nyt  Vidnesbyrd 
om,  hvorledes  hendes  Sind  efterhånden  havde  vendt  sig  fra 
Verden  og  de  Ting,  denne  lægger  Vægt  på.  Det  hedder 
nemlig,  at  Kongen  havde  befalet,  at  når  hun  døde,  skulde 
det  strax  meldes,  for  at  hun  kunde  blive  begravet  i  Over- 
ensstemmelse med  sin  Stand,  men  da  Leonora  Christina 
erfarede  dette,  tilskrev  hun  Statholder  Ulrik  Fredrik  Oyl- 
denløve  —  der  altid  var  hendes  trofaste  Beskytter  —  og 
anmodede  ham  om  på  hendes  Vegne  at  takke  Kongen  for 
den  Nåde,  han  havde  tiltænkt  hende,  men  tillige  udbede 
sig,  at  hun  måtte  blive  begravet  4  i  al  Stilhed  og  uden  Cere- 
monier-. Således  som  hun  ønskede  det,  skete  det  også. 
Vistnok  stod  hun  Lig  under  en  s  Himmel  jj,  noget  der  hørte 
til  de  højeste  Rangklassers  Forrettigheder,  men  selve  Kisten 
var,  efter  hvad  Frøken  Urne  siger,  kun  s  overtrukken  med 
sort  Læder  uden  nogen  Bogstaver  eller  Beslag ».  For  ret 
at  vurdere  denne  Tarvelighed  i  Udstyrelsen,  der  ikke  en- 
gang nåede  op  til,  hvad  der  var  de  laveste  Rangklasser 
eller    den    almindelige   Adel    tilladt  -),    må    man    kjende   den 


')  Hendos  Død  anineUltes  i  de  i  L3'bæk  udgivne  Nova  literaria 
luaris  Balthici  (1G98  pag.  81),  derimod  omtales  den  ikke  i 
den  danske  Avis  Maa  ned  lige  Relationer. 

O  Jvfr.  Christian  V.'s  Forordning  om  Begravelser  af  'lu  1682.  De 
øverste  Rangklasser,  som  havde  Tilladelse  til  at  stå  Lig  under 
en  Himmel,  kunde  tillige  lade  deres  Kister  overtrække  med  Fløjl 

5* 


68 


uæsteu  vanvittige  Forfængelighed,  som  var  Tidens  Sær- 
kjende,  og  som  drev  Folk  til  også  ved  Begravelser  at  ud- 
folde en  Pragt,  som  gik  til  de  yderste  Grrændser  af,  hvad 
de  gjældeude  Bestemmelser  vilde  indrwmme  dem.  Også  den 
egenlige  Ligbegængelse  var  sa  lidet  opsigtvækkende  som 
muligt.  Af  fremmede,  som  fulgte,  nævnes  kun  2  Grever 
Holck  fra  Orebygård  ').  Liget  blev  nedsat  i  Maribo  Kirke, 
hvor  Leonora  Christina  i  mange  Ar  havde  haft  sin  egen 
lukkede  Stol'^),  og  hvor  hun  11)96  havde  ladet  indrette  en 
muret  Begravelse  ^).  3  af  hendes  Sønner,  som  vare  døde  i 
en  spæd  Alder  ■*),    havde  allerede  stået  her,    siden  Begravel- 


og  pryde  „med  Messingplader  og  audeu  Sirlighed".  „De  andre 
i  Rangen"  så  vel  som  Adelen  og  adelige  privilegerede,  som  havde 
murede  Begravelsessteder,  miitte  lade  Kisterne  overtrække  med 
Baj,  Klæde  eller  Læder,  samt  bruge  Jernbeslag  på  dem  og  des- 
uden ovenpå  anbringe  en  Messingplade  til  Indskriften. 

')  Jvfr.  ovenfor  S.  62  Aum.  2.  Grev  Christian  Christoffer  Holck 
efterlod  sig  følgende  Sønner:  Fredrik  Christian  H.,  Oberst, 
Flemming  H.,  Amtmand  i  Nyborg,  og  Borckart  Rud  H.. 
(senere?)  Generalmajor. 

*)  I  Følge  et  af  Hr.  Bibliothekar  Kordegn  C.  W.  Ross  i  Maribo 
udarbejdet  utrykt  Skrift  over  Maribo  Kirke  —  som  først  under 
Trykningen  af  nærværende  er  kommen  mig  til  Hænde  —  havde 
denne  Stol  sin  Plads  „på  Pulpituret  ved  Siden  af  Orgelet  i  den 
vestre  Ende  af  Kirken,  omtrent  over  hendes  Begravelse";  jvfr. 
også  Kali  Rasmussen:  Musse  Herred  1,  247.  I  det  samme 
Skrift  af  Hr.  Ross  siges,  at  Ny  kloster  var  sammenbygget  med 
Kirken,  „således  at  der  fra  2den  Etage  var  Indgang  til  Kirken 
igjennem  det  nuværende  3die  Vindue." 

*)  Se  Hofman:  Portraits  historiques  Ve  Partie,  pag.  94;  jvfr. 
Kali  Rasmussen  a.  St.  S.  251. 

■")  Frøken  Urne  siger,  at  de  2  af  dem  liidtil  havde  stået  i  et 
Våbenhus    i    Nikolaj    Kirke    siden    den    Tid,    da    Korlits    Ulfeldt 


69 


sen  var  færdip:,  off  selv  blev  li  mi  nedsat  i  den  3  TJ{?er 
efter  sin  Hud'),  ncnilif?  den  fite  April '^),  om  Aftenen. 
Over  Graven  blev  lagt  en  Sten  med  fuldende  Indskrift: 

IIKIJRK 

HAFDE  DIT  ORD  K'KK  WÆRRET 

MIN  TRØST 

DA  HAFDE  lEG  FORGAAET 

I  MIN  ELENDIGHED 

DETTE  BEGRAFWEL- 

SIS-STED  TILHØRER 

HENDIS  HØVBAARNE 

NAADE  GREFWTNNE 

c^coiiora  dijricifintt 

HVORHELST  TRENDE 

AF  KENDERS  SØNNER 

ÆRRE  NEDERSATTE 

OC 

SIELF  HVILER  HVN  HER 

SIDEN  DEN  6  Aprilis  A"  1698 


faldt  i  Unåde.  .  Hofman  (Danske  Adelsmænd  2  D.,  Stamtavlen 
over  Fam.  Ulfeldt)  omtaler  4  Sønner  af  Korf.  Ulfeldt  som  døde 
i  en  spæd  Alder,  og  angiver  Navnene  på  de  3  som  Jakob.  Leo 
og  Mogens.  Mellem  genealog.-herald.  Selskabs  Håndskrifter  (Geh.- 
Ark.)  tindes  en  Stamtavle  over  Ulfeldteme  af  Benzon,  hvor 
kun  3  Sønner  siges  at  være  døde  unge,  og  deres  Navne  angives 
som  Christian,  f   1637  f  1639.  Mogens  og  Leo  Belgicus. 

')  I  Følge  Forordningen  om  Begravelser  af  Vn  1682  måtte  Rangs- 
pei'soners  og  adeliges  Lig  henstå  ubegravede  i  3  Uger,  andres 
kun  i  8  Dage. 

'■')  Under  denne  Dato  betalte  „Frøken  von  Ulfeldt"  for  at  lade 
Begravelsesstedet  åbne  10  Rdr.,  se  A.  Kali  Rasmussen:  Efter- 
retn.  om  Musse  Herred  1,  251.  Efter  en  gammel  Tradition  skal 
Leonora  Christina  have  fået  sin  Brevve.xling  med  i  Graven;  se 
Kali  Rasmussen  a.  St.  S.  36. 


•o 


DA  HVN  HAFDE  LEFVET 

7(3  AAR  8  MAANEDER 

OC  8  DAGE  ') 


Hermed  er  sagt,  hvad  jeg  havde  at  sige  om  Leonora 
Christinas  sidste  Leveår.  Hvis  det  giver  blot  de  yderste 
Omrids  af  et  Billede,  må  jeg  være  tilfreds.  Jeg  har  ikke 
turdet  sigte  højere,  dels  på  Grund  af  Efterretningernes 
Mangelfuldhed,  dels  fordi  hvad  der  handledes  om  kun  var 
et  enkelt  Livsafsnit,  som  uagtet  sin  tilsyneladende  Afsluttet- 
hed  dog  overalt  stod  i  den  nøjeste  Forbindelse  med  hvad 
der  var  gået  forud,  og  ved  ikke  at  skildres  i  Sammenhæng 
med  dette  på  flere  Punkter  måtte  savne  den  tilstrækkelige 
Belysning.  Inden  jeg  slutter,  skal  jeg  endnu  kun  berigtige 
en  Vildfarelse  i,  hvad  man  kunde  kalde  Leonora  Christinas 
Historie  efter  Døden.  I  et  ellers  ret  omhyggeligt  og  efter 
gode  Kilder   udarbejdet  Skrift,    som  jeg   oftere  har  benyttet 


')  Indskriften  cv  oite  tidligere  meddelt,  første  Gang  i  Marniora 
Danica  T.  1  pag.  264,  senest  hos  Kali  Rasmussen:  Musse 
Herred  1,  34,  men  intet  Steds  ganske  nøjagtigt.  Den  gjengives 
her  efter  en  Tegning,  som  Hr.  Bibliothekar  Kordegn  C.  W.  Ross 
i  Maribo  godhedsfuldt  har  ladet  gjøre  til  mig.  I  Følge  en  Be- 
mærkning af  Hr.  Ross  i  den  ovenfor  omtalte  Beskrivelse  af 
Maribo  Kirke  lå  Ligstenen  på  sin  Plads  over  Leonora  Christinas 
Grav  (foran  Jomfrukoret)  indtil  1864.  da  den  blev  taget  op  og 
indmuret  i  en  Niche  ved  Begravelsen  („den  vestligste  imod  den 
nordre  Side"");  jvfr.  Kali  Rasmussen  a.  St.  S.  34  Anui. 
Stenen  var  dengang  itu.  og  ved  en  Fejltagelse  er  Stykket  med 
Skriftstedet  sat  nederst  i  Steden  for  øverst.  I  Traps  Beskri- 
velse af  Danmark  haves  en  Afl)ildning  af  „Jomfrukoret"  i  Maribo 
Kirke,  hvor  Leonora  Christinas  Grav  sees  i  Forgrunden  med  et 
Trægitter  om  Ligstenen.     Dette  Trægitter  er  uu  borttaget. 


71 


i  det  foregåeude,  nernlig  Kali  RasmuBsens  Efterretnin- 
ger om  Musse  Herred,  udtaler  Forfatteren  (S.  36)  som  sin 
Overbevisning,  at  Leonora  Christinas  Lig  efter  Begravelsen 
er  bleven  f^rt  bort  ;if  hendes  Børn.  Det  sknlde  nemlig 
have  vist  sig  ved  Undersøgelser  af  (Iraven,  som  vare  fore- 
tagne i  dette  Århundrede,  at  dei-  vel  var  bevaret  Rester  af 
de  3  Børns  Kister  og  af  deres  Ben,  men  for  Moderens  Ved- 
kommende ingen  af  Delene.  Da  der  nu  oven  i  Kjøbet  på 
Stedet  selv  havdes  et  gammelt  Sagn  om,  at  en  Bortførelse 
af  Liget  havde  fundet  Sted,  så  Sagen  virkelig  meget  sand- 
synlig ntl.  og  jeg  har  selv  tidligere  været  tilbøjelig  til  at 
dele  Kali  Rasmussens  Mening  ').  Der  var  imidlertid  over- 
set to  væseulige  Omstændigheder.  Først,  at  Graven  alle- 
rede 1765  havde  været  åbnet  og  « omlagt*  ^),  ved  hvilken 
Lejlighed  det  let  lod  sig  tænke,  at  netop  Leonora  Chri- 
stinas Kiste  kunde  have  lidt  Overlast  af  nysgjerrige  Be- 
skuere eller  måske  endog  af  havesyge  Voldsmænd.  Der- 
næst, og  det  er  det  afgj ørende,  at  der  ved  en  af  de  i 
dette  Århundrede  foretagne  Undersøgelser  af  G-raven  endnu 
forefandtes  4  menneskelige  Hovedskaller,  eller  netop 
det  Antal ,  som  i  Følge  Indskriften  på  Ligstenen  skulde 
være    der  ^).      Herved    falder    altså    den    hele    Historie    til 


')  Se  Danske  Samlinger  5  Bd.  S.  218  Anm.  4.  Jeg  tilskrev  i 
den  Anledning  Grev  W  aids  le  in,  som  ogsri  lod  foretage  nogle 
Undersøgelser;  jvfr.  Grev  W.s  Forord  til  den  tyske  Oversættelse 
af  „Jammers-Mindet"  S.  v — vi. 

O    Kali  Rasmussen  a.  St.  S.  283. 

')  Jeg  skylder  Hr.  Etatsråd  J.  J.  A.  Worsaae  Tak  for  at  have 
henledet  min  Opmærksomhed  pii  denne  Omstændighed.  En  Åbning 
af  Graven  1819   fremkaldte  en  Meddelelse   til    Kommissionen   for 


Jorden,  og  der  vil  i  Fremtiden  ikke  være  mindste  Grund 
til  at  tvivle  om,  at  det  Land,  som  er  stolt  af  at  have 
Ejendomsret  til  Leonora  Christinas  Minde,  også  gjemmer 
hvad  der  er  tilbage  af  hendes  Støv  '). 


Af  de  Breve  og  Aktstykker,  som  meddeles  her  bagefter, 
og    som    udgjore    en    væsenlig    Del    af    (xrundlaget    for   den 


Oldsagers  Opbevaring  fra  Pastor  Boeck.  Den  er  aftrykt  hos 
Kali  Rasmussen  a.  St.  S.  34 — 35.  Det  siges  her,  at  der  i 
Begravelsen  ikke  findes  „Spor  af  Kisten  eller  Liiget"  (Kali 
Rasmussen  har  både  her  og  i  den  næstfølgende  Linie  ved  en 
Trykfejl:  Laaget).  Men  i  en  Indberetning  fra  Kirkeværge  H.  C. 
Krøyer  angående  en  senere  Undersøgelse  af  Graven  er  dette 
Udsagn  berigtiget  i  Overensstemmelse  med,  hvad  jeg  ovenfor  har 
ytret.  Man  ved  dette  ikke  af  Indberetningen  selv,  som  rimeligvis 
nu  er  tabt,  men  af  en  Notits,  som  er  indført  i  „Protokol  over 
oldnordisk  Museums  Forøgelse"  (i  oldn.  Museums  Arkiv)  i  Anled- 
ning af,  at  en  Guldtresse,  som  Krøyer  tillige  med  nogle  andre  Sa- 
ger hav.de  fundet  i  Graven,  1829  blev  indlemmet  i  Museet  (den  er  i 
Året  1870  afgivet  til  Samlingen  på  Rosenborg).  Hin  Notits 
lyder  således:  „Indsendt  ved  Kirkeværge  Kiøbmand  Krøyer  i 
Marieboe.  MMX.  En  lille,  kunstig  vævet  Guldtresse,  funden  i 
Eleonora  Christine  Ulfeids  Grav  i  Mariboe  Kirke.  Den  blev 
funden  ved  at  undersøge  Graven,  da  Kisterne  i  den  befandtes  at 
være  aldeles  opløste,  og  intet  videre  fandtes,  undtagen  4  Pande- 
skalle og  andre  Been,  samt  nogle  Messing-  og  Jern-Zirater." 
')  Medens  nærværende  Skrift  er  under  Trykken,  modtager  jeg 
(den  8de  November  1872)  et  Exemplar  af  en  engelsk  Over- 
sættelse af  „Jammers -Mindet"  (Memoirs  of  Leonora  Chri- 
stina etc.  Translated  by  F.  E.  Bunnett.  London  1872.),  i 
hvis  Indledning,  dor  ikke  er  skrevet  af  Mr.  Bunnett,  også  gjøres 
nogle   Bemærkninger   om   Leonora  Christinas   Ophold   på   Maribo 


73 


ffinid{?åenfle  Fremstillinp-,  have  adskillierf  alleipflf  tifllif^erfi 
været  udp^iviie  af  mip;  i  en  Opsats  i  Danske  Saml  infoer 
(5  B(l.  S.  209 — ;{H),  (IfT  furfi-  omtrent  samme  Titel  som 
nærværendf!  Ski-ift.  Det  meste  af  det  nye .  s«»m  lier  er 
kommet  til,  liidrnrer  -  ligesom  oj^sa  nople  af  de  i  det 
foregående  benyttede  Aktstykker  —  fra  H  enkelt  Sted, 
nemlig  det  for  dansk  Historie  ikkt-  uvigtige  Arkiv  på,  Bnr 
ringe  Kloster  i  Skåne.  Når  Jeg  ikke  kan  andet  end 
føle  mig  dfii  nuværende  Ejer  af  BHrringf  Kloster.  Ur. 
Greve  Corfits  Beck-Friis,  i  huj  Grad  forbunden  for  den 
Tilladelse  han  har  givet  mig.  en  ham  personlig  ubekjendt. 
til  her  på  Stedet  at  benytte  Papirer,  der  uden  Tvivl  høre 
til  hans  dj-^rebareste  Ejendele,  har  jeg  dog  en  ganske  sær- 
lig Trang  til  at  bevidne  Hr.  Grevens  Broder,  den  svensk- 
norske Minister  i  Kjøbenhavn,  Hs.  Excellence  Barcju  Lave 
Beck -Friis,  min  varmeste  Tak,  dels  for  at  have  erhvervet 
mig  hin  Tilladelse,  dels  for  den  overordenlige  Elskværdighed, 


Kloster.  Da  jeg  i  denne  Indledning  nævnes  som  den.  <ler  har 
,.supplied  the  nialerials"'  til  den.  og  det  —  blandt  andft  —  kunde 
synes  påfaldende,  at  der  mellem  hine  Bemærkninger  om  Opholdet 
på  Maribo  forekommer  flere,  der  ikke  stemme  med  Fremstillingen 
i  nærværende  Skrift  (eller  med  min  tidligere  Opsats  om  samme 
Gjenstand  i  Danske  Samlinger  5  Bd.  S.  209  flg.),  finder  jeg 
Anledning  til  nærmere  at  bestemme  hint  Udtryk  således,  at  jeg 
dels  i  Almindelighed  har  anvist  Indledningens  Forfatter  nogle 
Atliandlinger,  som  kunde  benyttes  til  hans  Arbejde,  dels  på  nogle 
ganske  enkelte,  bestemt  formulerede  Spørgsmål  har  givet  be- 
stemte Svar.  men  at  jeg  ellers  hverken  i  Henseende  til  Helheden 
eller  til  Enkelthederne  kan  påtage  mig  noget  som  helst  enten 
af  Æren  eller  Ansvaret  for  hin  Indledning,  af  hvilken  jeg  ikke 
har  set  en  Linie,  før  Bogen  var  udkommen. 


74 

hvormed  han  er  kommen  mig  i  Møde,  hver  Gang  jeg  under 
min  Syslen  med  lians  store  Stammoders  Historie  har  taget 
mig  den  Frihed  at  lægge  Beslag  på  hans  Tid.  At  jeg  har 
tilegnet  Hs.  Excellence  dette  beskedne  Skrift,  er  kun  et 
svagt  Udtryk  for,  hvor  meget  jeg  er  mig  bevidst  at  stå  i 
hans  (xjæld. 


BREVE  OG  AKTSTYKKER. 


Maribo  Kloster  efter  Resen's  Atlas. 


(Syd.) 


\ 


(Nord.) 

1.  Kirehe. 

2.  Brodre  kloster,  nu  sogne  præstens  Residentz. 

3.  Søster  Closter. 

4.  Brodre-hafve. 

5.  Søster-hafve. 
(6.     Nykloster.) 


1. 

Frokeii    Urnes   Meddelelser   om   Leonora   (  hristinas 
Liv  pil  Maribo  Kloster. 


Disse  Meddelelser  hidrøre  fra  en  Dame.  der.  som  allerede  omtalt 
i  det  foregående,  hørte  til  Leonora  Christinas  nærmeste  personlige 
Omgivelser  i  de  allerfleste  af  de  År.  denne  levede  på  Maribo  Kloster, 
og  skjønt  de  ere  bragte  på  Papiret  meget  længe  efter  den  Tid  — 
nemlig  i  Midten  af  det  18de  Århundrede  og  i  Frøken  Urnes  eget 
80de  År  — .  har  hun  dog  bevaret  Mindet  om  den  i  tro  Erindring. 
Om  hendes  Personlighed  vide  vi  dette,  at  hun  hed  Dorthea  Sophie 
Urne,  og  at  hun  var  en  Datter  af  Knud  Urne  til  Axelvold  og  Anne 
Ulfstand  (se  Klevenfeldt's  Stamtavle  over  Fam.  Urne.  Geh.-Ark.. 
og  Bendz:  Eftcrretn.  om  Rønninge  og  Rolfsted  Sogne  S.  17). 
Hvor  hun  kom  hen  efter  Leonora  Christinas  Død.  er  mig  ikke  be- 
kjendt.  men  1748  opholdt  hun  sig  i  Rønninge  i  Fyn.  hvor  Kleven- 
feldt  besøgte  hende.  Denne  havde  siden  ,.den  Lycke  at  forskaflfe 
Fr.  Urne  fra  den  Dyrebare  Printzesse  Charlotte  Amaliil^  Kongl. 
Høyhed  50  Rd.  aarlig  Pension,  som  continuerede  efter  hendii>  Død 
for  det   halfve   til   Een   hendi|>    Broder  Datter  ')•"     Hun   døde  i  Røn- 

o 

ninge  den   Ilte  November  1756.  86  År  gammel  (Bendz:  a.  St.:   hun 
var  født  1669). 

Frøken  Urnes  Meddelelser  ere.  hvad  der  skjønnes  af  deres 
Form.    fremkomne    som   Besvarelse   af  et   Antal   bestemt   formulerede 


')    Se  Klevenfeldt's  Noter  til   de   nedenfor  S.  80  Anm.  6  omtalte 
Blade  af  et  Exemplar  af  Gerner" s  Postil. 


78 

Spørgsmål,  som  en  videbegjærlig  har  stillet  til  hende  i  Anledning  af 
hendes  Samliv  med  Leonora  Christina.  At  den  pågj ældende  ikke 
har  været  nogen  anden  end  den  så  ivrige  Samler  af  personalhistoriske 
Efterretninger  Klevenfeldt,  fremgår  af  tiere  Omstændigheder.  For 
det  første  vide  vi  jo.  at  Klevenfeldt  trådte  i  personligt  Forhold  til 
Frøken  Urne  netop  omtrent  ved  den  Tid.  da  hendes  Meddelelser  må 
være  optegnede.  Dernæst  fandtes  selve  Optegnelserne  mellem  Kleven- 
feldts  efterladte  Samlinger  (se  Museum  Klevenfeldianum  pag.  256 
Nr.  34).  Endelig  siger  Klevenfeldt  et  Steds,  at  Frøken  Urne  havde 
skjænket  ham  nogle  Breve,  som  Anne  Cathrine  Ulfeldt  havde  skrevet 
til  hende  efter  Moderens  Død  '),  og  sådanne  Breve  solgtes  også  på 
hans  Auktion  (Museum  Klevenfeld.  pag.  256  Nr.  35);  men  i  Frø- 
ken Urnes  Optegnelser  forekommer  netop  en  Ytring  om,  at  hun  sam- 
men med  Optegnelserne  oversender  nogle  Breve  af  den  Art,  som 
Klevenfeldt  omtaler. 

At  iøvrigt  de  ofte  nævnte  Optegnelser  ikke  ere  bragte  på  Papiret 
af  Frøken  Urne  selv,  men  nedskrevne  af  en  anden  efter  hendes  mund- 
lige Beretning,  siges  udtrykkelig  i  Klevenfeldts  Auktionskatalog. 
Hvem  der  kjøbte  dem  efter  Klevenfeldt,  vides  ikke.  men  for  Tiden 
bevares  de  mellem  Biskop  Bloch's  håndskrevne  Samlinger  til  den 
Fynske  Gejstligheds  Historie  på  Universitets -Bibliotheket  (Additam. 
138  Fol.),  og  det  på  doppelt  Måde,  nemlig  både  i  Original  og  i  Af- 
skrift. Originalen  er  dog  i  en  meget  mangelfuld  Tilstand.  Den  har 
oprindelig  bestået  af  3  Kvartblade  (af  hvilke  imidlertid  det  sidste  på 
Bagsiden  har  været  så  godt  som  ubeskrevet),  men  af  disse  er  nu  kun 
det  første  nogenlunde  i  Behold;  af  de  2  andre  er  mere  end  Halvdelen 
afrevet.  Heldigvis  er  Afskriften  taget,  medens  Originalen  endnu  var 
hel,  så  at  i  det  mindste  de  fleste  Huller  i  denne  have  kunnet  udfyldes; 
at  det  ikke  har  kunnet  ske  med  dem  alle,  hidrører  fra,  at  også  Af- 
skriften på  et  Par  Steder  er  revet  itu.  Som  Forholdet  er,  har  Texten 
måttet  sammensættes  vexelvis  efter  Originalen  og  Afskriften,  og  da 
hver  af  disse  har  sin  egen  Retskrivning,  har  jeg  ikke  troet  på  dette 
Punkt  at  burde  tilstræbe  en  fuldkommen  nøjagtig  Gjengivelse,  men 
har  foretrukket  at  give  det  hele  med  nyere  Retskrivning,  dog  således, 
at  selve  Ordformerne  ere  blevne  uforandrede. 


')    Se  Klevenfeldt's  Noter  til  de  S.  80  Anm.  6  omtalte  Blade. 


79 


Jeg  skal  endnu  kun  tilføje,  at  det  meste  af  det,  der  omtales  i 
Frøken  Urnes  Meddeleisi-r.  iilliTcdc  er  udt'oriipere  oplyst  i  det  fore- 
f^uende,  dels  i  selve  FriMiistillinpen.  deis  i  de  denne  Ipdsitjrende  An- 
mærkninger, og  hertil  niå  jeg  da  i  det  hele  henvise  de  Læsere,  der 
ønske  at  vide  nærmere  Besked.  Kun  til  ganske  enkelte  Efterretninger 
vil  der  være  Anledning  til   her  at   knytte  nogle  nye  Oplysninger. 


1.  Anno  ll)8()  kom  Fiokenen  ')  til  (iitninden  og  var  re- 
konimenderet  til  hende  af  Adniiialinde  Sophie  Bielke  '^) 
og  flere  fornemme  Venner;  thi  hun  knnde  ikke  antage 
hende  fur  for  hendes  Vilka,r[sJ  Skyld.  I\Ien  .Tonifru 
Anna  Sophie  LTlfchlt,  som  var  (^rev  THfeldts  Broder- 
datter, fulgte  hende  til  ]\Iaribo  •')  og  blev  ikkun  hos 
hende   1   År. 

2.  En  af  Grev  Ulfeldts  Søsterdøtre,  navnl.  Sophie  Friis, 
kom  over  for  at  ville  gjøre  sin  Opvartning  hos  Grev- 
inden,   da    hun    forblev    der   i    2    Ar,    rejste   så   til   sin 


D.  e.  Meddelerinden.  1  Afskriften,  hvor  tredie  Per.son  er  for- 
nndret  til  første  Person,  står:  „ieg  (se.  Frøken  Thrne)'".  Med- 
delerindens  Navn  angives  overhovedet  intet  Steds  udtrykkelig  i 
de  originale  Optegnelser,  men  den  anførte  Bemærkning  i  Afskrif- 
ten i  Forbindelse  uied  Meddelelsernes  hele  Indhold  er  mere  end 
tilstrækkelig  til  at  godtgjøre  hendes  Identitet  med  den  Frøken 
Dorthea  Sophie  Urne  —  forhen  ,,Frøken  Opvanerske  hoifi  Fru 
Eleonora  Christina,  da  hun  opholdt  sig  i  Maribo''  — ,  som  Kleven- 
feldt  kjendte  (se  Kl. 's  Noter  til  de  nedenfor  S.  80  Anni.  6  om- 
talte Blade. 

Formodcnl ig  Marie  Sophie  Bielke.  Auiiral  Christian  B  i  e  1  - 
kes  anden  Kone.  Hun  var  en  Datter  af  Rigsamiral  Henrik 
Bielke  og  Edel  Ulfeldt  (jvfr.  „Jammers-Mindef'  2  Udg.  S.  31 
Anm.  3),  var  født  7i  1057,  og.  da  hun  ægtede  Bielke  (1680), 
Enke  efter  Klaus  Krabbe  til  Torstedlund.  Hun  døde  '/-j  1686 
(se  Universitetets  Ligprogram  over  Chr.  Bielke,  og  St.  Friis: 
Roskilde  Domkirke  S.   101). 

Jvfr.  ovenfor  S.  8.  Frøken  Urnes  Udsagn  stemmer  med.  at 
Anne  Sophie  Ulfeldt  ikke  mere  nævnes  som  boende  på 
Husumgård  i  Bilagene  til  Kjøbenhavns  Amts  Kop-  og  Kvægskats 
Regnskab  for  1686   (Reutek.-Ark.). 


8U 


Søster  på  BruagergTd ').  Nogle  År  derefter  tog  hun^) 
sin  Datterdatter,  som  var  avlet  af  Hr.  Lauge  Beck 
og  Frøken  Eleonora  Sophie,  Comtesse  d' Ulfeldt,  til 
Audaruni  i  Skåne  ^).  Sannue  forblev  i  nogle  År  hos 
Grevinden,  da  hendes  Moder  begjærte  hende,  efter  at 
Fi-økenens  Søster  var  .  .  .  Samme  lever  endnu  og  bor 
i  Skåne,  hvilket  hendes  Skrivelser  til  mig  udviser-*), 
hvorudi  hun  har  begjært  af  mig  Grevindens  hendes 
Grandmamas  Postil,  Vers,  hendes  Arbejde  med  videre, 
hvilket  jeg  og  oversendte  hende  altsammen,  undtagen 
Postillen,  som  jeg  ikke  vilde  se  i  nogen  andens 
Hænder,  uden  i  Grev  Ulfeldt[sj  •"'),  men  ikke  har 
kunnet    dertil    tinde    Lejlighed**).      Hvem   hendes   Mand 


')  Søsteren,  Karen  Friis,  var  gift  med  Jakob  Ulfeldt  til  Kars- 
tofte  (og  Bruagergard?). 

*)    D.  e.  Leonora  Christina. 

•'')    Scilicet:   til  sig. 

■")  Et  Brev  fra  Elisabeth  Beck  til  Frøken  Urne  af  1736  solgtes 
også  pa  Kleveufeldts  Auktion  (Museum  Klevenfeldianum 
pag.  256  Nr.  35. 

*)    D.  e.  Grev  Leo  Ulfeldts. 

"3  Da  Klevenfeldt  1748  besøgte  Frøken  Urne  (se  ovenfor  S.  77), 
skjænkede  hun  ham  —  efter  hans  eget  Udsagn  —  et  Exemplar 
af  Gerners  Postil  over  Evangelierne  (Kbb.  1684,  Fol.),  som  i 
sin  Tid  havde  tilhørt  Leonora  Christina,  og  som  foruden  nogle 
Vers  af  denne  selv  indeholdt  adskillige  Optegnelser  af  hendes 
Børn  og  af  andi-e  Personer,  som  hørte  til  hendes  Bekjendtskab. 
Det  er  uden  mindste  Tvivl  den  samme  Postil,  som  Frøken  Urne 
ovenfor  omtaler.  Hvor  selve  Bogen  nu  er  bleven  af  vides  ikke  (den 
findes  opført  i  Museum  Klevenfeldianum  p.  22  som  Nr.  312), 
men  de  beskrevne  Blade,  af  hvilke  de  2  have  dannet  Bogens 
Forsatsblade,  medens  2  andre  have  været  anbragte  bag  i  Bogen, 
ere  endnu  til  og  opbevares  i  det  kgl.  Bibliothek  (Ny  kgl.  Sam- 
ling Nr.  1394  f..  Fol.).  På  det  af  disse  Blade,  som  synes  at  have 
siddet  forrest  i  Bogen  —  men  som  iøvrigt  må  være  blevet  be- 
skrevet senere  end  det  næstfølgende  Blad  —  findes  på  første 
Side,  smukt  præntet  med  Leonora  Christinas  egen  Hånd,  et  Digt 
af  Ilende  til  Gerner  („Den  Liidende  Christinne  taler  til  denne 
Bogs  Author");  det  er,  på  de  2  sidste  Linier  nær,  trykt  i 
Athene  for  1813  S.  403.  På  samme  Side  af  samme  Blad  står 
et  andet  egenhændig  nedskrevet  Digt  af  Leonora  Christina  „Til 
Peder  Jensen  Tøtzløfl".  Boig-Skrifi'iH.T  oc-  Hoft'-Auetions  Director, 
som    forærte    mig   denne  Bog  1685,   Aarets  Første-Dag".     På   det 


81 


er'),  ved  hun'')  ikke.  Dernæst  to{?  Grevinden  en  liden 
Jomfru  til  si^,  navulit^  Elsebeth  Ultehlt,  som  var  si. 
Grevens  Søsterdatters  Datter,  Fru  Karen  Friises  Datter 
fra  Bnia{?er,  og-  var  opkaldet  eftei-  Grevens  Søster 
Elsebeth  Ulfeldt.  Denne  Jomfru  lod  Grevinden  oplære 
ud[ij  et  o}4-  andet,  u<j;  bh-v  tillige  med  mig  pa  Maribo 
Kloster,  indtil  Grevinden  dwde,  og  er  nu  Frøken  udi 
lioskilde  Jomfrukloster  •*). 


