- -%^ :
G^
▼ A:;
f>^
-v^
rt---
i^. /
•*»^-
. 4/
-^^^izv*
c^-:^
'^^^i
ft*Kf:<
^^r |
|
/■ |
c.<> |
C.r |
|
^c |
|
^J^ |
^v- - ^ |
/^n^r
S:^^
% |
||
>^ |
^^a-gf. — ■■ |
,.— |
'- -T^-^sX^- - |
||
b^ >/ |
||
'^VcV ■ |
^--
'^^^
^%^-
&m
-•v I
-^ H^
^'-
«r^"
\^^^
%i^
■^ ,*■,*■/ -*
1%
^^^^^^^Cr
'r.-,_'
■4*->,-.
^i^ ^
:/ #
_^ C:^
CC
^^
Digitized by the Internet Archive
in 2009 with funding from
Optario Council of University Libraries
http://www.archive.org/details/leonorachristinaOOulfe
(EFler Ori^inalmalenet i GrtvWaldslei
IWlégner&KiltendorffMuhlnsl
C^ldendalske Boghandels l'Wla^
LEO.N()RA
\.iiii
J)T'^
S
uJAJO..
EN EGl
HEN^--
siMeol ni Uiil<
MED ET
HS. EX< . GREV JONAf
'< : apoatol. If*.>
^. .♦ eoo.
FORLAGT AF '
*-•*»-
i
y^
rK^/^^
r/ri^fir-^
LEONORA CHRISTINA ULFELDT^
JAllERS-lIIDE".
EN EGENHÆNDIG SKILDRING
AF
HENDES FANGENSKAB I BLAATAARN I AARENE 1663-1685,
UDGIVET
EFTER DET ORIGINALE HAANDSKRIFT I GREV J. WALDSTEIN WAETEMBEKGS EJE
AF
SOPH. BIRKET SMITH,
Assistent ved Universitetsbibliotheket.
MED ET FOROED
AF
HS. EXCELLENCE GREV JOHAN WALDSTEIN WARTEMBERQ,
Hs. apostol. Majest. virkelige Kæmmerér og Gehejmeraad etc etc.
KJØBENHAVN.
rORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOGHANDEL (F. HEGEL).
THIELES BOGTRYKKERI.
1869.
DL
Als ich im Sommer des Jahres 1858 auf der Insel Fuh- nen, unweit des Sclilosses Egeskov, in dem Dorfkirchlein zu Quærndrup die Gråber meiuer dånischen Ahnen des Stammes Ulfeld besuchte, fasste ich den Entscliluss, mei- ner trommen Ahnfrau Leonora Christinas Andenken — des Enkels Pflicht erfiillend — zii ehren durch Ver- ofifenthchimg jenes autographen Manuskriptes , das in mei- nes seligen Vaters Erbschaft auf mich gelangte.
BekanntUch hatte der Letzte des månnUchen Stammes Ulfeld, Ihrer Majeståt Kaiserin Maria Theresias Hof- und Staatskanzlcr, nur zwei Tochter. Sie waren vermåhlt, die eine, Elisabeth, mit Georg Christ. Grafen Wald- stein, die jiingere mit Grafen Thun.
In besonderer Zuneigung fiir ihren jiingeren Sohn Emanuel, meinen sel. Vater, hatte meine Grossmutter Alles, was Ulfeldische Andenken waren, meinem Vater erbUch iiberlassen, und so kam auf mich das Manuskript, das ich liiemit in Folge mehrfacher Aufforderung — auch hohen Ortes — durch die kundige Beihiilfe des Herrn Soph. Birket Smith der Offentlichkeit tibergebe, in direkter Desceudeuz uach ihrem Vater:
»Corfitz, des heil. Romischen Reichs Grafen von
Ulleld, Herrn der Herrschaften Koltz-Jenikau, Hof
A*
IV
Kazof, Brodlich, Odaslowitz, und des Lehnes Zinltsch, Ritter des goldenen Vliesses, Obrist Erbland Silber Kåmmerer in Bolimen, Ihr. kais. kon. Majestat Caroli VI. wie auch Ihr. kais. Eomischen und konigl. auch zu Hungarn und Bohmen etc. Majest. Grossbotschafter bei der Ottomannisclien Pforte , hernach Hof- und Staatskanzler , beeidetem Geheinien Rath und erstem Oberhofmeister. «
Wir fligen noch liinzu: dem von I. M. der Konig- Kaiserin Maria Theresia, unvergesslichen Andenkens, hoch in Ehren gehaltenen våterlichen Leiter ihrer ersten Re- gierungsjahre bis zu jenem Zeitpunkte, als der geistreiche, der moralisch hohen Frau oft zu geniale Fiirst Kaunitz sein Nachfolger ward.
In meinem Besitze befindliche, mehr als eilf måchtige, klein geschriel)ene Folianten entlialten des Reichskanzlers M. S. — die Unterhandlungen mit der hohen Pforte, spåter aber mit den General - Staateu der Niederlande , some Ministerial-Protokolle wåhrend seiner ganzen Staatskanzler- schaft: Urkunden seines emsigen Fieisses und Ordnungs- liebe; sowie die in diesen Fohanten vorkommenden Ori- ginal-Schreiben und -Xotaten seiner hohen Herrin Zeugeu- schaft ablegen von dem innigen, beinahe kindlichen Ver- trauen, mit dem Sie ihn begliickte.
Dieser ruhige, bedachte Staatsmann aber war der direkte Enkel des unruhigen, iibermuthigcn
Corfitz, des Romischen Reichs ersten Grafen von Ulfeld, Reichs Hofmeister in Danemark u, s. w. und seiner ihn anbetenden, gcistreichen Gemahlin Leo- nora Christina, nach einem ihrer Sohne:
Leo, R. Grafen Ulfeld, Kaiser Carl VI. Geh. Rath, Feldmarschall und Vice - Konig in Catalonien , und seiner Gemahlin geb. Gråfin von Zinzendorf. Sorgsani verwahrte ich so das M. S. als auch alle tibrigen Reliquien und Nippen meiner dånischen Ahnfrau, deren erhabner Charakter und Leiden Theilnalime, Literesse und Ehrfiu'clit einzufliessen so sehr geeignet sind. Dar- unter mehrere schriftliche Andenken und Gedichtsfi'agmente, Gebete und im Kerker verfertigte Frauen-Arbeiten (einige mit blondem Haare gestickt), ein golddurcll^^■irktes Tauf- henidchen mit Kaputze, Avalirscheinlich von ihren Kindern zur heiligcn Handlung benutzt, ein sehr schones Amulet Chr. IV. in blauem Email, und viele Bildnisse (auch das Original-Ohlbild, dessen Copie im Titelblatt sichtbar) etc. etc. Bei der direkten tJberkommung des M. S. von meiner Ahnfrau an ihre Kinder und Kindes Kinder in geråder Linie konnte wohl in mir nie ein Zweifel entstehen tiber dessen Echtheit. Dennoch gab ich fremden Zureden nach, mn die Authenticitåt desselben vollkommen zu constatiren. In welcher Weise diess geschah, enthålt die Einleitung des H. Herausgebers.
Sind auch iiber Corfitz; Ulfeld die Akten der Geschichte nicht gesclilossen, so hat man doch — tempus omnia sanat — jenen ominosen Gedenkstein der Vergessenheit und dem Bauschutte zugemesen, der seine »Schuld verewigen soUte.« Edel im Vergessen und Verzeihen hat die grosse nordische Nation jenen ein vorleuchtend Beispiel gegeben, die dem grossen P'eldherrn und Retter des Kaiser-Reiches vor nor- discher Gefahr, Albert Herzog zu Friedland, jenen
VI
Platz noch nicht eingeråumet, der ihm in der Helden Wal- halla zu Wieu gebiihrt.
Was aber Corfitz feuriges Gemiith und die my steno- sen, der Menschen Thaten und Gedanken lenkenden Triebfedern anbelangt, so sei mir, dem Enkel, der fast zur Uberzeugung erstarkte Glaube gestattet: dass ein so hoch- begabtes, edelfiihlend Weib, wie Leonora uns erscheint, mit so inniger, alle Wechselfålle seines Schicksals iiber-' dauernder Gluth und Liebe nie hatte festhalten konuen an jenem, der dessen unwiirdig gewesen wåre.
Cairo am 8. December 1868.
Joh. Gr. Waldstein.
/
Indledning.
J. Vrimlen af de mange Ubetydeligheder, som opfylde Verden og brede sig i Historien, Hverdagsmennesker med Hverdagsskjæbner, støder man af og til paa Skikkelser, der synes stobte i dristigere Former end de sædvanlige, og hvis Livsløbs bratte Omvexlinger udviser en Afvigelse fra de almindelige Regler, som staar i mærkelig Saraklang med det Overordentlige i deres Natur. En saadan Skikkelse er Leonora Christina Ulfeldt. Det Store udgjør det egentlige Væsensmærke ved denne navnkundige Kvindes Personlighed, og det Usædvanlige danner det fremtrædende Træk i hendes Historie. Jeg behøver i sidste Henseende kun at minde om , hvorledes hendes kongelige Byrd og hendes Gifterniaal med den første Mand i Riget næst Kongen en Tidlang stillede hende paa en Plads i Samfundet, som var smykket nogetnær med Jor- dens højeste Glands, og hvorledes hun saa i et ikke meget senere Afsnit af sit Liv nedstyrtedes i en Elendighed, som ved sin Højde og lange Vedvaren næppe danner en mindre paafaldende Mod- sætning til Menneskenes almindelige Lod end den tidligere Herlig- hed. Og hvad det Store i hendes Personlighed angaar, vil Ingen uægte, at hendes Viljes mægtige Energi og hendes ubetvingelige Daadskraft , hendes Aandsevners Skarphed og høje Udvikling, Styrken af hendes Kjærlighed, den Heroisme, hvormed hun traadte Ulykken under Ojne, og det gudhengivne Mod, hvormed hun bar den, frembyder et Indbegreb af saamange store Kræfter og op- højede Egenskaber, som man sjeldent finder dem samlede paa en enkelt Haand , selv hos dem , Verden tæller iblandt sine Første.
VIII
Et i alt horer Leonora Christinas Skikkelse og Skjæbne til dem, som fremfor alle andre præge sig med uudslettelige Træk i Fantasien, og da nu ogsaa den Omstændighed, at hun led uskyl- digt, i en ganske særegen Grad maa stemme alle Hjerter til hendes Gunst , forstaar man let Grunden til , at der blandt alle de Kvinder, som den danske Historie melder om, ikke findes nogen , hvis Navn Folket holder højere i Ære , eller hvis Minde det gjemmer med storre Trofasthed end netop hendes.
Jo mere det imidlertid kan ansees for givet, at Erindringen om Leonora Christina altid i hoj Grad har beskjæftiget og ved- blivende beskjæftiger den almindelige Bevidsthed, desto mere paa- faldende bliver det at se, hvor forholdsvis Lidet saavel den historiske Forskning som Historieskrivningen hidtil har gjort for hende. Jeg vil ikke engang tale om, at Skildringen af Leonora Christinas Liv og Personlighed , der i sig selv synes at maatte være en af de smukkeste og taknemligste Ojigaver, Nogen kunde ønske sig, paa en enkelt tarvelig Undtagelse nær overalt træder frem som kun et Led i Fremstillingen af hendes hende langt underordnede Ægtefælles Historie, men den Mangel paa Kritik, som er gjennemgaaende i næsten alle Bearbejdelser af denne sidste, udstrækker sig ogsaa paa en meget følelig Maade til det Meste af det, der er skrevet om Leonora Christina. Molbech er egentlig den Eneste, som til Behandlingen af Æmnet har medbragt baade den fornødne kritiske Evne og et udstrakt Kjendskab ogsaa til de mange utrykte Kilder, og de 3 til 4 Af- handlinger, i hvilke han nedlagde Frugten af sine Undersøgelser over enkelte Afsnit af Korf. Ulfeldts og Leonora Christinas Liv (Historisk Tidsskrift 3 Bd. S. 313—476 og Nyt histor. Tidsskrift 4 Bd. S. 1—98 og 369—441), ere da ogsaa ikke blot ubetinget det bedste Bidrag, der haves til Begges Historie, men de bære særlig for den Sidstes Vedkommende Vidne om, at saa rigtigt som Overleveringen i det Store har fastholdt Billedet af denne udmærkede Kvinde , er der dog endnu bestandig over- ordentlig Meget at udfylde og ændre i det Enkelte. Men selv Molbech fik kun en ringe Del udrettet, af hvad der skulde ud-
IX
rettes. Andre Arbejder kom imellem, og det store Værk om det Ulfeldt'ske Ægtepar, hvortil hine Afhandlinger kun vare Studier, blev aldrig fuldfort. — Hvad Værdifuldt der ellers er ydet med Hensyn til en fuldere Opklaring af Leonora Christinas Historie, indskrænker sig væsenligt til Fremdragelsen af forskjeliige Breve og Aktstykker, som dels hidrore fra hende selv, dels angaa hende, og som hidtil have henligget halvt eller helt ukjendte i Bibliotheker og Arkiver. Men endog afset fra, at Tilvejebrin- gelsen af det raa Materiale, hvoraf en Bygning skal opfores, endnu ingenlunde erstatter Savnet af Bygningen selv, er Antallet af de Aktstykker, der saaledes ere bragte for Dagen, næsten forsvindende i Forhold baade til Mængden af det virkelig for- haandenværende Stof og i Forhold til Udstrækningen og Betyd- ningen af den Tilværelse, som det gjaldt at belyse.
Det maa under disse Omstændigheder betragtes som et ualmindeligt Held , at det er bleven muligt at indfore et Værk i den danske Læseverden, som ikke blot frembyder et rigt og paalideligt Stof til en Skildring af et længere Afsnit af Leonora Christinas Liv, men som allerede foreligger udarbejdet i en Frem- stilling, der kan antages at ville udove ikke ringe Tiltrækning ogsaa ved sine rent formelle Fortrin. Man vil forstaa, at jeg taler om den egenhændige Skildring af Leonora Christinas Fangen- skab i Blaataarn, som her fremlægges for Oflentiigheden. Ejeren af det Haandskrift , hvori denne Skildring indeholdes , Hs. Exe. Grev J. Waldstein, har allerede i sit Forord antydet, hvorledes det Forsæt er opstaaet hos ham at foranstalte dette mærkelige Værk udgivet. Jeg skal hertil knytte nogle Bemærkninger om forskjeliige Skridt , der ere foretagne i Sagen , inden den af Hr. Greven nærede Plan blev iværksat saaledes, som sket er.
Det var ved et Besog, som den danske Gesandt i Wien, Hr. Kammerherre Falbe, forrige Sommer aflagde i Kjobenhavn, at det nævnte Haandskrifts Tilværelse kom til det danske Publi- kums Kundskab. Kammerherre Falbe havde nemlig bragt Haand- skriftet med her til Staden , nærmest i den Hensigt at faa dets Authenti bekræftet. Dette frenjbod ingen videre Vanskelighed.
Selv uden Hensyn til det Vidnesbyrd om dets Ægthed , der — som Grev Waldstein i sit Forord siger — allerede indeholdes i dets Nedarvelse i lige Linie fra Leonora Christina selv , maatte endog en temmelig flygtig Undersøgelse af dets hele indre og ydre Beskaflenhed nødvendig fore til den fuldeste Overbevisning om, baade at Leonora Christina var Skildringens virkelige Forfatter, og at vi i det foreliggende Haandskrift havde hendes egenhændige Original for os. Det Sidste fremgik navnlig af visse Ejendomme- ligheder ved Skrivemaaden , som vanskelig kunne skildres , men som ere saa meget mere talende for Beskueren : af den Maade, hvorpaa Ord og Sætninger hyppigt vare rettede og omskrevne for at gjøre Udtrykket klarere eller smukkere ; af den Mængde mindre og større Tilføjelser og Anmærkninger, der vare skrevne i Haandskriftets Margen eller mellem Linierne, hvor Forf. ved et senere Gjennemsyn af Værket havde fundet, at Skildringen kunde suppleres med et og andet forhen glemt Træk; af selve Ud- seendet af Skrifttrækkene, der, skjønt helt igjennem bevarende samme Grundejendommelighed, dog ved Siden heraf gradvis gjen- nemgik en Række mindre Forandringer, saaledes som det- nød- vendig maa være Tilfældet med et Værk, hvis Udarbejdelse strækker sig over en længere Aarrække; og af mange andre lignende Tegn. Det egentlig afgjørende Bevis kunde dog natur- ligvis kun føres ved at sammenstille Haandskriftet med anerkjendt ægte skrevne Sager fra Leonora Christinas Haand, og dette Bevis blev da ogsaa fort ved Hr. Bibliothekar H. Gundorph paa den mest fyldestgjørende Maade. Der benyttedes hertil 4 egenhændige Breve af Leonora Christina, som opbevares paa det store kongelige Biblio- thek (Ny kgl. Smlng. 2146 c, 4"^) i), og Ligheden mellem Skriften i disse Breve og den i »Jammers-Mindet« var saa stor, at man, naar man lagde Brevene ind paa forskjellige Steder i dette Værk,
') De ere alle skrevne paa Maribo Kloster. Det ældste af dem (til Anna Brahe?) er dateret 13. Januar 1689, det næste i Tiden (til Anna Brahe) 5. Januar 1692, det tredie (til Otto Sperling den Yngre) 27. September 1692 og det sidste (til Samme)
4. Oktober 1692. Idetmindste de 2 forste af disse Breve have tidligere tilhørt Gehejmeraad Biilow til Sanderumgaard og ere trykte i Nyt Aftenblad 1826
5. 228 — 30, hvor dog Udskriften til Anna Brahe er henfort til det urigtige Brev.
XI
kunde antage dem for at udgjore Dele af Haandskriftet selv. Blandt de Mange , som kunne bevidne Rigtiglieden af denne Kjcndsgjerning, skal jeg her nævne Dr. Hibliothekar Professor P. G. Thorsen. Jeg har senere selv haft Lejlighed til at blive bekjendt med nogle andre egenhændige Breve fra Leonora Christina — tildels ogsaa fra en tidligere Tid — , som findes i Gehejmearkivet (»Ulfeldt'ske Sager« Nr. 19), og Forholdet var her ganske det samme.
Efterat Haandskriftets Åuthenti saaledes paa det Fuldstæn- digste var bleven godtgjort, blev Sporgsmaalet om Udgivelses- niaaden nærmere taget under Overvejelse. Det var fra Begyn- delsen af paatænkt, at Manuskriptet skulde besørges aftrykt i Wien , og at Værket skulde udkomme paa en derboende Bog- handlers Forlag. En saadan Ordning af Sagen maatte vistnok i flere Henseender ansees for mindre heldig. Foruden det, at Skriftet baade paa Grund af sit Sprog og sit Indhold maatte antages at ville faa sin egentlige Læsekreds i Danmark, kunde man temmelig sikkert forudse, at der i hele Wien ikke vilde findes Nogen, som med Interesse for Sagen forbandt endog kun den tarveligste Kundskab til det 17. Aarhundredes danske Sprogform og Skrive- maade, og dertil kom endnu, at de Wienske Bibliotheker med Vished kunde vides ikke at besidde mere end en ganske ringe Del af det historiske Apparat, som maatte ansees for nodvendigt, for at en Udgiver skulde blive i Stand til blot nogenlunde at udfylde Læserens Kundskab med Hensyn til de mange mindre bekjendte Personer og Forhold , som omtales i Haandskriftet. Disse forskjellige Betænkeligheder bleve da skriftligt udviklede for Grev Waldstein — bl. A. ogsaa gjennem Hr. Kammerherre Falbe , der hele Tiden har vist Foretagendet den varmeste Inter- esse — , og Hr. Greven, som hurtigt indsaa det Berettigede i dem , forandrede da ogsaa virkelig den oprindelige Plan i Overensstemmelse hermed saaledes, at det bestemtes, at Haandskriftet skulde udgives i Kjobenhavn og paa en dansk Boghandlers Forlag, idet dog Grev Waldstein forbeholdt sig selv at yde et Bidrag til de med Udgivelsen forbundne Om-
XII
kostninger. Uden alt Hensyn til, om den, hvem det efter denne Ordning af Sagen blev overdraget at besorge Udgivelsen — og hvem selvfolgelig hele det literaire Ansvar i saa Henseende paa- hviler— , virkelig har lost sin Opgave paa en nogenlunde fyldest- gjorende Maade, har Grev Waldstein alene ved den Fordoms- frihed, der har tilladt ham baade paa det nævnte Punkt og paa andre Punkter at underordne sit eget personlige Skjon under det, som Sagens Interesse syntes at kræve, i meget hoj Grad er- hvervet sig Adkomst til det danske Publikums Erkjendtlighed, som da overhovedet hans Beslutning at lade Haandskriftet ud- give fortjener saa meget mere Paaskjonnelse, da han selv ikke forstaar Dansk og derfor kun middelbart vil kunne blive delagtig i den Nydelse, som han gjennem dette Værk utvivlsomt vil be- rede mangfoldige Andre. Ogsaa det fortjener med Tak at nævnes, at man næppe herfra havde yttret et Ønske om at kunne medgive Bogen et Portrait af Forfatterinden, for Grev Waldstein lod et ham tilhørende Originalmaleri af Leonora Christina fore til Kjo- benhavn, hvorved det først er blevet muligt at tilvejebringe et Billede, der ikke blot udmærker sig ved sin smukke kunstneriske Udforelse ' ), men ogsaa ved den Troskab, hvormed det gjengiver Originalens Karakter.
Inden jeg gaar over til at omtale vort Haandskrift nærmere, maa det være mig tilladt at sige et Par Ord om et andet literairt Arbejde af Leonora Christina, som paa en vis Maade staar i temmelig nært Forhold til »Jammers-Mindet«. Leonora Christina var i det Hele en meget produktiv Natur. Det er be- kjendt, at hun, medens hun boede paa Maribo Kloster, forfattede forskjellige Skuespil, af hvilke idetmindste ét vides at være ble- ven opfort. Hun har skrevet en hel Del Digte, af hvilke nogle længe have været trykte, medens andre første Gang se Lyset ved nærværende Skrifts Udgivelse. Hun har efterladt sig et stort Brudstykke af et Værk om »Heltinder«, det første af dette Slags, som haves paa Dansk. Hun har oversat Boger fra Fransk og
' ) Det turde dop maaskc være rigtigt at gjore opmærksom paa, at der er nogen For- skjel paa Aftrykkenes Ciodlied.
XIII
Spansk osv. Af større Interesse end alt dette ere dog vistnok de Bidrag, hun til forskjellige Tider har givet til Belysning af sit eget Livs Historie. Sora et saadant Bidrag, men rigtignok af mere indirekte Art , kan man maaske betragte en Række Aktstykker (3 Proces-Indlæg og en Beretning om et Forhor), som hun udarbejdede, da hun 1659 i Malmo maatte fore Sagen for sin Mand, der var sat under Anklage som mistænkt for For- ræderi mod den svenske Regering. Af direkte Skildringer fra hendes Haand af storre eller mindre Afsnit af hendes Liv vides der for Tiden at have existeret 4, men mulig har der været endnu flere. En af disse Udarbejdelser har allerede længe været trykt, nemlig en Beretning om en Rejse, som hun 1656 foretog til Sjælland for at godtgjore sin Mands Uskyldighed (se S. 4 Anm. 2). En anden omtales i nærværende Værk, men desværre vides den ikke mere at være til; det var en udforlig Beskrivelse af hendes og hendes Mands Fangenskab paa Hammershuus i Aarene 1660 — 61 (se S. 6). Endelig kommer — foruden »Jammers-Mindet«, ved Omfang, Indhold og Form udentvivl den betydeligste af alle disse Skildringer — det Arbejde, som jeg egentlig her nærmest vilde tale om; en fuldstændig Selvbiografi, hvori Forf., vistnok paa enkelte Punkter temmelig kortfattet, men dog i én sammen- hængende Fremstilling, beskriver sit bevægede Livs afvexleude Hændelser fra sin tidligste Barndom og indtil henimod Aaret 1673. Det er allerede over 100 Aar siden, at et Arbejde, som gav sig ud for at være en Selvbiografi af Leonora Christina, er bleven of- fentliggjort. Det blev udgivet paa Dansk — oversat, som det hed, efter den franske Original, der skulde have tilhort Lave Bek, en af Leonora Christinas Svigersonner — i Bang' s Samling af nyt- tige og opbyggelige Materier 2 Stykke S. 125 — 47. Men denne saakaldte Selvbiografi er, hvis ikke alle Kjendemærker bedrage, i Virkeligheden ikke andet end et af en eller anden literair Styver- fænger fabrikeret Makværk og vrimler i den Grad af de aller- groveste og plumpeste Fejl ^), at man ikke forstaar, hvorledes
' ) Som et Exempel instar omnium skal jeg anføre, at Forf. lader Leonora Christina fortælle, at hun blev hensat ,,i det elendige Fangehus red den lange Bro(!!), som
XTV
den et eneste Øjeblik har kunnet skulle Nogen, end sige, hvor- ledes det har været muligt, at de historiske Forfattere lige ned til den nyeste Tid (Molbech danner dog en Undtagelse) have kunnet benytte den som Hovedkilde eller idetmindste jævnsides med de virkelig paalidelige Kilder til Leonora Christinas Historie. Fejltagelsen er saa meget mere mærkelig, som man virkelig en Tidlang vidste fuldkommen god Besked med den ægte Selvbiografi. Originalen til denne tilhørte i Begyndelsen af forrige Åarhundrede den bekjendte Lærde og Samler Christian Re itzer og blev, kort efter at dennes udmærkede Bibliothek var bleven solgt til Fre- derik IV., tilligemed et Par andre værdifulde Haandskrifter af samme Bibliothek beskrevet af Andreas Hoyer i hans Nova Litteraria Nr. IL Det siges her blandt Andet, at Skriftet var paa Fransk og udarbejdet i Fængslet Aar 1673. Hvor Originalen nu er, eller om den overhovedet er til mere, skal jeg ikke kunne sige. Det synes at have været Reitzers Ønske, at den skulde bevares under de danske Kongers personlige Værge, og maaske er den gaaet tabt ved Christiansborg Slots Brand 1794, da ogsaa det kongelige Haandbibliothek gik op i Luer. Men selv om saa var, kunde vi dog nogenlunde troste os over Tabet derved, at der mellem det itore kongelige Bibliotheks Haandskrifter findes idetmindste én Afskrift af den paa Fransk foruden flere Afskrifter af en noget forkortet latinsk Oversættelse i). Beskrivelsen i Nova Litteraria er
kaldes Blaataarn". Midt 1 alt det Uægte er dog et virkelig authentisk Stykke ind- sat (nemlig de a. St. S. 143—46 aftrykte Vers med tilliorende Anmærkninger), som Forfatteren da ogsaa har forsogt at smelte sammen med sit eget Fabrikat, men han har herved ganske overset, at næsten alle de historiske Angivelser i dette Stykke (alene med Undtagelse af Datoen for Leonora Christinas Fodsclsdag, som han selv har tilsat) ere helt forskjellige fra dem, der forekomme i den egentlige Skildring. Det paagjældende Stykke danner ellers altid et særskilt Hele for sig. Jeg er of- tere stedt paa det og har det i dette øjeblik liggende for mig i en Afskrift fra Karen Brahe.s liibliothek (jvfr. Vogelsang, Kortegn. over Haandskrifterne i K. B. Bibliothek Nr. SIS,'.'. V. antager med Urette det paagjældende Haandskrift for en Original). •) Den første findes i Ny kgl. Samling Nr. 2MtJ,4. Afskrifterne af den latinske Oversættelse findes, saavidt de ere mig bekjendte, i samme Samling under Numrene 2141 b,4; 2143,4; 2144,4; 214.5,4 (3 Kxemplarer); 2146c, 4. De angive sig alle at være ,,ex ipsius (o: Leonora Christinas) autographo", men, som allerede antydet,
XV
saa tydelig, at der ikke kan være Tvivl om, at disse Haand- skrifter repræsentere det samme Værk, som Høyer kjendte'); og at vi paa den anden Side i dem virkelig besidde en fra Leonora Christinas egen Haand udgaaet Selvbiografi, frenigaar, foruden af mange andre Kriterier, ogsaa af en Sammenligning med det her udgivne Skrift og navnlig da med den Del af det, som omhandler den forste Tid af Opholdet i Blaataarn. Thi der er paa dette Punkt en saadan Overensstemmelse mellem hine Haandskrifter og »Jammers-Mindet«, at det ikke blot i Hovedsagen er fuldkommen den samme Rækkefolge af Begivenheder, der skildres paa begge Steder, men hvor det i de nævnte Haandskrifter foreliggende Værk, der i det Hele er udarbejdet efter en langt mindre Maale- stok, hist og her dvæler noget udforligere ved Enkeltheder, og især hvor det indfører Personer talende, sker dette ikke sjeldent med ganske de samme Ord som dem, »Jammers-Mindet« anvender. I denne slaaende Overensstemmelse er tillige antydet det Forhold, der bestaar mellem de to Værker, og som kan udtrykkes saaledes, at Selvbiografien for det Afsnits Vedkommende, som beskriver Opholdet i Fængslet, danner det forste, endnu temmelig skizzerede Udkast til det Arbejde, som Leonora Christina et Aar efter Nedskrivelsen af hint — Selvbiografien er, som anført, skrevet 1673, og »Jammers-Mindet«, som vi nedenfor nærmere skulle se, begyndt 1674 — tog sig for at udfore selvstændigt og efter en meget vidtloftigere Plan -). Hvad angaar de Grunde, som kunne have foranlediget Forf. til 2 Gange med saa kort et Mellemrum at udarbejde en Beretning om væsentlig de samme
maa dette dop — idetmindste saavidt jeg har undersog-t Sagen — kun forstaaes saaledes , at de ere Kopier af en Oversættelse , som er gjort efter selve Originalen.
1) Efter en Paaskrift paa 2 af de nævnte Haandskrifter at domme maa man endog antage, at det er Hoyer selv, som har besørget den latinske Oversættelse, der gaar igjen i de mange Afskrifter.
2) At Selvbiografiens Datering i alt Fald for saavidt er rigtig, som Ligheden mellem dens og ,, Jammers-Mindets" Fremstilling ikke kan hidrøre fra, at det førstnævnte Værk er udskrevet efter det sidste, derfor borge tilstrækkelig indre Grunde, som det dog her, hvor Selvbiografien kun i Forbigaaende omtales , vilde være for vidtløftigt at opregne.
XVI
Begivenheder, kan det bemærkes, at de to Værker have haft en ganske torskjellig Bestemmelse. Medens Selvbiografien efter al Sandsynlighed er blevet til for at tjene den yngre Sperling som Grundlag for hans Skildring af Leonora Christina i det af ham paatænkte Værk de fe minis eruditis — den er skre- vet i Form af et Brev til en Ven af Forf., som er bosat i Ham- borg og som selv har forlangt en saadan Meddelelse — , er »Jammers-Mindet« idetmindste væsentlig skrevet for at læses og opbevares af Forf.s Born og for at tjene dem paa én Gang til en Erindring om deres Moder og til en Lære for deres Liv. — Det turde nu være j^fi^i Tide at omtale selve dette Værk noget nærmere tilligemed det Haandskrift, hvori det er opbevaret.
Haandskriftet, hvis Form er almindelig Kvart, frembyder strax i sit Ydre en Mærkelighed, idet nemlig den temmelig pri- mitive Maade, hvorpaa dets enkelte Læg ere sammenhæftede, gjør det sandsynligt, at Leonora Christina selv har udfort ogsaa dette Arbejde (jvfr. S. 223). Et egentligt Bind synes det aldrig at have haft. Dets forste 24 Sider, som indeholde Titelen, den op- rindelige Fortale og et senere Tillæg til denne, ere upaginerede. Derefter folger paa 248 jmginerede Sider den egentlige Skildring. Sidst kommer et Slags Appendix til denne paa 8 upaginerede Sider. Skrifttrækkene have, skjont helt igjennem bevarende samme Grundkarakter, i de forskjellige Partier af Haandskriftet et noget forskjelligt Udseende, en Omstændighed, som det i flere Henseender ikke er uden Betydning at lægge Mærke til. For- talen til Forfatterindens Børn (fraregnet det senere Tillæg til samme) samt Begyndelsen af den egentlige Skildring (i nærvær. Udg. omtrent til S. 8.5) er skrevet med én og samme overordentlig faste klare og tydelige Haand, som viser, baade at Forf. her har givet sig god Tid, og at hun har været fuldkommen sikker paa, hvad hun vilde sige, for hun bragte det paa Papiret. En Stotte i saa Henseende har det uden Tvivl været hende, at hun ikke længe i Forvejen havde nedskrevet Selvbiografien, hvor netop det tilsvarende Afsnit, det vil sige det, som skildrer den forste Tid af hendes Ophold i Fængslet, er udarbejdet i forholdsvis temrae-
XVII
lig stor Detail. — I de nærmest folgende Partier af Værket antager Haanden (efter et kort Overgangsstadium, i Udg. S. 85 — 97) et mindre tiltalende Udseende. Den bliver skjævere, magrere og flygtigere, og skjont det er tydeligt, at Skrive- raaterialiernes Beskaffenhed har bidraget væsentlig til denne For- andring, er det dog aabenbart, at ogsaa en mere extemporeret Nedskrivning og mulig endnu andre Grunde, som vi ikke kjende, have været medvirkende. At der ogsaa ligger en længere Tids- afstand mellem Hovedmassen af det, der er skrevet med denne Haand, og Begyndelsen af Værket, skjonnes deraf, at Forandrin- gen i Skrifttrækkene ledsages af nogle, vel uvæsentlige, men dog let kjendelige Forandringer i Retskrivningen (saaledes i Brugen af u og w, ck og k osv.). — Henimod Slutningen af Værket (i Udg. fra omtrent S. 214) skifter Haanden endnu engang Udseende, den bliver igjen noget fyldigere og rundere, men Grunden hertil synes dog mindre at maatte søges i Noget, der staar i Forbindelse med Forf.s Person, end i den rent udvortes Omstændighed, at Blækket her har været tilbojeligt til at slaa igjennem Papiret (som er af en noget anden Beskaffenhed i denne Del af Haand- skriftet end i de foregaaende), idet nemlig dette har nodt Forf. til at skrive nogenlunde stort og tydeligt, hvis hun overhovedet vilde, at hendes Skrift skulde blive læselig. Med denne Haand og paa dette Papir er, foruden Slutningen af den egentlige Skil- dring, ogsaa det S. 266 — 72 trykte Appendix til hele Værket skrevet, samt endelig Tillæget til den oprindelige Fortale (S. 14 — ly), hvilket sidste altsaa allerede herved, selv om det ikke paa anden Maade var klart, vilde vise sig at tilhore en ikke lidt senere Tid end Fortalen selv. — Nedskrivningen af Værket er begyndt 1674 og endt rimeligvis 1685. Det forste Aarstal er givet derved, at den oprindelige Fortale er dateret den 11. Juni (18. Juli) 1674, idet nemlig den Omstændighed, at Skrifttrækkene i denne Fortale ere ganske de samme som i Begyndelsen af den egentlige Skildring, men mere eller mindre afvigende fra Skrifttrækkene i de folgende Partier af Bogen, gjor det utvivlsomt, at Fortalen er
B
xvrn
den Del af Værket, som forst er bragt paa Papiret. Hvad Af- slutningen af Værket angaar, maatte man efter Forf.s egne Ud- talelser antage, at den havde fundet Sted i Fængslet selv, det vil sige inden den 20. Maj 1685 (se S. 265). Imidlertid er det sik- kert, at idetmindste Noget af Skildringen af den sidste Dags Ophold i Fængslet er nedskrevet efter Løsladelsen, om end rime- ligvis ikke længe efter, og det er idetmindste sandsynligt, at det Samme gjælder baade om Appendixet og om Tillæget til For- talen (se S. 16 Anm. 2). Det kan endnu bemærkes, at skjont Skildringen er fort frem i kronologisk Orden og ofte endog fra Dag til Dag, kan den dog kun i uegentlig Forstand kaldes en Dagbog. Udarbejdelsen er forst begyndt 11 Aar efter, at de Begivenheder, hvormed den sammenhængende Beretning aabnes, ere foregaaede, og skjont Tidsafstanden mellem det Skildrede og Skildringen efterhaanden er formindsket, synes den dog egentlig først i det allersidste Aar (eller saa omtrent) af Forf.s Fan- genskab at være bleven saa ringe, at der kan være Tale om en virkelig samtidig Skildring i).
En ikke ringe Del af Haand skriftet optages af de mange For- bedringer af den oprindelige Text, som enten i Form af ligefremme
1) Denne Paastand kunde ved forste Ojekast synes at modsiges derved, at Forf. paa flere Steder, for hun naar ned til det angivne Tidspunkt, taler i den nærværende Tid, saaledes fremforalt S. 220- De Forhold og Begivenheder, som her skildres, henhore til Aaretl674, og efter den Maade, hvorpaaForf. skildrer dem, skulde man virkelig tro, at Beretningen om dem var nedskrevet i selve hint Aar. Men for ikke at tale om, at i saa Tilfælde maatte omtrent ■'■/e Dele af hele Værket være udarbejdet i Lobet af et halvt Aars Tid, medens Forf. til den tilbagestaaende l/e Del havde brugt over 10 Aar, viser ogsaa den Maade, hvorpaa de folgende Aars Begivenheder ere fortalte, at Forf. endnu ikke er naaet op til en egentlig samtidig Skildring. Navnlig fremgaar dette af S. 224, hvor hun omtaler Noget, der foregik i 167(5, og i samme Pennestrog skildrer Begivenheder fra 1678 eller 1679. Hvad angaar de Grunde, der kunne liave bevæget Forf. til saaledes at ville fingere en Samtidighed mellem de forefaldne Begivenheder og sin Beretning om dem, vil det maaskevære tilstrækkeligt at minde om, at 1674 netop var det Aar, med hvilket hun fra Begyndelsen af havde tænkt at afslutte sin Skildring, idet nemlig hendes Fremgansmaade i det nævnte Tilfælde lierved kommer til at frembyde en fuld- stændig Analogi til den, hun fulgte, da hun forsøgte at give det Udseende af, at den til den 19. Maj 1685 fortsatte Skildring var afsluttet paa selve denne Dag, skjont dette, strengt taget, heller ikke ganske stemmer med Sandheden (se S. 265 Anm. 2 og S. 16 Anm. 2).
XIX
Rettelser eller af Tilføjelser og Anmærkninger ere anbragte hele Værket igjennem af Forf. selv, og som have fundet Plads dels imellem selve Textens Linier, dels — og endnu hyppigere — i Haand skriftets Rand, en enkelt Gang endog paa et løst Stykke Papir, som med en Naal er fastgjort til et af Haandskriftets Blade (se S. 227 Ånm. 2). Rettelserne ere af forskjellig Art, idet de snart angaa Fremstillingens ludhold, snart dens Form, og ligesom de alle vidne om den Samvittighedsfuldhed, hvormed Værket er ud- arbejdet, saaledes ere navnlig de formelle Rettelser, der især gaa ud paa Valget af Ordene, paa Retskrivningen og paa Ordstillin- gen, interessante, fordi de tydeligt vise, at Forf. har haft den Mulighed for Oje, at hendes Skrift engang kunde blive offentlig- gjort ^ ). Begge Slags Rettelser forekomme spredte over hele Vær- ket, men i det første Afsnit af det ere dog de formelle de langt overvejende, idet Forf. her navnlig stadigt har rettet Ordstillingen i visse sammensatte Verbalformer og Verbalforbindelser (haft havde, gjort havde, berette kunde o. lign.) i Overensstemmelse med den Maade, hvorpaa hun skrev dem i Værkets senere Afsnit (havde haft, havde gjort, kunde berette). Ikke sjeldent ere Ret- telserne af temmelig betydeligt Omfang, paa nogle Steder er endog et helt Blad ad Gangen udskaaret, hvis Indhold saa i omarbejdet Form er optaget enten paa det nærmest følgende Blad i Haandskriftet, eller, hvis Rettelsen er foretaget længere Tid efter Nedskrivningen, paa et Blad, som er indklæbet paa det udtagnes Plads. Anmærkningerne, som Forf. enten benytter til nærmere at udfore et i selve Texten løseligere berørt Punkt eller til at meddele Kjendsgjerninger, som hun ganske havde for- sømt at medtage ved den første Nedskrivning, falde væsentlig i Værkets sidste to Trediedele. Med Hensyn til Tiden, da saavel Rettelserne (jeg mener dog naturligvis kun dem, der ikke ere
I) Jvfr. ogsaa den Maade, hvorpaa Forf. har forsogt at sammensmelte den oprindelige Fortale med det senere Tillæg til samme (S. 13 Anm.). Her foreligger et meget iøjnefaldende Exempel paa en formel Rettelse, som er foretaget under det an- tydede Synspunkt.
XX
foretagne strax under den forste Nedskrivning) som Anmærknin- gerne ere blevne til, vise Skrifttrækkene, at de tilhore en for- holdsvis temmelig sen Tid, der dog for de allerflestes Vedkom- mende aabenbart ligger forud for Afslutningen af den egentlige Skildring. Det synes, som om Forf., før denne Afslutning fandt Sted , har underkastet sit Arbejde et grundigt Gjennemsyn , og ved denne Lejlighed ere da de fleste af hine Forandringer i og Tilføjelser til den oprindelige Text bragte paa Papiret. Enkelte af Anmærkningerne give endog ved deres Indhold direkte til- kjende, at de ere nedskrevne i Fængslet (se saaledes S. 177 Anm.). Angaaende Værkets indre Beskaffenhed, enten man nu ved denne nærmest tænker paa det faktiske Indhold eller paa Frem- stillingsmaaden, vil Læseren selv være i Stand til at danne sig en selvstændig Dom, og jeg nøjes derfor i denne Henseende med et Par Fingerpeg. Den egentlige sammenhængende Skildring om- fatter Tiden fra Forf.s Indsættelse i Blaataarn den 8. August 1663 til hendes Løsladelse af Fangenskabet den 19. Maj 1685, og dens væsentligste Gjenstand er selve Opholdet i Fængslet, de smaa Begivenheder, Forf. der oplevede, hendes daglige Omgivel- ser, hendes Sorger og Betragtninger. Af og til kommer Forf. vel ogsaa til at omtale Personer og Forhold fra den Verden, som laa udenfor Taarnet, men ligesom dette i Almindelighed kun sker, forsaavidt hendes personlige Hændelser i Fængslet give An- ledning dertil, saaledes ere de Bidrag, der herved ydes til Be- lysning af Fædrelandets almindeligere Historie, kun i sjeldnere Tilfælde af nogen større Betydning. Selv til hendes Mands Hi- storie vil man ikke finde Meget i dette Værk, som man ikke vidste i Forvejen. Dette kunde ved forste Øjekast synes under- ligt« og dog har det sine meget gode Grunde. At Skriftet saa- ledes ikke indeholder nogen nærmere Underretning om de Planer, som gave Anledning baade til Mandens Domfældelse og hendes egen Fængsling, maa bl. A. tilskrives den simple Grund, som hun selv etsteds anfører, at hvad hun ikke véd, det kan hun heller ikke sige. Hvorledes man nu iøvrigt vil forklare denne
XXI
hendes Uvidenhed — og selv under Forudsætning af Mandens Skyld lader den sig meget godt forklare deraf, at han, der visselig elskede sin Hustru hojt, ikke har villet gjøre hende del- agtig i saa farlige Hemmeligheder, saalænge endnu Intet var af- gjort — , vil dog Ingen, som har læst denne Bog, kunne tvivle ora, at det forholder sig, som hun siger, eller ogsaa maa man engang for alle opgive Tanken om at kunne skjelne Sandhedens og Uskyldighedens Sprog fra det, som den frækkeste Logn og det mest gudsbespottende Hykleri forer i Munden. Men selv om hun virkelig havde kjendt hans Planer, forstaar det sig af sig selv, at hun i et Værk, som forst og fremmest var bestemt for hendes Børn, ikke vilde anføre Nogetsomhelst, som kunde kaste en Skygge paa deres Faders Minde, og dette maa da ogsaa til- dels forklare hendes Tavshed med Hensyn til adskillige af hendes Mands tidligere Foretagender, som ikke tale til hans Fordel, ora hun end naturligvis som den kjærlige Hustru har været tilbøjelig til at se disse i et meget gunstigere Lys end baade Samtiden og Eftertiden. Endelig maa man huske paa, at hendes Værk er nedskrevet i Fængslet, og skjønt ganske vist hendes Kaar i flere Henseender vare blevne forbedrede efter Christian V.s Thronbestigelse, var hun dog endnu i mange Aar efter dette Tidspunkt saa usikker paa sin Fremtid, at hun ikke kunde vide, om Bogen ikke mulig kunde falde i urette Hænder, og derved meget i og for sig Uskyldigt blive mistydet og komme hende selv og Børnene til Skade. — Men har Værket mindre Værdi i de nævnte Henseender, har det en ikke ringe Interesse for Kulturens og Sædernes Historie, som det oplyser paa den mangfoldigste Maade, dels igjennem det, der udgjør selve Skildringens Kjærne, dels igjennem en Mængde mere løsrevne, hist og her indstroede Træk ; men fremfor Alt har dog Bogen en ganske overordentlig Betydning for Forf.s egen personlige Historie og som Bidrag til hendes Karakteristik. Den fremstiller for os et langt og hidtil saare lidet kjendt Af- snit af hendes Liv i en saadan Detail og Beskuelighed, at det er, som om vi saa det udfolde sig for vore Øjne, og den giver
XXII
et Billede af hele hendes aandelig-e Personlig'hed, som man ikke kan tænke sig fyldigere eller sandere. Det er især fra to Sider, at vi her lære hende at kjende. Forst som den stærke Kvinde, der, støttet ved Troen paa Gud og ved sin gode Samvittighed, altid viser sig den Byrde voxen, som er lagt paa hendes Skuldre; som vel af og til kan fole sig dybt nedbøjet under Trykket, men som aldrig fortvivler, ja som endog midt i sin Elendighed i enkelte Øjeblikke formaar at hæve sig til en Aandsfrihed, der tillader hende at afvinde de Hændelser, som mode hende, en humoristisk Side. Dernæst som den fine Iagttager, hvem Intet undgaar, og som, indskrænket efterhaanden i sine Observationer til de ubetydelige Mennesker, der udgjore hendes nærmeste Om- givelser i Fængslet, véd at opfatte ethvert af disse i hans hele personlige Ejendommelighed, véd at gjennemskue deres Karakter, at udforske deres Bevæggrunde og føre dem tilbage til deres sande Værd paa en Maade, som kun en gjennemtrængende Aand i Forening med en stor Verdenskundskab og en ualmindelig Dannelse kunde sætte hende i Stand til at gjore det. Men i det Hele er der næppe nogen af hendes Aands eller Hjertes Egen- skaber , som ikke i det foreliggende Værk træder tydeligt fi'em for Læseren , og det er ikke den mindste Glæde , man har af Bogen, at det Totalbillede, som kommer ud af alle disse spredte Træk, er saa stort, saa skjont, saa rent, at selv de højeste Forventninger i denne Henseende ikke blive skuflede.
Saa interessant imidlertid Skriftet er ved sit Indhold , frem- byder det næppe mindre Tiltrækning ved sin Form. I Virkelig- heden er Fremstillingen noget for sin Tid ganske Usædvanligt. Forf. forer en overordentlig let og flydende Pen , et Bevis paa, med hvor ringe Moje hun producerede, og skjønt Skildringen hist og her breder sig temmelig stærkt, er den dog, selv hvor Talen er om de ubetydeligste Ting , altid i hoj Grad farverig og be- aandet, saa at den aldrig bliver trættende. Ingen forstaar bedre end Forf. at tegne en Situation beskueligt eller at fore en men- neskelig Skikkelse frem i hele dens fysiske og aandelige Sær-
xxm
egenhed, og idet hun nu tillige foretrækker, saavidt muligt, at lade de handlende Personer optræde med deres egne Ord , op- naar hun hyppigt en ligefrem dramatisk Virkning ved sin Skil- dring. Hendes Stil har Udtryk for enhver Tanke, som beskjæf- tiger hende, og for enhver Stemning, som gaar igjennem hendes Sjæl, fra de mest ophøjede til de mest spøgefulde, men under alle sine vexlende Former bevarer den dog bestandig som sit egentlige Væsensmærke en Aabenhed, Jævnhed og Troskyldighed, som er lige tiltalende og tillidvækkende. Endelig er den, uagtet de mange indblandede fremmede Ord, saa ægte dansk i sit Grundpræg, at vi overalt fole os i det nærmeste Slægtskab med den.' Men om alt dette vil Læseren, som sagt, allerbedst være i Stand til at domme selv, og jeg nojes med at konstatere, at Forf. ogsaa paa dette Punkt viser, hvor hojt hun var sin Samtid overlegen, idet heudes Bog, fra Formens Side betragtet, upaa- tvivlelig raaa kaldes det 17. Aarhundredes forste danske Prosaværk. Et Sporgsmaal, der hænger paa det Nojeste sammen raed Betragtningen af Skildringens Indhold og Form , er Sporgsmaalet om dens Troværdighed, eller rettere, da der ikke kan være Tvivl om Forf.s Vilje, Sporgsmaalet om, hvorvidt hun ogsaa altid har evnet at erindre de navnlig i Bogens Begyndelse omtalte Be- givenheder — der jo forst ere nedskrevne flere Aar efter, at de vare foregaaede — med en saadan Nøjagtighed, som den detail- lerede Udmaling af dem vil give det Udseende af. Jeg for min Del nærer ikke ringeste Tvivl om , at Skildringen af hine Be- givenheder, idetmindste i alle væsentligere Træk, er fuldkommen korrekt. Hukommelsen var raaaske en af de Evner, som var allerstærkest udviklet hos Leonora Christina. Man har et slaaende Exempel herpaa i en af hende selv affattet Beretning om et højst pinligt og anstrengende Forhør, som hun 1659 var under- kastet i Anledning af den mod hendes Mand rejste Anklage for Forræderi mod Svenskerne; idet hun nemlig, da man nægtede at lade hende se den ved Forhoret forte Protokol, selv efter Hu- kommelsen nedskrev en udførlig Fremstilling af det hele Forhor,
XXIV
som, efter Molbechs Forsikkring, »meddeler de afgivne Udsagn og Vidnesbyrd« (foruden hende selv blev der i hint Forhor, som varede halvfemte Time, afhørt 6 — 7 andre Vidner) »i samme Folge og i de fleste væsentlige Punkter nogenlunde med samme Indhold som den optagne Protocoll (I (Nyt his tor. Tidsskrift 4, 80). Og dertil kom- mer, at man, af hvad Leonora Christina plejede at gjore i lig- nende Tilfælde , er berettiget til at antage , at Beslutningen om at nedskrive en Beretning om hendes Fangenskab allerede har dannet sig hos hende i selve Fangenskabets Begyndelse, hvoraf folger, at hun ogsaa fra Begyndelsen af har givet saa meget nojere Agt paa, hvad der foregik med og om hende, og skjont hun ganske vist ikke strax fik Skrivematerialier til sin Raadighed, forstaar man dog let, hvorledes Fængslets Ensomhed idelig og idelig maatte fore hendes Tanker tilbage paa hine Begivenheder, indtil de tilsidst stode indprægede i hendes Erindring med uud- slettelige Træk. Som et Vidnesbyrd endelig for hendes Trovær- diglied med Hensyn til det Meget i hendes Skildring, som ikke kan kontrolleres, kan anfores hendes Paalidelighed paa de aller- fleste Punkter, hvor en Kontrol er mulig. At der hist og her findes Unøjagtigheder i Aarstal , Datoer o. desl. er Noget , som man snart vil overbevise sig om. Men i Forhold til de mange fuldkommen korrekte historiske Angivelser maa Fejlene dog altid kaldes baade meget faa og meget ubetydelige, navnlig naar man betænker, hvorledes Forf. næsten har været berøvet ethvert Middel af de mange, som Andre have til deres Raadighed, naar de ønske at verificere slige Angivelsers Rigtighed.
Idet jeg nu gaar over til at aflægge Regnskab for den Maade , hvorpaa jeg har udfort det mig betroede Hverv at fore- staa Haandskriftets Udgivelse , maa jeg begynde med den Be- mærkning , at jeg har troet at burde anvende saa meget større Omhu paa Gjengivelsens Nøjagtighed, som Haandskriftet, efter at være gaaet ud af mine Hænder, vil vende tilbage til det Waldstein'ske Familiearkiv, hvad der selvfølgelig vil gjøre en fremtidig Benyttelse af det ikke lidet vanskeligere , end om det
XXV
bevaredes i et af vore egne Arkiver eller Bibliotheker. For at undgaa Misforstaaelse skynder jeg mig dog med at tilføje, at jeg til den nojagtige Gjengivelse af Haandskriftet for det Forste ikke henregner Gjengivelsen af dets Interpunktion. Denne er i Virkeligheden saa regellos og ofte endog saa forvirrende, at jeg, hvis Værkets formelle Fortrin nogenlunde skulde komme til deres Ret, nødvendig maatte beslutte mig til at ombytte den med en helt ny, som det da ogsaa næsten overalt er Praxis, hvor Talen er om Udgivelsen af større haandskrcvne Arbejder fra en ældre Tid. Men naar jeg ikke vilde beholde Haandskriftets Interpunk- tion , fulgte deraf ganske ligefrem , at jeg heller ikke kunde slutte mig til det i den Maade , hvorpaa det anvender de store og smaa Begyndelsesbogstaver. Thi for ikke at tale om, at jeg, overalt hvor jeg i Udgaven satte et Punktum eller i det Hele et større Adskillelsestegn, ogsaa maatte trykke det nærmest følgende Ord med stort Begyndelsesbogstav, uden Hensyn til, om Haand- skriftet havde det saaledes eller ikke , vilde der paa de utallige Steder, hvor jeg har forandret Haandskriftets større Adskillelses- tegn til mindre , og hvor der efter hine fulgte Ord med store Begyndelsesbogstaver, kunne blive Tvivl om, hvorvidt disse vare brugte paa Grund af Adskillelsestegnet eller af andre Grunde, og da Forf. paa dette Punkt er lige saa inkonsekvent som i sin Inter- punktion, vilde ethvert Forsøg paa at løse Tvivlene ikke føre til Andet end til en Række Vilkaarligheder. Da nu ovenikjøbet hele Sagen er af temmelig underordnet Betydning, har jeg fore- trukket ogsaa her heltigjennem at følge et eget System, og naar jeg da har valgt omtrent det samme, som almindeligst følges nu- tildags, kun med en noget hyppigere Brug af store Bogstaver til de egentlige Substantiver og en noget sparsommere Brug af dem til de ikke-egentlige Substantiver ^ ), da har jeg gjort det,
') Jeg kan ikke betegne min Fremgangsmaade saaledes, at jeg har trykt alle Sub- stantiver med store Begyndelsesbogstaver og alle Ikke-Substantiver med smaa, thi der er til begge Sider ikke faa Undtagelser, som jeg dog ikke anser det for nødvendigt at specificere her.