2det  Blad  læses  et  Digt,  som  i  Følge  eu  Bemærkning  af  Kleven- 
feldt  („efter  Frøyken  Urnis  Relation")  er  skrevet  af  den  nævnte 
Peder  Jensen  Tødsløf.  og  hvori  KjøVieren  af  Bogen  opfordrer 
denne  til  at  følge  med  ham  ind  i  „Taarnet''',  for  at  den  der 
efter  dens  eget  Ønske  kan  blive  ejet  af  en  „Ret  dybsindig  wis- 
doms  Hierne".  På  det  3die  Blad  have  Leonora  Christinas  efter- 
ladte Børn  —  Anne  Cathrine,  Leonora  Sophie  og  Leo  — 
hver  især  skrevet  nogle  Linier  til  Frøken  Urne.  indeholdende 
dels  Ønsker  for  hendes  Fremtid,  dels  en  Erklæring  om,  at  Bogen 
fra  nu  af  tilhører  hende  som  en  Gave  fra  dem.  Anne  Cathrine 
Ulfeldts  Tilskrift  (Frøken  Urne  liena*vnes  her:  „den  Høy  Ædle 
Welbaarne  Jomfrue  Dorothea  Sophia  N'rne"'')  er  dateret  Maribo 
Kloster  første  Pinsedag  Anno  1698,  de  2  andre  Maribo  Kloster 
den  26de  Juni  1698.  Leo  Ulfeldt  underskriver  sig:  ,.Leon  Gt. 
V.  V'Ufoldt.  Ubrister."'  På  Bagsiden  af  samme  (3die)  Blad  er 
med  en  Hånd,  som  jeg  ikke  kjender,  men  som  mulig  kunde 
væ're  Frøken  Urnes,  nedskrevet  et  Digt  af  Leonora  Christina  i 
Anledning  af  Gerners  Postil  over  Epistlerne  (tr^-kt  nedenfor  som 
Nr.  25  b  af  Aktstykkerne).  På  det  4de  Blad  står  et  Digt 
af  Præsten  H.  Koth  i  Maribo,  hvori  Gerner  prises  lykkelig 
som  den.  der  ved  sin  Lærdom  formår  at  erhverve  gig  slige 
Yndere,  at  hans  Bog  ikke  blot  mere  og  mere  er  kommen  „i 
Høye  Adels  Giemme'\  men  også  vedbliver  at  være  der  som 
„Angenehm  Present".  —  Endelig  har  Klevenfeldt  på  ethvert  at 
de  nævnte  Blade  nedskrevet  en  Del  Notitser,  mest  af  personal- 
historisk  Indhold. 

')  Elisabeth  Beek  var  i  Følge  Ljunggren  (Skanska  Herregårdar 
5  Bd.,  uuder  Christiuehof)  først  gift  med  en  „Bruksinspektor" 
Limnell  og  måtte  for  dette  Giftermål  døje  meget  af  Faderen 
og  Brødrene.  Siden  {'"/t  1725)  ægtede  hun  en  Kammerråd 
C.  M.  v.  Z  esc  hen  (Klevenfeldt  s  Stamtavle  over  Fam.  Beck. 
Geh.-Ark.). 

^)    Frøken  Urne. 

^)  I  Følge  V.  Skeel  (Optegnelser  om  Roeskilde  adelige  Jomfru- 
kloster S.  100—1)  blev  Elsebeth  Ulfeldt  indskreven  i  Klostret 
1714;  hun  døde  ugift  1769. 


82 


3.  Grevindens  fornemmeste  Okkupation  var  Gudsftygt, 
idet  (!)  hend[e]s  Domestikker  bleve  forsamlede  udi  en 
Stue  udenfor  hendes  Sengekummer.  Udi  hendes  daglig 
Morgenbøn  stod:  Gud  hjælpe  alle  Fanger  og  trøste  de 
skyldige  og  redde  de  uskyldige!  Derpå  forblev  hun  i 
sit  Sengekammer  den  ganske  Formiddag,  som  hun  an- 
vendte på  Læsen  og  Skriven.  Hun  sammenskrev  en 
Bog,  Heltinders  Pryd  kaldet,  som  Komtesse  A.  C.  Ul- 
feldt og  Grev  Leon  tog  med  sig  med  mange  andre 
rare  Skrifter.  Hendes  Arbejde  er  fast  ubeskrivelig  og 
har  ingen  Lige,  såsom  med  at  sy  i  Flammer,  virke 
gylden  Arbejde,  dreje  udi  Kav  og  Elfenben.  Ja,  hun 
knyttede  i  Euder  sit  Liglagen,  som  var  (j  AI.  langt 
og  2V2  Al.  bredt  og  var  underfodret  med  hvidt  Taft. 
Hendes  Pude  var  af  samme  Sort,  og  stod  på  samme 
Pude  Vers  af  hende  selv  forfærdigede,  og  som  her 
medf) tiger,  item  et  Øjenklæde  af  hvidt  Taft  med  hen- 
des Vers  på,  som  ligeledes  medfølger  *).  Samme  Øjen- 
klæde havde  hun  broderet  med  2de  Engle,  holdende 
en  Laurbærkrands  over  Versene. 

4.  Hendes  Arbejde  hvor  er  henkommeu,  er  foran  i  det 
2det  Responso  meldet  om,  så  at  jeg  har  ikkun  ganske 
lidet  deraf  tilbage,  hvilket  består  i  2  små  Stykker,  som 
Grevinden  med  egen  Hånd  haver  begyndt  på  for  at 
lære  mig  at  sy  samme  Sting. 

5.  Denne  Post  sees  af  den  anden. 

().  Hendes  Domestikker  bestod  af  2  Kammerpiger  og  4 
andre.  Mandspersonerne  bestod  af  2  Pager,  som  læste 
tysk  til  og  fra  Bords:,  samme  og  skiftedes  til  hver 
Uge  at  læse,  men  dog  begge  på  en  Gang  gjorde  Op- 
vartning.    Samme  vare  af  skikkelige  Borger-  og  Præste- 


1  Følgo  f'u  Bemærkning  i  Alskrit'ten  fandtes  disse  Vers  ikke,  da 
Afskriften  V)lev  taget,  men  Afskriveren,  som  har  læst  dem  „i 
(let  danske  Magazin  (?)  for  24  Aar  siden",  meddeler  dem  eliter 
Hukommelsen.  Jeg  finder  dog  ingen  Grund  til  at  aftrykke  dem 
her.  da  det  er  de  samme,  som  ere  trykte  i  ,.J  ammers-Mindet" 

2  Udg.  S.  210—11. 


83 


l)nrn.  Den  ene  kom  i  Grevindens  Hof,  strax  efter 
liuu  var  koimiien  til  Maribci.  o^  forblev  hos  hende  til 
hendes  Død,  da  Crreven  tog  ham  med  sig  til  Wien: 
og  var  samme  Pages  Navn  August.  Den  anden,  nem- 
lig Præstesønnen,  kom  til  sin  Fader.  Hr.  Hans  Bedske  '), 
i  liåland.  Dernæst  af  1  Lakej,  en  Kusk  og  en  (lards- 
karl,  alle  vel  klædte  i  fuldkoinmen  Liveri.  Og  førte 
ellers  en  god  Økonomi,  til  livilken  hun  brugte  mig, 
og  jeg,  Gud  være  æret,  fandt  Nåde  bade  af  Grevinden, 
Komtessen  og  Greven,  som  kontinuerede  ej  alene  til 
Grevindens  Død,  men  endog  efter  hendes  Død  hos 
Komtessen  ug  Greven,  hvilket  af  K(tmtessens  Breve 
noksom  kan  sees,   og  som  her  medfølger "). 

7.  Sperling  kom  der  iblandt  for  at  gjøre  sin  Opvartning, 
da  han  altid  var  Grevinden  velkommen,  men  var  der 
ej  længere  end  en  8te  Dages  Tid  hver  Gang.  Hans 
Søster,  .lomfru  Eleonora  Sperling,  var  også  engang 
med  ham  og  ligeledes  forblev  der  en  8te  Dage. 

8.  Peder  .Jensen  Torslott"^)  kom  ofte  til  Grevinden,  dog 
fornemmelig  om  Jule-  og  Nyarstider.  og  talte  under- 
tiden om  den  Opvartning,  han  gjorde  hus  (Treviuden  i 
det  Bla  Tårn,  furærende  hende  iblandt,  da  Glas,  da 
Bøger,  og  forrettede  (!)  tillige  med  Sperling  hendes 
Kommissioner,     savel    inden-    som    udenlands.      Samme 


r* 


')  Fornavnet  er  na^ppe  rigtigt.  1  det  uiiiulste  har  jeg  ikke  fnndet 
nogen  anden  Præst  pu  Laland  af  Navnet  Bedske  (eller  Be.ske) 
i  den  Tid.  hvorom  der  her  kan  være  Tale,  end  Anders  Mad- 
sen B..  som  først  var  Rektor  i  Saxkjøbing  (1678 — 81)  og  der- 
■  efter  Præst  til  Slennninge  og  Fjelde  Menigbeder  (1G81 — 1718): 
se  Rhode:  Saml.  til  Laalands  og  Falsters  Historie  2  Våg. 
1  Bd.  S.  368  og  411. 

'')    Se  ovenfor  S.  78. 

*)  Den  rette  Skrivemåde  af  hans  Navn  er  uden  Tvivl  Tødsløf. 
Således  skrives  det  ikke  blot  af  Klevenfeldt.  men  også  i  Zahl- 
kassens  Regnskaber  1683  og  1684.  Hofetaten  (Rentek.-Ark.).  Af 
disse  fremgår  det  tillige,  at  han  i  hine  År  beklædte  Stillingen 
som  Borgret-Skriver  (ikke.  som  Leonora  Christina  siger  S.  80 
Aum.  6,   Borg-Skriver). 


84 


Hof-  og  (!)  AuktiousdirektBi-  havde  lært  hende  at  dreje, 
da  hun  sad  i  det  Bh\  Ttiiii  '). 
9.   Samme  Torsloff  dwde  ugift  fwreiid  (irevindeu. 

10.  Af  dem,  som  vare  hos  Grevinden,  ere  ingen  i  Live 
uden  den  [føjrom*^  Frøken  i  Roskilde  Jomfrukloster, 
Hr.  Provst  Koth  i  Maribo  -),  og  jeg,  som  nu  er  i  mit 
80de  Ar. 

11.  Lærde  A'irtuoser  eller  Kunstnere  holdt  hun  ingen  af, 
m[eu  nokV]  gad  hun  hørt  og  tale  med  dem,  og  når 
Landemode  ho[ldtes,  komj  til  hende  bade  Stiftamtmanden 
og  Biskoppen  og  ...  .  Endel  af  dem  tiltalede  hende 
pa  latin,   men  hun   [svaredej  altid  på  dansk. 

12.  Skrifter  har  hun  vel  efterladt  sig,  men  ere  blevn[e 
førte ?J  med  Frøken  A,  C.  til  AVien.  Hun  holdt  et 
lidet  As  .  .  .,  på  hvis  Låge  stod  disse  Ord:  Se  ej  til 
min  udv[ortesJ,  men  vel  til  min  indvortes  Dyd.  Dog 
har  jeg  endu[u  noget Vj  af  en  Komedie,  hun  selv  haver 
sammensat,  som  h  .  .  . 

13.  Fra  Frøken  A.  C.  haver  jeg  endel  Breve  fra  hendes 
Rejses  Begyndels  til  hendes  Ankomst  til  Wien,  med 
mange  Hilsener  fra  Gfreven.  Samme  Herre  beviste  [sigj 
og  var  særdeles  liberal  imod  mig  formedelst  min  Tje- 
neste og  Opvartning  hos  hans  Fru  Moder,  og  vilde 
[jeg]  derfore,  at  oveumeldte  Postil  ej  skulde  komme  i 
nogen  andens  end  i  hans  Hænder. 

l-l.  Kongen  havde  befalet,  at  når  hun  døde,  skulde  det 
strax  gives  tilkjeude,  da  hun  skulde  blive  begravet 
efter  sin  Stand,  men  hun  tilskrev  Hans  høje  Excellence 
Gyldenlev  og  bad  ham  på  hendes  Vegne  at  takke  Hans 


')  I  Klevenfeldt's  Noter  ti]  de  S.  80  Anm.  6  omtalte  Blade 
siges  der,  at  Leonora  Christina  først  lod  Tødsløf  lære  at  dreje, 
og  siden  lærte  han  hende  det. 

^)  Han  var  født  1669,  blev  Sognepræst  i  Maribo  1696  og  døde 
som  sådan  'Vs  1751;  se  Rhode:  Saml.  til  Laal.  og  Falsters 
Historie  2  Udg.  1  Bd.  S.  350—61,  og  A.  Kali  Rasmussen: 
Efterretn.  om  Musse  Herred  1,  280.  I  Følge  Hr.  Kordegn 
Ross's  før  omtalte  Beskrivelse  af  Maribo  Kirke  skal  han  oftere 
være  kommen  til  Leonoi-a  Christina  i  hendes  sidste  Levetid, 
hvad  der  altså  burde  være  nævnet  ovenfor  S.  62 — 63. 


85 

Majestæt  for  den  særdeles  kmigel.  Nåde,  med  Begjæ- 
rin^r.  hun  måtte  luMisættes  i  al  Stilheil  ojr  uden  Cere- 
monier. Hun  stod  under  en  sort  Bajs  Himmel.  Hendes 
Kiste  var  overtrnkken  med  sort  Jjæder  uden  nogen 
Bogstaver  eller  Beslag.  Hun  forlangede  ej  at  blive 
borthåren  af  andre  end  de  sædvanlige,  og  det  om 
Aftenen,  gelejdet  af  2de  Grev  Holker  fra  Orebygard, 
Sognepræsten  Mag.  Henrik  Koth  og  Kapellanen  '). 
Hun  blev  bortført  ved  Lys,  som  både  var  ved  Kisten 
og  i  Kirken,   og  om  Morgenen    Kl.    »i   blev 

15.  Begravelsen  tihnuret,  og  blev  i  samme  Begravelse  ind- 
sat de  2de  Børn,  som  vare  satte  i  et  Våbenhus  i 
Nikolaj    Kirke,   da  Greven   var  faldet  i    Unåde. 

16.  Hendes  årlig  Pension  var  af  Førstningen  ikkun  1000  Rd., 
men  siden  derefter  forbedrede  Hs.  Majt.  den  med  200  Rd. 
årlig.  Hende  blev  ellers  givet  4  Heste  af  Kongens 
Stald,  så  og  forundt  hende  fri  Ildebrand,  som  kunde 
strække  sig  til  100  Læs;  tik  desuden  et  Par  Gange 
om  Året  fersk  Fisk  af  Søen,  som  lå  ved  Klosteret;  så 
og,  når  Tiden  faldt  med  at  fælde  Dyr,  blev  hende 
givet  månedlig  hver  anden  Gang  et  Dådyr  og  hver 
anden  Gang  et  Aldyr. 

[17.      Grjev    Leon    Ulfeldt    var    trende    Gange    på    Maribo 
Klo[sterJ.  efterat  han  var  kommen  i  kejserlig  Tjeneste  -). 


')  Formodenlig  Hans  Christensen  Alrom.  som  dengang  var 
residerende  Kapellan  i  Maribo  (Rhode:  Saml.  til  Laal.  og  Fal- 
sters Historie  2  Udg.   1.  355). 

-)  I  GI.  kgl.  Smlng.  Nr.  3092,  4to  (Breve  til  Sperling)  findes  i  en 
særskilt  Pakke,  udenpå  hvilken  H.  Gram  har  skrevet:  ,.Ex  Re- 
lictis  chartis  Sperlingii,  bekommet  af  Hr.  Justitz  Raad  Reitzer 
1715  in  Junio",  et  Brev  skrevet  med  Leonora  Christinas  Hånd, 
dateret  ,,Helsingnør  den  10.  Jan.  1684",  og  underskrevet  med  et  Par 
rtygtige  Træk.  der  skulle  betyde  J(ørgen)  H(ansen);  jvfr.  Danske 
Samlinger  2  R.  1  Bd.  S.  226—27.  Her  findes  den  Meddelelse 
om  Leo  Ulfeldt,  som  jeg  har  omtalt  ovenfor  S.  23  Anm.  2. 
Det  pågjældende  Sted  lyder  således:  „J  mens  her  er  papicr  bar, 
wil  ieg  med  deele  en  Tijding.  ieg  haffuer  om  den  yngste  aff 
Vlfeltz  Sønner,  i  meening  att  den  skal  were  hannem  angenehm 
att  høre  om  sin  Dicipel.  En  Capitain  aff  Hertogen  aff  Lottrin- 
gens  Dragoner   er  blefifuen  sent  til  Rom  i  ett  Ærinde,   haffde  oc 


86 


Den  [første  (rajng  Christi  Himmelfarts  Dag  iucognito, 
da  hans  Folk  la  imidlertid  på  Femeren,  og  lod  han  sig 
samme  Gang  kalde  Faber  .  .  .  [va|r  der  ikkun  24  Ti- 
mer, da  han  var  Oberst  i  kejserl.  Tjeneste.  [Anden 
Gajng  kom  han  i  Dimmelugeu  og  blev  der  efter  kongl. 
Tilladelse  [14  Dajge,  så  at  hans  Fru  Moder,  Kom- 
tessen og  mange  andre  [forn]emme  Venner  glædede  sig 
inderlig.  Samme  Gang  lod  han  sig  [kajlde  Grev  Ul- 
feldt og  var  da  bleven  Kammerherre  hos  Kejseren, 
bærende  bade  Guldnøglen  og  Kejserens  Portræt,  og 
kom  til  ham  Grev  Holkerne,  Amtmanden  og  mange 
andre  fornemme  Herrer.  3.  Kom  han  efter  Grev- 
indens Død  for  at  afhente  Komtessen  hans  Søster,  da 
alle  trende  Søskende  vare  samlede.  Grevinden  døde 
in  Martio,  og  blev  jeg  så  hos  Komtessen,  indtil  Gre- 
ven kom  at  afhente  hende  ').  da  jeg  ikke  uden  ve- 
modige Tåre  fulgte  [demj   til  Skibs  in  Augusto. 

[Tidligere  udgivet  af  mig  i  Danske  Samlinger  5  Bd.  S.  212 — 22.] 


en  befaling  til  Dronning  Cliristina  att  afflegge;  iblant  anden 
tale  sagde  forte  Capt..  att  den  vnge  VIfelt  haffde  holt  sig,  saa 
som  hånds  Xaffn  lyder,  ded  er  som  en  løffue;  hånd  haifuer  med 
80  Cuirasserer  (som  hånd  fører)  forhindret  2000  Tartarer  att 
trenge  igiennem  en  Pa(>,  oc  dermed  salueret  et  Regiment  Dra- 
goner, som  fick  tiid  att  afifwarte  ett  anded  Regiment  til  Secours. 
Hertogen  aff  Lottringen  tog  den  Vnge  Ritmester  VIfelt  i  Armen, 
Kyste  hannem  oc  sagde:  Mine  Dragoner  er  eder  Derris  Liiff 
skyllig,  ieg  skal  aldrig  forglemme  denne  action,  men  skal  recom- 
pensere  den.  Dronningen  sagde  saa  dertil:  ded  er  mig  i  synder- 
lighed kiert  att  høre,  att  hånd  har  holt  sig  saa  wel,  hel|5er  ham 
fra  mig  oc  siger,  att  ieg  skal  hielpe  huor  ieg  kand,  att  ce 
braue  gar9on  kand  poussere  sin  Fortune,  oc  Avere  hannem  i  Mo- 
ders sted,  effter  som  den  Vlyckelige  dame  nu  icke  kand"  o.  s.  v. 
(1  Randen;)  ^r^R-  Den  vnge  Vlfeltz  Fader  broder,  G.  Frantz, 
giorde  lige  saadan  action,  der  hånd  war  Ritmester, 
oc  war  Åarsag  til  all  hånds  Forfremmelse". 
Han  var  endnu  den  26de  Maj  (ny  Stil)  i  Siebcnljiirgen  (se  Akt- 
stylikerne  Nr.  22).  men  som  vi  ovenfor  have  set  (S.  80  Anni.  6) 
var  han  allerede  på  Maribo  Kloster  den  26de  Juni. 


87 


2. 

Br**v   fra  Limmhm-sj  ClirisfiiiJ«    lil    dcii   .vnj,'n'  Si>orIiii«». 


Høyæret  H.  Dncfors  atf  flen  H.  Srp.  pr  wel  iudkoinnien, 
(»c  Pei'lenie  med  Riiifrpu  sin  Eyennand  iprien  leueret;  tacker 
meget  for  den  haff'te  ninye;  er  der  nogen  Omkostning  der 
paa  anwent,  da  tnris  ded  mig  til  Kegnskab.  Mig  er  nu 
foi'sickiet.  att  Closteret  icke  skal  were  meget  forfalden,  men 
Byen  fast  att  were  Øde,  saa  att  icke  let  hei-  effter  nogen 
Guldsmed  skal  der  boesette  sig.  F.  Birgitta  Fiiisis  81.  Mand 
war  frue  Birgitta  'Potts  Broder'),  oc  tindis  vdi  F.  Birgitta 
Friisis  giemme  mange  aft'  Birgitta  Tottis  Skriffter,  som  al- 
drig er  gaaet  i  tr3'ck:  dennem  gaff  hun  mig  paa  sin  Syge 
Seng,  wiste  beskeen  om  alle  Skriftters  Judhold:  lienders  fat- 
tig effter  latte  goedz  staar  paa  Soer,  der  boede  hun;  naar 
ded  aabnis.  da  faar  leg  alt  huis  skreftuet  er.  .1  raidler  tiid 
laff"uer  ieg  mig  nu  paa  reisen,  haffuer  alt  laded  ind  Skiibe, 
huis  Boeskab  ieg  for  ded  første  haffuer  kundt  rappe  sara- 
me[nj.  Att  sette  Boe  aff  ny  er  tungt;  ett  gott  Moed  tren- 
ger  igiennem.  man  faar  att  krybe,  førend  man  kand  gaa: 
ieg  haabis,  att  all  omsorrig  snart  skal  faa  ende  for  mig, 
ieg  er  Suag  oc  nu  nyligen  sluppen  en  Cxuulsoet ,  [min] 
Maffue  er  gandske  forhutlet,  den  forandring  foraarsager  ded. 
Jeg   skal    slæbe,    saa   lenge    Gud   wil ,    den   gamle    Krop    oc 


')  Henrik  Thott  til  Boltinggård  og  Gladsaxe,  en  Broder  til  den 
for  sin  Lærdom  b'kjendte  Birgitte  Thott.  var  gift  i  3die 
Ægteskab  med  Birgitte  Friis,  en  Datter  af  Jesper  Friis  og 
Elsebe  Ulfeldt  (se  ovenfor  S.  7  Anni.  1.).  Birgitte  Thott' 
som  var  gift  med  Otte  Giøe  til  Torbenfeld  og  Turebygård- 
døde  i  Sorø  den  8de  April  1662  (f.  1610).  Om  hendes  efterladt^ 
Håndskrifter  se  bl.  a.  Schønau:  Lærde  Fruentiraer  S.  1391 — 92- 
og  Vogel  sang:  Fortegn,  over  Haandskrifteme  i  Karen  Brahes 
Bibliothek  S.  25  og  35—36. 


88 


flragis  med  den;  Gud  vnde  Sinnene  derris  fremdelis  førlighed 
til  sidste  Aandedret.      Jeg  helCer  Søsterne  oc  forbliff'uer 

Husom  den   18.    Sep.    1685.  Høyæret  H.   Ductors 

Til  Tieneste  Affectionerte 
Leonora  Christina. 

[Udskrift:] 

Herrn 

Herrn  Doctor  Otto   Sperling  Dieses 

In 
Hamburg. 

[Efter   Originalen   i   Gehejme- Arkivet,    Ulfeldtske    Sager   Nr.    19. 
Tidligere   udgivet   af  mig  i  Danske  Samlinger   5  Bd.  S.  222 — 2i.] 


3. 

Brev  fra  Leonora  Christina  fil  Jomfru  Anne  Brahe. 


Mademoiselle. 

Som  hun  haffuer  werret  den  sidste  aff  de,  som  kalder 
sig  miine  Wenuer  oc  ieg  holder  der  for,  som  mig  forgangen 
Aar  indtil  nu  haffuer  giort  den  ære  att  besøge,  saa  wil  ieg 
were  den  første  att  fremføre  mit  Nyt  Aars  ynske,  huilcken 
skal  bestaa  i  difie  tuende  Ting,  som  erre,  att  Gud  wille 
vnde  Ilender  Helbred  oc  Sindsens  fornøyelCe.  Gud  i-aader 
absolut  for  begge  Deele,  men  wii  kand  meget  selffuer  contri- 
buere  dertil,  thi  wii  kand  selff  for  aarsage  ofi  en  ond  Hel- 
bred, oc  wii  for  Vroeliger  oli  selff  offte  vden  Skiæl,  oc  der- 
som oC  end  synnis,  att  wii  haffuer  fuldkommen  Skiæl  til 
att   bekiimre    oC,    saa    staar    ded   dog   til   en    Deel    i    worris 


80 


Mact  for  (!)  att  sette  Siniiet  i  Rotiliglicd.  Min  ynske  Hel- 
bredeii  angaaende  wille  (tIkI  staedfeste:  til  ded  Mftri{?e  rontri- 
buerer  hun  selffiier,  i  ded  hun  8i{?  haftnei-  vdwaid  Frilterre 
Standen,  son)  Fornøyelsen  icke  saa  let  Irouhlerer  ').  Jeg 
skulle  wel  icke  melde  om  anded  i  denuf  skriffuplse.  som 
knnde  giffue  besnæriug;,  men  ief^  wed,  att  hun  som  min 
Wen  icke  tager  ded  ille,  att  ieg  beder  hender  att  fornemme 
hoes  hs.  Exe.  H.  G-øe*),  huorledis  hannem  synnis,  ieg  best 
kunde  lade  errindre  hs.  Exe.  (r.  Reuentklow  •')  anlangend** 
en  ordre  til  Wiltmesteren,  att  hånd  wille  befale  Skow-Rider 
Nels  Hansen,  att  hånd  skulle  forskaffe  mig  ded  wilt.  Kongl. 
Majt,  allernaadigst  mig  haffuer  forunt:  samme  Skovv  Rider 
haft'uer  icke  sendt  ded  allerringste,  naar  ded  haff"uer  werret 
hånds  Maanet,  men  Hans  Larsen  Skovrider  haffuer  sendt 
rictig  effter  ordre;  nu  war  min  begiering,  att  hannem  inaatte 
befales  de[d],  hånd  resterer  med,  at  fremsende  tiid  effter 
anden;  sandelig,  ded  er  her  saa  knap  for  leff'ueus  Midler, 
att  ded  er  icke  troelig.  Vdi  nesten  8,  9  Vger  bleff"  her 
icke  slactet  et  Nøed,  Hønfi  eller  Eeg  er  icke  saa  til  Aars 
att  faa  her,  saa  her  er  et  maftuert  sted.  Fiskeren  fra  Ny- 
kiøbing  kommer  oc  icke,  oc  maa  ieg  sige.  att  om  hånd  end 
kom  hid  att  tiske,  saa  haff"de  ieg  ingen  gaffii  der  aff',  thi 
forgangpn  Aar  war  der  den  som  forwente  ded.  Denne  be- 
kilmriug  er  nødwendig:  dog  skal  den  icke  forminske  mig 
min  fornøylighed,  om  den  icke  erlangis,  men  ieg  skulle  were 
euda  bedre  fornøyet.  om  ieg  vdi  Gierningen  kunde  erwiiCe, 
att  ieg  er 

Mariboe  Closter  Mndemoiselle 

den   13.   Jann.    le)89.  Hendis  tienst  affectionerfe 

Leonora   Christina. 


')  Jeg  er  bleven  gjort  opmærksom  på.  at  vi  vistnok  her  have  at 
gjøre  med  ot  Ordspil,  idet  der  ved  ,.Friherrostanden"'  menes  den 
ugifte  Stand.  Det  er  ganske  sikkert,  at  denne  Forklaring  giver 
den  bedste  Mening. 

^)  D.  e.  Stiftamtmanden.  Gehejmerad  Markus  Giøe. 

')  D.  e.  Overjægevmesieren.  Grev  Konrad  Reventlov. 


90 


Min  Daatter  helfser  heuder  tienstwenligen  oc  ynsker 
hender  alt  ded  goede,  hun  sig  selffuer  kand  ynske,  oc  beder 
wii  begge,  att  hun  wille  worris  helfien  hoes  Frue  Stifft  Ambt- 
nianskeu  ')  afrtegge  oc  yuske  hender  paa  worris  wegne  et, 
glædeligt  Myt  Aar  med  all  welgaaende  oc  en  S«n  i  Aar; 
mig  er  sagt,  att  hun  er  fructsonnuelig;  er  ded  saa,  da  Gud 
vnde  heuder  en  glædelig  forløCning  i  rette  tiide  '*). 

Jeg  haffuer  intet  skreffuen  hånds  Exe.  om  Wiltet.  thi 
ieg  wed,  att  ded  icke  altiid  er  tiid  med  saadanne  bagateller; 
hun  wed  at  tretie  bequem  tiid  dertil. 

[Efter  Orig.  i  Ny  kgl.  Samling  Nr.  2146  c,  4to.  Brevet  er  uden  Ud- 
skrift. Det  har  tidligere  været  trykt  (foruden  i  Danske  Sam- 
linger 5,  225—26)  i  Nyt  Aftenblad  1826,  S.  228—29,  hvor 
dog  en  Udskrift  til  Anne  Brahe,  som  hører  til  et  andet  Brev. 
med  Urette  er  henført  til  dette ^);  jvfr.  „Jammers-Mindet'" 
2  Udg.   S.  X  Anm.] 


')  Her  mangler  intet,  således  som  det  antydes  i  Aftrykket  i  Nyt 
Aftenblad. 

'^)  Hendes  Navn  var  Jutte  Thott.  Hun  var  Markus  Giøes  anden 
Kone  (gift  med  ham  Vs  1686).  Det  Barn.  hvis  Fødsel  ventedes, 
blev  iøvrigt  ikke,  som  Leonora  Christina  ønskede,  en  Dreng,  men 
en  Pige,  der  døbtes  Charlotte  Amalie  Giøe  (f.  "A  1689): 
se  Hofman:  Danske  Adelsmænd  1  D..  Stamtavlen  over  Fam. 
Giøe,  og  Universitetets  Ligprogram  over  Markus  Giøe. 

^)  At  Brevet  dog  virkelig  er  rettet  til  Jomfru  Anne  Brahe  (til 
hvem  også  det  nedenfor  som  Nr.  8  af  Aktstykkerne  aftrykte  Brev 
er  stilet),  fremgår  af  Tilskriften  Mademoiselle  i  Forening  med 
den  Omstændighed,  at  Indholdet  viser  hen  til  en  Dame,  som  stod 
i  nært  Forhold  til  Markus  Giøe.  Anne  Brahe  var  en  Datter  af 
Preben  Brahe  til  Hvedholm  og  Engelsholm  og  Susanne  Giøe. 
en  Søster  til  Markus  Giøe.  Hun  døde  1715.  som  det  synes  ugift 
(se  Vogel  sang:  Fortegn,  over  Haandskr.  i  Karen  Brahes  Bi- 
bliothek  S.  10;  Hofman.  Danske  Adelsmænd  3  D.,  Stamtavlen 
over  Fam.  Brahe,  angiver  med  Urette,  at  hun  er  død  som  Barn). 
En  Søsier  til  hende  var  den  l)ekjendte  Karen  Brahe,  som  stif- 
tede det  adelige  Jomfrukloster  i  Odense. 


91 

4. 

Brev  fra  Leonora  Christina  til  (Jn'v  Konrad 

Keventlov  '). 


Hoch  vnd  wolgebohrner  H.   GraflF. 

Ewer  Excellentz  werden  nicht  veriiblen.  Das  ich  Dero- 
selben  vinb  ein  ordre  solicifire  an  den  "WiUl-Meister  wegen 
iiiein  Gnaden  Dtpidat.  Schwcster  Tochter.  Frewiein  Linde- 
iiow,  hat  mich  znm  offterii  versichert.  Das  E.  En-,  ordre 
deBwegen  gegebeii,  aber  die  hiiltilte  ist  nur  nachgelebeiit  (!): 
Der  eiiie  Waltreiter  ist  nachstellig  gebliebeii.  Die  erlaubnis 
zeit  zu  schiefien  trit  nu  heran,  DeCwegen  bitte  ich  E.  Exe. 
nieiner  eingedenck  zu  seiu.  Jhro  Hohe  E.rrellentz  G>/ldetilo>r 
hat  niich  versichert,  das  Ewer  Excellentz  ein  trewer  Freundt 
ist,  dehnen  er  sein  Freundtschafft  wiirdiget,  bitte  dienstlich, 
das  mich  mag  permettiret  werden  zu  tiihren  den  Nahuien  von 

Marieboe  Closter  Jh.    Hocli    vnd   wolgebohrne 

den  9.   JuUi  1689.  ExceUeuzeu 

Dienst  Affedionirte 

Dienerinne 
Leonora   Christina. 
[LMskrift:] 

A  Son  Excellence 

Monsieur  le  Comte  Beventkloiv,   Grand   Veneur, 
ChevaiJlier  et  Conseillier  du   Conseil  privé 

h 
Copenhagen. 

[Efter  Orig.  i  Gehejme-Arkivet.  ,.Domme,  Tingsvidner"  o.  s.  v..  Leonora 
Christina,  Nr.  4.  Tidligere  udgivet  af  mig  i  Danske  Samlinger 
2  R.  1  Bd.  S.  -i-iS— 29.] 


')  Dette  Brev  slutter  sig  efter  sit  Indhold   umiddelbart    til   det  fore- 
gående. 


92 


5. 


Ausøgning  fra  Leonora  Christina  til  Christian  V. '). 


Stormegtigste,   Allernaadigste 
Arve-Konge. 

Kongl.  Majestets  store  Kongl.  Naade  imod  mig,  den 
allerunderdanigste  af  Kongl.  Majsts.  Uuderdaner,  vil  Gud 
med  alle  fuldkomne  Velsignelser  rigeligen  Belønne. 

Allernaadigste  Arve -Konge  ville  af  Kongelig  Naades 
Dyd  til  de  forige  Naader  den  Naade  tilføje,  at  min  eeueste 
Søn  -)   niaatte   uaadigst   tilstædes   at   komme   til   mig   og  au- 


')'Jvfr.  ovenfor  S.  22.     Når  jeg   allerede    tidligere  (Danske  Sam- 
linger 5  Bd.  S.  220  Anni.  1)  har  udtalt  som  min  Anskuelse,  at 
denne  Ansøgning  må  henføres    til    1691 .    har    jeg   nu  fået  Vished 
herfor,  idet  det  af  „Cancelli-CoUegii  Protocol"  for  1690—91  Fol. 
136  (Geh.-Ark.)  sees.  at  den  har  været  fremlagt  i  Kollegiets  Møde 
den   9de  Februar   1691.     I  Randen   af  Protokollen   er   bemærket: 
„lefFvered  till  Ober  Secreterer  Moth''. 
^)    Jvfr.   ovenfor   S.   23.     Om   de   ældre    Sønners   Dødsår   vides   intet 
sikkert;  dog  kan  bemærkes,  at  der  mellem  de  Ulfeldtske  Papirer 
i  Geh.-Ark.  (Nr.   37)  findes    et    Brev,  skrevet  så  vidt  man  kan  se 
med  Korfits  Ulfeldt,  den  yngres.    Hånd.   og  dateret:  „Paris 
ce  2  juillet  85",    hvori  han  takker  en   Mand,  vistnok  Storkansler 
Fr.  v.  Ahlefeldt,   for  hans  Bestræbelser  for   at  skaffe  Moderen 
fri,  og  beder  ham  anvende  sin  Indflydelse  på  at  skaffe  ham  selv 
Tilladelse  til  at  vende  tilbage  til  Danmark.     Brevskriveren  under- 
tegner  sig   „Le   Comte   d'Ulfelt",    og   heraf  synes   at    fremgå,    at 
allerede  1685  vare  de  2  ældre  Brødre.    Christian   og    Ludvig, 
døde.     Om  Christian  U.  hedder  det  iøvrigt   i  et  af  det  genealogisk- 
heraldiske   Selskabs    Håndskrifter    (Geh.-Ark..    Pakken    med    Ul- 
feldtske Sager),    at   han  gik  over  til  den  katholske  Religion,    gik 
til  Rom   og   blev  Kanonikus    ved   Kirken  St.  Lorenzo   in    Lncina, 
hvor   (igså   hans    Epitafium    skal    findes.     Om   et  Kanonikat.    som 
han  fik  ved  Eichstiidt  Domkapitel  (i  Bayren)    på    Dronning  Chri- 
stinas Anbefaling,  se  Ar  c  hen  hol  tz:  Mémoires  concern.  Christine 
reine   de   Suede   T.   3   pag.    469.     Når   det   om    den    yngre    Kor- 
fits   U.    i    Almindelighed    siges,    at   han    var   gift    med    en    fransk 
Grevinde,  kan  herimod  anføres,   at  i  den  før  nævnte  Restitutions- 
Akt   af  1735  (se  bl.  a.  S.  28  Anm.)  omtales   et  Udsagn    af  hans 


98 


naiiiine  det  af  mifj,  som  iej^  kand  give,  liainieiu.  som  er  min 
Velsif^uelse,  8aa  vil  (ind  tillt;}?ge  Kongl.  Majst.  Naade  til 
Naade  og  uaadcligen  forlene  en  langvareiide  lyksalig  Kegie- 
■  ling  med  Helbred  og  alle  selv  ynskende  Jjyksallgheder, 
hvorom    ieg   fremdeles    dagligen    skal   paakalde  (i ud,    som  er 

Storniegtigste  ArveKoiige 

allernaadigste  Herre 

Kougl.   Majestets 

Allerunderdanigst 

tropligtigste 

U^nderdau 

Leonora   Christina 

Grefiude. 

[Efter  en  Afskrift  ved  Langebek  i  Ny  kgl.  Smlng.  Xr.  2146  c,  4to. 
I  Riiiiden  liiir  Langebek  skrevet:  Ex  copia.] 


6. 

Brev  fra  Leonora  Christina  til  en  unavngiven. 


Monsieur. 

Vostre  Excellence  pardonnera  facillement  a  ma  mauuaise 
indispocition  que  je  ue  l'escrive  a  la  longue  ma  tren  humble 
jjeticion^  laqtteUe  est  d'ohtenir  la  grace  de  mon  Sonuerain  de 
voir    mon    Filz  ^).      Au    reste ,    vostre    Exe.    voudra    de   grace 


Søstersøn,  Major  Korfits  Ludvig  Beek(-Friis),  hvorefter  alle 
de  af  Leono'-a  Christinas  Børn,  der  vare  døde  før  Moderen,  vare 
døde  ugifte. 
')  Se  det  foregående  Aktstykke. 


94 

communiquer  avec  Sa  Haute  Exe.  ^)  touchant  cest  (!)  affaire.,  au- 
quel  j'ay  écrit  plm  amplement;  je  me  recommande  et  suts 

de    Vostre  Excellence 
Mariehoe  la  tres  hnmhle  servante 

le  10'"^  de  Maj  Leonora   Christina 

1691.  Comtesse. 

[L\len  rdskrift.  Efter  Origin.  i  Geh.-Ark..  „Domme,  Tingsvidner^'  o.  s.  v., 
Leonora  Christina.  Nr.  4.  Tidligere  udgivet  af  mig  i  Danske 
Samlinger  2  R.   1  Bd.  S.  229.] 


7. 

Brev  ira  Leonora  Cliristiiia  til  samme. 


MoHsieur. 
Encor  que  vostre  Excellence  m'asseuroit  pas  avec  l'ordinaire 
passé  d'avoir  contribué  a  la  ip-are  obtenue  de  mon  Souueraui., 
je  n'en  douttois  pourtant  pas^  mais  en  estoit  bien  asseurée.^  selon 
sa  genereuse  honté.  J'ay  jouui  de  la  grace  de  mon  Roy,  j'ay 
veu  mon  Jilz,  sans  que  xjersonne  le  scait,  mesme  ceux  de  ma 
maison  l'ont  pris  pour  un  autre.  Pour  cette  satisfaction  ex- 
sausera  le  bon  Dieu  les  prieres  de  nostre  Roy  et  donnera  toutte 
sorte  de  contentement  a  Vostre  Excellence,  et  a  moy  l'occasion 
de  poimoir  montrer  en  ejf'ect  que  je  suis 

Monsieur 
Marihoe   Closter  de   Vostre  Excellence 

le  2""'  de  Juin  la  plus  obligée 

1(591.  seruante 

Leonora   Christina, 
Comtesse. 

[Uden  Udskrift.  Efter  Origin.  i  Geh.-Ark..  ,,Domme,  Tingsvidner"  o.  s.  v., 
Leonora  Christina.  Nr.  4.  Tidligere  udgivet  af  mig  i  Danske 
Samlinger  2  R.   1   Bd.  S.  229—30.] 


')  i),  e.  Ulrik  Fredrik  Gyldenløve. 


»5 


8. 

HiM'V  fra  Lcoiiora  Cliristiiia  til  .hmirni  Aiiin*   Hnilu' 


MHdemoifielle. 

Jeg  wed  icke,  paa  hnad  Maade  ieg  skal  ^iftue  til- 
kieiide  den  fortiydelse,  ieg  hartuer  der  art'  att  wære  henders 
meget  angeiiehine  Onigengelse  berøft'uet;  ded  war  wel  vdi 
ingen  art"  worris  tancker,  der  wii  sidst  saaes.  Xii.  alt  skal 
wære  saaledis,  som  (xud  oc  Kougl.  Majf.  ded  behager. 
Ordene  gaar  her,  att  Kongl.  Majt.  will  girtue  hs.  Exe. 
sin  Fornnyliglied  anden  stetz  ').  Jeg  formoder,  att  ded 
oc  skeer,  oc  naai-  ieg  kand  sp«rge  ded,  saa  tager  ieg  part 
vdi  Fornøjelsen  oc  ynsker  Eder  alle  samtlig,  ihuor  (iud 
Eder  enten  samler  eller  adspreeder,  huer  i  sær  et  (llædeligt 
Lycksaligt  Aar,  for  alting  H elbreden,  saa  kand  meget  ont 
ottuerwindis,  oc  er  ded  intet  rart  i  Werdcn,  att  Aaret  for 
mangen  een  begynder  \'lyckeligen  oc  endis  Jjyckeligen,  oc 
saa  tuert  imod,  att  den,  som  bedrntt'uer  en  Anden,  inden 
Aarets  vdgang  blirtuer  selttuer  langt  hø^^re  bedrøftuet  end 
den,  hånd  acter  att  bedrørtue.  Ded  staar  til  oiS  Selrt"  att 
tage  alting  fat  wed  rette  Hancke  Fang.     Henders  Morbrodei- 


')  Ovenstående  Ytringer  sigte  utvivlsomt  til,  al  Markus  Giøe  i 
December  1691  var  bleven  afskediget  fra  sin  Post  som  Stift- 
amtiu.ind  ovor  Laland  og  Falster.  Grrunden  hertil  er  mig  ikke 
Ijfkjeiult.  men  i  øjensynlig  Forl>indelse  med  AfskedigelsiMi  star 
en  kgl.  Befaling  af  Vi^  16'J1  (Fynske  og  Smålandske  Tegnelser, 
Geh.-Ark.),  som  byder  Giøe  strax  at  begive  sig  til  Kjøbenbavn 
og  da  videre  „ervarte"  Kongens  allernådigste  \'ilje.  Den  '2yde  De- 
cember udstedtes  Bestallingen  for  den  nye  Stiftamtmand.  Hen- 
ning L'lrik  V.  Liitzov  til  Søholt,  hidtil  Hofmarskal  hos  Prins 
Fredrik  (Fynske  og  Smålandske  Registre,  Geh.-Ark.).  Det  kan 
tilføjes,  at  Giøe  lige  et  Ar  i  Forvejen  for  en  kort  Tid  havde 
været  i  Unåde  og  været  forvist  Hoffet,  se  Nyt  historisk  Tids- 
skrift 1  Bd.  S.  529.  —  Når  Leonora  Christina  allerede  i  Januar 
1692  antyder  som  et  Rygte,  at  Kongen  vil  give  Giøe  Oprej.-sning 
for  det  skete,  fik  lian  egenlig  først  en  sådan  1695,  da  han  ved 
\V.  V.  Schindels  Død  Idev  udnævnt  til  Overhovmester  ved  det 
ridderlige  Akademi  i  Kjøbenhavn  (Bireherod's  Dagbøger  ved 
Molbech  S.  302). 


96 


oc  Huu  erre  aff  denueiu,  som  wed  Tingets  rette  Wæcht, 
derfor  er  denuem  intet  for  tungt.  Guds  beskiærnielse  wære 
offuer  heuder,    ded  ynsker 


Mariehoe   Closter 
den   5.   Janu.    1()92. 
Min    Daatter    helCer    tieustwenligen 
oc    ynsker    liender    Et     fornoyeligt 
Aar;     huu     beklager     lienders     fra- 
wærelse. 


Mademoiselle 

Henders  troefaste 

Wen  oc  tiennerinne 

Leonora   Cht'isti.na 

Greffuinne. 


[Udskrift:]   A  Mademoiselle 

Mademoiselle  Anna  Brahe 

de  present 
a 
Copenhagen. 

[Efter  Originalfil  i  Nj'  kgl.  Smlng.  Nr.  2146  c,  4to.  Brevet  har 
tidligere  været  udgivet  i  Nyt  Aftenblad  for  1826  S.  229—30, 
og  derefter  af  uiig  i  Danske  Samlinger  5  Bd.  S.  227 — 28.] 


9. 

Brev  fra  Anne  Cathrine  Ulfeldt  til  den  yngre 

Sperling. 


Mariabo  (!)   Closter 

den  3  September 

1692. 
HøytÆrede  Herr  Kongelige  Raad. 

Effter    som    hans    kiere   Syster   Mademoiselle   Sperling  ') 
haffuer   hafft   den   godhed    oc   lade    giøre    noget   for   mig   udj 


')    Se  ovenfor  S.  64. 


97 


Haiuborrig  oc  liaffuer  begiert,  att  wcilerleggingeii  aff  de  ud- 
lagde penge  inaa  lettneiis  llnr  Kuad.  saa  skickker  ieg  dem 
med  denne  leiliglied.  Suinnien  er  nj  Kixdaler  oc  een  Kix- 
niaick,  beder  gierne,  att  hånd  med  ett  ord  wille  girtiie 
iiuitUniioisellr  Sj/<'rliug  att  t'orstaa,  liaunem  samme  Summe  att 
wære  restUurni.  J)ed  nyt,  hei'fra  kunde  tiuiserx^^  er  icke 
megit  gott  oc  uden  tuirt'l  Herr  Kaad  wel  allerede  bewiist, 
nemblig  anlangendis  den  ugudelige  meilfart.  som  een  mand 
oc.  een  kone  udj  Xykiwbiug  hatluer  giort  huer  sin  echtefelle 
med  girtt  att  heni'ette:  nu  ere  gemeen  folck  gandske  kom- 
men i  tancker,  att  disse  forgitttige  personer  ere  Troldt'olck, 
lige  som  dei'  kunde  icke  forgilfuis  nogen  uden  troldom, 
huilcket  dili  værre  alt  for  tjt  er  scheed  ved  heel  naturlige 
middele)-:  her  lober  de  galle  i  byen  oc  siger,  att  de  fangene 
quindei'  hatfuei-  lagt  (i  troldquinder  ud  her  udj  Maribo, 
andre  tre  udj  nysted  oc  end  oc  nogle  udj  Nykiøbing,  Saa 
mand  burer  nu  om  stunder  intet  anded  end  om  den  oc  een 
anden  snack,  om  een  Skaansk  Doctot\  her  er  Kommen  til 
landed,  som  sigis  att  giøre  mimndeuse  ting.  Som  for 
exemj}el  een  pige,  dei'  skal  wære  fød  stum  oc  dølf.  den 
skal  band  haffue  giort  hørendis  oc  talendis,  menli  vj  haifuer 
endnu  ingen  atf  hans  undertegn  seet.  (xud  skee  loft',  att 
ingen  aft'  ols  haftuer  nogen  sær  Cur  i  behoft',  oc  som  for 
under  legemlig  helbied  oc  der  hoU  smuckke  blomster  i  min 
præchtige  urtegaard  ').  i  liuoi'  spodtsch  end  gode  wenner 
hatluer  wærrid  ott'uer  den  i  fordum  tjder.  Nu  skulle 
ieg  wel  yppe  een  unodig  krakeel  igien.  tyckkis,  huil- 
cket icke  skulle  staa  mig  wel,  thi  eftter  som  Tyrcken 
sielft"  i  ded  ringeste  lader  som  hånd  wille  giøre  fred, 
du  kunde  mand  med  schiæl  tahle  ille  om  de  Christne, 
som  giorde  klammer  foruden  aarsag:  er  ded  icke  ett  stadtze- 


')  Se  ovenfor  S.  1:5.  I  den  før  omtalte  Beskrivelse  af  Maribo 
Kirke  af  Hr.  Konlegn  Ross  siges,  at  en  gammel  Kone  i  Maribo 
fortæller,  at  hun  ofte  har  phikket  smukke  Blomster  ved  Ruinerne 
af  Nykloster,  og  at  disse  Blomster  kaldtes  Leonora  Ulfeldts 
Blonisier. 


98 


lig    raisonnemeiitf      Saadant    s<iiii     di'd     nu    er,     saa    er    ded 
giort   aff" 

Højtærede   Herr  Kongl.    Raads 

^■l^éc//'>//eerde 

Tiennerinde 

A.    C.   n' VI felt. 
[Udskrift:]   A  Monsieur 

Monsieur  Le   (UmseiUer 
Royal   Otto   Sperling 

A   Copenhague. 

[Eller  (»riginuloii   i   Ny  Icgl.  Sining.  Nr.  214(1  c.  4t«).] 


10. 

Brev  fra  Leonora  Cliristiiia  til   den  yng:re  Sperling-. 


Høyæret  Koiigl.   Raad. 

Jeg  haifuer  aff  Peder  Jensen^)  fornummen  for  en  14  Dage 
siden  hauds  igienkomst;  haffuer  ingen  viatiere  hafft  att  skriffue 
om,  intil  nu  mig  er  giffuen  Jjeilighed  att  lade  hannem  wiide, 
att  ieg  liaffuei'  forreholt  min  Daatter  Leonora  kenders 
V-skickelighed  imod  hånds  Søster-),   oc  ded  paa  den  maade, 


I 


')    D.  f.   Poder  Jensen  Tødsløf. 

'^)  Den  nedenfor  omtalte  Anna  Sperling.  Hun  oplioldt  .sig.  i  det 
mindste  i  hin  Tid,  i  Skåne,  og  allerede  af  hvad  der  siges  i 
dette  Brev.  fronigiU'  det,  at  hun  Tid  efter  anden  havde  iidhmt 
Penge  til  Lave  Beck,  og  at  denne  lige  så  lidt  havde  va-ret 
i  Stand  til  at  afgjøre  sin  GjaMd  lil  hende,  som  Inui  overhovedet 
formåede  at  fyldestgjøre  nogen  af  sine  utallige  Kreditorer. 
1  GI.  kgl.  Sndng.  Nr.  ni4,j,  Fol.,  fmdes  nogle  Breve  og  Akt- 
stykker,  hvori   Anna    Sperlings   Forhold   til    Lave   Beck   nærmere 


99 


som  (If'.d  si;,^  Ijiiitc  iitV  un  ^loilci-.  Dcd  liiiii  til  sin  viitskyl- 
ling  wille  fVeinbniige,  vvnr  icke  dyetif;  lil  (iiciiiiiigeiis  ^led- 
tait  att  viitskylle.  Aarsagen,  som  liiiii  bei-ætter  til  derris 
trætte,  som  aff  lis.  Soster  sigis  att  wære  befrynt,  dervdi 
fait  ieg  Aiiitc  Sjx-rliiK/s  bie  oc  sagde,  att  hun  med  skiæl 
kunde  sige  ded  hun  sagde,  oc  att  Aiina  Sjxt.  liatide  wæret 
alt  for  goed  troende,  icke  blefiuen  wiib  att'  engang  eller 
toe  att  wære  tixeret,  men  endoc  rteere  gange  laded  sig 
offuertale;  in  summd,  min  Daatter  maatte  stiyge  oc  bekiende, 
att  ded  fort  rod  hender,  oc  meest  foi-  att  haffue  giort  inig 
imod  dermed:  skulle  wel  vville  suge  vveuskab  igien.  som  ieg 
liiittiit  )■  befalet  hender  att  were  den,  ded  først  skal  tilbyde. 
Min  Daatter  er  i  meening,  att  hauds  Søster  søger  att  kiøbe 
nogle  ('reil  i  farers  Gield  til  sig  (som  dog  icke  kand  skee, 
fordi  hun  er  Vdlændsk).  .Ieg  swarte  hender,  att  ieg  troede, 
att  Anne  Sjierliugs  heller  skulle  wille  hattue  siine  vdlaante 
Penge  end  att  sette  sig  widre  vd  i  ded  A'lyckelig  oc  atf 
mange  forbandede  Werck.  All  den  discourfi  derom  wille  falle 
for  lang.  Adica.  Min  J)aattei'  Au.  Ca.  helfier.  oc  -Jeg 
foi'blitfuer 

HanC  til  Tieuneste 
Marieboe  Closter  Affectionerte 

den  27.   Sep.   1692.  L.   C.   G. 

[En   i   Brevet   løst   indlagt  Seddel   indeholder  følgende  Postskriptuni :] 

F.    S.      Etfter  ad  (!)  dette  war  skretfuen  i  Atftis,    kom 
ieg    i    tale    med    min    Daatter    om    derris    forwillede   Sager, 


omhandles,  og  bl.  a.  sees  det  heraf,  at  ilet  i  Sonuneren  1693  efter 
en  Del  Besvierlighed  (Exekutionsordre  o.  desl.)  lykkedes  hende  at 
fu  sig  Panderne  Nr.  6  og  7  i  Andrai'\ims  Alunværk  overdragne 
som  Erstatning  for  sine  Penge.  Om  en  af  den  yngre  Sperlings 
Søstre  vides  det,  at  hun  havde  va'ret  gift  med  den  noksom  be- 
kjendte  Kjel<l  Friis,  den  L'lfeldtske  Families  tro  Tjener,  som 
iøvrigt  var  af  god  Familie  (om  hata  se  bl.  a.  Danske  Saml. 
2  R.  1  Bd.  S.  139  og  176).  og  da  Anna  Sperling  i  et  af  de 
omtalte  Breve  underskriver  sig  ,.Anna  Friis,  gebohrne  Sperling^', 
tor  det  maske  antages,  at  det  var  hende.  Også  en  af  hendes 
Søstre,  Elisabeth  Sp.  (den  sannue.  som  var  i'roderen  til  så 
megen  Støtte,  sa  længe  hun  levede)  havde  været  gift  med  en 
Friis,   men  dennes  Fornavn  var  Christoffer. 


100 


huilcke  mig-  syntist  Maiideu  søgte  lengre  oc  meere  att  tor- 
wilde  oc  derwed  trætte  Creditorente  etc. :  sagde  min  Daatter 
iblant  anded,  att  ded  giorde  hender  wærst  den  trætte,  Ilen- 
ders Mand  war  kommen  vdi  med  Barfholiito,  saa  som  Sper- 
ling wel  lialfde  skreffuen  mig.  Jeg  loed  saa,  som  ieg 
liaffde  hørt  der  om,  wille  wiide  dens  Aarsage.  Da  beræt- 
tede  hun  mig,  Att  Perykmageren  hatt'de  giort  en  falsk  be- 
retning om  den  ')  Bart.,  oc  med  witløfftighed  foruden  ret 
sammen  sætning  war  der  icke  alleeueste  wancket  JØrtigen, 
men  endoc  Bart.  Kammer  dør  opstøt  oc  hånds  Papirer 
igiennemsøgt,  der  foruden  falden  Skiæls  Ord,  oc  att  ded 
allerede  war  i  Proces.  Jeg  sagde  hender,  huad  derpaa 
kunde  følge,  forundrede  mig  otfuer  henders  Mands  Vbetenk- 
somhed  etr.  Oc  saa  som  hun  talte  om  en  project  alf  en 
Vnderhandling,  henders  Mand  oc  Bart.  war  imellem  oc  icke 
kom  til  slutning,  saa  wiste  ieg  gierne,  huor  derom  war, 
oc  melder  hun  om  3U0  Kdr.,  som  Bart.  paa  samme  Con- 
traet  kræffuer,  oc  den  anden  icke  bestaar.  Jeg  haffuei' 
laded  mig  sige,  at  Bart.  er  rømt  fra  Kiob.  for  gield;  huor 
kunde  hånd  faa  de  300  Rdr.  -)V 

[Udskrift:]  A  Monsieur 

Monsieur  Otto  Sperling 
Conseillier  de  Sa-  Majt. 

å 
Copenhagen. 

[EftPi-    Origin.    i    Ny    kgl.  Sinhig.    Nr.  2146  c.    4to.     Tidligere   udgivet 
af  mig  i  Dan  ske  Sa  iiilinger  5  Bd.   S.  228—30. 


')  Originalen  iiar:  der.  hvad  der  vistnok  er  en  Skrivfejl.  Selv 
med  den  foretagne  Rettelse  er  der  dog  en  kjendelig  Løshed  i 
Tanke-  og  Sætningsforbindelsen  på  dette  Sted. 

')  Den  Bartholin,  som  omtales  i  dette  og  de  følgende  Breve, 
er  Ahasverus  B..  en  Søn  af  Præsten  Eskild  Bertelsen  i 
Højby  i  Sjadland  og  Mette  Bie.  Han  levede  en  Tid  i  Kjøben- 
liavn  og  optrådte  her  som  Poet,  idet  han  bl.  a.  prøvede  at  fort- 
sætte  Bording"s   Danske    Mercurius.    men    efter   J.    Sorterup's 


lol 


11. 


JJiTV   fra  LcoiMHJi  Cliristiiiii   til   den  .viii^rc  Spcrlini,'. 


HMyteret  Kongl.   Raad. 

Att  ded  saa  wit  er  koiiiiiien  |)aa  en  begyndelse  om  t-n 
gage  oc  forfremmelse,  "læder  mig:  ynsker  Chargens  fornyyelse 
oc  fuldkommenhed').      Att    (jagni    ieke  skal   søgis  hoes  Cam- 


Vidnesbyrd  (i  „Cacoethes  CHrnii  ni  ficum'')  skrev  han  så  slet. 
,,at  den  danske  Mereiirius  dtTovcr  fahlt  i  Skarnet  og  forsvandt". 
'Vil  1685  havde  han  faet  Privijcgiuui  pa  at  trykke  og  oplægge 
den  nye  Altarbog.  men  da  han  overskred  dette  og  også  trykkede 
Evangelierne  og  ,.Håndbog  med  15  Bøger",  nedlagde  Kjøbenhavns 
Bogtrykkere  Indsigelse  derimod:  en  Supplik  fra  dem  til  Kongen 
findes"  i  Sjællandske  Indlæg  IC'.tl  (Geh.-Ark.J.  I  Jakol)  Birke- 
rod" s  Optegnelser  om  ulykkelige  danske  Poeter  (Orig.  i  GI.  kgl. 
Snilng.  Xr.  3018  b,  4to)  siges  om  ham.  at  han  kom  i  Gjæld  ved 
en  Forlovelse  med  en  Bundtniagerenke.  som  siden  slog  op  med 
ham.  Han  drog  nu  til  Skåne,  hvor  han  tog  fast  Ophold  i  Malmø, 
og  giftede  sig  siden  med  en  Løjtnants  Enke;  jvfr.  også  Nyerup 
og  Rahbek:  Bidrag  til  d.  d.  Digtek.  Historie  3  D.  S.  277—79. 
I  GI.  kgl.  Smlng.  1114.2.  Fol.,  findes  et  Udkast  af  ham  til  en 
Kontrakt  mellem  ham  og  Anna  Sperling  af  ^"k  1693.  hvorefter 
han  skulde  drive  de  2  ovenfor  (S.  98  Anm.  2)  omtalte  Pander  for 
hende  og  svare  hende  deraf  1000  Rdr.  om  Året.  Daleren  beregnet 
til  48  Øre. 
')  Sperling  havde  allerede  siden  1687  været  i  dansk  Tjeneste 
idet  han  det  nævnte  Ar  var  bleven  udnævnt  til  kongelig  Råd 
(,.unser  Rath")  og  Assessor  i  den  Pinnebergske  og  Altonaskt- 
Overappellationsret  (den  origiiuile  Bestalling  af  '7;i  1687  i  GI. 
kgl.  Smlng.  1114.2.  Fol.).  %  1692  fik  han  Bestalling  på  „al 
læse  Historiam'^  på  det  ridderlige  Akademi  i  Kjøbenhavn  (origin. 
Bestalling  i  GI.  kgl.  Smlng.  a.  St.)  for  en  årlig  Gage  af  350  Rdr., 
der  siden  forøgedes  med  50  Rdr.  Det  (M-  denne  Ansættelse.  Leo- 
nora Christina  sigter  til.  Strax  efter  at  Markus  Giøe  var  bleven 
Overhovmester  ved  Akademiet  (se  ovenfor  S.  95  Anm.  1).  mistede 
Sperling  for  en  Tid  sin  Plads,  men  efter  at  han  havde  indgivet 
en  Supplik  til  Kongen  i  denne  Aidedning  (egenhamdigt  Udkast 
uf  ''7.S  1695   i  GI.   kgl.   Smlng.   a.   St.)   fik  han   ^»A    1695   på   ny 


102 


merset,  acter  ieg  for  ded  beste;  ihuorledis  den  oc  er,  saa 
kand  luau  rette  sig  der  effter  oc  sette  siu  tæring-  effter  sin 
næring  oc  giøre  Regnskab  med  sin  Pnng:  kunde  ieg  wære 
saa  lyckelig  oc  bringe  ded  derhen,  att  ieg  niaatte  taa  min 
Naadsens  Pension  paa  et  wifi  sted,  da  war  ded  roeligt  for 
mig;  snart  skal  ieg  tage  en  quartal  hid,  snart  en  anden  did. 
Jeg  er  saa  Kee  aff  ded  wæsen  oc  den  liier,  som  ieg  er  aff 
werden.  Min  Daatter  Leonora  reiste  her  fra  i  Fredags. 
Jeg  talte  noget  witlofftigere  med  lieuder  siden  mit  forrige 
til  hannem;  saa  siger  hun  mig,  att  hendis  Mand  haffuer 
skiælt  Bartholin  for  Retten  etc.^  ihuorledis  ded  wil  Eudis. 
Beck  haffuer  oc  en  Slem  Sag  med  en,  som  heder  Solffuer- 
skildt ') ,  som  fast  er  paa  samme  Maade ;  men  den  loed  min 
Daatter  sig  icke  mercke  om,  ieg  icke  heller.  Jeg  seer  ingen 
rædning,  liuercken  for  min  Daatter  eller  for  Anna  Sperling; 
min  Daatter  sagde  mig,  att  Bartholin  skulle  haffue  A.  Sper- 
lings Daatter,  oc  att  hun  haffde  laant  Bartholin  penge. 
A.  Sperling  wille  oc  selff  drage  til  Stockholm,  oc  Bartholin 
med.     Jeg  kand  troe,  den,  der  staar  icke  til  att  raade,  den 


Bestalling  på  at  være  „Professor  eloquentiæ  et  Historiarum'''  ved 
Akademiet  (Originalen  i  GI.  kgl.  Smlng.  a.  St.)  med  200  Rdr.  i 
årlig  Gage  indtil  videre.  Denne  Siam  synes  senere  at  være  for- 
højet til  400  Rdr..  men  iwvrigt  beklædte  han  ikke  hin  Post  læn- 
gere end  til  1697,  da  han.  som  han  siger,  ved  Markus  Giøe's 
Chikaner  blev  fordreven  fra  Akademiet,  dog  således,  at  han  ved- 
blev at  oppebære  den  halve  Gage.  Først  efter  at  Fredrik  IV. 
var  kommen  på  Tronen,  lykkedes  det  ham  at  komme  til  Akade- 
miet igjen  (1701).  men  denne  Gang  kun  med  en  årlig  Gage  af 
200  Rdr..  som  han  dog  beholdt,  også  efter  at  Akademiet  1710 
var  ophævet.  Han  døde  i  en  meget  kummerlig  økonomisk  For- 
fatning 'Vs  1715.  Se  —  foruden  de  anførte  Kilder  —  Wer- 
lauff:  Histor.  Efterretn.  om  det  store  kgl.  Bibliothek  2  Udg. 
S.   78—81:  jvfr.  Moller:  Cimbria  literata  T.  2  pag.  849  flg. 

')  Uden  Tvivl  Professor  i  Lovkyndighed  ved  Lunds  Universitet 
Niels  Silfverskuld  (Hyltén).  I  Lj unggren' s  vSkånska  Herre- 
gårdar  (5  Bd..  under  Christinehof)  omtales  han  som  en  af  Med- 
interessenteriie  i  Andrarums  Alunbrug;  jvfr.  samme  Værk  1  Bd.. 
under  Ossjo. 


103 


staar   icke    til    att   hielpe.      Ciuds    beskiæniicdse    befalet,    nitii 
flittig:  helsen  t'ia  min  Daatter.      Jep^  forbliirtiifi- 

Høyæret  Kouf^l.  Kaad 
Marieboe  Closter  Hånds   til  tienneste 

den  4.    Od.    1692.  erbødige 

L  ro  II  o  tri    ( 'h  ristina 
(Ticffuinne. 

P.    -S.      Naav  liaml   faar  sin  i-ettt;  Tittpl. 
saa  lader  hånd  mip:  ded  wiide. 

[Udskrift :] 

A   Moiifiieiir 

Monsieur  le  Coiiseillier 

(le  sa  Majesfé  Otto   Sperling 

il 

('opeiihnqen. 

[Etter  Urigin.    i    Ny    kgl.   Snilng.    Nr.    "JllH  c.    4to.     Tidligerp    ndgivpt 
al"  mig  i  Danske  8a in  li  ngo  r  o  Bd.   S.  231 — 32.] 


12. 

Brev  fra  Leonora  Christina   til   den  .vngre  Sperling:. 


Høytæret  Kongl.   Raad. 

Jeg  tacker  for  Nyt  Aars  goede  AVillies  Ynske:  Haa- 
bets  goede ,  mig  kand  restere .  er  Døden :  kand  leg  nogeu- 
ledis  beholde  Helhreden.  saa  att  Suaghed  icke  fctrwirrer  Sin- 
deds Roelighed  indtil  Haabets  fuldbyrdelse,  saa  er  ieg  Kiigere 
oc  lyckeligere  end  som  Kongen  att'  Frankriige.  Oc  eifter  som 
ieg  holder  Helbreden  oc  Sindsens  fornøylighed  for  werClig 
høyeste  goede,   saa  ynsker  ieg  hannem    ded.    icke   alleeneste 


104 

i  dette  Aar,  men  i  mange  fleere,  oc  att  ieg  som  Hånds  oc 
Derris  Huufiis  W'en,  saa  lenge  ies;  leffwer,  maa  spørge 
derris  Weistand. 

Hånds  Begiæi-ing  att  etfterkomme,  saa  wit  mig  witter- 
ligt:  Vnder  Swerrigis  Herskab  er  ingen  Vltelt  paa  Swærd- 
siiden,  icke  lieller  nogen  aff  gamle  H.  Christoffer  Vlfeldz 
borneborn  i  liiffne  aff  11  Rønner,  liand  sig  effterloed'); 
Frue  Margrete  Vltelt,  H.  Nels  Juells,  er  ded  eeneste  Barne- 
barn aff  15  fuldwoxene  Børn;  Biørn  Vlfeldz-)  Son  døde  vng. 
Vlfelder  her  i  Danmark  erre :  Vldrich  Friderich  Vlfelt,  min 
SI.  Herris  Broder  8øn^),  som  haffwer  4  Sønner  i  Liiftwe. 
Effter  Corfitz  Vlfelt 't)  er  en  Søn  wed  Naftn  Maans  Vlfelt, 
som  er  woxen.  Eff'ter  Jacob  Vlfelt  ■')  er  en  Son  aff  samme 
^Naffn,  hwis  Moder  er  en  Friis,  niin  SI.  Herris  Søster  Daat- 
ter;  Søstern  til  den  haffwer  ieg  hoes  mig").  Den  lille  Ja- 
cob Vlfelt  er  hoes  Monvaf''),   hånd  haffwer  loff'wet  att  holde 


')  Med  „gamle  Hr.  Christoffer  Ulfeldt"  menes  Chr.  U.  til  Sven- 
strup, Fader  til  Leonora  Christinas  noksom  bekjendte  Svoger 
Ebbe  Ulfeldt,  som  var  død  1682.  Når  Leonora  Christina 
siger,  at  intet  af  hans  Børnebørn  mere  var  i  Live,  ma  dette, 
som  det  efterfølgende  viser,  kun  forståes  om  Børnebørnene  af 
Mandkjønnet.  Af  de  kvindelige  Børnebørn  var  Niels  Juels 
Hustru  Margrete  Ulfeldt  (Datter  af  Knud  U.  til  Svenstrup) 
iøvrigt  iklce  det  eneste,  som  levede  på  den  Tid  Brevet  må  an- 
tages at  være  skrevet.  Det  samme  gjorde  nemlig  2  Døtre,  som 
Ebbe  Ulfeldt  havde  efterladt  sig.  ved  Navn  Christine  og  So- 
phie Marie  U.  (se  Anrep:  Svenska  Adelns  Åttar-Tatlor  4  Afd. 
S.  470),  og  mulig  endnu  andre. 