XXVI
fordi dette System, uden i det Enkelte at gjore Fordring paa at gjengive Haandskriftets Skrivemaade paa det omhandlede Punkt, dog i det Hele giver et almindeligt ludtryk af den. Thi alle Inkonsekventser fraregnede staar virkelig Haandskriftets Anven- delse af Begyndelsesbogstaverne Nutidens meget nær, og den væsentligste Forskjel er, at det er noget sparsommere i Brugen af de store. Paa én Omstændighed maa jeg i denne Sammen- hæng særlig henlede Opmærksomheden. Mange Ordsammensæt- ninger og Ordforbindelser, som vi pleje at skrive som ét Ord, ad- skiller Forf. i deres enkelte Bestanddele og skriver som 2, 3 eller flere Ord. Men dette horer til de Ejendommeligheder ved hendes Skrivemaade, som jeg ubetinget har ment at burde be- vare i Gjengivelsen, og idet jeg nu i det Hele har været nodt til at underkaste de saaledes adskilte enkelte Ord de samme Regler for Brugen af Begyndelsesbogstaverne som alle Haand- skriftets andre Ord, have nogle af de paagjældende Ordforbin- delser etc. faaet et for Ojet temmelig paafaldende Udseende (jeg skriver saaledes: til Freds [eller med Forf.s Retskrivning: til Fritz], Navn give, Naade god osv.). Jeg maa imidlertid tilføje, at der lige saa lidt her som ligeoverfor de øvrige Ord i Haand- skriftet er Tale om et i sine yderste Konsekventser gjennemført Princip, og at jeg navnlig ikke har betænkt mig paa at afvige fra , hvad der ellers maa kaldes Reglen , naar en konsekvent Gjennemforelse af den vilde indvirke forstyrrende paa Læsningen (jeg skriver: Under Officer, Premier Minister, Spaa Kone osv.). — Men naar jeg paa de nævnte Punkter har troet mig berettiget, ja tildels endog forpligtet til at gaa noget friere tilværks lige- overfor Forf.s Skrivebrug, har jeg derimod i alle andre Henseen- der bestræbt mig for at gjøre Gjengivelsen saa tro som mulig. Jeg har allerede ovenfor omtalt, at jeg helt igjennera har be- holdt Haandskriftets ejendommelige Adskillelse af Ordene. Selv- følgelig har jeg da ogsaa fulgt Forf.s Retskrivning Bogstav for Bogstav, og jeg har paa denne Del af Gjengivelsen anvendt saa megen Flid, at jeg, skjont jeg naturligvis ikke tør sige mig
XXVII
fri for Fejl, dog i hvert Tilfælde véd med mig selv, at jeg er ude af Stand til at gjore det bedre. Jeg finder saa meget mere Anledning til at fremhæve dette, da Forf.s Orthografi er yderst inkonsekvent (hun skriver saaledes et og samme Ord vexelvis med t og tt, ck og k, u, \v og v osv.) , og man herved let kunde komme til at tilskrive mig, hvad der i Virkeligheden ude- lukkende kommer paa hendes egen Regning. Jeg ønsker ogsaa ud- trykkelig, at Textgjengi velsen, som den egentlige Kjærne i den mig stillede Opgave, betragtes som et Arbejde for sig, paa hvis Bedommelse man ikke maa anvende nogen Slutning, hentet f. Ex. fra en og anden Uregelmæssighed, der kan være indlobet ved Interpunktionen eller ved Brugen af Begyndelsesbogstaverne ; thi det er netop den større Omhu, jeg har følt mig forpligtet til at tilvende hin, som af og til kan have gjort mig mindre skarpt- seende paa de andre Punkter. Hvor et Ord eller et Bogstav ligefrem maatte antages at være fejlskrevet af Forf., har jeg rettet det i selve Texten, men for dog at give Læseren Lejlig- hed til at bedomme, om jeg ogsaa altid har truffet det Rigtige, har jeg bag i Bogen aftrykt en Fortegnelse over alle de saaledes ændrede Steder. Med de fremmede Ord har jeg dog forholdt mig paa en noget anden Maade. Uagtet Forf. nemlig ganske vist var i Besiddelse af en for sin Tid ualmindelig Sprogkund- skab, var hun dog i de grammatiske og orthografiske Enkelt- heder saa usikker, at det i det enkelte Tilfælde næsten er umuligt at afgjore, om en i et fremmed Ord forekommende Fejl maa betragtes som Skrivfejl eller Uvidenhedsfejl , og jeg har derfor foretrukket at lade saagodtsora alle fremmede Ord blive ganske i den Skikkelse, hvori de forelaa fra Forf.s Haand, uden Hensyn til, om Fejlene ved dem beroede paa Valget af Ordene selv, eller knyttede sig til Kjon eller Kasus, eller endog blot bestode i urigtig Anvendelse eller Omsætning af enkelte Bog- staver (man maa saaledes ikke forundre sig over at finde Ord som: Recident, vicitere, Muht, Verråhterei o. m. a.). Med Hensyn til de fremmede Ord kan endnu bemærkes, at jeg i Reglen ikke
xxvin
har gjort nogen Forskjel paa dem og de danske i Henseende til Brugen af Begyndelsesbogstaverne. Dog raaatte jeg snart blive opmærksom paa, at der blandt de af Forf. anvendte franske og latinske Substantiver findes enkelte, som hun stadig skriver med smaa Begyndelsesbogstaver (hvad der for nogle af de forstes Vedkommende aabenbart hænger sammen med, at hun tænkte sig dem udtalte paa Fransk), og disse har jeg da troet at burde gjengive paa samme Maade. At alle Tilfojelserne til den op- rindelige Text samt Anmærkningerne ere medtagne i deres Hel- hed, forstaar sig af sig selv, men dog maa bemærkes, at en og samme Anmærkning undertiden kan være nedskrevet og igjen udslettet 2, 3 og flere Gange, inden Forf. har fundet en ret passende Plads til den, og i saadanne Tilfælde har jeg naturlig- vis kun aftrykt den paa det Sted , hvor den sidst er anbragt. Rettelserne har jeg for det Meste optaget udenvidere i Texten. Dog hændte det af og til med Rettelser af rent formel Art, at den tidligere Redaktion ubetinget var at foretrække for den senere, og naar saa var, har jeg ikke betænkt mig paa at blive staaende ved den forste. Paa samme Maade har jeg forholdt mig lige- overfor enkelte reelle Rettelser, naar de nemlig ved en Uagtsom- hed af Forf. vare udarbejdede i en Form, der ikke passede ind i Sætningsforbindelsen paa det Sted, hvor de hørte til. I sidste Tilfælde har jeg dog altid serget for, at Intet gik tabt, idet jeg har aftrykt vedkommende Rettelser som Anmærkninger under den egentlige Text. Af de temmelig talrige Ord og Sætninger, som ere udstregede af Forf., uden at noget Nyt er sat i deres Sted, har jeg optaget enkelte i Texten, men dog bestandig tilføjet en Bemærkning om, at en Udstregning har fundet Sted, med- mindre der kun var Tale om et ganske enkelt Ord, som var ud- slettet af rent formelle Hensyn og, vel at mærke, med Urette udslettet.
Til en anden Side af min Virksomhed som Udgiver end den i det Foregaaende omtalte henhorer Udarbejdelsen af de Anmærkninger om historiske Forhold og Personligheder, hvormed
XXIX
jeg har ledsaget Skildringen. Disse Anmærkninger gjøre ikke store Fordringer. For adskillige Læsere tor det maaske antages, at de ville indeholde ret velkomne Supplementer til Forf.s Be- retning, for Historikere af Faget ville de forholdsvis kun sjeldent frembyde noget Nyt. Naar jeg dog tør haabe, at dette af og til vil være Tilfældet, beror det kun paa, at jeg til deres Ud- arbejdelse undertiden har benyttet mindre almindelig kjendte haandskrevne Kilder. Men dog er dette langtfra sket i et saa- dant Omfang, som jeg selv kunde have ønsket, og navnlig maa jeg med Beklagelse udhæve, at jeg kun en enkelt Gang har haft Lejlighed til at benytte Gehejmearkivets rige Samlinger til Korf. Ulfeldts og Leonora Christinas Historie.
Foruden ved de tilsatte Anmærkninger har jeg ogsaa troet at kunne lette en Del Læsere Tilegnelsen af Værkets historiske Indhold ved en summarisk Fremstilling af de vigtigste af de Be- givenheder, som gik forud for og mere eller mindre umiddelbart førte til den Situation, hvormed den egentlige Skildring begynder. En saadan folger da strax her nedenfor. Men jeg maa udtryk- kelig bede bemærket, at den indskrænker sig til det Allernød- vendigste og kun giver Begivenhedernes yderste Omrids eller saa Meget af dem, som maa ansees for nødvendigt, for at Læseren ikke skal være ganske uvidende om, hvad der menes, naar der hist og her i Værket gjores en Hentydning til dem.
Da Leonora Christina den 8. August 1663 blev indsat i Blaataarn for der at tilbringe nogetnær de følgende 22 Aar, var hun allerede ikke mere fremmed for Fængselslivets Bitterhed. Hendes Historie i de sidst forløbne 4 Aar havde for en meget stor Del kun været en Omskiftning af ét Fangenskab med et andet. Det var blandt Svenskerne, hun gjorde sine første Erfaringer i saa Henseende, og Anledningen var den Anklage for Højforræderi, som 1659 rejstes mod hendes Mand af den svenske Regering. Skjont der ved Roskildefreden var tilsikkret Ulfeldt Amnesti og Tilbagegivelse af hans Ejendomme, havde han ikke fundet for godt at vende hjem til Danmark. Han syntes tværtimod be-
XXX
stemt paa i Fremtiden udelukkende at ville offre det Land sine Kræfter, som i de sidst forlobne Aar havde skjænket ham Til- flugt, han overtog Udforeisen af idetmindste ét meget betydeligt offentligt Hverv for den svenske Regering og lønnedes for alle- rede ydede Tjenester med store Naadesbevisninger af Karl Gustav. Men det varede ikke længe, for Forholdet mellem ham og Kon- gen undergik en betydelig Forandring. Den hidtidige gode For- staaelse aflostes jiaa Ulfeldts Side af en stedse tiltagende Mis- fornøjelse, som han ikke engang sogte at skjule, og paa Karl Gustavs Side af en stadigt voxende Mistro til Ulfeldts Ærlighed. Denne Mistro syntes at skulle blive retfærdiggjort, da man i Foraaret 1659 kom til Kundskab om en Plan, som en Del af Malmøs Borgere havde lagt til at afkaste det svenske Aag, idet der nemlig fra flere af de i Sagen indviklede Personer fremkom Beskyldninger mod Ulfeldt, som gik ud paa, at han ikke blot havde været vidende om hint Anslag, men ogsaa, for at udsone sig med den danske Regering, havde forraadt denne nogle af Svenskernes Krigsplaner, deriblandt navnlig Planen til Stormen paa Kjobenhavn. Som en Følge af disse Angivelser blev der anlagt Sag mod Ulfeldt, han blev sat under streng Bevogtning i sin Gaard i Malmø, og hans Hustru maatte dele hans Fangenskab. Sjeldent har Leonora Christina haft Lejlighed til i hojere Grad at aflægge Prøve paa sin overordentlige Sjælsstyrke og sin ualmindelige Begavelse end under disse farefulde Forhold. Thi da Ulfeldt lige i Processens Begyndelse blev hjemsøgt af et højst paafaldende Sygdomstilfælde, som berøvede ham Mælets Brug netop i hele den Tid, Sagen stod paa, og saaledes hindrede ham i personlig at optræde, fortes Forsvaret udelukkende af hans heltemodige Gemalinde, som i flere med stor Skarphed og Djærvhed skrevne Indlæg bestræbte sig for at overbevise den i Anledning af Undersøgelsen nedsatte Kommission om hendes Mands fuldstændige Uskyldighed. Dette lykkedes nu vel ikke ganske, men paa den anden Side vare Vidnesbyrdene imod ham heller ikke i alle Punkter lige fyldestgjørende, og da Sagen, efter at
XXXI
have slæbt sig hen i 14 Maaneder (i hvilken Tid Karl Gustav var dod), endelig- optoges til Doms, blev man af Mangel paa til- strækkeligt Bevis nodt til at frikjende ham. Men Ulfeldt havde ikke fundet det raadeligt at afvente denne Dom. Nogle Dage før den blev afsagt, havde han set Lejlighed til at undslippe sine Bevogtere og faa fat paa en Baad, og med denne styrede han nu Koursen til Kjobenhavn. Ankommen her indgav han en Skrivelse til Kongen, hvori han bad om Tilladelse til at raaatte gjøre ham sin Opvartning, saasnart hans Kone, som han ventede til Staden — men som forovrigt troede, at Manden var rejst til Lybek — , var indtruffet. Der blev imidlertid ingen Notits taget af denne Skrivelse, og anden Dagen efter, at Leonora Christina var ankommen , bleve baade hun og hendes Mand — uden Hensyn til Bestemmelserne i Roskildefreden, der jo rigtignok heller ikke udtrykkeligt vare optagne i den kjobenhavnske Freds- traktat — arresterede og førte til Bornholm, hvor de indsattes som Fanger paa Hammershuus Fæstning. Dette gik for sig i Slutningen af Juli 1660.
Fangenskabet paa Hammershuus betegner det andet Stadium i Leonora Christinas Fæng-selshistorie og ganske vist ikke det mindst kvalfulde. Gouverneuren paa Bornholm , Generalmajor Adolf Fuchs, var en yderst haard og streng Mand, i hvis Ad- færd mod Fangerne der ikke blot spores en ubøjelig Pligtfolelse, men ogsaa ligefrem personlig Uvilje. Skjønt man ikke kan fri- kjende hverken Ulfeldt eller hans Hustru for af og til at have udæsket Gouverneurens Vrede, gav denne sig dog undertiden Luft, navnlig ligeoverfor Leonora Christina, paa en saa brutal Maade, at det under ingen Omstændigheder kan undskyldes. I Begyndelsen var dog de Fangnes Tilstand for saavidt taaleligere, som det var dem tilladt at være sammen. Men efterat et Flugtforsøg var mislykket og opdaget, blev ogsaa denne Gunst dem nægtet, og de bleve nu (i Juni 1661) hver for sig inde- spærrede i et Fængsel af meget strengere Art end det tidligere, hvor de maatte undvære Lys, Beskjæftigelse og Opvartning.
XXXII
Saaledes stode Sagerne, da Overstatholder og Premierminister Grev Christian Rantzov i September Maaned ankom til Born- holm. Uagtet sin strenge Afspærring havde Ulfeldt dog set Lejlighed til at tilstille Frederik III. Skrivelser, hvori han beklagede sig over Fuchs's Adfærd, og da nu Grev Rantzov alligevel skulde til Bornholm for at tage Øen i Ed til Kongen, fik han med det Samme Ordre til at undersøge hele Sagen mellem Gouverneuren og de Fangne. Af storre Betydning for det Ul- feldt'ske Ægtepar end denne Undersøgelse — hvis Resultat i alt Fald praktisk var foregrebet derved, at det, endnu inden den begyndte, var bestemt, at Fuchs skulde afløses af en Anden i sin Post — var det dog, at Rantzov ogsaa havde medbragt Instruktioner til Underhandlinger med de Fangne om Betingelserne for en fuldstændig Losgivelse. Disse Underhandlinger forte for- holdsvis hurtigt til et Resultat, da Ulfeldt, nedbøjet som han var af Fængslets Tryk, var villig til at bringe næsten ethvert Ofter, som forlangtes af ham, naar han blot derved kunde opnaa sin Frihed. Betingelserne for Løsgivelsen vare meget haarde. De vigtigste blandt dem vare, at Ulfeldt skulde afstaa til Kronen Alt, hvad han ejede af faste Ejendomme og Jordegods udenfor Fyen, at han skulde annullere en Obligation paa 63000 Rdlr. for- uden paalobne Renter, som Frederik III. 1658 havde maattet ud- stede til ham som Erstatning for de af hans sekvestrerede Godser oppebaarne Indtægter, at han ikke maatte forlade Fyen uden Kongens Tilladelse, ikke tage Tjeneste hos nogen udenlandsk Fyrste og ikke indlade sig paa Nogetsomhelst, der kunde være til Rigets Skade, Den nærmere Specifikation af nogle af disse Betingelser synes forst at være foretaget i Kjøbenhavn, hvor Ulfeldt og Leonora Christina indtraf den 21. December 1661, og her maatte Ulfeldt ogsaa paany aflægge Troskabsed til Fre- derik III. Som fremtidigt Opholdssted anviste Regeringen ham Ellensborg i Fyen, der hørte til Leonora Christinas Arv efter Ilendes Mormoder Ellen Marsvin. Hertil afrejste han med sin Gemalinde den 27. December.
XXXIII
Saa dybt som Ulfeldt var faldet, han, som engang var den forste Mand i Riget næst Kongen, skulde han, som bekjendt, falde endnu dybere. Den egentlige Katastrofe i hans Liv stod tilbage, og som det altid hidtil havde været Tilfældet, skulde han ogsaa denne Gang drage sin Hustru med sig i Fordærvelsen. Næppe var han kommen til Ro paa Ellensborg, for han begyndte at træffe Forberedelser til at slippe bort derfra igjen. Idet han brugte sit nedbrudte Helbred som Paaskud, sogte og erholdt han i Foraaret 1662 Tilladelse til paa nogen Tid at forlade Landet for at bruge Badene i Aachen. Han drog bort i Juni Maaned med sin Familie, men istedetfor at begive sig til Aachen rejste han til Amsterdam, derfra igjen til Brygge, og i denne By opholdt han sig nu — fraregnet en kort Udflugt til Paris af en allerede temmelig mistænkelig Karakter, jvfr. S. 32 Anra. 1 — hele dette Aar ud og en stor Del af det næste. Den 24. Maj 1663 forlod Leonora Christina ham for, efter hans egen indtrængende Opfordringer, at gaa til England, hvor hun skulde indkræve en storre Pengesum, som Ulfeldt i sin Tid af sine egne Midler havde forstrakt Karl 11. med. da denne landflygtig opholdt sig i Nederlandene (jvfr. S. 9 Anm.). En Tidlang syntes hendes Rejse at skulle faa et heldigt Udfald. Skjønt det varede noget, inden hun fik Adgang til Karl ILs egen Person, lykkedes det hende dog omsider, og Kongen modtog hende meget naadigt og lovede at ville stille hende tilfreds. Men uagtet dette udeblev Betalingen, Tiden gik, og da Leonora Christina endelig, mis- modig over bestandig at blive holdt hen med Udflugter og op- fordret af sin Mand til at vende tilbage, lavede sig til at forlade England, var der indtraadt Omstændigheder, som gjorde hende dette umuligt. Den danske Regering havde nemlig i Løbet af Foraaret modtaget forskjellige Meddelelser , som vare i højeste Grad kompromitterende for Ulfeldt. De udgik fra det branden- burgske Hof, og Begyndelsen gjordes med en Skrivelse, hvori den danske Regering underrettedes om, at en stor Fare truede Staten, og- at Kurfyrsten ønskede, at man sendte en betroet
C
XXXIV
Mand til ham, for at han mundtlig kunde give ham nærmere Besked om Sagen. Ifolge denne Anmodning blev Amtmanden i Flensborg, Detlev v. Ahlefeldt, sendt til Konigsberg og fik ogsaa her al fornoden Underretning. Det Væsentligste af, hvad han erfarede, var, at Ulfeldt, efter at have ladet Kurfyrsten vide, at han havde en vigtig Meddelelse at gjore ham, og efter at være traadt i Forbindelse med en Afsending fra Kurfyrsten, Generalmajor Spån, havde aabenbaret denne, at der var et stort Parti i Danmark, som var misfornøjet med Regeringen, og at dette Parti havde henvendt sig til ham — Ulfeldt — med Be- gjæring- om at skaffe Landet en anden Konge. Hvis nu Kur- fyrsten vilde modtage Kronen, saa troede Ulfeldt ogsaa at kunne hjælpe ham til den, som han overhovedet nok skulde underrette ham om, hvorledes han i det Hele havde at forholde sig i denne Sag. Det fejler næppe, at Ahlefeldts Indberetning har slaaet den danske Regering med Forfærdelse. Imidlertid besluttede den dog foreløbig at holde Sagen hemmelig og nojedes med at an- mode Kurfyrsten af Brandenburg om paany at sende Spån til Ulfeldt, for at man kunde faa nærmere Oplysninger om hans Planer. Dette skete virkelig ogsaa, men da man kort efter fik at vide, at Leonora Christina var i England, har man rimeligvis antaget, at ogsaa hendes Mand opholdt sig der, og man hen- vendte sig derfor til den engelske Regering med en Opfordring om at lade dem begge anholde. For Ulfeldts Vedkommende viste det sig snart, at man havde taget fejl, men man var nu bleven kjed af at vente, og uden at oppebie Spåns Indberetning om hans anden Sammenkomst med Ulfeldt lod Frederik III. paa de allerede foreliggende Vidnesbyrd Sagen foretage for Højesteret , som saa den 24. Juli afsagde den bekjendte Dom, ved hvilken Ulfeldt dømtes som Landsforræder fra Ære, Liv og Gods. Leonora Christina var imidlertid i Følge de indløbne Rekvisitioner bleven anholdt i Dover af de engelske Myndigheder, just som hun gjorde sig rede til at forlade Landet. Hun blev indsat paa Slottet og holdt fangen her i nogen Tid,
XXXV
men saa redebon den engelske Regering ellers hidtil havde vist sig til at gaa den danske Konges Ærinder, trykkede den sig dog ved ganske aabenlyst og paa officiel Maade at udlevere den Fangne. Imidlertid skulde hun dog bort, og for at udvirke dette lagde man en Fælde for hende. En engelsk Officer, Braten, bildte hende ind, at han vilde skaffe hende ombord i et Skib, som skulde afgaa til Flandern, og da hun nu en Nat i Folge med Braten forlod Slottet for at begive sig til dette Skib, overgav Forræderen hende til den danske Resident i England, Simon de Petcum, som opholdt sig i Nærheden med nogle bevæbnede Mænd, og disse toge da Leonora Christina imellem sig og bragte hende ombord paa et engelsk Krigsskib, som af Petcum var fragtet til at fore hende til Kjobenhavn.
Med Ankomsten til Kjobenhavn begynder Leonora Christinas egen sammenhængende Skildring, og jeg finder derfor ingen An- ledning til at fore denne korte historiske Skizze videre. Kun med Hensyn til Sporgsmaalet om den danske Regerings Forhold til den Leonora Christina tilfejede Uret turde det maaske endnu være mig tilladt at bemærke, at saa meget Oprorende der var i den Maade, hvorpaa Anholdelsen og Udleveringen foregik, er det dog — selv afset fra, at den engelske Regering fuldkommen bærer Broder- parten af Skylden herfor — næppe paa dette Punkt, at den danske Regerings Fremfærd mod Leonora Christina viser sig i det ugun- stigste Lys. De Meddelelser, som Regeringen havde faaet om Ulfeldts Planer fra en Kilde, hvis Paalidelighed den ingen Grund havde til at betvivle, vare af en saadan Beskaffenhed, at den maatte være berettiget til at tage de strengeste Forholdsregler, og at Leonora Christina var vidende om hine Planer, havde Re- geringen al mulig Grund til at antage, som hun da ogsaa siger selv i nærværende Værk, at hendes Mand aldrig plejede at skjule nogen Sag af Vigtighed for hende. Dette maa han nu dog have gjort denne ene Gang, men det var umuligt for nogen Ånden at formode det. Ganske anderledes stiller Sagen sig for Regeringens Vedkommende ligeoverfor den Kjendsgjerning, at den,
C*
XXXVI
uden at der var gaaet nogen Dom over Leonora Christina, og uden at hun i det Hele var bleven overbevist om nogen anden Brøde, end, som hun selv siger, den ikke at have villet forlade sin Mand i Ulykken, holdt hende indespærret i et almindeligt For- bryderfængsel, ikke blot indtil Mandens Dod selv i Regeringens Ojne raaatte have gjort hende uskadelig, men endnu 21 lange Aar efter dette Tidspunkt. Dette er dens store og egentlige Skyld imod hende, og den forringes ikke i mindste Maade derved, at det væsentlig var en eneste Persons — Dronning Sophie Amalies — uforsonlige Had , som kom til Udtryk i denne lange Inde- spærring, eller derved, at en meget stor Del af de Kvaler, som Leonora Christina udstod i Fængslet, mindre havde deres Udspring i en indenfor Fængselsmurene planmæssig fortsat For- følgelse fra hendes Fjenders Side, end i Omstændigheder, der tilhorte Tiden, i Fængselsvæsenets daværende usle Tilstand, i hendes til- fældige Omgivelsers naturlige Raahed osv.
Til Slutning endnu kun et Ord om det her udgivne Værks ydre Historie. Det er allerede sagt, at det nærmest var bestemt for Forf.s Bom, men da det jo blev nedskrevet i Fængslet, kunde Forf. under Udarbejdelsen ikke have noget Haab om, at det skulde blive hende forundt selv at overgive det i de rette Hæn- der, og det var derfor bestemt, at en god Ven blandt hendes Omgivelser i Fængslet (se S. 246 Anm. 1) skulde besorge det til dets Adresse, saasnart det var bleven færdigt. Ved Leonora Christinas Frigivelse blev Benyttelsen af en Mellemmand over- flodig, og Haandskriftet har nu uden Tvivl fulgt hende til Maribo Kloster og er blevet der en Tidlang. Efter hendes Død har saa en af Dottrene oversendt det til Leonora Christinas yngste Son, Leo Ulfeldt, og hos dennes Descendenter er det for- blevet indtil vore Dage. Ved Haandskriftet ligger endnu det Brev, som ledsagede Oversendelsen. Det er skrevet med en Damehaand, der synes at være Anne Cathrine Ulfeldts (flere Breve fra hende opbevares paa det store kgl. Bibliothek, Ny kgl. Samling, 2146c, 4'"), og er forseglet med det rigs-
XXXVII
grevelig Ulfeldt'ske Segl (se Lexicon over adelige Fa- milier 2 Bd. S. 335), men er iovrigt uden Dato og Underskrift. Det lyder bogstavret saaledes :
V Denne Betag handler om, huad ivons SI. Frue Moder er hendtis i TIendis Fengsel. leg haffuer icke kiindt resol- uere mig till att hrende den, ihuorwel att dends Læfining haffuer giffuet mig Ijden fornøyel[},e, efftersom de adskillige hendelj2er betreffer alle Hendis bedroffuelige Tilstand. Ende- lig er ded icke u-wjttigt att lojde, huorledis med Ilender er forfahret, mens er icke forneden., att den kommer i fremmede kender, thi ded kunde hende sig, att den kunde glæde dem, som ennu kunde wære til offuers aff woris Hadere. <i Udskrift: A Monsieur
Monsieur le Comte
Leon n' Ulfeldt ^c.
Kjobenhavn. den 1 Juni 1869.
S. B. Smith.
? i'
— tjjz
Del gamle Kjøbenhavns Slot med Blaaiaarn,
set fra Bagsiden.
Den fansiie Greffwiiine
TueouoTæ
Fortalen Til mine Børn.
i Haffuet.
ierte kiere Bornl Billig:en kand ieg med lob sige: Der som man min lammer kunde weye oc mine Lildelser tilsammen i enWect-Skaal legge, da skulle de were tyngere end Saand la wifieligen erre mine Liidelser stoere oc mange, de erre tunge oc vtalligei). Mit Sind haffuer lenge offuer denne lainniers Minde Averret striidig, ey kun- dende slutte, om ieg mig icke snarere skulle bemøde mine Liidelser att forglemme end dennem att ihuekomme. Men endeligen haffuer tilskyndende Aarsager mig drefitien icke alleeneste min lammer att ihuekomme, men den endoc vdi Pennen att forfatte oc Eder, mine kiære Børn, den att til- skriffue-i).
Første tildriftuende Aarsage er Guds Allmectigheds Errindring, efftersom ieg ey min lammer, Angst, Nød oc Smerte ihuekomme kand foruden tillige med mig Guds All-
'l Senere rettet til: •<ha(}'wer mine Liidelser worren stoere 'oc mange,
tunge oc vtallige". '') \ Raiuleri er senere tillojet: "efftersom ieg nu er i Haab, att miine
Skriffter Eder kaiid komme til Hænde, mit Fengsel oc difie trende
sidste Aaringer meget er lættet.«
2
niact att errindre, som vdi alle mine Liidelser, Elendig- heder, Hiertesorrig oc Bedrøffuelser min KrafFt oc Hielp, min Trost oc Bistand haffuer werret ; thi aldrig lagde Gud mig saa snart en Byrde paa , att hånd io med ded samme mig effter Byrdens Tyngde Styrcke gaff, saa att Byrden mig wel krum nederboyede , mig hart knuede oc tryckte, men dog ey slet nederslog, knusede oc vndertryckte , for huilcket den vbegriibelige Guds All- mectighed skee Loff oc Priis i Ewighed. Wil mig alt saa icke alleeneste min lammer errindre oc Gud for sin naa- dige Bistand i alle tilfoyede bedrøffuelige Tilfald tacke, men endoc Eder, mine kiere Børn, Guds Goedhed imod mig kundgiøre, paa ded I Eder icke alleeneste oft'uer den Allerhøyestis v-begriibelige Hielps-Gierninger kunde for- undre, men endoc med mig der vdoftuer i Tacksigelsen indstemme. Thi med Skiel skal I kunde sige , att Gud vnderlige Ting imod mig giort hafFuer'); att band haffuer werret mectig vdi mig suage oc sin Krafft vdi mig, ded allerskrøbeligste Redskab, bewiiCet. Thi huorledis haffde ded ellers werret muligt, att ieg saa mange ofFuer stoere, plutzlige oc v-formodentlige , vlyckelige Tilfælle haffde kundet imodstaa, om hånds Aand icke vdi mig sin Wirck- ning haffde giort? Gud war den, som selffuer traadde ind med mig aff Taarne-Døren, hånd war dend, som racte mig sin Haand oc striide for mig vdi MiGdædernis Fengsel, som kaidis den Mørcke-Kircke. Hånd lioffuer siden stetze,
') DeUe Sled kan mærkes som et Exempel paa en al de Ordstillin- ger, som Forf. ved den i Indledningen on)talte Revision af Haand- skriflet ellers i Almindelighed hav rettet, t'orsaavidt hun er Ideven opmærksom paa dem.
3
nu nesten ellfFue Aar , worren inden mine Fengsels-Døre oc vdi mit Hierte, haffuer styrcket, trøstet, queeget, ia offte endoc glæd mig. Gud haffuer giort vnderlige Ting imod mig, thi ded er meere end vbegribeligt, att ieg saa stoere mig ofFuerkomne Vlycker haffuer kundt ofFuerleffue, beholdendis min Fornuflft, Sind oc Santz. Ded er sig høy- ligen offuer att forundre, att mine Lemmer icke erre krumpen oc contract aff Liggen oc Sidden, att mine Øyen icke erre dumme, ia gandske blinde aff Graad, aff Røg oc Smøg, att ieg icke er stackaanded aff idelig LyCetaande oc Qualm, aff Stanck oc indklemte Lufft. Gud aliene Æren!
Den anden tilskyndende Aarsage er den Trøst, ded Eder, mine kiære Børn, wil were, att I formedelst denne lammer s-Minde forsickris , att ieg vskyldeligen liider , att mig icke ringeste Sag er tillagt, oc att ieg intet er bleff- uen beskylt, for huilcket I, mine kiære Børn, tor bluis oc Øynene skammeligen nederslaa. Ieg liider for att haffue werret ælsket aff en dydig Herre oc HoBbonde, for att ey haffue hannem i Vlycken wilt forlade ; susspiceris derfor att wide om ett Forræderi, hånd aldrig er bleflfuen for tiltalt,^ mindre offuerbewiist , huis Beskyllings Aarsage mig ey bleff forstendiget, ihuor smaaligen oc weemodeligen ieg ded war begierendis. Lader ded were Eders Trøst, mine kiære Børn, att ieg haffuer en naadig Gud, en goed Samvittighed oc en frii Foed att staa paa, att ieg aldrig nogen skam- melig Gierning haffuer giort. Ded er en Naade hoeC Gud, siger Apostelen St. Peder, om nogen bærer ded onde formedelst en goed Samwittighed oc liider Yret. Ieg liider. Ære wære Gud! icke for mine MiCgierninger, thi da war
1*
ded mig ingen Roefi, men ieg kand roelie mig att', att ieg aff Yngdom op Christi Kaarfidragerske haffuer Averret oc liafft v-trolige himlige Liidelser, luiilcke effter mine Aar oc Alder ware wel tunge att bære.
I huor wel min lommers- Minde icke widre indholder eller om melder, end liuis sig med mig i dette Fengsel paa elfFte Aar haffwer tildraget, saa kand ieg dog icke forbigaa Eder, mine kiære Børn, mine forrige Liidelser korteligen i denne Fortale att paaminde, tackende Gud for diC Offuer- striidende.
Eder, mine liierte kiære Børn, er icke alleeneste bit- terligt, men ded er endoc landkyndig, hiiad stoere Liidelser oc effterfølgende Vlycker Dina oc Walter med derris mec- tige Anhang worris HuuC paaførte Atmo 1651 ^).
At ieg intet skal melde om saa mange modige oc tunge Dagis Reiser, om Haffs-Nod oc mange Slags Far- ligheder , ieg vdi fremmede Lande fristet haffuer , den eeneste ReiCe wil ieg Eder alleene til Gemote fore, huil- cken min Herre mig imod mit Sind befalede att giøre i Dannemarck Anno 1657. Den war AVinter Dag, besuærlig oc farlig. Ieg liide Spott oc Forfølgelse, oc dersom Gud icke haffde giffuen mig Moed oc den ded betaget, som mig skulle griibe, da haffde ieg ey ]iaa den Tiid vntgaaet Fengsels Vlycke -).
') De begivenheder, hvorlil her sigtes, tor i deres Hovedtræk forud- sættes at være saa ahiiindelig kjendte, at jeg ikke finder Aniednins til at udtale mig nærmere om dem.
■-') I November lG5t) Lcsiutlede Leonora Christina, som dengang i længere Tid havde opholdt sig med sin Familie paa Slottet Barlli i Pommeren, at gjøre en Rejse til Danmark, for, som luin sel\
o
I (IraLris wel til Minde, mine kiære Born, huad ieg i (l<'ii malmoske Arrest Horten Maaneder liide oc vdstoed; att den storste Naade, Hånds kl. Majt. aff Suerrige, Konning Karl den tliende, mig da bewiiste, war, att hånd satte ded i mine Kaar, enten ieg wille were paa frii Foed oc raade for worris Goedz, eller oc med min Herre were arresteret. Ieg erkiendte den Naade oc ded sidste som ded skyl- ligste vdwalde, actendis ded for en Lycke, att ieg min da sorgefulde oc siden med Sygdom behafftede HoCbonde maatte trøste oc tienne. Ieg antog ded oc for en Naade, att mig blefF tilsted (der min Herre for Suaghed ey selfF- uer kunde) for hannem att gaa i Rette. Huad Iliertesorrig oc Bedrøffuelse ieg for min skrøbelige Herre haffde, huad Møde, Besuæring oc Bekiimring Processen (som ofFuer nii Vger dagligen blefif forretagen) mig foraarsagede, ded weed deii hoyeste Gud, som war min Trøst, Styrcke oc Bistand, som mig gaif Moed oc Hierte for en Siddendis-Rett min Herris ærlige Naffn att forsuare').
Eder er wel icke forglemt , liuor hastisr en Vlycke
siger, «udi ol Underdanighed at sofje Hs. kyl. .Majt. min Herres l'skyl- diijhed at demonstrere.« Hun kom imidlertid iiiiie længere end til Korsør, hvor Lir. Chr. Gyldenløve foreviste hende en kongelig Ordre til at vende om, og for at være saa meget mere sikker paa, at denne blev efterlevet, ledsagede Gyldeiilove hende selv til Ny- borg, hvorfra Rejsen gik videre sjennem Fyen, Slesvig og Holsten. Hun ankuni den 15. December til Barth, og det er saaledes ikke ganske nøjagtigt, naar hun ovenfor siger, at Rejsen foregik 165". Man har en egenhændig Beretning af Leonora Christina om denne hendes Bortvisning fra Danmark. Den er trykt i Becker's Saml. til Danm. Hist. under Fredr. IH. 2 D. S. 441-47. ') Om Processen i Malmø se især Molbech, Et Bidrag til Corfitz LIfcldts Levnetshistorie (Nyt hist. Tidsskrift 4 Bd. S. 1 flg.); jvfr. Indledningen.
6
anden fuldte , huoiiedis den Liidelse ey war forbi , før- end en lansjt større hender Haanden racte; oc gick ded ofi da, som Poeten siger: Incidit in Scyllam , qui imlt vitare Charihdin. Wii vntgick en Arrest oc fait i ett hart Fen2sel, vden Tuiflfuel formedelst Guds Tilskickelse, som min Herre (imod worris Tagen Affskeed) gaff de Tancker sig til Kiøbenliaffn i Steden for Lybeck att forføye. Huor hierteklemt ieg blefF, der ieg imod all Formoding min Herre i Kiøbenhaftn for mig fant (huilcken ieg formeente alle hånds Fiinders Mact oc Wold att were vntkommen), ded kand ieg med ingen Pen beskriffue. Ieg wentede ded, som min Herre icke troede, huilcket dog strax der paa fulte, * som war en Arrest, oc bleffue wii anden Dagen effter min Ankomst (effter huilcken biiedis) tagen til Fanger oc førte til Borringholm, huorhelst wii sytten Maaneders Tiid hart ware fengselet^). Huad ieg der liide, derom haifuer ieg en fuldkommen Beskriffning giort'-), som ieg formoder
Nemlig fra sidst iJulilGGO til noget over Midten af December 1661. En saadan Beskrivelse er ikke kjendt, men maaske kan den endnu lindes i det Waidstein'skc Familiearkiv. En kritisk Fremstilling af hele det paagja'ldcnde Afsnit af Korfits Ulfeldts og hans Gemal- indes Liv haves i Mol Lech s Andet Bidrag til Corf. Ulfeldts Levnetshistorie (Nyt hist. Tidsskrift 4 Bd. S. 369—441.) Af enkelte herhen hørende trykte Aktstykker knnne især mærkes: Generalmajor Fuchs's Indberetning om Korf. Ulfeldts og Leonora Christinas Flugtforsøg fra Bornholm i Wolffs Jonrnal f. Politik 1816, 1, 71—78; Sammes Indberetning om de Fangnes Tilstand i Juni 1661, smstds. 1, 193—98; Vidneforhør i Anledning af Ul- feldts Flugtfdrsog, smstds. 1, 198—214 og 2, 42—47; Furhs's Svar paa Ulfeldts Beskyldninger, smstds. 1, 227 — 3.^; Memorial angaaendc Kor!'. Ulfeldt og Leonora Christina, skrevet i Marts 1662, smstds. 3, 135-40; Ulfeldts »Deprecations-Skrivelse« og 2 af ham udstedte Beverser hos Paus, Corf. Uhiel'eld, 2 Part, S. 208-14.
vdi Eders, mine kiere Børns, Giemme Hndis, huor vdaff I seer, huad ieg med min suage Herre vdstoed, huor oflfte ieg større Vlycke aftwergede, efftersom min Herre icke altiid med Taalmodighed Gounerneurens , AdolfF FoCis (som sig Fux kalte), onde Tractament kunde forsmerte. Tungt oc hart war ded att were afi' en Bonde Søn spottet oc for- haanet, att were aft' hannem sultet, truet oc høtt, men tyngere oc haardere att were syg vnder hånds Gewalt oc høre aff hannem de Ord, att der som end Døden saed mig paa Læberne, saa skulle dog icke nogen Guds-Ords-Tien- nere komme til mig. O stoer[e] Tyranni! Hånds Ondskab war saa offuer Maade stoer, att hånd icke kunde taale, at wii lettede huer andre KaarBet, huor for hånd ded saa forarbeydede, att wii efFter ellffue Maaneders Forløb fra huer andre bleftue skilte, oc huer særdelis paa ded haardeste fengselet. Min Herre (som da alt war en gammel Mand) foruden Tienner, oc ieg, foruden Tiennerinde, tinge ey lengre LyC, end Afftens-Maaltiid warede. Ieg kand ey forbigaa den sex Maaneders haarde SkilCmifie oc bedrøfFuelige Aff- skeed, wii fra huer andre toge, smerteligen att ihuekomme; thi for menniskelige Øyne saae ded icke anderledis vd end saa, som Gomierneitren oC spaade, att ded wille were for den sidste Gang, wii huer andre her i Werden skulle see oc tale. Gud wed best, huor tung den Liidelse Avar, thi hånd war den, som trøstede, som gafF Haab imod all For- haabning, som gaff Moed, der Gomierneitren mig besøgte oc wille mifitrøste. Gud stadfæstede mit Haab, Goedz oc Formue loste worris Fengsel'), oc wii tinge huer andre
') Blandt de mange luuude Betingelser, som l'lfeldt maalte under- kaste sig for tilligemed sin (lemalinde at komme paa fri Fod igjen,
iiiien att see oc tale. Saa bedrøffuet min Herre war, der wii fra huer andre paa Borringholm bleffue skilte, saa glad war hånd, der hånd toe Aar der effter til den engelske Keifie mig haffde ofFuertalt, ey tenckendis, att den ofi for alltiid skulle attskillige. Min Herre, som haffde alt for goed opinion om Kongen aff Engeland, meente, att nu, hånd war til Tronen kommen, att hånd icke alleeneste sine stoere mundtlige oc skrifftlige Løffter skulle ihue- komme, men sig oc errindre, att ieg vdi hånds Nøds- oc Landtflyctigheds Tiid tog Ringene affFingerne oc for hånds oc hånds Tienneris Maaltiider vdsatte. Men huor nødig ieg mig den ReiCe paatog, ded er nogle aff Eder, mine kiære Børn, bekiendt, wel wiidende, att hoefi en vtacknemmelig ey anded end Vtacknemmelighed er att hente oc wente. Ieg haffde andris Exernpler att speile mig vdi, men ded war mig saa forrelagt. Der ware beeske Stycker Brod for mig tilskaarren, oc bitter KaarH-Galle for mig indskenket vdi ded Blaa-Taarn paa Kiobenhaffns-Slott; did skulle ieg, ded der att æde oc att vddricke.
var ogsaa den, at han skulde afstaa til Kongen Alt, hvad han ejede af faste Ejendomme og Jordegods i SjæUand, Jylland og Norge, samt desuden annullere en Obligation paa (33,000 Rdl for- uden paalebne Renter, som Frederik III. 1658 havde maattet ud- stede til iiam som Erstatning for de af hans sekvestrerede Godser oppebaarne Indtægter; se Nyt h ister. Tidsskrift 4 Bd. S. 423 og 435—38; jvfr. Indledningen. At hans Losiadelsc ogsaa havde kostet ham temmelig store .Summer til andre Personer, navnlig til Grev Chr. Uantzov og Gabel, fortaltes i Kjobenhavn strax el'ter, at den havde fundet Sted (se Recker's Saml. til Danm. Hist. under Frederik III. 1 D. S. -273), og det bekræftes, idetmindste for Ga- bels Vedkommende, længere henne i dette Skrift, idet ForI'. siger, at denne som Petaiing for ydet Hjælp ved lun Lejlighed havde faaet r)()00 Rdlr. af hendes Mand.
9
Eder er icke v-witterliyt, luior fal.skeiigen Kongen aff Eng. med nii2 handlede, liiior wel hånd tog imod min Komme, huor hånd niii£ med ett ludas-Kyli helste oc sin Fencke tittulerede, huorledis hånd haade selffuer, saa wel som wed sine høye Ministri, all kl. Gunst oc Naade for- sickrede oc mig for de forstracte Penninger Betaling lotf- uede. I wiide, huor suigacteligen hånd mig (eft'ter Ils. kl. Mt. aff Dannemarckis Begiering) til Dovers loed arrestere oc siden wed den Forræder Lvtenant Braten wiiC giøre, att hånd mig himmeligen willo lade vntkomme, leuerende mig dermed i den danske Besident, Simon Petcons Hender, som med aatte bewæhnede Mænd mig loed anfalle; selff holte hånd sig langt fra oc torde icke komme mig nær. De satte mig Degen oc Pistoll paa Brystet, oc tuende toge mig mellem sig oc satte mig i en Baad, huilcken mig førte til ett Skiib, som for'*^ Resident haffde tilreede, oc haffde hånd befalet en Karl wed Naftn Peter Dreyer mig til Kiøbenhaffn att leedsage').
Her fra haffuer denne min lommers Minde sin Begyn- delse. Den melder om, huis mi« inden ded Blaa-Taarens
Den Sum, som Kuilits L'llelclt af sine egne Midler havde forstrakt Karl II. med, da denne landflygtig opholdt sig i Nederlandene, beløb sig til ]87<'() Hdlr. Angaaende Maaden, hvorpaa Leonora Christina sogte at inddrive denne Fordring, se især Danske .Magazin 3 H. 2 lid. S. 54 flg., hvor der ogsaa lindes trykt en Del Aktstykker, som have Hensyn til hendes Anholdelse i Dover ved den danske Resident i England, Simon de Petkum; jvfr. Indledningen. — Dreiers Navn giver mig .\nledning til at bemærke, at de aller- fleste af de her i Fortalen nævnte Personer selvfolgelig ville blive nærmere omtalte i den egentlige Skildring, og indtil da opsætter jeg ogsaa Meddelelsen af de Oplysninger, hvormed det for enkelte af disse Personers Vedkommende synes mig nddvenditrt cllor p.is- sende at supplere Furfs beretning.
10
Døre er lientis. Jietencker, mine hierte kiere Børn, diCe haarde Liidelser; errindrer Eder oc Guds stoere Goedhed imod mig. Seer: afF sex Drøffuelser liafFuer hånd vdfriiet mig; wærer wiC paa, att hånd vdi den syffuende mig ey lader sticke eller omkomme. Ney! hånd wil for sit Naffns Ære[s] Skyld wældeligen mig vdriifFue.
Miine Liidelsers P^'ortelning er bedrøfFuelig att paa- høre oc kand de aller haardeste Hierter til Medliidenhed bewege; men lader dens Læfining Eder icke høyre bedroflFue, end Glæden den igien kand offuerweye. Betracter min Y-skyllighed, Friimodighed oc Taalmodighed; glæder Eder der vdoffuer.
Mange smaa Widerwertigheder oc daglig Fortred er ieg for Witløfftigheds Skyld forbigaaet, ihuor wel den ring- ste aft" dennem hart suee i mit ømme DrøfFuelsis Saar.
leg bekiender mine Suagheder oc bærer ingen Sky Eder dennem att fortelle. leg er ett Menniske oc fuld aff menuiskelige Skrøbligheder. De første Bewegelser staar icke vdi worris Mact, man ofFueriilis stønnem, førend man sig kand besinde. Gud wed, att ieg offte haffuer giort mig baade døff oc blind for icke til Wrede att opirris. Ieg skammer mig wed Slozfogdens lohan lægers, Kresten Maansøn Taarnegiemmers , Karen Ollis Daatters oc Ca- tharina Wolffs vtuctige Ord, skiiden Snack oc groffue Plom[p]heder att indføre oc opregne; ded wille for meget ledere høfflige Orne. Ded kand ieg Eder forsickre, att ded offuergaar alt ded, som v-teerligt, skidden, tølpersk oc v-sømmeligt kand were; thi groffue Ord oc fuull Tale war derris Wenligheds oc Mildheds Tegn, oc blodige Eeder derris Vsandferdigheders Smycke oc Beprydelse, saa att
11
derris Omgiengelse war mig meget v-angenem. leg war intet gladere, end naar Dorene imellem mig oc dennem ware luet, som for mig lucke skulle, saa haffde ieg ickun Quinden alleene, huilcken ieg stønnem med goede, støn- nem med Vdfuen oc Truen kunde komme til att tie.
Ieg liatfuer endoc liafft goed Omgiengelse oc endnu haffuer , huis Tiennester oc Høffligheder ieg tilbørligen ihuekommer oc wil, saa lenge ieg lefFuer, ihuekomme. I, mine kiere Børn, wille ded oc imod en huer effter Mue- lighed erkiende.
I finder oc vdi denne lammers Minde tuende aff worris Huufiis Hoft'uit Fiinder, som [er] lørgen Walter oc lorgen Skrøder^), offuer huilcke Gud mig haftuer liæfFnet oc wille, att de skulle trenge til mig, oc ieg dennem skulle hufiuale. Walter gifFuer mig noget Anleding lided mere, end mit Forset war, om hannem att melde.
Aff de Psalmer oc aandelige Wiiser, ieg componeret oc translateret haftuer, indfører ieg nogle til den Ende, att I, mine kiere Børn, kand see oc kiende, att ieg mig stetze haftuer liolt fast til Gud, huilcken haftuer wæret oc endnu er min Muur imod alle Anløb oc min Tilftuct imod alle
') Med hvad Ret Jørgen Skroder betegnes paa denne Maade, kan ikke afgjmes, da han, saavidt jeg ved, ikke i noget hidtil kjendt Skrilt eller Aktstykke tindes omtalt i Forbindelse med den Ulfeldl'- ske Familie (han nævnes 1616 som »Munster-Commissarius«, se Nye danske Magazin 2 Bd. S. 290 og 292; 1668 fik han — efter en Notits fra Rentekammerarkivet, meddelt mig af Cand. H. C. A. Lund — Bestalling som Legationssekretair med 300 Rd. aarlig Gage), og da nu Forf. ovenikjøbet har glemt at omtale ham i den egentlige Skildring, saaledes som hun her bebuder at ville ajøre, faar man heller ikke al vide, hvorledes det gik til , at han kom til at trænge til hende
Slags Moedgang oc Widerwertigheder. Giffuer intet Aet paa Riimene; de erre icke effter alle de Regler, Poeterne sig giøre; men giffuer Aet paa Materien, Meeningen oc Nytten. leg haffuer ey heller wilt mine andre smaa Tiids- fordritf forbigaa, thi der vdafF kand I Eder mit Sinds Roe- lighed t'or^vil]e oc see, att leg ingen ledige Tiimer haffuer, [ia?] att en (for andre affskylig) Rotte mig endoc tienner til Tiidskortning.
Tuende Observationer haffuer ieg antegnet. Ihuor wel de erre om ringe oc foractelige Dyr, saa erre de dog merekelige, oc tuiffler ieg paa, att de aff nogen natur- kiindiger tilforne erre bleftuen i Aet tagen. Thi att der findis ett Slags Kaal-Orme , som føder leffuende smaa Orme, oc saadanne som de er selft', troer ieg icke, haffuer for werret noteret. Mindre, att en Loppe føder en for- meret Loppe, oc icke en Gned kommer aff en Gned^).
Til Besluttning beder ieg Eder, mine hierte kiere Børn, att I icke lader ded Eder vnderlig forrekomme, att ieg icke haffuer wilt tage imod den Leylighed, wed huileken ieg til min Friihed haffuer kundet komme. Naar I ded* rett be- tencker, saa haffde ded huercken werret Eder eller mig tienlig. Ieg bekiender, att dersom min Herre, salig hoefi Gud, haffde werret i Liftue, att ieg da icke alleeneste haft'de tagen imod Tilbudded, men endoc giort mit yderste mit Fengsel att vntkomme for hannem att opsøge, til sidste Aande-Dret att opwarte oc tienne; min Skyllighed haffde ded vdkræffuet. Men efftersom hånd da alt war hoefi Gud vdi Huiile oc Roe oc ey nogen Menniskis Tienneste meere
) Hele (lette Slvkko er senere overstrecet.
13
behoffuede, saa liafFuer ieg billigen betractet, att den selft- tagen Friihed oC paa allé Sider nieere skadeligt end som gaffnligt were wille, oc att ded icke war der Wey til worris fratagne Formue att komme, huorfor ieg den vdslog oc sogte i ded Sted mit Hierte til Roelighed att skicke oc mit ]iaalagte KaarC taalmodeligen att bære. Wil Gud ded saa føye, oc er ded hånds guddommelige Behag, att ieg med kongelig Naade min Friihed skal nyde, saa wil ieg oc med Glæde effter yderste Formue for Eder, mine hierte kiære Børn, wære ett Wersens Træl oc vdi Gierningen erwiifie, att ieg aldrig wiger fra min Plict , att ieg icke er mindre en goed oc retsinnig Moder, end som ieg haffuer werret en troe Hustru. Vdi midler Tiid lader Guds Willie were Eders Willie, hånd wil alle Ting saaledis wende, foye oc lawe, att ded Eder oc mig til Siel oc Liiti' kand gaftne; vnder huis trygge Waretect ieg Eder alle troligen wil be- fale oc bede, att hånd Eders Fader oc Moder, Eders Raad- førere oc Ledismand wille were. Beder I igien for mig, att Gud mig med sin goede Aand wil regiere oc fremdelis sum hid ind til Taalmodighed forunde. Ded er alt ded, som søger hoes Eder
Mine hierte kiere Børn Skreffuen i ded Blaa-Taarn ^ders hulde Moder Anno 1674 den iS. luUi, mit Leonora Christina Fengsels ded elffte Aar, min ^- EG-)
Fødsels Dag, oc Alders 53. Aar.
Slutningen af Fortalen fra Ordene: Vdi midier Tiid indtil V.E.G. incl er — paa nogle enkelte Ord nær, der kun ved en Uagtsom-
14
legf haft'wcr oc ihuokoniniet med allerstorste underdanig" Tacksigel.^e worris nu alleniaadigste Arffwe Kongis Naade imod mig, stacket eft'tcr Kongl. Majt. kom til Regieringen.
Jicd synes at være blevne skannede — senere overstreget. Grun- den hertil er let at se. Som det nemlig i Indledningen antydedes, er denne F"ortale skrevet, fer Forf. begyndte paa den egentlige Skildring,- som hun fra forst af ikke havde tænkt al føre længere ned i Tiden end til Aar lli7-4. Imidlertid vare hendes Trængsler meget langt fra at være til Ende med dette Aar, og ligesom hun paa Grund heraf under selve Udarbejdelsen bestemte sig til at fortsætte Skildringen udover den oprindelig paatænkte Grændse, saaledes har hun ogsaa , efterat det Hele var fær- digt, ment at burde udvide Fortalen saavidt, at den kom til at omfatte Begivenhederne lige ned til hendes Udfrielse af Fan- genskabet 1685. Forat imidlertid en saadan Udvidelse kunde finde Sted, var det først og fremmest nødvendigt at udslette Slut- ningsordene i den oprindelige Fortale, og dette er da ogsaa sket, som ovenfor sagt. Derpaa er saa Fortsættelsen i Form af 4 be- skrevne Blade indheftet i Haandskriftet umiddelbart efter den første Fortåle. Den er skrevet paa ganske lignende Papir og med ganske samme Skrifttræk som den sidste Del af selve Værket. Men uagtet Forf.s Bestræbelser for at sammensmelte den oprindelige Fortale og det senere Tilføjede til en Enhed, vil man let over- bevise sig om, at hun har taget Sagen altfor overfladisk, til at dette skulde kunne lykkes, og jeg har derfor ikke betænkt mig paa her at gjengive den tidligere Fortale i dens første Skikkelse, idel jeg dog bagefter aftrykker del senere Tilskrevne, men med mindre Typer for endnu tydeligere al belegne Forskjcllen i Tid og AlTattelse mellem de to Stykker.
Endnu kan med Hensyn til Tidsangivelsen under Fortalen mærkes Følgende: Leonora Christina var eller Optegnelserne i Christian IV. s Skrivkalendere iSchlegel, Samml. zur dan. Ge- schichte 2 l:d. 1, GI og Nyt hislor. Tidsskrift 4 Bd. S. 338) født den 8. Juli 1(;21, gammel Stil. Dette svarer nu rigtignok til den 18 Juli, ny Stil, men for del Forste bruger Leonora Christina ellers overalt i Haandskriftet den ældre Tidsregning, og dernæst er selve hin Tidsangivelse 18. Juli fremkommet \ed en Rettelse af en ældre Dato, 11. Juni, ,>;oni endnu ganske tydelig læses under den anden. Selv om man allsaa antager, at Betteisen hidrører fra Leonora Christina selv — og der er ikke Noget, som
15
DilJligeste ihuekomniet worris allernaadig-hte Rrgierings Dron- nings oc Hs. Durchleutighcd , Cur-Fyrstinnen alf Saxsens Mcd- liidenhed olhver min ulyckelige SkiæfTne ; saa oc Hendis Majt. Dronningens særdelis Naade.
leg liafJ'wcr oc icke forgiæt med tilborlig Skyllighed att ihuekonime Ilendis Majt. Dronningens Frue Moders, den dydige Landt-Greffvvinne aff HæCens, Naade imod mig.
HafVwer oc antegnet adskilligt, som wærende Tiid. fra An. 1663 indtil Anno 1674, i mit Fengsel sig hafl'wer til draget, i .Meening der weed min la nrmers Minde att ende, efftersom ieg fant hoes mig en Fornoyelse oc offte trøstede mig selff'wer, att ded er bedre att wære uskyllig fengselet end att wære frii oc
modsiger, at linn kan liave foretaget den i et senere Afsnit af sit Liv — bliver dog altid Vanskeligheden med den ældre Dato: 11. Juni, tilbage, og at denne sidste ikke kan betragtes som en lige- frem Skrivfeji, skjonnes deraf, at i Leonora Christinas aiithenliske haandskrevne Selvbiografi ijvfr. Indledn.i angives ligeledes den 11. Juni som hendes Fødselsdag. Med andre Ord: Leonora Christina har virkelig til en Tid været uvidende om, hvad Dag hun var fedt. Hvorledes nu dette snarest maa forklares, om saaledes, at hun maaske har glemt sin Fødselsdag i de mange Trængselsaar, hun tilbragte dels udenfor Fædrelandet, dels i Fængslet, eller om hun maaske i sin Ungdom aldrig har.kjendt den, skal jeg ikke forsøge at af- gjøre. Kun skal jeg bemærke, at alle Forfattere, som have skre- vet om hende, forinden Christian IV.s Kalenderoptegnelser bleve udgivne, ligeledes angive hendes Fødselsdag urigtigt (Gravskriften i Maribo Kirke har dog det Rette), men saaledes, at Fn angiver en Dato, en Anden en anden. Den yngre Sperli:ig, som, selv om han ikke var den, til hvem Leonora Christinas i Form af et Brev affattede Selvbiografi var stilet (hvilket er saa godt som af- gjort), paa Grund af sit nære personlige Forhold til Leonora Chri- stina maatte antages at have alle den Slags Efterretninger Ira hende selv, har i sine Collectanea »de feminis eruditis« (Orig i GI. kgl. Sming. 2110 a- b, 4i den 11. Juni, ganske som vort Haandskrift, og først senere er der ved Siden af tilføjet: »vel po- llus in JuliO". Den foregivne Selvbiografi iBang"s Samlinger 2, 126! har ligesom ogsaa Holberg (Danm. Riges Hist. T. 3 S. 572.i, Paus (Corf. Uhlefeld 1, 25j og Schønau iLærde Fruentimmer S. 319) den 22. Juli. Hofman (Portraiis historiques P. o pag. 83 og Danske Adelsmænd 2 D. S. 316) har 22. Juni.
16
hatfuc forskyldt Feng-sel. leg errindiede mig att liall'ue læst, att Feugscl hafl'de tieiit mangen een til Beskiærmelse imod storre Farligheder oc fra att falde i derris Fiinder-s Hænder. Der liaff- wer wærret de, som erre udkommen aft" derris Feng-sel oc strax der effter erre bleflVen myrtte. Der haffwer- wærret de . som haffwer liafl't derris rundelig Ophold i Fengsel oc siden i Frii- heden liid Nod. Uskyllig Fengsel undei'trycker icke eens Ære, men den forogcr Æren. Mangen een haffwer i Fængsel faaot stoere ATidenskaber oc erfaret de Ting. de for icke kunde naae. la, Fengsel leeder til Himmelen. Sagde saa offte til mig selff- wer; Irost dig, du Fange, du est li/cksalig.
Efftersom ded 1674. Aar ickun war Hælten aff niiine Feng- sels Dage, saa haffwer ieg i denne min lammers-Minde ^ ) tilfoyet ded, som siden den Tiid inden miine Fengsels Dore sig haffwer tildraget. leg liider mod min Friiheds Afften. 1685 den 19. Jl/(7;'. - ) Gud allene Æren. som Kongl. Majt. til Retferdighed haffwer beweget I
Her hoes wil ieg ihuekomme dennem . hwis dodelig Aff- gang mig wærende mit Fængsel bleft' beretet :
1. Kongl. Majts. Premier Ministre. Greff Christian aff Rantzov, dode i September Maanet 1663. Leffwede icke den Dag att dricke Skaaller til worris PrinceCe oc Cur Prinzen aff Sachsens Troloffwelsis Fæst. Langt mindre naaede hånd den Dag att see (efl'ter hånds Angiffwende) et Træ Billede til min si. Herris Sj)ott att parteiis. Doden war hannem meget bitter.
2. Encke Dronningens Hoffmesterinne, som war mig saa meget streng i min storste Redroffwelsc. haffde en lang piinactig
I I Handen er lillojet : »itdi Incitcken er antegnet adskillige Wider- irertiglieder, mig hafficer angreben, som for mangen en skulle haffwe tierrel haardere att imod staa end som Fengsels Taang. Gud gajf Styrcke-.
') Skjont den ovenstaaendc Bemærkning og Dato kunde synes at gjore det ganske utvivlsomt, at det her aftrykte Tillæg til den opiindclige Fortale er ncilskrevel i Fængslet , er der dog paa den amlL'ii Side Meget, der t;ilcr tor, at det ikke kan være skrevet, lor selve den egentlige Ueretning var afsluttet , og da denne Afslutning — skjont tildels ogsaa dateret fra Fængslet — notorisk forst iK\r fundet Sled efter Lnsladelsen, er det idetmindste sandsynligt, at det Samme gjælder om Afslutningen af Fortalon
17
Sygdom ; sagde aff Utaalmodiglicd , att Helflfwedis Piine war icke større, end som henders Piine war. Man kunde paa Taarnet hore hender skriige. Hun bleff forfc paa en Dyne need i Byen oc dode der.
3. AMe Catliariitæ Doe war meget smertelig. HafTde hun for sogt hoes mig paa iiimmelige Stæder efl'ter F^reffue, da bleflf hun siden aff' Balbcrere meget befølt , efl"tersom hun hafl^de Byller paa himmelige Steder. Hun bleff skaarren oc brent. All den Piine udstoed hun i Haab att leffwe. men hwer- cken Batskerns Windskiibelighed eller Dronningens Be- søgeiser kunde rædde hender fra Døden.
4. Secreterer Erich Krag, som hatt'de laded see sit onde Hierte- law imod mig i mit Fengsel den Myrcke-Kircke , bleff ha- stig aff Døden henryckt paa et ureent Stæd ; war frisk oc sund , hafl'de til Middag laded indbyde Giæster til sig, saed oc skreff" wed sit Bord , gaar ud for att giore sit Behoff, der finder hånds Folck (effter lang Biien) hannem doe.
5. General Major Friderich von Anfeldt. ^ ) som meere end som een Gang gaff sin Glæde tilkiende offwer min Ulycke, hånd døde saa, som hånd haft'de leflwet ; war et uguddeligt Men- niske oc en Guds Bespottere. Hånd kunde Lyckens skeele Øyesyn icke imodstaa, bleff rasent, fordi en anden fick en Ære Tittel, hånd adtraade; ded war wel ringe att tabe Sind oc Santz for. Hånd wille intet hore om Gud , mindre for- lige sig med Gud. Begge Dronningerne, Encke Dronningen oc den rcgierende Dronning, oft'wertalte hannem endeligen der til. Der hånd hafl'de annammet Sacrainentet^ sagde hånd: <iNu haben Ilir. Majeste[te]n Ihren Willen gehabt , wo zu ist das nu guth?" Bleff weed att bande oc læstere oc døde saa hen.
6. Effter lang udstaaende Sygdom døde Feldt-Herren Sckack.
7. DiCligeste Canzeler Peter Ritz.
8. Kongl. Majt. Kong Friderich den 3^ Død forfremmede Stadt- holder Christoffer Gabels Doe. Hånd følte, att Encke- Dronningens Haed meget imod hannem formaatte, ynskede sig Doden : Gud bonhnite hannem.
') Del er: Fr. v. Ahlefeldt.
18
9. Ded hafiwer behaget Gud, att ieg skulle selft'wer wære Widne til, att Walter doede en ynckelig Doe. ia. att ieg skulle selfl'wer beklage hanneni. Naar ieg horte hannem skriige, da rant mig forrige Tiider i Sinde, oc tenckte ofl'te, huorledis et Menniske kand lade sig forfore at giore den ont, aff hwilcken den alt gott oc Ære haffwer nyt.
10. Marjister Buck, min Skriffte-Fader, som handlede saa ille imod mig, udstoed megen Piine paa sin Soete-Seng; war tre Dage maallofi, forend hånd døde.
11. Den Sckeim oc uguddelig Krop Christian, som giorde mig saa megen Fortred i mit Fengsel , der hånd kom paa frii Foed oc til sin HoCbonde, Maans Armfeld ' ), i lylland, kom hånd i Trætte med Presten, som wille, att hånd skulle staa Skriffte for et Quindfoick, hånd haffde locket. Den Sckeim sticker Ild paa Præstens Gaard ; Præstens Hustrue bliffwer inde brent , som meente att rædde noget afl" sit Goedz , oc all Præstens Formue lagt i Aske. Præsten wille icke for- folge den Sckeim med Retten , befalede hannem den rætte Dommere oc hannem alleene Hæffnen. Den Mordbrenders Samwittighed begynte att vvogne ; hånd leffwede en lang Tiid i Fryct oc forskræckede sig, naar hånd saae nogen komme, som gick noget hastig, raabte da hoyt oc med Rystelse sagde: »Nu taer de mig«, lob hid oc did, wiste icke huort hen. Endeligen fantist hånd doe i Marcken oc med de Omstendigheder att haffwe skiot sig selft'wer ihiæl, thi de fant en lang ByBe liggendis imellem hånds Been, Piiben Hige imod Brystet, oc en lang Kiæp i Haanden, som hånd haflVer stot Trockeren loil med ; saa hånd dode icke saa christelig, som hånd haff'de dod under Bodels-Haand, hånd saa forfloyen om talte icke att skiotte om , der som hånd ickun kunde bringe en anden i Fortred.
') Det er: Arnfeldt.
lammers Minde
eller
En Ihuekommelse om, huis
sig med mig, Leonora Christina, vdi ded Blaa-Taarn til- draget hafFuer fra Anno 1663 den 8. Augiisti indtil Anno
1674 den 18. Mi').
ielden kand fremtarne Tiider vden BedrøflFuelse ihuekommis, thi enten hafFuer de werret bedre eller wærre, end som de nærwærende erre. Haffuer de werret glædeligere, lyckeligere oc hederhge[re], saa bedrøffue[r] billigen derris Ihuekommelse, oc ded saa meget meere, som nerwærende sørgelige, vlycke- lige oc spottelige monne were. HafFuer forrige Tiider werret bedrøfi'ueligere , elendigere oc beklagligere end som nerwærende, da er derris Ihuekommelse vdi lige Maader sørgelig , thi man lige som paa engang alle fremfarne
M Der har forst staaet: 'Anno 1674 den 11. luni« (jvfr. S. 13 Anm.) Dette er saa overstreget, og ved Siden af er skrevet med Leonora Christinas egen Haand: 'Anno 16So den 19. Maj.« Derefter er saa igjen — og, som det synes, endnu med samme Haand — 11. lun i forandret til 18. lul i (Blækket, hvormed denne Rettelse er fore- taget, sees tydeligt o ven paa den Streg, der er draget hen over de udslettede Ord).
2'
20
Vlycker oc Widerwærtiglieder finder oc føler, huilcke man Tiid efFter anden vdstaaet haffuer. Men efFtersom alle Ting haffuer saa som tuende Hancker, liuor wed de skal hæffuis, som Epictetus siger'), den eene Hancke, siger hånd, er liiderlig, den anden v-liiderlig, oc staar ded vdi worris egen Willie, huilcken Hancke wii wille griibe til att tage fat wed, den liiderlige eller den v-liiderlige ; wil wii tage wed den liiderlige, saa kand wii alt forbigaaende, ihuor smerteligen oc bedrøffueligen ded endoc haffuer wer- ret, lige saa w-el oc føyligere glædeligen som sørgeligen ihuekorame; huor forre ieg wed den liiderligste Hancke wil fatte oc vdi lesii Naffn min Ihuekommelse igiennem løbe, errindrendis all lammer, Elendighed, Bedrøffuelse, Spott, Forhaanelser, Widerwertigheder oc Fortred, mig paa dette Sted erre møtte, oc ieg formedelst Guds Naadis Bistand haffuer offuerstriid, ingenlunde mig der vdoffuer bedroffue, men tuert imod wed huer Post i sær mig Guds Goedhed errindre, tackendis den Allerhøyeste, som stetze med sin krafftige Hielp oc Trøst hoes mig haffuer werret tilstede, som haffuer mit Hierte regieret, att ded ey er wiiget fra Gud, som min Fornufft oc Forstand haffuer bewaret, att den icke er kommen vdi Willelse, som mine Lemmer Krafft oc naturlig Styrcke haffuer giffuet, ia, som mig Sindsens Roelighed oc Fornøyelse haffuer forunt oc endnu forunder. Dig, du vbegriibelige Gud, were loffuet oc priiCet e^^^nde- ligen!
Til mit Forset att skriide: leg eracter nødwendigt att were at begynde min Tammers Minde med Begyndelsen aff
') Epicteti Eiichiridioii cap. 43.
21
den Dag, paa liuilcken den falal Aff'ten afF mit Fengsel f'ulte , oc noget melde om , huis sig med mig paa Skiibet tildrog. Effter att Skipperen den 8. Avgvsti Anno 1663 wed 9 Slet om Formiddagen lided vden for St. Annct-^Toe sit Ancker haffde kast, sendte Peter Dreyer') (som aflf Peicon, da Kongl. Majt. aff Dannemarckis Recident i Enge- land-), war committerel mig att fremføre) Skipperen i Land med BreflFue. leg klædde mig ^) oc satte mig vdi en aflf Bodzmendenis Koyer paa Oflfuerlaaget med en stadig Re- sohition friimodeligen att tage imod alt ded, mig war forre- lagt. Dog wentede ieg ingenlunde ded, mig liendede; thi foruden ded, att ieg liaflfde en goed Samwittighed oc wiste mig intet ont att paastaa, haflfde ieg adskillige Gange spurt for*"^ Peter Dreyer om Aarsagen, huorfor ieg saaledis
1) Peter Dreier var egentlig Rektor ved Vordingborg Skole. Paa Grund af Krigen med Sverig blev imidlertid Skolen næsten ganske opløst i Slutningen af Aaret 1658, og i den nærmest føl- gende Tid var nu Dreier »af Hans kongelige Maj. mærkelige Sager ved tre adskillige hoikongelige Ambassader forløvet. » Han overtog derefter igjen Rektoratet, som han dog deflnitivt nedlagde 1664. Paa den Tid, da Leonora Christina var i England, synes han at have været Sekretær hos Petkum, og denne var det, som over- drog ham at ledsage Grevinden til Kjobenhavn. (Etter en Anmærk- ning af Kali -Ras mus sen i Danske .Magazin 3. R. 2 Bd. S. 78, hvor der ogsaa gives nogle Oplysninger om Mandens senere Skjæbne).
-) Han havde tidligere været dansk Konsul i Diinkirchen. 1666 for- lod han England, og et Par Aar efter blev han Præsident i Com- merce-Collegiet.
^) I Randen er senere tilføjet: »leg haffde en Ring med en Taffuel Steen paa 200 Rdr., den beed ieg Steenen aff, kaste Gullet i Stfrjan- den oc beholt Steenen i Munden. Ded kunde icke merckis paa min Tale, att der war noget i Munden*.
22
bortfortis. Da gaflf hånd mig altiid de Suar, som den For- ræder Braten ' ) i Dovers mig gaff (naar ieg hannem om . Aarsagen til min Arrest spurte), som war, att mig maa- skee General Major Fuxsis Død'-) tillagdis, oc att der meentist, ieg min Son til ded Dødslag haffde permaderet; sagde sig ingen anden Aarsage att wide. Wed 12 Slet
') Hvilken Rolle Braten spillede ved Leonora Christinas Anholdelse i Dover, er allerede i Hovedtrækkene antydet i Indledningen (Frem- stillingen her støtter sig især til Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi) samt S. 9. •
2) Generalmajor Adolf Fuchs, hvis Strenghed og Brutalitet ikke lidet havde bidraget til at forøge Korfits Ulfeldts og Leonora Chri- stinas KvaJer under deres Fangenskab paa Hammershuus , var, endnu før de selv frigaves, bleven afløst af en Anden i sin Post som Kommandant paa Bornholm. Det blev dog derfor ikke glemt, hvad de havde maattet lide af denne »Bondesøn* (jvfr. S. 7; og- saa Korfits Ulfeldts ældste Søn, Christian U., kalder Fuchs en »Bonde og en Skræder af sit Haandværk«, se Wolffs Journal f. Politik 1816, 2, 93 — 91, og det er saaledes næppe rigtigt, naar han af Nogle antages at have været en Søn af General i Artilleriet Hans Philip v Fuchs, som faldt i Slaget ved Lutter.) I Efter- aaret 1662 kom Fuchs med sin Kone til Brygge, i hvilken By Ulfeldt netop havde taget Ophold med sin F'amilie, og en Dag, da Christian Ulfeldt — der af Nogle siges kort i For- vejen at have været i Paris, men som i saa Tilfælde rimeligvis er kommen til Brygge i Følge med Forældrene, der nylig vare vendte hjem fra en Udflugt til denne By — moder Fuchs kjorende i Brygges Gader, springer han hen til hans Vogn og støder, ham en Dolk i Hjertet, hvorefter han tager Flugten. En Missive, som Christian Ulfeldt selv udsendte i Anledning af dette Mord, er trykt — i Oversættelse — i Wolffs Journal f Politik 1816, 2, 90—96; jvfr. Paus, Corf. Uhlcfeld 2, 216—17; Becker, Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 1 D. S 315; Danske Magazin 3 R. 1 Bd. S. 280—81. Hos Paus a. St. er ogsaa aftrykt et Brev fra Grev Christian Ranizov til Korf. Ulfeldt, hvori den Forste lover at caa i Forbon for Ulfeldts Son hos Frederik III.
23
kom Nels Rosenkrantz , da Oberste Lutenant'), [oc] Statz Major Steen Anderson Bilde-') med nogle Musquetterer om Borde. Oberste Liitenant Rofienkrantz helste mig intet. Statz Majoren spatzerede frem oc tilbage oc gick mig flux nær, huilcken ieg en passant spurte, huad paa Færde war. Hånd suarte intet anded end: »Bonne mine, mauvois ieu«; der afF war ieg Hige wiiC. Vngefer wed 1 Slet kom Capi- ta/'n Bendix xVlfelt ^) med flere Musquetterer om Borde, oc eff"ter att hånd noget lided med Peter Dreyer haffde talt, gick Dreyer til mig oc sagde: »Ded er befalet, att I skal gaa ind vdi Cajtitten.u leg sagde: »Gierne,« oc gick strax. Lided der eff"ter kom Capitain Alfehit ind til mig oc sagde att haftue Ordre miine Breffue, Guld, Sølff", Penge oc min Kniiff aff" mig att fordre. Ieg suarte: »Gierne«, tog mine Armbaand oc Ringe afF, samlet i Haabe alt, huis ieg løst hoeC mig haff'de aff" Guld, Sølft' oc Penge, oc
') Niels Rosenkrands til Stougaard (f. 1G27) liavde ligefra 1658 af— det Aar, da Livregimentet til Fods blev oprettet, se Loven - skjold, Elterretn. om den kongel. Livgarde til Fods S. 2 flg. — været Oberstlieutenant ved dette Regiment og hojlig udmærket sig i denne Stilling under Kjøbenhavns Belejring. Efter den nedenfor omtalte Fr v. Ahlefeldts Død 1672 blev han Chef for Livregimentet og Kommandant i Kjobenhavn, og 1675 udnævntes han til General- lieutenant. Han faldt for Helsingborg den 2. Juli 1G76.
^) Steen Andersen Bille, en naturlig Son af Rigsmarsk Anders Bille, havde under Kjøbenhavns Belejring gjort Tjeneste som Major ved Studenternes Regiment. Han blev legitimeret og op- taget i den danske Adelsstand 1679 og dode 1698 som Brigader og Vicekonimandant i Kjobenhavn.
^) Maaske den Samme, som i O. H. Moller's Nachr. von d. Ge- schlecht derer von Ahlefeldt S. 306 nævnes som Ritmester 1G61, og som dode som Oberst 1676 af et Saar, lian fik ved Christian- stads Erobring; se Extraord. maanedl Relationer 1677, S 502.
24
flyde hannem. Skrefluet haffde ieg intet vden Copier aff, huis Breffue ieg Kongen aff Engeland haffde tilskreffuen, Annotationer om ett oc anded, min Reifie angaaende, oc nogle engelske Vocahler; ded offuerleuerede ieg hannem oc. Dette forneffnte lagde Alfeldt vdi en Sølff Senge Potte, ieg med mig haffde, oc den vdi min Nerwærelse forseglede; feer der med fra Borde. En Tiime eller noget meere der eftYer kom General Major Friderich von Anfcldt^), Com- mandanl i Kiøbenhaftn, loed begiere, att ieg wille komme vd til hannem vden for Cajntten. Ieg parerte strax. Hånd helste mig, gaff mig Haand oc brugte mange CompUmenter, talte stetze franzosch. Iland glædde sig wed min Hel- bred, hånd war ræd, att Søen haffde incommoderet mig; ieg skulle icke lade mig forlenge, ieg skulle snart ander- ledis accommoderis. Ieg tog wed de sidste Ord oc smiilende sagde: »Monsieur siger anderledis, men icke bedre«. »lo wiGeligeu", replicerte hånd, »I skal dertil bliffue wel ac- commoderet , I skal blift\ie besøgt aff" de allerfornemste aff Riget.« Ieg forstoed wel, huad hånd dermed meente, men suarte: »leg er want wed att omgaaes fornemme Folck, derfor skal ded icke komme mig fremmet for.« Der paa kalte hånd ad enTienner, aff huilcken band for'®
M 0: Ahlefeldt. Han maa ikke forvcxles med Fætteren af samme Navn, som var Statholder i Kjøbcnhavn og senere efterhaanden blev tydsk Rigsgreve, dansk Greve (til Langeland), Storkantsler o. s. V. Den her nævnte Fr. v. Ahlefeldt til Maasleben og Hald var allerede under Kjobenhavns Belejring, i hvilken han særlig udmærkede sig, Generalmajor og Oberst ved Livregimentet til Fods (han var dette Uegiments forste Chef). 1(562 blev han Komman- dant i Kjobenhavn, og 1G71 udnævntes han til Geiierailieutenant. Han dode den 4. .Januar 1G7-2.
25
Sølff Senge-Potte {mmCap. Alfe/dt med sig tog) fordrede. Ded Papir, Cap. Alf. der offuer liaffde forseglet, Avar aff brut. Get). Majoren wente sig med den til mig oc. sagde: »Her haffuer I Eders lueler, Guld, SølfiF oc Penge igien; Cap. Alf. haffuer forstaaet Vret, ded war ickun Breffue, hånd war heordret att afffordre, oc de erre alleeneste vd- tagne oc bleflfuen paa Slottet; offuer ded øffrige kand I disponere, som I selffuer wil«. »I Guds Naffn« (suarte ieg); »saa er mig tilsted att sette miine Armbaand oc Ringe paa igien?«. »O Jcsrisu (sagde hånd), »de erre io Eders, I haffuer der offuer att disponere^. leg satte Armbaand oc Ringe paa, ded øffrige flyde ieg min Pige. Hånds Glæde teede sig icke alleeneste vdi hånds An- sict, men hånds Mund war fuld aff Latter -oc lob offuer aff Lystighed. I blant anden Tale sagde hånd att haffue hafft den Ære att kiende tuende aff mine Sønner, huilcke hånd i Holland haffde med omgaaet, roeste dennem paa ded beste. Ieg cowplimenierie hannem, saa som der paa hørte, loed, som ieg tenckte, att hånd talte aff ett gott Hierte. Hånd gaff sig til allehaande Skiemt, særdelis med min Pige, syntis, att hun war smuck, vndrede for, att ieg torde holde saa smucke Piger; de holsteinske Fruer, naar de holte smucke Piger, war alleeneste for att sette Man- den i Humeiir; giorde der en lang disconrs om, huorledis de bar sig ad, med anden diClige v-toen Snack, hånd til min Pige haffde. Ieg suarte intet anded, end hånd wist maatte tale aff Erfarenhed. Hånd talte allehaande Lapperi *til min Pige, men hun suarte icke ett Ord. Siden sagde mig Slozfogden, att hånd, von Anfcldt, hafl'de i ded første bragt Kongen i den Troe, att min Pige war min Daatter,
26
oc att Kongen lenge war i de Tancker. Endeligen eflfter lang discoitrs tog Gen. Majoren Aftskeed med den Comj)Un}ent, att ieg. icke wille lade mig forlenge, hånd wille snart komme igien; spurte, huad hånd Hånds kl. Mt. skulle sige. leg bad, att hånd paa beste Maade mig vdi Derris INIajt. Maits. Naade wille recommendere, ieg wiste icke meget att lade sige, eller huorom ieg skulle lade bede, ey wndende, huad de med mig haffde i Sinde. Der Klocken war imod tre, kom Gen. Maj. von Ånfeli igien, war meget latterfuld oc glad, bad om Forladelse, att hånd saa lenge haffde werret borte. Ieg skulle icke lade mig Tiiden bliffue lang, ieg skulle snart komme vdi Roelighed ; hånd wiste wel, att ded Folck (i ded wiiste hånd paa Miisquettererne , som stoede langs paa begge Sider aff Skiibet) ware vstyrige oc inc ommoder ede , oc att Roelighed tiente mig best. Ieg suarte der til, att ded Folck mig intet incommoderte , men att Roelighed mig wel skulle tienne, efftersom ieg 13 Dage vdi temmelig hart AVær haffde holt Søen. Iland foer fort i siine Comj)limenter oc sagde, att naar ieg kom vdi Byen, skulle hånds Frue giffue sig den Ære mig att opwarte, »oc efftersom mig synnis« (sagde hånd), »att I icke me- gen Bagage haffuer med Eder oc maaske icke nodwendige Klæder, saa skal hun forskaffe, huis Eder kandbehoffue« ^). Ieg tackede hannem oc sagde, att Æren skulle were min, om hånds Frue mig besogte, men min Bagage war saa stoer, som mig end om Stunder fornøden giordis; skulle ieg i Fremtiiden noget behoffue, wille ieg forhaabe, att hun for diC Omhue skulle bliffue forskaanet; ieg haffde icke den*
'; Hendes Navn \ar Aiiiiiista von der Wiscl
27
Ære att kiende hender, liad hannem dog att formelde hender min Tienneste. Iland fant paa allehaande discows, om Birgitte Speckhans'), om adskillige Lappalia, Tiiden med att fordriffue, huilcke icke erre wært att ihuekomme, mindre att optegne. Endeligen kom Bud, att hånd skulle føre mig fra Skiibet, huorfor hånd med Hofflighed sagde: »Lyster Eder, Madame, att træde i denne Baad, som her ligger hoes Skiibet?" leg suarte: »Mig lyster alt ded, leg skal oc mig aff Hs. kongl. Majt. befalis«. Gen. Ma- joren tren først neder i Baaden oc racte mig Haanden; Oberste fLiitenant] Rofienkrantz, Capitain Alfeldt, Peter Dreyer oc min Pige ginge med i Baaden. Oc efFtersom vtallige Folck sig hafFde forsamlet ded Spetackel att an- see, ia en stoer Deel hafFde sig paa Baade begifFuen for mig til Nøye att beskue, holt hånd stetze Øye med mig, oc [der hånd] saae, att ieg mig snart til den eene oc snart til den anden Siide wente for dennem derris Fornøyelse att gifFue, sagde hånd: cFolcket glæder sig«. leg saae da ingen, som gafF Glædis Tegn vden hånd, huor for ieg suarte : »Den, sig glæder i Dag, kand icke were wiC paa, att hånd icke græder i Morgen; men ieg seer, att enten ded
') Ceremonimester (senere Gehejmeiaad og Stiftamtmand iRibe) Frants Eberhard v. Speckhan's Kone. Hun liavde tidligere været gift med en iiorgmester i Kjøbenhavn, Reinholdt Hansen, og (efter dennes Dod?j en Tidlang været i Tjeneste hos Leonora Christina. Hun var den Ulfeldt'ske Familie meget hengiven. 1 hendes Hus toge Korf. Ulfeldt og Leonora Christina ind efter Flugten fra Malmo, og medens de sade fangne paa Hanimershuus, opbevarede hun en Del af deres rorlige Gods for dem. Jvfr. Suhm, Nye Saml. til d. dan. Historie 1 Ud. S. 99; Histor. Tidsskrift 3 Bd. S. 386 og 471; Nyt histor. Tidsskr. 4 Bd. S. 383—84 og 391; For Literatur og Kritik 1 Bd. S. 171—7-2.
28
er til Glæde eller til Sorrig, da løber Folck Hige tycke tilsammen, oc mange forundrer sig oflfuer ett Menniske«. Der wii komme lided bedre frem, saae ieg den bekiente v-dydige Birgitte Vlfelt, som sig glædde^). Hun haffde sig paa en Postwogn begiffuet; bag bender saed en Karl til Anseen som en Studenter. Hun kiorte langs Stranden. Der ieg wente mig om til den Siide, stoed hun op i Wog- neu oc loe aff all sin Mact, hoyt skingrende. Ieg saae lenge paa hender, skammede mig offuer henders V-for- skammenhed oc ofFuer den Spott, hun giorde sig selffuer, ellers irrede ded mig ey meere end Hundene derris Bief- fen, thi ieg actede begge lige meget 2). Gen. Majoren holte mig stetze med Snack oc loed aldrig sit Øye fra mig, thi hånd war ræd (som hånd siden sagde), att ieg skulle
Birgitte Ulfeldt var en jiigre Søster til Korfits U. Hun var født den 9. November 1614 og blev 1630 gift med Otte Krafse til Egholm. Manden skal have behandlet hende saa haardt, at hun 2 Gange lob fra ham, og det hedder, at hun begge Gange rejste til Holland og levede der som Tjenestepige. Hvorledes nu end dette forholder sig, synes det afgjort, at hun var et hojst neder- drægtigt Fruentimmer. Korfits Ulfeldt betegner hende i et Brev til Sperling (trykt — i Oversættelse — i Wolffs Journ. f. Politik 181G, 1, 121 — 27) som sin og Leonora Christinas dodeligste Fjende. Han kalder hende en Slange og en forbandet Kvinde, som har for- raadt ham og hans Kone for Regeringen, og som kun er kommen til Hamborg (der opholdt hun sig, da Brevet blev skrevet) for at udspionere hans Sager. Han siger, at hun er fuld af Logn, og forbyder Sperling at lade hende komme i sil Hus eller at lade hende se Sonnen, Leon Ulfeldt, som blev opdraget af Sperling. Han vil ikke hjælpe hende med en Skilling, om hun end skulde styrte død om af Sult eller blive nødt til at gaa i Fattighus. I Uanden er senere till'ojet: '^Mig skulle snarere haffue mange derris Weemndigltcd hewpgct lit Kleenmodighed; thi aUskillige baade Mænd oc Qiti Ilder fælle Tanrer, ia de, ieg icke kiendte.«
29
styrte mig i Wanded (hånd domte mig effter sig selffuer; band kunde Lyckens Wedermoed ey bære, builcket bands Endeligt nock vdwiiste , tlii ded a\ ar ickun for en Æris Tittel, en anden for bannem fick, att band tabte Sind oc Santz. Iland Miste icke, att ieg aft' en anden Aand re- giertis end som band, builcken mig gaff Styrcke oc Moed, i ded Sted att bands Aand, band tiente, bannem i For- tuifFuelse bortrycte^). Der Baaden lagde an wed den li- den Broe, som er wed 'Renteriet, steeg Capitain Alfeldt i Land oc racte mig Haanden, leedde mig op ad Slotz- Broen. Paa Slotz-Platzen bolte Regimenter til Hest oc Foedz, oc Musquetterer stoed paa begge Sider, buor ieg frem gick. Paa Slotz-Broen stoed lockum Walburger, Slotzfogt, som gick frem for wed mig, oc efftersom Fol- cket baffde slaget sig i Rad paa begge Siider indtil Kon- gens-Trappe, loed Slotzfogden saa, som band wille gaa den Wey, men wente sig knap oc sagde til Al felt: »Hir ber«, oc gick der med til ded Blaa-Taarns Dør, stoed en rom Tiid vdden for oc famlede med Nøglen, loed, som band icke kunde lucke op, for att lade mig lenge were Folckis Spetackel '-). Oc saa som mit Hierte war rettet til Gud,
') Denne Parenthes er senere overstreget, og dens Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; se S. 17.
') Slotsfoged Joclium Waldburg elier Jochim ^^'altpurger, om hvem der ofte vil blive Tale i det Følgende, var allerede i Dinas Sag optraadt fjendtligt mod den Ulfeidt'ske Familie. Idet- mindste fortæller Korfits U., at lian i den Tid, Dina og hendes Moder sade fangne paa Kjobenhavns Slot, ikke blot stræbte at gjøre den Første Fængslet saa behageligt som muligt, men at han endog, først ved gode Ord, siden ved Trudsier og Sult, søgte at overtale Moderen til at erklære, at Korfits Ulfeldt var Fader til Dinas Barn; se Hoytrengende Æris Forsuar S. 90.
30
oc min Tilliid war til den Allerhøyeste, oplofftede ieg vdi midler Tiid mine Øyen op til Himmelen , søgende der Styrcke, KrafFt oc Redning, huilcken mig oc naadeligen bleff giffuen. (En Hendeise wil ieg ey lade v-melded forbigaa, som er, att da ieg mine Øyne til Himmelen op- slog, floy en skrigendis Raffn off'uer Taarnet, oc hannem fulte en Flock Duer, som oc fløye samme Wey.) Ende- ligen efFter lang Tøntelen lucte Slotzfogden Taarndøren op, oc bleff ieg aff for*^ Cap. Alfeldt i Taarnet indleed^). Min Piige, som sig tilbød att følge, bleff aff Gen. Maj. von Anfeldt til raabt, att hun skulle bliffue tilbage. Slotz- fogden gick op aff Trappen oc wiiste Alfeldt Weyen ind vdi ett MilJdæders Fengsel, som er giffuen ded Naffn aff' den Mørcke Kircke. Der quitterede Alfeldt mig med en Suck oc liden Beuerentz. Ieg kand hannem ded med Skiel efftersige, att hånds Ansict en Medliidenhed vdwiiste, oc att hånd nødig den Befaling effterkom. Klocken slog halffgaaen fem, der lockum mit Fengsels Dør lucte. Ieg fant for mig ett lided law Bord, huor paa stoed en Mefiings- Liufie - Stage med ett brendende LiuG , en høy Stoel, toe smaa Stoele, en Fyrre-Seng foruden Stolper, opreed med gamle haarde Sengeklæder, en Natt-Stoel oc Senge- Potte. Paa alle Siider, huor ieg mig wente, motte mig Stanck; war ey Vnder, thi trende Bønder, som der haft'de
Med den foranstaaende Borelning om Leonora Christinas Ankomst til Kjoi)enhavn og Indsættelse i Blaataarn kan sammenlignes en samtidig trykt Beretning af et Oicn vidne toptrykt i Danske Ma- gazin 3 R. 2 Bd. S. 73); jvfr. Becker, Saml. til Danm. Hist. und. Fredr. III. 2 D. S. 11 Hg. og S. 289 ; Bircherod 's Dag- bøger ved Molhoch S. 89.
31
werret t'engselet, ware samme Dag vdtagne oc andenstetz hensatte, huilcke derris Behoff langs ad oc wed Weggene hatfde giort. Lided effter, att Doren war luet, bletf den igien aabnet, oc kom ind til mig Greffue Christian Rant- zow, Premier Ministre, Peter Retz, Cnnzeler, Christoffer von Gabel, da Rentemester, oc Erick Krag, å?iSecreterer^),
') Christian Hantzov til Breitenburg (1650 tydsk Rigsgreve, 1661 Overstatholder og samme Aar Premierminister) var, som allerede i Indledningen omtalt, den, der nærmest blev Midlet til Korf. Ul- feldts og Leonora Christinas Løsladeise fra Fangensivabet paa Bornholm jvfr. dog S. 7 Anm.). Sit venskabelige Sindelag mod den Ulfeidt'ske Familie lagde han ogsaa senere for Dagen, da han, paa Efterretningen om Fuchs's Mord, lovede Korf. Ulfeldt at ind- lægge Forbon hos Kongen for hans Son; se S. 22 Anm 2. Naar desuagtet Leonora Christina paa flere Steder i dette Værk hen- tyder til hans Fjendskab mod hendes Mand, da er det vel sand- synligt, at hans Stemning mod denne havde forandret sig en Del som en Folge af de under Ulfeldts sidste Ophold i Udlandet indtrufne Begivenheder. Men muligt er det dog ogsaa, at Leo- nora Christinas Bedømmelse af ham er bleven paavirket af den Omstændighed , at han var Præses i den Samling af Højesle- ret, som afsagde Dommen over hendes Mand. — Christoffer Gabel og Peder Reedtz spillede begge en saa fremtrædende Rolle i hin Tids indre Historie, at jeg vel tor forudsætte det Vig- tigste af deres Levnetsløb kjendt af Læseren Den Første havde, ligesom Grev Rantzov, vist sig virksom for at skalle det Ulfeidt'ske Ægtepar fri af Fangenskabet paa Hammershuus, men han maatte rigtignok ogsaa med Rantzov dele Beskyldningen for at være ble- ven kjobt dertil Baade han og Peder Reedtz havde, som Med- lemmer af Højesteret, været med til at dømme Ulfeldt. Naar det et enkelt Sted iDanske Magazin o R. 1 Bd. S. 286— S7) hed- der, at Gabel endnu efter Domfældelsen gjorde sin Indflydelse gjældende til Fordel for Ulfeldt, saa at han endog skal have givet denne Lejlighed til at undslippe sine Forfølgere, da er dette ganske vist fuldstændig opdigtet. — Erik Krag til Bramminge \i omtr. 1620, omtr. 1645 kongelig Sekretair, 1654 Oversekretair, senere Gehejmeraad, Assessor i Collegio Status og Højesteret, d. 1672) vides ikke paa anden Maade at være traadt i Forhold til den Ul-
32
huilcke mig alle med Civilité Haanden gaff. Canzehr holt Orded oc sagde: »Hånds kongelig Majstet, min allernaa- digste Herre oc Arffue Konning, lader Eder, Madame, sige, att Hs. Majt. liafFuer høye Aarsager til ded, hånd giør imod Eder, som I skal faa att wiide«. leg suarte: »Ded er for mig att beklage, att der skulle findis Aarsager; wil dog formode, att de icke erre saaledis, att Hs. kl. Majts. Vnaade lenge skal ware, naar ieg maa faa Aarsagen att wide oc mig forsuare«. G. Rantzow sagde: »I skal nock faa Loff att forsuare Eder« ; huilikede noget til Canzeler, huorpaa Cantzeler giorde nogle SpørBmaal, forst: Om ieg haft'de nu sidste ReiBe werret med min Mand i Francke- riige? Ieg suarte ia der til. For ded anded: Huad min Mand der giorde? Der til suarte ieg, att hånd formedelst hånds Suagheds Skyld consulterde Medici , om ded hannem war tienlig att bruge de warme Bad der i Landene^),
feldt'ske Familie, end saaledes som det berettes i dette Værk, nemlig ved at være den, der førte Protokollen ved Forhorene over Leonora Christina. ') Ogsaa i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi hedder det, at det var Sundhedshensyn, som bevægede hendes Mand til i Sommeren 1662 at foretage en Rejse til Paris fra Brygge, hvor han ellers opholdt sig. Det er imidlertid sikkert, at Ulfeldt i Paris ikke blot stadig omgikkes de franske Ministre, men endog gjcnnem dem skallede sig Adgang til Ludvig XIV. 's egen Person, og dette i Forening med nogle Yttringer af Kongen selv og en fra denne til Ulfeldt rettet Skrivelse (trykt i Hofman's Danske Adelsmænd 2 D. S. 302) gjør det mere end sandsynligt, at Hejsens Formaal var politisk, ja man synes endog gjenneui det Shir af Hemmeligheds- fuldhed, som hviler over denne som over saa mange andre af Ulfeldts Handlinger, tydelig at skimte Omridset af ganske lignende Planer som dem, hvorfor han senere domtes; jvfr. Sk^nulinav. Litteraturs elsk. Skrifter 1806, S. 1!»3— 'J4 og 1808, S 158.
33
huilcket ingen hannem wille raade, hannem haft'de oc fra raad en Meclicus i Holland wed Naffn liorri^), der hånd hannem om hånds Betenckende adspurte. For ded 3. : Huad mit Erinde war nu sidst i Engeland? Til dette suarte ieg mit Ærinde att haffue werret en Sum Penninge att indfordre, huilcken oC Kongen aff Engeland -svar skyllig, oc wii hannem \di hånds Nød haffde forstract. For ded 4.: Huem der war med mig i Engeland? leg NafFn gaff dennem, som ware med mig i Engeland, nemlig en Herre- mand wed Naft'n Cassetta-), min Piige, som med mig hid- kom, en Lacqnei, som bleff i Engeland, wed Naffn Frantz oc Herremandens Tienner. For ded 5. : Huem der besøgte min Mand til Bryg? leg kunde ded icke egentlig sige, efftersom min Herre tog imod Besøgeiser vdi ett Kammers
') D. e. Joseph Frants Borro (eller Uurrlius), den bekjendle Læge og Guldniager, der nogle Aar senere (1667) ogsaa kom her ind i Landet, hvor han, sløUel ved Frederik IH. 's Gunst, spillede en temmelig fremtrædende Rolle lige til Kongens Død.
*) Jan Marcus Cassetta var en flamsk Adelsmand, som efter Alt, hvad vi vide om ham, baade gjennem Leonora Christinas egne Udtalelser længere henne i delte Værk og gjennem andre Kilder, har været den Ulfeldt'ske Familie en oprigtig hengiven Ven og en trofast Støtte i Noden; se bl A. Suhm, Nye Samlinger 3 Bd. S. 250; Wolff, Journ. f Polilik 18Lo, 4, 2T9; Danske Maga- zin 3 R. 1 Bd. S. 286—87 og 292-93. Som det ovenfor for- tælles, fulgte han Leonora Christina til Lngland, og han blev til- ligemed hende anholdt i Dover, men fik dog som spansk Undersaat snart sin Frihed igjen. Han vendte nu tilbage til Brygge, og efterat han her havde haft- Lejlighed til med Held at staa Ulfeldts Døltre bi mod de Forholdsregler, som den danske Udsending. Generaladjudant Mikkel Skov, paa sin Regerings Vegne havde ment sig forpligtet fil at lage imod dem, ægtede han den ældste af Døttrene, Anne Cathrine, den samme, som senere — efter Mandens Dod — levede sammen med Moderen paa Maribo Kloster.
3
34
a part, liuor ieg icke kom. G. Rantzow sagde: «I wed wel, huem der meest kom til hannem ?» leg suarte, att afF dennem, ieg kiendte, kom meest til hannem tuende Brødre aff de Årander^), for*® Cassetta oc en Herremand, som heder Ognati'-). For ded B. spurte Canzeler: Ilnem ieg heri Landed haffde med corrc'^ponderet? Huor til ieg suarte att haffue skrefiPuen H. Hendrick Bielcke tiP), Olluff
) Familien d'Araiida var en af de mest ansete Slægter i Brygge: i Lobet af et Par Aarhundreder havd« dens Medlemmer beklædt de højeste borgerlige Værdigheder i denne Uy. En Mand af Familien, Bernard d'Aranda, var 1637 gaaet i dansk Tjeneste, og var, efter forst al liave tjent i nogen Tid i Armeen, bleven brugt af Christian IV. i forskjellige diplomatiske Sendelser. Han forlod Danmark efter Christian IV. 's Død, men kom paa en Rejse til Landet igjen l(j58, og paa denne Rejse døde han, som det hedder: »i sin gamle Ven, Grev Ulfeldts .\rme." Bernard (r.\randa ha\de 2 Brødre, af hvilke den ene (Fran cois?) var Borgmester i Brygge, den anden, Emanuel, Auditeur i samme By. Hos disse Mænd fandt Ulfeldt, du han 1G62— Go opholdt sig i Flandern, den ven- ligste Modtagelse, ja han boede endog en Tidlang hos den ene af dem. Se især Biographie nationale publ. par I" ae ad. royale des selen ces etc. de Belgique T. 1. pag. 35G— (31 ; jvfr. Paus 2, 286; Wolff, Journ. f. Polit. 1815, 4, 272 og 2711: Danske Magazin 8 R. 1 Bd. S. 28i>.
) Om denne Mand ser jeg mig ikke i Stand til at give nogen \der- ligere Oplysning.
) Rigsadmiral Henrik Bjelke 'f. 1615, 1649 Befalingsmand paa Island, 1657 Viceadmiral, 1660 Rigsraad og Rigsadmiral) var gift med Edel Ulfeldt, en Soster til korlils Ulfeldts Svoger Ebbe Ulfeldt. Han havde altid vist sig Ulfeldt hengiven (det var bl. A. ham, der 1662 skalTede Ulfeldt Tilladelse til paa nogen Tid at forlade Landet, se His tor. Tidsskrift 3 Bd. S. 449), og skjoni man just ikke behover at tro paa Sandheden af, hvad Korf. Ul- feldt efter Generalmajor Spåns Beretning skal have sagt, nemlig at Rigens Admiral havde lovet ikke at ville lægge hans Planer mod Kongen og Landet Hindringer i Vejen (Pans 2, 238), fatter man dog let, hvor smerteligt det maa have været for Bjelke. da
35
Brockenhuufi ' ), Frue Elfie PaCberg"^) oc Frue Maria VI- feldt-^); ieg mintist ey fleere. G. Rantzow spurte: Om ieg liafFde fleere Ereffue end de, ieg fra mig haffde leueret? Huur til ieg suarte nev, ingen fleere att haflue. Iland spurte widre: Om ieg haff"de hafft fleere Iwler med mig, end som de haff"de seet? Ieg suarte att haft'ue haff't toe Rader smaa trinde Perler om min Hatt oc en Ring med en De- mant vdi, liuilcket ieg en Lntenant i Dovers wed Naff"n Braten (som mig siden forraade) haff'de giff"uen. G. Rant- zow spurte: Huor meget de Perler wel kunde were wært? Ded kuncfe ieg icke egentlig sige. Hånd meente, att vn- gefehr wiste ieg ded wel. Ieg sagde, 200 Rdr. eller lided meere ware de wel wært. Der paa taw de alle noget stille. Ieg beswærede mig ofi'uer ded haarde Fengsel, att
han, som Medlem al' Hojesteret, maatte tage Del i Afsigelsen af Dommen over UU'eJdt.
') Oluf Brokkenhuus til Hjulebjerg (Befalingsmand paa Svenstrup, i Aarene omkring 1650 Slotsherre paa Kjøbenhavns Slot, 1665 — 68 Landsdommer i Sjælland) var gift med en Soster til Korf. Ulfeldt, Karen U. (f 1611.) Ogsaa han var en Ven af Korfits, og af et Brev fra denne (Wolffs Journ. f. Politik 1816, 1, 132) fremgaar det, at Brokkenhuus vedblev at være ham god lige til det Sidste.
') Elisabeth elier Else Parsberg, en Dalter af Higsraad Oluf Parsberg til Jernit, havde været gift med Laurids Ulfeldt til Urup og Egeskov (f. 1605, d. 1659), en ældre Broder til Rigshov- mesteren, 1 en noget senere Tid end den, hvorom her er Tale, var hun Grillenfeldts fortrolige Veninde, men den Del af hendes Brevvexling med denne Mand, som er trykt hos Wolff, Griffen- felds Levnet S. 169—80, sætter ikke hendes Karakter i det smuk- keste Lys.
') Marie Ulfeldt var en Søster til Korfits U. Hun var fedt 1619 og blev 1634 gift med Axel Arnfeldt til Basnæs. Nogle Opteg- nelser af hende selv om hendes egen og hendes Mands Slægt ere trykte i Danske Magazin, 3 Bd S. 362—6.5.
86
ieg saa ille skulle medhandlis. G. Rantzow suarte: »la, Madame, Hånds kongl. Majt. hafFuer høy Aarsage der til; wil I bekiende Sandhed oc ded i Tiide, saa er der maa- skee Naade att forwente. Haffde Marichal de Birron be- kiendt Sagen, der liannem paa Kongens Wegne bleff ad- spurt oc kongl. Naade bleff tilboden, saa fremt band sin Sandhed Aville sige, da haffde ded icke gaaet hannem saa, som ded gick'). leg haffuer laded mig sige for Sandhed, att Kongen aff Franckriige wille haffue giffuen hannem sin Forseelse effter, dersom hånd den i Tiide haffde bekiendt; der for betencker Eder, Madame !^^ leg suarte: »Huad mig paa Hs. kl. Mts. Wegne om adspørgis oc mig witter- ligt er, ded skal ieg vdi all Vnderdanighed gierne sige.« Der paa bød G. Rantzow mig Haanden, oc ieg med faa Ord errindrede hannem mit FengSels Haard[h]ed. G. Rant- zow loffuede ded Hs. kl. Mt. att andrage. Der effter gaffue de andre Haanden oc ginge borf-^). Mit Fengsel war lided tilluct, huorfor ieg tog den Leilighed oc stack hid oc did i Huller oc iblant Gruuli ett Guld Slag-Werck, en Sølff Pen, som giftuer Bleck fra sig, oc som med Bleck war fylt, oc ett aff Skilkrøt oc Sølff [forarbeidet?] Saxe-
') Charles de Gonlaut, Hertug af Biroii, en af sin Tids første Hærførere, indgik med Hertugen af Savoyen og den spanslie Rege- ring en Sammensværgelse mod Henrik IV. af Frankrig. Sammen- sværgelsen blev opdaget, men Kongen tilgav Biron , som tidligere havde været hans Yndling. Det varede imidlertid ikke længe, før Biron blev grebet i al ville bringe Sammensværgelsen i Stand igjen. Han blev nu arresteret, og skjønt man antager, at han igjen vilde være bleven benaadet, hvis han havde tilstaaet sig skyldig, vedblev han at nægte og blev saa halshugget den 31. Juli 1602.
*) Senere er tilføjet: «oc der blef]' luet'.
37
foeder. Dette war neppeste forrettet, der Doren atter bleflF igien opluct, oc kom ind til mig Dronningens Hoflf- mesterinne, hendis Kammer-Quinde oc Prouiant-Skriffue- rens Quinde, Abel Catharina'). Den sidste kiendte ieg. Hun oc Dronningens Kammer-Quinde haffde Klæder att bære, som bestoede vdi en lang Silcke stoppet Natkiortel, oflfuer dragen med liifarffue Skillert oc huid Skillerts Vn- derdret, et Lærritz Skiørt, tryckt med sort i Kniplings Munster omkring, et Par Silcke Strømper, et Par Tøffler, en Serck, ett Forklæde, en Nattmantel oc tuende Kamme. De helCede mig icke. Abel Cath. holt Orded oc sagde: »Ded er Henders Majts. Dronningens Befaling, att wi skal klæde Eder aff Eders Klæder, oc att I skal haffue diCe igien." leg suarte: »I Guds Naffnl« Saa løste de aff
') Del beror paa en Forvexling, naar T. Hofman, Danske Adels- mænd 2 Bd. S. 325, kalder Hovmesterinden Abel Cathrine von der W'isch, Dette var nemlig Navnet paa "Proviant-Skri- verens Kvinde«. Hun var gift med Hans Hansen Osten, Pro- viantskriver paa Kjøbenhavns Slot og Inspektør over det kongelige Gods paa Lolland og Falster. Hun døde den 1. Januar 1676 (f. 19. April 16-21), og legerede i sit Testament bl. A. 7 Bygninger i Kjøbenhavn til en Stiftelse, de efter hende opkaldte Abel Ca- thrines Boder; jvfr. Indskriften paa hendes Epitaphium i Thu- rah's Hafnia hodierna pac. 291 samt H. Hofman's Saml. af Fundalioner T. 10 S. 368— 70. lOm iøvrigt v. d. Wisch var hendes Pigenavn, eller om det ikke snarere var et Navn. hun havde faaet ved et tidligere Giftermaal, bliver idelmindste tvivlsomt derved, at hun i Pon toppidan's Annales ecdesiæ Dan. 4 Th. S. 580 kaldes Abel Calhr. Mesing, thi efter Pontoppidans eget Udsagn var hun en Søster til hans Bedstemoder.) Hvad Hovmesterindens Familie- navn var, skal jeg ikke kunne sige. Hun var Enke efter en (ri- meligvis tydsk) Oberst Schaffshausen (se Side 39;, og for- modentlig er hun kommen herind i Landet med Dronning Sophie Amalie.