O  Bjørn  U.  til  Råbeløv.  ligesom  Knud  U.  og  Ebbe  U.  en  Søn  af 
Christoffer  U.  til  Svenstrup. 

^)  Søn  af  Korfits  U.'s  Broder  Flemming  U.  og  altså  Broder  til 
den  ovenfor  (S.  62  Anm.  2)  omtalte  Fru  Sophie  Ulfeldt  til 
Orebygård. 

')  Korfits  U.  til  Mattrup,  en  Sønnesøn  af  Rigshovmesterens  Far- 
broder. Korfits   U.  til   Bavelse. 

^)  Jakob  U.  til  Karstofte.  gift  med  Karen  Friis;  se  ovenfor  S.  61 
Anm.  o. 

1)   Den  ovenfor  (S.  61—62.  81   og  84)  omtalte  Elsebeth   U. 

■)  Uden  'l'vivl  menes  Etatsråd  Johan  Monrad,  en  Søn  af  Biskop 
Erik  M.  i  Ribe.  Han  havde  1691  afstået  sit  Embede  som  Land- 
kommissarius  i  Fyn  til  en  anden,  solgte  nogen  Tid  efter  sine 
Ejendomme  i  Fyn  (Rødkilde  og  en  Del  af  Nakkebølle)  og  levede 


1(»5 


liaimeiii  til  liofjen:  icfr  wiste  piorne.  om  ded  skeede:  iep; 
wed  wel,  att  li.iiid  ur  der  som  vn  intiji'.  men  om  haml  luTcr 
noppet,   wed  iej;-  ickc.    be^fre   Dcelc  kunde  wel  Ki^^i'i«- 

Att  'l\)ru])s  (jocdz  Uiif^cn  tiid  liart'wef  wterret  i)antsat, 
haftwer  wærret  skyltt't  t'oi-  miy-:  tw.eit  iiiKjd,  de  hartvw-r  wilt 
g'iøre  mig  wiifi,  att  in^jfeii  art"  (Urdi  to  rerne  kunde  legge  Haaiid 
derpaa,  efttersom  ded  war  Burnenis  {?aftwe  (J^oedz'):  wille 
persuadere  mi£>'  att  vdlnUe,  de  andre  Snskinde.  saa  kundf? 
art'  ded  Goedz  rundtdif^-en  It^rt'wis  foruden  anden  indkomst; 
sendte  mig  Skrirttlig  vd-drag  art'  Swensk  Low-Bogen,  gart'we 
goedz  angaaende.  Jeg  swarte,  att  Dansk  Jjow  i  ded  fald 
war  den  samme,  meente  oc,  att  Swensk  Low  kom  ort'wereens 
med  den  Danske  Jjow  i  ded,  att  naar  Bornene  gik  wed 
derris  Faders  Artt',  att  de  da  oc  gik  wed  deiris  Fadei-s 
(liæld:  om  de  betalte  den  med  (lartwe  (xoedz  eller  anded, 
war  lige  meget  for  Creditorente ,  som  wilieligen  lagde  haand 
der  paa.  Jeg  hart'wer  aldrig  liort  min  Daatter  eller  den 
gamle  Haagen    næft'ne   den   Niels    Skytte*),    att   band   bartde 

*)  ieg  wed  icko,  om  hånd  er  Gustaf  Skyttis  Broder  O- 


siden  i  Skiinc.  hvor  liiin  hinde  flev(^  Godser,  som  han  dog  efter- 
hiindiMi  pil  ft  enkelt  mer  synes  at  have  måttet  skille  sig  ved  pn 
Grund  af  Gjæld.  Se  Joh.  Monrads  og  Rasni.  Ærehoe  s  Auto- 
biographier,  iidg.  ved  J.  G.  Burnian  Becker.  S.  60—61,  og 
Ljunggren:  Skanska  Herregardar  8  Bd..  under  Hiiekeberga, 
og  Tillægel   Nr.  *26. 

'i  Ut(  Torup,  her  er  Tale  om,  ma  være  Østre  Tornp  i  Allio 
Herred,  som  i  sin  Tid  havde  tilhørt  Jokum  Beck,  men  af  ham 
var  bleven  pantsat  til  hans  Svigermoder  Barbara  Vittrup. 
Denne  h;ude  igjen  ved  Gavebrev  af  ''V>  1653  skjænket  det  til 
Jokuni  Becks  Børn  „såsom  oforj-tterlig  och  olorpantbar  egendom"' 
(Ljunggren:  Skanska  Herregardar  5  Bd..  under  Christine- 
hof).  I  Slutningen  af  Arhnndredet  var  imidlertid  Gavebrevet 
forkomniet  (det  gjenfandtes  først  1719),  og  dette  gjorde,  at  østre 
Tornp  en  Tid  lang  kom  lil  at  spille  en  Rolle  i  Lave  Becks 
Pengeomsætninger. 

")  Ved  Niels  Skytte  menes  uden  Tvivl  N.  Sk.  til  Sindairsholm, 
en  Gård.  som  i  sin  Tid  havde  tilhørt  .lokum  Beck.  Han  havde 
ingen  Brødre,  men  var  en  Fietter  til  „Gustaf  Skytte",  flet  vil  sige 
Carl  Gustaf  Sk.,  som  i  en  senere  Tid  blev  Viceguvernør  i 
Skåne.  Friherre  og  General  i  Infanteriet,  og  som  havde  været 
gift  med  en  af  Fbbe  Ulfeldt's  Døtre.  Anne  Cathrine  U.:  se 
Ainep:    Svenska   Adeins   Attar-TaHor   3   Afd.   S.   797   og   4  Afd. 


.Ofi 


noget  i  8træffboen  (!)  att  prefendere,  oc  skulle  ieg  meene, 
att  ded  er  eii  fingeret  Giækl  for  att  rædde  denneni  ded.  Jeg 
confirmeris  oc  nogenledis  i  den  ineening,  i  ded  att  min  Daat- 
ter  skreif  mig  om  samme  tiider.  som  denne  Dom  paa  Torups 
Goedz  knnde  wære  hinder  witterlig.  att  derris  Creditorer 
dog  icke  gandske  skulle  see  derris  lyst  paa  denneni  oc 
ruinere  dennem,  wille  ieg  nu  ickun  sige  goed  for  3  eller 
4  tusinde  Rdr.  Dette  wille  hånd  som  en  Weii  beholde 
hoes  sig. 

Med  forrige  Post  bekom  ieg  ingen  Skriiiwelse  fra  min 
Daatter,  men  Posten  for  den  Hkrett'  hun  meget  ont  om  Eders 
Søster:  Att  hun  oc  BarthoUn  haifde  talt  Spottelig  om  Den- 
nem for  Borg-Retten;  henders  wreede  war  meget  stoer.  Jeg 
swarte,  att  ieg  icke  formeente,  att  Anna  Sperlings  sellf  kom 
for  Retten,  effterdi  hun  haffde  Bartholin  som  en  Provurator\ 
haifde  Barth,  sagt  noget  v-forswarligt  oc  vtilbørligt,  saa 
burte  hånd  derfor  staa  til  rette.  ,///  summa,  alt  gaar  for- 
laaren,  so  wir  sehen  vns  ein  arm  leben.  Skal  ieg  affleffwe 
derris  total  ruin,  saa  er  ded  mig  ded  tyngeste,  thi  der  seer 
ieg  ingen  rædning  i.  Gud  kand  meere,  end  wii  kand  forstaa; 
hannem  befalet ,  med  et  lycksaligt  Aars  helsen  fra  min 
Daatter.     Jeg  forbliffwer 

Høytær[ejt  Kongl.   Raad 

Hånds  til  tienneste 

wellwillie 

L.   C.   G. 

[Udskrift:]    A   Monsieur 

Monsieur  Otto   Sperling, 
Couseillier  et  Professeur  dans 
l'Academie  Royale 
å 
Copenhague  '). 

[Eft(-r  Origin.   i   Gehejme-Arkivet  (Ulfeldtske  Sager  Nr.   19).     Tidligere 
udgivet  af  mig  i  Danske  Samlinger  5  Bd.   S.  232 — 36.] 


S.  3;    Ljiinggren:    Sk.   Herregårdar    3    og    o    Bd..    under    Sin- 
c  1  il  i  r  s  h  o  1  m  f )g   R  a  b  b  e  1  o  f. 
')   Brevet   or  uden  Dato,    men    af  Sperlings    Titulatur   som    også    af 
Ytringerne  om  Bartholin   og  Anna  Sperling   fremgår  det.    at   det 


107 


13. 

Køiiskrifl   fra  Looiiora   Cliristina  til   Karl  XL, 
iikmI   Koim:«'ii.s  Svar  '). 


Copie. 

St.(»r  Ma'l  cjlitiftste   Fiirstc,   aller   Xadiffste   Koii^e. 

T^f'i'iR  Kong;!.  Mnjesfrf  S/ipplirfrfe  iPfx  vdi  all  ViuIpv 
rlaiii{>liefl  Anno  1 HHH  ,  nc  i  blaiit  anden  X'ndpidanip:  be- 
ffiæring.  om  mit  oc  mine  Bm-nC  }?odtz,  som  erre  tvende  gaar- 
der  lig'gendnC  i  skaane,  Ved  Nafu  Torup  (ded  stoere)  oc 
BoGe  ClosterC  Naadip:e  Reatiintion.  Men  effter  som  iep:  infoen 
Egentlig  snar  bek<im.  saa  liat'iUT  ieg  aai'sage  at  tviflp.  at 
Kongl.  Majestet  min  Vnderdanig'  Sapplkqiit;  var  til  hænde 
kommen.  Der  for  søger  ieg  nu  J  all  Vnderdaniglied  det 
samme  oc  beder  Vnderdanigst,  at  mig  oc  mine  Børn  i  Naade 
t'or^'^'  gaarder  Torup  oc  BoBe  Closter  maatte  igen  tilstillet; 
linii  mig  tinnoB  der  paa  skiodt^r  oc  At'komst  Brefuc.  Saadan 
Kongl.  Naade  vill  den  Rettferdige  Gud  med  all  Kongl.  Vel- 
signelfie  igen  belønne,  oc  Vnde  mig  den  Naade  at  sige  mig 
at  vær[e] 

Stor  lMe(  cjhtigste  Fiirste  Aller  Naadigste  Konge 

Derifi  Kongl.    Majestets 

Aller  Vnderdanigste 

Leonora  Christina 

CTrefinne. 

Marieboe  Closter 

d.   23.   Mai/   1693. 

[Udskrift:]    til   Sverrigefi  Rigefi 
Kongelig  Majestet 

Allei'  Vndeidanigst. 


er  skrevet  senere  end  det   n;ermest  foregiiende  Brev.  om  end   ikke 
meget  senere.     De  pjensidige  Nytårshilsener  gjør  det  sandsytdigi. 
at  det  er  skrevet  i  Jiiuuar  Måned,  og  da  rimeligvis  i  Januar  169;j. 
')  Se  ovenfor  S.  30. 


108 


[Efter  en  Afskrift,  taget  af  Leonora  Sophie  Ulfeldt,  i  Børringe  Klo- 
sters Arkiv.  På  Bagsiden  af  Suppliken  er  Kongens  Svar  af- 
skrevet, ligeledes  med  Leonora  Sophie  Ulfeldts  Hånd.  Det  lyder 
således :] 

(Trefiniien  har  at  jndkoninie  med  dlie  skiiil  oc  bevils. 
som  lion  formener  skola  for  si^h  kuniia  galla  til  godzeiiii 
befrjelCe,  pa  detli  dhe  måge  kunne  tagelt  i  behorigh  Consi- 
iJeratiou .  iJirandheO  henne  der  eflfter  skee  oc  veder  fahraO. 
huad  KiitviG  oc  skialigit   må  vara. 

Stokl).   d.   80.   Jnny  A"   lfi93. 

Carolus. 

[Både  Boiiskriftot  og  Kongens  Svar  ere  før  trykte  i  Ljnnggren's 
Skanska  Herregurdar.  under  Bosjiikloster.] 


14. 

Brev  fra  Leonora  Cliristiiia  til  Sekretær 
J.  Dnlrichsen  '). 


Monsieur. 

H.  Secreterers  aff  d.  11.  Nor.  er  mig  indhændiget.  oc 
saa  som  ded  er  de  smaa  Hinll  der  driffwer  de  stoere,  saa 
wil  ieg  begynde  att  aftlegge  min  Taksigelse  først  til  han- 
nem, som  er  den  første  ieg  liaffwer  tilbwrligen  att  tacke  for 
miine  wel  forrebragte  anmodinger  hoes  Hs.  Høye  Exe. ;  beder 
H.  Secreterer,  at  hånd  min  ydmyg  Taksigelse  hoes  min 
Patron  Hs.  Hoye  E.rc.  wille  afflegge  oc  derhoes  j^dmyge- 
ligen  bede.  min  aller  vnderdanigste  Taksigelse  min  AUer- 
naadigste  Konge  at  forrebringe. 


')  Johan  Didrichsen  (f.  V.^  1630  t  "A  U^S)  var  Sekretær  ho.s 
Ulr.  Frcdr.  Ciyldenløve:  om  ham  se  Worm:  Lexicon  over 
lærde  Mand  1  I).  S.  "i'iH.  og  Hofinan;  Saml.  af  Fiuulationer 
T.   1   p.  267  og  T.   10  p.   75 — 77. 


109 


Mia  Swenske  Præfenfioti  aiif^aaeiidc ').  da  er  ded  wel 
lien  heste  Maaile,  som  lis.  Hwye  K.rr.  nieeiier:  Men  etiter- 
som  ieg-  ingen  wed ,  som  de  Co^^ie- Skrirtter  i  hænderne 
knnde  betroes.  mindre  paa  behwrende  stedei-  tilbHrlif^eii  di-irtwe 
paa  dili  indholds  befodrinj^,  altsaa  bedni'  ieg-  tienslligen 
H.  Seer.  ded  der  hen  att  for  maa,  at  benielte  ('opier  niaatte 
sendis  Kl.  Mts.  Envoyes  Serre.taire  i  Stockholm  -) ,  hnis 
vmage  oe  bekaastning  ieg  tilbyrligen  skulle  erkiende  oc  til 
tacke  betale. 

Min  Prætention  paa  HellerHj/  •')  wil  ieg  med  ded  forder- 
ligste  lade  forkynde  paa  nest  hoes  liggende  Ting-Sted,  naar 
ieg  faar  erkyndiget  mig  om  Maaden  oc  Mannei-en,  huoiledis 
Sædwanligt  er. 

Oc  ett'tersom  mig  saa  naadigt  et  svvar  er  gitfwen  paa 
den  pretenderende  Øe*),  saa  hartvver  ieg  med  denne  Post 
skretfwen  V.  Sophia  Offenherg^)  til  ang,  Copie  aif  SI.  Richs 
Marskalcks    Adkomst    Bi'eff   paa   den   jBe  **).      Jeg   forblift'uer 

Marieboe  Closter  H.   Serr. 

Den   15.   Xov.  obligerte 

1693.  L.   C.   G. 


')  Se  ovenfor  S.  28  flg. 

')  Envoyéen  selv  var  don  bekjendte  Bol  le  Luxdorph.  Han  havde 
fra  1088  til  1C90  vårret  Oversekretær  i  del  danskf  Kaiu'cUi.  var 
faldet  i  Unåde,  men  blev  dog  1691  sendt  som  Envoyé  til  Stock- 
holm, hvor  han  døde  %  1698.  Om  ham  se  bl.  a.  l'niversitetet.s 
Lieprogram  over  ham.  og  Nyt  histor.  Tidsskrift  1  Bd.  S.  51U. 
En  Kække  Skrivelser  fra  ham  til  den  danske  Regering  ere  trykte 
hos  Fry.vell:  Handl.  riJr.  Sverges  Historia  3  D.  S.  244  tig.  og 
318  flg.,  og  4  D.  S.  66  tig.  Hans  Sekretær  var  den  nedenfor 
nærmere  omtalte  Johan  Griiner. 

^)  Se  oventor  S.  34—30. 

*)  Se  ovenfor  S.  36  Anm.  2. 

*)  Frn  Sophie  Offenberg  var  (i  Følge  Klevenfeldts  Stamtavle 
over  Fam.  Oft'enlierg,  Geh.-Ark.)  en  Datter  af  Christoffer  v.  O. 
(Danske  Samlinger  5  Bd.  passim)  ug  Marie  v.  Liitzov. 
Hnn  var  født  i  Xørborg  pa  Als  ^Vj*  164.H  og  blev  lOSl  gift  med 
Overstaldmester  Christian  Ulrik  v.  Harslall  til  Bernlsgard. 
Hun  døde  7iu    1724   (Marinora  Daniea   T.  2   p.  322). 

'')  At  Leonora  Christina  i  den  Anledning  netop  henvtiidtf  sig  til 
Fru  Sophie  Oflenberg.   hidrører  vistnok  fra.  at  den  sidste.s  Datter. 


110 


[Eiter  Ijfoii.  Christinas  egenhændige  Kopi  i  Børringe  Klosters  Arkiv. 
Bagpå  Brevet  er  skrevet,  ligeledes  med  Leonora  Christinas  egen 
Hsuid:  ,,Copie  aff  en  Skriffwelse  til  Kl.  Seere.  Didrich.ten  den 
15.  Aov^  1693^'.] 


15. 


Brev  fra  Leonora  Cliristiiia  til  Sekretær  J.  Didrichsen. 


MuHsk'iir. 

H.  Secrefcrers  aff  den  17.  Marti j  er  mig  kommet  til 
hænde  med  indlagde  fra  Grimer  ^)  til  lianuem  skreffuen ; 
Seer  deraff,  att  lis.  Høye  Excellens  haffuer  sit  goede  løffte 
effterkommet  oc  sendt  de  Vidimerede  Copier  til  Swerrig,  huor- 
for  ieg  beder  H.  Secreterer  hs.  Høye  Exe.  paa  ded  ydmyge- 
liste  att  tacke.  Dernest  tacker  ieg  H.  Secreterer  tilbørligen 
for  den  omhue  hånd  haffuer  hattt,  min  Sag  forte:  Graner 
att  recommendere ;  men  Eff'tersom  bemeldte  Copier  erre  sendte 
til    Kl.    MajstH.    Envoyés    Lyxdorfs    Secretaire,    den    Swenske 


Sophie  Chnrhitte  v.  Harstall.  var  trolovet  (1700  gift)  med 
Johan  Christopher  v.  KørVjitz  til  Hellornp.  en  Brodersøn  af 
Kigsniarskallen.  (Danske  Herregårde  11  Bd..  Hellerup.) 
)  Der  står  i  Originalen  både  her  og  strax  nedenfor,  hvor  det  samme 
Navn  kommer  igjen:  H  pruner.  men  der  er  vel  næppe  Tvivl 
om,  at  det  skal  læses,  som  jeg  har  gjort.  Leonora  Christina  har 
formodenlig  først  lært  vedkommendc'S  Navn  at  kjoiide  af  Luider- 
skriften  i  det  omtalte  Brev.  og  hun  har  da  mekanisk  efterlignet 
Skrifttrækkene.  I  det  næstfølgende  Aktstykke  er  skrevet:  Gruner. 
Den  pAgja-ldende.  Johan  Didrik  v.  Griiner  (f.  i  Christiania 
^7t  1G61.  død  som  Etatsråd  og  Amtnumd  over  Sorø  og  Ringsted 
Amter  ^'Va  1712)  var  l(iS7  eller  88  bleven  ansat  som  kgl.  Seere- 
tær  og  Kommissan-  ved  det  danske  Gesandtskab  i  Stoekholm,  og 
var  fra  1701  lil  1710  selv  Resident  sammo  Steds:  han  l)lev  -^u 
1G98  optaget  i  den  danske  Adelstand;  se  Tidsskrift  for  den 
norske  Personalhistorie,  Ny  Række,  S.  81 — 8'2;  jvfr.  Fryxell: 
Handl.  ror.  Svorges  Historia  2  D.  S.  355  flg.,  3  og  4  D.  passim. 


1 1 1 


General  Gouuerneur  Welllwj  ')  <itt  ottiit-ilcwfie,  siia  i  r  der 
for  (led  forste  intet  wjdre  wed  att  {^inri!.  men  iej^  ttiar  att 
foi'waite.  luiad  Swai'  \m<i;  dcrpaa  j^'iffiiis:  Thi  nu  liartiier  ieg 
giort  ded,  mig  att'  Kl.  Mayt.  art  Swerrig  blert  befalet  oc 
paa  min  Supplique  skreftwen,  som  saaledis  lyder:  Att  ieg: 
skulle  indkomme  med  de  skiæl  oe  bewijfi,  som  ieg  fonneener 
att  skulle  kunde  gielde,  paa  ded  di-r  (!)  kunde  tapis  j  behwrlig 
roimdemtioti,  liuor  eftter  mig  skulle  skee,  liuad  ifett  oc  skiel- 
ligt  kunde  wære.  Nu  ei'  ded  skecd.  Mine  prrfnifioncr  wed 
ded  Svvenske  Hoff  ere  icke  til  att  wijtie  lien  til  nogen  Retter- 
gang, vvoris  Goedtz  ei'  nC  icke  wed  nogen  Jlettergang  fra- 
tagen: will  Kongl.  Majst.  art'  Sweirig  icke  resfifucre  ded, 
saa  kaud  ieg  icke  gaa  imod  ham  i  Kette  oc  strijde  imod 
Macten,  ieg  faar  att  uyyes  med  den  Kett,  hånd  will  lade 
mig  wederfare;  ellers  weed  ieg  wel  Swensk  l^ow:  Att  om 
endskiønt  min  Herris  (ioedtz  wed  Low  oc  Dom  hartdc  werret 
CoiifisqueretJ  (som  icke  er  skeed'^),  Saa  kunde  min  Anpart 
icke  (yjnjisqueria.  Jeg  begierer  ickun  een  reaolutioii,  luior 
effter  ieg  skal  wjde  at  rette  mig. 

Hellevup  angaaende ,  saa  ynskede  ieg  høyligen ,  att 
H.  Secreterer  wille  lis.  Boye  Exe.  der  til  formaae ,  att 
skritfue  mig  ett  par  ord,  huad  ieg  haft"uer  att  haabe;  Aar- 
sens  tijd  will,  att  een  resolution  skulle  tagis.  De  skeele 
øyene,  hs.  Høye  Exe.  derfor  med  ansees,  formoder  ieg  icke 
att  skulle  forhindre,  att  lis.  Høye  Exe.  jo  sig  min  Sag- 
skulle  antage  oc  ponasere.  Jeg  weed,  att  Cr.  Kewentklows 
l)atter  jjaa  sin  Herris  wegne  hattuer  een  linge  anpait  \ 
Artt'wedeelen ^) .    men   ieg   troer,    att  Gr.   Kewentklaw    skulle 


')  Generalløjtnant  Otto  Vellingk  blev  "/is  1693  General-Guvernør 
over  Skåne;  om  ham  se  bl.  a.  Biographiskt  Lexicon  Tif'ver 
uamuk.  svenska  Miiii  20  Bd.  S.   132—35. 

')  .Ivi'r.  ovpiifov  8.  29. 

■')  Den  eneste  alGrevKonr.  lleventlov.s  Døtre,  der  her  kan  være 
Tale  om,  er  hans  ældste  Datter  af  første  Ægteskab.  Christine 
Sophie  R.,  f.  ^7in  1672  og  1688  gift  med  Grev  Niels  Friis  til 
Frisenborg.  Når  Leonora  (Miristina  antyder,  at  Grev  Friis  havde 
Arveret  efter  Fru  Kirstine  Liitzov  til  Hellerup,  tænker  hun 
herved  vistnok  på.  at  hans  Moders  Moder  var  den  før  (S.  109 
Anm.  5)  omtalte  Fru  Marie  LiitiJov.  der  ig.ien  var  en  Søster 
til  Fru  Kirstine  L. 


112 


wære  saa  genereux,  att  hånd  foi'  den  i-inge  ting,  ded  sig  paa 
Ilands  SwærSHns  anpart  kand  belnbe.  icke  skulle  onistnde 
min  RettniætMge  pivtentiuii.  Nu,  alt  som  Und  will.  H.  Serre- 
fercr  foihueiffuer  mig  ett  par  Ord  aff  lis.  Hwye  E.ic.n  Haand, 
Saa  faar  ieg  att  nnyes.  Jeg  formoder  toe  Ord  paa  min 
Allerunderdanigste  StiiJp/lqKf  uc  torsickrer,   att   ieg  t'orblitiuer 

Monsieur 
H.   Secreferers  obliy. 

[Brevet,  soin  findes  i  Børringe  Klosters  Arkiv,  er  uden  Underskrift, 
men  helt  ig^jennem  skrevet  af  Leonora  Christina  selv;  det  er 
meget  medtaget  af  Fugt.  Bagpå  står  der,  ligeledes  skrevet  med 
Leonora  Christinas  Hånd:  ,.Coj)ie  aff  inin  Skriffwelse  til  Secreterer 
DiJricltsen  An.   1094  den  '21.  Mart.-') 


16. 


Eeu  B[erattjuiiigli  ') 

På  hwad  tijd   och   [MJaade   min  Herre  Sahl.   och 

mig  woris  ]jan[dgo]edzer  liggiendes  i  Skåne  och 

Kiopstedgårder  i  Malmo  erre  frakomne  -). 


Daa  på  kortaste  maade  det  at  beråtta,  hafvver  det  sig 
saaledis  tilldraget.  A"  1659  in  Mnijo  blef  min  Herre  Sal. 
af  Swerriges  Rijgis  Kongl.  Maj'"  Hogl.  Konung  Carl  een 
arrest  pålagt  i   woi'is  huus  i  Mabno   foruden    at   melde  hvor- 


')  Jvfr.  ovenfor  S.  80  Anni.  8.  Med  nedenstående  Fremstilling  af 
Processen  i  Malmø  m.  in.  kan  hl.  a.  samirenlignes  Leonora 
Christinas  tidlige.-e  og  udførligere  Fremstilling  i  hendes  Selv- 
biografi.  Danske  Samlinger  2   R.   1   Bd.  S.    174   flg. 

)    Texten  har  ved  t-n   Skrivfejl :    framkomne. 


2 


ii;j 


tor;  iiiif?  lilet  stillet  tViJt  for,  liwilcket  ieg  wille,  enten  at 
were  frij  jta  woris  Land  god/  eK  och  wcre  Arresteret 
med  min  Htrrc.  Jeg  tackade  på  det  N'nderdknigste  for 
Nådige  tillbudii,  walede  det  siste  och  blef  udj  Arrest  hoos 
iiiiii  Herre,  som  då  wai'  meget  Swagli.  Aarsagen  till  min 
iferres  Arrest  gafvvis  hanem  skrifftel.  tillkif-nne  5  Månader 
ettter  in  Octotir.,  hofvvet  pungteine  ware  dilie.  I.  Att 
min  Herre  hafde  Correspomlerat  med  Fijnden.  2.  For- 
mentis, at  lian  war  medwijder  i  det  endiidste  (!)  Forraderij 
i  Malmo.  Till  att  bewijsa  min  Herris  Correspondentz  med 
Fijenden  Nafngafwis  Foriiidaren  Bartolotneas,  som  sade,  att 
wed  hanem  ware  Brefwene  framsendte  till  Kiopenhamii, 
hwar  af  Suspuertis,  att  min  Herre  och  wiihl  kunde  liafwa 
warit  witterligt  om  det  Forraderij;  Daa  eftter  skrifftel.  till- 
tahla  och  geen  Swar  i  den  Sag,  Och  effter  at  Batiholomeiis 
hafde  fået  sin  Dom  som  een  forriidare  burte.  blef  forst  be- 
williget,  at  han  i  mine  Niirwerelse  som  et  windisbj-rd  sin 
Eed  aflagde  utj  kougl,  Comnmsariers ,  Hog  Edle  AVållb. 
Herris  Gyldenstiern,  Raalam  och  Sops,  så  och  kongl.  Adco- 
nif  Mogits  liarsons  påliiir:  då  ratten  blef  satt  i  woris  gårdh 
i  Miiliuo  i  JJrniii.  Månadt,  liwor  helst  ieg  Bartholomeus  åd- 
spurte,  hwem  min  Herre  hafde  tillskrefweu,  Och  hwem  af 
woris  Folk  der  hafde  boren  hannem  Breefwene:  då  Swarade 
han  till  Begge  ')  SporCmåhlene.  att  han  mintes  det  icke. 
der  dog  twenne  af  woris  tieuare  foi-  den  Aarsage  sk[yljd 
wore  fangne.  .  .  .  [sjuspition,  att  min  herre  skulle  [hjafwe 
waret  medwijdare  i  det  forretagne  forriiderfijj,  dodede  sig 
sielfwer,  både  i  Een  (»ch  annan  mååde,  se[rde]les  wed 
twende  skrifwellfier,  mig  iblant  anden  Discours,  min  Herre 
till  Een  och  anden  skulle  hafwe  sagt  och  domt  om  krigen, 
af  advucattu  blef  tillsendt  (om  udforwarendis.  wed  ieg  icke). 
Brefwene  war  skrefne  af  Corfitz  Trolle  till  Bartolomeo  For- 
råderiet angående:  udj  Extraden  af  det  ehna  stod:  Greef 
rifelt  och  hans  Frue  och  Born  skall  J  ey  lade  lefwa,  udj 
det  andet  meldis:  Om  i  will  lade  Greef  Vlfelt  och  hans 
Gretinde  lefwe.   det  Staar  till  Eder. 


')    Texten  bar:    Kegges. 


114 


Effter  at  Sagen  for  Kl.  Commissarler  war  forhiirt  udj 
Adel.  och  Borgelig-e  Ståudz  Persohiiers  narwiirellie ,  war 
iag-  med  tillborlig  Respect  Dom  begeriiulis,  men  bekomma 
ingen. 

Der  Freden  .1"  1660  in  Maijo  emilluu  begge  kongerne 
war  slutet  och  hogl.  Kl.  May"  Konuug  Carl  af  Swerrig  i 
werende  tijd  wed  doden  war  afgangen,  SuppUcerte  ieg  hin- 
ders May"  den  kongl.  Fru  Moder,  som  då  war  Regerendis 
Enckie  Drottiiing  i  Hwerrig,  om  min  Herris  Arrestis  be- 
frijelCe,  men  bekom  ingen  Swar.  Jeg  Skreef  min  Swoger 
Hr.  Hannihal  Sehested  till  (Som  då  war  Kongl.  May"^  af 
dannemarckis  Amhassedear  i  Stockholm)^  bediandes  honom  om 
min  arrefifis  befrijeliie  Vnderdanigst  at  Solicitera;  haud  swarte 
mig  med  halfwa  ordh  af  dubbel  uthtydningar,  som  allenast 
til  een  ophold  kunde  ansees  ^) ;    mig   blef  och  af  een  fornem 


')  Mellem  de  Ulfeldtske  Suger  i  Geh.-Avk.  (Nr.  47)  findes  nogle 
Breve  fra  Hannibal  Sehested  til  Leonora  Christina,  vedrørende 
denne  Sag,  og  da  hans  Forhold  på  det  nævnte  Punkt  næppe 
endnu  kan  siges  at  stå  i  et  ganske  utvetydigt  Lys  (se  Danske 
Samlinger  2  R.  1  Bd.  S.  178  og  231).  skal  jeg  meddele  det  vig- 
tigste af  deres  Indhold.  Først  melder  han  i  et  Brev.  dateret  Kjø- 
benhavn  '/,;  1660,  at  han  Dagen  efter  rejser  til  Stockholm,  og  op- 
fordrer Leon.  Chr.  til  at  underrette  ham  om,  på  hvad  Måde  hun 
og  hendes  Mand  ønske,  at  han  skal  „negoeiere''  på  deres  Vegne, 
da  han  skal  handle  for  dem  som  for  sig  selv.  Af  et  følgende 
Brev,  dateret  Stockholm  '7b  1660  ser  man,  at  Leonora  Christina 
har  svaret  den  4de.  og  at  Han.  S.  har  fået  hendes  Brev  den  16de. 
Han  gjentager  sine  Forsikringer  om  at  ville  negociere  deres  An- 
liggender, som  om  det  var  hans  egne.  Han  har  imidlertid  endnu 
ikke  haft  Audiens  hos  Dronningen.  Derpå  følger  et  Brev  fra 
ham,  dateret  Stockholm  '^^/r,  1660.  Det  er  uden  Tvivl  nærmest 
det.  som  Leon.  Chr.\s  ovenfor  anførte  Ord  sigte  til.  Det  lyder 
således:  ,.Høij  Welbahrne  Gretfwinde,  Høygtt  2Ei'ede  Kiere  Swo- 
gersche.  Paa  heiulers  fyrste  schriiffuelse  dateret  dend  4.  .lunij 
swarede  Jeg  herfraa  dend  16.  Siiden  er  mig  henders  aff  dend  8. 
lewcritt,  huorijaa  till  thienstlig  gienswar.  att  .Jeg  effter  miiii  fo- 
rige  schrlffuelsis  indhold  stra.x  wed  miin  fyrste  audienz.  som 
waar  anden  dagen  dereffter.  haffuer  taltt  och  siiden  sohrifftlig 
igien  anholdett  oml)  derris  sicherhed  och  friiheil  etl'tcr  dend  ar- 
tichels  .Indhold  omb  dend  gen.  anni.  Vdj  fredstraetaten.  huorpaa 
Jeg  endnu  ingen  saa  fuld  kommen  swar  bekommett.  att  .Jeg  nogett 
wist  kand  schriffue,  paa  huad  maneer  och  mode  dett  Ijest  paa 
alle  slider  kand  schee  med  saadan  contenteme«t,  att  alting  siiden 


115 


WHii   lidt'd  (Ifi-    Kt'ttii-  udwcirit,   at   d^i-   war  ett   Skiberuin   weii- 
tendis,    soiii    skullti    tora    (»15  till   Swenijje,    till   Oliraljro.    der 


liliiH'iiir  ruli>;t.  .]<•>;  liafiiicr  »ij  Infiler  ladi't  riiifj  iiojjctt  ciidrui  for- 
lyde oinb  derid  Affstaaelsf.  heiiders  hpgge  schriffnelsor  melder. 
Mens  will  fyrst  see,  huad  derris  sehritftlig  forslag  bliift'uer,  huor- 
udj  hun  inaa  forlade  sig.  att  Jeg  saalcdis  schall  ni-gociere.  soiu 
Jeg  wille  ynsehe.  att  niiiii  lie.<te  weii  willc  giøre  for  mig  Vdi 
dett,  miin  welstantt  kinidi*  angaa  .  . .  .  [Han  taler  lidt  om  sit 
Ærinde  for  Kongen.]  Ocli  dersom  Jeg  fornemmer,  att  Jeg  før 
miin  bortrejse  icke  kaud  erholde  saudan  swar  \'dj  miin  kiere 
Swogers  oeh  Derris  husis  Jnteresse.  som  mig  sielff  kunde  siuuis 
nnijagtig.  Saa  schull  Jeg  dog  søge  att  erholde  nogett,  huoroti'uer 
wij  siiden  V'dj  blant  os  sielff  kunde  bedre  handle  oeh  slutte  till 
derris  advantage.  oeh  sehall  saa  snartt  Jeg  hoos  miin  Herre 
haffuer  giortt  Vnderdanigst  relation,  fortøije  mig  offuer  till  dennem 
Vdj  Malmøe  att  berette  altt.  huis  her  passeret  er  Vdj  derris 
sager,  oeh  fornemme  wiidere  derris  willie  till  att  slutte  alting  det 
beste  mueligtt.  huilehet  Jeg  wed  gode  wenner  her  liige  saa 
well  (?)  will  faa  forrettett.  som  Jeg  waar  der  .«ielff"'  o.  s.  v.  — 
Om  Hannibal  Sehesteds  B'orhold  til  den  omhandlede  Sag  haves 
endnu  nogle  Udtalelser,  som  formentlig  ikke  ville  være  uden 
Interesse.  I  et  Brev  fra  ham  selv  til  Terlon.  dateret  Stock- 
holm '"A  1060.  hvoraf  en  Afskrift  ved  Leonora  Christina  findes  i 
Geh.-Ark.  (Bornholm  Fase.  7),  siger  han.  at  efterat  ban  har  udføn 
Kongens  Ærinde:  ,.J  ay  presse  l'affaire  de  mon  beaufrere  a  quelque 
finalle  resolution,  la  quelle  a  esté  bien  difficile  a  obtenir,  et 
n'eust  esté  M.  le  Reichsdrost.  Monsieur  le  Comte  tott  et  m.  gustaue 
Biclche.  Je  doute  fort  si  on  eust  si  tost  obtenu  ceque  Tenclose 
eommnnique  a  V.  E..  et  a  ses  (!)  instances  dont  V.  E.  uera  le 
eontenu.  et  aura  la  bonté  de  conseiller  m.  mon  beaufrere  cequi 
peut  etre  pour  son  Honneur  et  reputation  aueo  bon  repos  et 
seureté  aupres  de  deu.v  Roys,  ne  scachant  encore  bien  en  quel 
etat  sont  ses  affaires  aupres  de  sa  majté  le  Roy  mon  maitre. 
cequi  me  semble  etre  encore  le  principal  but  pour  la  seureté 
de  sa  uiaison^'  etc.  Sehested  er  syg  endnu,  men  håber  om  få 
Dage  at  kunne  rejse  hjem.  Terlon  s  Svar  på  Sehesteds  Brev 
(Origin.  i  Geh.-Ark..  Bornholm  Fase.  7)  er  dateret  Hamburg 
'Vs  1660  og  begynder  således:  ,.i"ay  receu  a  mesme  temps  deux 
lettres  de  vostre  excellence,  ou  i'ay  ueu  par  celle  du  10  ieuillet 
le  soin  que  vons  aués  prins  pour  servir  Mr.  le  conte  oulfeld. 
ce  qui  m"a  esté  confirme  par  la  lettre  du  roy  de  Suede.  que 
vous  maués  enuoyee  auec  lescrit  aleman  ou  suedois  (!!)  qui 
contient  ceste  affaire.  en  laquelle  vostre  excellence  a  beaucoup  de 
gloire  et  de  satisfaction"  etc.  Han  hentyder  længere  henne  til 
Ulfeldts  Anholdelse,  men  hvis  det  forholder  sig  med  U.s  Sager 
som  man  siger,  ved  hau  ikke,  hvordan  han  skal  hjælpe  ham. 

8* 


llti 


woris  Lijfztijd  att  torblifwa;  det  skedde  ocli  fa  dage  der 
effter,  at  ett  Aarlow  Skib  pa  reeden  for  Malmo  ankom, 
och  loed  ieg  på  tredie  hånd  foi'nemme  hoos  Capifeinen, 
Hwadh  ware  han  skulle  indtage.  Capiteiiien  Swarte,  att 
han  forwente  Gen.  Goa.  Greef  Steiihiirkis  komme,  som  skulle 
gifwa  hannem  Ordre,  formende,  at  hans  Ladning  skulle 
bestå  i  faa  Persoliner.  Detta  swar  Gonfirmerte  woris  wanfi 
adwarsel;  detta  kom  och  der  till,  at  mina  Sostia,  som  till- 
forne  war  tillsted  att  besoga  )uig,  blefwe  forboden  [ajtt 
komma  till  migh,  Så  och  dlie,  som  hade  ofwer  oC  att  råde,  ofi 
med  storra  incivllete  fortrete,  Hw[or]ud  ofwer  forbem**^  Aar- 
sager  skjdd  min  Herre  sig  Resolv[er]fc  (ihwor  Swag  hånd 
endå  war)  att  Meflrera  sig,  och  undgick  hånd  sin  arrest 
samma  åhr   1660  d.    l(j.   lulij  ^). 

Den  wnde  Lyke  wille,  att  wij  fait  af  ett  onda  i  ett 
andet  och  blefwe  af  Kl.  May"  hogl.  Konung  Fredrick 
fangne  och  forte  till  Borriughohn  d.   24.   luUj. 

Wiirende  woris  Fangsell  på  Borruuiholm  blef  forst  woris 
LdCohra  i  Malmo  af  kongl.  Swenske  Betiente  beskrefwen, 
som  ingen  Ordre  wille  f[rjemwijsa,  hwor  inståndig  min 
Daatter  Anna  Catrina  det  war  Begerendis.  Seden  någon 
tijd  der  effter  toges  af  Lohsohrat  Biblioteqi-et  och  All  geweret, 
och  lades  han  på  .Tordegodzet.  Noget  der  effter  blef  mine 
Born  Befallet  att  undtwijge  Kongl.  May«  Gebeter  inden 
d.  1.  Augusti.  Och  der  bei'^^^  ii^in  Dotter  åter  spurde  om 
Ordre  att  måtte  see,  blef  hinder  med  uhoflige  truCeler  Swa- 
ret,  den  Satte  ferniiu  icke  att  ofwergåe.  Mine  Born  eft'ter- 
komme  den  Mundtelig  Befallningh  och  droge  från  Malmo 
d.    1.   Ang.    1661. 

Sijden  den  tijd  hafwer  Ulycken  forfullt  mig  och  for- 
hindrat,  at  ieg  icke  kongl.  ;May"  af  Swerrig  Vnderdånigst 
kunde  Siipplkera.  intill  Gud  Allermechtigste  i'orte  min  Aller- 
nådigste Arfwe  Kongis  hierte  till  Naade  imod  mig  och  Nådigst 
effter  21  Aars  Fengsel  gaf  mig  Frijheeten -)  A"  1685.  Då 
ieg  icke  forsiimde,  straxt  effter  ieg  hiid  war  ankommen,  her 


')    Denne  Dato  liar  ikke  før  været  kjendt. 
')    Texten  har:    Frij beter. 


117 


på  fiteddis  min  Allernådipstfi  Kongis  tilladelse  deris  Maje- 
steter  Majestefer,  Swerrip^is  Riji^f'S  Konpe  och  Konj^l.  Fru 
Moder  Eiicke  Drottninti^en  Vndcrdmiifrst  att  Siipjtllcern  (!)  om 
woris  (Todses  Nadi{?f,'  if^en  f,'if\vellCr.  .Jep  sende  Siippliqverne 
till  min  Swtirson,  Wallb.  Luf/lie  Be(k,  som  A"  IHHH  war  i 
iStockh.,  dennem  i  all  Vnderdknif^lieed  at  frembera.  Leijlig- 
lieeden  ded  wed  .  .  den  att  Sollicitere  h[at\verj  feijlet  mig 
intill  afwigte  [Aajr  d.  23.  Maij,  da  Kongl.  May"  min  Aller- 
nådigste [AJrfwe  Konge  sin  Ambaaaridear  Exell"  den  hog- 
Edel  [Wiijllb.  Rr.  Baron  liitl  sendte  till  Stockholm^),  som  min 
Wnderdånige  Suppliqve  Swerrigis  Rijges  kongl.  May''  ofwer- 
gaf,  mig  och  der  pa  ett  Naadigt  Swar  till  wage  brachte, 
af  d.   'M).    lunij   1693.   som  af  lioosfogede  ar  att   see. 

Denne  Uuderriittuingh  onibedes  Kongl.  May''  till  Danne- 
marckis  och  Norgis  Secretaire  och  Commissaire,  den  Wel 
adle  Welbyidige  lohnn  Graner  att  wille  på  behorrige  Stader 
fremwijsa.      Datum  Mariebo  Closter  d.   7.   Nov.    1694. 

Leonora  Christina 
Qreefinne. 

[Efter  en  samtidig  Afskrift  på  2  Foliohlade  i  Børringe  Klosters 
Arkiv.  Aktstykket  er  pagineret  med  Tallene  o — 8.  og  af  nogle 
originale  Optegnelser  på  dets  Bagside  fremgår,  at  det  har  udgjort 
et  enkelt  Numer  af  en  Række  Aktstykker,  som  alle  havde  Hen- 
syn til  Restitutionen  af  de  Ulfeldtske  Ejendomme,  og  som  uden 
Tvivl  have  været  forelagte  den  ovenfor  S.  30  omtalte  Kommission. 
Øverst  på  Forsiden  af  Aktstykket  findes  følgende  originale  På- 
tegning: „Communicerat  af  H.  Griiner  d.  20  Maij  1695'S 
Den  underlige  Blanding  af  svensk  og  dansk,  som  udmærker  Akt- 
stykkets Skrivemåde,  hidrører  sikkert  fra.  at  Originalen  er  bleven 
kopieret  af  en  svensk  Skriver.  Aktstykket  bærer  samme  Dato 
som  et  af  Leonora  Christinas  Bønskrifter  til  Karl  XI.  (se  ovenfor 
S\  30  Anni.  3),  og  ligesom  der  ikke  kan  være  Tvivl  om,  at  det 
var  Leonora  Christinas  Mening,  at  Griiner  skulde  fremlægge  det 
for  Kongen  som  et  Bilag  til  hendes  Bønskrift,  således  ser  man 
af  Restitutionsakten  af  1735.  at  dette  virkelig  er  sket.] 


')  Baron  Jens  Juel  kom' iøvrigt  allerede  den  13de  Januar  til  Stock- 
holm, se  Fryxoll:  Handl.  nir.  Sverges  Historia  3  D.  S.  278; 
en  Del  Skrivelser  til  den  danske  Regering  fra  denne  hans  Sen- 
delse  ere  trykte  a.  St.  S.  280—317. 


118 


17. 


IJrev  fra  Leonora  Cliristiiia  til  en  nnavngiven 
(Grev  Konr.  Keventlov^). 


Monsieur  le  Comte. 
Vostre  Excellence  verra  par  ces  j;e«.  des  lignes  qne  sa 
vieille  servante  est  encore  en  vie  et  n'a  pas  perdue  la  memoire, 
ains  se  souvient  avec  remerciements  des  hontez  de  Vostre  Exe, 
priant  Immhlement  de  la  continuation  et  que  Vostre  Excellence 
veuille  de  g  race  parler  un  most  en  mon  faveur  a  mon  Sonuerain. 
Je  sonhaitfe  a  Vostre  Excellence,  a  Madame  la  Comtesse, 
Sa,  Consorte,  ensemble  a  toutte  sa  Famille  mie  heureuse  Année 
avec  toutte  sorte  de  Contentement.    Je  reste  les  jours  de  ma  vie 

Monsieur  le  Comte 
Mariboe  Closter  de   Vostre  Excellence 

le  1.   Janii.   1695.  Vohligee  Immhle 

servante 

Leonora  Christina 

Comtesse. 

[Uden  Udskrift.  Efter  Origin.  i  Geh.-Avk..  „Domme.  Tiugsvidiier''  o.  s.  v.. 
Leonora  Christina  Nr.  4.  Tidligere  udgivet  af  mig  i  Danske 
Samlinger  2  R.   1   Bd.  S.  -230.] 


18. 

Brev  fra  Leonora  Christina  til  Datteren  Leonora 

Sophie. 


Hierte  kiere  Daatter. 

Dette  er  deu  ti.   Post,    som   bringer  mig  eu  Skrift'welse 
fra  dig  atf  den  30.  Nov.,  seer  der  aff,  att  alle  niiiue  Breft'we 


ll'J 


icke  erre  koiniie  Di«:  i  hænde,  oc  att  (h'V  fallor  intot  for 
att  skiiffvve  oin,  effteisom  Iiwad  dii  kunde  skriftwe  om  Com- 
mi.ssioiu'H  ')  mig  er  ukyndig-,  (uiedzet  an^Macnde.  saa  liaffwer 
iog  saa  stoer  en  fortroenlied  til  Swei'i'ifris  Kiigis  Konge  oc 
til  tiders  stoere  Wen  Genernl  Gomurncurm  '^),  att  Kl.  Mt. 
under  mig  aif  Naade  noget,  enten  liælten  eller  mindre,  ded 
bør  ieg  med  all  ydmyghed  oc  dificretion  att  tage  imod.  De 
Documonter,  Din  Mand  hattVer,  erre  nwdwendige  att  de 
lit'iiiwiiGis,  for  de  kand  icke  wære  andre  end  Adkomst 
Brettwe,  oc  de  skal  med  rette  wiiCis  f«rst  oc  icke  sidst  ^). 
.1  kand  giøi-e  ded.  saa  som  J  forstaar:  saa  møget  synnis 
mig  effter  mit  tycke,  At  ded.  som  icke  er  mit,  ded  kand  i 
icke  prcfeudere  att  Ai'tfwc.  .leg  liatVvver  ott'te  gUeded  mig 
ort'wer,  att  Du  hatfde  saadan  Mand.  som  kiendte  did  (!)  Sind 
oc  som  war  Dig  behagelig;  .Jeg  hattwer  icke  mindre  glæded 
mig  oft'wer  Dig,  mit  Barn,  att  Du  kunde  saa  wel  tiie:  (4ud 
vvelsigne  Eder.  J  denne  stoere  frost  wil  icke  hielpe  att 
liartwe  Hiynder  i  tancke,  De  wil  realifer  wære  der,  icke 
att  sidde  paa,  men  att  stoppe  om  sig  med.  .\eg  maa  legge 
wed  weggen  aft'  min  Seng  toe  Hiynder,  saadan  kulle  kom- 
mer der  i  Sengen  aff  Weggen.  .Jeg  ynsker  Dig  med  Mand 
oc  Børn  et  glædeligt  tilkommende  Nyt  Aar  med  fornoyelse, 
Ded  samme  ynsker  din  Siister.      .lop;  forblirtwei- 

Marieboe  Closter  Din  hulde  Moder 

Den  23.   Dece.    169H.  Leonora  Christina 

Crreffwinne. 
[Udskrill:]    A   Madame 

Madame  Leonora  Sophui 

Comfesse  d'  Vlfeldt 
a 
Malmøe. 

[Efter  Origin.  i  Børringe  Klosters  Arkiv.  Dette  Brev  har.  tillige  med 
de  nedenfor  meddelte  Breve  og  Aktstykker  Nr.  19.  20  og  21. 
tilliørt    on    iiii    iifflod  Grandtante  til  Børringe  Klosters  nuværende 


')    Se  ovenfor  S.  30. 

')    Se  ovenfor  S.   111   Anin.   1. 

^)    Jvfr.  det  næstfølgende  Brev. 


120 


Ejer.  Baronesse  Maria  Sophia  Ramel.  født  Beck-Friis  (se 
Anrcp  1.  183).  og  ligp^om  do  diM'f'or  først  i  en  nyere  Tid  ere 
komne  i  Arkivet  pil  Børringe  Kloster,  tindes  de  heller  ikke  nævnte 
i  den  i  det  foregående  omtalte  håndskrevne  Fortegnelse  over 
Arkivets  Indhold.] 


19. 

Brev  fra  Leonora  Christina  til  Datteren 
Leonora  Sophie. 


Hierte  kiære  Daatter. 

Din  Skriifwelse  alf  den  17.  Janu.  bekom  ieg  i  Dag. 
Seer  der  aff,  att  mit  aff  den  23.  X««/>.  er  ille  forstaaet, 
ihuor  wel  ieg  meente,  att  ded  war  tydeligt  nock  skreffwen. 
Thi  saa  som  du  i  dit  aff  forgangen  Aars  30.  Nov.  Skreft\ 
Att  de  Documenter,  Din  Mand  haffde,  erre  nødwendige  til 
att  frennviiCis ,  for  de  kand  conservere  Goedzet,  Saa  swarte 
ieg  saaledis  i  mit  aff  den  23.  Xmr.  der  paa,  Att  de  icke 
kunde  wære  andre  end  som  Adkomst  Breffwe,  oc  att  de 
skulle  med  rette  fremwiisis  først  oc  icke  sidst.  Der  hoes 
melte  ieg,  att  J  kunde  giore  i  ded,  saa  som  J  forstaar; 
Ded  meener  ieg  att  wære  klare  Ord;  att  J  kunde  frem- 
wiiCe  Adkomst  Breff'wene  først  eller  sidst,  saa  som  .T  for- 
staar ded,  Ded  wil  icke  sige,  att  J  kunde  giøre  i  Sagen, 
Goedzets  Prætention  angaaeude,  saa  som  Eder  gott  syntist: 
Ded  wære  sig  langt  fra;  Jeg  undergiffwer  mig  icke  Eders 
gott  Synen  i  den  Sag  eller  i  andre  maader.  Ded  wille  ieg, 
att  Eders  Wen  ')  haffde  seet  Eders  Documenter  eller  Adkomst 
breffwe  oc  da  sagt,  at  de  ware  kostelige  for  icke  att  miste 
Goedzene  wed  Eeductionen;  maatte  ieg  wære  saa  kynnig  i 
den  Sag  att  wiide,  Imor  lang  tiid  fra  i  haffde  Adkomst 
Breffwe,  om  ded  war  oft'wer  3t)(i  Aar  siden,   ded  haft'de  ligget 


')  D.  e.  General-Guvernøren  i  Skåne:  Otto  Vellingk. 


121 


under  Croon  Danmark  ').  Snar  u\\fr  der  paa  foruden  Quick 
Quack.  Eftter  den  Relation,  som  ieg  haffwer  fra  Stockholm, 
saa  frycter  iej?  icke  for.  att  (loedzene  skuUf  komnif  under 
Rediuiion,  fyrend  et  endelifi-t  Svvar  giffwis  i  d»Mi  Sajr:  Saa 
att  i  den  Stand  ded  nu  staar  udi.  er  den  Fuldmaet  giff'wen. 
som  kand  {2:iflw'is,  oc  haffwer  du  fui-  rlen  Skyld  ieke  fornnden 
att  tage  Dig  den  beswærlige  reise  paa  att  komme  hid  Wintei- 
Dag.  Jeg  kand  oc  icke  heller,  saa  lenge  Kulden  warer, 
tage  imod  dig  oc  diine  Børn,  thi  der  kand  ingenstetz  oppe 
eller  neere  paa  Kammersen  giøris  Jld  for  farligheds  Skyld. 
J  Stuen  maa  giøris  warlig  Jld.  ellers  kommer  Brand  i 
Skorsteeuen,  som  nogle  gange  er  skeed,  dog  til  lycke  om 
Dagen.  Jeg  holder  Sengen  til  Middag  for  kulle.  Wil  (lud 
ieg  leffwer,  til  wærliget  bliffwer  saa,  att  man  kand  hare 
sig  for  Kulle,  da  saae  ieg  gierne  dig  oc  diine  Born  lier. 
Ded  er  Gud  befalet,  oc  dig  med  Mand  oc  Børn  under  hånds 
Beskiermelse.   forbliffwendis 

Hierte  kiære  Daatter 
Mari.   Closter  Din  hulde  Moder 

Den  2.    Febru.    1697.  Leonora  Christina  (4. 

[Efter  Origin.  i  Bøninge  Klosters  Arkiv.     Brevet   har  været  indlagt  i 
et  Omslag,  som  nu  mangler.] 


')  Det  er  ikke  her  Stedet  til  nærmere  at  omtale  den  i  politisk  og 
økonomisk  Henseende  så  overordenlig  vigtige  Regeringshandling. 
som  betegnes  ved  Navnet:  Reduktionen,  og  hvis  almindelige 
Grundsætning  i  Korthed  kan  udtrykkes  således,  at  Gods.  som 
tidligere  havde  tilhørt  Kronen,  skulde  gives  tilbage  igjen  til  denne. 
Det  må  være  nok  at  sige,  at  da  Reduktionskommissionen  t'oi-drede 
Oplysning  med  Hensyn  til  det  nævnte  Punkt  for  de  tidligere  Ul- 
feldtske Godsers  Vedkommende,  oplyste  Guvernør  Vellingk  først  i 
et  Brev  af  "/-  1696,  at  Torups  Gods  „icke  warit  nagot  Kongl. 
Majti<  och  Cronans  Godz".  men  var  tilfaldet  Jokum  Beck  ved  Arv 
og  af  ham  solgt  til  Korf.  Ulfeldt;  og  i  et  senere  Brev  af  '7i  1696 
oplyste  han.  at  det  samme  for  så  vidt  var  Tilfældet  med  Bosjø- 
kloster  og  Fogderup,  som  de  fandtes  „i  foma  tider  hwarcken 
hafwa  warit  lorliihnte  eller  eljest  från  Konungarne  i  Dannemarck 
Komne".     (Efter  Restitutionsakten  af  1785.) 


122 


20. 


En  Memorial,  opsat  af  JiCoiiora  Christina  lor 
Datteren  Leonora  No[>hie  '). 


Efttersoni  du,  luiii  Daatter  Leonora  Sophia,  selffwer 
siger,  Att  du  haflfwer  ingen  Jhuekoninielse  oc  icke  kandst 
mindis  att  berette  mig  den  underretning  (saa  som  ded  sig 
burte),  hvvileken  din  Mand  dig  mundtligen  haifwer  giflfwen 
om  de  Skiæl,  hånd  skal  haft'we,  huorwed  ieg  kunde  naae 
mit  med  i'ette  tilhørende  Jorde  Goedz,  liggendis  i  Skaane; 
Du  oc  siger,  icke  att  kunde  mindis  att  kunde  ret  berette 
din  Mand,  hwad  ieg  haffwer  swaret  til  de  Skiæl,  du  frem- 
fører, som  din  Mand  mig  til  (joedzens  igieu  tilweyebringende 
kaud  haifwe;  Altsaa  haffwer  ieg  eractet  nødwendigt  at  wære, 
din  Anbringende  oc  mit  Swar  Skrifftligen  att  opsette,  paa 
ded  du  kunde  wiifie  din  Mand  ded. 

Jeg  wil  icke  giore  nogen  AVitløfftighed  om  den  aff  mig 
for  lang  tiid  silden  begierte  Fuldmact  -),  thi  den  er  offte  aflf 
dig  wed  Skriffwelser  aff  mig  begiert,  oc  aff  mig  affslagen, 
oc  aarsagen,  huorfor  ieg  icke  kunde  giffwe  den,  Skrifftligen 
sat  derhoes. 

Jeg  wil  oc  icke  heller  med  wittløfftighed  errindre  ded, 
du  giorde  General  Gouuermuren  wiiC  paa,  att  ieg  haffde 
giffweu  Sagen  i  Eders  Hænder,  att  giøre  med  ded,  saa  som 
Eder  gott  syntist,  huor  paa  hånd  raade  dig  att  drage  hid  oc 
begiere  aff  mig  eu  Fuldmagt.  Om  du  nu  icke  haffde  for- 
staaet  bedre  min  ^)  Skriftwelse ,  som  dog  icke  er  att  troe, 
saa  forstoed  din  Mand  wel  min  Skriftwelse,  huorfor  du  icke 
skulle  haffwe  paatagen  dig  i  denne  Aarsens  tiid  saadan  be- 
swerlig  reifie,    i  mange   maader   for   dig   oc    mig   fortredelig. 


')  Jvfr.  ovenfor  S.  31—32. 

-)  Jvfr.  ovenfor  S.  31. 

')  Orig.  har  ved  en  Skrivfejl :  min  min. 


2:^ 


Da   att   Skriidi'    til    wctrris    Haiiib|  t  |;il»'    i    dcd    dfnit ,    da 
saffde  du.   min   Daattcr,   saalodis: 

1.  Maattc  iej?  icknii  rcilic  (ip  til  Siocklioliii  paa  Kdfi's 
Naadis  betalin<^  for  att  diilVwc  dt-ii  Saj?  om  dnd  (Jocdz 
i  Skaaiie.  Keifleu  skulle  intet  kaaste  E.  N.,  i(!f?  for- 
sickrer,  iej^  skulle;  flye  dod  (loedz  tilbaf^c  ij^icn.  for 
ieg  skulle  wiise  de  Skiæll,  som  (rri/ner  icke  kand 
wiiBo:   mens  her  wil   SniMrris,   ded  ei-  sant. 

l'aa    den    tale    f>:iorde  icg  et  SporCmaal.    spurte: 
Huad  erre  de  for  Skiæl,   oc  luior  erre  deV 

2.  Der  til  Swarte  du:  Ded  ei'  en  Dum.  som  er  {^aaen 
i  worris  SI.  H.  Faders  Sa}?,  liand  liatf'de  i  ]\I;ilmne. 
Den  er  liannem  wel  imod,  mens  der  er  et  anded 
Skrifft  lioes ,  liuor  udi  lleneiiie  bekiendei-  selft'wer. 
iUt  de  haffwer  ingen  bewiifi  seet,  hum-  \)n:\  de  hatfwer 
dømt;  Dommen  er  oc  icke  heller  blet!\veii  puhlireref, 
de  sendte  den  op  til  Kongen  oe  spurte,  nm  haml  be- 
hagede den  saaledis  ').  Uifie  Skiæl  æi-re  i  Arrliiuenie. 
oc  dennem  kand  Gnjner  intet  wiiCe  frem,  thi  der 
maa  aldrig  ingen  taa  ded  att  ses,   som  er  in  Archi:. 

vSwar.  Der  til  swarte  Jeg:  J  Gud  for  sin  Død  beware  ofi! 
skal  wil  oMinere  noget  weed  en  Dom,  der  er  os  imod? 
oc  skal  ieg  giffwe  penge  for  den?  Ded  hørte  ieg 
endnu  aldrig  magen  til,  att  man  kalder  ded  Skiæl, 
som  os  er  imod.  Oc  om  den  Dom  end  war  os  med, 
saa  siger  du.  att  ingen  kand  faa  ded  att  see,  som  er 
i  Archiiieruc ;  huorledis  kandstu  da  wiide,  huordaut 
den  er,   oc  beraabe  dig  paa  ded  du  icke  weedst? 

3.  Der  til  sagde  du.  At  en  goed  Wen,  som  weed  ded, 
har  sagt  min  Mand  ded,  oc  man  maa  icke  sige  ded, 
men  ieg  wille  bede  Her)-erne  selff  see  effter.  effter- 
sora  ingen  anden  maa  see,  hwad  der  er  i  Anhi.: 
Gnjner  kand  intet  giore  der  wed,  oc  alt  hwad  dei' 
er  giort  udi',   ded  hatfwer  min  Mand  gioi't. 

Swar.  Der  til  swarte  Jeg  saaledis:  Jeg  haffwer  icke  for- 
nommen    til,    att    din  Mand   haffwer   giort   noget  for 


')  Jvfr.  Nyt  histor.   Tidsskviit  4  Bd.  S.  S'J  og  373,  og  A.  Cron- 
holm:  Skånes  politiska  Historia  2  D.  S.  19—20. 


124 


mig  i  den  Sag,  men  wel,  att  haiul  beholte  mine 
supplirquer  paa  tredie  Aar  oc  sagde  til  en  anden,  saa 
soin  ieg  skrifft[l]igen  liaffwei-  wiist  dig,  Att  hånd 
icke  kunde  giøie  noget  i  den  Sag,  uden  hånd  skulle 
toi'dei'tt'we  sin  egen;  huor  skulle  ieg  da  kunde  giffwe 
din  Mand  noget  i  hænderne  att  giøre  for  mig?  Ded 
skeer  aldrig. 

4.  Du  sagde:  uden  saa  er,  att  min  Mand  taar  ded  i 
Hændeine.  da  maa  E.  N.  wære  wiC  paa,  hun  taar 
aldrig  intet  der  aff  igien,  oc  den  wærdste  Skade  er 
for  E.  N.  selffuer;  min  Deel  er  den  ringste,  thi  ieg 
haftuer  ickun  den  Aatende  Deel  der  udi. 

Swar.  Der  til  swarte  ieg:  Nu,  i  (luds  Naffn  da,  saa  liatfuer 
ieg  mist  ded  i  nogle  oc  Træffuede  (!)  Aar,  saa  kaud 
ieg  miste  ded  endnu.  Ded  ieg  haffuer  giort  foi-  att 
erlange  ded  Goedz,  ded  haffwer  ieg  giort  for  miine 
Born  skyld  oc  icke  for  mig.  Jeg  er  fornø^^et  med 
ded  ieg  haffwer;  tacker  Gud  oc  min  allernaadigste 
xA.rffwe  Konge  (Invilcken  Grud  spare);  hånd  giffwer 
mig  min  i-undelig  ophold :  ieg  sætter  min  Tæring 
eliter  min  Næring;  hatiwer  ieg  kundt  miste  5  Tonder 
G-ulds  formue  oc  enda  beholt  wed  Gruds  naade  min 
Fornufft  oc  forstand,  saa  haabis  ieg,  att  denne  liden 
tab  oc  den  Slick  icke  skal  forwirre  mig  min  fornufft. 
Sig  du  din  Mand,  att  ieg  haffwer  endnu  min  for- 
stand, oc  saa  lenge  Grud  under  mig  deu,  saa  giffwer 
ieg  aldrig  nogen  aff  mine  Sager  i  hånds  hænder. 
Bed  hannem  tage  ware  paa  sit  eget  Dont.  att  hånd 
kunde  sware  en  hwer  lige  oc  rett;  kand  hånds  egen 
Sager  gaa  wel,  saa  skal  ded  were  mig  en  hiertens 
glæde  att  fornemme;  ded  haffwer  werret  mig  hid  til 
Dags  for  din  Skyld  en  hierte-sorrig  att  høre,  luutr 
ille  ded  til  stoed. 

(jrud  wæi-e  i  Raad  oc  Daad  med  Edei'.  beder 
hannem  om  ded,  oc  bekiimrer  Eder  intet  om  mit 
Dont;  Jeg  er  wed  Guds  naade  bereed  att  tage  imod 
alt  ded,   Macten  wil  mig  paa  byrde. 


12". 


[Kfter  OriKin.  i  Børriiigc  Klosters  Arkiv.  Mi'innrialcn  er  ui1«mi  ['ndfir- 
skril'l.  iiuMi  sknvit  med  licoiioni  Clirislinas  c^m-ii  Ilniid.  l)fiiK 
AHntlolsfstid  liililir.  nar  man  s»t  licii  til  del  na-rnn-st  forcjrufinlc 
Of(   (let    na-rnnst    ci'i.  rlnl-iindi-    liri-v.     TilKMilmrt    1    Bcj^vndrlgi-n    af 


21. 

Brev  fra  TiiMniora  Sophie  rifchll  til  liciides 
Mand  Lave  iJeck. 


H.    Hierte  Aller  Kiereste 
Min  dydige  Maiidlille. 

Jeg  lot  j  dag  8te  dage  Mons''  CoUin  ')  skrifue  dig,  at 
vi  sauiine  stuud  vare  l)id  kumuieii.  End  har  ieg  inte  at 
skrittue,  uden  det  har  varet  nu  som  tor,  men  tastlatfuenC 
Mandag  var  alt  folcket  her  for  Kliid.  mine  born  var  dal- 
karre, jomf.  Dorthe")  var  Ctqjitaiu  Dogenicht,  oc  min  Dattei- 
var  hanli  hustru"');  Colllii  var  triigarC  INIester  pa  KongenC 
ilode,  han  liafde  toe  Hustruer,  min  fru  Moderli  pijge  d.  Ene, 
oc  Sueu  var  den  Eene,  oc  den  største  Di-eng,  som  suen 
kunde  hatt'ue  pa  sin  arm.  den  hafde  de  svobt  som  et  spiitt 
barn,  det  loe  fru  [ModerJ  sa  hiertelig  af:  Lorentz  oc  min 
sosterfi  pijge  de  vare  Tatterscher,  oc  toe  af  de  fornemste, 
pijger  her  j  staden  der  af  var  den  Eene  een  bonde  pijge, 
oc  den  andre  et  Mand  folck.  Denne  Roen  varede  fra  strax 
etfter   Middag    oc    til    Klockcn    Xijc    med    dantzen    oc    leek, 


')  Foriuodt'ulig  LæriT  for  Lave   Becks  Børn. 