38
mit Hoffuet min Walck, vdi huilcken ieg Ringe oc mange løfie Demanter haffde indsyet, Abel Catli. følte offuer alt i mit Hoffuit, om intet war stucken i Haaret; sagde til de andre: »Der er intet, wii haffuer icke Kammene be- hoff«. Abel Cath. begierte Arml)aandene oc Ringene, som for den anden Gang mig bleffue fratagne. leg tog den- nem aff oc flyde liender, saa nær som en liden Ring, mig gick paa ded yderste Leed alf min Liden-Finger, kunde werret lit meer end som en Rdr. wært; den bad ieg om att maatte beholde. »Nein« (suarte HofFmesterinnen), »Ilir sollet nlchts behalten.« Abel Cathr. sagde: »Ded er ofi saa høyt forboden att lade Eder ded allerringeste; ieg haffuer maat swære Dronningen paa min Siæl oc Sa- lighed, att ieg skulle flittig søge oc icke lade Eder ded allerringste , men der for skal I icke miste ded; ded skal altsammen forseglis oc Eder til beste forwaris, ded haff- uer, som Gud! Dronningen sagt.« »Wel, wel, i Guds Naft'nic suarte ieg. Hun drog mig allé mine Klæder aff. Vdi mit Vnder-Skiort haft'de ieg giemt Dncater vnder de brede Guld-Kniplinger, vdi min Silcke Camisof/r ett lided Demants-Smycke, vdi Foeden aff miine Strømper lacobusser oc Saphirer i mine Skoe. Der hun wille drage mig Ser- cken aff, bad ieg den att beholde. Nev, soer hun wed sin Siæl ey att torde. Saa blottede de mig gandske, oc gaff Hoffmesterinnen Abel Cathr. en Nick, huilcken hun icke strax forstoed, huorfor Hoft'm. sagde: »WiCet Ihr wol, was Euch befohlen ist?« Derpaa søgte Abel Cathr. med sin Ilaand paa ett himlig Sted oc sagde til Hoft'm. : »Neen, bii Gott ! dar ist nichts.« Ieg sagde: »I handler v-chri- steligen oc v-tilltorligen med mig.« Able Cathr. suarte:
39
»Wii erre ickun Tiennerinder, wii iaar utt giøre, huad oB er befalet; wii skal kede effter BrefFue oc icke effter au- ded, alt ded anded skal T faa isien, ded skal wel for- waris.ii Der de mig saaledis spoleret oc i de Klæder, de mig bragte, igien i klæd liafFde, kom lloffmesterindens Dreng ind oc leete oft'uer alt med Able Cathr., fant oc alt, luiis len haft'de skiult. (iud forblindede dennem alli- gewel, saa de icke bleffue mine Demants Ørringe war oc nogle Ducaler , leg vdi \avy indsyed batt'di' om mit eene Knæ; en Demant j)aa en 200 Rdr. reddede ieg oc, den liaffde ieg paa Skiibet bit vd aff Gullet oc kast Gullet i Stranden; Steenen baffde ieg da i Munden'). Iloft'mester- inden \var meget liaard; de kunde icke leede hender wel nock. Hun loe mig vd nogle Gange oc kunde ey heller liide, ieg saed, spurte, om ieg icke kunde staa, om mig skade noget. Ieg suarte: »Mig skader alt for meget, men ellers kand ieg wel staa, naar fornøden giøris« (ded war ey Vnder, att Hoffmesterinnen kunde wel Plundrings Ordre exceqvere , hun haffde lenge fult henders si. Mand, Obr. Schaffshaufien, vdi Kriigen.) Der de nu alle Steder med ¥\nå haffde offuersøgt, toge de alle mine Kleder foruden en Tafftis Kappe til Hoffueded med sig oc ginge bort. Oc kom Slotzfogden strax ind med sin Hatt paa oc sagde : ^^ Leonora , warumb håbet Ihr Ewre Sachen versteckt?«
') Delle Piiiiklmn er senere ovcrslrecet, og i dels Sled er lilskrevel i Randen: «Giid forblindede derris Øyen, saa de bleffue icke war miine Ørringe, vdi huilcke xidder en stuer Rnsensteen i huer, huilcke ieg nu Steenene hajfner fra boyet. Gullet, som er slangewii(i giort, sidder endnu i Ørene. De bleffue oc icke uaer , at noget unr ind- syet om mit Knæ.' — Jvfr. S. 21 Anm. .^.
40
leg suarte hannem icke ett Ord, thi ieg haffde fattet den liesohition icke att snare hannem, i huad hånd oc kunde sige; hånds Qualiteter ware mig bekiente, ieg wiste, att hånd mesterligen en Snack kunde forbedre oc dreye Or- dene paa den Maade, hannem syntist, de gierne hørtist, de betrengte til Skade. Hånd spurte atter igien med de samme Ord, tilføyende alleene ded: »Hort Ihr nicht?« Ieg saae offuer Skulderen til hannem oc loed hånds For- aet mig intet irre. Der effter bleff Borded tecket, oc 4 Retter Maed indborren, men hoes mig war ingen Apetit, ihuor wel ieg lided eller intet den Dag haffde not. En Tiime effter, att Madden war vdborren, kom en Pige ind wed Naffn Maren Blocks, som sagde sig aff Dronningen wære befalet den Nat hoeC mig att bliffue. Slotzfogden skemtede meget med forneffnte Maren oc war saare glad, hitte paa alleslags galle Snack. Endeligen, der Klocken gick mod 10, bød hånd Goede Natt oc lucte tuende Døre for Fengselet, huor aff den eene med Kaabber er beslagen. Der Maren saae sig eene hoeO mig, beklagede hun min Tilstand, berettede mig oc, att mange, som hun Naffn gaff (aff huilcke en Deel mig ware bekiendte) med Wee- modighed oc Taarer min Friimodighed haffde anseet, sær- delis H. Hendrick Bielckis Frue ' ) , som haffde daanet aff Graad. Ieg sagde: »De gott Folck haffuer seet mig vdi Weistanden; er icke Vnder, att de Lyckens V-bestandig- hed begræder« ; ynskede, att Gud en huer i sær fra Vlycke wille beware, som sig min Vlycke loed gaa til lliertet.
') Se S. 34 Anm. 3.
41
leg trøstede mig wed Gud oc wed en goed Samwittighed, wiste mig slet intet ont paa att staa, spurte, huem hun war, oc huem hun tiente. Hun sagde at tienne i Dronningens liden Køcken oc Sølffuet i Fon\'aring att hafFue (ieg forstoed der aff, att hun vden Tuiffl skurede SølfFuet, huilcket oc saaledis war.) Hun sagde, att Dron- ningen kunde ingen faa, som eene sig torde vnderstaa hoeC mig att were, thi ieg war holt for ond; der sagdis oc, att ieg war meget wiiC, ieg wiste tilkommende Ting. Ieg suarte: »Dersom ieg haffde hafFt den WiiCdom, troer ieg neppe, att ieg halfde kommen her ind, thi da haffde ieg kundt woctet mig derfor.« Maren meente, man ded WB'I kunde wide oc sig alligeuel ey derfor kunde wocte. Hun sagde ydermere, att Dronningen selffuer med hender haffde talt oc saaledis sagt: »Du solst diese Na[c]ht bey Leonora seyn, du solst dich nicht fiirchten, sie kan nu nichts bofSes thun. All kan sie håcksen, so ist sie nu gefangen vnd hatt nichtes bey sich, vnd wo sie dich schlågt, so gebe ich dir Vrlaub ihr dicht wieder zu schlagen, das sie bluten kan.« Maren sagde widre: »Dronningen wed wel, att ieg vdi en hitzig Sygdom haffuer werret forstyrret, der for wille hun , att ieg skulle were hoefi Eder« ; fløy i ded samme mig om Halfien, som ieg saed, oc carea- serte mig paa henders WiiG oc sagde: »Slaa mig, mit Hierte, slaa mig! leg skal«, soer hun, »icke slaa igien.« Ieg vntsætte mig noget, fryctede Galskaben at komme. Hun sagde ydermere, att wed hun saae mig komme op afF Broen, war ded, lige som henders Hierte skulle haffue gaaet i Stycker, betydende mig med mange Ord, huor wel
42
hun mig yiite, oc huorledis lonit'rue Carisius^), som lioefi hender stoed vdi Winduet, mig roste oc tillige ynckede, ynsket noget til min Frelfining att kunde formaa, med mange difilige Ord oc Tale. leg tog wel imod den v-sæd- wanlige Caresse , efftersom Tiiden ded ey anded wille, smilte-) oc sagde, ded skulle were imod all Billighed att byde den Hack, som loed see saa stoer Affection, som hun giorde, i Synderlighed naar de ware aff henders Kiøn; ieg kunde icke wiide, huorledis ieg hoeC Dronningen war kom- men i den Tancke att slaa, der ieg dog aldrig nogen aflf mine Kammer-Piiger haffde giffuen en Ortigen; ieg tackede hende for sit goede Hiertelawj ieg haabte, att aliting skulle blifFue gott, ihuor suurt ded end saae vd; ieg wdlle holde tast wed Gud, som wiste min Vskyllighed, att ieg intet v-forsuarligt haffde giort; hannem wille ieg min Sag befale, hånd reddede mig wel, der tuifflte ieg icke paa, om ey strax, saa skeede ded dog, der war ieg wifi paa. Maren begynte om adskilligt att tale, iblant anded om min Søster Elisabet Augusta^), huor hun haffde sit i sit Biislag, der de førte mig fangen frem, oc haffde sagt, der- som ieg war skyllig, da war der intet vdi att sige, men war ieg v-skyllig, da skeede mig for meget. Ieg sagde intet
') Formodendig Anne Cathrine Charisius, en Datter af den danske Resident i Haag Peder Charisius. Hun blev den 15 Juni 1667 gil't med Morten Skinlvel til Soliolni.
■) Dette Ord er senere overstreget.
^) Elisabeth Augusta, en yngre Soster til Leonora Christina, 1'. 1623, blev 1(339 giftmed Hans Lijideiio\ til Iversnæs, Befalings- mand paa Kallnndborg og senere Higsraad. Manden dode under KJHbenhavns liejring l(j5i>, og Klisabeth Augusta kom siden i den yderste raltigdom. Nogle højst ynkelige Breve fra hende til (Hi rir II le 1(1 1 erc trvkte i \V ol f l's GriHenfelds Levnet S. 181— 34.
43
der til , suarte oc intet til megen anden Snack , hun haffde. Hun begynte att fortelle om slin egen Forfølgelse, som hun giorde flux witløfFtig med andre Historier der v^di att flicke, saa att den disconrs mig (vdi da werende Til- stand) Avar meget keedsommelig; war diC foruden træt oc afF Sorrig matt, sagde att wille forsøge, om ieg kunde soflFue, bød hender Goede Natt. Mine Tancker forhindrede Søffnen att komme. leg betenckte min næi-wærende Til- stand, kunde mig ingenlunde der vdi tinde eller Aarsagen til saa stoer en Vlycke vdgrunde. Let war ded att be- mercke, att noget anded end Fuxis Død mig tillagdis, efiftersom ieg saa spotteligen medhandledis. Der ieg lenge haffde ligget omwent til Weggen, wente ieg mig til Gulff- uet oc bleff war, att Maren græd saa himmeligen for sig selffuer, huorfor ieg hender spurte om Aarsagen til hen- ders Graad. Hun nectede først, att hun græd, siden be- kiendte hun att were offuer dette Dont fallen vdi dvbe Tancker. Hinder rant i Sinde att haffue saa meget hørt tale om Frøeken Leonora oc henders Herlighed etc, huor høyt Kongen ælskede hender, oc alle roeste hender etc, oc nu skulle hun sidde i ded forbandede Tyffue-Fengsel, huor man huercken kunde see Dag eller Dør, oc huor der war saadan Stanck, att man maatte forgiffue Mennisker der med, som ickun gick ind oc strax vd igien, end sige de, der skulle bliftue der inde. Ieg meente, att maaskee ded war Aarsagen til henders Graad, att hun hoes mig i ded slemme Fengsel skulle were indeluct , huor for ieg hender trøstede oc sagde, att hun icke lengre bleff" hoefi mig , endtil en anden der til bleff ordineret , effterdi hun war i anden Tienneste; men ieg for min Persohn
44
tenckte nu icke paa forrige Tiider, nerwærende gaffue mig nock att tage ware; wille ieg forbigaaende Tiider ihue- komme, saa wille ieg mig oc stoere Herrers, Keysere, Konger, Fiirster oc andre Stands Persohners v-lyckelige Tilfelle errindre, huis Herlighed oc Weistand min langt oflFuergick, oc huis Vlycke endoc haffde werret større, end som min nu war; thi de ware faldne vdi Tyranners Hen- der, som dennem v-menniskeligen tracterede, men denne Konge war en christen Konge oc en Samwittigheds Herre, hånd kom wel til bedre Tancker, naar hånd fick Tiid sig att betencke, mine V-wenner gaffue hannem nu icke der til Stunder. Der ieg ded sagde, græd hun meere en[d] som før, sagde dog intet, men tenckte wed sig (som hun mig nogle Dage der effter gaff tilkiende), att ieg icke wiste, huad for en skammelig Dom der war fællet offuer min si. Herre''), huilcken hun fryetede oc mig att skulle offuergaa, oc græd hun saa meget diC meere, fordi ieg troede Kongen saa wel. Den Natt snackede wii saa bort. Den 9. Aiignsti om Morgenen, der Klocken war 6, kom Slozfogden ind, bød Goed Morgen oc spurte, om wii wille haffue Brendewiin. Ieg suarte intet. Hånd spurte Maren, om ieg soflP. Hun suarte icke att wide ded, gick til Sengen oc giorde mig samme SpørCmaal. Ieg tackede: ded war den Slags Drick, ieg aldrig haffde smagt. Sloz- fogden snackede med Maren, war meget glad tiilig paa Dagen, fortelte sine Drømme, som hånd vden Tuiffl sig finyiterie for att haffue noget att sige. Hånd sagde hender
') Naar Forf. her og i det Foigeiide taler om sin »salig Herre«, maa det vel erindres, at Korfils Ulfeldt rigtignok forlængst var ded, da hun nedskrev Fortællingen om sit Fangenskab, men at han endnu levede paa den Tid. da de ovenfor skildrede Begivenheder foregik.
45
himligen, att hun skulle komme til Dronningen, -qc befoel hender att sige høyt, ded hun begierte lit att gaa vd. Hånd sagde sig att wille bliffue saa lenge hoeC mig, indtil hun kom igien, huilcket hånd oc giorde, talte nogle Gange til mig oc spurte: Om ieg noget begierte? Om ieg haflPde sofFuet? Om Maren hafFde wel waaget? Men hånd fick. ingen Suar, huor for Tiiden bleff" hannem flux lang. Hånd gick vd oc ind i Trappen, sang en Morgen Psalme, raabte snart paa en, snart paa en anden, som hånd dog wel wiste icke ware tilstede. Der war paa de Tiider en wed NafFn Ion, som bar Madden med RaCmus Taaren-Giem- mer, den kalte hånd oflFuer 40 Gange paa oc ded vdi en Sang, tog Tonen høyt oc law, skreeg stønnem, høyeste hånd kunde, suarte sig selffuer oc sagde: «Far, he ifi dar nicht, he ifi, som Gott! dar nicht«; skaagger loe aflf sig selffuer, tog saa paa att raabe igien, enten paa Ion eller paa RaBmus , saa mig syntist , att hånd haffde smagt Brendewiinen. Imod 8 Slet kom Maren igien oc sagde, att der kom wist imod Middag tuende Quinder, som skulle løfie hender aff. Effter nogen Samtale, Slozf. haffde med Maren, gick hånd vd oc lucte Dørene. Maren fortelte mig, huorledis Dronningen haffde laded hender for sig for- dre oc adspurt, huad ieg sagde, oc huad ieg giorde, oc att hun haffde snart, att ieg laa stille for mig hen oc talte intet. Dronningen haffde spurt , om ieg græd meget. Maren suarte: "lo wist, hun grædder for sig himme- lig.« »Thi« (sagde Maren) »haffde ieg sagt, att I icke græd, saa haffde Dron. teiickt, att I icke haffde endnu nock att græde for«. Maren adwarede mig, att en aff de toe Quinder, som skulle tage ware paa mig, war Kongens
46
Skomagers Uuiiulc, en tydsk oc meget wcl lied atl Dron- ningen. Ilendis Majt. haffde brugt hender Vldrich Chri- stian Gyldenlowe vdi sin raCende oc tbrtuifflende Sygdom, aff huilcken band dodo, att I)etienne'), oc galt samme Quindis Onl meget lioes Dron:. Den anden Quinde wiste Maren icke, huem skulle were, men tor'*' haftde talt med Dron. vdi Marens Nærwærelse oc sagt sig icke eene hoeC mig att torde were. Quinderne komme icke torcnd om EfFter-Middagen wed 4 Slet. Slozf. ledsagede dennem oc lucte op for dennem. Den fremmeste war Skomager Quinden wed Naffn Anna, som i gemeen altiid wille hati'ue Orded. Den anden war Kongens Sadel-Knechtis Quinde wed Naffn Catharina , ocsaa en tydsk. Eti'ter Uellien sagde Anna, att de atf Renders Majt. Dronningen ware befalet en Dags Tiid eller toe hoeli mig att were oc mig att opwarte. »Vdi Guds Nafinn ! suarte ieg. Anna, som war meget bescha^tftig, spurte mig oc sagde: »Wil de Frue ock wat hebben? Se kan het man seggen, so wil ick bii de Koniginne darumb anholdeu". Teg tackede hender oc sagde, att ieg wel war nogle aff mine Klæder begierendis, som: tuende Nattrøyer, en silckebunden oc den anden afF huit-noppet Toy, min IJrystug, noget paa mit TIoffuet, miine Kamme oc for alting min Been-Balsani-HvLse, huilcken ieg hoyt behøffuede. Hun sagde ded nicil forderligste att forrette, huilcket hun oc giorde, gick paa Stand oc ded anbragte. Forneffnte bleff mig altsammen wed Slozf., der Klocken war 6, tilstillet, saa nan- som Balsam-Byxen,
') Ulrik Christian Gyldc iiluve, en Son af r.liiislian IV med Vibei^e KiHse og lige bekJoiKit for sin Tapiteriied og sine Ud- svævelser, dode under Kjubenhavns belejring den 11. December 1658.
47
som .sagdi.s att were bortkommen, vdi liiiis Stod mig en Blick-liuddicke med lieel slet Slafj-JJalsam igien bleff giff- uen. Der Afften Maaltiid skulle lioldis, deckede C'athrina paa en Stoel for min Seng, men mig lystede intet att æde, begierte en Zitron med Sucker, Imilcken ieg oc bekom. Slozfogden satte sig med de tueiide Qninder til liordz oc tiente dennem i Steden for Spillemand, saa att man ey skulle haffue sagt, att do ware vdi Græde-lIuuU, men wel vdi Gille-Iluul^. log Itad Gud inderlig om Siælens Styrcke oc Taalmodiglied, att ieg mig ey skulle lade irre. Gud bonhorte mig, hånds Natt'n wære æret! Der Slozf. war Sladder oc Latter træt, bod hånd Goede Natt etfter 10 Slet, sagde til (iuinderne, dersom de wille noget, skulle de bancke , Taarn - Giemmorn war neden vnder. Der hånd begge Dorene haffde tilluct, stoed ieg op, oc redde Cathrina min Seng. Anna haff'de en Bønne-Bog med sig, der alf læste ieg Afften-Bonncn oc andre Bonner for den- neni, lagde mig oc bod dennem Goede Natt. De lagde sig oc vdi en Slag-Benck, til dennem war opreed. Jeg soft" da oc ila, stackede Soff'ne tillige.
Den 10. Av(/. Klocken 6 om Morgenen lucte Sloz- fogden op, huor vdoH'uer Quinderne .sig glæde, som inder- ligen etfter hannem lengtist, vdi Synderlighed Cathrina, som er en fyllig Uuinde; hun kunde den indklemte LufFt icke taalo, war meoston syg don gandske Natt. Der Slozf. dennem effter llollAen halfde spurt, huor denuoni liidde, om de endnu leffuede, oc de hannem derris Tilstand haffde klaget, hod hånd dennem Brendewin, huor imod de toge med begge Ilænder. Der Klocken war 7, begierte de att gaa hiem, huilcket oc skeede; dog giorde de Dronningen
48
først en Relation om, huis den lialffue Dag oc Natt war pafieret. Slozf. blefF inde hoefi mig. Der Klocken gick mod 9, satte hånd en Stoel ind foruden noget att sige. leg merckte der paa, att der wille komme Besøgelse, oc skeede lige saa, att lided der effter kom ind til mig GrefF Rantzow, Premier Ministre, Cantzeler H. Peter Retz, Rente- mester Christoffer Gabel oc Secreterer Erick Krag, huilcke eflfter Haand Giffuen sig satte for min Seng. Krag, som Papir, Pen oc Bleck med sig haffde, satte sig wed Bor- ded. G. Rantzow huilJkede til Cantzeler noget lided. Cantzeler begynte der paa sin Tale saaledis som første Gang, att Hs. kl. Majt. haffde høy Aarsage til ded, hånd imod mig giorde. »Hans Majt. haffuer« (sagde hånd wi- dre) nsussjntion til Eders Persohn, oc ded icke vden Aar- sage.« leg spurte, huor vdi den susspition bestoed. Cant- zeler sagde: »Eders Mand haffuer bøded en fremmet Herre Dannemarckis Riige til«'). leg spurte, om Dannemar- ckis Riige hørte min Mand til, att hånd ded kunde vd- byde, oc efftersom ingen suarte, foer ieg widre fort oc sagde: »I goede Herrer kiender alle min Herre; I wiide, att hånd haffuer werret æstimeret for en Mand aff For- stand, oc ieg kand forsickre Eder, att der ieg skiltist fra hannem, da haffde hånd endnu sin fulle Fornufft. Nu er let att tencke, att ingen forstandig Mand ded skulle vd- byde, som icke stoed i hånds Mact, oc hånd icke raade for. Hånd er io vdi ingen Charge, haffuer ingen Myndig- hed eller Midler, huor skulle hånd were saa daarlig saa- dan Tilbud att giøre, oc huad for en Herre skulle wille
') JvlV, Indledningen.
49
tage der imod?» G. Rantzow sagde: »Ded er dog saa, Madame; hånd haffuer tilbøded Dannemarck en fremmet Potentat, I wed ded wel.« leg suarte: »Gud skal were mit Widne dertil, att ieg ded icke Med!« »lo,«' sagde G. Ranz., »Eders Mand liaffde ingen Ting skiult for Eder, derfor wed I ded wel«, leg suarte: »Ded er wist, att min Mand icke skulle skiyffle noget for mig , som ofi begge angick. Ded, som bands Bestilling i fordum Dage wed kom, bektimrede mig intet; men ded, oC begge paa- rørte, duulte band icke for mig, saa att ieg er forsickret, att dersom band haftde bafft noget diClige for, att band ded icke skulle baffue tawt for mig. Oc ieg kand ded med Sandbed sige, att mis icke ded allerringeste derom er bewist.« G. Rantzow sagde: »Madame, bekiender ded, imens Kongen Eder endnu beder!« Ieg suarte: »Wiste ieg ded, da skulle ieg ded gierne sige, men saa sant som Gud leffuer, saa wed ieg ded icke, oc saa sant kand ieg oc icke bel ler troe, att min Mand skulle baflfue werret saa daarlig, thi band er en suag Mand. Hånd nødde mig til att drage til Engeland de vdlaante Penge att indkræffue, ieg wille nødig baffue mig den ReiCe paataget, en stoer Deel afF den Aarsage, att ieg saae, band war saa me- get suag.. Hånd kunde icke i en Gang gaa en Trappe op aff faa Trin foruden att liuiile sig oc tage effter sin Aande; buor skulle band tage sig noget Werck for. aff Travaille? Ieg kand med Sandbed sige, att band icke er 8 Dage tillige frii foruden Anstod, sær aff ett Tilfald, sær aff ett anded.« G. Rantzow buiGkede atter til Cantzeler, oc sagde Canzelern Avidre: »Madame, siger med goede, huorledis ded sidder sammen, oc buem der er Medwidre i
4
50
denne Sag, siger ded, den Stund Eder derom bedis! Hs. kongl. Majt. er en absolut Herre , hånd er icke bun- den til Lowen, hånd kand giøre, huad hånd wil; siger ded!" leg suarte: »leg wed wel, att Hånds kongl. Majt. er en absolut Herre, ieg wed oc, att band er en christelig 00 Samwittigheds Herre, derfor giør Hs. kongl. Majt. intet anded end ded, hånd for Gud vdi Himmelen kand for- suare. See, her er ieg! I kand giøre Aved mig, huad I wil; ded, ieg icke wed, ded kand ieg icke sige.« (i. Rant- zow begynte atter att komme frem med Marichal de Birron oc giorde der afF en lang dicente. Huor til ieg endeligen suarte, att Marichal de Birron kom mig intet wed, ieg haffde der til intet att suare, oc syntist mig, att den Sag kom intet her wed. Gr. Rantzov spurte mig, huor for ieg icke haifde sagt, der ieg blefl^" adspurt, huem ieg her vdi Riget med haffde corresponderct , att ieg halfde skreffuen hannem oc Rentmester Gabel til. Dertil suarte ieg, att ieg meente, de, mig spurte, de wiste ded selffuer wel, saa ieg icke haffde fornøden dennem att Naffn giffue; sagde alleeneste om de andre, huorom de maaskee icke wiste. G. Rantzow huifikede atter til Canzeler, oc sagde Canze- ler: »I hafFuer skreffuen i ett Breff til F. ElCe Pafiberg om anden Tilstand i Dannemarck« (i ded saae band til G. Ranzow oc spurte, om ded war icke saa, eller buor- ledis ded war), »huad meente I dermed, Madame? ^< leg suarte ey att kunde mindis, huad hendis Breffue mig haffde giffuen for Aarsage att suare til; »ded, som staar for eller følger effter, skal vden Tuiffuel wel sige min Mee- ning; maa ieg faa min Haand att see, saa skal den nock vdwiifie, att ieg intet haffuer skreffuen, som ieg io kand
51
suare til.« Der bletf intet meere om talt. G. Ranzow adspurte mig , hiiem afF fremmede Ministri hoeC min Herre i Bryg haffde werret. Ingen (suarte ieg), som mig witterlig war. Hånd spurte widre, om ingen holsteinske Herremend hoefi hanneni haffde werret. Hesp. »Icke mig Avitterligt. « Der effter opregnede hånd alle Fiirster vdi TydCland , fra Keyseren indtil Fyrsten aff Holstein, spurte særdelis om en huer, om icke nogen afF derris Mi- nistri hoefi min Mand haffde werret. leg gaff samme Suar som før til huert ett Spørfimaal å loarl^ att icke war mig witterligt, nogen aff dennem lioeC hannem haffde werret. Der effter sagde hånd: »^\x, Madame, bekiender! ieg beder Eder; tencker paa Marichal de Biron! Eder bedis icke meere.« leg war noget kied aff att høre Biron tiire, huor- for ieg noget hastig suarte: »Ey, ieg kiimrer mig intet om Mar. de Bir. ; ieg kand icke sige ded , ieg ingen Skiæl wed til.« Secreterer Krag haffde skreffuen noget hastig, som ded syntist, thi der hånd effter min Begiering skulle oplæfie, huad hånd haffde skreffuen, da riimte Suarrene sig icke paa SporfJmaalene; en Deel war maaskee forme- delst Hastighed forseet, oc maaskee en Deel aff Malice, thi hånd war min si. Herre icke goed. Ieg protesferte der paa, der hånd Protocollet oplæste. Canzeler sandede med mig i alle Poster, saa Krag maatte skriffue ded om igien. Der paa stoede de op oc toge Affskeed. Ieg bad dennem, att de Hs. kl. Mt. wille bede, att Hs. Mt. mig en naadig Herre wille wære oc icke troe , huis hannem om min Mand war bleffuen berettet; ieg wille ey formode, ded sig skulle befinde, att hånd nogen Tiid war wiiget fra hånds Plict. »la,« suarte G. Ranzow, »wille I bekiende, Ma-
4*
52
dame, oc sige os, huem der er i dette Werck, oc liuor- ledis ded sidder tilsammen, saa kunde I maaskee faa en naadig Herre oc Konge.« leg soer wed den leffuende Gud, att ieg ded ey wiste; ieg wiste om intet diClige, mindre om nogen Medwidre. Der med ginge de bort efFter att hatt'ue nesten tre Tiimer lioeC mig tilbragt, oc kom Slozf. ind med Quinderne. Der bleff decket, oc Maed indborren, men ieg nød intet vden en Dryck Barfibier. Slozf. satte sig med Quinderne til Bordz. Haffde liand icke werret lystig før, da war liand da, fortelte den eene skiiden Snack efFter den anden. Der de ware mætte aff Maed oc trætte afF Snack, gick hånd bort oc lucte; kom effter Sædwane igien Klocken 4 . om EfFter-Middagen oc lucte Quinderne vd, bleft' saa lenge hoeC mig, indtil de komme igien, huilcket i gemeen warede toe Tiimer. Vdi midler Tiid Quinderne ware eene hoeC mig, blefF intet talt om anded, end Anna fortaalte Catlirina hendis vdstandene Sorrig med henders første Mand. Ieg loed da, som ieg sofF, liige saa giorde ieg, naar Slozf. war eene hoeC mig, saa hånd fordrelF Tiiden med att siunge oc nynne. Afttens- INIaaltiid war oc lystig for Quinderne, thi Slozf. giorde dennem stoer TiidsfordrifF, fortelte dennem om hånds an- den GifFt, huorledis hånd beilede foruden att wide til huem, wiste ded ey heller, fore end band la Orded skulle hente. Den Fortelling war saa potzerlig som witløflftig, ieg obser- verte ded, att den warede 5 Quarter. Der hånd haffde bøded Goede Natt, satte Anna sig >ved min Seng, begynte att tale med Cathrina oc sagde: »War ded icke en grue- lig Ting med ded Forræderi att myrde Kongen, Dronnin- gen oc ded gandske kongelige Huufiyo Cathr. suarte:
53
»Gudske Lotl , KongLMi , Drdiiningen oc all Herskabet lefFner endnu I« »la«, sagde Anna, »ded \var icke For- rædornis Skyld, ded icke skeede; did \,]<-t]' tor hastig aabenbaret, Kongen wiste ded i tre Maaneder, Inrend hånd ded Dronningen Aviiie aabenbare. Hånd gick mehmcolisk oc altiid grundede, kunde icke troe ded ; omsider, der hånd \\i\Y fuldkommen \viG der paa, saa sagde hånd Dronningen ded; der med blett' LiiftVacten fordoblet, som I wed.« Cathr. spurte, huor de haffde faaet ded att wide. Anna suarte; »Ded maa Gud wiide; ded holdis saa himmelig, att ingen engang maa sporge derom , fra huem ded er kommen.« leg kunde icke lade io ett Ord dertil att suare, oc syntist mig ded beklageligt nock, att man icke kunde faa Angiffueren att wide, oc war merckeligt, att ingen den Angiffuen torde were bekiendt. Cathr. sagde: »Skulle ded oc wel were sandt?« »Huad er ded, I siger?« suarte Anna; »skulle Kongen giore ded, hånd gior, vden hånd war wili paa, ded war sant?') Hui snacker I saa?-« leg holte denne Samtale for oplagt att were for att drage nogle Ord aft" mig til att fremfore, huor for ieg icke me- get dertil suarte, anded end, att ieg endnu intet haffde seet, som den Snack giorde bewiiClig, derfor meente ieg, att mig war tilsted icke att troe den, indtil ieg saae wisse Tegn dertil. Anna bleff wed hendis Propos, vndrede sig, att der kunde were saadanne forbandede Mennisker til.
M Angaaemle de ved deres Overdrivelser hojst latterlige Rygter om Llleldts Planer, som løb om blandt Folk, især efter at Hojesterets- dommen var bleven offentliggjort, se Skandinav. Lilleraiur- selskabs Skrifter 1808 S. 1(32 og Becker, Saml. til Danm. Hist. under Fredr. III. 2 D. S. O Anm. 2.
54
der wille myre den goede Konge, giorde ded saa witlofftig. Hender kunde icke fattis Materia, thi hun begynte alltiid paa ded t'orste igien; men endelig fick hun att hore. op, efftersom hun talte eene oc huercken aff Cathr. eller aff mig bleflP interromperet. leg stoed op oc begierte att haffue min Seng reed, huilcket Cathr. stetze forrettede. Anna saae til LiuCet om Natten, thi hun war aarwaagner end Cathr:. leg læste for dennem i Annas Bog, befalede mig Gud oc laade mig til Soffns; men Soffnen war heel liiCe, Rotterne derris Spatzergang kunde mig wecke , derris Mangfoldighed war stoer. Sult giorde dennem dristig, de aade aff LiuCet, som ded stoed oc brente. Cathrina bleff oc samme Natt heel ille til PaC, saa att ded oc min SøfFn forhindrede. Den 11. Augusti om Morgenen tilig kom Slozf. effter Sædwane med sine Brendewiins Complimenter, ihuor wel de haffde en Flaske fuld inde hoefi sig. Cathr. beklagede sig- hoyligen, sagde i den beklemte Lufft ey att kunde were; naar hun kom ind aff Døren, war ded, lige som hun skulle quælis; skulle hun endeligen were der inde i 8 Dage, saa war hun wifi paa, att de bar hender død der vd. Slozf. haffde sin Latter der med. Quinderne ginge bort, oc hånd bleff hoeC mig. Hånd helfiede mig fra Gen. Major von Anfelt, som loed mig bede, att ieg wille were »gutes Muths, es wlirde nu bald gutt.« leg suarte intet. Iland spurte, huorledis ded war fat, om ieg haflfde soffuet noget, suarte sig selffuer; »leg tencker, icke me- get.« Spurte, om ieg wille haffue noget. Suarte sig atter selff: »Ney, ieg troer icke, I begierer noget.« Der paa gick hånd oc nynnet noget for sig op oc needer paa Gulffuet, kom der effter for min Seng oc sagde: »O der
55
liebe Koning, es ist doch ein fromraer Ilerrl Gebet Eiich zu Frieden, er ist ein gnadiger Herr vnd liatt allezeit viel von Euch gehalten. Ihr seyt ein Frawens Mensch, ein schwaches Werckzeug. Die arme "Weibes - Bilder seind bald verfiihret. Man tliut ihnen aucli nicht gerne was, wan sie die Warheit bekennen. Die liebe Koniginne, eG ist doch eine liebe Koniginne! Sie ist Euch nicht bofie; ich weifi, wan sie die Warheit von Euch wiiste, sie solte selbst flir Euch bitten. Horet! wollet Ihr an die Konig- inne schreiben vnd Ihr die Sache aiifi dem Grunde be- richten vnd nichts, nichts verschweigen , so wil ich Euch Dinten, Papir vnd Feder bringen. Ich begiere es, auff meine Seele! nicht zu lasen, nein, straffe mich GottI wo ich darein sehen wil; vnd auff dafi Ihrs solt gewiCe seyn, .so wil ich Euch Lack geben, lin* konnet es versieglen. Aber ich denke, Eir håbet wol kein Pitschafft?« Effter- sora ieg gandske intet hannem suarte, tog hånd paa min Haand oc rusket noget hart wed den oc sagde: »Horet Ihr nicht? Schlaffet Ilir?« leg høte oc slog op med Haan- den, haffde gierne giffuet hannem ett Slag i NælSen, kaste mig om til "Wæggen. Hånd bleft' fortornet, att hånds Forset hannem ey lyckedis, gick oc knurrede for sig selft'- uer offuer en Tiime. leg kunde ingen Ord fatte vden diCe : »la, ia! Ihr wollet nicht reden.« Saa murmelde hånd noget imellem Tenderne: »Ihr wollet nicht antwor- ten; nu, nu! man wird Euch lernen. Ia, saa Gott! Du skalt, saa Gott! fu; hum, hum, hum». Ded holte hånd saa immer fort, indtil Rafimus Taarnegiemmer kom oc huiCkede noget til hannem, saa hånd gick vd. Mig syn- tist, att der war en, som med hannem talte, oc som ieg
Oli
kunde merke, maa cled haftue werret en, som spurte han- neni, om Papieret oc Bleck[et] skulle opbringis, thi hånd suarte: »Nein, es ist nicht nothig; sie wil nicht." Den anden sagde: »Sachte, sachtel« Slozf. kunde icke wel tale sagte, oc hørte ieg, att hånd sagde: »Sie kand das nicht horen, sie liegt im Bette.« Der hånd kom ind igien, murrede hånd atter for sig selffuer igien oc stømpede paa, att ieg icke wille suare; hånd meente ded saa gott. Dron- ningen war icke saa ond, som ieg tenckte; gick saa oc smaa-snacket ; lengtist flux effter Quindernis Komme, giorde alldrig anded end bad Rafimus see vd effter den- nem. Omsider kom Rafimufi oc berettet, att nu gick de op aff Kongens-Trappe. Ded warede enda wel hart ad en Tiime, førend de kom ind til mig oc forløste hannem. Der Middags-Maaltiid aff dennem bleff holden (thi min Maed war nogle faa Snitter Zitron med Sucker), war Slozf. icke nær saa lystig, som hånd pleiede, snackede dog om adskilligt gammelt, som vdi wærende Tiid, hånd war Forerer, war pafieret ; relirerte sig oc snarere, en[d] hånd war want att giøre. Uuinderne, som igien bleft'ue, sna- ckede om adskillige indifferente Sager, huortil ieg oc ston- nem sagde ett Ord oc dennem om Mand oc Børn spurte. Anna læste i sin Bog nogle Bønner oc Psalmer, saa att Dagen dermed gick hen indtil 4 Slet, da Slozf. dennem vdlucte. Hånd haffde tagen en Bog med sig, vdi luiilken hånd temmelig sagte læste, imidlertiid hånd Wacten hoes mig haffde. Ieg war meget gierne der med tilfritz att haffue Roelighed for hannem. Offuer Aft'tens Maaltiid be- gynte Slozf. iblant anden Tale att sige til Quinderne, att der war fort en Fange hid, som war en Fransos, hånd
57
mintist icke ret hånds Nafta; saed uc tygget paa Naftnet, ligesom band icke kunde komme derpaa: Karl eller Char, hånd wiste icke, huad hånd hede, men luuid haftde for Averret mange Aar i Dannemarck. Anna spurte, huad ded war for en. Hånd suarte, att ded war saadan en, som skulle siunge op, dog wiste hånd icke til wilie, om hånd war her eller icke (der war alldelis intet om). Hånd sagde ded all«eneste for att komme mig til att spørge eller for- nemme, om ded kunde bedrøffue mig. Ded -war hannem vden Tuift'uel saaledis befalet, thi der hånd war borte, gaiF Anna sig i Tale med Cathrina om samme Karl, spurte endeligen mig ad, om wii haft'de en Fransos vdi worris Tienneste. leg suarte, att wii haffde fleere end en. Hun spurte widre, om der war en iblant, som hede Karl oc haft'de tient ofi lenge. »Wii haftuer en Tienner« (suarte ieg), »en Franzos, som heder Charle, hånd haftuer tient oC lenge«. ') »la, ia,« (sagde hun) »den er ded; dog troer ieg icke, att hånd end er her ankommen, men de søger eff'ter hannem.« Ieg sagde: »Da er hånd goed att tinde; hånd war til Bryg, jier ieg drog derfra.« Anna meente, att hånd haft'de werret med mig i Engeland, oc sagde hun : »Den Karel wed meget, dersom de haft'de hannem. « leg suarte: »Da war ded att ynske, att de haft'de hannem for hånds Widenskab[s] Skyld.« Der hun fornam, att ieg mig icke widre eller rneere om hannem bekiimrede, slap hun den Snack oc talte om min Soster Elisabet Augusta,
I Angaaende en Tvivl, der kort Tid efter rejste sig om den her nævnte Tjener Cli aries's Troskab mod den Ulfeldt'ske Familie, se Wolffs Journal f. Politik 1815, 4, 275-7(3.
53
alt hun gick lieuder huer Dag forbi; hun stoed i henders Dør eller saed i Biislaget, hun helste heuder, men aldrig spurte med ett Ord om sin Søster, der hun dog wiste, att hun mig paa Taarnet betiente. leg meente, att Søster icke wiste, huor vdi hun giorde ille eller wel. »leg kand icke see« (sagde Anna), »att hun er bedrøflFuet«. leg war vdi Meening, att ded minste, man sig kunde bedrøflfue, war ded beste. Siden bleff om anded Lapperi talt, oc besluttet ieg den Dags Afften med LæCning, befalede mig vdi lesu Wold oc soff temmelig wel den Nat.
Den 12. Angusti gick forbi, foruden att noget syn- derligt pafierte, anded end att Anna mig wille bedrøffue med ded, hun sagde, att nest op til bleff ett Kammers giort ferdig; til huem, wiste hun icke, de wentede wist nogen der vdi. leg kunde selftuer høre Murmestere ar- beide. Samme Dag talte Cathrina om att haffue kieudt mig vdi Weistanden, welsignede mig tusinde Gange for ded goede, ieg hender haffde bewiist. leg raintist ey no- gen Tiid att haffue seet hender. llun sagde vdi PrinceCe Miydalenæ StjbiUw'^) Fadburstue att haffue tient, oc der ieg der PrinceCen haffde opwartet oc ligget paa Slottet, haffde ieg dennem i Fadburstuen med en rund Dricke- penge foræret, huor aff" hun en Part haft^de not, som hun nu tacknemmeligen ihuekom. Ieg roeste henders Nøysom- hed oc Tacknemmelighed. Anna war med den Tale icke tilfritz , hun førte trende Gange anded i Snack , men Cathrina suarte hender icke, bleff wed sin Tale, intil hun
') Som bekjendl var Maiidalena Siliylla cU'ii sachsiske Prindsesse, der 1G34 blev formælet med den udvalcte Cliristian V.
59
haffde vdtalt. Slozfogden war den Dru ey heller i goed Humeicr, saa att huercken til Middag eller til Afften nogen skiiden Historie forrefalt.
Den 13. Augusti, efFter att Quinderne liafFde werret i Byen oc ware igienkomne, lucte Slozf. op Klocken 9 oc huifikede noget til dennem. Der efFter bar hånd endnu en liden Stoel ind. leg forstoed derafF, att en meere end som førige Gang mig wille besøge. Klocken 10 kom til mig ind G. Rantzow, Feldtherren Skack, Canzeler Retz, Rentemester Gabel oc Secreterer Krag. De helste mig alle hoffligen, de 4 satte sig paa lawe Stoele for min Seng, oc Krag med sit SkrifFuertøy wed Borded. Can- zeler holt Orded oc sagde : »Hånds kongl. Majt., min allernaadigste Herre oc Arffue Konge, lader Eder, 3Ia- dame, wide, att Hs. Majt. hafFuer høye Aarsager til ded, hånd giør imod Eder, oc att hånd hafFuer susspition paa Eders Persohn, att I skulle were en Medwidre vdi Eders Mands forrehafFte Forræderi, oc hafFde Hånds kl. Mt. wel haabtist, att I med goede skulle hafFue bekiendt, huem som der vdi war interesseret, oc huorledis ded sig ret med den Sag hafFde.« Der Canzeler ophørte att tale, suarte ieg, att ieg icke wiste noget att hafFue begaaet, som mig kunde giøre snspect, oc raabte ieg Gud til Widne, att mig om ingen Forræderi war witterlig, huor for ieg oc ingen kunde naffn- giffue. G. Rantzow sagde : »Eders Mand haflfuer icke duult ded for Eder, derfor wed I ded wel.« Ieg suarte: »HafFde min Mand hafFt saa ont ett Forset, da troer ieg wist, hånd hafFde sagt mig ded, men ieg kand med en goed Samwittighed snære for Gud i Himmelen, att ieg aldrig hørte hannem tale om noget slist. la, ieg kand sige, att
60
hånd aldrig ynskede ont oft'uer Kongen, ded ieg hørte, huorfor ieg fuldkommen troer, att hannem dette afF hånds Fiinder vskyldeligen tilleggis.« G. Rantzow oc Canzeler bøyede HofFuetderne tilsammen, Feldtherren forbi, oc hui- Ckede lenge med huer andre. Endeligen spurte Canzeler mig ad, om min Mand fantist skvllig, om iegj da wille wære vdi hånds Dom deelactig. Ded war ett besynderligt SpørCmaal, huorfor leg mig ett lided betenckte; sagde: »Maa ieg faa att wiide, paa huad Fvndamcnt hånd be- skyllis, saa wil ieg suare dertil, saa wit som mig witter- ligt er, oc saa meget ieg kand«. Canzeler sagde: »Be- tencker Eder wel, om I wil!" Ieg suarte som før, att ieg wille suare for hannem i alt ded, mig witterligt war, om ieg maatte faa att see, huor paa hånd beskyltist. G. Rant- zow huiiikede til Krag, oc Krag gick vd, kom strax ind igien. Lided der effter kom en afF Canceliet ind (som ieg ey kiender), haffuende stoere Papirer i Hænderne. G. Rantzov oc Canzeler huiGkedis atter igien. Der paa sagde Canzeler: »Her er nu icke widre att giøre end lade Eder wide, huad for en Mand I haftuer, oc lade Eder hore hånds Dom.« G. Rantzow befalede den , som med Papirene indkom, att oplæCe. Bleff saa først ett Papir oplæst vdi den Meening, att Corfitz, fordum Greftue afF Vlfelt, haflfde tilbeden en fremmet Herre Dannemarckis Rige oc sagt for samme Herre, att hånd geistlige oc werfilige haflfde til sin Haand, saa ded war hannom let att giøre samme Herre Dannemarckis Crone att forskaffe. Der paa bleff ett Papir oplæst , som Geistlighedens Forsuar skulle were, huor vdi de protesterede, att Corfitz G. aft' Vlfelt aldrig
GI
nogen Cowiminication med nogen aff dennein hafFt liafFde, anseende, att hånd ey nogen Tiid sig liaft'de ei*wiist Geist- lighedens Wen att were, mindre giifuen dennem Part afF hånds onde P^orset; forsickrendis Hs. kongl. Majt. derris Troskab oc Vnderdanighed etc. Der effter bleff ett Papir oplæst, afF Borgemester oc Raad i Kiøbenliaffn skrefFuen, fast afF samme Indhold, att de med G. Corfitz Vlfelt in- gen Correspondentz hafFde hafFt oc vdi lige Maader Hs. kl. Mt. derris vnderdanigste Troskab forsickrede. Der paa fulte den v-hørte oc v-lowlige Doms OplæCning, .huilcken v-forhørter Sag ofFuer min Herre war fællet. Den war mig saa v-formodentlig oc bedrøfl'uelig som skammelig oc for Gud oc alle Ret ælskende Mennisker v-forsuarligen. Der war ey Docnmenter indfort, paa huilcke Dommen war afFsagt. Der meltist ey om Tiltale oc Giensuar, der war ey anden rimdament end blotte Ord: att hånd war be- funden en criminel att were, hånd hafli'de tilboden en frem- met Herre Dannemarkis Crone oc giort hannem wiiC, att hånd geistlige oc weri^lige hafFde til sin Haand, huilcke ded med derris vnderskrefFne Protesstat ioner anderledis hafFde bewiist, huor for hånd som en criminel dommis. Der Dommen med alle vnderskreflfne NafFne war oplæst, bar Læfjeren mig den oc lagde den for mig paa Sengen. Et huert Menniske kand let betencke , huorledis mit Hierte war til Moede, men faa eller ingen kand begriibe, att ded muligt war , ieg icke afF den v-formodentlige Vlycke qualtis, eller oc, att mig icke Sind oc Santz be- togis. leg kunde for Hylen oc Graad ingen Ord frem- føre. Saa oplæstist en Bon , aff Predicke-Stoelen war
62
gaaen'), vdi huilcken de Cortitz forbandede, bade Gud, att hånds graa Haar icke med Fred vdi Graffuen skulle komme. Men Gud, som er retferdig, hørte icke de v-ret- ferdige derris v-guddelige Bønner, hånds Naffn wære æret ewindelig! Der alt war oplæst, beklagede ieg med Hier- tens Suck oc weemodige Taarer, att ieg den bedrøffuede Dag skulle lefFue, bad dennem for lesu Retferdigheds Skyld, att ieg maatte see, huor paa den haarde Dom war funde- ret. G. Rantzow suarte: "Ded kand I wel tencke, Ma- dame, att der erre Docmnenter, huor eft'ter wii erre gaaen; der sidder atf Eders Wenner i Raaded.« »la Gud bedre ded!« (sagde ieg). »Maatte ieg faa de Docmnenter att see, der beder ieg om for Guds Skyld. Les apparences sont bien souuant irompeuses. Huad maatte min INIand icke liide hoes de suenske i Skaane vdi den lange Arrest, fordi åe, susspicerede, att hånd med Hånds kl. Mt. afF Danne- marck oc Hånds Mts. Ministri hafFde corresiionderet! Nu wed ded ingen bedre, end Hs. kl. Mt. oc I goede Herrer, huor v-skyllig hånd derfor liide, saa kand dette oc til Syne were troelig oc dog icke sig saaledis i Sandhed be- finde. Maatte ieg faa de Docmnenter att see?« Der bleff intet suaret. Ieg foer widre fort oc sagde: »Huor er ded mugligt, att en Mand, som selffuer kand kiende, att hånd
1 1
Denne Bøn er tilligemed Hojesteretsdonmien, Adelens, Universite- tets og Gejstlighedens Erklæringer, saml en Del andic til Sagen henhorende Aktstykker , deriblandt navnlig Indberetningerne til Churfvrslen al' Brandenburg og til Kong Frederik III. om Ulfeldts Planer, al'trykt hos Pans 2, 221—74. (De 5 førstnævnte Akt- stykker ere ogsaa særskilt trykte.) Om en Erklæring fra Borger- standen meldes ellers Intet.
63
gaar med Døden i Hænderne, skulle sig saadan Werck paatage oc lade sig fra sin Plict forleede, der hånd ded icke giorde , den Tiid hånd til ingen Herre war obligeret, oc hannem saa stoere LøflPter aff Fiirsten aff Holstein bleff giort, som Fiirstens BrefFue vdwiiCer, huilcke nu erre A^di Hs. kl. Mts. Hænder." G. Rantzow fait mig i Or- ded oc sagde: »De Breffue fant wii icke.« »lo Mend!« (suarte ieg) »de ware der, iblant, der er ieg wiC paa«. Sagde widre: »Paa de Tiider kunde hånd hafFue giort en fremmet Herre noget til Willie, da haffde hånd Mact oc Myndighed oc fast all Regieringen A'di sine Hænder; an- saae dog ingen egen Profit, men vdsatte sin egen Formue Hånds kl. Mts. Crøning hastig att fortsette, paa ded ingen Hindring skulle imellem komme'). Ded er nu hånds Løn! I goede Herrer, speiler Eder nu paa mig, som haffuer før seet mig vdi Weistanden, oc haffuer dog Medlidenhed med mig! Beder Hs. kl. Mt. sig att formilde oc icke saa streng att fortfare." Canzeler oc Rentemester movertis der wed, saa att Taarene dennem kom vdi Øynene. G. Rantzow sagde til Feldtherren oc til Canzeler: »Mig syn-
'j I Randen er senere tillojet loljiende Anmærkning: <>Der Kongl. Majet. & war ded, icar ingen vdivald Prints, saa att ded stoed Stenderne frit att wæle, hiiad Konge dennem behagede, huorfor Her- togen ajf Holstein, Hertog Friderich sL, tilbod min Herre, att dersom hånd wille formaa, att hånd kunde blifj'ne tcælt til Konge, da skulle Fyns Land wære hånds, oc giøris &n dobbelt Allence med hånds oc worre Børn. Men min Herre vdslog ded, iville icke hielpe til att stode 0. Søn fra Riget. Fiiisten haffde wunden adskillige derris vota, men min H. striide dennem imod.« — ' ilermed kan jævnfores Korfits Ulfeldts næsten ligelydende Udtalelser under Fangenskabet paa Bornholm, Wolffs Journal for Politik 1816, 1, S. 194.
64
nis, att ded er 14 Dage siden, att Dommen blefF j>w6/«ce- ret.v Canzeler suarte: »Ded er 17 Dage siden').« leg sagde: »Paa de Tiider war ieg endnu vdi Engeland, oc nu spørgis mig effter Kundskab i Sagen! O, betencker ded for Guds Skyld, oc att ingen paa min Mands Wegne liaflFuer werret til Weddermæle!« G. Rantzow spurte, om ieg wille tale der paa. leg suarte: »Huad skal ieg tale paa en Dom? Ieg beder alleeneste for lesu Skyld, att ded, ieg siger, maa considereris , oc ieg maa halFue den Fornøyelse att see de Docitmenter, liuor paa Dommen er afFsagt.« G. Rantzow suarte som før, att der ware Docu- menter, oc att der saed aff mine Wenner i Raaded, føyede ded der til, att alle liaffde offuereens stemmet, icke en haffde hafft der imod att sige. Ded, ieg tenckte, torde ieg icke sige. Ieg wiste wel, huorledis i saadanne abso/vfe Regieringer tilgaar; der tør intet imod sigis, ded hedder: Skriflf vnder, Kongen wil ded saa liaffue, oc spor icke huor for, ellers est du vdi lige Fordømmelse-). Ieg taw oc begræd min Vlycke, som war iremediable. Der Krag Protocollet oplæste, liaffde hånd skreffuen, att der ieg bleff tilspurt, om ieg vdi min Mands-Dom deelactig wille were, haffde ieg suaret, att ieg mig der paa wille betencke. Ieg spurte: »Huordant war ded?« Strax suarte Carøse/er.* »Nev,
') Højesteretsdommen over Korfits lllfeldl blev afsagt den 24. Juli. Maaske sigte dog de ovenfor anforte Ytlringer til Dommens OlVent- liggjørelse ved Trykken, der næppe har fundet Sted for et Par Dage senere; jvfr. Becker, Samlinger 2 D. S. 8
^) I Uanden er senere tilføjet: »Ded nar tilf/nnen, lige som ieg lenkte; der uare de alf Raaded, som wiegrede sig at rnderskriffue. effter som en Part icke haffde tværret tilstede, der Processen kollis, en Part icke haffde seet, huor paa Dommen sig funderte; maatte dog skriffue med vnder, om de icke wille were forfalden vdi kl. Vnaade."