^)  Ganske  vist  Dorthea  Sophie  Urne. 

^)  Datteren  var  uden  'l'vivl  den  før  oftere  nævnte  Elisabeth  Beck 
(f.  '"/i  1682).  Sønnerne  vare  Joachim  (f.  1684)  og  Korfits 
Ludvig  (f.  'Vs  1685).  Foruden  disse  Børn  nævner  dog  Kleven- 
feldt  (Stamtavlen  over  Fam.  Beek.  Goh.-Ark.)  o  andre,  der  dog 
vistnok  alle  ere  døde  i  en  meget  ung  Alder:  Hi  11a  Barbara, 
Elsa,  Hedvig  Ulrika,  Elsa,  Maria  Christina. 


n 


126 


det  hat'de  iiiiii  fru  Moder  stoei-  Roe  af,  oc  ieg  var  saa  keed 
der  af,  at  ieg  nesten  soff,  thi  \eg  holder  gaiische  gode 
miuer,  at  fru  Moder  eller  syster  icke  skole  mercke,  at  ieg 
udi  noget  er  )nal  contenf.  ieg  fant  så  pa  at  sige  til  Johanne, 
som  er  f.  ModerC  pijge.  huru  fru  Moder  var  her  saa  ille 
faren,  her  var  kalt  oc  meget  vsunt  etc. ;  haftde  hun  sit 
odz  j  skaaue,  saa  kunde  hun  letfue  saa  mageligt  oc  saa 
gott,  som  hun  sieltf  ville;  alt  sannet  Johanne,  det  slap  sa 
frem:  hafde  ieg  fuld  .Ma[cjht.  ieg  ville  nesten  VilJe  henne 
om  Resten  efc.  ieg  hafde  et  par  dage  for  talt  til  min  fru 
Moder  oc  soster,  det  var  inte  anuet:  Ville  de  giore,  huad 
flett  var,  saa  hafde  f.  Moder  nock  giort  saa  meget  der  ved. 
ieg  skulle  inte  befatte  mig  der  ved;  dette  laa  mig  faste 
lafueuli  Mandag  J  Magen,  ieg  lod  som  intet,  men  da  ieg 
iblant  anuet  sagte  (!)  til  Johanne:  hafde  ieg  vist,  at  ieg 
icke  hafde  faad  fuldma[c]ht,  saa  hafde  ieg  inte  taget  mig 
denne  Reyfie  på,  thi  ieg  har  icke  stoert  der  ved,  thi  faar 
vi  godzet,  saa  har  forst  fru  Moder  haltften.  saa  har  ieg 
kun  siden  den  tlerde  part.  det  kan  icke  viire  saa  stoert;  ja 
det  var  sant.  der  paa  viste  f.  Moder  mig  J  gaar,  hvad 
liun  hafde  gifuet  for  Een  relation  om  sagen  (ind  til  Kongen, 
mener  ieg),  det  var  som  Een  Memorial  sendt  till  gronner'): 
der  J  finner  ieg.  at  der  har  varet  tveune  bretfue ,  som 
skulle  bevifiefi  med,  at  min  Hr.  fader  var  med  Videre  om 
det  for  Raderie,  som  Batholomeus  oc  de  andere  giorde  J 
Mahnoe,  oc  naar  brefue  kom  frem,  som  skulle  våre  vinne 
ofuer  min  Hr.  fader,  saa  var  dett  toe  brefue  fra  Corfitz 
Trolle  till  Batholomeus ,  udi  det  Eene  var,  at  de  skole  slaa 
Vlfellt,  hanC  grefinne  oc  derifi  born  J  hiel,  udi  det  andere 
stoed,  om  han  ville  lade  Vlfelt  oc  (Trefin[nen]  oc  bornene 
lefne,   det  stoed  til  ham   sieltf*):    nermere  liei'  om   med  neste 

[*)  I  Randen:]  ieg  troer.  sit  ile  har  viiret  saa  for  l)liiulet  udi  devilis 
A'ndskab  imod  ()|>.  at  de  har  seet  brefliiene  var  till  Bartholnmeus 
oui  dette  for  Riiderie.  oc  seet  vnder  breffuet  Corjitz,  alt  saa  har 
de  tokt,  det  var  Vlfelt.  Eller)S  hafde  de  icke  kommet  frum  med 
de  bretfue  —  —    (?)  saiiiiing  fram.  nar  han   xiHe. 


')  Åbenbart  det  ovenfor  S.   112—17  aftrykte  Aktstykke. 


127 


post,  der  ieg'  icke  sieltt'  lieysfi-,  »om  iep:  do^;  meeiier.  tiii 
Moder  hai-  våret  til  dndcii  siiif^,  iiieiiC  det  niaa  inte  saa 
heede;  hun  viug'lcr  End  paa  sine  been,  er  dofj  oppe.  ni<^d 
neste  post  Venteli  breti'  fra  min  broer,  niir  han  kommer  til 
Wien;  3  gaar  kom  bref,  at  han  vilh-  lieyOe  didt.  min  papa,  hid 
giorfej  Een  lille  lille  (!;  Jern  Kackel  ofuen  udi  din  datterC 
Kammerfi,  ved  dette  tore  kunde  vell  Anderomli  bonder  kiOre 
et  stficke  har  till  ^[a^m6e.  je{?  hafde  niir  fjjlemt  at  ladt-  diji; 
vide,  at  fru  Moder  oc  soster  holler  saudferdij,'  Kett  mef^et 
af  barnen  alle  tre;  fru  Moder  sagde  sielff  till  min  datter, 
at  hun  hafde  meget  for  bedret  sig  etc.  med  neste  post  lader 
ieg  dig  vide,  nar  ieg  ReyCer  her  fra:  ieg  var  5  dage  j 
Kiobenhafn,  for  Rvrkoir^)  var  lioC  mig.  Sophie  Offenberg. 
som  har  stal  Mester  Harstall"),  oc  Anne  Sophie  \'lfelt 
var  hofi  mig,  oc  Offenbergs  S«ster  son,  som  heder  Hovitz^), 
tolge  (!)  vore  gåfie  barn  een  aftteu  paa  slottet,  der  sae  de  Her- 
skabet leege  Kort,  så  dautzede  Herskabet,  til  Klocken  var 
10;  niir  de  kommer  igen,  vill  de  vilie  hornene  KunstKamme- 
ret  oc  Videre.  Jugeborg  Holk"*)  sagde  till  mine  born,  al 
hun  ville  komme  til  mig  oui  andere  dagen,  men  hun  kom 
inte.  skriff  mig  oc  gior  Couuert  der  om  a  M"  Jenfi  Luml 
a  Copenhagen,  der  loserte  ieg;  verdzhuuset  heeder  Soelen. 
oc  der  måtte  skritt'ueC  uden  på  bretfuet.  at  det  lefueriC  j 
Soelen,  på  jornet  j  Hoybroe  strådet:  han  veed,  huor  ieg 
år,   oc  når  ieg  ReyCer,   sa  skall  han  få  det  .  .  . 


')  Vistnok  Amtmand  lleichaii;  jvfr.  S.  62  Anm.   1. 

O  Se  S.  68  Anni.  1.  C.  L'.  v.  Harstall  (f..''7n  1G4.5.  d.  Vo  Klit) 
havde  været  to  Gange  gift,  før  han  ægtede  Sophie  Offenberg: 
om  ham  se  især  Marmora  Danica  T.  2  pag.  321 — 22. 

^)  I  Følge  Klevenfeldt's  Stamtavle  over  Fam.  Offenberg  (Geh.- 
Ark.)  var  Deliane  ()f'fenl)erg.  en  Søster  til  Sophie  ()..  gift 
med  en  Peter  Ferdinand  v.  Hovitz. 

')  Jeg  har  ikke  fundet  nogen  af  dette  Navn,  og  det  kan  heller  ikke 
være  Ingeborg  Dorthe  Vind,  som  havde  været  gift  med 
Baron  Eiler  Holk.  men  var  l)leven  skilt  fra  ham  og  forvist 
til  Bornholm  (se  Hofman:  Danske  Adelsmænd  'I  D..  Stamtavlen 
over  Fam.  Holk).  Jeg  anser  det  for  rimeligst,  at  Brevskriver- 
inden  har  taget  fejl  af  Fornavnet  og  har  ment  Hilleborg  Holk, 
en  Datter  af  Grev  Christian  Christoffer  H.  til  Urebygard. 


128 


[Her  standser  Brevet  nederst  \m  en  Side.  men  ved  et  Henvisningstegn 
antydes,  at  der  har  været  lagt  et  Stykke  Papir  indeni,  som  nu  er 
borte.  Brevet,  hvis  Original  findes  i  Børringe  Klosters  Arkiv,  er 
iøvrigt  skrevet  med  Leonora  Sophie  Ulfeldts  let  kjendelige  Hånd. 
og  det  hidrører  tydeligt  nok  fra  hendes  Ophold  på  Maribo  Kloster 
ved  Fastelavnstid  1(597.  Mærkelig  er  den  stun-ke  Påvirkning  af 
svensk,   som   kommer   til  Syii(>  i  hendes  Sprog   og   Retskrivning.] 


22. 

Brev  fra  Aime  Cathrine  I  Ifeldt  til  den  yngre  Sperling. 


HøytÆrede  Kongelige  Herr  Kaad. 

HoBføyede  skiiffuelfie  er  een  pryffwe  aff  mine  mang-fol- 
dige  bestillinger,  thi  ieg  hattde  paa  de  tijder  da  ded  bleff 
skrettuet,  icke  eet  øyeblick  rolighed  for  spørCmaal.  huorledis 
med  ded  oc  med  auded  skalle  forfaris ;  ded  war  paa  ded 
sidste  med  skifftet,  som  giffuer  gierne  meege[n]  fortred  att 
komme  til  rette  med.  effter  som  ded  er  gemeenlig  uljge  oc 
de  ringeste  nujblUi^v.  Jeg  troede  saa  wist,  att  ieg  haifde 
sent  dette  forrige  skreffneu  Bretf  med,  att  ieg  hafi'uer  skreff- 
iien  Berndorst  (?)  forgangen  Post  dag.  att  Kongl.  Raad 
maa  wist  wære  taget  paa  landed  igieu,  effter  som  ieg  tick 
ingen  Suar,  thi  ieg  war  nock  forsikret  paa,  att  hånd  war 
aff  den  godhed  oc  lod  mig  icke  ubesaaret,  menli  ieg  wiste 
icke,  att  Breftnet,  som  skulle  til  hannem,  laa  endnu  udj 
mine  giemme,  oc  war  altsaa  icke  mugligt,  att  Kongl.  Raad 
kunde  Snare  paa  ded,  hannem  icke  war  kommen  for  ej'en. 
Forgangen  Postdag  tick  ieg  swar  fra  hs.  Høy  Excelleutz, 
att   hånd   hattde    talt  med  Hr.   Geheime  liaad  Pletz  *)  otfuer 


')  D.  e.  den  bekjendte  Præsident  i  Rentekammeret  Chr.  Siegfried 
V.  PI  essen  (f.  1646  f  1723). 


129 


min  underdanig?  Begieiinjj;  liand  nieente,  ieg  ohtiuerede  nock 
min  attnia,  om  ieg  suppUcerte  til  Mayesteten,  huilcket  ieg 
strax  giorde  udj  mit  w.  min  Søsters  Naft'n  ').  Denne  post 
lick  ieg  ingen  Svvar,  wentede  oc  ingen,  maatte  ieg  m»'d 
neste  faa  Naadig  resolution,  saa  tackei-  ieg  enda'(iud.  Wille 
Kongl.  Raad  lade  sig  ubesværet  see  eengang  lioli  lis.  Kny 
Ex.  med  ett  errindrings  ord,  thi  ieg  wed  nock,  den  gode 
Herre  liattuer  mere  att  tencke  paa  end  paa  mig.  Ded  kunde 
forfremme  Sagen.  Min  Broder  vvar  den  2(>.  May  Stil.  Xor. 
endnu  i  Tbenbiirgen,  luior  ham  vvar  den  ære  opdragen,  att 
hånd  hatfde  Commando  olfuer  de  r^</ot7u'sche  oc  Moldaui%k^ 
Grræntzer,  indtil  hs.  Generals  igienkomst,  som  hånd  snart 
wentede.  Jeg  haabis ,  hånd  er  nu  paa  AVeyen.  (iud  led- 
sage ham  wel  frem.  Jeg  fornemmer,  att  den  Skaanske 
Coiniiiissioii  er  fornøyeligen  udslaget  for  de  Becker,  oc  meest 
att  Sige  for  min  Swoger.  mens  ieg  haffuer  saa  ott'te  liort 
ded  gaa  om  igien  anlangendis  de  Sager,  att  ieg  icke  saa 
lett  tager  wed  ded  ieg  hører:  ded  bliifuer  icke  wel  optaget, 
naar  ieg  siger  sligt,  oc  ieg  kand  nock  stille  tie,  mens  icke 
dissimtdere ,  naar  ieg  taler.  Min  Swoger  haffuer  skrett'uen 
fra  Stockholm,    att  hs.   Husfrue   skulle   byde   mig   haus  Huli 


')  Den  omtalte  Supplik  er  åbenbart  den  siiimiie.  livoraf  der  findes 
en  Kopi  i  Rciitckiiminerets  DclibciMtioiisprotokol  Nr.  84  Fol.  253 
(Rentek.-Ark.).  Den  er  datoret  Maribo  Kloster  7t>  1698  og  under- 
.skrevet  biide  af  Anne  Cathrine  Ulfeldt  og  af  Leonora  Sophie 
Ulfeldt.  Efter  at  de  ansnfrendo  have  lakket  for  den  Tilladelse, 
der  er  givet  dem  til  at  skifte  Moderens  efterladte  Lø.søre  imellem 
sig,  bede  de  Kongen,  at  han  endnu  vil  „legge  en  Naade  til  de 
andi'e  mangfoldige,  sum  os  er  bewiist.  Som  er.  at  wj  enhuer  til 
sit  maatte  frj  og  iibehindret  henføre  ded.  os  af  Kongl.  Naade  er 
forundt  at  deele."''  Den  vedføjede  kgl.  Resolution  lyder  således: 
„Vj  have  allernaad.  l)ewilget.  at  Supplieanterne  ded  dennem  til- 
faldne  etfterladensehab  foruden  nogen  Siette  eller  tiende  Penge 
eller  anden  prætension  frit  og  nbehindret  maa  udføre,  huor  de 
got  siufnes.    Givet  paa  Vort  Slot  Jægersborg  d.  18.  lunij  A«  1098. 

Christian 

C.    S.  Von   Plessen.'" 


130 


til  med  ald  g-od  niedfart;  Hun  fjinr  offte  anfectninger.  som 
med  tacksigelCe  aff  Slaaes  oc  icke  wel  antages.  .Tch  kans 
nicht  lielften.  Adieii .  med  Jonafhiai  ')  wjdere,  som  rej'fier 
hel-  fra  sidst  i  AV  gen.      Jmidlertjd  forblitiuer  leg 

HøytÆrede  Kongl.   Hen-   K,aads 

Aff  hiertet  Af- 

fedionered  Tien- 

nerinde 

A.    C.   D'JJlfehlt. 
[Udskrift:]   A   Monsieur 

Monsieur  Sperling  Conseil- 
ler  Jioynl  &  Professeur  de 
L'Academie  Royale 

A   Copenha^uen. 

[Efter  Originalen  i  Ny  kgl.  Samling  Nr.  '<il4G  c.  4to.] 


23. 

Brev  fra  Anne  CatliriiH'  lllchh  til  <leii  .viii?re  Sperling. 


HøytÆrede  Kongelig  Herr  Raad. 

Effter  løffte  att  lade  gode  AVennei-  AVjde .  huor  leg 
liliffuer  aff  i  Werden,  Saa  er  leg  nu  omstunder  til  Gent  i 
Flandern.  Mit  Forsett  war  att  bliffue  her,  saa  lenge  ded 
skulle  haffne  behaget  Gud  att  lade  mig  leffne,  nu  haffuer 
min  Broder  offuer  talt  mig  til  att  komme  oc  ende  mine 
Dage  til  AVien.  Reisen  er  temmelig  lang,  aaret  er  paa  sin 
Effterhøst,  oc  ieg  aff  de  skrølielige.  Ded  haffuer  wel  gaaet 
wel  hid  indtil,   oc  haffuer  ieg  ickun  ligget  een  dag  paa  den 


')  D.  e.  den  fra    „.Taiiiuiers-Mindet "   bekjeiidte  Kvinde,   som    var 
hos  Leonora  Christina,  da  hun  løslodes. 


i:5l 


lieele  ReiCe.  Jeg  wed  irke,  (»lu  'u-<r  (kaii(l?|  gujre  mit  ref^en- 
skab  deieffter,  i  synderlig^hej  iiii  Kulden  will  taf^e  ettter 
liaandeii  til:  jii  summa,  forsettet  er  att  g'ift'iie  inif^  paa  Weye 
om  ett  jjar  dags  tijd  oc  ded  til  Skibs,  for  ieg  kand  icke 
taale  att  age,  der  imod  er  ieg  hueicken  forfærdet  til  scliibs 
eller  S«8yg.  Derfore  tager  ieg  Wanded.  naai-  ieg  kand: 
herfra  meeuer  ieg  att  gaa  til  Dort,  derfra  til  Ximwegen. 
da  til  C'øln  oc  Franckfurt;  til  Regensburg  kommer  ieg  igien 
til  wanded  paa  Donaicen.  Reisen  will  ware  noget,  efftersom 
ieg  skal  Rhinen  op:  ieg  er  kommet  hender  neer  fra  StraC- 
burg  oc  indtil  Holland,  ded  gick  fort,  oc  saae  ieg  da.  att 
de  som  motte  oc  skulle  imod  Strommen.  haflfde  stor  umag 
oc  kom  langsom  frem.  Der  laa  ingen  mact  paa.  Dersom 
Wj  war  noget  tiligere  paa  aaret,  mens  ded  er  nu  til  for- 
gieffues  att  ønske.  Ded  liielper  intet:  Mand  faar  nu  att 
giøre  sit  Beste  for  att  accomodere  sig  oc  lade  Den  Gene- 
ral Gouuerneur  raade  for  ded,  som  er  ottuer  woris  Eft'ne. 
Jmidler  tjd  rerommenderer  ieg  mig  i  Kongl.  Raads  gode 
jHukommelfie.  naar  hånd  beder  gott  for  sine  gode  AVenner, 
att  liand  da  oc  AVille  melde  ett  ord  om  een  gammel  Pille- 
grim.  Jeg  lader  mig  forrestaa  (!),  att  om  ieg  naar  Wien, 
att  ieg  icke  lett  Spatzerer  meere  omkring,  endschiout  ded 
Behagede  Gud  att  lade  mig  endnu  lettue  nogle  Dage:  Dog 
er  ded  uwist  for  oB.  huad  ofi  endnu  skal  heudis.  Naar  ieg 
er  kommen  did,  saa  skal  ieg  icke  underlade  att  ware  ad: 
huem  weed,  om  ieg  icke  een  Dag  kunde  giore  Kongl.  Raad 
nogen  behagelig  Tienniste  paa  ded  sted:  kommer  ded  i  min 
Mact,  saa  raaa  hånd  forsickre  sig  paa,  att  ieg  skal  giore 
ded  med  een  god  AVillie  oc  glæde  mig,  att  ieg  kand  wære 
tienlig.  Naar  hånd  skriffuer  Madam  Sjwling^)  til,  saa  wille 
hånd  formelde  min  wenligst  Helsen.  Jeg  haffuer  skrefi'uen 
min  Syster  til  fra  Hamborrig,  skriffuer  hender  ocsaa  nu  her 
fra.  Jeg  faar  wel  eengang  swar,  naar  ded  bliffuer.  Kongl. 
Raad   wille   wære  aff  den  godhed  oc  lade  den  stackels  gam- 


')  Hun  mener  sikkert  en  af  Sperlings  gifte  Søstre  (^se  ovenfor  S.  98 
Anm.  2),  men  da  jeg  ikke  véd,  når  Anna  Sperling  døde.  kan 
jeg  ikke  afgjøre.  hvem  af  dem  der  her  er  tænkt  på. 

9* 


132 


mel  tiennerinde  faa  indlagde  oc  holde  mig-  for   den,    som    er 
att"  hiertet 

HøyÆrede  Kongl.   Raads 

Affedionerede  Tien- 
Gendt  den   '%5  Augustl   1698.  nerinde  .4.    C   D' Ulfeldt. 

[Efter  Originalen  i  Gehcjme- Arkivet.  „Domme.  Tingsvidner"'  etc, 
Leonora  Christina  Nr.  4.  Brevet  har  væi-et  indlagt  i  et  Omslag 
med  Udskrift,  hvilket  nu  mangler.  Det  har  tidligere  været  trykt 
i  Journal  for  Politik  1815.  4  Bd.  S.  280—8-2.] 


24. 

Fortegnelse  over  en  Del  Doknnienter,  som  Leonora 
Sophie  I  Ifeltlt  modtog:  efter  Moderens  Dod. 


Skiøded  paa  Palstrup  j  Jylland  oc  jøren  Matzenfi  Contracht 

af  A"  1667   d.    1.   May. 
skiødet  paa  Saltø  Slott. 

Jnventarium  som  fantiC  paa  Ellenfiborg  A.^  1662  d.  26.  julij. 
jordebaag-en  ofuer  Lellinge,  Ellenfiborg  oc  uoged  paa  Taasing. 
Den  MalmøeB  Proces  A"  165!I. 
angående   skifftet  effter   SI.   fru    Mor   Moder   oc    fru    Moderfi 

anpart. 
Regist[r]ering  ofuer  ded  som  fantifi  til  Ellenfiborg. 
Obligationers  fortegnelfie,    huilke  peder  jenfien  Panderfi  igen 

lefverte  paa  Ellenfiborg   1662. 
Kiøbebreff  paa  huuset  j   Malmøe  af  1658. 
Kong  fredrik  d.   3die)^  pante  breff  paa  Malm[øJ  liuufi  Lælin, 

Bareherredt,  Hobye,   den  24.   Xbr.    165*  '). 


')    Det  sidste  Tal  er  afrevet. 


133 


Jocliuiii   Beckes  skiøde  paa  Torup. 

jocliinn    FVckiC  afstaclfiiB  brrff'  af  indtViolBp  paa  Torup. 

JimIiuih    Bcckis   skinds   paa   BosnClostor. 

fiii   Sophie    Raiitzdws   paa   nof^lc   boiidt-i-  ffaai-dp   i   Sk.'i;iiif. 

Tiernef^aardC  adkonipst  breffiic 

Skinde  paa   Kinbsted  f^aard   j    Kinbeiihatii. 

Koii<rl.    M'  bn'ft"  paa  Tuasinpf  till   (Ti-eft'  Voldeniar. 

K(tug:l.   skiwde  på  tvende  jus  patronatus  paa  Taasiup^. 

ski«de  paa  str^godz  i  Sielland. 

skiøde  paa  Kirke  huGe  i  Kiøbeuhafn  af  H.  (4iesftis|  kiirfkej. 

ennu  skiøde  paa  toe  kirke  huuCe  J   skinder  gaden  J   Kiøben- 

hafn. 
Otto  Mickellien  Guld  smedenfi  skiøde. 
Kong.   M'*  Jiiage   skiflfte   med   Greff   Woldemar   på   Taasings 

godz. 
Gref  WoldemarC  skiøde  paa   Saltø   Slott. 
Ole  DaeC  skiode  paa  nogle  bønder  i  falke  bierig  Herret. 
skiøde  paa  Een  Kiøbsted  gåard  i  Kiøbenhafn  af  H.  Hendiik 

Huitfelt. 
skiøde  paa  BaiielCe. 

Erik  HerlofsenC  skiøde  paa  nogle  gaarde  j   Sieland. 
Henning  WalkendropC  skiøde  paa  Gudbierg  jns. 
F.   Sophie  Rantzows  Skiøde  paa  foderup. 
Skiøde  paa  een  hafue  ved  vester  port. 
fadder  olsenC  skiøde  breff  paa  et  steen  ImuC  j   Malniøe. 
Ofue  GieddeC  skiøde  paa  een  platz  ved  øster  port. 
Gunde   RosenkranseC   skiøde    paa   ded   Godz,    han    hafde    pa 

Tåsing. 
Jørgen  KrukoC  pante  breflf  paa  een  gård  heder  storby  i  norge. 
Konning  Christians  Qnitting  på  BaahuuC  Anibts  for  Valting. 
MogenC  Christofferfienfi  bretf  om  et  mage  skiffte  '). 
HellerupG  breffue. 

Mons  ChristoffersenC  forplicht  intet  att  af  hende  handU  godz. 
Brefue  paa  Sørum  i  Norge. 

SI.   fru  Mor  ModerG  paantebretf  paa  noget  Godz. 
Om  Hr.  Ebbe  Ylfeltz  gield  ofuer  dragen  af  Hendrik  Møller. 


')    Originalen  har:   skrittte. 


134 


Dinæ  Proces. 

skiødo  på  nog-et  Godz   udi  aalborreluuifi   lehn. 

Om  skifftet  paa  Egeschov  oc  min  81.   t'aderC  part. 

Knud  Vlfeltz   gield. 

QuittanC  paa  Hirsholm  oc  Munkeleye  afgiffter. 

Peder  Wibe. 

Syllifiborg  angående. 

een  Deel  Quitteringer. 

Fredrik  PaCbergs  obligation  paa   1000  Rdlr. 

Allexander  Trægaard  300  Rdlrs.   obligation. 

Bart  angående  af  AVrangel. 

7   Hostaterfi  obligationer  anff  20000  iidlr. 

Ole  DåeC  obligationer  til  sammenfi  paa  10360  Rdlr. 

adskillige  liandbreffue  af  Høy  lotiig  ('.4. 

Jørgen  Seefeltz  obligation. 

Ebbe  Gyllenstiernefi  obligation  paa  2250  Rdlr. 

Erik  Quitzo  paa  695  Rdlr.  junij    1662. 

De  BielkerC  obligationer  på  8500  Rdlr. 

rr[e]drik  Pasberg  paa  450  Rdlr.   —   1650. 

Christian  frijsefi  obligation  paa  4000  Rdlr.    1647. 

jørgeu  Kruse  paa   1700  Rdlr.    1662. 

Owe  Giedde  paa  500  Rdlr.    1658. 

Borge  Mester  oc  Raad  i  Kiøbenhafn  obligation  paa  2660  Rdlr. 

Ao  1651. 
ElGe  pafiberg  obligation  paa  3000  Rdlr.    1662. 
Brostrup  Gieddefi  obligation  paa  1000  Rdlr.    1658. 
Brostrup  Gieddefi  obligation  paa  700  Rdlr.    1653. 
Fredrick  pafibergs  obligation  paa   1000  Rdlr. 
Peder  SvensenC  obligation  paa  50  Rdlr. 
Albrecht  Sporman  af  100  Ducater  1652. 
Jngeborg  Vistand  obligation  paa  2000  Rdlr.    1646. 
Hr.   Axel  Vrupfi  obligation  på  3500  Rdlr. 
Quitting  paa  Munkeleye. 
Pante  breffue  af  Albrecht  Baltzar  Bern. 
pante  brettue  af  SI.   Moster  Hedvig, 
adskillige  Hånd  breffue  af  Een  oc  anden, 
to   speciticationer   af  fru   ElCe    Pafiberg   paa   adskilligt,    hun 


135 


h;ifupr   annammet    i    lifnditi    (lifMnme    af  SI.    fru    Modfrfi 
Lufini". 
Vnder  skodlige  hreff'ue  af  Rostoker  By. 

ofuer  stående   Documentci-  liar  iep:  eniod   lapfet. 

Marieboe  Closter  d.   28.  JiuiiJ    1 H9H. 

Leonore  Sophie   Vlfelt. 

[Eflftr  Leonora  Sophie  Ulfeldts  egeiihæiKli^re.  Ilygtigt  skrevne.  Oripinal 
pil  2  Folioblade  i  Børringe  Klosters  Arkiv.  Aktstykket  er  noget 
lieskadiget.  og  navnlig  er  af  det  andet  Halvark  den  øverste 
Halvdel  afrevet.  Det  er  dog  ra.  H.  til  det  sidste  Punkt  vistnok 
tvivlsomt,  om  ikke  Papiret  har  været  i  denne  Tilstand,  før 
Leonora  Sophie  tog  det  i  Brug.] 


25  a. 

Leonora  Cliristinas  Vers  pa  Altarkliidet  i  Maribo 
Kirke,  med  tilhørende  Randbemærkuiuger '). 


Den  store  Verdens  Alt  sit  skabte  Grændser  satte, 
Gav  Tiden  (!)  visse  Tid.   hvo  kan  hans  Almagt  fatte? 
Han  mængled  tungt  og  let  ved  Fingers  mægtig  Kraft, 
Betænkte  Heden  med  en  Læskedrikkes  Saft, 
Den  liden  Verdens  Mal  og  efter  samme  Made 
Beskikte  ligeså,  han  vil  for  Lykken  råde, 
Vil  såre,   læge,  slå,  vil  lindre,  når  han  vil. 
Vil  binde,  løse  op,   når  han  det  siger  til. 
*  O  Gud,   med  Hånd  mig  drogst  af  Moders  Liv  til  Livet, 
Mig  førte  underlig,  Ulykken  ofte  kived 


')    Jvfr.  ovenfor  S.  53 — 54. 


18H 


Med  Velstands  Overflod,   beholdt  og  Sejers  Tegn. 

Snart  lijeninie  tuniled  mig  og  snart  i  fremmed  Egn. 
**  Din   Hånd  mig  også  bandt  til   Ægtefælles  Skjæbne, 
At  bære  ondt  som  godt,   dertil  gavst  du  og  Ævne, 

Ej  noget  synes  tungt  for  Ægte-Kjærlighed  '), 
***       Trofasthed  er  den  Dyd,   man  ej   tor  blues  ved. 
1  Modgangs  Hvirvelvind  vai-  (lud  mit  faste  Anker. 
Jeg  blev   i  Tro   og  Håb   og  stedse  i  de  Tanker, 

Gud  elskte  mest  det  Barn,  han  tit  lod  smage  Ris, 

Og  i  det  skrøbelig'  vil  lade  se  sin  Pris. 
I  Løfte  ei-  min  Gud  trofast  og  ikke  sviger, 
Hans  Ord  det  lyver  ej,   thi  det  således  siger: 

Kald  på  mig  i  din  Nød,   og  jeg  skal  redde  dig; 

Det  haver  Gud  i  mig  fuldbyrdet  kraftelig. 

t  Som  det  var,   Gud,   din  Hånd,   mig  ind  i  Fængslet  førte, 
Så  var  det  og  din  Hånd,   som  Kongens  Hjerte  rørte, 
At  høre  på  min  Bøn  og  efter  Nådes  Dyd 
tf       Oplade  Fængsels  Dør,  sit  store  Navn  til  Pryd. 

Men  Gud,   hvad  skal  jeg  nu,  hvad  skal  jeg  dog  frembære 
Til  et  Takoffers  Tegn  og  til  din  Pris  og  Ære? 
Det  er  ej  Bukkeblod,  ej   Fedme  til  sød  Lugt, 
Som  dig  er  til  Behag,   og  ej  af  første  Frugt, 
Men  Hjertet  fuld  af  Tak  med  Munden  at  bekjende, 
Did  vilt   du  nådelig  dit  Guddoms-Ore  vende, 
Dit  Altars  Smykke-Klud  er  jo   dig  ej   imod. 
Det  Vidne  bære  skal,   at  du  mod  mig  varst  god, 
Til  Efterkonuners  Trøst,   at  ingen  skal  fortvile, 
I  Modgangs  Bruse-Hav,   men  i  dig  ene  hvile 
Og  kaste  Omhu  hen,  i  Troen  holde  fast. 
Så  vilt  du  visselig  selv  bære  tyngest  Last. 
Jeg  bøjer  Hjertens  Knæ  og  gammel  svage  Lemmer 
For  Herrens  Åsyn  ned  og  aldrig  det  forglemmer. 


')  D.  e.  Ægtefællers  Kjærlighed,  Kjærlighed  i  Ægteskabet.  Leonora 
Christina  Ijruger  også  ellers  dette  Ord,  og  jeg  anser  det  for 
ganske  utvivlsomt,  at  det  her  er  den  rette  Læsemåde,  og  at  det 
er  en  Fejltagelse,  når  Stedet  i  de  fleste  Aftryk  og  Afskrifter 
gjengives  som:   ægte  Kjærlighed. 


137 


At   Gud   iiiip:  lakto   Haml    i    Fængfiels   liårdo   N«d 

Og-  holdte  Sindet  karsk   iiimd   ntallijr  Stud. 
Lad   dettf   OffVr  diff.    o   stcirc   (tiuI.    beliap-e 
Op;  at'  forfæiigflij^t  aldeles    intet    snia^^e. 

Jeg:  prise  skal   dit  Navn   så  lænfj^e  med   Forstand. 

Som   INIunden    lljeilens   'i'ak    med    Lyd    udloie   kan. 

Maribo    Kloster  Leonora   Cliristina 

den    l!i.   Maj   A"    iHHii.  (irevimle. 


*** 


V 


"^^   .%x 


Den  11.  .Juni  A"  lH2i  avlet  i  Ægtestand  at'  iiojlovlig 
Ihukommelse  Christiano  quarto  og  Fru  Kirsten  Munk. 
Grevinde. 

til  Koi'tits  Ulfeldt,  nauneniarkes  Riges  Hovmester, 
fulgte  liannem.  dei'  han  1H51  d.  IL  .Lili  Fæderne- 
landet  kvitei'te. 