65
hun sagde icke saa, mon hun begierte att wide henders Mands Beskyllinger.« leg repeierte mine Ord igien'), wed dog icke, om Krag dennem skreff eller icke; thi en stoer Deel afF ded, ieg sagde, bleff intet skrefFuen. Krag loed for meget Affecterne kiige oc wille gierne haffue giort ont wærre. Hånd er nu der, huor ingen falske Skriffter gielder. Gud ryckte hannem hastig bort paa ett v-reent Sted, kai- lede hannem til Doms foruden Warsel. Oc G. Rantzow, som war HofFuit Mand oc Inventor afF den v-lowlig oc vdi Dannemarck v-sædwanlig Dom , hånd lefFuede icke den Dag sin Lyst ått see : ett Træ - Billede att exce- qneris-). — Der dette war forrettet, stoede de op oc gafFue mig Haand. Denne haarde Besøgelse warede ofFuer 4 Tiimer. De ginge bort, efFterladende mig vdi Suck, Sorrig oc Graad, en høyt bedrøfFuede elendige fangen Quinde, afF alle forlat, som saae sig ingen Redning imod Mact oc Wold, som huert Øyeblick fryctede, att Manden dennem vdi Hænderne skulle komme, oc at de derris Ondskab paa hannem skulle øfFue. Gud giorde den Dag ett stoert Mi- rackel oc Hiertegn, i ded hånd sin KrafFt vdi mig suage bewiiste oc min Hierne fra WillelGe oc min Tunge , att den icke afF V-taalmodighed ofFuerløb, bewarte. Gud wære tusinde Gange derfor æret! Din LofF wil ieg siunge, saa lenge sig min Tunge kand røre, thi du warst da oc stetze altiid min Wærn, Klippe oc Skiold. Der Herrerne ware
') Senere er tilføjet: »oc spurte, om mig war tilsted at tale paa den ' Dom. Alle taw stille.*
'■') De sidste Punktummer (Ira: Hånd er nu etc.) ere senere over- stregede, og deres Indhold optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; se S. 16—17.
5
66
bortgangne , kom Slozf. oc Quinderne ind, oc bleff decket paa en Stoel for min Seng. Slozf. sagde til mig: »ECet, Leonora! Wollet Ilir nicht eCen?« I ded hånd saa sagde, kaste hånd en Kniiff til mig paa Sengen. leg tog Kniiff- uen med wree Hue oc kaste den paa Golffuet. Hånd tog Kniiffuen op oc sagde : "Ihr seit wol nicht hungrig? Nein, nein! Ihr håbet heute ein Friistiick bekommen, da håbet Ihr heute genung an; nicht? Gelt! la, ia, kommet Thr lieben Weiberlein« (sagde hånd til Quinderne) »lafiet VUS etAvas eCen ! Euch wird woll hungern, das fiihle ich an meinem Magen wol." Der de haffde sat sig til Bordz, begynte hånd strax att stocke sig selffuer, stack feyl afF sin Mund oc haffde saa mange Putzer, att ded war Skam att see, att den gammel Mand sin Glæde offuer min Vlycke icke kunde simulere. Der Maaltiided haffde Ende, oc Slozf. war bortgangen, satte sig. Anna for min Seng oc begynte att predicke om den Sorrig oc Bedrøffuelse , man vdi denne Werden haflPuer, oc om Himmerigis Glæde oc Herlighed: huorledis den Piine, wii her liider, ickun warer stacket imod den ewige Fryd oc Glæde, huor for wii icke burte Piinen att acte, men tencke paa, att wii kunde doe med en goed Samwittighed oc den icke med noget be- smitte , men sige vd alt ded , Hiertet kunde besnære, for ded wille dog icke anded were. »Gud giffue« (sagde hun), I ingen plage sit Legeme for en andens Skyld!« Effter att hun den Snack nogle Gange haffde repeteret, sagde hun til mig: »Er ded icke sant, Frue?« »lo wist er ded sant« (suarte ieg), »I taler meget christligen oc effter Skrifften.« »Huor for wii I da« (sagde hun widre) "lade Eder plage for andre oc icke sige ded, I om den-
67
nem wed?« leg spurte, huem hun iiieente. Hun suarte: »leg kiendcr dennem icke.« leg suarte: "Icke heller ieg. «. Hun bleff alt wed oc sagde, att hun sig icke wille lade piine oc plage for andris Skyld, i huem de endoc ware; dersom de ware skyllige, saa maatte de liide, hun wille icke lide for dennem; ett Quindis-Menniske war snart forført; man burte att haffue sin Salighed kiærere end alle siine Slect oc Wenner. Der hun icke kunde høre op igien med den Snack, wille ieg den noget diuertere, spurte hen- der, om hun war en Præste-Daatter, oc efftersom hun mig tilforne sin Herkomst haffde sagt, saa tog hun saa meget difi wu're imod mit SpørCmaal oc bleff heel fortørnet; sagde: »Alt er ieg icke en Præste Daatter, saa er ieg en goed ærlig Borger-Daatter oc icke aff de ringste. Ieg haffde lided tenckt vdi mine Dage, der ieg war en lom- frue, att ieg skulle faa en Skomager.« Ieg sagde: »Eders første Mand war io oc en Skomager.« »Ded er wel sant« (suarte hun) »men ded kom sig saa galt til med ded Gifftermaal« ; begynte der med en heel Rimfie der om att fortelle, liuor offuer ieg bekom Fred for hender. Cathrina gick op oc neder aff Gulffuet, oc der Anna teeg noget lided, sagde hun med sammen lagde Hænder: »O Gud! du, som est allmectig oc alting formaar, du beware den Mand, de leeder effter, oc lad hannem aldrig komme i hånds Fiinders Hænder! O Gud bønhøre mig!« Anna sagde wreedeligen til hende: »Cathr., weet li ock, wat li seggen? Wo snack li so?« Cathr. suarte: »la, ick weet wol, wat ick segge. Gott bewar em vnd lat em nimmer siine Fiinde toe Deel werden! lesus, wafi du sin Gleids- man!« De Ord førte hun frem med grædende Taarer.
5*
68
Anna sagde: »Ick denck, de Frue is nicht klog.« Ca-
.thrinæ goede Ynske forogede mine Taarer, oc sagde ieg:
»Cathr, lader see, att hun er en ret Christinne oc liaff'uer
Medlidenhed med mig; Gud belønne hender ded oc bønhøre
hender oc mig!« Anna bleff taws der efFter oc siden icke
saa meget snacksom. Gud, som est en Wedderlegger afF
alt gott, tenck du paa Cathr. til ded beste, oc du, som
hender da bønhørte, bønhor hender fremdelis, i huad hun
dig ombeder! Oc I, mine kiere Børn, wider, att dei,'som
Lycken sig saa wil føye, att I hender eller henders eeneste
Søn nogen behagelig Tienneste kand giøre, att I ded for
min Skyld erre plictige, thi hun Avar mig en Trøst vdi
min største Nød oc ofFte sneeg sig til att sige mig ett Ord,
ded hun meente, mig kunde were til Lettelse. Slozf. kom
effter Sædwaane efFter 4 Slet oc lucte Quinderne vd, satte
sig paa Quindernis Slagbenck, oc den høye Stoel med LiuG
paa for sig, haffde en Bog med sig, læste høyt Bønner
om ett saligt Endeligt, Bonner vdi Døds Nød, oc naar
man skulle vdstaa den tiimelige StrafF for sine MiCgier-
ningers Skyld. Hånd glemte icke en Bøn for en, som
skulle brendis; den suckede hånd wed, saa hånd paa en
stacket Tiid war bleft'uen meget aandelig. Eft"ter att hånd
alle de Bønner haffde læst, stoed hånd op, gick oc sang
Liig-Psalmer; naar hånd kunde icke fleere, begynte hånd
paa den første igien, indtil Quinderne hannem affløste.
Cathri. beklagede sig, att henders Søn war blefFuen syg,
war meget derfor bekumret. leg tog mig henders Sorrig
an oc sagde, att hun skulle lade Dronningen wide henders
Søns Suaghed, saa blefF der wel en anden i henders Sted
ordineret; bad hender gifFue sig til Fritz, Barnet fick wel
69
bedre igien. OfFiier Afftens-Maaltiid war Slozf. meget lystig, fortelte alleliaande plompe Galskaber. EfFter att hånd war borte, læste Anna Afften Bønnen. leg war den Natt meget ille til Pafi, kaste mig oflfte omkring i Sengen, oc war der en Synaal i Dun Dynen, huor paa ieg refF mig; ieg fick den vd oc haffuer den endnu ^).
Den 14. Augusti, der Slozf. tilig oplucte, sagde Quin- derne hannem, att ieg den Natt halFde werret meget syg. »la, iaii (suarte hånd), »es wird wol wieder befier.« Oc der Quinderne sig giorde reede for att gaa op til Dron- ningen (som de stetze maatte giere), sagde Anna til Ca- thrina vden Døren: »Huad skal wii sige til Dronningen?« Cathr. suarte: »Huad kand wii sige anded, end att hun tier stille oc siger intet?« »Ded wed I wel« (sagde Anna), »att Dronningen icke nøyes med.« »Da kand wii icke heller lyffue hender paa« (suarte Cathr ina), »hun siger io intet, thi ded war Synd'-).« Til Middags-Maaltiid kom Cathr. igien, sagde, att Dronningen haffde loflfuet att for- ordne en anden vdi henders Sted ; sneeg sig til om Effter- Middagen at sige mig ett Ord om neste Kammers, huil- eket hun wist trode, blefF giort ferdig til mig oc til ingen anden, bod mig Goede Natt oc loffuede mig flittig i sine Bønner att ihuekomme. Ieg tackede hender for goed Tien- neste oc for sit goede Hierte imod mig. Wed Klocken 4 lucte Slozf. hender oc Anna vd. Hånd sang en Psalme effter anden, gick i Trappen oc lengtist wed Tiiden indtil
I Randen er senere tilfojet: "Mim skal uiide, att den Dun Dyne
uar med et gammelt Waar oc riyfien fylf, imens ieg laae paa Reden,
saa i en Hast tcar Synaalen glemt der vdi.'
I Randen er senere anmærket: «Ieg herte selffuer denne derris
Samtale.«
70
Klocken imod 6, da kom Anna oc Maren Blocks. Oflfuer AfFtens-Maaltiid fortelte Slozf. atter om sit Gifftermaal, vden Tuiffuel for Marens Skyld. Anna loed mig Fred, oc laa ieg saa stille for mig hen. ]Maren kunde den Afften icke komme til att tale med mig for Anna.
Den 15. oc 16. August i pafierede intet merckeligt. Naar Slozf. lucte Anna vd om Morgenen oc Etfter-Mid- dagen, bleff Maren Blocks lioes mig, oc Slozf. gick sin Wey oc lucte, saa Maren liaft'de da Friihed eene med mig att tale; fortelte adskilligt, iblant anded, huorledis Dron- ningen liaft'de gifl'ueu mit Smaatoy de tre Quinder til att bytte imellem sig, som mig vdklæde. Hun spurte mig, om ieg wille liaffue Bud til min Soster Elisabet. leg tackede Ilender, ieg haffde intet gott att lade kender sige. Ieg begierte Sye-Naal oc Traa afF Maren, liender att proffue. Hun suarte liiertelig gierne att wille fly mig ded, om hun torde; ded kostede all henders Welfart, om Dronningen fick ded att wide, thi hun hatfde saa hoyt forboden, att ingen skulle lade mig faa Naale, huercken Knappenaale eller Syenaale. Ieg spurte: »Aff huad Aarsage?« »Fordi,« sagde hun, »att I icke skal myre Eder selffuer.« Ieg forsickrede hender, att Gud haffde bedre opliust mig, end att ieg skulle were min egen Mordere. Ieg kiendte, att KaarCet kom fra Herrens Haand, att hånd mig ræffsede som sit Barn; hånd hialji mig ded oc att bære, der trode ieg hannem til. »Saa haabis ieg da, mit Hierte« (sagde Maren), »att I icke wil myrde Eder selffuer, saa skal I faa Naal oc Traa; men huad wil I sye?« Ieg gaff for att wille sye nogle Knapper i min huiide Nattroye, wree oc ett Par aff for att lade hender siden see, att ieg syde
71
dennem i. Men Sagen war, att ieg haffde nogle Ducater i Lær ' indsyet om mit Knæ ; dennem haffde ieg beholt, efftersom ieg strøg selff Strømpen neder, der de klæde mig vd'), oc Anna haffde effter min Begiæring flyet mig en Klud effter Forregijffuende, att ieg haffde en Skade paa Beenet. Den Klud syde ieg om Læret. De ware alle i den Meening, att ieg haffde nogen liimlig Breck, thi ieg laa vdi ded linnen Skiørt, de gaff mig, oc vdi mine Strøm- per. Maren meente, ieg haffde en Funtanele paa ded eene Been, fortrode mig, att en lomfrue til Hoffue, hun Naffn gaff, som war henders meget goede Wen, haffde en Fun- tanele, som ingen vden hun wiste, icke engang lomfruens Sengenettere. Ieg tenckte wed mig: da tier du wel med din Wen; giorde hender icke ^niCere, loed hender i ded Fald troe, huad hun wille. Ieg war meget suag vdi de toe Dage, oc efftersom ieg intet fortærede vden Zitron oc 011, bleff Maffuen der offuer swæcket oc kaste ded fra sig omsider. Naar Maren talte derom til Slozf., suarte hånd: »DaC ist guth, so kombt das bøfie vom Hertzen ab.« Anna war icke meer saa beskæfftig, men Slozf. war lige lystig.
Den 17. Augusti lucte Slozf. icke op førend imod 8 Slet, oc spurte Anna hannem, huor ded gick til, att hånd haffde soffuet saa lenge. Hånd skiemtede noget; siden drog hånd hender hen til Døren oc huiGkede med hender. Hun gick intet hiem den Morgen. Hånd gick saa vd oc ind, oc sagde Anna saa høyt til Maren, att ieg ded kunde høre (i huor wel hun loed saa, som hun wille huiCke): »leg
Jvfr. S. 39.
72
er saa bange, att min Krop rister, endog ded gaar mig icke an. lesus beware mig! leg wille, ieg war neere!« Maren saae bedroffuet vd, men huercken suarte eller talte ett Ord. Maren sneeg sig til Sengen oc sagde: »Der kommer vrist nogen til Eder.« leg suarte: »Lad dennem komme i Guds Naftn ! « Der war en Løben oppe oc neder vdi den Trappe oc offuen offuer, thi der kom alltiid Com- missarierne neer igiennem Gemeckerne for icke att gaa ofFuer Platzen. Miine Dore ware da lucte igien. For huer den Gang, att der lob nogen i Trappen, da skuddrede Anna oc sagde: »Ick båwe recht!« Den Løben warede indtil imod ellffue. Der Slozf. lucte op, sagde hånd. til mig: »Leonora, Ihr sollet auffstehen vnd zu die Herren gehenl« Gud wed, att ieg ille kunde gaae, oc Anna for- færdede mig, sagde til Maren: »O, dat arme Mensch!« Marens Hænder rystede, der hun satte mig Tofflerne paa, leg kunde icke anded forstaa, end att ieg skulle piinis, trøstede mig wed intet anded, end att ieg haabtist, min Piine ey lenge kunde ware, thi mit Legeme war saa vd- mattet, att ded syntist, lige som huert Oyeblick Aauden wille vdfare. Der Maren bant Forklæded om min lange Kiortel, sagde ieg: »Nu, de forsynder sig høyligen paa mig; Gud wære min Styrcke!« Slzf. hastede, oc der ieg war ferdig, tog hånd mig wed Armen oc leedde mig. Ieg haft'de gierne werret hånds Hielp foruden, men ieg kunde icke gaa eene. Hånd leedde mig ind nest op til, der saed G. Rantzow, Skack, Retz, Gabel oc Krag om Bor- ded. De reyste sig alle op imod mig, der ieg kom ind, oe ieg giorde en Bevereniz, saadan som ieg kunde. Til mig bleff satt en liden law Stoel mit for Borded. Cant-
73
zeler tilspurte mig , om ieg ingen fleere Bretfue haflft haffde, end de mig fra toge i Engeland, leg suarte ney, ieg haffde ingen fleere, der toge de alle mine Breffue. Hånd spurte widre, om ieg ingen Breffue haffde forkom- men paa de Tiider. »Io» (suarte ieg), »ett reeff ieg i Stycker oc kaste ded i ett Hyfiken," »Hui giorde I ded?« spurte G. Rantzow. »Fordi c (suarte ieg) »att der ware Ziffrer vdi, oc ihuor wel ded icke war aff nogen imj)or- tence, saa fryctede ieg alligewel, att ded skulle giffue Mifi- tancke.« G. Rantzow sagde: »Huad om de Stycker ware endnu vdi Behold?« »Ded war att ynske» (sagde ieg), »thi saa kunde man see, att der intet miCtenckeligt war vdi, oc fortrød ieg ded siden, att ieg ded haffde synder reff- uen." Der paa tog Cantzeler ett Arck Papir frem, huor paa hid oc did war Stycker klint aff samme Breff, oc racte hånd Krag ded, som mig ded flyde. G. Ranzow spurte mig, om ded icke war min Mands Haand. Ieg suarte ia, ded war hånds Haand. Hånd sagde: »En Deel aff Styckerne, I reeff' i tue, erre fundne, oc en Deel erre borte. Ded, som er funden , er samlet oc affskreff- uen« ; fodderde dermed Affskrifften aff Canzeler, som gaff G. Rantzow den, oc hånd racte mig den, sigende: »Seer der, huad der fattis, oc siger oC, huad ded haffuer werret, som fattis. <i leg tog ded oc saae noget der paa oc sagde: "Paa somme Steder, huor icke for mange Ord erre borte, kand ieg wel giette ded, som fattis, men huor en gandske Meening er borte, ded kand ieg icke wide att sige.« Ded meeste aff Breffuet war sancket, oc intet imellem borte, oc bestoed ded altsammen vdi Lystighed oc Skiemt. Hånd loed misf wide att haffue faaet Breffue aff Danne-
74
marck, att Cur-Printzen afF Saxen war forwentendis , som Priucefien aff Dannemarck skulle troloflfuis ' ) ; der skiem- tede hånd om, huorledis de wille smøre derris HalCe oc blæfie derris Kinder op, paa ded de med en goed grace oc Stemme en huers Titteler tilbørligen kunde fremføre, oc meere diClige, huilcket hånd witløfftig vdstrøget haffde, oc indførte den Maade, som G. Rantzow brugte for att lade Folck wide hånds Titteler, som war offuer Maaltiided, da en skulle staa oc hånds Tittel for Giesterne oplæfie, spurte dog først en huer i sær, om hånd wiste hånds Tittel; war der en iblant , som den icke wiste , skulle Secreteren strax frem oc den oplæfie. Saa ded syntist, att G. Rant- zow sig ded til tog, thi hånd spurte mig, huad min Mand der med meente. leg suarte icke att kunde wide, att hånds Meening anderledis kunde were , end som hånd skreflf; hånd meente vden TuifFuel dennem, som saa giorde. Canzeler wente Ansictet fra G. Ranzow oc drog lided paa Smilebaanded; difiligeste giorde oc Gabel. Oc war iblant anded saaledis skreffuen om Cur-Printzen, att hånd nu maaskee giorde sig Haab att arffue Dannemarckis Crone: »mais fespére — — — — — — ceJa ne se fera j^oint.u
Effter de Ord, der imellem fattedis, spurte G. Rantzow, huad ded war. leg sagde, dersom ieg mintist rett, da haffde der wist staaet: gu'enSOO ans. Hånd spurte widre, huor hid oc did noget fattedis, huilcket ieg icke alt saa egentlig kunde mindis, oc dog intet paa sig haffde. Ieg
') Del er Priiids Jultan Georg af Sachsens Trolovelse nu-d Anna So- phie, Frederik III. s ældste DaUer, her sigtes til. Mere herom i del Følcende.
75
meente, att aff forregaaende eller effteifølgende Ord let kunde giettis ded, som borte war; saaes derforuden nock- som, att ded meeste war Skiemt, huilcket Gabel sandede oc sagde: »Ce nest que railler ie. « Men G. Rantzow oc Feldtherren wille ded icke lade for Skiemt patere. Skack sagde: »Man meener tit anded vnder Skiemt oc bruger Naffne, huor vnder anded forstaaes.« Thi der vdi Breffuet bleff melded om att dricke vd, war talt om de Schwitzere derris Manner, de offuer Borde haffuer, oc alle de Cantons
9
Herrers Tittel opregnet, huor for Skack formeente, att de Byers Naflfn haflfde anded att sige. leg suarte intet Skack, men der G. Rantzow trengte immerfort, att ieg skulle sige, huad min Mand dermed meente, suarte ieg icke att kunde wide, om band baffde anden Meening der med end den, som skrefFuen stoed. Skack wirrrede med Hoftueded oc meente io, huorfor ieg sagde: »leg wed ingenstetz, huor de haffuer den Skick offuer Maaltiiderne , som de vdi Schwitzerland haffuer; er der andre Steder, huor de haff- uer samme Skick, saa haffuer band maaskee oc meent den- nem der med, thi her talis ickun om Dricken.« Gabel sagde atter: »Ded er ickun Skiemt.« De 7Jffrer, for huis Skyld ieg Breffuet synder reeff, ware til Lyckis fuldkommen, oc intet aff borte. G. Rantzow gaft' mig ded Arck Papir, huor Styckerne aff min Herris Breff war paa klint, oc spurte mig, huad de Ziffrcr betyde. Ieg suarte: »leg haff- uer ey Nøglen oc kand dennem vden ad icke oplofie.« Hånd meente, ieg kunde wel. Ieg sagde icke att kunde. »Da erre de opløste« (sagde band), »oc wii wed, huad ded er." »Saa meget diC bedre« (suarte ieg). Derpaa flyde band mig Vdlegningen att læCe, oc war den aff den Mee-
76
ning, att worre Sønner haffde skreflFuen fra Rom oc be- gierte Penge, huortil war onde Raad, thi lunkeren war icke hiemme. leg gaff G. Ranzow Papiret igien foruden noget att sige. G. Rantzow begierte aff Rentemestern, att hånd wille læUe BrefFuet, oc begynte Ranzow atter med sine SpørCmaal, huor hid oc did noget fattedis, att ieg ded skulle sige. leg gafF hannem samme Suar som for; men efftersom hånd paa ett Sted, huor nogle Ord fattedis , hart trengte dennem att wide , oc aff Texten kunde sees, de haffde werret noget spotsk (efftersom ett spotsk Ord fantis skreffuen), sagde ieg: «il kand sette aff samme Slags saa mange der til, som Eder lyster, om icke ett er nock; ieg wed dennem icke.« Gabel sagde atter: »Ce n'est qiie raillerie. » Dermed spurtis icke meere om Breffuet; men G. Ranzow inquirerte om mine Ineler, spurte, huor den stoere Demant war, min Mand fick i Francke- riige. i) leg suarte den lenge siden att were solt. Widre spurte hånd, huor mine stoere Heng-Perler ware, som ieg haffde borren som en Feder paa min Hatt, oc huor min stoere Tour Perler war. »Alt ded«, suarte ieg, »er lenge siden solt.« Hånd spurte ydermere, om ieg da mgen Ineler meere haffde. Ieg suarte: »Nu haffuer ieg ingen.« »Ieg meener« (sagde hånd) »anden Stez.« Ieg suarte: »Nogle loed ieg effter. « »Huor der?« (spurte hånd). »Til Bryg,« suarte ieg. Der paa sagde hånd: »Nu faar ieg att spørge Eder, Madame, om noget, mig selffuer wedkommer: Haff-
') Formodentlig da han var der som Gesandt i Aaret 1(547. Kilers er del bekjendt, at Dronnini; Anna ved denne Lejliclied forærede Leonora Christina etGuldulir, liesat med Diamanter af stor Værdi; se Slange, Christian IV. s Historie S. 144").
77
uer I besøgt min Soster v di Paris nu sidst, I war der?" ) leg suarte: »la«. Hånd spurte, om ieg war inde hoefi hender i Klosteret, oc huad Klosteret heede. leg berettede hannem att haffue werret i Klosteret, oc att ded heede Covvent des Filles Bleves. Der nickede hånd wed som att sande ded. Iland wille oc wide, om ieg haffde seet hen- der. leg sagde, att ingen i ded Kloster sig aff nogen vden afF derris Forældre lader see, derris Søskinde maa icke engang faa dennem att see. »Ded er sant,» suarte hånd, stoed dermed op oc gafF mig Ilaanden. Ieg bad hannem, att hånd Hs. kl. Mt. til Mildhed imod mig wille bewege, men hånd suarte mig intet. Der Rentemester Gabel mig gaff Haanden, bad ieg hannem om ded samme. Hånd suarte: »la, dersom I wille bekiende« ; gick dermed vd foruden nogen Replicque att hore. Oc haffde de sig offuer tre Tiimer med de Spørfimaal opholt. Der effter kom Slzf. ind oc sagde til mig: »Nu skal I bliffue her inden for, der er ett smuckt Kammers, er nyCen kalcket oc giort smuck huiid; giffuer Eder nu til Fritz. » Anna oc Maren kom oc ind. Gud wed, ieg war sorgefuld, mødig oc træt.
') Denne Soster, Helvig Margrete Elisabeth R., havde været gift med den ijel\jendte Krigshelt Josias Rantzov, der døde som Marchal af Frankrig. Allerede medens Manden levede, var hun gaaet over til den katholske Tro, og efter hans Dod gik hun i Kloster i Paris, men stiftede senere selv en Nonneorden til Ære for Jomfru Mariæ Bebudelse (Amiunciataorden). 166(5 forlod hun Paris og drog med sine Nonner til Hildesheim , hvor hun 2 Aar senere fik Tilladelse til at oprette et Aniiunciata-Kloster, og i dette var hun da selv Abbedisse indtil sin Død 1706. Se Hofman, Por- traits historiques 2. P. p. 41— 42; Danske Magazin 4 Bd. S. 117; Lauenstein, Historia diplomatica episcopatus Hildesicnsis T. 1. pag. 294-95.
78
haffde en v-liidelig lloffuit Piine; maatte dog sidde saa lenge , førend ieg kom til Huiile, indtil Sengesteded war tagen vd aff den Morcke Kircke oc hid ind fløt. Anna bemodede sig vdi midler Tiid alle Huller i den Mørcke Kircke att vdkratze, meenendis enda noget att tinde, men til forgiefFuis. Den Qiiinde, som eene hoefi mig skulle were, kom oc da ind. Hinder war loffuet 2 Rdr. om Vgen; henders Naffn er Karen Ollis Daatter. Effter Slozf. med Quinderne oc Maren 'haflfde spiiset, bød Anna oc Ma- ren Blocks mig Goede Natt; den sidste teede stoer Affec- tion. Slozf. lucte tuende Døre for mit inderste Fengsel. Paa den inderste Dør er ett fiirkantet Huul, som med lem Rigler er forwaret. Ded Huul wille Slozf. oc benge Laas for, men eft'terloed ded for Karens Forbøn[s] Skyld, thi bun sagde icke att kunde faa sin Aande, om ded skulle were luet. Saa bengte band Laas for ded yderste Kam- mers Dør oc for Doren til Trappen; baffde saa fiire LaaCe oc Døre toe Gange om Dagen att op- oc ilucke. Her wil ieg mit Fengsels Sted beskriffue. Ded er ett Kammers, som er 7 aff mine Skrit lang oc 6 breed; der vdi staar tuende Senge, ett Bord oc toe Stoele. Ded war nvii kal- cket, huilcket gaff en stoer Stanck; ellers war Gulffuet saa tyck med Skarn, att ieg meente , ded war aff Leer, der ded dog er lagt med Muursteen. Ded er 9 Allen bøyt, bualt, oc allerbøyest sidder ett Windue, som er en Allen i Fiirkant. Der er dobbelt tycke lerntraller for, derfor- uden ett Sprinckelwerck, som er saa tet, att icke en liden Finger kand stickis i Hullerne. Ded Sprinkelwerck baft'de G. Rantzow med stoer Forsictigbed saaledis bestilt (som Slozf. mig siden sagde), paa ded att ingen Due skulle
79
noget BrefF indføre, som hånd wel fur i en Romans haffde læst att were skeed. leg war suag oc afF Iliertet liøyt bedrøffuet, wentende en naadig Forløfining oc Ende paa min lammer, taw stille oc klagede mig intet, suarte lided, naar Quinden mig tiltalte. Stønem i Tancker kratzede ieg paa Wegcen, huor vd oft'uer Quinden kom i de Tan- cker, att ieg war forstørret i Hoffiieded, sagde ded for Slozfogden, oc liand ded igien for Dronningen, som flittig huer Maaltiid, naar Doren war aaben, sendte Bud for att lade fornemme, huorledis med mig til stoed, huad ieg sagde, huad ieg giorde. Quinden haffde da icke meget att sige, sin Eed med Fyllist att giøre, huilcken hun (effter egen Sien) for Slozfogden haffde afflagt. Men siden fick hun noget att giøre sig goed med. Oc effter som Styr- cken mig dagligen betogis, glædde ieg mig imod Enden, loed den 21. Augnsti Slozf. indfordre, begierendis aff han- nem, att hånd om en Prest wille anholde, som mig kunde berette. Ded bleff strax bewilliget, oc Kl. Mts. Hoff-Pre- dicanter, Magister Mathias Fofi'), befalet mig att betienne, huilcken paa sit Embedis "Wegne saawel som formedelst Befaling mig forreholt, att ieg icke min Samwittighed med noget skulle beswære; ieg maatte were forsickret, att ieg aldrig her i Werden tick min Mand meere att see; bad mig dog sige, huad ieg om ded Forræderi wiste. Ieg kunde for Graad neppe Ordene vdføre, sagde, att ieg want-) for Gud vdi Himmelen, for huilcken intet er skiult, att mig
•) Født 1627 i Lund. 1660 Hofpiædikant , 1665 Professor i Theologien
ved Kjobenhavns Universitet, 1672 Bisl^op i Aali)org. dod 1683. ^) D. e. vidnede, af Præsens vinder = vidner.
80
om ded Forræderi intet war witterligt; ieg wiste wel, att ieg aldrig i mine Dage fick min Mand meere att see; ieg befalede hanuem den Allerliøyeste, som wiste min V-skyl- lighed; bad eeneste Gud om ett saligt Endeligt oc SkilC- mifie fra denne onde Werden; begierte intet aff Presten, vden att band mig vdi sine Bonner til Gud wille ihue- komme, att Gud wille wed Døden giore en Ende paa min lammer. Presten loffuede ded troeligen att effterkomme. Gud haffuer icke behaget oB der vdi att bønhøre, haflfuer wilt widre min Troe prøffue, i ded band mig megen Sorrig, Bedrøffuelse oc Widerwertighed siden den Tiid haffuer tilskicket. Hånd haffuer oc hiolpen mig Kaarfiet att bære oc hafft fatt wed den tyngeste Ende; bands Naffn wære ewindeligen æret! Der ieg war bleffuen berettet, trøstede mig M. FoB oc bød mig fare wel.
Ieg laa saa stille hen vdi tre Dage, nod lided eller intet. Slozf. spurte offte, om ieg noget begierte enten att æde eller dricke, eller om band skulle sige Kongen noget. Ieg tackede hannem, ieg begierte intet.'
Den 25. Aug. imporhmerte Slozf. mig flux med sin discours, meente, ieg baffde ond Troe til Dronningen. Hånd tog ded der aff: thi Dagen til forne baffde band sagt mig, att Hs. kl. Mt. baft'de befalet, att huis ieg aff Køckenet oc Kelderen begierte, skulle de mig lade folg- actig were; huor til ieg da suarte: »Gud beware Hs. Mt. ! hånd er en goed Herre, maatte band were goed for onde Mennisker.« Oc sagde band da: »Dronningen er ocsaa goed«, huortil ieg intet suarte, huor for baud nu Dron- ningen wille føre paa Tale oc høre, om band kunde drage nogen Ord aff mig; sagde: »Dronningen beklager Eder,
81
att 1 saa haffuer laded Eder forfore. I haffuer wult Eder selfFuer den Vlycke, ded gier hender ont; hun er Eder icke wree, hun haffuer Medliidenhed med Eder.« Oc saa som ieg intet suarte, repeierte hånd ded igien, oc alt imellem sagde hånd: »la, ia, mein liebes Frewlein! es ist so, wie ich sage.« leg war meset fortreedden ofFuer den Snack, sagde: i^Dieu vovs pumssef« »Ho, ho!« (sagde hånd) »sie wij piCenId kalte paa Karen, gick vd oc lucte Dørene. Dermed fick ieg v-f'ormodendis Roelighed for hannem. Latterligt war ded, att Quinden endelig wille nøde mig til att lade mit Wand, fordi Slozf. saa sagde. Ieg bad hen- der komme ihue, att hun nu icke tog ware paa ett Barn (hun liaffde werret Waag-Quinde før hoeC Børn). Hun kunde icke saa snart komme alf den "Waane att omgaaes mig som ett Barn, brugte lenge den Manner, indtil ieg hender loed anded forstaa.
Der ieg fornam, att min MafFue begierte Maed, oc ieg Spiefien hoes mig kunde beholde, bleff ieg v-taalmodig, att ieg icke kunde døe, men att ieg vdi saa stoer Elendighed skulle leffue; begynte med Gud att disputere oc wille med hannem gaa i Rette. Mig svntist ev att haffue ded for- tient ; ieg meente att were for groffue Synder langt reenere end som Dan id , der dog torde sige: »Skal ded da were til forgieffuis, att mit Hierte wandeler v-straffelig, oc ieg toer mine Hænder vdi V-skyllighed, oc ieg er dagligen plaget, oc min Straff huer Morgen der?" Ieg meente icke att haffue saa offuerstoer en Straff forskylt, som ieg med bleff straffet; sagde aff lob: »Lad mig wide, huorom du trætter med mig! Behager ded dig att giøre Wold? Bort- kaster du dine Hænders Gierninger?«' Ieg glemte intet
6
82
aff alt ded, lob sig med wille retferdig giøre, att fremføre, oc syntist mig, att ieg ded billigen paa mig applicere kunde. leg forbandede med hannem oc med leremia min Fødsels-Dag oc war meget v-taalmodig, haffde ded dog hoefi mig selffuer oc talte icke høyt; slap stønnem v-for- warendis ett Ord vd, war ded dog paa tydsk (efFtersom ieg meest Bibelen paa tydsk haffuer læst), saa att Quin- den ey forstoed, huad ieg sagde. Meget v-roelig war ieg med Huiisten oc Kasten i Sengen hid oc did. Quinden spurte mig offte, huor ded war fat. Ieg bad hender lade mig hafFue Fred oc intet tale til mig. Mig war aldrig bedre end om Natten, naar ieg formerckede, att hun soff"; saa kunde ieg med Friihed lade mine Taarer flyde oc giffue mine Tancker derris frii Lob. Da gick ded an paa en Rettergang, leg opregnede alt ded, ieg v-skyldeligen vdi mine Dage haffde liid oc vdstaaet, holte Gud forre: Om ieg war wegen fra min Plict? Om ieg skulle haffue giort mindre imod min Ectefælle, end som ieg haffde giort? Om ded skulle were min Løn, att ieg hannem vdi Moedgangs Tiid icke wille forlade? Om ieg nu derfor skulle piinis, piagis oc bespottis? Om saa mange v-udsiigelige Vly- cker, ieg med hannem haffde vdstaaet, icke ware nock, att ieg eudeligen til denne v-lægelige stoere Vlycke skulle conserveris? leg wil icke dollie min V-fornufft. Ieg wil bekiende mine Synder. Ieg spurte : Om der endnu kunde were noget wærre tilbage, huor effter ieg skulle leffue? Om der oc war nogen lammer til i Werden, som wed min kunde lignis? Bad Gud 'att giøre der paa en Ende, thi hånd haffde ingen Ære der aff mig saaledis att lade leffue oc stetze piagis; ieg war dog icke aff lern oc Staal, men ,
83
afF Kiød oc Blod. leg bad, att mig maatte indskydis eller i Drømme forstendigis , huad ieg skulle giøre, att ieg min lammer kunde forkorte. Naar ieg lenge haffde clispiiteret oc trættet min Hierne, mig oc saa forgræt, att ded syntist ey Taarer meere att were forhaanden, fait ieg i Søffn, men waagnede med Forskreckelse , thi ieg vdi Drømme haffde v-hørte gruelige Fantasier; saa ieg gruede for att soffue, begynte saa atter igien min Elendighed att beklage. Endeligen saae Gud til mig med sine Naadsens Øygne, saa att, ieg den 31. Augusti fick en roelig Søffn om Natten, oc ret vdi Dagningen wognede ieg med effterfølgende Ord vdi Munden: »Mein Kind, verzage nicht, wan du von Gott gestraffet wirst; dan welchen derHerr lieb hatt, den ziich- tiget er. Er steupet aber einen ieglichen Sohn, den er auffnimt«. Ieg talte de sidste Ord høyt vd, tenckte, att Quinden soff; maaskee att hun i ded samme wognede, oc spurte hun mig, om ieg noget begierte. Ieg suarte: »Ney«. »Da talte !» (sagde hun), »oc neflfnte Eders Strømper; ded anded kunde ieg icke forstaa.« Ieg suarte: »Da haff- uer ded werret i SoflPne; ieg begierer intet.« Laa saa stille hen oc besinnede mig ; kiendte oc bekiente min Daarlighed, att ieg, som ickun war j\Iuld oc lord, Støff oc Aske, ia skiendelig Møg, med den allerhøyeste vbegriibelige Gud wille gaa vdi Rette, trætte med min Skabere oc hånds sluttede Raad, mestere oc imod sige. Ieg fait vdi stoer Graad, bad inderligen oc hierteligen om Naade oc For- ladelse. Haffde ieg før giort mig reen med Dauid oc stoe- let paa min V-skyllighed, saa bekiendte ieg da med han- nem, att ingen findis retferdig for Gud, ia icke end en. Haffde ieg med lob talt daarligen, sagde ieg oc med han-
84
nem, att ieg haflfde giort v-wiifieligen oc talt om Ting, som ware mig for liøye, oc ieg icke forstoed. leg ind- flyde til Guds Tsaade, forlod mig paa hånds stoere Barm- hiertighed, forreholdende hannem MoCen, losua, Dauld, leremia, lob, lonas oc andre, huilcke ware høytbegafFuede Mænd oc dog saa skrøbelige, att de A^di Nødens Tiid imod Gud knurrede oc murrede; bad, hånd mig, som ded aller- skrøbeligste Leerkar , aff Naade ded wille forlade , ieg kunde dog icke anderledis were, end hånd mig hafFde giort. Alle Ting ware vdi hånds Mact; ded war hannem let at gifFue mig Taalmodighed, saa som hånd mig tilforne Styrcke oc Moed hafFde giftuen saa haarde Pust oc Stod att vdstaa. Oc bad ieg Gud (nest mine Synders Forla- delse) om intet anded end om en goed Taalmodighed min Forlofinings-Tiime til att affwarte. Gud bønhørte mig naa- deligen, hånd tilgaff" mig icke alleeneste mine daarlige ra- sende Synder, men hånd gafF mig endoc ded, ieg hannem om bad, thi daglig Dags tiltog min Taalmodighed. Sagde ieg stønnem med Dauid: »Wil da Gud forskyde ewinde- ligen oc ingen Naade meere betee? Er ded da slet vde med hånds Naade, oc hafFuer Løffterne en Ende? HafFuer da Gud forglemt att were naadig oc sin Barmhiertighed for Wreede tilluct?« saa sagde ieg oc widre med hannem: »Men dog, ieg maa liide ded altsammen, den Høyestis Haand kand aliting endre.» leg sagde aft"den 119. Psalme: »Ded er mig gafFnligt, Herre, att du ydmyger mig, paa ded att ieg kunde lære din Ræt.« Guds Krafft giorde vdi mig sin Wirkning. Mig rant vdi Sinde mange trøst- lige Sentenzer afF den hellige SkritFt, fornemmeligen difie: »Saa fremt wii liide med Christo, skulle wii oc ærefuld giøris med hannem« . Item: »Alle Ting skal tienne dennem
85
til heste, som frycter Gud«. Item: »Min Naade er dig nock, tlii min Kratt't fuldkommis i Skrøbelighed«. I Synderlighed war oft'te i mine Tancker Christi Ord \\oii\s Lncam : »Skulle Gud icke rædde sine vdwalde, som raabe til hannem Dag oc Nat, endog hånd hafFuer Taalmodighed der offuer? leg siger Eder, hånd skal snart redde dennem!« leg fornam i min BedrøfFuelse, huad Nytte man der aiF haffuer i Vng- dommen Psalmer oc Bibelske-Sprog att haffue lært. Troer mig, mine Børn, ded haffuer vdi min Elendighed werret mig en stoer Trøst. Derfor øffuer Eder nu i Vngdommen A'di ded, som Eders Forældre Eder vdi Barndommen haff- uer laded lære, nu! (siger ieg) nu, Bedrøffuelsen Eder icke saa hart giester, paa ded, naar hun kommer, I da kand were bereed att tage imod hender oc Eder med Guds Ord att trøste.
leg be[g]ynte lit effter lit att giffue mig til Fritz, att tale med Quinden oc att suare Slozf., naar hånd talte til mig, saa Quinden lallede i) noget for mig, sagde, att Slozf. haffde wel befalet hender, att hun skulle sige hannem alt, huad ieg sagde oc giorde, men hun war wel wiifiere, end hun ded skulle giøre; hun forstoed sig nu bedre der paa end vdi de første Dage, huorledis hun skulle bære sig ad; hånd gick vd, ded war hender, som bleff hoeC mig inde- luct, hun wille were mig troe. Oc der hender syutist, att ieg icke strax trode ded, hun sagde, soer hun høyt, bad Gud straffe sig den Dag, hun war mig falsk, strøg oc klappede min Haand oc lagde den til sin Kind, bad, ieg wille troe hender, brugte de Ord: »Min hierte Frue, I
') Jeg \iUle foretrække at læse: tatlede, men Skrifttrækkene synes ikke ret vel at tillade det.
86
maa troe mig: saa sant som ieg er ett Guds Barn, saa skal ieg aldrig suige Eder! Nu, er ded icke nock?« leg suarte: »leg wil troe Eder«; tenckte ey anded att wille sige eller giøre end ded, hun nock. maatte diinilgere. Hun bleff meget glad att haffue faaet Munden op, oc sagde hun: »Imens I laa saa stille hen for Eder selflf, oc ieg haflfde ingen att tale med, da sørgede ieg inderlig oc wille icke saa lenge [til?] haffue leffuet mit Liift', om de end haffue wilt giffuet mig dobbelt saa meget, thi ieg haffde blelfuen gall. Ieg war ræd for Eder, men langt ræddere for mig selffuer, att Skruerne skulle haffue gaaet løG i Hoffueded.« Hun snackede saa hen oc fant paa allehaande att lee aff. Vdi Vngdommen hafi'de hun tient en Prest, som haffde holt sit Tynd til Guds-Fryct, der haffde hun lært Psalmer, Bønner oc bibliske Sprog vden ad; wiste oc enda Børne Lærdommen med Vdleggelsen, sang oc temmelitr wel. Hun wiste nogenledis, huorledis hun burte att leffue oc sig imod Gud oc sin Næste att forholde; men Imn giorde twært imod, thi luin war aff en ond Natur. Hun war en Quinde til Alders, wille dog regne sig iblant de midaldrende. Ded syntist oc, att liun i sin Yngdom haffde wærret smuck oc noget rasende , efftersom hun enda icke kunde lade sin Flanewornhed, oc gantede hun sig offte med Torngiemmeren , med Slozf. Kusk wed Naffn Pær oc med en Fange, som heeder Christian (be- melte Fange meldis widre om); hånd gick løfi i Taarnet. ') Maren Blocks loed mig offte hælfie wed for'^ Kusk oc
') I Randen staar følgende Anmærkning: »ATaar som ieg spiiste, saa halJde Quinden f.cilighed ntl tale med de trende Knrlfolck. Kusken hinlp att hcpre Mndden op med Taanit/icDitmeren. som liecde llajimus.'
87
sendte mig adskillige Slags canticeret r^ucker oc Zitroner, loed mig da oc da wide, huad nyt som hun wiste. Alt dette skulle wed Quinden forrettis ; oc kom Quinden en Dag ind, effter Dørene ware lucte, oc helCede mig fra Maren Blocks; siger: »Frue, wil 1 skriffue til Skaane til Eders Born, da er der nu en sicker Leilished." . leg swarte: »Miine Born erre icke i Skaane, men kand leg f'aa Bud til Skaane, da haff'uer ieg der en Wen, som wel skal lade mis wide, huor miine Børn liider«. De flvde mig et Stycke kroglet Pappir oc att skritfue med. Skreff med faa Ord F. Margrete Rantzow ' ) til i den Meenins, att hender war min elendig torfallen Stand wel witterlitr. for- modede dog, att Ilenders "Wenskab icke derfor war for- minsket, bad, att hun wille lade mig wiide, huorledis miine Børn liide, oc wed huad Hændelse de skulle wære kom- men til Skaane, som bleff berettet, oc ieg dog icke troede. Ded war ded, ieg skretf oc flyde Quinden; hørte intet widre derom . raeener , att ded haftuer wærret saa befalet for att see, huem ieg wille skritfue til etc. (De haffuer spøget, for att nogle aft' Eder, miine kiære Børn, skulle komme i Skaane.) les svede Brefl^uet eller Seddelen til paa en Maade, saa den icke kunde aabnis, foruden att ded io kunde synnis. Ieg spurte nogle Gange Quinden, om hun icke wiste, om ded Breft' war sendt bort. Hun
') Margrete Rantzov, Dalter af Frederik Rantzov til Asdal. var gift med Ove Thott til Skabersje og Bersjoholm i Skaane. Ove Thott havde været en virksom Deltager i Malmoboernes Plan til en Rejsning mod Svenskerne 1658—59, den samme Plan, hvis Op- dagelse foranledigede Korfits Ulfeldts Arrestation og senere hans Flugt fra Sverig: jvfr. Danske Magazin 3 R. 1 Bd. S 275 flg-
88
swarte altiid, hun wiste icke, oc ded med eii suur Miiiie; sagde endeligen engang (der ieg atter haffde beded hender spørge Pær ad): »Den, der skulle haffue ded, haffuer wel faaet ded.» Ded Swar gaff mig Efftertancke , oc spurte ieg siden intet widre derom.
leg holte saa stetze wed Sengen, en Deel aif Aarsage, att ieg haffde intet att tbrdriffue Tiiden med, en Deel aff Kulle, thi der bleff icke opsat en Biilegger i mit Fengsels Kammers førend eflfter Nyt Aar. Ieg begiærte nogle Gange aff Quinden, att hun wille formaa saa meget hoes Pær, att ieg kunde faa noget Silcke eller Traa att sye lit for Tiids Fordriiff paa ded Stycke Klued, ieg haffde, men fick til Swar, hånd icke torde. Lang Tiid der effter fick ieg att wiide, att hun aldrig haffde beded Pær derom. Der kom ont nok, som holte mig i andre Tancker end att fordrifi'ue Tiiden med nogen Gierning. Ded hændede sig den '2. September, at ieg horte om Morgenen nogen gaa offuer ded Rom, ieg ligger, huorfor ieg spurte Quin- den, om hun wiste, om der war et Kanyners (thi Quinden gaar op huer Løffuerdag med Natkeedelen). Hun swarte ia, att ded war et Fengsel som dette, oc att vdenfor stoed Piinebencken (huilcket oc saaledis er). Ilun, som wel fornam, att ieg haffde Fryct, sagde: »Hielp Gud! I huem ded er, som sidder der, da skal den wist piinis.« leg sagde: »Spørger Pær ad, naar der luckis op, om der er nogen fangen.« Tlun sagde saa att wilie giøre, oc i midler Tiid spurte hun mig oc sig selffuer, huem ded dog kunde wære. Ieg kunde icke giætte ded, mindre giffue hender min Fryct tilkiende, huilcken hun dog formerckede oc derfor forøgede den ; thi effter att hun haffde til Mid-
89
dag talt med Pær^), oc Dørene ware lucte, sagde hun: »Ihuem ded er, som er tangen, maa Gud wiide. Pær wille intet tale med mig«. Til Afftens Maaltiid giorde hun lige saa, men føyede ded dertil, att hun hafi'de spurt hannem ad, men hånd wille intet' sware, leg satte mit Sind i Roelighed, eft'tersom ieg hørte ingen gaa meere der oppe, oc sagde: »Der er ingen Fange oppe.«-) »Huor aff wed I ded?« spurte hun. »leg dømmer ded der aff,« sagde ieg, »att ieg haft'uer icke hørt nogen gaa her oppe siden i Morris; ieg meener, at om der sidder nogen, da skal de io giffue den Maed.« Att ieg war roelig i Sinded, be- hagede icke hender, huorfor hun med Pær oc haud med hender søgte att troiiblere mig. Om anden Dagen, da eflf- ter Middags Maaltiid bleff luet (som oflFteste skeede wed Pær), oc hånd skulle drage min inderste Dør til sig, som gaar ind ad, stack hånd Hoflfueded frem oc sagde: »Gas- set! u Hun stoed nest wed Døren, loed, som hun icke for- stoed ret, huad hånd sagde; siger: »Pær talte om en, der war sæt, men ieg kunde icke forstaa, huem ded er.« Ieg forstoed hannem nok, men loed oc, som ieg icke forstoed hannem. Huad Dag oc Nat ieg haffde, weed ingen vden Gud. Ieg tenckte frem oc tilbage. Stønnem syntist mig, att ded kunde wel saa wære, att de haflfde greeben han- nem, ihuor wel att Cassetla war Kengen aff Spaniens Vnder- saatte, thi naar et Forræderi suspiceris, da ohserueris icke, huis Vndersaater de erre, som erre snsspecte; laae den Nat
') I Randen er skrevet: »Naar hun talte med nogen, saa kunde ieg
icke see ded, thi ded skeede paa Trappen.« ■') I Randen er tilfojet: <Der icar oc icke.«
90
oc græd saa hiinmelig oc beklagede, att den wackere Mand skulle komme i Fortred for min Skyld, fordi hånd Iiaflfde giordt min Herre den Willighed oc fult mig i Engeland, ^) huor wii skiltis fra huer andre, ieg maa sige : huor Petcon oc hånds Anhang skilte os ad oc førte mig fangen hid. leg laae saa vden SøfFn intil imod Dag, da fait ieg vdi en Drøm, som forskreckede mig. Ieg kand tencke, att miine Tancker haffde den foraarsaget. Mig syntist attsee Cassetla saaledis piinis, saa som hånd engang haffde for- telt mig, att en Spannier bleff piint: at der war bunden flire Reeb om Hænder oc Fødder, oc huert Reeb giort fast i sit Hiørne aff et Kammers, oc aff en Mand snart slaget paa et Reeb oc snart paa et anded; oc efftersom mig syntist, att Cassetla skreeg intet, meente ieg, att hånd war doe, skreeg høyt oc waagnede selff derwed. Quinden, som lenge haffde werret waagen, sagde: »O Herre Gud, Fruelille! Imad skader Eder? Haftuer I ont? I haffuer saa lenge giiet Eder, oc nu skreeg I saa høyt!« Ieg swarte: »Ded war i Søffne; mig skader intet.« Hun sagde widre: »Da haffuer 1 drømt noget ont.« »Ded kand wel wære«, swarte ieg. »O, siger mig,« sagde hun, »hwad I drømte; ieg kand taalke Drømme.« Ieg swarte: "1 ded ieg skreeg, glemte ieg min Drøm, ellers kand der ingen saa taalcke Drømme som ieg« (ieg tacker Gud, att ieg icke giffuer Aet paa Drømme); oc haffde denne Drøm intet anded att betyde, end som sagt er. Der effter Middags Maaltiid Døren bleff luet, sagde Quinden aff sig selff (thi ieg spurte hender icke meere om Fanger): »Der er ingen
' ) Jvfr. S. 33.
91
fangen ; gifF Pær faa Skam for hånds Sladder I leg spurte hannem ad, huem der war sæt; da loe hånd ickiin aff mig. Der er ingen, gifFuer Eder til Fritz!« leg sagde: »Skulle min Vlycke drage andre i til sig, ded skulle giøre mig ont.« Ded stoed saa hen til mit i Sept. , da blefF ført fangen frem twende aff worris Tiennere, som bleffue sat i Wacten, den eene, Nels Kaiberg, som tiente for Taffel- decker, oc den anden, Frans — , i) som tiente for Laquei. EflFter nogle Vgers Forløb oc cxamination bleflfue de loC giflFne. Samme Tiider bleff fangen fremført tuende Fran- soser : en gammel Mand wed Naffn La Rosche oc en anden vng Karl , huis Naffn ieg icke wed. La Rosche bleflf ført her i Taarnet oc sat i Traalhullet. Der war kast en Dyne til hannem paa Gulffuet, der laae hånd paa; war i nogle Maaneder icke aflf hånds Klæder. Hånds Føde war Brød oc Wiin, anden Si)iiGe wille hånd icke hafFue. Hånds Be- skyllning war, att hånd haffde corresponclerel med Corfitz, oc hånd haffde loffuet att leuere Kongen aff Franckriige Crooneborg. -) Den Kundskab haffde Hannibal Sehested
') Efternavnet staar in blanco. Formodentlig var det den samme Tjener, som var med Forf. i England, se S. 33.
^) I Randen er anmærket: »Rimte ded sig icke ivel [med?], att min Herre bed twende Potentater Danmarckis Riige til/' — Sammen- hængen med LaRoches Sag er, saa vidt vi kjende den, følgende. I Aaret 16G3 , medens Han ni i) al Sehested opholdt sig i Paris som extraordinair Ambassadeur , og paa samme Tid, som han hjemmefra modtog Efterretninger om Ulfeldts Anslag, fremstillede et fransk Fruentimmer, Demoiselle Langlois, sig for ham og fortalte, at hun vidste Besked om en Plan, som var undfanget af en Landsmand af hende ved Navn La Roche Tudesquin, og som gik ud paa at overgive en Del af det danske Higes Fæst- ninger i en fremmed Magts Hænder. La Roche, som ikke længe i Forvejen havde været Kommandant i Nakskov . skulde til
92
giffuen, som paa de Tiider war i Franckriig, oc hånd liaffde den aff en Herre, som da war Hannibal til Wille oc haffde
dette Øjemed have forbundet sig med en Del danske Militair- personer af høj Rang, og navnlig skulde Kommandanterne paa Kronborg, i (Jliickstadt og i Nakskov være i Forstaaelse med ham. Demoiselle Langlois havde selv Aaret i Forvejen overbragt Lud- vig XIV. La Roches Tilbud, men var paa det Bestemteste bleven afvist, hvorefter La Roche havde erklæret, at han kjendte Andre, som med Glæde vilde modtage hans Forslag. Under den som en Folge af disse Angivelser indledede Undersøgelse gjentog Demoi- selle Langlois sit Udsagn, idet hun tillige tilføjede en og anden ny Oplysning, saaledes ogsaa den, at La Roche i IGBo igjen havde været i Paris for at forny sit Tiiiiud til Ludvig XIV'., men uden at have været heldigere end forrige Gang, samt at Hertugen af Hol- sten-Gottorp og Hollænderne havde lovet ham Guld og grønne Skove , hvis han vilde træde i Forbindelse med dem (jvfr. en ved Hannibal Sehested selv foranstaltet Afskrift af en stor Mængde til denne Sag henhorende Aktstykker i Ny kgl. Smlng. Nr. 651 Fol. samt en derpaa grundet Fremstilling i Skandinav. Litteratur- selsk. Skrifter 1808 S. 177 — 93). Anklagen imod La Roche havde imidlertid strax foranlediget, at han og en Landsmand af ham, Jacques Beranger, som antoges at være Medvider i Sammensværgelsen, bleve eftersøgte, og allerede den G. September bleve de da ogsaa virkelig anholdte i Bryssel, men da man nu forlangte dem udleverede, for at de kunde konfronteres med Vid- nerne i Sagen, vægrede den spanske Regering sig i længere Tid herved, saa at Fangerne først det næste Aar kunde sendes til Kjo- benhavn, hvor de saa den 19. Juni (se Becker's Samlinger 2 D. S. 32—33) bleve indsalte i Blaalaarn. Hvad der ellers kom frem i Sagen, ser jeg mig ikke i Stand til at sige, da den ovenfor nævnte Samling af Aktstykker ikke rækker længere ned end til i iNovembcr 1663, og Fremstillingen i Skandinav. Lit le rat ur- selsk. Skrifter aldrig blev fuldendt. Men af Leonora Christinas strax nedenfor meddelte Yttring, al Fangerne efter nogle Maaneders Forlob kom paa fri Fod igjen, kan man dog slutte, at Anklagen, forsaavidt den gik ud paa Landsforræderi, var el fuldkommen ugrundet Opspind (derimod synes La lU)che at have gjort sig skyldig i Underslæb , hvortil da sikkert de i deres iNylied saa over- raskende Ll'terretninger om Ulfeldts Anslag havde givet Ideen. — Naar iovrigt Leonora Christina siger, at de nævnte Personer alle- rede i September 1663 bleve indsatte i Taarnet, medens Sandheden
93
tilforne werret La Posc/ic til Wille oc maaskee siden for- tørnet sig paa liannem. Der Avar ingen anden BewiiC til den Beskylling. En MiCtancke maaske hialp dertil, effter- som denne Ln Ihsche med den anden vnjre Karl be^ierte at see mig, der ieg war i Arrest i Dovers, huilcket oc skeede, att de giorde mig la révérence. Wel muligt, att hånd wille liaffue talt med mig oc sagt mig, linis hånd haft'de hørt sige i Londen, som hannem syntist paa mig, ieg icke fryctede. Men som ieg leegte Kaart med nogle Damer, som ware komne did for att beskue mig, saa kunde hånd icke komme til at tale med mig i Enrom, spurte mig, om ieg haffde å^n Coemedie 'Bog, Greffuinnen affPew- hrocg haffde laded vdgaa. ') leg swarte: »Ney.« Hånd loffuede att sende mig; den, oc som ien icke bekom den.
er, at de i denne Maaned itleve arresterede i IJrysscl, da er dette en Unøjagtiglied, som man let kan tilgive hende. Men da der paa de nærmest følgende Blade forekommer et Par andre mindre korrekte Angivelser, turde der være Anledning til at bemærke, at der paa det tilsvarende Sted i Haandskriftet er tydelige Tegn til, at Forf. netop paa delte Punkt af Udarbejdelsen af sit Værk har været mindre vel disponeret (man ser saaledes, at hun her kun har skrevet mindre Stykker ad Gangen, og at hun desuagtet har anset det for nødvendigt paa 2 forkjellige Steder at udskære og om- arbejde et blad o. s. v. i.
Mary Sidney, Grevinde af Pembroke, en i sin Tid bekiendt Forfatterinde, havde oversat fra Fransk et Skuespil: Antonius, der udkom forste Gang 1592 og derefter \h{)f) i to forskjellige Udgaver. Rimeligvis er det dog ikke dette Skrift, hvorom der her er Tale, men derimod den langt berømtere Broder, Philip Sid- ney's Roman: The Countesse of Pembroke's Arcadia, som i Slutningen af det IG. og gjennem hele det 17. Aarhundrede var en overordentlig yndet Læsning. Naar Leonora Christina ikke selv har kjendt denne Bog — hvilket det ikke synes, hun har — maatte hun efter Titelen nødvendig antage Grevinden af Pembroke for For- fatteren, og at Bogen var et Skuespil, har hun da formodentlig paa Lykke og Fromme gjættet sig til.
94
meener ieg, att hånd haffuer skreflfuen noget der i, mig til en Adwarsel, som Braten siden haffuer giort sig goed med. I huer om alting, saa liide La Rosche vskyllig, oc kunde hånd bekræflfte med sin Eed, att hånd aldrig talte med min Herre i siine Dage, mindre corresponderte med hannem. ^) In summa: eflfter nogle Maaneders vskyllig Liidelser bleff hånd giflfuen løC oc sendt til Franckriig igien. Den anden vnge Karl saed i Arrest i et Kammers, som er wed Borrestuen. Hånd blefF fangen for Selskab[s] Skyld, men intet beskylt. I Førstningen, diCe Mennisker bleifue fangne, war der en stoer Hwisken oc Tisken imel- lem Slosf. oc Quinden, saa wel som imellem Pær oc hen- der; Slosf, lucte oc selffwer min Dør. leg formerckede wel, att der war noget paa Færde, men ieg spurte om intet. Pær berettede omsier Quinden, att ded war twende Fransoser, oc noget om Sagen, dog icke saa, som ded war. Imod de bleffwe løC giffne, sagde Slosf.: »Ich håbe zwey parle mi frarifo gefangen ; was die gethan haben, weis ich nicht. « leg spurte hannem icke widre derom , men hånd skiæmtede oc sagde: »Nu kand ich fransk lernen.« »Da.wil Zeit zu« (sagde ieg).
Vdi samme Sejit. Maanet døde Greff Rantzow; leflf- wede icke den Dag att see ded Billede exceqveris, som hånd saa wist haffde haabt att see, som den, der først haflfde introduceret den Maade aff Spott i ditse Lande. -)
') I Randen er tilskrevet: »Lfl Mche haffde ieg aldrig seet fer, icke hellen- handx Cninpagiioii, forend i Dovers. ■
^) Dette Punktum er senere overstreget, dg dets Indlmld optaget i Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet; seS. lGog6.5. Grev Rantzov døde iøvrigt ikke i September, men den 8. November.
95
Den 0. October bleff holded den Fæst med worri.s Prin- cefie Anna Sophia oc Cur-Prinsen afF Saxsen. ') Om Morgenen, den Høytiid skulle angaa, sagde ieg til Quiii- den: »I Dag skal wii faste indtil imod Afften;« thi ieg tenkte nok, att de kom icke mig ihue, eller ieg kunde t'aa nogen LæfFninger, førend de andre ware tracterede, i ded ringste til Middag. Hun wille wiide Aarsagen, hwor- for wii skulle faste. Ieg swarte: »Ded skal I faa att wiide i Afften." Ieg laae oc tenkte paa den vstadige Lycke, att ieg, som for 28 Aar siden - ) haffde hafft lige saa stoer Statz, som nu PrinceCen hatfde, laae nu fangen oc nest op til den Wæg, som mit Brude Sengkammers haflFde wærrit; tacker Gud, att ieg mig ickun lided der offwer bekiimrede. Imod Middags Tiider, der Trommeter oc Her- jiucher loede sig høre, sagde ieg: »Nu gaar de offwer Platzen til den stoere Sael med Bruden.« »Huor wed I ded?« sagde Quinden. »lo, ieg wed ded«, sagde ieg; »min Geist haffwer sagt, mig ded.« »Hwad er ded for en?« spurte hun. »Ded kand ieg icke sige Eder« (swarte ieg). Oc saa som Trommeterne blæste, hwer Gang ett Sæt Maed bleff opborren oc Confeclel, saa sagde ieg ded. Oc førend der war anrettet, saa slogis paa Herpauckerne.
M Festlighederne i Anledning af Kurprinds Johan Georg af Sach- sens Trolovelse med Anna Sophie, Frederik IH. s ældsle Datler, varede i flere Dage, men selve Trolovelsesceremonien foregik ikke, som Forf. antager, den H., men den 10. Oktober; jvfr. Becker, Samlinger 2 D. S. 21. Fejltagelsen lader sig iøvrigt saa meget lettere forklare, da Brylluppet, der fejredes .3 Aar efter paa samme Sted, faldt ind paa den 9. Oktober.
^) Her har Forf. regnet fejl. Det var ikke 28, men 27 Aar siden, at hendes Bryllup med Korfits Ulfeldt stod. nemlig den 9. Oktober 1636.
96
Naar saa der bleff anrettet, som skeede vden for Køckenet i Platzen, saa sagde ieg effterliaanden : »Wii faar icke Maed ennu!« Der Klocken gik til o Slet, sagde Quin- den: »Nu kriimper min Maffwe slæt ind; naar skal wii liafFwe Maed?" leg swarte: »Ded er endnu langt frem. Ded anded Sæt er icke vden for lit siiden opkommen; kand wii faa noget imod 7 Slæt, da faar wii icke føre.« Ded skeede, som ieg sagde. Klocken 11 kom Slozf., vnt- skylte sig, att hånd liaffde nock fodret paa Madden, men Kockene haffde alle Hænderne fulle. Quinden, s.om altiid meente, att ieg kunde traalle, bleff staedfestet i sin Mee- ning der om. ') Anden Dagen bleff giort Riddere, oc ieg icke alleeneste sagde, liwær Gang Trometérne blæste: »Nu bleff der giort en Ridder« (thi ieg kunde høre Herolden raabe vd aff Winduet, men icke forstaa, hwad hånd sagde), men endoc, hwem der war bleffwen Ridder, thi ded giæt- tede ieg, efftersom ieg wiste, att der ware de i Raaded, som icke fore ware Riddere;-) oc eft'tersom ded sig saa befant, saa troede Quinden fuld oc fast, att ieg kunde traale. Ieg formerckede ded paa hender, efftersom hun offte giorde mig SpørCmaal om ded, ieg icke kunde wiide,
') I Randen er tilskrevet: "Slosf. fortplte Quinden noget om Stalzen, oc Pær sagde hender noget, saa hender syntist, att ieg kunde wide noget eH'ter forrige Tiiders Sfcr/c.« — løviigt synes denne Bemæik- ninc ikke ret at rinio sii; med, livad ovenfor er fortalt.
'^ ) Uen 11. Oktober hieve, foruden Knri)rind.>en selv, Folgende slagne til Riddere: LJIr. Fr. Gyldenløve, Hans Schack, Peder Reedtz, .loli. Clirist. v. Kørbitz, Claus v. Ahlefeldt og Statholder Fr. v. .Milcfrldt, se Hiorn. Nye Saml. over Ridderne af Kk'phant- og Daiinebrou-Ordcnen S. 4 og Recker, Snmlingei 2 D. S. 21 Anni.
97
hworpaa ieg stønnem gaff Swar aff en dobbelt Meening; tenkte , att maaskee den Fryct , hun haffde , att ieg kunde wiide, hwad som skeede, kunde forhindre, att hun icke satte Løgn sammen om mig. Hun tiskede oc icke nær saa meget siden med SloCfogden. Hun fortelte adskilligt om en, luin holte for en Traaldquinde, som dog icke be- stoed i anded end vdi Wiidenskab att læge Fransoser oc skille Hoerer wed derris Foster oc difilige Vtilbørligheder. Med samme Quinde haffde hun meget omgaaet.
Nogen Tiid effter Cur-Prinzens BortreiCe bleff der tenckt paa att henrætte et Træ-Billede, oc bleff om For- middagen mit vderste Kammers opluct, feyet, giort reent oc strød Sand.') Der til Middag bleff opluct, oc Quin- den haffde wærret i Trappen oc talt med Kudsken , kom hun ind, gik til Sengen til mig, stillede sig som forba- set oc sagde med en Hast: »O lesus. Frue! der kommer de med Eders Mand I« Den Tiiding forskræckede mig, hwilcket hun læt formerckede; thi i ded hun sagde ded, da reiste ieg mig i Sengen oc racte min høyre Arm oc Haand vd oc mæctede icke att tage den strax til mig igien. Ded haffwer maaskee fortrød hender i ded samme, thi ieg bleff saa siddendis oc talte icke et Ord, huorfor hun sagde: »Min hierte Frue, ded er Eders Mands Affwiili- ning.« Derpaa sagde ieg: »Gud straffe f^derl« Hun gaff mig aff en ond Mund, meente, ieg haffde fortient Straff oc icke hun, brugte mange vnyttige Ord. Ieg tav gandske
'i 1 Randen er tilføjet: -Dronningen wille, att ded Træ Billede skulle føris op vdi ded vderste Kammers oc stillis saaledis for Døren, att ded kunde falde ind til mig, naar som min inderste Dør bleff op- luct; men Kongen tville ded ingenlunde.-
7
98
stille, thi ieg war da den swageste oc wiste icke, hwilket hwilket war. Om Efftermiddagen hørte ieg en stoer Mur- melen aff Folk paa den inderste Slotzplatz, da bleff Bil- leded ført paa en Skuuff-Karre ofFwer Gaden aff Bodelen oc indsat i Taarnet needen vnder mit Fengsel. Om Mor- genen imod 9 Slæt^) bleff Billeded aff Bødelen iammer- ligen medhandlet, gaff dog ingen Lyd fra sig. Til Mid- dags Maaltiid fortelte Slosf. Quinden , hworledis Bødelen haft'de hugget Hoffweded aff ded Billede, haft'de parteret Kroppen vdi 4 Deele, hwilcke siden bleffue lagde paa tiire Hiull oc sat paa Gaallen, oc Hoffweded vdhengt aff Raad- huuset. Slosf. stoed i ded anded Kammers, raabte den Fortælling høyt vd, paa ded ieg skulle hore ded, repeterte ded trende Gange. Ieg laae oc tenkte mig om, hwad ieg skulle giøre; ieg kunde icke lade mig merke med, att ieg icke dert actede ded, thi da maaskee der bleff noget an- ded optenkt-, som kunde bedrøffwe mig, oc i en Hast kunde ieg icke hitte paa anded end att sige til Quinden med en Søe[rg]moedighed : »O, hwilcken Spott! Taler med Slosf. oc beder hannem bede Kongen, att ded, som er opsat, maatte tagis need igien oc icke bliffwe siddendis!« Quinden gik vd oc talte sacte til Slosf., men hånd swarte høyt oc sagde: »la wol, her vnter? Dar sollen mehr her auff, ia mehr, mehr herauffl« sagde saa ett gott Tag de samme Ord. Ieg laae saa stille hen, talte intet, slog mig [hen?] med miine egne Tancker. Snart trøstede ieg mig
') Exekntioiien paa IJUcldts Billede foretoges den 1,']. November, se Paiis 2, ^iH og .1. l$irc herods Dagliocer. ved Moilipch, S. 08: jvl'r. Løvenskjold, Fltoi retninger om den kongcl. Livgarde til Fods S. 24.
99
oc haabte, att ded, som war skeed wed Billeded, war et Tegn , att de icke kunde faa Manden ; saa tog Frycten igien sit Stæd. Spotten actede ieg intet, thi der war alt for mange Exempler aff stoere Herrer i Frankriig, hwis Billeder oc Contrafeier aff Bødelen ware forbrente, som siden igien komme til stoer Ære. Der til Aflftens Maal- tiid bleff opluct, war der en Hwisken med Slotsf . oc Quin- den. Der bleff oc send en Lacquei , som stoed vden for den vderste Dør, som loed kalde Slosf. vd til sig (min Seng staar Hige for Dørene, saa naar alle tre Dore erre oplucte, saa kand ieg see til Trappe Døren, som er den fiærde Dør). Hwad Quinden kand haffwe berettet Slosf., kand ieg icke wiide, thi ieg haffde den Dag icke talt et Ord anded end begiært att fly mig, hwis ieg behøfifwede; sagde oc intet widre end ded samme i mange Dage der effter, saa Slosf. bleff kee aff att spørge Quinden meere ad, thi hun haffde intet att sige hannem om mig, oc hun laae hannem siden stetze paa med Begiæring att komme vd : hun kunde icke saa leflFwe sit Liiflf. Men som hun fik ingen anden Trøst aff hannem, end att hånd soer hender til, att hun aldrig kom vd, saa lenge hun leffte, saa giorde hun i nogle Dage icke anded end græd da oc da; oc som ieg icke wille spørge hender ad, hworfor hun græd, saa gik hun en Dag til min Seng grædendis oc sagde: »leg er et elendigt Menniske!« Ieg spurte hender, hworfor? hwad hender skade? »Mig skader nok« (swarte hun). »Ieg haffwer werret saa gall oc laded mig lucke inde for Penge, oc nu er I wree paa mig oc wil icke tale med mig... Ieg sagde: »Hwad skal ieg sige? I wille maaskee hatfwe noget att hwiske igien til Slosf. « Saa begynte hun
100
att forbande sig, den Dag hun sagde Slosf. et Ord, hwad ieg sagde, elkr hwad ieg tog mig til, wille ieg ickun troe hender oc tale med hender; »hworfor skulle hun wære mig vtroe? ^ai skulle dog wære sammen, saa lenge wii lefFte;« med mange bewæglige Ord, att ieg icke wille wære wree; ieg haffde Aarsag dertil ; her eflfter skulle hun aldrig giffwe Aarsag, att ieg skulle bliffwe wree, thi hun skulle wære mig troe. Ieg tenkte: Du skalt intet faa meere att wiide, end behoff giøris. Ieg loed hender der effter snacke for mig oc fortelle sit Liiff oc Leffnet, hwad som stønnem pafierer hoes Bonden. Hun haffde wærret twende Gange gifft med HuuCmænd oc siden effter sidste Encke- sæde tient Holger Winds Frue ') for Waa[g]kone, saa hender fattedis intet for Snak. Hun haft'de hafft et Barn med henders første Mand, som icke bleft' gammelt, oc skulle ieg wel kunde haffwe fattet en Mifitancke til hender aff henders egen Ord, att hun maaskee haffde hiolpen til att forkorte ded Barns Dage; thi ded kom saa paa Tale engang om Encker, som giffter sig igien; da sagde hun iblant anded: »Den, der wil giffte sig andengang, maa icke haffwe Børn, tlii saa forligis aldrig Manden med Quinden«. Ieg haffde meget der imod at sige, oc der iblant ded, att ieg spurte, hwad en Quinde skulle giore dertil, som haffde et Barn med sin første Mand. Hun swarte med en Hast: »Legge Puden paa Hoffwedet!« Ded kunde ieg icke kiende for gott, men for stoer Synd, lagde ded wit- lyft'tig vd. »Hwad Synd« (sagde liun), »om Barnet altiid war sygt, oc Manden bleff kranteworn derfor?« Ieg swarte
') Margrete Gjedde, en Datler af Rigeiis Admiral Ove Gjedde (d. 1660).
101
der til, som ded sig burte, oc hun bleff icke wel til Fritz. Den Tale lagde ingen goed Grundwold hoes mig om hen- ders vdloffwede Troeskab.
Quinden lawerte saa, forte mig fremdelis Budskab ind fra Kusken, hwad nyt der paCerte, Maren Bloks sendte wed hannem en Bonnebog, oc ded himmelig, thi ieg maatte slet ingen Bøger liaffVe, icke Syenaal eller Knappenaal, derpaa haffde Quinden giort Eed for Slosf. efFter Dronningens Befaling. Ded Aar gleed saa hen. Nyt Aars Dag ynskede Quinden mig ett glædeligt Aar. leg 1664. tackede hender oc sagde: »Ded kand Gud giøre«. »la« (sagde hun), »om hånd wil.« »Wil hånd icke« (swarte ieg), »saa skeer ded oc icke, oc saa giffwer hånd mig oc Taalmodighed att bære mit tunge Kaars.« »Ded er dog tungt« (sagde hun) »for mig; hwad skulle ded icke wære for Eder! Maatte ded enda bliffwe derwed oc icke bliffwe wærre for Eder!« Mig syntist, att ded kunde icke bliffwe wærre for mig, men bædre; thi Døden, paa hwad Maade den kom mig, den giorde Ende paa min Elendighed. »la« (sagde hun), »ded er icke lige gott, hwordant man doer.« »Ded er wist nok,« swarte ieg; »den eene doer i For- tuiffwelse, den anden med et frit Moed.« Slosf. sagde icke et Ord til mig den Dag. Quindens Samtale med Kudsken war lang ; vden Twiffl har hun fortelt ham worris Samtale.
Vdi Marti Maanet kom Slosf. ind oc giorde sig heel 1664 mild, sagde iblant anded: »Nu seyd Ihr Wittib,') nu
') Korlits Ulfeldt dode uden Tvivl den 20. Februar 1664, se Paus 2, 317 — 21. Riatiiinok hedder det i et Brev fra Sonnen Chri-
102
kont Eir wol sagen alle Saclien Beschaffenbeit.« (leg swarte med et SpørCmaal): »Konnen Wittiben alle Sacben BescbafFenbeit sagen?« Hånd smeel oc sagde: »Ich meine es nicbt so; icb meine diese Verråtberei ! « (leg swarte): »Ibr kondt andre darnacb fragen, die es wiCen; icb weis von keine Verrabterei ! « Oc som bannem syntist, att ieg icke troede, min Mand war død, tog band en Advis frem oc loed mig den læCe, maaskee meest fordi min Mand stoed ille der i antegnet. leg sagde intet meget dertil anded end: »Die Avisen Scbreibers sagen nicbt allezeit die Warbeit. (( Ded maatte band tage saa, som band wille. leg laae saa ben i Haabet, att ded saa war, att min Herre wed Døden war siine Fiinder vntgaaet, oc tenckte wed mig selff med største Forundring, att ieg skulle left'we den Dag att ynske min Herre døe; fait atter igien vdi be- drøffwede Tancker oc gad intet talt. Quinden meente, att ieg war bedrøflFwet, att min Herre war døe, trøstede mig.
stian U. til Sperling, dateret den 8. Marts (Afskrift i Ny ligl. Siuiiliic. 2141 1), 4:tol, at han er dod den 27. Feliniar iii\ke, som det i den danske Oversættelse hos Wolff, Journ. for Politik 1816 1, 134 — 37 siges, den 26.). Men da den ene af de hos Paus a. St. aftrykte Beretninger om hans Død er dateret den 23. Februar, medens den anden grunder sig paa Breve fra den 24-, maa Søn- nens Angivelse^ selvfølgelig være urigtig. lovrigt lader hans Fejl- tagelse sig ret vel forklare, navnlig naar man lægger Mærke til, at den 20. og den 27. Februar falde paa en og samme Dag i Ugen, nemlig paa en Løverdns. Thi baade Christian Ulfeldt og hans Sødskende havde i den Tid, Dødsfaldet foregik, fjernet sig fra Basel, hvor Faderen opholdt sig, og hvorfra han gik ombord i den Baad, som blev hans Dndsleje, og det kan da let tænkes, at Kfterrctningen , da Borneno senere kom til Byen, er bleven dem forebragt saaledes, at de have kunnet forve.\le f. Ex. den næstfore- gaaende Løverdag meyl den Løverdag, som gik forud for denne.
103
oc ded heel tornufftig, men offwer henders Trøst forøgede sig forbigangene Tiiders Iliuekommelse, saa ieg kunde lenge der eflfter icke komme til att stille Sinded i Roelighed. Eders Tilstand, miine hierte kiere Børn, bekiimrede mig. I haft'de mist Eders Fader, med hannem Formue oc Raad; ieg er fangen oc elendig, kand intet hielpe Eder, liwer- cken med Raad eller Daad; I erre landHyctige oc i ded fremmede. For miine Sønner, de tre ældste, sørgede ieg icke saa meget som for miine Døttre oc yngste Søn.') Ieg saed heele Nætter offwerende i min Seng, thi ieg kunde icke soffwe, oc naar ieg haifwer Hoffwet Piine, saa kand ieg icke ligge need i Puden med mit Hoffwet. Ieg bad Gud inderligen om. en naadig ForløCnins- Ded haft'- wer icke behaget Gud, men hånd jiaff" mig Taalmodighed att bære mit tunge KaarC.
Mit Kaarfi war mig saa meget dili tyngere i ded første, efftersom saa høyligen war forbøden icke att tilstæde mig hwercken KniiflF, Sax, Traa eller noget, ieg kunde for- driffwe Tiiden med. Omsider, der Sinded kom lit i Roe- lighed, tenckte ieg paa noget att tage mig til, oc som ieg haffde en Syenaal, som melded er, saa løste ieg miine
') Korfits Ulleldt havde 12 Børn med Leonora Christina. Af disse vare dog kun føisende i Live ved Faderens Uod: Anne Ca- thrine, Christian, Ludvig. Korfits, Ellen Christine, Leonora Sophie og Leo. Den Sidste, som var det yngste af alle Børnene (f. 22 Marts 1651, d. 11. April 1716', gik efter at være bleven voxen i esterrigsk Tjeneste og steg hurtigt fra den ene Ærespost til den anden Han blev efterhaanden General- Feltmarskal, Vicekonge i Katalonien og Gehejmeraad. Han var det eneste af alle Korf. Ulfeldts Born, som forplantede Navnet, og fra ham er det. at Ejeren af nærværende Haandskrift, Grev J Wald- stein, nedstammer.
104
Baand op i min Nattrøye, som ware breede liiffarwe Tafftis Baand. Ded Silke syde ieg med paa ded Stycke Kluud, ieu; haffde, adskillige Blomster med smaa Stino;. Der ded haffde Ende, drog ieg Traaer vd aff miine Lagen, twant dem oc syde der med. Imod ded haffde Ende, sagde Quinden en Dag: »Hwad w il 1 nu faa att giore, naar dette slipper?« Ieg swarte: »O, ieg faar nok noget att giore; skulle end Raffnene fore mig ded til, saa faar ieg ded.« Der paa spurte hun mig, om ieg kunde giøre noget med en brøt Træskee. Ieg swarte: »Maaskee wed I en?« Der hun haffde leet et Tag, tog hun en frem, som Bladded war halff aff. »Den« (sagde ieg) »kunde ieg wel giøre noget aff, haffde ieg Reedskab att giøre med. Kunde I offwer- tale Slosf. eller Pær Kudsk att laane mig enKniiff"?« »Ieg wil wel bede dem derom« (sagde hun), »men ieg wed nok, ded skeer icke.« Att hun sagde noget derom til Slosf., kunde ieg fornemme paa hånds Swar, thi hånd swarte høyt: »Sie hat kein Mefier notig; ich wil das Efien fiir ihr schneiden. Sie kondte leichte sich Schaden damit tlmn.« ') Hwad hun sagde til Kudsken, wed ieg icke (ded wed ieg, att hun saae icke gierne, att ieg hk Kniff, thi hun war ræd for mig , som leg siden fik att wiide). Quinden bragte ded Swar fra Kudsken, att hånd for sit Liiff ey torde. Ieg sagde: »Kunde ieg faa et Stycke Glas, saa wille ieg see, hwad ieg kunde giøre wed ded Stycke
'; I Randen er tilføjet : >Der ieg engang loed begiere ajj' Slusf. en Sax for alt skiære miine Neile aff med, sirarte hånd oc lioijt ded: « Was, was? Die Ncigels soUen ihr uaxsen als Adlers Klawen, vnd die Hahr als Adlers Feder n!" Hwad ieg tenckle, wed ieg wel, om ieg haffde Klocr oc Winger."
105
Skee Skafft, mig til Nytte; bad hender leede i en Kraag, som er vden for ded vderste Rom, der all Skarnet bleflf henkast, hwilcket hun oc giorde, f'ant icke alleeneste Sty- cker Glas, men endoc et Stycke aff et Tin Laag, som haffde sit paa et KruuC. Med Glasset giorde leg aff Skee- stumpen en Pind med toe Tacker, som ieg giorde Baand paa, oc endnu er i Brug (Silcket til Baandene tog ieg afF min Nattrøye neden om.) Ded Stycke aff Tin-Laaget bøvede ieg saaledis tilsammen, att ded siden tiente mig til Blækhorn. Ded er oc end nu i min (iiemme. Til et Troeskabs Tegn bar Quinden mig samme Tiid en stoer Knappenaal, hwilcken war mig et gott Reedskab til att giøre Begyndelsen aff Skillerommet med imellem Tackerne oc skaffwe ded siden med GlaGet. Hun spurte mig, om ieg icke kunde hitte paa noget att leege med, Tiiden bleff hender saa lang. Ieg sagde: »Giffuer Pær goede Ord, saa flyer hånd Eder wel noget Hør for Penge oc en Haand- Teen.« »O hwad!« swarte hun, »skulle ieg nu spinde? Giff Fanden spinde! For hwem skulle ieg spinde?« Ieg sagde: »For att fordriffwe Tiiden. Ieg wille wel spinne, om ieg haffde noget att giøre med.« »Ded maa I icke, min hierte Frue« (sagde hun); »ieg woffwer mig yderlig- nok med ded, ieg flyr Eder«. »Wil I haftVe noget at leege med« (sagde ieg), »saa skaffer Eder nogle Nødder, saa wil wii leege med dem.« Ded giorde hun, oc wii leegte med dem som sraaa Børn. Ieg tog oc tree aff Nødderne oc giorde Tærninger aff dem, satte paa hwær toe Slags Tal, oc leegte wii oc med dem. Oc paa ded den O kunde kiendis, som ieg giorde med den stoere
106
Knappenaal, ') bad ieg hender fly mig et Stycke Kriide, som hun oc giorde, oc ieg gnee Kriide der i. Bemelte Tærninger kom bort, ieg wed icke hwordant ; ieg er i Mee- ning, att Kudsken fick dem, maaskee den Gang hånd hiurte Ilender aff de ofFwerbleftVene LyU oc Suckeret. Thi hånd kom en Middag saa hæCb[ljæsende til li ender oc sagde, att hun skulle flye hannem Lyfiene, Suckeret, band haiFde baarren hender fra Maren Bloks, oc liwad hun hafFde, som icke maatte sees, thi« der skulle randsagis i ■svort Quarter. Hun løb vd dermed vnder Forklædet oc sagde mig intet derom, førend Døren war luet. Ieg giæmte, ded bæste ieg kunde, paa mig min Pind, mit Silcke oc den syde Klud med Synaal oc Knappenaal. Der bleff ingen Huuflsøgning aff, oc war ickun Kudskens Putzeri for att faa de offwerbleffne Lyfi fra hender, for hwilcke hun tit nok siden bandede hannem, saa wel som for Suckeret. Ieg war stetze i Arbeed, saa lenge ieg hafFde Silcke aff Nattrøye oc Strømper , knøttede offwer den stoere Knappenaal, paa ded att ded kunde ware lenge. Aff ded Arbeed er endnu i min Wærre oc Knippelstockene, ieg mig giorde aff' Pinde. Med PoCer, fylt med Sand, dermed slog ieg Snorer, hworaff ieg giorde mig et Bindt (som er opslit), thi ieg maatte icke faa et Snørliiff, ihwor offte ieg loed bede derom; Aarsagen, hworfor, er mig endnu v-be-
1 Randen er Ullojel: »leg tog miine Neiler aff med Synaalen, som ieg ritzede dennem med saa lenge, indtil de kom aff. Den Neil paa den liden Finger paa min høyre Haand loed ieg woxe for att see, huor lang den kunde hlif]we; men ieg støtte den v-foncarendis aff oc hafjwer den endnu. <■
107
wist. Med ded Stycke Kriide fordrett' ieg oc offte Tiiden, malede dermed jiaa et Stycke Bret oc paa Borded, toede ded afF igien, giorde Riim oc dictede Psalmer. Di-n forste war denne, hwilcken ieg dog liaffde dictet, lenge forend ieg bekom Kriide. Ieg sang den aldrig, men læste den for mig selff.
* En Morgen Diet paa den Thone :
leg \\\i din Piii/i vdsynge etc.
1.
Min Tunge skal med Stemme Forkvnde Siælens Aet, Som ey i Dag wil glæmme Att priiCe Guds Almact Oc tacke Skab'ren bliid, Som siine Wæctre sændte. Mit Leye de omspændte, Mig woctede med Fliid.
2.
Med Sorrig ieg mig lagde, AfF Graad war salt min Mund, leg til mig selfFwer sagde: Du seer ey Morgenstund! Men Herrens Goedheds-Krafft Befalte Søffnen sode Min tørre Hiærne bløde Oc queege med sin Safft.
108
Tak, lesu, Liiffsens Fyrste! leg Sengen slippe kand, Med Waaben mig vdryste At striide som en Mand Moed Satan, Synd oc Død, Moed eget Kiød oc Wille Oc alt, mig wil adskille Fra dig i denne Nød.
4.
Hielp, Hielper ! Hielp mig. Herre !
Mit Kaarfi er afi" din Haand.
Wilt tyngsten Ende bære
Oc lindre hwaUen Baand?
leg ellers wifielig
Der vnder maa ibrtwiffle,
Thi diine Skud oc Piile
De sticker hart i mig.
5.
Din Naade wilt vdøfie Oc rundelig betee, Moed miine faderløfie Din Mifigund lade see? Wær' derris Fader mild, I Nøden ey forglæmme, Hoes fræmmede forfræmme Moed derris Fiinders Wild?
109
6.
leg arme StøfF oc Aske Endnu et beder dig: Mig icke att forraske, Henrycke plutzelig; Men lade mig min Aand Med fuld FornufFt oc stille, Med gott Taal oc goed Wille Befale i din Haand.
Paa tydsk dictede ieg efFterfølgende WiiCe, hwilcken ieg ofFte sang, effter som hun icke forstoed tydsk.
Ein Liedlein — nogenledis — auflf die Melodei als das Lied : Was ist doch aufl' diese Well. Das nichl felt? etc.
1.
Sprich Vernunfft zu nieine Seel :
Dich nicht queel, BeCer Leben dich erwehl! Es ist doch nicht zu erlangen.
Das fiirbey
Wieder sey, Wie man's thut anfangen.
2.
"Warumb dan bekiimmerst dich
Engstiglich, ZeufFsest immer, bist trawrich? Du kandst es mit vielen Sorgen
110
Endren niclit. Das geschicht, Was geschehn sol morgen.
3.
Hab'n verlohren Haab vnd Gulit
Zwar weh thut, Schopfe wieder ein frisch Mulit ! Es war vberfliiCig krohtig,
Die Natur
Hat doch nur Weinig davon notig.
4.
Ist der Leib getangen hir,
Glaube mir, Es g'ring scliåtzen steht bev dir. Du bist frey vnd vngebunden,
Keine Hafft
Hat die Krafft Dich zu konnen wunden.
5.
gleiche
Endlich ist es , viel,
eben
Wan dein Spiel Hat erreichet seinen Ziel, Vnd du muC vom Leibe scheiden;
Es geschicht
Oder nicht Auff Stroh oder Seiden.
111
0.
Wol dan, trisk auff, meine Seel !
Dich niclit <|ueel, Das nichts deine Ruhe fehl! Gott in Noth dich nicht last stecken,
Er weis wol,
Wan's sein sol, ITiiltfe 7A\ erwecken.
leg fordretf saa Skiæls min Tiid i Roelighed, indtil Doctor Otto Sperlitu/ blefF ført tangen her ind i Taarnet,') hwis Fengsel er neden vnder den Mørcke Kircke. Hånds SkiætFne er beklagelig. Der hånd bleff ført i Taarnet, war hånd spænt i lernlencker om Hænder oc Fødder. Slotst'., snm icke war i forrige Tiider hånds Wen, glæde sig saa hiertelig ofFwer Docterns Vlycke, oc att hånd war fallen i hånds Hænder, saa hånd giorde intet anded den
') Sperling, som siden Foraaret 1654 havde taget Ophold i Ham- borg, og som lige til det Sidste havde været Korlils Ulfeldt en tro- fast Ven, blev i April 1664 anholdt af en Oberstiieiitenant i dansk Tjeneste, Hagedorn, og ført til Kjobenhavn, hvor han blev ind- sat i Hlaataarn. Den nærmeste Anledning til hans Anholdelse var , at en i flere Henseender kompromitterende Korrespondance mellem ham og Ulfeldt samt dennes ældste Datler Anne Ca- thrine var faldet i Hænderne paa den spanske Regering i Ne- derlandene, som igjen overlod den til Hannibal Sehested, da denne paa sin Hjemrejse fra Paris drog igjennem Landet. Se herom samt om de Forhor, Sperling niiderkastedes i Fængslet, det Uddrag af hans Selvbiografi, som er trykt i Suhm s Nye Saml. til den danske Hist. 3, 197—266; jvfr. Paus -2, 97—102; Nye danske Magazin 3, 30—36 samt Wolff, Journ. for Politik 1815, 4. 270-80 og 1816, 1, 121—34, hvor nogle af Korfits Ul- feldts og Datterens Breve til Sperling ere trykte i Oversættelse.
112
Aflften en[d] nynnede oc sang; sagde til Quinden: »Meine Kårne, wolt Ihr dantzen? Ich wil singen.o Hånd loed Doctern ligge i siine lem den Nat. Saasom wii aff Fol- ckis Murmelen oc Tillaab, saa oc afF et Fengsels Til- luckelse, som war neden vnder mit (huor der lagdis lern- riigler for Døren), wel kunde fornemme, att dér war en Fange indkommen, i) Den Glæde, ieg fornam paa Slosf., gaff mig en Fryct, saa wel som att hånd selffwer icke al- leeneste lucte min Dør op oc til, men hånd forhindrede Quinden att gaa i Trappen, lænede sig wed den vderste Dør aff mit Fengsel. Kudsken stoed bag Slosf., giorde mange Tegn; men som Slosf. dreyede sig saa tit hid oc did, saa kunde ieg icke see ret hånds Postur. Om anden Dagen wed 8 Slet hørte ieg de lern Rigler oc Døren der neden [vnder] gaa op, kunde oc høre, att ded inderste Fengsel bleff opluct (da bleff Doctern fort vd til Forhør). Quinden sagde: »Der maa wist sidde en Fange; hwem kand ded wel wære?" Ieg swarte: »Ded synnis wel saa, att der er en Fange indkommen, effterdi Slosf. er saa glad. I faar ded wel att wiide afF Pær, om icke saa lige i Dag, da en andengang. Ieg beklager den Stackel, i hwem hånd er« (Gud wed, mit Hierte war icke saa frimodig, som ieg anstilte mig til). Der til Middag bleff opluct for mig (som war ofFwer taal Slæt, thi førend Doctern bleff ført ind igien, bleff intet opluct for mig), da war Slosf. meer end gemeen lystig, dantzede for sig selfF oc sang:
V) Eftersætningen mangler. — I Randen er tilfnjet: 'Samme Fengsel er vrlen for. der Doctern sidder. Der hånd sidder, er gandske mørkt. •
113
»Lustig, Cvragef Es wird sich wol schicken!« Der hånd haffde skaaren Madden , lænede hånd sig wed min vderste Fengsels Dør oc forhindrede Quinden att gaa vd, sagde til mig: »Ich sol Euch griiCen von dem Herrn General Major von Alfelt; er sagt, es wird nu bald guth, Ihr solt Euch nur zu Frieden geben. la, ia, nu wird es bald guth!« leg loed, som ieg tog ded op i den Meening, som Ordene ware, oc bad hannem tacke General Major [en] for hånds Trøst; oc efftersom hånd rcpeterte igien samme Ord oc sagde der hoes: »la, fiirwahrl das sagte er,« saa swarte ieg med et SporCmaal: »Wo mach doch das herkommen, das der General Major suchet alleweil mich zu erfreven? Gott erfrewe ihn wieder I Ich håbe ihn nie vorhin ge- kandt.ii Slosf. swarte aldeelis intet der paa. Imidlertiid Slosf. talte med mig, stoed Kudsken bag wed hannem oc wiiste, att Fangen haflfde wæret bunden om Hænderne oc Fødderne, att den haft'de et Skæg oc en Caloite paa oc en Klud om sin Hals. Ded kunde icke giøre mig wiiCere, end ieg war, men bedrøflFwe mig meere kunde ded wel. Til Afftens Maaltiid bleft' oc Quinden forhindret att tale med Kudsken , oc giorde Kudsken atter samme Tegn , thi Slosf. stoed paa samme Sted, dog talte intet, ieg icke heller 1). Om Morgenen der effter bleft' Doctern atter vd- ført til Examen, oc Slosf. forholte sig som før. Som hånd da stoed oc grundede, spurte ieg hannem ad, hwad ded war for en Fange, der war neere. Hånd swarte, der war
') 1 Randen er tilføjet: -Der Slozf. i de første Dage sang for sig, sagde hånd: -Du must aufi'singen , du Vogel, ico ist dein samten Rok?' loe i ded samme, alt ded hånd kunde. Ieg sluttede aff den Sang, hwem ded kunde wcere.'-
8
114
ingen neere. Der wed loed ieg ded bliifwe, oc som wii ellers snackede om anded, saa smot Quinden vd til Pær, som i en Hast sagde hender, hwem ded war. Ded warede saa i nogle Dage alt paa en AViiC. Der Dom war fællet offwer Doctern, oc ded fordrog sig med Excecutionen ^), oc ieg intet talte til Slosf., vden hånd talte til mig, kom hånd ind oc sagde: »Ich vernehme wol, das Ihr kondt abmefien, das ein gefangner darunten sitzet. Das ist anch wahr, aber es ist verbotten es Euch zu sagen, wehr er ist.» leg swarte: »So begiare ich es auch nicht zu wiCenI» Hånd begynte att faa nogen compassion oc sagde: »Gebet Euch zu Frieden, mein liebes Frevlein, es ist nicht Ewer Man, nicht Ewer Sohn, Tochter, Swager oder vei'wand- ter; es ist ein Vogel, der solte singen, vnd er wil nicht, aber er muC wol, er mufi wol!« Ieg sagde: »Ich solte wol konnen rahten aufi Ewer discours, wehr es ist. Kan der Vogel singen , das in den Ohren kan klingen , so wird er es wol thun; aber die Mel od r i , die er nicht weis, wird er auch nicht singen konnen!" Hånd bleff taws der wed, wente sig oc gik vd.
Effterhaanden bleff ded oc stille med Doctern, saa der bleff intet talt mehre om, oc kom Slosf. da oc da ind, naar der bleff opluct, oc giorde sig stønnem lystig med Quinden, wille, hun skulle siore Revcrenz for hannem,
.') I Randen er tilfojet: »For att hedrejftce oc forfærde Doctern lude Slosf op for ham tiilig om Morgenen, effter Dom tvår gaaet, oc loed, som Presten skulle komme til hannem." — Ved Dommen, der afsagdes den 28. Juli, blev Sperling dumt til at miste Ære. Liv og Gods. Dog blev Dødsslrallen ham eftergivet, men paa fri Fod kom han aldrig mere. Han døde i Fængslet den 2.'S. December 1681.
115
lærte hender, huordant hun skulle sætte siine Fodder oc bære sin Krop, ret paa Dantzmester Wiifi. Hånd for- tælte oc adskilligt, som i forrige Tiider war paCeret, en Deel deraff til den Ende att bedroftwe mig med min for- rige Weistands Ihuekommelse : huordant ded gik til i mit Brollup; huor hoyt Kongen si. ælskede mig; fortelte derom heele Rimser, glemte intet, hwordant ieg war klæd, oc alt dette sagde band for ingen vden for mig selff, thi diC imellem stoed Quinden oc sladdrede med Taarngiemmeren, Kudsken oc den Fange Christian i Trappen.
Maren Bloks, som flittig da oc da loed mig helfie oc wide, Invad nvt hender kom tor, hun loed mis oc forstaa, att hun war i den Meening, att ieg kunde traalle; thi hun skreflf mig til enSeddeP), hwor vdi stoed, att hun bad mig sætte ont imellem lomfrue Carissr oc en Alle- felt, med stoer Witløtftighed, att den Alfelt war hender icke wært, men Skinckel war en braff" Karl {Carisse bleflf siden gifft med Skinckel).-) Saa som den Skriffwelse war aaben, saa wiste Kudsken difi Indholt, oc Quinden med. Ieg bleff flux der off"wer fortørnet, men sagde intet. Quin- den kunde wel mercke paa mig, att ieg tog ded ille op, sagde: »Frue, ieg wed wel, hwad ded er. Maren wil." Ieg swarte: »Kand I hiælpe hender der til?« »Ney!« soer hun oc loe hiertelig. Ieg spurte, om ded war att lee aft'.
') I Randen er tilskrevet: »Par hafj'de for nogen Tiid siiden kast i et Pappir ind til mig S Ducater , sagde, der hånd lucte Deren: -Iher Piige!« Oc som Quinden ded iciste, gaff ieg hender en der aff oc Pær en. Om min Piige haffde flyed ham {leere, ned ieg icke, thi hitn haffde langt fleere forborgen paa sig.'
-) Jvfr. S. 42 Anni. 1.
8*
116
»leg leer,« sagde hun, »[aW], att ieg tencker paa den wiifie Cathrine, ieg før hafFwer talt om, som gaff et Raad til en engang, som oc wille hafFwe sat ont imellem toe Mænd, som ware goede Wenner.«' Ieg spurte, hwad ded war for et Raad. Hun sagde , der skulle tagis Haarene op, hwor twende Katte liafFde reeffwis, oc de H^ard skulle kastis imellem de toe, man wille sætte Spliid imellem. Ieg spurte, om den Kunst gik an. Hun swarte: »Den bleff" icke ret forsøgt.« »Maaskee,« sagde ieg, »att Kat- tene icke ware begge soorte?» »Ho, ho!« sagde hun; »ieg hør wel, att I wed, hwordant ded skal wære.« »Ieg haff- wer hørt meere end ded«, swarte ieg; »lærer hender den Konst, saa faar I Sucker Candii igien, men lader icke Pær narre Eder ded fra som sidst. Alwors Tale ! Lader Pær bede Maren Bloks att forskaane mig med saadanne Begiæringer ! « Att ded war i henders saa wel som i Marens Tancker, att ieg kunde traalle, ded gaff hun i mange Maade til Kiende. Ieg gaff oc stønnem med min Tale An- leding dertil; tenkte, som min Herre si. pleyede att sige (naar hånd wille i hånds vnge Aar giøre nogen wiili paa, att hånd wiste den soorte Kunst), att de frycter for dem, de haffwer den opinion om, oc tør icke giøre dem ont. Oc hænder ded sig en Dag til Middags Maaltiid, att Slosf. saed oc snackede inde hoes mig, att Quiuden med de andre i Trappen haft'de en lang Snak om Traalquinder, som ware paagreben i lylland, oc den, som da war Lands Dommer i lylland, holte med Traal Konerne oc sagde, der war ingen Traal-Koner til ' ). Der Dørene bleffwe lucte,
') Landsdommer i Jylland var dengang Villum Lange. Mærkeligt nok er der fra en noget senere Tid (1G70) bevaret et Hrev fra
117
da haffde wii nok att snacke om Traal Koner, oc sagde hun: »Den Lands Dommer er i Eders Meening, att ded er en Wiidenskab oc ingen Traaldom.« leg sagde saa, som ieg haffde sagt før, att en Part haffde meere Wiidenskab end som en Part, oc en Part brugte derris Wiidenskab til att giøre ont med; ihwor wel ded kunde skee naturlig Wiifi oc icke med Fandens Kunst, saa war ded dog icke tillat vdi Guds Ord att bruge Naturen til att giøre ont med; ded war oc icke billigt att giffwe Fanden den Ære, som hannem icke tilkom. Wii snackede saa lenge, att hun bleff wree oc lagde sig, soff en Soffn; dermed war den Wreede forbi.
Nogle faa Dage der effter siger hun: »Eders Piige, som sidder neere i Slosfs. Kammers, spørger saa flittig om Eder, oc hwad I giør. leg haffwer sagt Pær om ded, I haffwer sved, oc om de Baand, I giør, men hånd haffwer soeren mig til icke att sige ded nogen Menniske vden Maren Larfi Daatter ; hun wille saa gierne wære hoes Eder her.« leg swarte: »Ded tiente hender intet at wære fangen med mig, ded spilte ickun henders Lycke; thi hwem wed, hwor lenge ieg kand leffwe?« Fortælte om samme min Piige, att hun haffde wærret i mit Brod, siden hun war 8 Aar gammel; hwad ieg liaffde laded hender lære, oc hwor dydig hun war. Derpaa sagde hun: »Pigen wille gierne see ded, I haffwer syd; I skal strax faa ded
denne Mand, hvori netop ogsaa en Trolddomssag omtales, og hvori Brevskriveren i det Hele udtaler sig ret fornuftigt om dette Væsen, om han end ikke lægger en saa fuldkommen fordomsfri Opfattelse af det for Dagen som den, der her tillægges ham; se Wolff, GritTenfelds Levnet S. 43-41.
118
igien!« leg flyde Quinden ded, som, første Gang Dørene bleffwe aabnede, gaff Slotzf. ded, som bar ded til Dron- ningen (toe Aar der effter sagde Slosf. mig ded selff, oc att Dronningen liafFde swaret, der Kongen haffde sagt: »Man mogte ihr wol was zu thiin geben!« »Das wåre niclit notig. Es ist ihr gutli genung! Sie hat es nicht befier haben wollenI»). leg spurte offte effter ded syede Stycke, men tik til Swar, att Pær war icke goed for att faa ded fra Pigen igien.
Imod Elfterhøsten begynte Slosf. att skrante, blefF syg oc formaatte liided, loed Kudsken offte lucke op oc til for sig baade neere hoes Doctern oc oppe hoes mig. De lærnstænger bleffwe oc icke meere lucte for der neere for ded uderste Feng[s]el, men for mig bleff altiid 4 Døre lucte. En Dag, Pær skulle lucke, kaste hånd en Ducke Silcke ind til mig') oc sagde: »Giør mig deraff" en Rem i miine Boxer I «' leg loed saa, som ieg icke hørte ded, spurte Quinden ad, hwad ded war, hånd sagde. Hun sagde mig samme Ord. leg loed, alt som ieg icke troede ded, giorde en Latter der aff oc sagde: »Skal ieg giøre hannem Baanded, saa wil hånd wel, att I skal binde hånds Boxer. (I Der fait nu Latters Snak om. Imod att der skulle spiiCis, saa siger ieg til Quinden: »Flyer Pær sit Silcke igien oc siger, att ieg endnu aldrig giorde nogen
') I Hamlen er tiltojel: »Saasutii miine Linklæder hleff loen i Fadbur- stuen, kender ded sig engang, att en Piige samme Stez maa haffwe v-forwarende glemt en heel Klenge smaa Traa i en reen Serk, hicor vdofj'irer ieg sagde til Quinden: -Seer Tirel, hnorledis don Raffn hajl'wer borren mig den Traa!' Hun blejj uree oc skiænte; ieg loe oc gaff kender Skiæmt til Simr.« '
119
Boxe Ræm ; ieg wed icke , huoiiedis den skal gioris« (imod saadant niaatte ieg tage med leende Munde!)
Paa de Tiider, som worris forrige Gaard her i Bven (huilcken wii haffde forskrefFwen oC fra paa Borringholm, der vni der ware fangen)') bleff needer brut, oc en Stotte (eller hwad ded er) til min Herris Wanære opsat, kom Slosf. ind, der til Middag blefF opluct, oc satte sig paa min Seng (ieg war da noget vpaCelig), begynte att snacke om forrige Tiider (ieg wiste allerede, att der bleff bryt neer paa Gaarden), regnte op alt ded, hånd meente kunde smerte mig att haftwe mist, til min Carel oc Hæste til. »Aber« (sagde hånd) »das alles ist nichts gegen den schonnen Hoff!« (strøg den vd paa ded herligste;) »der lieget nuu darnieder, vnd ist kein Stein auff den andren. Ist das nicht zu beklagen, mein liebes Frewlein?« Ieg swarte: »Der Konig kan mit dem seinigen machen, was er Avil; der Hoff ist eine gerauhme Zeit nicht vnser ge- wesen!« Hånd bleff alt wed att beiamre ded schiønne Huufi oc "Woninger med den Haffwe, der war hoes. Ieg spurte hannem, »wo der Tempel Saloi)wnis wehre geblie- ben? Das schione Gebew, da wehre kein Stein von mehr zu finden; man wuste nicht die Stelle zu weifien, wo der Tempel vnd das kostbahre Konigs Haufi gestanden.« Hånd swarte icke et Ord, hengte med Hoffweded, grundede et Tag oc gik vd. Ieg twiffler icke paa, att hånd io haff- wer berettet, hwad ieg sagde. Effter den Dag begynte
') Jvfr. S. 7 Aimi. 1. Om Indretningen af Ulfeldts Gaard paa Graa- brødre-Torv se Histor. Tidsskrift 3 Bd. S. 472 flg. Nedbryd- ningen fandt Sted i Juli 1664, se Becker, Samlinger 2 D. S. 33; Militairt Repertorium 2 R. 5 Bd. S, 385.