Der  A°  1659  Sverges  Riges  Konge  Karl  Gustav,  af 
det  Navn  den  X. .  hannem  i  Malmø  lod  arrestere, 
undergav  jeg  mig  samme  Skjæbne  9  Maneder. 
A"  lH6n  den  21.  Juli  blev  jeg  med  haunem  efter  Ko. 
Maj'%  højlovlig  Konning  Frederik  den  B^^'*^^  Befaling 
ført  fangen  til  Borringholm,  betjente  hverandre  9  Må- 
neder 13  Dage,  siden  samme  Steds  hver  alene  fængselet 
for  sig  H  Måneder.  A"  1HH3  den  LL  Maj  sendte  min 
Herre  mig  fra  Bryg  i  Flanderen  til  Kongen  i  Enge- 
land, Kong  Karl  den  anden,  der  at  indfordre  en  mæike- 
lig  Summa  Peilge,  Hans  Maj^  i  sin  Landflj'gtighed  af 
os  var  forstrakt,  mens  jeg  blev  den  9.  Juli  i  Dovers 
17  Dage   arresteret,    derfra   ført   til  Vands   til  Kjøben- 


138 


havn,  livor  helst  jeg  ankom  den  8.  Aug. ,  og  blev 
strax  fængselet  på  det  Bla  Tårn. 
tt  Konning  (Jhristian  den  Femte,  min  allernådigste  Arve- 
koiige,  så  udi  Nåde  til  mit  lange  uskyldige  Fængsel, 
gav  mig  ikke  aleueste  en  nådig  Frihed  A"  1685 
d.  19.  Maj,  men  gjorde  endog  vel  imod  mig  udi 
mange  Måder.  Gud  gjwre  vel  igjen  imod  Kong. 
Maj*  og  det  kongl.  Arvehus,  velsigne  og  lyksaliggjyre 
Kongens  Foretagende,  krone  Majestæten  her  på  Jorden 
i  mange  Ar  og -siden  i  Evighed  med  Sejr  og  Ærens 
Krone. 

[Gjengivet  med  ny  Retskrivning  efter  flere  forskjellige  Afskrifter,  hvoraf 
dog  en  i  Gehejme -Arkivet  (Geneal. -herald.  Selskabs  Håndskr.. 
Pakken  ined  Ulfeldtske  Sager)  væsenlig  er  lagt  til  Grund  som 
den,  der  —  uagtet  enkelte  betydelige  Fejl  —  i  det  hele  turde 
komme  Originalen  nærmest.  Også  i  den  ydre  Anordning  af  Ver- 
sene bestræber  denne  Afskrift  sig  øjensynligt  for  at  ligne  Ori- 
ginalen, og  herved  fremgår  det,  at  Randbemærkningerne  — 
som  her  af  Hensyn  til  Bladsen  ere  meddelte  bag  efter  det 
hele  og  med  særlige  Henvisningstegn  —  i  Originalen  virkelig 
vare  skrevne  i  Randen  af  Silketøjet  til  venstre  og  til  højre  for 
Digtet,  idet  de  fyldte  Rummet  ovenfra  nedefter.] 


25  b. 

Digt  af  Leonora  Christina  om  Henrik  Gerner. 


Der 

Dend  Vellædle  og  Vellærvæidige  Mand 

D.   Henrick  Gerner 

Sin  Epistels  Postill  till  Trycken  hafde  befodred, 

Bleff  dette  Eiim  hanuem  till  Ære  opsatt. 

Gerner  sit  Pund  ey  nedgrafver, 
Aagrer  dermed  rigelig, 


139 

Deeler  sine  giviip  GatVer 
Ud  till  allti,   hvei-  for  si^. 

Som   Haiid  liei-  tor  andic  skinner, 
Skall  Haud  og,  naar  Hånd  frenitrinner 
Jnd  j  Herrens  Fryde-Sal. 
Skinne  blandt  de  Stierners  Tall. 

Af  Dend,   som   Lengis  ("hristelig 
og  glad  at  ende. 

[Efter  Pil  Afskrift  i  Ny  kpl.  Sining.  Nr.  1394  f.  Fol.:  .sr-  ovenfor 
S.  80  Anni.  6.  Tidligore  trykt  i  Bangs  Saml.  af  nyttige  Ma- 
terier 2  Stykke  S.  154,  og  Schønau's  Lærde  Fnientiiner  S. 
397.] 


26. 

Indledningen  til  „Heltinders  Pryd"  og  Stykket 
om  Tyre  Danebod. 


Hæltinners  Pryd 
Den  Forste  Part 

Som  melder  om  F  o  r  n  u  f  t  i  ge  S  t  r  i  i  b  a  r  e  Regierende  Hæltinner. 

Wel  træder  Soolen  pregtig  frem,  Pryded  med  henders 
Straalers  (xlantz,  wel  erre  Stiernerne  herlige,  som  trenger 
sig  igiennem  Mørckheden  med  derris  klarheds  Skin.  Men 
langt  prectigere  oc  herligere  er  WiiCdomnien  end  som  alle  Wii^d. 
de.  Liiifiet  er  som  intet  imod  hender,  thi  hun  er  det  Ewige  Bog. 
Liiifiis  Glantz  oc  Guds  krafftis  Vbesmittede  Speil.  Guds 
Goedheds  Billede,  den  Allmegtigis  herligheds  Straaler:  den 
Glantz,   som  fra  hender  vdgaar,  den  Vdsluckis  aldrig.     Gud- 


140 


fryctiglied  er  heuders  oprindelse ,  Retfordig'hed  Heuders  ') 
•Idræt,  vdi  Ilcndei-  er  knndskabeiis  Aaiid,  Helliji',  Eenig:(!), 
]\laiij>>t'nldifi-.  Skai')tsiiiniji%  Heheiidig',  M'eltaleiide,  Roen,  Klar, 
Sactiiiudiii-,  Weiilis",  Alhvorlig,  Frii,  Goed,  Mild,  Fast,  wiiC, 
Sicker.  Hun  foruiaai'  alt,  seer  ald  oc  gaaer  igiennem  alle 
Aaudei',  ilinoi'  forstandige,  klarfej  oc  Skarpsinnige  de  end 
or.  erre:  wed  Hender  regierer  Kongerne  oc  Kaadslierrerne 
sætter ")  Ketten.  Formedelst  Ilender  Herskei'  Fyrsterne,  oc 
alle  Regentere  paa  Jorden.  Salomon  skatter  Hender  høyre 
end  som  Kongeriiger  oc  Fyrstendomme .  thi  huo  *)  som 
haffuer  Hender,  hånd  er  en  Herre:  Hun  giffuer  kongeriiger 
oc  Fyrstendomme  Mact  oc  Wælde.  Jngen  Ædelsteen  er 
saa  skion  oc  saa  dj'i'ebar,  att  den  kand  legnis  wed  hender. 
Ald  Guld  er  imod  Hender  som  ringe  Saand,  oc  Sølff  er 
imod  Hender  att  regne  som  Skarn  oc  Dyng.  Huorledis 
skulle  oc  noget  kunde  legnis  wed  Hender,  effter  di  Hun  eene 
er  den,  wed  huilken  alle  goede  ting  som  næffnis  kand  staar 
til  att  erlange.  Hender  er  ded  som  lærer  Stircke  (!).  Hun 
giffuer  moed  oc  hierte,  hun  gitfuei-  en  forsictig  Dristighed 
en  Sag  att  begynde,  Keckeligen  att  vdføre,  oc  ded  erlangte 
dapperligen  saa  wel  som  fornuffteligen  att  handthæffue  oc 
torsuare.  Ffftei'di  da  att  WiiCdommen  er  langt  herligere, 
kosteligere"*),  dyrebarere,  bedre  oc  Stærckere  end  ald  ded, 
som  herligt ,  Kosteligt ,  dyrebar ,  Gott  oc  Stærckt  kand 
næffnis,  huo  ■')  wille  da  necte,  att  den  io  er  Prydet  med  ded 
allerpræctigste  Hoffuet  Smiicke,  som  med  Hender  er  begaffuet. 
Præctig  derfor  oc  fremfor  andre  herlig  giæntzende  frem- 
træder Keckmodige  regierende  Hæltinner  i  Wiifidommens  Pryd, 
huilken  haffuer  giffuen  dennem  Fyrstendomme  oc  Kongeriiger; 
thi    wed   hender   Krafft   haffuer   de   Moed    oc    Styrcke,    Hun 


')  Håndskriftet  har.  åbenbart  i  Føljje  en  Misforståelse:  Hænders. 

^)  Håndskriftet  har:  satter.  Også  i  det  følgende  ere  ofte  de  Prikker 
glemte  over  a'et,  hvorved  dette  Bogstav  gjøres  til  æ.  Jeg  finder 
dog  ingen  Anledning  til  hver  Gang  at  fremhæve  det,  men  trykker 
Ilden  videre  æ.    Det  samme  gjælder  med  Hensyn  til  Bogstavet  ø. 

')  Håndskr.  har:  hun. 

')  Håndskr.  har:  kostbarligere,  hvad  der  åbenbart  er  urigtigt,  når 
hensees  til  det  følgende  „kosteligt". 

*)  Håndskr.  har:  wel. 


141 


Holdei-  dennem  Scepteret  fast  i  Haandeu  ')  oc  lærer  deimem 
Regieriugs-TBylen  ret  att  fwre,  I  rette  Tijde  att  haele  oc 
tiire  oc  derris  betroede  Ejiibede  retsindeligeii  oc  forsicteligt-n 
att  forrestaa.  Aff  hender  bekoiiniiia  oc  den  vvidenskab  att 
bere  stoere  Byrder  med  riiif^e  krærtter,  ia  Styrckeii  seUTuer 
att  offuerwinde. 

Denne  Pryd  er  ded  som  f^iwr  forskiæl  imellem  Mand  oc 
Mand,  imellem  (^uinde  oc  Quinde,  oc  icke  paa  Mand  oc 
(^uinde:  tlii  der  ei'  ingen  forskiiel  i  Mands  oc  Quindis  Op- 
rindelse; begge  hatfuer  de  liigc  .Indgang  til  dette  Liif,  en") 
liige  Fremgang  oc  en  liige  Vdgang.  Den  Allmæctigste 
Herre  oc  Gud,  Himmelens,  Jordens  oc  alle  Creaturers  Ska- 
bere, haffuer  aff  Skickelse  dannet  C^ninde  klonnet  paa  samme 
Maade  som  Mand  Klonnet  oc  tillige  med  Legemets -Form 
giffuet  dennem  en  fornufftig  Aand.  Da  effter  som  WiiC- 
dommen  haffuer  sin  Boelig  vdi  Hiertet,  oc  Fornufften  sit 
wæCen  i  en  wel  skicket  Hierne,  oc  tindis  icke  i  Forskiællet 
aff  et  anded  Lem'*),  saa  erre  begge  Kiwn  liige  bequem  til 
Hender  att  efftersoge  oc  att  wed  tage. 

WiiCdomnien  tindis  icke  hoes  alle  Mænd  oc  Wanwittig- 
hed  icke  hoes  alle  Quindei-,  Hnilcken  t^uinde  der  s«ger 
effter  WiiCdomnien,  aff  den  lader  Hun  sig  tinde.  Naturen 
haffuei-  ingenlunde  werret  huard  oc  \'mild  imod  den  Quinde- 
lige  Kion.  Hun  haffuer  icke  indsluitet  derris  Dyd  inden 
snæffre  (irentzer,  oc  lader  (iud  otfte  wed  de  Skrobelige 
karr  see  sin  Almact  oc  huad  Hånds  Haand  f[oJrmaar,  oc 
wed  dennem  Vdretter  stoere  Ting.  Der  er  oc  ingen  Aar- 
sage.  huor  for  Klonnet  skulle  giore  et  Menniske  Vdyctig, 
naar  Dyden  oc  Fnrtiensten  ginr  den  wærdig.  Siælen  auseer 
ingen  Klon  oc  bliffuer  icke  forandret  wed  Vdwoitis  G-estalt 
oc  Skickelse. 

Att  Hei-ieii.  Himmelens  oc  .lordens  (jud.  icke  hafuer 
giort  forskiæl  paa  Kion.  Siælens  oc  Legemets  kræffter  wed- 
kommende,   men  att  hannem  behager"*),   ded  widner  den  Hel- 


')  Hundskr.  har:  Haniideti. 

'O  Håndskr.  har:  i. 

^  Håndskr.  har:  Lene. 

^)  Her  er  åbenbart  noget  glemt. 


142 


lige  Ski'ifft  (som  stadfestis  V[e]d  daglig  Erfarenhed;  tlii 
saa  snart  som  (iiid  hutfde  indblæst  en  leffuende  Aande  vdi 
worriC  første  Moder  Evam  oc  vdgj^ded  offuer  Hender  Wiifi- 
domniens  Liggendefæe  *),  saa  snart  giorde  hånd  hender  til- 
lige med  Henders  Mand  Adam  en  fuldkommen  Mact  oc  Mj^n- 
dighed  att  Herske  oc  Regieie  offuer  Fiskene  i  Haffuet, 
offuer  Fuulene  Ynder  himmelen  oc  offuer  alle  Dja-,  som 
krybe  paa  Jorden.  Med  AViiCdommens  giffuende  Styrcke 
wiste ")  hun  att  Tæmme  ^)  oc  Tuinge  wilde,  Stercke  oc 
Grumme  Beester  oc  en  huer  aff  dennem  saaledis  regiere 
effter  derris  Naturens  Egenskab,  saa  liun  sig  aff  dennem 
kunde  betieuue. 

Saa  som  Gud  gaff  Evam  Myndighed  att  regiere  offuer 
alle  de  Creaturer,  hånds  AUmæctighed  da  haffde  skabt,  Saa 
haffuer  hånd  siden  giffuen  en  part  Quiudes  Persohner  Myn- 
dighed att  styre  oc  Regiere  Kongeriiger  oc  Fiirsteudomme. 
Oc  lige  som  Eva  formedelst  wiiCdommens  Styrck[e]  kunde 
tuinge  grumme  oc  wilde  Dyr,  huis  naturlige  Beestiske  St3a'cke 
Henders  Menniskelige  kræffter  wit  offuer  gick,  liige  saa 
haffuer  der  oc  werret  Quinder,  liuiC  wiifidom  icke  alleeuest 
haffuer  tuungeu  wilde  Dyr,  men  den  haffuer  end  oc  temmet 
wille  rasende  Mennisker,  giort  dennem  Spage,  Sactmodige, 
Omgieugelige  oc  regierlige.  Eegieriugs  Styrcke  bestaar  icke 
i  Grooffue  Lemmer  eller  stercke  Sænner,  de  føder  icke  Raad 
oc  goede  nyttige  Anslaag.  Dersom  Fornuffteu  skulle  haffue 
sin  Oprindelse  fra  saadanne  ringe  steder,  da  ware  de  ster- 
ckeste  Aarbeeds  Karle  de  nermeste  til  att  betroe  et  Regi- 
mente, Oc  en  styris-Mand,  som  haffde  saa  stercken  Arm, 
att  hånd  eene  kunde  styre  Rooret  i  et  hart  wær,  skulle  da 
were  dyctig  til  att  styre  lande  oc  Riiger.  Men  intet  mindre 
end  ded,  man  haffuer  seet  Regentere,  som  haffuer  werret 
friske,  føre,  Stercke  oc  Sunde,  som  bøyede  vnder  Regie- 
ringens endoc  de  letteste  Byrder.  De  ware  wel  stercke  Tur- 
ner-Rendere,    kunde    wel    tuinge    en    Hest,    de    ware    kecke 


')  Håndskr.  hur:  Liggendefor. 
*)  Håndskr.  har:  wijje. 
)  Håndskr.  har:  Tomme,  Tomme. 


143 


Jæf^ere,  trættedis  huercken  Natt  eller  <laf?  att  ojjiaf^e  wilde 
Dyr  i  Skowene;  men  de  ware  snage  liegenfen-,  haffde  icke 
den  Styrcke,  som  en  Regiering  vdkræffuer.  AVist  er  ded, 
att.  naar  en  foinufftig  Skiæl  oc  et  forstandigt  Hierte  Haffuer 
sin  Boelig  i  et  Snndt  oc  Sterck  Legeme ,  saa  er  ded  en 
dobbelt  (-inds  gaft'ue:  thi  legemets  Styrcke  med  dapperlied 
oc  forsictighed  er  de  ædelste  Klenodier,  en  Regent  kand 
Zieris  med. 

Gnd  haffuer  endoc  Piyded  det  (^uindelige  Kiøn  med 
keckmodigheds  oc  Dapperlieds  Smycke,  haffuer  endoc  be- 
gaffuet  en  part  med  Legemets  saa  wel  som  med  Siælens 
styrcke,  oc  icke  mindre  sin  i'undhed  i  ded  fald  imod  dennem 
beteet  ')  som  i  mod  Beesternei  thi  der  talis  liige  saa  meget 
Om  en  Øi-nindes  skarppe  Syn,  geswindighed  oc  styrcke  som 
om  Ørnens^  Løffuindens  Hierte  er  saa  Keckmodig  som  Lo- 
vvens. Mangen  Qninde  haffuer  større  styrcke  end  som  man- 
gen Mand"),  Mangen  Quinde  iiaffuei'  oc  wel  saa  Keckt  et^) 
moed  som  Mangen  Mand;  de  suare  icke  alle  til  Mands 
Naffn  i  Gierningen,  som  bære  Tittel  aff  Mands  Naffn,  men 
offte  suare  Quinder  til  Hælters  Naffn  i  Giei-uingen  oc  bere 
dog  ickun  Quinders  Naffn.  Huoroffte  seer  man  quindactige 
Hierter  i  Mænds  Legemer,  oc  der  imod  igien  mandelige 
Kræ,ffter  i  Snage  Karr.  Ded  er  vbilligt,  att  man  maaler 
Gierningen  effter  Persohnen,  oc  skatter  icke  Persohnen  effter 
Gierningen.  Guds  werck  tøy  oc  Reedskab  liaffuer  Derris 
Dyd  oc  Mact  aff  Hånds"*)  Haand  oc  icke  aff  Materien,  saa 
att  i  huad  Ansict  mand  kand  •')  see  Tegnet  aff  Hånds  Gud- 
dommelig kiafftis  P'inger,  da  er  den  wærdig  en  Ærb,ydighed 
oc  vdkræffuer '')  en  Lydiglied.  AVii  wiide,  att  all  Regierings 
Mact  Kommer  fra  Gud,  oc  att  hånd  haffuer  giffuet  en  part 
aff  ded  anded  Kiem  saa  wel  som  en  part  aff  ded  første  Kion 


')  HAiulskr.   liai-:   hcterl. 

^)  Denue  Sætning  er  ved  en  Fejltagelse  2  Gange   gjentaget  i  Hånd- 
skriftet. 
')  Håndskr.  har:  ed. 
')  Hiindskr.  har:  Haands. 
'")  Håndskr.  har:  kund. 
*)  Håndskr.  har:  vdkræffuen. 


144 


Siæleus  oc  Legemets  Styrcke  til  att  Regiere,  haffuer  kaliet 
oc  sat  nogle  offuer  Toe,  Tre  oc  Fleere  Riger,  andre  offuer 
luiiuhv.  offuer  Fyrstentlømiue  oc  Herrskaffter.  Ded  er  priiC- 
vværdigt  att  were  lowligen  kaliet  oc  Ydwalt  til  et  Kegi- 
uiente,  meu  ded  er  Priiliwerdigere ,  sit  betroede  kald  rett- 
sindeligen  att  forrestaa,  saa  som  ded  Høy  Embede  Vdkræffuer. 
Att  der  haffuer  werret  Striidbare  Regierende  Ueltinner, 
som  haffuer  werret  Pryded  med  AViifidommens  Smycker  oc 
Dapperheds  Hielm.  ded  Vdwiiscr  derris  Pryd,  Fwrste  Part. 
De  erre  icke  aff  deuiiem.  som  Miiibrnger  WiiCdouuueus  (jraff- 
uer  oc  Legemets  ')  Styrcke,  meu  aff  denuem  som  wed,  att 
Skarpsiuuighed  icke  maa  stercke  sig  til  vnderfuudig  Tresk- 
hed,  att  weltaleulied  icke  maa  alleue[e]ste  were  til  egen 
nyttighed,  meu  eud  oc  tieue  til  Riigers  oc  Vndersaatters  Gaffn 
oc  Beste,  de  erre  icke  saa  siuuede  som  de  selffwiilie '^) ,  der 
icke  alleneste  hoffmoder  sig  aff  wiiGdommeus  Graffuer,  meu 
meeuer,  att  ingen  haffuer  wiifidoinmen  Vden  Dem  ■'),  oc  ingen 
kand  sige  Dennem  noget  bedre  end  ded,  de  selffuer  kand 
Vdtencke.  Ney,  de  erre  aff  Dennem,  som  spørge  oc  hører 
effter  forstandige  Mænds  Raad,  oc  som  haffuer  fornufft  til 
att  vdwæle  de  beste  Raad.  De  erre  oc  icke  aff  de  Striid- 
bare oc  Stercke,  som  bruger  derris  wælde  oc  Dapperhed 
imod  Derris  Vndersaatter  til  att  Tyrannisere  oc  ødelegge 
denuem,  Ey  heller  lader  see  Derris  Lemmers  Styrcke  imod 
Dennem,  De  erre  en  Ærbødighed  plictig.  Men  DiCe  Heltinuer 
bruger  Derris  Striidbarhed  oc  Styrcke  fornuffteligen;  en  part 
aff  Dennem  gior  sig  derwed  Kongeriiger  Vnderdaanig,  som 
Derris  wiilidom  Handthæffuer  oc  forsuarer.  Her  sees  Regent- 
inner,  som  wiide,  att  all  for  stoer  Strenghed  icke  er  en  Ret- 
ferdighed,  men  att  stønnem  bør  att  were  Naade  hoU  Retten; 
De  wiide,  att  en  Allworsamhed  icke  maa  wære  V-omgengelig, 
men  Mild  oc  Sactmodig,  Att  en  sparsamhed  icke  maa  sti-ecke 
sig  til  en  kairighed,   mindre   falde  i  en  Gierrighed;  De  wiide, 


')  Håndskr.  har:  Legemertis. 
')  Håndskr.  har:  selffwiiste. 
^)  Håndskr.  har:  Den. 


145 


att ')  (riiffmildlit'tl  i  ictte  tiidc;  ur.  iuiml  tnrskylti'  fdrtitiiiiicster 
er  ded,  som  tfittuHi-  Ref^ici-eride  ScynMi.  Stiniiii.i.  dilie  K»'{fie- 
rende  Htv\\<lbar(i  Heltiniicr'^),  som  env  N'ddraf^cii  aff  (teistlige 
saa  wel  som  at'f  vvtn-filit?*'  Skiiffter,  errt*  i  maiif^e  maader 
RooBvværdif^e,   PryUiit  med  >Viisz4l(>inni(>ns   lira'ft'trr. 


Foniuftens  rette  Barn  er  sand  Lycksaliji:lied, 

Af  hende   fHdis   den:   fornuften   oj^  vel   ved. 

Hun  af  Lyc.ksalighed  sin   Herkomst  ej    Kand  hafve, 

At  den  ej   Moder  er  til  den   fuldkommen  gafve, 

Som   euf    Komer  fra  den  ubegriibelig. 

Alt  det,   got  næfnis  Kand,   det  fører  hun  med  sig. 

At  nogen  lyrkelig  et  Kiges  Krone  gifves. 

Det  ingenlunde   Kand  fornuti'tens  verck  tilskrifves, 

Thj  (!)  om  fornuften  ej  er  Septris  Leedis  ]Mand, 

Da  falder  Septrit  vist  sin  fører  udaf  Hånd; 

Er  og  i   modgangs  tid  fornuftens  Hielp  tilrede, 

Saa  er  Uryggelig  Lycksaliglied  tilstede  •*). 

Pornufftens    Virckning    og   Hendes    rette   Frugter'*) 

sees  herudj 
TYRE,  ' 
Konning  EdevanJs  af  Engelands   daatter   og   Kong  AdeUtans 
Søster,   danmai'ckis  Riges   Dronning, 

Denne  Heltinne  var   pr^'det   med    fornuftens   dyder,    med 
hendis    vaaben    træder    hun    dristig    frem    imoed    alle    slags 


')    Håndskr.  har:    iiff. 

'^)    Hilndskr.  luir:   Ileltinners. 

*)    Lignende  Iiullediiiiigsvers  findes   foran   alle  de  større  Skildringer. 

')  Nar  jeg  ovenfor  (S.  44)  har  antydet,  at  den  ..Fornuft"',  hvorpti 
der  i  disse  Skildringer  fremføres  Exempler.  vel  snarest  nu  vilde 
betegnes  som  IJesindighed  (den  komplementære  Egenskab  er.  som 
man  husker.  „Stridbarhed"').  er  dette  ganske  vist  ubestridelig 
Sandhed,  hvad  Værkets  almindelige  Praxis  angiir;  men  jeg 
burde  måske  have  tilføjet,  at  Leon.  Chr.  theoretisk  tager 
Ordet    i    en    mere    omfattt»nde    Betydning,    og    at    der   også   i   et 

10 


146 


Yidervertigheder,  hvilcke  ^)  strax  hende  i  uuf^dommen  mø- 
der. Huu,  som  en  Christen,  viste,  at  alle  gienvordigheder 
tiente  hende  til  det  beste,  faut  derfor  sin  lycksalighed  udj 
Modgang,  og  som  al  hendes  henseende  var  til  Gruds  Nafns 
Æris  t'orfremmelse  og  Christendommens  handhæfvelCe,  derfor 
toeg  hun  imod  det  Egteskabs  tilbud,  som  hende  Kong 
Gorm  af  Daumarck  tilbød,  ihvor  vel  hånd  var  een  Hedning, 
udi")  forhaabning,  at  hun  med  sin  fornuft  og  velgrundede 
undervisninger  skulle  Kunde  drage  hannem  fra  sine  vildfarel- 
fier-,  det  var  vel  vufveligt,  at  hun  som  en  Christen^)  torde 
trolofve  sig  en  Hedning,  hvis  grumheds  rygte  icke  Kunde 
være  hende  Uvitterligt,  at  hånd  var  hans  Faders  den 
haarde  Knuds  rette  Søn,  at  hånd  handlede  gruelige  med 
alle  dennem,  som  bekiente  sig  at  være  Christen;  de  piiuer 
og  plager,  hånd  en  part  af  dennem  paalagde,  vare  umenni- 
skelig;  denne  PrinceCe  hafde  og  vel  haft  Aarsag  at  befrygte 
sig,  at  den  store  Uliighed  af  Religion  skulle  med  tiden  hafve 
adskilt  hierterne,  hvilcket  ofte  skeer,  og  forandret  Kierlig- 
heden i  had,  men  alt  dette  hafver  hun  sat  til  en  siide, 
alleniste  haft  sin  henseende  til  Guds  haand,  som  gifver 
Kroner,  ved  hvis  magt  de  underholdes  og  befestiges,  hafver 
holt  derfor  et  Kald  af  Guds  guddommelig  forsiuu,  som  ved 
hende  som  et  skrøbeligt  redskab  ville  for  fremme  hans 
Nafns  ære.  Og  dersom  hun  end  og  skulle  liide  døden  for 
Christi  Nafns  bekiendelse  skjdd,  saa  viste  hun,  at  hun  og 
med  hannem  skulle  ærefuld  giøris  udj  hans  Rige.  Hun 
hafver  og  maa  skee  noget  forlat  sig  paa  den  Kierlighed, 
Kong  Gorm  hafde  ladet  see  imod  heuder  udj  hendes  ung- 
doms Aar,  eftersom  hånd,  imedens  hans  Fader  endnu  lefte, 
i  nogle  Aar  sig  i  Engeland  opholte,  hvorud  ofver  hånd  be- 
kom det  tilnafn,  at  de  kalte  hannem  Gorm  Engelender. 
Den  Dj'dige  PrinCefie  bedrog  sig  icke  i  den  meening,  at 
Kong  Gorm  hende   inderligen   elskte,    thj  hånd   iudgick  alle 


Mindi-otal   af  Skildringerne   fremdrages    enkelte   Exenipler.    som 
må  lieTiføres  uuder  den  videre  Opfattelse  af  hint  Begrel>. 

)    Ilåndskr.  har:   hvileket. 

)    Håndskr.  har:   ude. 

)    Håndskr.  har:    Christne. 


147 


de  vilkor,  liiiu  toresloeg,  o}^  Ijlef  hende  {^ifveu  Daumarckis 
Kif?e  til  Morgen^afve,  det  efter  Konji^ens  dwd  at  styre  og 
re^iere:  Kongen  var  da  allerede  en  Alderne  Herre;  den 
Kifrli^^'lied  vistt;  hun  saa  foiiuifteli^-en  at  underholde,  »aa 
den  aldrif^  foiiuinskedis.  V'ed  den  torniilte  hun  ofte  hans 
giunihed  og  afvergede  meget  ont,  som  haud  hafde  aat  sig 
for  at  sette  i  verck. 

Ligesom  mand  ofte  med  limfeldighed  skal  rette  og 
bedre  legemens  lyder,  saa  skal  iiuui  ug  handle  sagtmodeligen 
med  gemyt lernis  laster.  Den  fornuftige  J)ronuing.  som  med 
sin  Kierlig  omlaed  stillede  sin  rasende  Herre,  at  hånd  icke 
fremfor  i  sit  grumme  forset,  hun  stillede  og  hans  gemyt 
tilfreds,  som  med  sig  selfvei-  var  ueens.  Kongen  gaf  megen 
agt  paa  DrHinuie,  og  saasom  jhandj  hafde  giort  meget  ont 
og  stedse  var  tilboyelig  til  det  onde.  saa  lefvede  ')  liand 
i  frygt  (thj  den,  som  mange  maa  frygte  sig  for,  den  maa 
og  frygte  for  mange),  hvor  udofver  hånd  hafde  haarde 
dri^mme.  som  forskreekede  og  bedrufvede  hanneiii.  Tyre, 
som  var  Ziiret  med  fornuftens  gafver.  bryder  icke  ud  med 
at  sige,  at  dramme  ere  Fantasier,  Billeder  uden  Nafn,  At 
de  ere  dunster,  som  antager  Former,  eftersom  Meunisket  er 
skicket  til,  at  de  ere  bedragelige  saasom  en  skygge,  og  at 
det  er  voris  egit  blod.  som  forskiecker  os.  ligesom  vj  ere 
tungsindet  til:  ney.  denne  Kloge  JJronniug  Kiente  sin  Her- 
ris  Svaghed,  at  den  stoed  icke  til  at  hielpe  med  dislige 
betracktniuger.  hvorfor  hun  sagtede  hans  urolig  Sind  og 
foriagede  hans  liedsel  med  sine  Udtydinger,  med  hvilcke 
hånd  var  fornnyet  og  rolig. 

(ind  Velsignede  det  Kongl.  Egteskab  med  Tvillinger, 
tvende  Sønner,  som  gafvis  Nafn  Knud  og  Harald:  de  blefve 
Begge  Mandvoxen.  og  saasom  Knud  var  baade  dydig  og 
deylig,  og  udj  begge  deele"  lignede  sin  Moder,  saa  var  hånd 
og  mere  elsket  af  sine  forældre  end  som  Harald.  Hånd 
var  og  ynded  af  alle  Mænd,  og  kalte  de  hannem  Knud 
Daneaafit,  som  vil  saa  meget  sige  som  Knud,  Danmarcks 
Lj'st  og  Kierlighed. 


')    Handskr.  hur:    lofvede. 


10^ 


148 


At  ramme  maade  er  en  ting,  udj  hvilcken  alle  viiden- 
skaber  bestaar.  En  ofvermaade  Kierlighed  blifver  til  en 
daarlig  rasenhed,  En  ofvermaade  Sorig  til  en  fbrtviflelse, 
begge  deele  til  forderfvelse,  hvilcket  tindes  hos  Kong  Gorm, 
thj  hans  Kierlighed  til  haus  Søn  Knud  otvergick  maaden. 
Knud  var  all  hans  glæde,  haab  og  trøst,  og  hånd  sente 
hannem  dog  tillige  med  hans  broder  i  Krigen  imod  Enge- 
land som  imod  et  Rige,  hannem  Arfveligen  var  tilfalden,  og 
Adelbert  hanneni  forholte.  At  sette  dend  i  daglig  dødsens 
fare,  som  man  hafver  alt  sit  haab  og  tillid  til,  den  frygt, 
derpaa  følger,  hafver  man  sig  selfver  at  tate.  Kong  Gorms 
Kierlighed  fait  i  daarlighed,  hånd  udbrød  med  de  ord,  at 
hvilcken  der  bragte  hannem  de  tidinger,  at  Knud  var  døe, 
den  ville  hånd  dræbe  med  egen  haand. 

Lycken  smegrede  de  unge  Herrer  i  det  første,  de  vant 
en  Sej'^er  efter  anden,  men  sickerhed,  som  forderfver  saa 
mangen  en,  forraade  og  Hertug  Knuds  liif.  De  hafde  be- 
megtiget  sig  Nordtumberlnnå^  og  deris  skiibe  laae  ved 
Jarivig,  de  var  ingen  tiende  formodendes,  toge  derfor  Korts- 
vild  vare  og  loede  folcket  forlyste  sig  med  at  bade.  Hertug 
Knud  stoed  paa  landet  og  saae  til,  tenckte  niinst  paa,  at 
hånd  der  skulle  faa  sit  banesaar  *)  og  miste  sit  lif :  det 
skeede  dog,  en  Engelender,  som  kiente  hannem,  laae  i  skiylf 
og  dræbte  hannem  med  en  Piil. 

De  første  bevegelCer  staar  icke  i  voris  magt,  saa 
Kunde  og  Dronning  Tyre  icke  strax  i  det  første  imodstaa 
Sorgen,  der  hende  kom  de  tidinger  om  hendes  Søns  død. 
Det  er  Naturligt,  at  Moderens  Kierlighed  ofvergaar  fade- 
rens. Dronning  Tyrls  Kierlighed  ofvergick  og  Kong  Gorms 
Kierlighed  imod  deris  Søn;  thj  den  hafde  sin  rette  maade; 
den  fornuflftige  Moder  Elskede  sit  barn,  saasom  en  Moder 
bør  at  giøre.  Hendis  Søn  Knud'  var  og  hendis  glæde  og 
trøst,  og  haabede  hun,  at  hånd  skulle  hafve  været  en 
[Støttesjtaf  i  hendis  Alderdom.  Men  eftersom  det  icke  saa- 
ledis  behagede  Gud,  saa  sørgede  hun  som  en  Christen  og 
icke  som   en  Hedning.     Hun   gaf  fornuften   rom,    fattede   et 


')    Håndskr.  bar:  barnesaar. 