120
hånd io meere oc meere att anstille sig høfflig, sagde oc, att Hs. Majt. haffde befalet, att hånd skulle spørge mig ad, om ieg begierte noget enten aff Køckenet, Kiælderen eller lioes Suckerbageren, da skulle ded skaffes mig; war oc befalet att giffwe mig Confect oc Strøe Sucker toe Gange om Vgen, hwilcket oc skeede'). leg bad Slosf. att tacke Kongl. Majt. for den Naade, paa ded allervnder- danigste rooste, som billigt, Kongens Goedhed. Slosf. wille rooCe Dronningen, haffde hånd kundt hittet paa no- get; sagde: »Die Konigin ist aucli eine liebe Konigin!« leg swarte intet dertil. Hånd kom oc noget der effter med en Befaling fra Kongen, att ieg skulle begiære, hwad ieg wille haffwe til Klæder oc Linnet, hwilcket bleff opteg- net, oc ieg siden bekom, foruden Snørliif, ded wille Dron- ningen icke tilstæde. Aarsagen kunde ieg ingen Tiid faa att wiide. Ded war oc Dronningen imod, att ieg bekom et Flaskefoder med sex smaa Flasker; der vdi war Slag Wand, Hoffwitwand oc hiærtstærckende Wande. Alt ded, sagde hun, maatte ieg nok wære foruden; men der hun
') I Randen er tilføjet: "Stree Suckeret war i reent Papir, deraff beliente ieg mig att skriffue paa, htvad ieg dictede oc wille notere) giorde Blæcket aff Lyfie Røg, strøgen aff Soljfskeen oc med Øll præ- pareret. Min Pen war giort aff en Honjic Winge; Hidskabct war et Stycke Flint. Den er endnu til Stædc. — Denne Anmærkning er senere overstreget og erstattet ved en anden. Da den imidlertid i et enkelt Punkt er tydeligere end den sidst skrevne Anmærk- ning, har jeg ikke betænkt mig paa at aftrykke dem begge. Den senere Anmærkning lyder saaledes: »leg skreff adskilligt ud aff Biblen paa ded Papir, Suckeret mig gajfwis vdi. Mit Bleckliorn ivar njf ded Stijcke Tinlaag, Quinden haffde funden. Blæcket aff Lyfse-Røg, tagen bag aff en Skee, oc Pennen aff en Hønfie Winge, med Glajislycket giort til Rætte. Ded er endnu i min Giemme.'
121
saae, att der staar et Kaabberstycke i Laaget: Herode Daattei med S. Johanne Hoflfwet paa et Faed, da loe hun oc sagde: »Das wird ihr ein Hertzstårckung seyn!» Ded Kaabberstycke kom mig til att betencke , att Herodins hatfde endnu Søstre i Werden.
Slosfogdeu bleff i sin Fiinhed, laante mig effter Be- giæring en tydsk Bibel, sagde der hoes: »Das thue ich aus guthem Hertzen, håbe deCen kein Befehl; die Konigin weis es nicht.« »Das gleube ich« (swarte ieg), oc tackede hannem; men ieg er i Meening, att Kongen wiste ded wel. Nogle faa Dage der effter loed Maren Bloks kræffwe sin Bonnebog igien. Ieg hafFde lært Quinden vden ad en Morgen oc en Aflften Bøn oc alle Morgen oc Afften Suk, hwilcket hun Afften oc Morgen læste for mig. Ieg er- bød mig til att lære hender att læfie, wille hun fly sig et Abc. Der loe hun sposk aff oc sagde: »Folk skulle tencke, ieg war gall, att ieg nu wille lære att læfie.« Ieg meente med raisoii att persuadere hender for att haffwe noget att fordriffwe Tiiden med ; men ded war langt fra : hun wiste saa meget, hender giordis fornoden. Ieg søgte alt effter noget att forslaa Tancker med, oc som ieg war bleff- wen war, att Pottemageren, der hånd satte Kackeloft'nen op, haffde laded ligge et Stycke Leer vdenfor i ded anded Rom, bad ieg Quinden fly mig ded. Slosf. saae, att hun tog ded, spurte dog icke, hwor til. Jeg præparerte ded Leer med 011, giorde adskilligt, aft' hwilcket offte noget giordis om igien; iblant anded Sl[o]sfogdens Billede oc Quindens Billede, smaa KruuCe oc Skaaller. Oc som mig fait ind att forsøge, om ieg kunde giore noget, som nogle faa Ord kunde sættis paa til Kongen, som Slosf. icke kunde acte
122
(thi ieg wiste wel, att Quinden icke taw altiid stille; hun wille wel sige engang, hwad ieg tog mig til), saa formerte ieg et Begre offwer Hælten aflf ded halflfwe Pot-Begre, mig gati'w'is "Wiin vdi, giorde ded needen til trint, satte ded paa tre Knappe oc paa Siden Kongens Naffn ; vnder Bun- den diCe Ord : . . . il y a itn . . , [votjez ?] un Angnste ' ). Ieg haffde ded et Tag oc wiste icke, paa hwad Maade ded kunde berettis, hwad ieg tog mig til, efftersom Quin- den saa hoyt haffde forsoeren icke att sige ded; sagde en Dag: »Spørger Slosf, Eder intet ad, hwad ieg gier?« »lo wist gier hånd« (swarte hun), »men ieg siger, att I giør intet vden læfier i Bibelen.« Ieg sagde: »I kand wel giore Eder goed dermed oc sige, att ieg giør Billeder aff Leer; ded maa hånd wel wiide.« Hun giorde saa, oc en
') Ordene: vnder Bu nden — Aug us te ere senere overstregede, og saa omhyggeligt er dette gjort; at det hverken har været mig selv eller Andre, hvem jeg har vist Stedet, muligt at læse det Hele. Det er dog næppe mere end 2 eller højst 3 Ord, der paa denne Maade ere gaaede tabte, men et andet Sporgsmaal er det, om Ind- skriften overhovedet nogensinde har været fuldstændig gjengivet her, eller om det ikke snarere maa antages, at Forf. under Ned- skrivningen har opgivet sin Beslutning om at meddele den og saa igjen udslettet, hvad hun allerede havde givet af den. Hvad der taler herfor, er ikke blot, at de udstregede Ord under alle Om- stændigheder synes at være for faa til at kunne have indeholdt en
• Supplication«, men ogsaa, al de kun synes at angaa Kongen, me- dens man efter Fremstillingen i Leonora Christinas haandskrevne Selvbiografi (hvor Historien med Bægeret ogsaa forta'llesj maa antage, at Indskriften idetmindste fuldt saa meget har været rettet til Dronningen. Det paagjældcnde Sted i Selvbiografien lyder saa- ledes (jeg citerer efter Afskriften i Ny kgl. Smlng. Nr. 2146, 4):
• Notre femme forme un gobelet sur un gobelet d'un demi pot, y met le nom du Roy & de la Reine, le met sur trois boutons, <fc au dessous le fond elle écrit ii la Reine.«
123
tre Dage der effter kom hånd ind til mig, war heel mild oc spurte, hwad leg fordreflf min Tiid med. leg swarte: »Med att læCe i Bibelen.« Hånd meente, att ieg bleff oc træt der afF. leg sagde att gierne wille haffwe noget imellemstund att giøre, men ieg maatte io icke. Hånd spurte, Invor til ieg wille haftVe ded Leer, Quinden haffde baarren ind til mig; hånd saae ded nok, der hun bar ded ind. Ieg sagde: »Der haftVer ieg giort noget smaat Lap- peri aff.« Hånd begiærte att see ded. Saa wiiste ieg hannem først Quindens Billede ; ded behagede Eannem meget wel, efftersom ded lignede hender; saa en liden Krucke, oc sidst Begeret. Hånd sagde strax: »Difies alles wil ich mit nehmen vnd laCen es dem Konig sehen ' ) ; vielleicht werdet Ihr alsdan Vrlaub kriegen etwas in den Handen zu haben fur Zeit Verdreib.« Ieg war wel tilfritz. Dette skeede til Middags Maaltiid. Til Afftens Maaltiid kom hånd intet ind. Om anden Dagen sagde hånd mig: »la, mein liebes Frewlein, Ihr hattet mir baldt in Vngliick gebrachtl« »Wie so?« (spurte ieg). »Ich håbe den Konig eine snpplication von Euch gebrachtl Die Konigin wurd es nicht gewahr, aber der Konig sahe es strax vnd sagte: »»So! Bringst du mir nu suppli[cationeii] von Leonora? ^^ii Ich erstarrete, sagte: » »Gnadigster Konig! Ich håbe nichts schrift'tliches gebracht!«« »»Sehe hir!«« sagte der Konig
') I Randen er bemærket: "Slosf. sagde mig siden, att ded aff Leer tpar satt i Kongetis Kunst- Kammers, oc der hoes et Ribbeen aff en Faare Steeg, ieg brugte til en Kniiff, htcilcket hånd oc flyde Kongen oc meente isom hånd sagde/ der med att bringe mig en Kniiff til Weye.' — I Holger Jacobæuss Museum regium har jeg dog ikke fundet disse Gjenstande nævnte, hverken i Udsaven af 1696 eller i den af 1710.
124
vnd wies mir, das vnter dem Boden des Bechers etwas fransosch stand. Die Konigin fragte, warumb ich etwas geschriebenes auflfbråchte , das ich nicht verstunde. Ich schwur, das ich keine Achtung darauflf gegeben, bad vmb Gnade. Der guthe Konig nam mich in Verantwortung, vnd gefiel ihm die mvention nicht vbel. la, ia, mein lie- bes Frewlein! versichert Euch, das der Konig Euch ein gnediger Konig ist, vnd wehre er versichert, das Ewer Man tod wehre , Ilir wiirdet hir nicht sitzen bleiben ^ ) ! « leg war i Meening, att mine V-wenner wiste wel, att min Man war døe. leg fik saa- att giffwe mig til Fritz med Guds oc Kongens Wille. leg fik intet att fordriflfue Tiiden med vden ded, ieg sneeg mig til, oc siden spurte Slosf. aldrig effter, hwad ieg tog mig til, men hånd kom hwer- Afften ind oc saed lenge oc ^nackede med mig; war swag, oc kom hannem tungt att stiige op aflf de Trapper. Wii sleed saa ded Aar hen tilsammen.
Slosf. fik effterhaanden Medliidenhed med mig, gafF mig en Bog, som er heel artig, titluleret Wunderwerck^).
1 ) I Virkeligheden ansaa den danske Regering i lang Tid Efterret- ningen om Korfits Ulfeldts Død for et Kneb, som han havde op- fundet for at undgaa Efterstræbelser.
*) Uden Tvivl den tydske Oversættelse af Conr. Lycos th en es's Værk: Prodigiornni ae ostentornm chronicon. Oversættelsens Titel lyder — noget afkortet — saaledes: Wunderwerck oder Gottes vnergrundtliches vorbilden , das er inn seincn gschopfl'cn allen . . . erscheyncn . . lassen. Ausz Herrn Conrad Lycosthenis Latinisch zusammen getragner beschreybung . . . durch Juli. Herold . . . Vcrteiitscht. basel. 15.57. Fol. Jvfr. Griisse, Trésor de livres rares T. 4. pag. 310; Bibliolheca Daneschioldiana pag. 10 Nr. 318. Bogen handler om Vidundere af enhver Art og er ret morsom, ikke mindst paa Grund af de mange højst naive billeder.
125
Den er in folio, gammel oc hid oc did i Stycker, men ieg nøyis wel med den Gaffwe. Oc som liand saed lenge vd paa AfFtenen, stønnem imod 9 Slet, oc snackede med mig, saa for trød ded den t'orgifftige Quind'); sagde til Pær: »War ieg i Slosfs. Stæd, ieg skulle icke troe hender saa wel, som hånd giør. Hånd er swag; hwad om hun loh vd oc tog den Kniiff, der ligger vde paa Borded, oc stak den i ham? Mig kunde liiin let faa Liiffwet aff, siden ieg sidder dog der med Liiffwet i min Ilaand.« I hwor \^-rii- melig den Tale war, saa hragte den dog tilweye, att icke alleeneste Kniiffwen bleff stucken vnder Boret, men Slozt'. torde icke komme ind til mig i langsommelig Tiid-), satte sig vden for min vderste Dør oc saed der oc sna- ckede lige saa lenge som før, saa der wantist intet med (ieg fick den Sladder icke att wiide, førend tre Aar effter den Fange Christian ded sagde, som da hørte Quindens Sladder). Engang, der Slosf. haffde sat sig for att gaa til Alters, stoed hånd vden for min inderste Dør oc tog sin Hue aff, bad mig om Forladelse: hånd wiste, att hånd haffde giort mig imod, men hånd war en Tienner. Ieg swarte: »Hiertelig gierne forlader ieg Eder ded I« Der
') I Randen er bemærket: »Den Dag, Slosf. tog ded Leer Tey med sig, da hlefl' Quinden heijligen fortørnet paa mig, fordi ieg haffde flyet hannem en liden Krucke med, ieg haffde giort; sagde, ded icar hin- der til Spott: Kiærlingen med Kruckenl ieg skulle hap'ice flyt ham Katten med, som ieg haffde oc giort. {Ieg sagde:) »Ded kand endnu skee. • "
'I I Randen er tilføjet: »/ ded første, att Slosf Fryct war saa stoer, torde hånd icke uære eetie i ded vderste Rom. Pær eller Taarn- giæmmeren maatte icke begge gaa fra ham. Ieg iciste icke, hicad ded betyde.'
126
hånd gik bort, oc Pær lucte Doren, sagde Quinden noget til Pær om Slosf., men ieg kunde icke ret forstaa ded. Vden Twiffl haffwer hun skiælt Slosf., thi hun war saa wree, att hun puste; kunde icke holde den Wreede i sig, men sagde: »Skam faa den gamle Narr! GifF Fanden be- sætte ham! Skulle ieg bede om Forladelse? Ney,« soer hun, »om Guds bittre Død skulle ieg icke! Twi worde ham!" oc spottede. Ieg sagde omsier: »Hwad gaar ded ler an, at Slosf. beder mig om Wenskab? Taber I noget der wed? Wil I icke lefFwe christelig oc effter Kircke Onlinantzen , da i ded ringste wærer intet wree paa dem, der giør ded! Troer oc wist, att Gud wil straft'e Eder, om I icke fortryder ded onde, I haftVer giort, oc icke for- liger Eder med Eders Moedstandere, førend I soger att forlige Eder med Gud!« Hun meente, att hånd hafFde intet giort mig vden ded, hannem war befalet. Ieg sagde : »I gott Folk tilsammen wed best selfF, hwad Eder er be- falet!« Hun spurte: »Giør ieg Eder noget?« Ieg swarte: »leg wed icke, hwad I giør. I kand lyffwe mig saa me- get paa, som ieg wed intet aff.« Derpaa begynte hun en lang Rimse swære oc forbande sig paa henders Troeskab: hun haffde aldrig løyen nogen paa heller giort nogen no- get ont. Ieg sagde: »leg hører, att I giør Eder reen med Phariseeren.« Hun reiste sig afF sit Sæde med en furie oc sagde: »Hwad? Skiælder I mig for en Phariseer?« »Sacte, sacte!« (sagde ieg); »saa lenge ickun en afF os er wree, saa haffwer ded intet att sige; men bliffwer ieg oc wree med, saa tor der følge noget anded paa!« Hun satte sig med en sposk Mine oc sagde: »leg troer nok, I er icke
127
goed, naar I MiftVer wreel I haffwer nok Ord der for, att I vdi gamle Dage icke kunde taale meget, men slog strax. Mens — « (dermed taw hun). »Hwad meere?« (sagde ieg). »Meener I, att ieg nu icke kunde giore ont, om ieg wille, saa wel som da, om der giorde mig nogen noget, som ieg icke kunde liide? Nu langt bedre! De haffwer icke belioff att necte mig Kniift' for den Skyld, att ieg icke skulle myre Eder; ded kand ieg giøre med miine bare Hænder. Ieg kand quæle den stærckeste Karl med miine bare Hænder, om ieg v-forwarendis fick fat paa ham, oc hwad kuntle mig skee wære, end mig skeer? Derfor farer ickun i Magi« Hun teeg stille oc giorde ingen Miner fleere, war bedrøffwet, torde intet klage sig for Slosf:. Hwad hun sagde til dennem i Trappen, wed ieg icke, thi der hun kom ind, effter der bleff den Afften tilluct, da haffde hun græt'). Om Sondagen, Middag, ynskede ieg Slosf. til Lycke oc sagde: »Ihr seid glucklich! Dir kont Euch mit Gott vergleichen vnd sein Leib vnd Blut theil- hafftig werden; das ist mir verbothen« (ieg haffde twende Gange begiert Prest til mig paa anded Aar, oc bleff hwer Gang swaret: ieg kunde intet synde, der ieg nu saed; ieg haft'de ingen Præst fornøden). Oc som ieg da talte noget witloft'tig derom med Slosf. oc sagde, att de, der forholte
') I Randen er bemærket: »Noget lenge effter denne Striid file ieg en Slriid med hender om noget OU, hun haffde uent sig til att kaste paa Gulfficet, sagde: ded skulle de vnderiordske haffue. Ieg haffde for bøden hinder ded, oc hun giorde ded enda, hicor for ieg tog hen- der om Hofficeded oc kaste ded med mine Hænder tilbage. Hun llfff forskrecket, thi ded er, lige som Hofficeded skulle falle aff- leg sagde: • Ded er en Forsmag!"
128
mig Christi Nadere, de maatte tage miine Synder paa sig ; man syndede saa wel med Tancker, som med Ord oc Gierninger; liwor for Slosf. lofifwede icke att afflade med Begiering, att der maatte komme en Præst til mig ; spurte, hwem ieg begierte. leg sagde: »Kongens HofFpredikant, som ieg haffde i min Bedrøffwelsis Begyndelse').« Hånd sagde: »Das wird wol swårlich geschelien.« Ieg war til Fritz, hwem ded war. En Maanets Tiid der effter bleff ieg beræt aflf den tydske Præst M. Hieronimns Buk 2), som første Gang war heel skickelig, men talte meere om Lowen end om Evangelium. Slosf. ynskede mig til Lycke, oc ieg tackede liannem, for hånd haffde bragt mig ded til Weye. 1665. Ded Aar Pintz Afften loed Slosf. sætte Maj Træer
i mit inderste Fengsel saa wel som vde i ded anded Rom. Aff de Greene brød ieg smaa Quiister, skaffwede Barcken aff med Glas, blotte dem i Wand, lagde dem i Pærse vn- der et Bræt, som Gulft-Skarnet bleff baarren vd paa, saa de bleffwe flade, satte dennem siden tilsammen oc giorde en Wæffwe Kam der aff. Pær Kusk loed sig da offwer- tale att fly mig noget grofft Traa, som ieg brugte til Søller. Silcket tog ieg aff" miine ny Silcke Strymper, ieg war giffwen, oc giorde deraff breede Baand (Redskabet oc en Deel aff Baandene erre endnu tilstede). Den eene Bom (som war giort aflf den tyckeste Ende aft' en Green,
'i Se S. 79.
2| Han var født i Lvbek, blev 1G61 Diacoiius ved Petri tydske Kirke, Hj(j4 Sognepræst ved samme Kirke; dode 1673; se Jonge, Kiø- benhavris Beskrivelse 1 Bd. S. 49. Om hans Optræden i Sper- lings Sag se S u lim s Nye Samlinger 3 Bd. S. 262—64.
129
hwilcken Pær haffde skaarren aff) den war tastgiort wed Kackeloffnen, oc den anden giorde ieg fast wed mit Liitf. Quinden drog Søllerne for mig, saa hun war tilfritz, oc kunde ieg icke formercke, att hun sagde nogen derom, thi Slosf. beklagede offte paa de Tiider, att ieg haffde intet att fordriffwe Tiiden med, efftersom hånd wiste, att ded war min Lyst i forrige Tiider etc. ') Hånd bleff atter en lang Tiid inde hoes mig effter Maaltiiderne, saa Fryc- ten war hannem forgaaet, eller hånd mintist den icke meere, thi Ihuekommelsen begynte att feyle. Hånd sagde da allehaande, som hånd icke skulle. Hånd tog merckelig aff oc bleff meget swag, bleff saa siden siddendis vden for oc læste høyt, bad Gud om att leffwe: »la« (sagde hånd), »nur etzliche lahrl« Naar hånd haffde nogen LiiCe, saa snackede hånd immerfort; krøb langs wed Weggen engang til Døren oc sagde: »Ich mogte zwey Dinge wol wifieni Das eine ist, wehr nach mir solte Slosfogt seyn. Das ander ist, wehr meine Tyrelyre« (ded war Tyre, hånds Quinde) »haben solte.« Ieg swarte: »Das ist eine WiCen- schafft, die Ihr nu nicht erfahren kunnet, insonderheit wehr Evre Fraw wieder freyen wiirde. Ihr konnet viel- leicht beyde schon gesehen haben, aber Ihr konnet Alters halben noch lange leben.« »O« (sagde hånd), »Gott gebe das!« oc saae op til Winduet. »Meint Ihr das, mein
') 1 Randen er tilføjet: 'leg giorde mig Lyfie Sa-xen nyttig far alt klippe dermed. Der Bakke kom til mig oc effter Begiaring bragte mig noget Bai til Vnderboxer oc icille icide ilnalet, sagde ieg selff att wille sye dem. Hånd loe oc sagde: 'llwem skal skiære dem?- Ieg stvarte ded selff att kunde med Lyfiescuen. Ded wille hånd gierne see, saae ded oc, icke med liden Forundring.'
9
130
allerliebstes Frevlein?« »la, das meine ich« (swarte ieg). Faa Dage der efFter bad hånd mig atter om Forladelse, om hånd haffde silden sidste Gang giort mig noget imod; nu wille hånd forliige sig med Gud, førend hånd bleff swagere, græd oc soer, sagde: »Fiir war, das smertzet mir noch, das ich håbe Euch offte betriiben sollen, vnd Ihr trostet mich.« Om Søndag Middag ynskede ieg han- nem Lycke til sit aandelige Maaltiid. Hånd skriide saa frem med stoer Beswæring en 14 Dags Tiid, oc som ieg fornam, att twende maatte saa gott som bære liannem op aff Trappen, loed ieg hannem sige, att hånd kunde bliffwe neere i Taarnstuen ; hånd maatte wære forsickret, ieg skulle icke gaa nogenstez. Hånd loed mig tacke, krøb for den sidste Gang til min Dør oc sagde: »Wan ich das thate, vnd die Konigin erfuhr das, so wehre ich vmb mein Hals.« Ieg sagde: »So gebet Ewer Swagheit zu erkennen vnd legt Euch zu Bette! Es kan wieder befier werden. Ein ander kan vnter deCen fiir Euch auffwarteu.» Der tog hånd sin Hue aff for ded Raad oc bod mig fare wel. Silden saae ieg hannem icke. En Dag der efFter krøb hånd i Taarnestuen, men kom icke widre.
Vdi hånds Stæd bleff en wed NafFn Hans Balcke be- falet att haffwe Aet paa Fangerne. Hånd war meget fiin. Hånd war en Snedkiær aff hånds Handtwerck; hånds Fa- der haffde arbeyded meget for mig i min Welmagt, som oc haffde wærret Snedkiær. Samme Mand haffde reist paa Handwercket i Italien oc Tydsland, kunde oc lit ita- liensk. Aff hannem haffde ieg goed Omgiengelse, oc som hånd spiiCede paa Taarnet vden for i ded anded Rom, bad ieg hannem spiiCe hoes mig, hwilcket hånd oc giorde
131
en 14 Dagis Tiid. En Dag, der hånd haffde skaaren Steegen der vde, loed ieg hannem bede att komme ind. Hånd loed sig vntskylle; ded kom mit: vnderlig for. Effter att hånd haffde spiiset, sagde hånd, att Pær Kusk haflfde spitzet ham, oc hannem war forboden att spiiCe med mig. Naar hånd siden stoed noget lenge oc snackede med mig, saa bad ieg hannem selffwer gaa, paa ded att hånd oc icke skulle blifFwe ded forbøden. Hånd haffde- engang sat en meget stoer Knappenaal i sit Ærme , den bad ieg ham om. Iland sagde: »leg maa icke giffwe Eder den, men om I tager den selff, der kan ieg icke til.« Saa tog ieg den, oc den kom mig siden offte til Nytte. Hånd flyde mig oc adskillige Boger att læCe, saa hånd war i alle Maader hofflig oc fiin. Hånds Fiinhed haflVer wel werret Aarsage, att hånd icke bleff Fengsellerne lenge betroed, thi hånd war oc meget goed imod Doctor Sperlinr/ ' ), gaff hannem Stycker aff den Steeg, der kom op til mig, oc anden goed Maed. Hånd haffde i hånds Barndom wærret Leege-Broder med Docterens Børn. Hånd snackede oc lenge iblant med Doctern, baade naar hånd lucte op oc lucte til, saa ded behagede Opwarterne ey^). Ellers gaff- wis en anden Aarsage, huorfor hånd eff"ter 20 Ygers For- lob bleff den Bestilling fratagen, som silden skal meldis ^). Slosfogdeu laae stetze wed Sengen, stræbede, ded meeste
') JvtV. Suhm's Nye Saml. 3 Bd. S. 206.
') I Randen er tilfojet: »Saa lenge Bakke betiente Slosfs. Stælle, drack hånd hwer Maaltiid min Wiin, som ellers Taarngiennnereu, Kudsken oc den Fange Christian giorde, naar den gamle Slosf. icke gaed; saa ded hiatp oc til att stede effter Bakke.'
') Dette Punktum er senere overstreget.
9*
132
hånd kunde, for att komme op igien, men der war liden Tegn til. Saa lenge att Hoffwet Nøglen icke war hannem fratagen, saa gafF hånd sig tilfriz. Min Piige, Maren LarCdaatter, war kommen saa wit i Gunst til Hoffwe, att hun for sin Giærning[s] Skyld saed tit oppe i Fruentim- meret oc giorde allehaande for dennem. En Dag siger Quinden til mig: »Ded er dog en meget troe Piige, I haffwer! Hun snacker nu for dennem der oppe oc siger saa meget, som I aldrig skulle troe.« leg swarte: »leg haffwer giffwen hender Forloff att sige alt ded, hun wed. Att hun skulle lyffwe mig paa, der er ieg icke bange for.« »Icke ded?« (sagde hun saa sposk). »Huorfor monne hun da hafFwe kast sig paa siine bare Knæ oc forbanded sig, den Dag hun skulle komme til Eder?« leg sagde; »Hun wille io wel haffwe werret hoes mig (effter Eders egen Siien), men hun maa io icke; derpaa behøffuer hun icke att bande sig.« »Huorfor« (sagde hun) »meener I da, att hun er saa wel antagen til Hoffwe?« »Meener I,« sagde ieg, »att naar der nogen bliftVer wel antagen til Hoffwe, att ded er, for de fører Logn? Ieg er nok wiC paa, att min Piige icke lyffwer nogen paa, mindre mig; der er ieg icke ræd for.« Quinden bleff wree oc muute lenge derfor. Nogle Vger effter bleff Maren LarC Daatter aff sin Arrest løC giffwen oc bleff G"^ Friisis Kammer Piige 1); oc bar Balcke mig nogle Linklæder, som hun aff miine endnu haffde til offwers. Ded fortrød Quinden icke
M Det vil sige: IjJev Kammerpige hos hende, som nu (da Forf. ned- skriver dette) er Grevinde P'riis. Hun var Mogens Friis s an- den Kone, og hendes Navn var Anne Marie Offenberg. Mo- gens Friis blev, som belijendt, forst ophojet i Grevestanden 1671.
133
liided, i Synderliglied der ieg sagde: "Saa troe seer ieg dog, min Piige er mig endnu, att hun icke beholt ded Lintoy, som liun wel kunde haffwe giort, thi ieg kunde icke wiide, om de haffde taget ded fra hender med ded anded."
Meget ille tilfritz war alle miine Woctere med Balcke, i Synderlighed Quinden, som for adskilligt giorde sig wree, haade fordi hånd foractede hender, sagde hun, for hånd haffde flyed en Keedel til Natskriinet, som war tyngere end den forrige (som war læk); men allermeest fordi hånd sagde hender, att hun leffwede som en Hed- ning, att hun icke wille gaa til Alters. Thi der ieg en- gang, midlertiid Balcke mig betiente, bleff beræt, da spurte hånd hender, om hun oc icke wille lade sig berætte, huor til hun først swarte: »leg kand ingen tydsk.« Balcke sagde: »leg skal mage ded saa, att den Præst skal komme til Eder, som haffwer Løn for ded, att hånd berætter Fan- ger.« Hun swarte icke att kunde gaa med nogen An- dact paa ded Sted; maatte hun komme vd, saa wille hun gierne. Balcke predicket for hender, som en Præst kunde giøre, paa ded skarpeste. Der Dørene ware lucte, saa gick der en Pusten oc Blæsen an, oc knæppede hun altiid Trøyen op om sig, naar hun bleff wree. Ieg sagde intet, men tenkte: ret nu brister ded onde wel vd, ellers quælis hun; hwilcket oc skeede, bandede Balcke alt ded wærste, hun kunde hitte paa. Hun haffde sær for mig vhørte Eeder, saa ded war gruelig att hore paa, iblant andre diCe: »Gud forbande ham til evig Tiid, saa har ieg icke behoff att bande ham hwer Dag!" Item: »Gud lade ham fordwiine som Dug for Soel!« Den Banden kunde
134
ieg icke taale, sagde: »Bander I Manden, fordi håndholder Eder Guds Ord for oc wille, att I skulle forlige Eder med Gud oc angre oc fortryde Eders Synder ?» »leg bander hannem icke derfor^ (swarte hun), »men for den tunge Keedel, ded forbandede Menniske har flved mig att bære op aff den steile Trappe ' ) , saa den onde Mand be- sætte haml Wil hånd oc giøre Præst aff sig? la, hånd er wel vntskylt, den sposke Gast!« Tog paa ny paa att bande. leg skammede hender vd oc sagde: »Hwad om hånd wiste ded, I bander ham saa, meener I icke, att hånd bragte til Weye, att 1 fik att staa Skriffte? Ded er nu nesten toe Aar, I haffwer icke wærret til Guds Bord, oc I kand faa Præsten til Eder, oc I wil icke I« Ded sactede hender noget, oc sagde hun: »Hwor wille hånd faa ded att -niide, vdeu I ville sige ham ded?« leg sagde: »Hwad her inde skeer oc sigis, kommer ingen wed vden os toe; ded giøris icke fornøden, att andre ded wed.« Dermed war ded wel; hun lagde sig att soffwe, saa forgik den Wreede, men Hadded bleff wed immerfort.
Slosf. laae saa hen i stoer Piine, kunde hwercken døe eller leffwe. En Middag, som Balcke lucte op (som "uar iust i^O Ugers [s/c] Dagen, hånd kom til mig), kom ind med hannem en Mand, meget dollig klæd, med en graa reeffwen fittet Kiortel oc faa Knappe, som kunde tilknap- pis, med en gammel Hatt, som saed en hengende Fier paa, som haffde wærret hwiid, men neppeste for Skarn kunde kiændis. Hånd haffde toe Lærrits Strømper paa oc
') I Hånden er bemæiket: 'Ded er oc en ond Trappe at komme op alf til ded Sted, Naikeedelen ^laaes vd.*
135
et Par meget t'orslit Skoe, som war liunden til med Hy- Cing'). Balcke gik til Borded der vde oc skar Steegen; dermed gik for ded vderste Roms Dor att staa med sin Hat i Haanden, giorde en Rewerentz oc sagde: »Hir mit nehme ich meinen Abscheid; dieser Man sol Slosf. sevn.« leg spurte, om hånd intet kom til mig igien. Hånd swarte: »Nein, nicht vor dis Malil.« Saa tackede ieg hannem for hånds hofflig Opwartning oc ynskede, ded maatte gaa han- nera wel '■^). Pær Kudsk lucte Døren, oc den ny Siozf., som heeder lohan læger, loed sig icke see afF mig den Dag, icke heller til Afften. leg sagde til Quinden om Morge- nen: »Sporger Pær ad, hwem den Mand er!« hwilcket hun 00 giorde; kom med de Swar til mig, att hånd war den, som haffde tagen Doctern fangen^), oc nu skulle hånd
') I Handen er bemærket: »Gabel }Lajfde sagt (som mig siden bleff be- rættet) , att hånd wiste, att ieg haffde forfærded mig for den Mand oc meent, att ded nar Bedelen. Ieg saae ham icke an derfor, men for en forarmet Rytter; meente, hånd skulle giere den Tienneste, Kudsken giorde. •
*) 1 Randen staa 2 Anmærkninger, af hvilke den ene lyder saaledes: • Balcke haffuer belient mig 'J(J Vger, oc bleff hånd anklaget for att sige mig, hivad nyt som pafierte. Skidle beuii\iis der med. att hånd haffde sagt mig, att Gabel ivar bleffwen Statholder, oc ieg siden saa tittiileile /i>r .11. Buck.- — Denne Anmærkning er dog senere overstreget, hvilket derimod ikke er Tilfældet med den anden, som dog aabenbart refererer sig til hin. Den anden Anmærkning lyder saaledes: »Balcke kunde en Dag icke holde sig for Latter, thi imens hånd stocd oc snackede med mig, saa stoed Quinden oc Mandfolckene oc green oc loe i Trappen; oc sagde hånd: »Ded er Sladdertaarret der vde! Hici mager Par ded icke saa, att ded forbydis ^ I kand nok faa att wiide, hicad som panerer, foruden aff mig." — Gabel var bleven optagen i .\delstanden og udnævnt til Statholder i Kjobenhavn den 12. August IGGl.
') Naturligvis dog i Forening med Hagedorn og under dennes Le- delse; jvfr. S. 111 Anm. Sperling selv siger noget Lignende
136
wære Slozf. , men end haffde hånd icke faaet Hoff^stnøg- len. Ded warede icke mange Dage, førend hånd om til den gamle Slosf. med Hoffmarskalcken, oc Nøgk bleff tagen fra den gamle oc giffwen liannem. Den garn; lefF- wede ickun paa anden Dag der efFter; naaede i begge Deele sin curieusité: saae den, som bleflf Slosf. eftV ham (til sin BedrofFwelse) , oc den Doctor, som skuUerwrere hannem, fik hånds Tyrelyre, inden Aaret war ommi
Slosf. da, læger, hælsede mig icke i nogk Vger, mindre talte til mig. Hånd lucte sielden miine Døre t. men meestendeelen lucte dem selff op. Endelig, der had fik Skoe paa Beenene, tog hånd sin Hat afF, der hånd laffde luet op , oc sagde : » Guthen Morgen ! « leg tacked han- nem »mit groBen Danck.« I midler Tiid saa stoec war Quinden meget glad. Hun haflPde sin frii Sladde med Pær Kudsk (som enda en Par Maaneders Tiid koi paa Taarnet som før) oc med den Fange Christian, som lafifde stoer Friihed oc i denne Slosfogts Tiid fick mere oc meere Friihed, fornemmeligen der RaCmus Taarengimmer bleff" Portener, oc en wed Naff"n Chresten kom i lands Sted. Iblant anden Sladder, hun førte for mig, ^agde hun, att denne Slosf. war forbøden att tale med mii leg sagde: »Ded er mig meget kiært, saa kand hånd ickevff"we mig paa« (ieg er i Meening, att hånd torde icke tal med mig, saa lenge Pær bar Madden op paa Taarnet c der tiente; thi der hånd haff"de skaff'et Pær bort for Tyff«ri[s] Skyld, hånd bleff" ertappet med, kom hånd siiden a oc
(Suhm's Nye Saml, 3, 266) og tilføjer, at Jæger var en Helener og en Fælter til G ab el.
I! krrtfii« i. fneiHi iff
li-ier -f- ■- lé. ' •■ ■
IS'-
Biætr :
biWtv u"-
''! lld>
ji'itj. ,
'■.«•«,
Hi-
il
137
da id. Den allerførste Gang haffde hånd en RuuC.) Hantwiste, hwad Pær haifde sagt om Balcke, som hånd mig eretede ').
'ørend ieg melder noget om den Fange Christians Bediffter imod mig, Avil ieg med faa Ord berette hånds Brød, huorfor hånd war fangen. Hånd hafFuer tient Maans Armllt'-) for Lacquey. Hånd med andre Lacqiieier ypper Kiaimeri med en Mand, som haffde wærret Christian en Fade oc fød hannem op aff sin Vngdom oc altiid hatft Omsrrig for hannem. Manden bleff dødelig saaret, raabte i sit yderste: »Gud straffe dig, Christian, for Son du est! Din Haand dræbte mig!« De andre Lacqueier løbe hAvæi sin Wey, men Christian bleff paagreben. Hånds Kaai befantis oc att wære blodig. Hånd næctede ded altiitl att ded icke war ham, der stak Manden. Hånd bleff dømt fra Liiffwet; men efftersom den døde Mands Quino icke wille bekaaste paa Excecntionen, bleff Christian saa ensiddendis, oc hånds luncker betalte hånds Føde. Paa redie Aar haft'de hånd wærret fangen, førend ieg bleff i'engselet , oc bleff trende Gange forflot ; forst aff Traalhullet i den Mørcke-Kircke, siden her, som ieg sid- der ^ Der ieg bleff" ført fangen hid, bleff hånd sat der.
') Ilanden er bemærket: •/ mens Balcke betiente mig, da blefj' der gu-t el Slag-Bord til att sætte Begrene oc Brøet paa, saa oc Quin- d(s Maed, som aaed først, naar Dørrene icare lucte. Tilforne uar int vden Natskriinet att sætte Madden paa; ded war Quindens Bni.«
-'I D.'. Mogens Arnfeldt til Rugaard i Jylland, en Broder til Kor!'. Uddts Svoger Axel A. lil Basnæs; jvfr. S. iJ.oAnm. 3-
') r.anden er tilføjet: oDa loar der et stoert dobbelt Windue med hn Traller, som bleff tilmnret, der ieg skulle sæltis her ind; oc for-
Ti
i
i'
136
wære Slozf. , men end haffde hånd icke faaet Hoffwetnøg- len. Ded warede icke mange Dage, førend hånd kom til den gamle Slosf. med Hoftmarskalcken , oc Nøglen blefF tagen fra den gamle oc gifFwen hannem. Den gamle leff- wede ickun paa anden Dag der effter; naaede i begge Deele sin cnrieusité: saae den, som bleflf Slosf. effter ham (til sin Bedrøffwelse) , oc den Doctor, som skulle curere hannem, fik hånds Tyrelyre, inden Aaret war omme.
Slosf. da, læger, hælsede mig icke i nogle Vger, mindre talte til mig. Hånd lucte sielden miine Døre til, men meestendeelen lucte dem selff op. Endelig, der hånd fik Skoe paa Beenene, tog hånd sin Hat aff, der hånd haffde luet op, oc sagde: »Guthen Morgen!« leg tackede han- nem »mit grofien Danck.« I midler Tiid saa stoed, war Quinden meget glad. Hun haffde sin frii Sladder med Pær Kudsk (som enda en Par Maaneders Tiid kom paa Taarnet som før) oc med den Fange Christian, som haffde stoer Friihed oc i denne Slosfogts Tiid fick meere oc meere Friihed, fornemmeligen der Rafimus Taarengiemmer bleff Portener, oc en wed Naftn Chresten kom i hånds Sted. Iblant anden Sladder, hun forte for mig, sagde hun, att denne Slosf. war forbøden att tale med mig. leg sagde: »Ded er mig meget kiært, saa kand hånd icke lyffwe mig paa» (ieg er i Meening, att hånd torde icke tale med mig, saa lenge Pær bar Madden op paa Taarnet oc der tiente; thi der hånd haffde skaffet Pær bort for Tyffweri[s] Skyld, hånd bleff" ertappet med, kom hånd siiden da oc
(Suhm's Nye Saml. 3, 266) og tilføjer, at Jæger var en Holstener og en Fætter til Gabel.
137
da ind. J)cmi allerførste Gang haffde Iiand en RuuC.) Hånd wiste, hwad Pær haffde sagt om Jialcke, som hånd mig beretede ').
Førend ieg melder noget om den Prange Christians Bedriffter imod mig, wil ieg med faa Ord berette hånds Brøde, huorfor hånd war fangen. Iland haftuer tient Maans Armfelt") for Lacquey. Hånd med andre Lacqveier ypper Klammeri med en Mand, som hatfde wærret Christian en Fader oc fød hannem op afF sin Vngdom oc altiid hatft Omsorrig for hannem. Manden bleft' dødelig saaret, raabte i sit yderste: »Gud straffe dig, Christian, for Søn du est! Din Haand dræbte mig I« De andre Lacqueier løbe hwær sin Wey, men Christian bleff paagreben. Hånds Kaare befantis oc att wære blodig. Hånd næctede ded altiid, att ded icke war ham, der stak Manden. Hånd bleff domt fra Liiffwet; men efftersom den døde Mands Quinde icke wille bekaaste paa Excecutionen, bleff Christian saa hensiddendis, oc hånds luncker betalte hånds Føde. Paa tredie Aar haffde hånd wærret fangen, førend ieg bleff fengselet, oc bleff trende Gange forflot; først aff Traaldlmllet i den Mørcke-Kircke, siden her, som ieg sid- der^). Der ieg bleff ført fangen hid, bleff hånd sat der,
I handen er bemærket: •/ mens Bakke betiente mig, da bleff der
giort el Slag-Bord til att sætte Begrene oc Breet paa, saa oc Quin-
dens Maed, som aaed først, naar Dørrene iiare lucte. Tilforne war
intet vden Natskriinet att sætte Madden paa; ded war Quindens
Bord.«
D. e. Mogens Arnfelilt til Rugaard i Jvllnnd, en Broder til Korf.
Ulfeldts Svoger Axel A. til Basnæs; jvfr. S. 3n"Anm. 3.
1 Randen er tilfnjet; 'Da war der et stoert dobbelt Windue med
Icrn Traller, som bleff lilmuret, der ieg skulle sættis her ind; oc for-
138
Doctern sidder, oc der Uuctern bleff" fengselet, gik Chri- stian siden los i Taarnet, drog Seyerwercket op for Taarn- giemmeren, lucte op oc til for Fangerne der neere, ia haft"de offte Neglene til Taarnet. leg errindrer mig oc nu, att Taarngiæmmeren RaCmus saed engang lioes den gamle Slosf. til Middag i mit vderste Rom, oc Slosf. wille sende Pær med et Ærinde; sagde til Rafimus: »Gehet hin vnd macht auff" ! Peter sol was bestellen.n "Far» (sagde RaCmus), »Christian har Noglen.» »So!« (sagde Slozf.) »Das ist hiipschl« Oc der wed blefF ded, thi RaCmus sagde: »leg er nok wil] paa, att Christian gaar ingen Stez.« Alt effterhaanden tog Christians Friihed oc Myn- dighed til, siden Pær Kudsk kom bort, oc tiente denne Slozf. wed Borded i mit vderste Rom.
En Dag, der Quinden kommer neer ofFwen fra, huor hun liaffde reenset Nat Keedelen, oc Dørene ware lucte, sagde hun til mig: »Den Christian, her gaar, haffwer talt med mig der oppe. Hånd kand aldrig fuld sige, hwor yn- ckelig ded gaar Doctern, hwor hart hånd er fengselet, oc hwor slæt Maed hånd faar nu, siden Balcke kom bort. Hånd hafFwer ingen LyC lengre, end hånd faar Maed, oc ingen Lyfining vden afF Hullet paa hånds Dor, som gaar vd i ded vderste Kammers. Hånd bad mig, att ieg skulle sige Eder ded; Taarene kom hannem i hånds Oyen, saa stoer Medliidenhed haffde hånd med hannem.« leg sagde: »Ded er oc alt ded, man kand giøre, oc ded er christe- ligt att haffwe Medliidenhed med sin Næstis Ylycke. Den
telte siden Christian, huorledis Piigerne i Fadhurstuen haffde flyed hannem mangen Kande OU op, som liand irand op med et Reeb.»
139
stackels Mand faar att haffwe Taalmodifihed saa wel som ieg, oc wii maa troste os med en goed Sam\ntti»hed. lo haardere hånd liider, io snarere faar ded Ende; hånd er en gammel Mand." Toe Dage der effter kom hun atter med en Snak fra Christian : Doctern loed mig helCe , oc hånd spurte saa flittig, om ieg haffde Ilelbreden; sagde widre: Christian skulle nok fly ham, hwad ieg wille sende ham. Ieg tog den Snak an for en Fristelse, sagde ende- lig, att Christian kunde tage et Stycke aff" Stegen, naar Slosf. war inde hoes mig , oc hånd kunde wære sig om noget for att slaa Wiinen i, saa kunde hun sniige sig til att gyde ded aff mit Begere oc bede Christian helCe Doctern. Ded bleflf antagen, oc haffde ieg nogle Dage Roelighed. Christian føyede sig meget effter Quin- den, satte lit ont imellem hender oc Taarngiæmmeren, giorde ded strax gott igien, saa Sladder haffde ieg nok aff. Endeligen siger hun engang: »Ded er dog en ærlig Karl, den Christian I Hånd haffwer fortælt mig, hwor vskyliig band er kommen i Fengsel oc domt. Hånd er ræd, att I skulle tencke, att band aaed oc drak ded, I sender Doctern. Hånd swær wed bands høyeste Eed, at band skal wære Eder troe, wille I skriffwe Doctern et Ord tip). Paa min Troeskab, baabis ieg, twiffler I ickel« Tog paa att swære oc forbande sig, den Dag hun sweeg mig; sagde, band baff'de icke mindre giort Eed for hinder, førend hun wille troe bannem. Ieg sagde: »leg haffwer
') I Randen er bemærket: •Christian haffde da flyet mig nogle Stycker Flint, som erre saa skarppe, att ieg kand skiære fint Lærrit dermed effter en Traa. De Stycker erre endnu i minGiemme; oc giorde ieg adskilligt Arbeed færdig med ded Reedskab.''
140
intet att skriftVe liannem, ieg wed icke, hwad ieg skulle skriffwe.« »O,« sagde hun, "skriftVer ickun toe Ord, att den gamle kand see, att band kand troe ham! Wil I haffwe Blek, da kand Christian wel fly noget.« Ieg swarte: »leg kand faa att skriff"we med, naar ieg wil, oc ieg kand skriflfwe foruden Blek oc Papir.« Ded kunde hun icke begriibe. Saa tog ieg nogle Sucker Mandler oc giorde med den stoere Knappenaal Bogstaffwer der paa, satte paa 4 Mandeler de Ord: non ti fidar! fular satte ieg Hælten afF Orded paa hwær sin JNIandel. Ieg haft'de saa et Tag Roelighed oc hafFde att fordrifFwe Tiiden med. Om nu Doctern icke kunde see, hwad der war skrelfwen paa de Mandler, eller om hånd haft'de prøftVet Christians Troe- skab, wed ieg icke, men Christian flyer Quinden en Sed- del fra Doctern til mig, fuld nS Lamentationer off"wer worris Tilstand, oc att min Daatter Anna Calhrina eller oc Caselta ware Aarsage i hånds Vlycke. Derom wille ieg meere vnderrettis; begierte ded skriff"tlig afl" hannem (wii skrefi' hwer andre paa italiensk). Hånd swarte saaledis, att enten den eene eller den anden haffde laded ligge hånds Brefi' paa Borded et Stetz, hwor ded war blefi'wen funden oc frem sendt; thi en Skriff"welse, hånd haft'de skreftwen, war Aarsage i hånds Vlycke i). Ieg skrefl" ham igien, att ded icke syntist troelig, men wel att der war snsspiceret, att hånd corressponderte med min Herre, oc dermed luret paa hånds Breff"we oc optagen. lo meere ieg wille føre hannem der i til raison, io meere opiniastre bleft' hånd der i 2), oc omsiier skrefl", att ded war Cnssettæ fmesse att faa
') Jvfr. Suhni s Nye Saml. 3, 246 flp. og ovenfor S. 111 Aiim. ') I Randen er bemærket: »Ded er hannem medfed.'
141
ham i Strickcn for att faa mig der vd. Der liand bp- gynte paa den WiiC att skriffwe, begynte ieg att fatte en sa.'r opinion om liannem, lige som liand wiile drage noget aff mig for att fremwiitie; l)etenckte mig i nogle Dage, om ieg wille sware. Endeligen swarte ieg i den Meening, att ingen wiste bedre end hånd, att mig om intet Forræderi war witterligt; ihworledis hånds Correspondrntz med min Herre war bleftwen kundt, ded kunde icke hielpe hannem; hwor paa hånd war domt, war mig oc v-witterligt, offwer mig war ingen Dom gaaen. Ded warede nogle Vger, før- end Docteren skreff. Endeligen skreft' hånd med faa Ord Meeningen afF Santenzen offwer hannem, saa wii da oc da corresponderte med hwer andre.
Slosf. bleff effterhaanden omgiengelig, kom hwer Maal- tid ind oc snackede allehaande Putzeri oc Galskab, hwad hånd i hånds Vngdom haffde bedrefFwen, huor hånd haffde werret Tromslager oc giort sig til Narr for min Swoger G. Pentz ' ) oc for att winde Penge oc Gunst giort sig til Hund oc kroben vnder Borded, forfærded Giæsterne oc for en Ducat bittis med en Hund. Naar hånd haffde en RuuC ]taa (som offte), saa gøglede hånd, giorde Pussinel afF sig, stønnem Spaa Kone oc diClige. Saasom Chresten Taarne- giemmer oc Christian den Fange fornam, att Slozf. drefF Putzeri, saa giorde de lige saa, staajede saa med Quin- den i ded anded Rom, saa wii icke kunde hore for den- nem. Hun saed paa Christians Skiød oc haffde sig meget
') Grev Christian Pentz, Amtmand 1 Rendsboig og Gouverneur i GlQckstadt, ægtede den 10. Oktober 1(534 Leonora Christinas ældre Soster Sophie Elisabeth. Han dode 1(351.
142
2666. flaueworn. En Dag war lum noget v-passelig, giorde sig ett Øllebrød, satte ded vde paa Fyrfaded. Slosf. saed inde hoes mig oc snackede ; Chresten oc Christian gantede sig med hender der vden for, oc skulle Christian røre i OUebrøet oc smage, om ded war warmt nok. Chresten siger til Christian: »Drik ded vd, om du torst!« Ordene ware icke saa snart sagt, som Giærningen war giort, oc fast i ded samme stoed Slosf. op oc gik bort. Der Dø- rene ware lucte, saed Quinden som 'færdig til att daane. leg meente, att ded war afF Sygdom, oc bleff ræd, att hun skulle hastig døe, oc ieg skulle faa Skyld for henders Død, spurte hastig: »Hwor har I ont?« Hun swarte: »leg haffwer ont nok,« bekræfftede ded med en stoer Eed, be- gynte att lucke sin Trøye op. Saa saae ieg, att hun war w'ree, wiste nok, att Formalledidelser skulle føre ded onde fra Hiertet, hwilcket oc skede. Hun forbante oc skiælte dem, der haffde saa narret hender syge Stackel, hun haffde saa ont, haft'de hwærcken faat waat eller tort den Dag. Ieg sagde: »Giffwer Eder tilfritz, I skal wel faa et Ollebrød!« Hun søer en stoer Eed, hwor hun skulle faa ded? ded war Sommer Dag oc ingen Ild i Kackeloffnen, oc man kunde icke kalde paa nogen, som kunde høre en. Ieg sagde: »Kand I tie, saa wil ieg komme Potten til att sye.« »lo« (søer hun en forfærdelig Eed), »ieg kand nok tie, oc ieg skal aldrig sige ded.« Saa loed ieg hender legge tre Stycker Teylsteene, som altiid haffde ligget bag Nat-Skriinet, oc der sætte sin Potte med 01 oc Brøe paa (alt ded, hun skulle giøre, skulle skee tiiendis; hun maatte oc icke sware mig, om ieg spurte hender om noget, med Ord, men wel med Tegn). Hun satte sig wed Potten oc rørte
143
der i med en Skee. leg saed altiid paa min Seng om Da- gen, oc der Ideff Borded sat for mig; haffde et Stycke Kriide oc skreff paa Borded adskilligt, spurte alt imellem, om Potten soe. ITun keeg flittig til, men wirrede med sit Hofl^wet. Der leg haffde spurt tredie Gang, oc hun wente sig til mig oc saae, at ieg loe, saa tog hun paa som en, der war gall, kaste Skeen afi^ Haanden oc Stoelen om Kuld, reeff atter henders Troye op oc sagde: »Gie Fanden wære saa narret!« leg sagde: »I er icke bedre wært, som troer, att ieg kand traalle.« »O c (soer hun en stoer Eed), »hafl'de ieg icke troet, att I kunde traalle, ieg haffde aldrig laded mig lucke inde hoes Eder, wil I troe ded?« Ieg tenkte paa meget, som dertil kunde swaris, men sagde intet, smaa loe oc loed hender saa bruuCe vd. Omsiider græd hun oc klagede sig meget. »Nu, nu« (sagde ieg), »giffwer Eder tilfritz! Ieg wil komme Potten til att sye foruden Traaldom.« Oc som wii haffde Fyrtøy, befoel ieg hender att slaa Ild oc tænde tre Stvcker Ender LvC att sætte vnder Potten. Dermed kaagte Potten, oc hun kyste paa sin Haand oc gaff mig, war meget glad. Ieg gaff hender oc siden en Gang eller toe Forloff der til saaledis att warme sig 01; altiid kunde ded icke skee, thi naar Winden stoed paa Winduet (som med en lang Pik kunde oplackis), saa kunde Rogen icke træcke vd. Ieg sagde: »Tencker paa Eders Eed oc sladdrer icke vd, hwad her skeer, ellers betagis oC LyGene; i ded ringste mister wii nogle aff dem.« Hun sagde hart ney, att ded skulle icke skee. Ieg fornam intet dertil nogen Tiid, men wel mange Aar effter, att hun haffde sagt, att ieg tog toe halff loGe Golff-Steene op (som siden anderledis bleff berettet aff" en
144
Præst, som her effter skal raeldis). Ilun liafFde oc sagt, att ieg haffde sta[a]ed oc seet Linne-Dantzere paa Slos- Platzen, hwilcket war sant. Thi der Chresten sagde Quin- den en Middag, att der skulle komme Liine-Dantzere paa den inderste Slos-Plaz , oc hun berettede mig ded oc spurte, hwordant ded war, oc ieg sagde hender ded, da klagede hun sig, att hun icke kunde faa ded att see. Ieg sagde, ded kunde wel skee, om hun siden kunde holde Munden. Hun soer io effter Sædwane. Saa loed ieg hen- der tage Sengeklæderne aff Sengen oc Fiællerne aff Bun- den oc reifie Sengen op til Winduet oc sætte Natskriinet offwen paa. Der med att komme til ded oprettede Senge- sted bleflf Borded sat wed Siden, oc en Stoel neden for Borded for att komme paa Borded, oc en Stoel paa Bor- ded for att komme paa Natskriinet, oc en Stoel paa Nat- skrinet, saa wii kunde staa magelig oc see ded, dog icke paa engang. Oc loed ieg hender gaa op først, oc ieg stoed oc tog Ware paa, om Sengen begynte att knage; hun skulle wære paaWact, naar ieg war oppe. Ieg wiste oc wel, att Dantzerne i Begyndelse[n] icke giorde derris beste Kunster'). Ieg kunde see Kongen oc Dronningen i derris Øven; de stoede paa den lange Sael, oc vndrede ieg mig siden paa, att de icke kaste Øyet did, der ieg stoed. Ieg loed mig icke mercke for Quinden, att ieg haffde seet dem. I denne Quindis Tiid fik ieg engang Lyst
'; I Randen er tilføjet: »DeLiinen Dantzere giorde ded, ieg 'icke haffde seet før. Den eene haffde en Kurre ned hicer Been, i huer Kor re saed en [>reng paa 5 Aar, oc en Quinde loed sig falle paa Liinen oc sprang op igien. Men i den anden Quindis Tiid saae ieg en, som hengte sig wed sin Hage oc sprang op igien paa Liinen.*
145
til att see Folk gaa i Slos-Kircke oc aff Kircken. Da bleff Sengen igien opreist, oc ieg saed der saa lenge 0[)pe, til ;ilk' ware afF Kircken igien. Quinden torde intet woffwe att stiige op, sagde, att Imn war ræd nok forrige Gang oc glad, liun kom neer.