149 


moed.  befant,  at  hun  Kunde  intet  udrette  med  skrig,  iamren 
og  graad,  hendes  Søn  var  dermed  intet  at  Kalde  ipi^n,  men 
legemet  med  Sindsens  kræfter  bh-f  derved  svæcket;  gaf  sig 
derfor  taalniodeligen  undc^r  Ouds  villie  og  var  bete[n|«'kt 
Paa,  jjvoiledis  hun  Kunde  best  gifve  sin  Herre  det  tilkiende, 
eftersom  liuii  viste,  at  haus  Sorrig  icke  mindre  vilde  ofver- 
gaa  maadeii,  end  som  hans  Kierlighed  ofvergick  sin  rette 
maade:  thi  hånd  vai-  en  Hedning  og  blef  en  Hedning,  og 
doi'for  trwstisløs;  hånd  stoed  intet  til  at  bringe  fra  sin  vild- 
farelse paa  Sandheds  Vey;  udj  alle  andre  Sager  loed  hånd 
sig  raade  af  Dronningen,  men  icke  udj  hans  vantroe;  der 
blef  hånd  stadig  udj  sin  lifs  tid.  Dronningen  regierte 
Kiget  mere  end  hånd,  hvorudofver  den  Christelige  Rcliqion 
lick  fremvext  i  Danmarck;  saa  at  den  (judElskeude  Regentinne 
icke  blef  aldeelis  bedragen  i  sit  haab. 

Denne  fornuftige  Dronning  befrygtede  sig  icke.  at 
hinidis  Herre  skulle  efterkomme  sin  ubetencksom  trusel,  thj 
hånd  var  af  Gud  slagen  med  blindhed,  men  hun  frygtede, 
at  dersom  det  blef  hannem  plutzligen  sagt,  at  hånd  derofver 
skulde  falde  i  fortviflelCe,  hvorfor  hun  det  saaledis  betenckte: 
hun  loed  hannem  giare  Sørge  Klæder,  og  eftersom  Serge- 
drackten  paa  de  tider  var  meget  sær  i  dannelfie  og  skick, 
saa  viste  hun,  at  haud  paa  følelCen  Kunde  viide,  at  det 
var  Sørge  Klæder,  hvilcket  og  icke  feilte;  thj  der  hans 
betienter  skulle  hannem  i  Klæde,  fornam  hånd  strax  paa 
Klædernes  skick,  at  de  vare  stumme,  dog  ViCe  bedrøfve- 
lige  budskab,  sagde:  Nu  fornemmer  ieg  vel,  at  min  Søn 
Knud  er  død.  Dronningen  svarte:  det  siger  min  Herre,  og 
icke  ieg. 

Hvad  hafver  denne  fornuftige  Hustrue  alt  fremført  for 
tale  at  trøste  sin  Herre  med!  hun  hafver  meent,  at  den 
Sorrig,  hånd  daglig  vente,  kunde  icke  Komme  uformodendis 
eller  klemme  saa  hart.  Hun  hafver  trøstet  liannem  med,  at 
deris  Søn  døde  en  tid,  da  lycken  var  hannem  blid,  da  hånd 
var  i  Ære  og  Velstand  og  hafde  efterlat  sig  en  berømmelig 
eftersafn,  som  er  det  beste,  man  Kand  vente  sig  af  verden : 
det  var  uvist,  om  det  hafde  været  hannem  gafnligt,  om  hånd 
hafde  naaet  en  høy  Alder,  thj  lycken  er  ustadig;  maaskee 
hans  skiæfne  hafde  omsier  blefveu  hanuem  tung.     Nu  var  hånd 


150 


uden  fryjrt  for  Oprør,  for  fengCel  eller  landflygrtighed,  var 
ndj  det  Ris'e,  hvor  ingen  tiende  skulle  drifve  hannem  ud,  og 
ingen  ulyckelige  HendelCer  ti-eife  hannem;  hun  hafver  Kier- 
ligen  ombedet  sin  ')  Herre  icke  at  giøre  sig  selfver  den 
vanære,  at  Soi'gen  skulde  formaa  mere  hos  haunem  end  alt 
det,  hånd  Kunde  trøste  sig  ved;  hafver  talt  til  hannem  om 
deris  Søn  Harald,  som  lefvede,  hvis  Mandoms  lycke  var 
stoer,  og  den  8eyer,  hånd  hafde  i  Engeland.  var  priifielig, 
saa  at  om  hannem  var  icke  mindre  haab  end  om  Knud; 
hafver  endeligen  bedet  hannem  være  trøstig,  reyse  sig  op 
og  bruge  fornuftens  styrcke.  Men  Ach,  hans  ^)  hierte  var 
gandske  ubeqvem  til  at  tage  imod  nogen  trøst.  Sorgen 
hafde  saa  Klemet  haus  hierte,  at  det  med  ingen  fornufts 
lægedom  stoed  til  at  rædde;  døden  var  det  eniste  middel, 
den  giorde  Ende  paa  hans  lammer  og  Elendighed. 

Dronning  Tyre,  som  da  var  baade  En  bedrøfvet  Encke 
og  en  sorgefuld  Moder,  bøyede  vel  under  Sorgens  last.  men 
loed  sig  icke  nudertrycke  af  TItaalmodighed.  Og  efter  at 
hun  hafde  gifven  Mand  og  barn  de  skyllige  taarer,  lagde 
hun  haandeu  paa  Regierings  ^)  tøylen  efter  oprettede  contract 
og  styrede  Danmarckis  Rige  tillige  med  hendis  Søn  Kong 
Harald.  Et  Rige,  som  hafver  mange  udlændiske  tiender, 
behøfver  mange  vaagende  Øj'^ene,  særdeelis  uaar  der  er 
mange  onitiøt  Øer  som  ud]  Danmarck,  hvorfor  de  tvende 
Regentere  deelte  sig  omhuen  iraellem,  eftersom  baade  Svenske 
og  tydske  vare  Danmarkis  tiender.  Kong  Harald  hafde  til 
Vands  et  vaagende  Øye,  holte  mestendeel  stedse  Søen  med 
en  stoer  Krigsflode,  all  Fiendtlig  anfald  ved  Søekanten  at 
afverge.  Dronning  Tyre  og  hendis  troe  Mænd  hafde  vaa- 
gende Øyne  paa  de  tiender,  som  med  Riget  vare  landfast. 
Den  dappere  Dronning  afvergede  icke  alleniste  tiendtlig  ind- 
fald,  men  hun  giorde  end  og  Elenden  stoer  afbreck  og  skade. 

Limfeldighed    og    Keckmodighed  *)    Kand    vel    boe    tii- 
sammens   i    et    hierte;     den    for-nuftige    Begentinne    Dronning 


')  Håndskr.  har  2  Gange:   ombedet  sin. 

'^  Håndskr.  har:    hendes. 

')  Håndskr.  har:    Regieringens. 

■*)  Håndskr.  har:   Keckmedighed. 


151 


Tyyp  loed  see,  at  beg^R  deele  var  i  hendes  mapt,  0%  at 
huu  retsindelif^eii  visUi  at  bruge  hvert  paa  sit  sted  og  paa 
sin  tid;  hvorledis  linn  fornut'teligen  briifrt«'  sin  Sajrtirmdig- 
Iied  imod  hendis  Herris  grumhed,  og  iivud  hun  med  iiimfcldig- 
hed  hoes  hanneni  bragte  til  veye,  derom  er  meldet.  Liigesaa 
brugte  hun  i  rette  tid  sin  Kieckmodighed,  loed  see,  at  hun 
var  en  Striidbar  Heltinne,  drog  selfver  med  i  leedingen  og 
ansaae  ingen  fare. 

Med  hendis  nærværelfie  forøgede  hun  hendes  Strids- 
mænds Kræfter  og  forfriskede  deris  Moed,  med  Hærskiold 
og  Vaaben  uddref  hun  de  Svenske  af  Skaane,  tvang  dennera 
til  at  være  skatskyldige. 

Saa  ofte  som  de  tydske  giorde  indfald  i  Jylland,  saa 
ofte  dref  hun  dem  tilbage  med  deris  største  skade,  men 
paa  det  hendis  lande  Kunde  være  fri  for  ofverfald,  loed 
hun  giøre  en  trefelig  landeværn.  Hun  loed  opkaste  en 
vold  ved  en  NiJ  Miile  lang  imellem  de  tvende  Horder, 
Slie  for  Østen  og  Eyderen  for  AVesten.  der  langs  hen  ved 
loed  huu  grafve  een  dyb  gryfte,  som  var  tue  fafne  bred  og 
tlj  favne  dyb;  paa  bem*^^  vold  var  et  sterck  bolverck  af 
timmer  træ  paa  træ,  tilsammen  hæftet  med  store  .fernbolter; 
imellem  hver  hundrede  favne  var  en  port  og  et  sterckt 
taarn  ofver  hver  port,  af  hvilcket  man  Kunde  giøre  værn; 
dette  treflige  nødvendige  verck  gafves  det  nafn  Dannetoirche, 
og  var  det  et  skiæl  imellem  Danmarck  og  Holstein  og  en 
Mur  for  Jylland;  stedet  Kiendis  endnu  i  denne  dag  ved 
Gettrup. 

Der  landene  vare  satte  i  goed  Værn  og  tilstand  og 
vare  roelige  for  udlendiske  tiender,  Kongen  og  hafde  giort 
Søen  fri  for  Sø[røjfverj,  Da  striide  den  GudElskende  Helt- 
lune for  at  stadfæste  en  sicker  indbyrdes  Eenighed.  Og 
eftersom  den  fornemmeligen  bestoed  udj  Religionens  foreening, 
formanede  hun  sin  Søn  til  at  antage  den  Christelige  troe, 
bekiende  Jesum  Christum  for  sin  Megler  og  Saliggiører, 
eftersom  ingen  anden  middel  var  til  Salighed.  Hun  hafver 
og  stillet  haunem  for  Øyne,  at  det  Kige  stoed  paa  svage 
fødder,  hvor  tvende  Religioner  Kiempede  tilsammen,  og  mest 
hvor  Kongen  [tog?j  padhi  og  vælede  det  svageste:  thj  den 


152 


Christelige  Religion  var  formedelst  Dronningens  HandthæfvelGe 
det  stærckeste  Parthj. 

Det  haab,  denne  Christi  Kieniperinne  hafde  haft,  at 
ofvertale  sin  afdøde  HeiTe  til  at  annamme  den  (Jliristelige 
troe,  det  feilede  hende:  men  Gnd  beskiæmmede  icke  det 
haab,  hun  hafde,  at  ofvertale  sin  Søn.  Af  hannem  vant 
hun  Sej'ren  for  den  Christue  Kircke,  thj  Kong  Harald  tog 
ved  den  Christelige  Religion ,  loed  sig  og  sin  Søn  Suend 
Otto  døbe  af  Ercke  Biskopen  Uni  udj  Keyser  Otto  den  før- 
stis nærværelse  Aar  948. 

Det  er  icke  nock  at  begynde  vel,  men  det  er  en  Guds 
naade  at  og  ende  vel.  Dronning  Ti/re  hafde  stedse  Gud 
med  sig,  derfor  baade  begynte  hun  vel  sit  Regimente  og 
ente  det  og  vel.  Hun  førde  Septeret  saa  fornufteligen,  saa 
at  icke  alleniste  hendes  undersaater  hende  høyt  priifiede, 
men  end  og  hendis  tiender  roste  hendes  Misdonis  gafver. 
Hendes  dyders  pryd  var  saa  stoer,  at  hende  gafves  det 
nafn  Dannehood,  thj  hun  beviiste  store  Velgierninger  imod 
Encker,  Faderløse  og  fattige,  Handhæfvede  den  Christelige 
Religion  og  low  og  ret,  saa  Tyre  Danneboed  hafde  sit  rette 
Nafn:   thj  hun  var  Danmarck  en  Bood. 

Hun  ente  sine  dage  i  velstand  udj  een  høy  Alder  med 
den  eftersafn,  at  hun  var  den  viiseste  Qvinde,  som  nogen 
tid  hafde  været  i  de  *)  Nordiske  lande:  hendes  Siæl  og 
berømmelige  Rygte  døer  aldrig:  Siælen  lefver  stedfie  hos 
Gud,   og  Rygtet  hos  Mennisken  paa  lorden. 

[Efter   det   ovenfor  S.  43  Ånm.  1  omtalte  Håndskrift  i  Karen  Brahes 
Bibliothek.] 


')    Håndskr.  har:   det. 


15.S 


27. 


En  Syns-  oj;  Taxatioiisforrrtnini;  over  Majiho 
Klostrr  fra   H)l»5  '). 


Litr.   A. 

llniEdle  og  Welbaarnc.  W'elKdlc  og  Welbyrdigf  Heiier. 
?^ttter  (le  Hnibydeiide  Uciivi-s  liMitærede  schrifuelBt'  dciid 
15.  Hiijiis  till  mig  ug  AiiiptstoiwaldteiX'U  Frithricli  Sulir 
Angaaende  Marrieboe  Closters  biugiiings  besigtelse,  som 
dend  mi  foiretiiides,  der  tilliggende  liauger  og  l'isclierie, 
Hnibaaiiie  Fruchen  Eleonora  Chrisfina  Jieslihrer  udi  og  i 
brug  hatuei".  samme  tillige  med  Kettens  betienterne  at  be- 
sigtige og  faxere,  huad  ded  kunde  Estinieris  for,  Saa  hafuer 
ieg  med  bem'  Amptsforwalteren.  Herritzfogden  og  Ting- 
schrifueren  waaren  der  paa  stedet,  ommeldte  Marrieboe 
Closter  bj'gning.  hauger  og  Fisclieii  taget  udj  Aasiun, 
8amme    etfter   betiudende  worderit,    som    her    imllagte   luider- 


')  Denne  Synsforretning  blev  optaget  i  Anledning  af.  at  Eggert 
Christoffer  Knuth  til  Åsmarke  under  ^7i  101)4  havde  ansøgt 
Kongen  om.  at  han  vilde  forunde  ham  „Mariebo  Closters  ofver- 
blefne  Bygning  med  der  Hoesliggende  Hauver  oe  fischerj  udj  Synder 
sø.  oc  at  Jeg  [o:  Knuth]  efter  frøichen  Elleonora  hendes  Død 
maatte  giøre  mig  ded  saa  nyttig,  som  Jeg  Best  vilde  oc  kunde." 
Han  støttede  sin  Ansøgning  bl.  a.  dermed,  at  Bygningerne  pa 
Klostret  ikke  vare  Kongen  til  nogen  Nytte,  men  snarere  til  Udgift 
på  Grund  af  de  Reparationer,  de  behøvede.  Der  blev  nu.  som 
sagt.  optaget  et  Sjn  over  Klostret,  og  efter  Indstilling  af  Rente- 
kamret af  ^7fi  1695  bevilgedes  Knuths  Ansøgning  ved  kgl.  Reso- 
lution af  samme  Dato.  Det  hedder  i  den  sidste:  „Marieboe  Clo- 
sters Bygning  med  de  der  tilliggende  hauger  og  fischerier  haver 
Vi  allernaadigst  skienchet  og  givet  Supplicanten  og  hans  arsinger 
til  arf  og  Eyendomb.  "dog  med  de  wilkoer.  at  Os  Elsehelig  Høy- 
baarne  Frøjcken  Eleonora  Christina  nyder  der  frj  hu|^werrel|je 
hindes  LiflFs  tid.  og  Supplicanten  imidlertid  at  holde  huliwerrel- 
fteine  der  forsvarligen  wed  lige  paa  sin  egen  Bekostning"'  (Kgl. 
Resolutioner  fra  Fynske  Kontor,  Rentek.-Arkivet). 


154 

schrefne  Project  wiidere  forclarer,  Huorpaa  mig  Referer. 
Nest  Gudz  beschiernielBe  og  all  Prosperitefs  ønsche  er  ieg 
stetze 

De  HøiEdle  og  Welbaarne 
AaUlwlhn  Slof  d.   2H.  welEdle  og  Welbyrdige 

Iimij  1695.  Herrers 

Tienstsch3rldigste  og 
Beretwilligste 

Tienner 
E.  Reichav. 

Litr.   B. 

Effter  de  Kongl.  Høibetroede  Deputerede  udj  Camraer 
Collegio  Deris  Messive  dend  15*enfie  j^,„y  indewærende  Aar 
til  mig  Georg  Erensf  roii  Reichou,  Araptmand  ofuer  Aall- 
hollmb  og  Marriboe  Ampter,  og  Amptsforwaldter  Friderich 
Suhr  Sammestedz,  Anlangeiide  Marrieboe  Cloesters  biug- 
niugs  besigtelse  tillige  med  Rettens  betiendte,  detz  tilleg 
af  Haufuer  og  Fischerier  At  Taxere  effter  detz  wærdj,  Da 
liafuer  wi  underschrefne  Dato  werrit  paa  Aastedet  og  om- 
meldte bingniiig,  i  huad  tilstand  det  nu  forrefandtis,  besig- 
tiget og  detz  tilleg,  som  her  effter  Specialiter  anføris, 
forrefundeu. 

1. 

Vaan  -  Himfiet  11  Fag  af  bran-mnur,  tagt  med  teigl, 
megit  foj-falden  paa  Muur-werchet  og  tag ')  \  wed  dend  Nordre 
siide  tilsat  2  Halfue  Fag  af  Tømmer  werch  til  et  Cammer. 


')  Herved  er  uden  mindste  Tvivl  ment  det  Hus,  hvori  Leonora 
Christina  boede.  løvrigt  ser  man  af  denne  Synsforretning,  hvor 
lidet  nøjagtig  Tegningen  i  Resen's  Atlas  må  være,  da  hverken 
Beskrivelsen  af  Nykloster  eller  af  de  øvrige  Lokaliteter  lader  sig 
bringe  ret  i  Ovorensstemmelse  med  hin  Tegning.  Om  det  for 
Nyklosters  Vedkommende  lod  sig  antage,  at  den  '2-Etftges  Byg- 
ning, hvis  Facade  sees  på  Resen's  Tegning,  ikke  er  det 
egenlige  „Vånhus"  (således  som  det  ellers  almindelig  menes), 
men  at  dette  må  søges  i  den  tilstødende  Bygning,  af  hvilken 
man  kun  ser  Taget,  tør  jeg  ikk(>  afgjøre.  Men  ved  denne  An- 
tagelse vilde  man  dog  nogenlunde  kunne  forstå,  at  det  virkelig 
er  de  samme  Bygninger,  vi  have   at  gjøre  med  på  begge  Steder. 


55 


2. 

Paa  dend  Sundre  siide  af  samme  Huns  5  Haltup  Fap 
af  Tmiiiiipr  op  Miiur-\v(M<li  til  et  Senp:  ('ammer,  ta{?t  med 
teigl,  mefjit  brnstfeldip:  (»fiu-r  alt,  derwed  En  liden  iirtelianfup. 

3. 
"Westen   op  til   waan-HuuCet   og  Seug-Cammerit    10   Fag 
gammel  Huns,   tagt  med  teigl.   til  bregers,  Ki«cheu  og  Far- 
boerstue:    Noch    til   samme  Hnns    till   dend   westre   gaufl   Kn 
liden  gammell   forfalden  indbiugt  af  3   Fag. 

4. 

Østen  for  Vaan-HiuiCet  Et  lidet  gi.  forfalden  bran- 
muuret  Huus,  derudj   2*^*  ('ammer  med  en   schorsteen. 

5. 

Sønden  i  Gaarden  En  gammell  Koiii  Lade,  tagt  med 
Halm,  af  9  Fag,  derwed  en  Abel  Haufue  med  GI.  frugt 
træer,  kaldes  brøder  hafnen. 

6. 

Østen  for  samme  Korn  lade  En  Heste  stald,  tagt  med 
Halm,  derhos  et  port  Kum  2  fag,  nest  wed  Folclienis  t'am- 
mer  2  fag,  derwed  4^^  fag  til  en  Koe  stald,  tagt  med 
Halm.   gandsche  forfalden. 


Norden  for  Closterit  wed  Kirchen  ligger  en  Abel 
Haufue  med  i'A.  frugt  tiæer,  kaidis  Syster  Haufuer  (!), 
derudj  en  liden  plandte  Haufue  med  nogle  frugt  træer  og 
wiin-Ranc  lier. 

Fischeriet  angaaende,  da,  effterdj  det  ichun  falder  paa 
fortoget,  med  Ruufier  og  deslige  smaa  Redschab,  som  mesteu 
med  Røer  og  u-krut  er  forwoxCen  og  ej  megit  brugeligt, 
kunde  iche  eragtes  for  nogit. 

For  anførte  Biugninger  med  deds  her  for  indførte  for- 
clariug    og    tilleg,    som   wi   besigtiget    hafuer,    eragtes    paa 


156 


hest  og  Retteste  maade  i  det  høieste  at  kunde  Ta.reres, 
effterdj  det  er  gammell  forfalden  og  en  inregulier  Biugning. 
høiere  end  (!)  for  400  Rixdr.  in  alles.  Siger  Fiire  Hundrede 
Kixdaller.      Hnilchet  wj  Egen  Hendig  hermed   Testerer. 

Marrihoe  dend  21.   Junij   1695. 

E.   Reickav. 

F.  Suhr.      Hans  WulfOen.  Jørgen      ir     , 

Birck[ef(igedJ.  Jacobflen 

[Efter  Origin.  i  Kgl.  Resolutioner   fra   Fynske  Kontor.   Rentekammer- 
Arkivet.] 


Personliste. 


Ahlefeldt,     Fr.    v. .     Storkanslor. 

7.  9'J. 
Alidiii.  Hans  Chri.stensen.  85. 

Bartholin,  Ahasverus.  100.  102, 
IOC. 

Beck.  Elisalicth.  (11.  05.  80—81, 
125.  127.  Elsa.  125.  Hedvig 
ririka.  Il'o.  Hilla  Barl.ara, 
125.  JoaLliini.  125.  Jokuni, 
2e-27,  30,  105.  121.  133. 
Korfits  Ludvig.  22,  Vt3.  125. 
Lave.  2(3— 28,  30— 33.  65,  80, 
98,  100,  102,  105—6,  117, 
119—29.   Maria  Christina,  125. 

Beck-Friis,  Corfitz.  Greve.  73. 
Lave.  Baron,  svensk-norsk  Mi- 
nister i  Kbhvn.,  25.  73 — 74. 
Maria  Sophia,  se  Raniel. 

Bedske  (Beske).  Anders  Madsen, 
83. 

Bennich.  Nikolaj.   7. 

Bern,  Albrechi  Baltazar.   134. 

Bertelsen,  Eskild.   100. 

Bie,  Mette.  100. 

Bielke.  Christian,  79.  Gustaf. 
115.  Henrik,  79.  Marie  So- 
phie, 79.     Bielker,   134. 

BirgiLte,  den  hellige,  9. 

Boeck,  J.  F.,  72. 

Brahe,  Anne.  63.  88—90,  95 
—96.  Karen.  43.  03,  90. 
Per,  svensk  Rigsdrost,  115. 
Preben,  90. 

Brandt,  Peder.  12.   16—18. 

Brockdorflf,  K.  L.  v..  7. 


Caroc,    Kaptejn.    11. 

Cassetta.  20—22. 

Charlotte    Amalie.    Dronning,    C. 

127.     Prinsesse,   77. 
Christian    IV.,    10,   66,    133—84. 

137. 
Christian  V.,  4—6,  8—9.  12.  18, 

41.    58,    65.    67.    84—85,    89, 

92—95.     116—18.     125,    127. 

129.   136,   138. 
Christina.  Dronning.  86.  92. 
Christoffersen,  Mogens.   133. 
Collin.   125. 


Daae.  Uluf. 
Didrichsen. 


133— 
Johan, 


34. 
108—12. 


114—16,    132, 


Fredrik   HL.    57, 
137. 

Fredrik  (IV.).  Prin.s.  95. 

Fredrik   I.  af  Sverig.  34. 

Friis.  Birgitte.  87.  Christian, 
134.  Christoffer.  99.  Jesper, 
8,  61.  87.  Karen,  61,  80—81, 
104.  Kjeld.  99.  Niels.  Greve, 
111—12.   Sophie.  7—8.  61.  79. 

Gerner.  Henrik,  80—81.  138—39. 

Gjedde,  Brostrup.  134.  Ove.  133 
—34. 

Giøe,  Charlotte  Amalie,  90.  Mar- 
kus, 22.  63,  89—90.  95—96. 
101.     0;te.   87.     Susanne.   90. 

Gram,  Hans.  85. 

Groeben,  Anna  Elisabeth  v.  d„ 
62—63. 


158 


Griiner,   Johan  Didrik.    109—10, 

117.  123.  1-ir,. 
Gvldenløvo.    Ulrik   Fredrik.    67, 
"84,  91.  94.   108—12,  128—29. 
Gyldenstjorne.   Ebbe.   184. 
Gyllenstjenia.  Johan.   118. 

Hansen.  Niels,  Skovrider,  89. 
Harstall.   Christian  Ulrik  v.,   63. 

109,    127.      Sophie    Charlotte, 

110. 
Hedvig,  Frøken.   1 84. 
Hedvig  Eleonora.  Droiniing.   114. 

117. 
Heidemann,  Johan  Christopher  v., 

7.     Veronica  Elisabeth.   7. 
Herlufsen,  Erik,  138. 
Hoffstedter,  (Johan?),  184. 
Holberg.  Ludvig.  49. 
Holk,     Borchart    Rud,     85—86. 

Christian    Christoffer.    62,    68. 

127.     Eiler,    127.      Flemming. 

68.  85—86.    Fredrik  Christian. 

68.   85—86.     Ingeborg   (Hille- 
borg?),   127.     Sophie   Amalie. 

62. 
Holst,  Klaus,  57. 
Hovitz,  Peter  Ferdinand  v.,  127. 
Hnitfeldt,  Henrik,   138. 
Hysel,  Jørgen  Jakobsen.   156. 


Jensen.    Peder. 

Tødsløf. 
Jonathan.  130. 
Juel.  Jens.   117. 


se    Randers    og 


Niels.   104. 


Karl  n.  af  England,   137. 

Karl    X.    Gustav.    29.    112.    114. 

123.   137. 
Karl  XI.,   30,    107—8,    111,    115 

—17,  119,   126. 
Karl  Leopold.  Hertug  af  Lothrin- 

gen.  85—86. 
Kingo.  Thomas,  63,  84. 
Klevenfeldt,  T..   55.    77—81,  83. 
Knuth.  Eggert  Christoifer,  153. 
Krabl)e,  Klaus,   79. 
Krukov,  Jørgen,    133. 


Kruse.  Jørgen,  134. 

Krøyer.   H.   C.  72. 

Kørbitz.  Johan  Caspar  v..  35 
— 36.  Johan  Christoph,  35 
—36.  109.  Johan  Christoffer. 
110. 

Larsen,  Hans.  Skovrider.  89. 
Larson.  Mans,  113. 
Leonora  Christina. 
Linuiell,  ,,Hruksinspektor",  81. 
Lindenov,   Anne    Cathrine,    1,    6, 

91. 
Lund,  Jens,  127. 
Luxdorph,  Bolle,  109—10. 
Liitzellnirg.  J.  C.  v.,   85 — 36. 
Liitzov,    Henning   Ulrik   v.,    25, 

63,  95.     Kirstine  34—86,   111. 

Marie,   109.   111. 

Madsen.  Jørgen.   132. 
Mander,  Carl  van.   56. 
Mikkelsen.    Baj-tholoniæus,    113. 

126.  Otto,  Guldsmed.   138. 
Monrad,  Erik,   104.     Johan,    104 

— 5. 
Moutecuculi.  H.  P.,  23. 
Moth,  Mathias,  92. 
Munk,  Kirsten,  132—33,   137. 
Miiller,  Henrik.   133. 

Otienberg.     Christoffer    v.,     109. 

Deliane.  127.    Sophie,  63,  109, 

127. 
Olsen.   (?),   183. 

Parsborg.  Else.  8.  134—85.   Fred- 
rik.  134. 
Plessen.  Chr.  Siegfr.  v..   128—29. 

Quitzov,  Erik,  134. 

Rålamb,  Klas,  113. 
Ramel.   Maria   Sophia.    119 — 20. 
Randers.  Peder  Jensen,   132. 
Rantzov,  Sophie,  30.   133. 
Reichau.  Georg  Ernst  v..  62.  86, 

127,  153—54,   156. 


159 


Reitzer.  Chr.,  85. 
Resi'ii.  PcdiT.  10. 
Rcvtintlov.  Cliri.stinc  Sopliic.  111. 

Konrad.  89.  Ol.  1 1 1  —  12. 1 18  (?). 
Rosciikrand.s.  CJimdc.    1.3:!. 
Ross,  C.   W..    Kordegn.    08,    70, 

97. 
Roth.  Henrik.  81.  84,  85. 
Rye.  Henrik  Sureiisen.   l'J. 

Schindel,  \V.  v.,  95. 
Seefeldt,  Jørgen,   134. 
Sehested,  Hnnnibal,  '29,  114—15. 
Silfverskr.ld.  Niels.  (Hyltén).  102. 
Skytte,  Carl  (lustiif,  lo'o.   (Håkan. 

=  „den  gamle  Haagen*',  105?). 

Niels.   105. 
Soop.  Gustaf.  113. 
Sophie  Amalie,  Dronning.  4.   10, 

12. 
Sophie  Magdalene.  Dronning.  59. 
Sorteriip.  Jørgen.   100 — 1. 
Sperling,  Anna.  98—99.   101—2, 

106,  131.    Eleonora  Margrethe, 

64,    83,    96—97.      Elisabeth, 

99.    Otto,  den  ældre,  24.    Otto. 

den    yngre.     13 — 14,    21,    47 

—48,  51—52.  54,  60,  63—64. 

83.   85,   87—88.  96—106,  127 

—32. 
Sporman,  Albert.   134. 
Stenbock.  G.   O.,  28,  116. 
Suhr.  Fredrik.   153—54.   156. 
Svendsen.  Peder.   134. 
Sørensen.  Henrik,  se  Rye. 

Terlon.   115. 

Thott,  Birgitte.  87.     Henrik.  87. 

Jutte,  90.     Klas  (?),  115. 
Trolle,  Korfits.   113.   126. 
Trægaard.  Alexander,   134. 
Tødsløf,    Peder  Jensen,    1,    59, 

63—64,   80—81.   83—84,    98. 


Ulfeldt,  Anne  Cathrine  (Korfits's 
Datter),    13,    20—22,   25,   52. 


60—62,  67.  69.  78,  81—84. 
86.  90,  96—99,  103,  106.  116. 
119.  125—32.  Anne  Cathrine 
(El)be8  Datter).  105.  Anne 
Sophie.  7—8.  38.  61.  79.  127. 
Hjørn.  104.  Chri.sliun,  92. 
Chri.stine.  104.  Christoffer.  104. 
Hbbe.  104—5.  133.  Edel.  79. 
Elselie  eller  Elsel»eth.  den 
ældn-.  8,  62,  81,  87.  Else- 
jjeth.  den  yngre,  61 — 62,  81. 
84.  104.  Flemming.  62,  104. 
Frand.s,  86.  Jakob,  til  Kars- 
tolte, 61.  80.  104.  Jakob,  den 
yngre.  104.  Knud.  til  Helle- 
rup. 34.  134  (V).  Knud.  til 
Svenstrup.  104.  Korfits.  Rig.s- 
hovmester,  1,  8,  28—^30,  34. 
56—57,  61—62.  68—69.  79^ 
81,  85.  104.  111  —  16,  121, 
123.  126.  134.  137.  (Hans 
Sønner,  døde  i  en  spæd  Alder. 
69.)  Korfits,  den  yngre.  92 
—93.  Korfits.  til  Mattruj).  104. 
Korfits.  til  Havelse.  104.  Kor- 
tits,  østerrigsk  Greve,  56.  Lau- 
rids. 8.  Leo,  20,  22—25.  52. 
80—86,  92—94.  127.  129—30. 
Leonora  Sophie.  14.  20.  25 
—27.  31-  33.  65—66,  80—81. 
86.  98—100,  102.  105—6,  108. 
118—29,  131—35.  Ludvig.  92. 
Ma  grete.  104.  Mogens,  104. 
Sophie,  62.  104.  Sophie  Ma- 
rie.   104.     L'lrik  Fredrik.    104. 

Ulfstand.  Anne.  77.  Ingeborg. 
134. 

Urne.  Dorthea  Sophie.  18.  25. 
38,  40,  52,  56,  59—61.  64—65. 
67.    77—86,   125.     Knud.    77. 

Urup.  Axel.  134. 


Valdemar  Christian,   Greve.   133. 
Waldstein.  Joh.,  Greve.  52.  71. 
Walkendorf.  Henning.   133. 
Vellingk,  Otto,  111,  119—22. 
Vibe.  Peder,   134. 


160 


Vind.  Ingeborg  Dorthe. 
Winhofers,  Dina.   134. 
Vittrup.  Barbara.   105. 
Worsaae.  J.  J.  A..  71. 


127. 


Wrangel,  (C.  G.?),  134. 
Wulfspn.  Hans,  153,  156. 

Zeschen.  C.  M.  v.,  81. 


Rettelser. 

S.  10  L.  13—14,  ved  Århundredets  Midte  læs:   vel 
„    35  Anm.  3,  L.  2.  Fru  Chr.  L.  læs:   Fru  K.  L. 


heniuiod   1670. 


\^H 


><i  CC 


'\Ak^' 


r      <;^^- 


\  -t 


-"CCC- 


!\r«c<:e:  cs 


>      *fe-i<&iL: 


Uu. ,  .y 


st^^5*?*»w"'V 


't^ 


''M  r^^^f/r^^"^^' 


M 


•c  (C 


"å^ 


w; 


<rr.^ 


/.         *r  I 


^^ts'  - 


1..  <^C''---^  - 


■f^--:-^ 


.<. 


*->. 


.2, 


■>«^ 


^^L^ 


..'•  r.^ 


PLEASE  DO  NOT  REMOVE 
CARDS  OR  SLIPS  FROM  THIS  POCKET 


-^?r^'*^ 


■  .  V  c« 


UNIVERSITY  OF  TORONTO  LIBRARY 


^s^ 


DL 

.8 
U5A3 
1869 


Ulfeldt,    Leonora   Christina 

Leonorc.  Christina  Ulfeldt'^ 
"  J  ainine  r  s -ni  nd  e  " 


i^^i^ 


.^/«T-vX