Den første Gang, ieg bleff berettet i denne Slosfs. Tiid, da bleff der opsat twænde MeCings Stager, hwer aff sit Slags, med Talle LyC. Ded liaffwer Quinden miGliaget, ihwor wel hun sagde da intet til mig. Men der hun en- delig bleff nod til att lade sig berette effter meere end I6G6 tre Aar, hun haffde holt sig fra Herrens Bord, bad hun ^^" ^"*'- ■^'"'''• Chresten Taarnegiæmmer gaa til sin Daatter (som tiænte i Byen en Timmermand) , att hun skulle fiye hender et Par smucke MeCings Stager oc et Par Wox LyC. Kunde hun oc fly hender en fiin Dreyels Dug, skulle hun giøre sit beste; hun wille betale ded. Om Quinden tilforen haffde tengt paa de Stager oc LyC, for mig ware satt, eller Chresten selff syntist, att ded icke war skickeligt, att ded skulle wære bedre tilreed for hender, wed ieg icke, men noget lided føren Præsten kom, lucte Chresten den vderste Dør op for mit Fengsel, sagde: »Karen, flyer mig den Stage vd, I haftVer, oc toeLyCI« Hwordant hun tog paa, er icke att beskriftVe: om hånd icke haffde talt med hen- ders Daatter? oc saa meget (ieg wiste icke da, hwad hun haft'de begiært aft' Chresten). Hånd swarte hender intet paa sit Spørsmaal , men kræftVede Stagen oc LyCene. Hun wille lenge icke , men bandede oc skiælte. Ieg laae enda oc spurte hender: om ieg skulle wære henders Piige oc giøre ded for hender? om hun kunde forholde hannem ded, hånd begiærte? Saa rackte hun hannem ded igien-
10
146
nem Hullet paa min inderste Dor med saa mange For- bandelser oflfwer hannem, saa man maatte grue der for. Iland loe høyt oc gik bort. Ded giorde hender enda bi- sterer. leg giorde mit beste for att sacte hender, sagde hender, att ded war en fordommelig Bereedelse, holte hen- der den Synd for heel witloffteligen. Hun meente, att den begik Synden, der war Aarsage dertil, leg spurte hender endelig: hwor vdi Nadweren bestoed? om den bestoed i Lvfiene oc Stagerne? skammede hender vd, att hun wille see paa ded vdwortis oc icke paa ded indwortis; bad hender falde paa siine Knæ oc inderligen bede Gud om siine Synders Forladelse , at hånd icke wille tilregne hender sin Daarlighed. Hun swarte saa att wille giøre, men giorde ded icke strax. leg meener, att Præsten') haffwer afF Chresten wel wæret vnderwiist om alting, hen- der angaaende , efftersom hånd tilspurte hender om saa meget: hwor hun war fød? hwor hun haffde tient? oc saa- dant meere; omsiider: om hun hatfde sin Skriffte-Sædel, oc huor lenge ded war siiden, hun hatfde wærret til Alters? Der paa skriflftede hånd hender paa sær Maade, først som den, der haffwer fortient att staa aabenbar Skriffte for groffwe begangene Synder, saa som en Synderinne, der skulle affliiffwis oc bereede sig til Døden; trøstede hender endeligen oc forrettede sit Embede. Der alt war for- rettet, oc hun kom ind til mig igien, ynskede ieg hender til Lycke. »la wel, Lycke!« (swarte hun). »Kand der
') I Randen er bemærket: »Z)«/ icar den Præst, som berettede Fan- gerne, oc hun hleff skrifftet i ded vderste Bom, saa ieg herte hwert Ord, Præsten sagde, men icke, hwad hun swarte.«
147
wære Lvcke hoes? Ded haft'wer iey meere ont end "ott aff! Kunde ieg saa .sandt komme vd, ieg skulle strax gaa til Alters; dette acter ieg intet!« Ieg fald hender strax i Orded oc sagde: »Betenker Eder, Invad I siger! Taler intet Guds lasterligt, ded wil ieg intet høre! I wed wel, hwad Guds Ord siger om dennem, som annammer Christi Legeme oc Blod vwærdeligen oc træder hånds Le- geme vnder Fodder?« »Ynder Fodder?« (sagde hunj. »la ret vnder Fødder!« sagde ieg oc giorde der en heel Prædicken paa. Hun horte til, sum ded loed sig ansee; men der ieg taw, sagde hun: »Hånd skriiFtede mig som en Misdædre oc som den, der skulle afF liflFwis. Ieg haffwer ingen miirt« (ieg tenkte: man wed icke hwad)*); »hwor- for skylle ieg døe? Gud allermæctigste giflfwe« — der med taw hun. Ieg prædicket for hender igien oc sagde, att hun haffde fortient den ewige Død for henders Synders Skyld, oc saa fornemmeligen , fordi hun haffde saa lenge vntholt sig Herrens Nadwere. »Den Skrifften« (sagde hun) »haffwer ieg att tacke Chresten for; Balcke haffwer oc wel hiolpen til.« Tog paa att bande dem. Ieg truede hender med et anded Skrifftermaal, om hun icke holte inde med saadan Ord, ieg kunde icke forsware ded for Gud att tie med hender, oc sagde ieg wndre: »Taler I saa til Chresten, saa maa I wære wiC paa, att hånd klaffwer Eder [an?]. II Ded holte hender noget i Tomme, oc gik hun den Middag intet vd i Trappen-).
') I Randen er tilføjet: 'Hinders Barrt!' Jvfr. S. ICXI.
-' I Randen er bemærket: »Hun uar i alle ilaader en skarneicorn Quinde, vnte icke en Fanye ett Stycke Maed. En stackels Degn uar min Xaboe i den Mørcke Kircke; iey gaff tiender et Stycke Maed til
10*
148
Hun war siiden den Tiid icke nær saa lystig med Mandfolckene. Hoes mig klagede Imn sig offte, att hun war swag, liafFde forløfft sig paa den ny Keyle, Balcke liaffde flyed liender; hun kunde icke staa ded vd, hun haftde beed Slosf. der om, att hun maatte komme vd, hånd haffde swart, att hun skulle døe der. leg sagde: »Slosf. kand io intet forstaa Eder ret endnu; beder Chre- sten tale for Eder!« Hun giorde oc saa, men kom atter med samme Swar; sagde en Dag: »leg seer wel, min hierte Frue! att I wille lige saa gierne afF med mig, som leg wille gierne bort. Hwad har ieg afF alle miine Penge? leg kand icke nyde dem, oc ieg kand icke tienne Eder.« leg sagde: »Penge kand vdrette meget. Forærer Slosf. nogle Penge, saa taler hånd nok for Eder. Begiærer en aff Skuer-Quinderne, som bærer Keylen op for Eder, den kand I betale med lit.« Ded sidste giorde hun først nogle Vger; endeligen sagde hun en Dag til mig: »Nu haffwer ieg laded giøre et Sølffbegre til Slozf:.« (Hen- ders Daatter kom saa offte til hender i Trappen, som hun begiærte, oc hun fik Forloff att wære heele Efftermiddage needer fra mig vnder ded Skin att tale med sin Daatter. Om hun gaff Foræringer der for, wed ieg icke, men ieg war wel dermed tilfritz att wære eene. Hun war dos ræd
ham. Hun wille icke 6ær[e] ham ded, der hun dog let kunde, for- uden nogen skulle see ded. Der ieg saae siden Madden, fortijckte ieg der paa. Da sagde hun: •Iluorfor skulle ieg giffwe ham ded! Hånd gafj' mig aldriig noget; ieg faar intet der for.« Ieg sagde: »1 giffwer intet bort aff Eders!" — Samme Degn saed for att haffue tagen sin egen Host igien, efftersom den, tiand haffde saalt den, icke betalte ham den. Hånd sang huer Dag flittig, oc om Sondagen saa som en Præst for Alteret oc swarte etc.«
149
engang, att ieg skulle sige Præsten ded.) In summa: Slosf. torde intet tale for hender til Kongen. Saa bad hun mig om Raad. leg sagde: »Bliffwer liggendis i Sengen, naar her spiiCis, saa wil ieg gaa vd oc tale med Slosf:.« Ded skeede. I Forstningen giorde hånd nogen J)ifficvUeler, sagde: »Dronningen skulle sige, att der stak Skelmstiicker Ander.« Ieg sagde, de kunde vicilere oc examincre Quin- den, naar hun kom vd, Avii haft'de icke wærret saa fortroe- lige Wenner; ieg wiste, att Quinden war giffwen mig til att betienne mig; naar hun icke kunde ded lenger, men laa wed Sengen, saa kunde ieg ingen Tieneste hafFwe, icke heller kunde ieg betienne hender; hun tiente io for Penge, der skulle wære nok, der skulle tage der imod igien. Tre Dage der efFter, der Kongen kom fra Fride- richsborg, kom Slosf. ind oc sagde, att Quinden kunde . komme neer den Afften; hånd haflfde en anden igien, som Chresten haiFde recommemhrct, som skulle wære en skicke- lig Quinde (som hun oc er).
Altsaa kom Karen Olis Daatter need, oc Karen Nels Daatter kom op igien. Oc maa ieg wel sige, att ded war 1666 en aff mine lyckelige Dage i mit da haarde Fængsel; thi ^" ^' ieg slap en v-troe v-guddelig løgnactig ' ) oc v-skickelig Quinde oc bekom en christelig troe sandrue goed (ia alt for goed) Quinde igien. Der den forste Quinde tog
'* 1 Handen er bemærket: 'Hun haffde saa beded Chresten snacke for Slosf. alt officer et halff Aar , førend hun kom lort, huor hun gik med sit Liiff i sin Haand: ieg haffde en Leer Kugle i mit Torklad, der haffde ieg truet hender med att slaa henders Hofftcet i Stycker (ieg sagde en Dag, att man kunde slaa een ihiæl med saadan Kugle/. Dililige Løgn irare mange, hun dictede, oc ieg siden erfoer.'
150
Aflfskeed, sagde hun: »Nu farer nu wel, Frue! Nu erre wii begge glade.« leg swarte: »Ded er wel et aff de sandeste Ord, I haffwer sagt i Eders Dage.« Hun swarte intet, men løb, alt ded hun kunde, saa der kiendtist ingen Sygdom eller Swaghed paa hender. Hun leffwede icke fuld et Aar der effter, piintist haardeligen en G Yger paa sin Seng, førend hun døde , aff hwad Tilfald wed ieg icke. Om anden Dagen eff'ter denne Karens Komme saed hun om Efftermiddagen heel bedrøffwet. leg spurte, hwad hender skade. Hun sagde: »O, ieg haffwer intet att giøre, oc ieg maatte ingen Gierning tage med mig! Ieg lengis mig døe.« Ieg spurte, hwad Gierning hun kunde giore. »Spinde« (swarte hun) »er min meeste Giærning : ieg kand oc sye grofft oc binde noget.« Aff alt ded haffde ieg intet att hielpe hender med; tog nogle Ender aff Silcke frem, som ieg glemmer aff ded, ieg klipper aff, som erre for stackede att arbeide med, oc anden Pluk Silcke aff Nattrøyer oc Strømper, hwor til ieg haffwer giort mig en Hægle aff smaa Knappenaale ' ), bunden paa en Pind; der hægler ieg ded med oc giør ded brugeligt til att stoppe Huer med; oc sagde ieg til hender: »Der haffwer I noget att giøre; hægler mig ded!« Hun bleff saa aff' Hiertet glad, saa ded gaff mig et gott Behag. Ieg befant aff
') 1 Randen er bemærket: «De Knappenaale haffde ieg staallen fra den første Quinde for nogen Tiid siden. Hun haffde skaffet sig dem med nogle Syenaale, tenckte att skyffle dem for mig, haffde lagt dem i et Papir i sin Barm, haffde glæmt ded. Om Afftenen, hun loed falde sit Skiort for at gaa i Seng, fait Papiret paa Gulffwet. Aff Klangen hørte ieg, hwad ded war. En Løjfwerdag , hun gik op med Nat-Keylen, tog ieg dem aff henders Æske, oc hun torde icke spørge der effter; saaemig siden bruge dem oc sagde aldrig noget om dem.'
151
henders Fortelling om et oc anded, hender i sin Tiid war liæntis, att der war et gott Hierte i hender, att hun war bleffwen offte bedragen for sin Goedtroenhed. Hun haffde oc kiendt mig i min Wehnact, tient en Raadmans Quinde, som i miine ]3roilups Dage war Forgangs Kone, oc kom den Statz med Fyrwerck oc anden Herlighed meget wel ihue; græd, naar hun fortælte ded, oc haffde en stoer Med- liidenhed med mig. Hun war en lyde, en Bunde Daatter, men [haffde] wærret gifft med en Regiments Quarter- mester. Saa ieg effterhaanden tik Affaiclion til hender, bad hender hælfie Christian oc sporge, hworledis Doctern liide; sagde hender, att Christian wel kunde giøre stønnem nogen Tienneste att kiobe et oc anded for os, thi hånd haffde en Dreng, ia stonnem toe, som ginge Ærinder for hannem, men ieg troede icke [den] forrige Quinde, saa hånd kiøbte aldrig intet {si(:\ for mig, til med ^nlle den Quinde intet spinde; men Christian skulle nok flye oC nu, Invad wii wille haffwe, for worris LyC. Oc eflftersom hun icke skiøttet om att dricke Wiin (thi hwer Maaltiid fik Quin- den da en halff Potte frans Wiin), saa sagde ieg: »Giflf- wer Chresten Eders Wiin, som ieg giflfwer Christian min Wiin, saa kand Chresten lade den staa hoes Kiælder Swennen oc tage den hwer Vge, saa er ded en Profit for ham, oc saa seer hånd intet, om hånd enskiønt mercker noget«. Ded skeede , oc loed Christian oC giore toe Handteene. Min war ickun liden, men henders, som den burte. Ieg spant liided, twant ded til Traa, som endnu er i min Giemme. Christian flyde hender saa meget Hor, som hun begiærte for Penge, bar en heel Krantz i siine
152
Boxer tillige op til hender'). Hun spandt paa Haand- teen en goed Deel, oc ieg laffwede min Wæff saaledis paa en Stoel, ieg laa needer paa Borded, bant den eene Bom med Baand oc Snorer, ieg selflf haffde giort, saaledis, att naar Trappe Døren bleff sat Nøglen vdi, saa kunde ieg med et Draff løfie min "WæfF oc faa den anden Bom løC, som war bunden til mit Liiflf, oc alting lagt bort, førend min inderste Dør blefF opluct. Ieg giorde mig oc et Spield (før liaft'de ieg Søller), saa ieg wæfFwede alleene; haffde oc faaet en ræt Wæffwer-Kam, saa wii ware meget flittige, hwer i sit Arbeide.
Slosf. war fuld aff Galskab, giorde Putzerier, som Drenge pleier at giøre; wille fixere sig med Quinden, men hun kunde intet der med. Hånd war nesten fuld hwer Dag om Middagen , naar hånd kom op. Effterhanden kom hånd siælden op om Afttenen, skickte en Tienner op i hånds Sted, som laae oc halff soff paa Muureu i Win- duet vden for dette Sted. Hånd vnWe oc gante sig med mig, gabte for mig, oc ieg skulle kaste noget hen oc see, om iég kunde ramme hånds Mund. Ieg loe oc sagde: »Wo doll siet li I" bad ham komme nærmere, saa wille ieg see, om ieg kunde ramme den. »Neen, neen« (sagde hånd), »so wehr ick doll! li skolie mii wol en Orfigen gaffwen!«
!•'
I Randen er bemærket: 'Der kom offte siden Ticisti(/hed itnellem Karen oc Christian, som noget om meldis skal. Da iblant anded sagde ieg engang (for att komme hender i hædre Hoiiieur/: »iVu er I wree paa Christian, men I haffuer mangen Gang slicket Eders Fingre effler ded, hånd haffwer hafft i siine Boxer." Først sagde hun: «Fii, æici.'" siden loe ojftiorinnade , der Iiun forstoed, huad ieg meente. Thi hånd haffde skijlift Hørret i siine Boxer, hånd loed kiøhe for hender. »
153
En Middag kommer hånd op med en sær faron afF en Spøyte, som war saa trind som en Kugel, oc saed en liden stacket Tiiuet der i, som næppe kientis; war heei artig. Naar der bleff trygt paa et Sted der wed, saa spøytede Wanded vd lieel høyt oc langt borte. Jland giorde sig næCwiiG oc spøytede paa mig. Der hånd for- nam, att ieg bleff wree, kom hånd med Spøyten til mig, løb oc satte sig igien oc gabte, alt ded hånd kunde, bad mig spøyte sig i Munden, om ieg kunde. leg wille ingen Leeg begynde med hannem, thi aff hånds Historiers For- telling fornam ieg wel hånds Plomphed, gaff hannem .Spøy- ten igien. Der Karen skulle bære Steegen ind, haffde Slosf. Spøyten imellem Beenene, saed paa en law Stoel oc kunde dog spøyte Quinden i Ansictet; war et gott Stycke fra hender, oc Kuglen war icke større end en stoer Plomme. Hun wiste intet aff Spøyten att sige (er oc no- get hastig i henders Tale); sagde: »Gud giffwe, I faa Skam, H. Slosf. I PiCer I paa mig?« Slosf. loe som en, gall war, saa kiart war ded ham. Hånd bleff' eft'ter Haan- den alt tammere oc tammere, kom siælden ædrue op, lagde sig paa Quindens Seng oc soff, imens ieg spiisede, saa Chresten oc Quinden maatte hiælpe ham aff Sengen, naar de haffde wact hannem op. Nøglerne til Fengselerne laae wed Siiden, oc Hoffwet Nuglen derhoes (forwarte hånd icke wel siine Fanger?) ^). Hånd war icke ræd for.
M I Randen er hemærket: 'leg sagde til Quinden en Dag: -War icke Dronningen, sotn gier Kongen icree paa mig, da skulle ieg betale Slosf., for hånd lurte Doctor Sperling. Ieg skulle tage Nøglene fra ham, naar hånd soffxcer, oc pafie paa, naar Chresten kommer med Begerne, løbe da vd lige op aff Kongens Trappe oc bære Kongen
pp^^
154
att ieg skulle myre hannem. En Afften war bod drucken eller stillede sig saa; begynte paa sin Wi att wille carressere mig oc soge att wille føle miine Kæ, tog til Enden aff mit Skif.rt. leg stntte ham med'^oeden oc sagde intet anded [endj: ..Wan li duen siedt, > blifft van mii vnd koml.t hir nicht binnen, dat sag ick i!., Hånd sayde intet, stoed op oc gik bort; kom oc siden icke ind, naar hånd war tuld, men bleff vden for ded anded Kom, lagde .sig der neer i Wiinduet, huor der ■ en breed Henk murit aff Steen; der laae hånd oc i-d' et Tag, effter att nuine Dure ware lucte, saa kom han- Kusk oc Christen oc slæbte ham neer. Stnnnem, naa hånd war icke fuld. saa kom hånd ind, oc gaff hånd miieffter Be- giæring nugle gamle Kortblade, som ieg syde ammen oc giorde mig et Skrin aff. Christian beslog ded ned tynne Fyrpiinde, .^om ieg siden syde jtaa oc sneeg uig til att male med Farffwt-. Ded t-r endnu til. Slosl saae ded siden, men spurte aldrig, hwordant ded Beslaiwar kom- men til'). I ded Skrin (om ded saa kand kalci) haffwer ieg alt mit Arbeed oc Reedskab, oc staar (cd] i min Seng um Dagen.
Christians Mvndiiihed tog til. Hånd tieni icke al-
S»gleme, saa som en Lacquei giorde wed den gamlSlosf:. Men ifg tcant intet dermed hoes denne Konge, inaaskee cff haardere hoiden. • • M I Randen er bemærket: • I Førsiningen, der denne Kan icke kiente Siosf.. torde hun icke gaa saa dristig vd til Fangerne den Mercke Kircke oc giffue detmem noget, thi hun sagde: 'Slosf. per saa paa mig.' leg sagde: 'Ded gaar ham som smaa Børn, d' gloer stifjft paa en Ting oc tced icke. hicad ded er.' Ded er c saa; hånd kømrer sig om intet.'
155
Icneste wed Borded der vde, men hånd endoc lucte min hv for NæCen afF Taarngiemmeren. Hånd gik ind i mit l^m med Røgelse Karret, naar Quinden bar Natt-Keilen o; ia hånd bleff omsiider saa dristig, att hånd giorde alt dd, hånd icke wille lade, haffde att befale offwer Fan- j^cne der neere. Chresten giorde sig oc til Nytte Slos- tedens liiden Tilsyn, laae ofFte neere i Byen om Natten, km offte fuld op til Afftens Maaltiid. En Afften war (^resten fuld oc liaffde slaaet nogle Ruder vd der neere U3d sin Haand, saa Fingerne blotte; mit Wiin Beegre sJg hånd til lorden, saa ded sprak oc blefF gandske kraa- gt, oc som Begeret war gandske blodigt vden i)aa, der (id kom ind for mig, oc ded syntist, att der war kommen ]i)d i Wiinen, talte ieg noget alworligeu derom til Slosf:. Jind sagde intet anded end: »De Man is dolll« tog Beg- re oc gik selfF neer for Kiælderen oc loed Begret skolie o giflfwe anden Wiin der i. Huorledis de siden forligtis dr om, wed ieg icke. Buickene erre vdslagen paa Be- gret, men Ritzen offwen i Randen er endnu ; ded kommer Tiinskencken til PaC, thi nu kand der icke gaa nær en hlff Potte i Begeret. Christian holte sig engang mandelig iiod Slozf., der band haffde hafft Klammeri med nogle Fnger der neere, oc Chresten klagede ded for Slosf., sm kom ind oc wille sette Christian i Troldhullet; men hnd støtte Slosf. fra sig oc sagde, att hånd haffde intet md hannem att skaffe, hånd haffde intet sat ham ind; bagte saa Mund, saa Slosf. tackede Gud, hånd gik. (.ristian raabte hannem enda effter vd aft' Winduet oc sade: »leg wed TøC med ler, men I wed intet med mig.« (;n ToC wed ieg, band wiste, som icke war en ringe ToC.
154
att ieg skulle myre liannem. En AflFten war hånd drucken eller stillede sig saa; begynte paa sin WiiC att wille carressere mig oc søge att wille føle miine Knæ, tog til Enden aff mit Skiort. leg støtte ham med Foeden oc sagde intet anded [end]: »Wan li duen siedt, so blifft van mil vnd kombt lur nicht binnen, dat sag ick lu!« Hånd sagde intet, stoed oj) oc gik bort; kom oc siden icke ind, naar band war fuld, men bleff vden for i ded anded Rom, lagde sig der neer i Wiinduet, huor der er en breed Benk murit aff Steen; der laae hånd oc soff et Tag, effter att miine Døre ware lucte, saa kom hånds Kusk oc Christen oc slæbte ham neer. Stonnem, naar hånd war icke fuld, saa kom hånd ind, oc gaff hånd mig effter Be- giæring nogle gamle Kortblade, som ieg syde sammen oc giorde mig et Skrin aff. Christian beslog ded med tyune Fyrpiinde, som ieg siden syde paa oc sneeg mig til att male med Farffwe. Ded er endnu til. Slosf. saae ded siden, men spurte aldrig, hwordant ded Beslag war kom- men til'). I ded Skrin (om ded saa kand kaidis) haffwer ieg alt mit Arbeed oc Reedskab, oc staar [ded] i min Seng om Dagen.
Christians Myndighed tog til. Hånd tiente icke al-
Neglerne, saa som en Lacquei giorde iced den gamle Slosf:. Men ieg tvant intet dermed hoes denne Konge, maaskee bleff haardere holden. <■ • M I Randen er bemærket: «I Førstningen, der denne Karen icke kiente Slosf, torde hun icke gaa saa dristig vd til Fangerne i den Morcke Kircke oc giffue dennem noget, thi hun sagde: «Slosf. gloer saa paa mig.n leg sagde: "Ded gaar ham som smaa Bom, der gloer stifft paa en Ting oc wed icke, hicad ded er.' Ded er oc saa; hånd komrer sig om intet.*
155
leeneste wed Borded der vde, men luiiid endoc lucte min Dør for Na-Cen aff Taarngiemmeren. Iland gik ind i mit Rom med Røgelse Karret, naar Quinden bar Natt-Keilen 0]j; ia hånd bleff omsiider saa dristig, att hånd giorde alt ded, hånd icke wille lade, haft'de att befale offwer Fan- gerne der neere. Chresten giorde sig oc til Nytte Slos- fogdens liiden Tilsyn, laae offte neere i Byen om Natten, kom offte fuld oji til Afftens Maaltiid. En Affteii war Chresten fuld oc haffde slaaet nogle Ruder vd der neere med sin Haand, saa Fingerne bløtte; mit Wiin Beegre slog hånd til lorden, saa ded sprak oc bleff gandske kraa- get, oc som Begeret wai' gandske blodigt vden ])aa, der ded kom ind for mig, oc ded syntist, att der war kommen Blod i Wiinen, talte ieg noget alworligeu derom til Slosf:. Hånd sagde intet anded end: »De Man is doll!« tog Beg- ret oc gik selft' neer for Kiælderen oc loed Begret skølle oc giffwe anden Wiin der i. Huorledis de siden forligtis der om, wed ieg icke. Buickene erre vdslagen paa Be- geret, men Ritzen offwen i Randen er endnu; ded kommer Wiinskencken til Pali, thi nu kand der icke gaa nær en halff Potte i Begeret. Christian liohe sig engang mandelig imod Slozf., der hånd haffde hafft Klammeri med nogle Fanger der neere, oc Chresten klagede ded for Slosf., som kom ind oc wille sette Christian i Troldhullet; men hånd støtte Slosf. fra sig oc sagde, att hånd haft'de intet med hannem att skafte, hånd haffde intet sat ham ind; brugte saa Mund, saa Slosf. tackede Gud, hånd gik. Christian raabte hannem enda effter vd aft' Winduet oc sagde: »leg wed TeC med ler, men T wed intet med mig.« (En ToC wed ieg, hånd wiste, som icke war en ringe ToC.
156
Der war en Corporal, som stack en Soldat ihiæl, som med Tromslag bleff efFtersøgt; den skylft'te Slo[s]f. i Taarnet nogle Vger.) Om Morgenen fortrød ded Christian, oc hånd fryctede att bliffwe indeluct, gik til min Dør, førend der bleff opluct for mig') (som offte skeede, att der bleff opluct ded vderste Rom, førend Madden kom op, saa oc altiid om Morgenen om Winteren, naar der lagdis Ild i Biileggeren der vde), oc bad hånd mig bede for sig til Slosf. , Invilcket ieg oc siden giorde, saa ded bleff, som ded war, oc Christian saa giæff som før.
Den Quinde oc ieg wii leflVede i goed Eenighed med hwer andre. Der war stonnem nogle smaa Krackeler imellem Christian oc hender, men ded haffde paa de Tii- der intet att sige. Ieg stillede hånds Wreede med Wiin oc LyiJ. Den Quinde haffde en Søn, som døde, stacket eflPter hun war kommen til mig, oc en Daatter, som endnu leffwer; hun tiente da en Skræder, men nu er hun gifft med en Kiøbmand. Den Daatter fik oc stønnem Forloff att tale med sin Moder i Trappen. Ded fortrød Christian, efftersom hånd meente, att wed hender bleff allehaande bestilt; stønnem truede dermed att sige ded, hånd intet wiste, men meente, saa Quinden war offte bedroffwet (hun er læt-grædendis oc læt-leendis). Ieg kunde snart faa hender trøstet. Wii sleed worris Tiid meget wel. Ieg
I Randen er bemærket: »Hengselerne paa mm vderste Dor erre saa lange fra Weygen, att ded er aaben meer end en stoer Håndsbred, saa ieg hafficer faaet adskilligt stoert ind der i mellem, oc er den olfwen til meere aaben, saa naar ieg sticker min Arm igiennem Laagen aff min inderste Der oc ræcker den opad, saa kand ieg naae ojfaen til, men Quinden icke."
157
lærte hender att læCe, Ijegynte med A. b. c, thi hun kia-ndte icke før et Bogstaff". leg holte miine wifie Tiimer med att vnderwiiCe hender. Hun war da en Quinde offwer henders 60. Aar. Oc der liiiii allereede nogenledis kunde staffwe'), tog hun Baagen engang oc wente op oc need paa den, be- gynte att stryge siine Oygne oc sagde: »Herre Gud, hwor er ded fatt? leg kiender« (soer hun om Gud) »icke et BogstafF!« leg stoed bag wed hender oc kunde neppe holde mig for Latter. Hun strog atter Øygnene (oc som hun er meget hastig i henders Ord) oc [sic] i ded peegte med Peegesticken med en Fart paa et O oc sagde: »Er ded icke et O?« »lo!« swarte ieg oc loe, i ded hun wente sig til mig. Der med blefF hun ded først war, att Baagen war icke went ret, kaste sig i Sengen oc loe, saa ieg haffde tengt, hun skulle bliftwe borte i Latter. Oc som hun en Dag skulle læCe, oc hun gaed icke sluppen sin Haand-Teen, wille ded icke flvde, oc tabte hun Lvsten: sagde: »Er ieg icke gall, att ieg wil lære att læCe paa min gammel Alder? Hwad got haffwer ieg der afF? Ieg haffwer kaastet mange Penge paa min Søn for att lade hannem lære att læCe, oc see! er hånd icke døe?« les wiste, hwor meget hun formaatte, loed hender saa snacke for sig. Hun kaste Bogen paa sin Seng, satte sig til sin Gierning oc sagde: »Hwad haffwer ieg behoff att lære att
') I Randen er bemærket: 'Hun hafftcer en srjnderlig Skik med att staffwe. Et Ord ajf tre Staffweher kand hun icke staffwe; thi naar hun skal legge de toe Staffwelser til den tredie, saa haffwer hun glemt den første; men maa hun, saa kand hun læfie Orded ret, naar hun stafficer første Staffwelse. De Ord aff toe Staffwelser staffwer hun, de aff 4 Staffwelser læs hun.*
158
læCe i Bog? leg kaud, Gud ske Lotf! læfie miine Mor- gen oc Afften Bønner« (ieg tenckte: ille nok! Aff henders Cathechi. wiste hun meget lided). leg sagde (med en Sactmodighed) : »Ded er saa Men sandt, Karen! I haff- wer icke behoff att lære att læfie i Bog, I kand smuck læfie vdenad.« leg haffde neppe sagt de Ord vd, i ded sprang hun op oc nappede sin Bog igien oc begynte att staffwe. leg sagde hwercken til eller fra, oc ieg omgickes med hender som med et gott enfoldig Barni).
Ieg fait ded Aar i Sygdom-), oc efFtersom Slosf. da kom icke meere ind til mig om Middagen oc om Afftenen loed sin Tienner gaa op, saa bad ieg Quinden, att hun skulle sige ham, att ieg war syg, om der icke maatte komme en Doctor til mig. Quinden sagde ham ded (thi da forstoed hånd alt danske, oc hun forstoed noget tydsk), oc som hun sagde: »leg er bange, att hun doer,« saa swarte hånd: »Lat se stårffwen for en Dvffwel!« Ieg haffde en Hwerdags Feber, haffde Heede, men ingen Kuld; oc som ded en stoer Deel war Aarsage til min Sygdom, att ieg haftYle Bindelse, begierte ieg et Clister. Der loe Slosf. sposk aff. Ded horte ieg, loed begiære, att hånd wille
') I Randen er bemærket: «Een Gang spurte hun mig ad, om huti icke kunde faa en Bog, huor q oc x icke war i, thi de Bogstafpiver kunde hun icke beholde. Ieg suarte: la, dersom hiai selff icille lade den trycke.«
^) I Randen staar følgende Anmærkning, der dog senere er over- streget: «Der denne Karen kom til mig, loed hun mig ingen Fred, forend hun maatte rinpe Gulffwet; thi ieg befryctede ded, som skede, att den Stanck icille foraarsage oji Sygdom. Der laa allenhoyt Men- niske oc Golff Skarn paa et Sted. Der hun haffde lejinet ded, maatte ded ligge, indtil Døren hleff opluct. Ieg lagde mig i Sengen, slog Klæderne officer Ilofficeded oc stoppede Nafien til.»
159
komme ind til mig, hwilcket hånd oc gjorde. Ie<; talte hannem noget alworlig til, sagde ham, att ded war icke Kongens Wille, att hånd skulle icke haffwe meere Omsorrig for mig, end hånd liafFde ; hånd hatfrk- meere Omsorrig for sin Hund end for mig (som hånd oc haffde). Saa gatf hånd bedre Kiob, spurte, hwad ieg wille haft'we, oc leg sagde, hwad ieg begierte, oc bekom ded. leg haffde no- get altereret mig offwer den Samtale, saa ieg bleff swag. Quinden græd oc sagde: »leg frycter, I doer, min hierte Frøken! oc saa skal de slemme Piiger i Aaltfruestuen toe Eders Hænder oc Fodder« (en aff de Piiger, da war, war meget v-fiin imod mig med henders Sendings Tale). Ieg swarte, att ieg skulle icke sige et Ord derimod. »Hwad?« (sagde hun med en wree Hue); »wille I liide ded? Ney,« soer hun, »skulle ieg icke! Ieg skulle icke liide ded, om ieg war i Eders Sted!« Saa sagde ieg, som den Philo- sophus sagde: »Da legger min lyfie Kiæp hoes mig, ieg kand holde dem fra mig med, naar ieg er døe').« Saa besan hun sig først oc snackede saa hen om Begraffwelse oc lordefær. Ieg forsickrede hender, att ded aldelis intet bekymrede mig; naar ieg war døe, saa fant ieg intet der- til; om de lagde end mit Legeme i Stranden, saa skulle ded dog tillige med Siælen komme for Guds Throone paa den yderste Domme Dag oc bestaa sig bedre end som en Part, der laae i Kister, med Solff beslagen, oc i herlige Begraffwelser. Men att ieg skulle, som Slosf., sige de
') I Randen er tilfojet: »Den Kiæp saed en Blik Stage paa, som bleff stønnem sat i min Seng wed Siden etc. Den brugte ieg til Knelte Block.' — Den anforte Yttrinc lillægges Diogenes hos Cicero, Tuscul. dispp. 1, XLIII.
158
læCe i Bog? leg kand, -ud ske Loff! læCe miine Mor- gen oc Afften Bønner« (ie tenckte: ille nok! Aff henders Cathechi. wiste hun megc lided). leg sagde (med en Sactmodighed) : »Ded er^aa Men sandt, Karen! I haff- wer icke behoff att lære tt læfie i Bog, I kand smuck læfie vdenad.« leg haffd neppe sagt de Ord vd, i ded sprang hun op oc nappée sin Bog igien oc begynte att staffwe. leg sagde hwercfen til eller fra, oc ieg omgickes med hender som med et ott enfoldig Barn^).
leg fait ded Aar i Sgdom-), oc efftersom Slosf. da kom icke meere ind til ng om Middagen oc om Afftenen loed sin Tienner gaa op , saa bad ieg Quinden , att hun skulle sige ham, att ie: war syg, om der icke maatte komme en Doctor til mig Quinden sagde ham ded (thi da forstoed hånd alt danke, oc hun forstoed noget tydsk), oc som hun sagde: »leger bange, att hun doer,« saa swarte hånd: »Lat se strflfwen for en Dyflfwel!« Ieg haflfde en Hwerdags Feber, hade Heede, men ingen Kuld; oc som ded en stoer Deel ^r Aarsage til min Sygdom, att ieg haflfde Bindelse, begirte ieg et Clister. Der loe Slosf. sposk aflp. Ded horte ig, loed begiære, att hånd wnlle
') I Randen er bemærket: Een Gang spurte hun mig ad, om hun icke kunde faa en Bog, nor q oc x icke war i, thi de Bogstafficer kunde hun icke beholde. Ieg suarte: la, dersom hun selfl' icille lade den trycke.«
') I Randen staar folgendeAnmærkning, der dog senere er over- streget: '^Der denne Kari, kom til mig, loed hun mig ingen Fred, førend hun maatte rinpe'rulffwet; thi ieg befryctede ded, som skede, att den Stanck tcille forårsage oji Sygdom. Der laa allenheyt Men- niske ocGolff Skarn paa Sted. Der hun haffde løgnet ded, maatte ded ligge, indtil Døren eff opluct. Ieg lagde mig i Sengen, slog Klæderne officer Hoffu-cdi oc stoppede Næjien til.«
■Jlglé tt låfm
ii^: 'Dl \f--
■ hf nt>
»IK
Mil »y j,
•' ■"• ^■■. rn S^
nu«
15!
komme ind til mig, hwilcket land oc giorde. leg talte hannem noget alworlig til, sage ham, att ded war icke Kongens Wille, att hånd skullecke haffwe meere Omsorri« for mig, end hånd haffde; hanchaffde meere Omsorrig for sin Hund end for mig (som hnd oc haffde). Saa gaff hånd bedre Kiøb, spurte, hwa ieg wille haffwe, oc ieg sagde, hwad ieg begierte, oc beom ded. Ieg haffde no- get altereret mig offwer den Sanale, saa ieg bleff swag. Quinden græd oc sagde: »leg fjcter, I doer, min hierte Frøken ! oc saa skal de slemme ^iiger i Aaltfruestuen toe Eders Hænder oc Fødder« (en a de Piiger, da war, war meget v-fiin imod mig med hendrs Sendings Tale). Ieg swarte, att ieg skulle icke sige eOrd der imod. »Hwad?« (sagde hun med en wree Hue); "Ole I liide ded? Ney,« soer hun, »skulle ieg icke! Ieg ;:ulle icke liide ded, om ieg war i Eders Sted!« Saa sa^e ieg, som den Philo- sophus sagde: »Da legger min Ije Kiæp hoes mig, ieg kand holde dem fra mig med, nar ieg er døe^).« Saa besan hun sig først oc snackede sa hen om Begraffwelse oc lordefær. Ieg forsickrede hendr, att ded aldelis intet bekymrede mig; naar ieg war døe,;aa fant ieg intet der- til; om de lagde end mit Legeme Stranden, saa skulle ded dog tillige med Siælen komme or Guds Throone paa den yderste Domme Dag oc bestaa is bedre end som en Part, der laae i Kister, med Sølff eslagen, oc i herlige Begraffwelser. Men att ieg skulle som Slosf,, sige de
I Randen er tilføjet: 'Den Kiæp saed eiBlik Stage paa, som bleff stennem sat i min Seng wed Siden etc. len brugte ieg til Knette Block' — Den anførte Yttring tillægges) i og en es hos Cicero, Tuscul. dispp. 1, XLIII.
160
forfloyen Ord, att ieg wille wære begraffwet paa Waldby Backe for att see mig om, ded icke. leg begiærer intet vden et saligt Endeligt. Wii talte om Slosf. V-fiinhed, om allehaande, hånd giorde, som hånd fik Skam for, om Dronningen ded wiste, om hånds Vguddelighed, att naar hånd haffde wærret til Alters, sagde hånd att haflfwe gaaet igiennem Munstringen, oc anded meere. Der war ingen Guds Fryct i hannem.
leg begiærte att wære beræt oc loed bede 31. Buck att komme til mig wed syfF Slæt om Morgenen , thi imod 8j begynte Feberen. Præsten kom icke førend QtV, da Heeden alt haffde begynt (thi den drog sig allerede noget lengre hen). Der ieg haffde sagt mit Skrifftermaal , be- gynte hånd att predicke om Mord oc Mandslæt, om Dawid, som war skyllig i Vrie Død, fast hånd slog hannem icke ihiæl med sin egenHaand; vdbreedde den Synd, som hånd burte, oc Straffen, som der wille følge paa. »Hir« (sagde hånd) »habt General Fux getohtet, dan Ihr habt einen Diener darzu erkauff"t, der ihm hat getohtet.« Ieg swarte: "Das ist nicht wahr! Das håbe ich nicht gethan!« »la freylich« (sagde hånd); »der Diener ist in Hamburg, der hat es selber gesagt. « (leg swarte:) »Hat er das gesagt, so hat er gelogen, dan mein Sohn gab Fux sein Todt mit einem Stilet i). Ich wuste nicht, das Fux in Bryg war, ehe vnd bevor ich sein Todt erfuhr. Wie kondte der Diener dan sagen, das er's gethan hatte? Auff" mein Be- fehl ist es nicht geschehn, aber das ich mich nicht solte haben gefrevet, das Gott dem Bofiewicht gestraffet, das
' ) Jvfr. S. 22 Anm. 2.
m I
IGl
la
gestehe vnd bekenne icli. • Dt-r lil swarte liai)(J lige saa: »Das hiitte ich selber gethan." (leg sagde:) »Wii F'ux mit vns in vnserni Gefångnis auff Horringholm gehandlet, weis Gott. i)as ist nu vorbey, vnd icli gedencke des nicht mehr." »Da thiit Ihr recht ari" (sagde hånd), oc foer saa fort i hånds Embede. Der alt war forrettet, talte hånd med Slozf. vden for den vderste Kammers-Dør lige for den Morcke Kircke[sJ Dør oc sagde, att ieg giordp mii; syg, leg war icke syg, ieg war roe i mit Ansict aff lutter Ond- skab; hånd haffde sagt mig Sandhed, oc der war ieg bleff- wen wree for. Christian stoed inden for den Mørcke-Kir- cke[s] Dør, thi paa den Tiid war ingen Fanger der inde, oc hørte den Samtale, sagde mig ded, der ieg begynte att komme til at gaae igien oc tale med hannem wed Døren. Nogen Tiid der effter sagde Christian til mig en Dag saa himmelig: »Wil I, saa wil ieg fly Eder Bud til Skaane til Eders Børn')." Ieg spurte, paa hwad Maade ded kunde skee. Hånd sagde: »Med min Piige. Hun er troe nok; hun skal drage did for ded samme'-).« Hånd wiste, att ieg haft'de endnu nogle Dvcaler, thi Pær Kudsk haffde fortroet ham ded, som hånd selft'wer haffde sagt mig. Ieg tog imod Tilbudded, skreff mine Børn til, gaflF ham en
') Siden Korl'. L'lfeldts Dod havde idetmindste nogle af hans Bom jævnlig opholdt sig i Sverig, og først 1G»38 salte den danske Re- gering igjennem, at det nægtedes Sønnerne at opholde sig i dette Land; jvfr. Fryxell, Handllngar ror. Sverges Historia ID. S. ll'J, 121, 126, 133, 176— 77: Beckers Samlinger 2 D. S. 25 og 34; Danske Magazin 3 R. 1 Bd S. 287
2) I Randen er bemærket: 'Den Piige war en Hoerc, hånd haffde lolfwet Ecteskab, oc den lucte Taarengiæmmeren, den forrige saa wel som Christen, ind til Christian, gick selff vd oc loed dem sammen.'
11
I
forfløyen Ord, att ieg wille wære begrafFwet paa Waldby Backe for att see mig om, ded icke. leg begiærer intet vden et saligt Endeligt. Wii talte om Slosf. V-fiinlied, om allehaande, hånd giorde, som hånd fik Skam for, om Dronningen ded wiste, om hånds Vguddelighed, att naar hånd haffde wærret til Alters, sagde hånd att haflfwe gaaet igiennem Mmistringen , oc anded meere. Der war ingen Guds Fryct i hannem.
leg begiærte att wære beræt oc loed bede M. Buck att komme til mig wed syfF Slæt om Morgenen, thi imod 8^ begynte Feberen. Præsten kom icke førend 9^, da Heeden alt haffde begynt (thi den drog sig allerede noget lengre hen). Der ieg haffde sagt mit Skrifftermaal , be- gynte hånd att predicke om Mord oc Mandslæt, om Dawid, som war skyllig i Vrie Død, fast hånd slog hannem icke ihiæl med sin egenHaand; vdbreedde den Synd, som hånd burte, oc Straften, som der wille følge paa. »Ihr« (sagde hånd) »habt General Fux getohtet, dan Ihr habt einen Diener darzu erkaufft, der ihm hat getohtet.« Ieg swarte: »Das ist nicht wahr! Das håbe ich nicht gethan!» »la freylich« (sagde hånd); »der Diener ist in Hamburg, der hat es selber gesagt. ^ (leg swarte:) »Hat er das gesagt, so hat er gelogen, dan mein Sohn gab Fux sein Todt mit einem Stilet i). Ich wuste nicht, das Fux in Bryg war, ehe vnd bevor ich sein Todt erfuhr. Wie kondte der Diener dan sagen, das er's gethan hiitte? Auff mein Be- fehl ist es nicht geschehn, aber das ich mich nicht solte haben gefrevet, das Gott dem Bofiewicht gestraffet, das
') Jvfr. S. 22 Anni. 2-
ir,i
gestehe vnd bekenne ich." Der til swarte hånd lige saa: »Das hiitte ich selber gethan.« (leg sagde:) »Wil Fux mit vns in vnserm Gefångnis auff Borringholm gehandlet, weis Gott. Das ist nu vorbey, vnd ich gedencke des nicht mehr.« »Da thut Ihr recht an« (sagde hånd), oc foer saa fort i hånds Embede. Der alt war forrettet, talte hånd med Slozf. vden for den vderste Kammers-Dør lige for den Morcke Kircke[s] Dør oc sagde, att ieg giorde mig syg, ieg war icke syg, ieg war røe i mit Ansict aff lutter Ond- skab; hånd haffde sagt mig Sandhed, oc der war ieg bleflf- wen wree for. Christian stoed inden for den Mørcke-Kir- cke[s] Dør, thi paa den Tiid war ingen Fanger der inde, oc hørte den Samtale, sagde mig ded, der ieg begynte att komme til at gaae igien oc tale med hannem wed Døren. Nogen Tiid der effter sagde Christian til mig en Dag saa himmelig: »Wil I, saa wil ieg fly Eder Bud til Skaane til Eders Børn').» leg spurte, paa hwad Maade ded kunde skee. Hånd sagde: »Med min Piige. Hun er troe nok; hun skal drage did for ded samme-').« Hånd wiste, att ieg haffde endnu nogle Ducater, thi Pær Kudsk haffde fortroet ham ded, som hånd selffwer haffde sagt mig. Ieg tog imod Tilbudded, skreff mine Børn til, gaff ham en
') Siden Korf. Ulleldts Dnd havde idetmindste nogle af hans Børn jævnlig opholdt sig i Sverig, og først 1668 satte den danske Re- gering icjenneni, at det nægtedes Sønnerne at opholde sig i dette Land; jvfr. Fryxell, Handlingar ror. Sverges Historia ID. S. 119, 121, 126, 133, 176—77; Beckers Samlinger 2 D. S. 2.5 og 34; Danske Magazin 3 R. 1 Bd S. 287
*) I Randen er bemærket: »Den Piige war en Hoerc, hånd haffde loffwet Edeskab, oc den lucte Taarengiæmmeren, den forrige saa wel som Christen, ind til Christian, gick selff vd oc loed dem sammen.-
11
162
Ducat til Piigens ReiCe. Hun forrettede wel siine Ærinder oc kom med Skriffwelse fra min Søster') oc dennem til- bage. Alt dette wiste min Quinde intet aff.
Effterhaanden begynte Christian att blifFwe insolenl i mange Maader. Naar hånd kom frem med hånds Drengs PooCe, som Quinden skulle giffwe ham Maed i, saa kaste hånd den til hender, giorde sig wree, naar der icke war giemt Steeg til ham selff om AfFtenen, att hånd strax kunde faa Poofien igien, bandede sig, den Dag hånd gik til Dø- ren oc talte med mig eller sagde mig nogen Ting. Hun war sorgefuld, men sagde dog intet til mig. Ded warte ickun en Dag, saa banckede hånd paa Døren oc eflfter Sædwane snackede om, hwis nyt hånd haflfde hørt. Quin- den saed paa sin Seng oc slog 15 Kaars for sig (hånd kunde intet see hender, icke heller mig). Der hånd war gaaen bort, fortelte hun, huor hovt hånd liaffde forbanded sig etc. leg sagde: »Ded skal I icke acte; hånd haffwer giort saa meget før i den anden Karens Tiid.« Hånds Moed tog daglig til. Madden bleff stønnem opborren wel en halff Tiime, førend Slosf. kom op. Imidlertiid skar Christian Steegen oc tog sig seltf , hwad Stvcke hånd wille (der ieg tilforen hwer Maaltiid sendte ham et Stvcke vd, Fisk oc anded, hwad hånd begiærte). Den dumme
') Hermed sigtes til Leonora Christinas yngre Søster Hedvig (f. 1626), som var gift med Ebjje Ulfeldt, en fjernere Slægtning af Rigshovmesteren. Ebbe Ulfelilt havde i sin Tid haft Øsel og der- efter Bornholm i Forlening, men paa Grund af mislig Embeds- førelse havde han 1651 set sig nødt til at rømme til Sverig, hvor han fik Ansættelse i Hæren som Generalmajor. Han blev senere svensk Rigsraad og Generallieulenant og kæmpede i Christian V.s Tid mod sit eget Fædreland.
163
Slosf. loed (led saa paCere, war glad, tenckcr ieg, at liand wille betage ham den Vmage; gaff intet Aet paa, att der fattedis noget i Fadded. leg loed ded saa pafiere en Stund, for ded skeede icke saa ieffnt hwer Dag. Men naar hånd wille haffwe Maed til sin Dreng, saa sagde hånd intet anded end: »Maed i min Drengs PooCel« Der loe wii mangengang aff siden, hånd war borte, men icke da, thi hånd bleff alt wærre oc wærre. Iland kunde icke liide, att wii loe oc ware glade; naar hånd horte ded vden for Døren, saa blefF hånd bister. Wille man klyncke, saa wille hånd skaffe, hwad hånd kunde bringe til Weye '). En Dag luurer hånd paa oC oc hører, att wii leer; thi Quin- den fortelte effen en Kliicht om en Skoledrengs Moder i Friderichsborg (der haffde hun boet), huor Drengens Mo- der icke wiste, hworledis hun skulle tittulere Skolemeste- ren; kalte ham: Her Willas. Hånd sagde: »leg er icke Herre.« »Mester da,« sagde Quinden. »leg er icke heller Mester,« sagde hånd-'); »ieg er ickun ret oc slet Willas.« Saa sagde Quinden: »Min goede slet oc ret Willas! Min Søn slicker altiid Floden aff miine Bytter, naar hånd kommer hiem. Wille I slicke ham igien med et got skarpt RiiC i hånds Røff?« I ded wii loe der aff, kommer hånd til Doren oc fatter de Ord, att ieg siger: »Ded sidder wel icke saa sammen ; man skal altiid sætte noget til, om wel
•) I Randen er bemærket: -Haml haffde i siine goede Luners Dage fly ed mig for Penge ocLyfi, hwad ieg begierte, saa ieg haffde baade Kniiff oc Sax, Sikke, Traa oc adskilligt att fordrifftce Tiiden med. Ded fortrød hannem siden.'
■) Med '.Herr. tituleredes i hin Tid kun Riddere og Præster. -Me- ster« var, som bekjendt, den danske Form for »Magister".
11*
164
skal laede." Hånd fatter en Tancke oc meener, att wii snackede om ham, oc att wii loe ham vd. Der ded war Maaltiids Tiid, siger hånd til Quinden: »I war swar latter- mild i Dag.« Hun sagde: »Weed I icke, hworfor ded er? Ded er, fordi ieg er aff de Lætter« (ded er henders Til- naffn). »Ded war Almis,« sagde hånd, »att fordrifFwe Eder Latteren tilsammen; ded war mig, I loe aff.« Hun soer ney, att hånds Naffn icke bleff næffnt (som oc saa war i Sandhed), men ded maatte intet giælde. De fait i Ord sammen. Hun fortælte mig derris Samtale, oc hånd kom i nogle Dage icke til Døren, oc ieg sendte ham oc intet, thi effen paa den Tiid war der en stackels gammel Mand min Naboe; den loed ieg giftwe en Dryck Wiin. Christian forføyer sig igien til Døren oc picker paa. Hånd klager saa sacte oftuer Quinden, bad, ieg skulle tage hen- der igienuem derfor, att hun saa haffde swaret hannem, der hånd dog hørte, att hånds Naffn bleff næffnt. Ieg soer ham til, att der icke war tenkt paa ham den Gang; ieg kunde icke tale hender ille til for de Ord, wii haffde hafft imellem hin anden; ieg ælskede Roehghed inden worris lucte Døre. »la« (swarte hånd), »Huufifred er goed, sagde Kiærlingen.« Dermed gik hånd. Siiden giorde hånd effter- haanden adskillig Fortred, roede saa i Land igien. Saa wille hånd atter, att ieg skulle skriffwe til Skaane ^). Ieg
') I Randen er bemærket: »Stacket effter ded Qui7idfolk haj]'de uærret i Skaane, <jaff hånd mig en Æske med Stycke^- Wox vdi , hwor alle Taarn Nøglerne ware tryckte vdi oc skrejfioen der hoes: Dem skal min Pige lade giøre i Skaane. Ieg skylffte ded for Quinden, som da bar Natkedelen op, oc neste Lofjirerdag der effter {lyde ham dem igien med Tacksigelse , att ieg traade intet effter att komme vd paa den Maade. Ded behagede ham ey, ded saae ieg wel.«
165
sagde, att ieg war fornoyet, att ieg wiste, iniine lUmi en Part aff dem war hoes min Søster; hwor miine Sønner war, oc hworledis dennem liide, ded wiste de icke; ieg befalede dem Gud iwold. Ded war ham nc icke til Maade, oc talte hånd paa den Maade, lige som hånd meente, att ieg haffde intet fleere Penge; sagde ded dog icke da lige vd. Men en Dag, ded galle stack ham, kom hånd til Døren oc haffde en Potte med Wiinen i (som ieg fast hwer Maaltiid gaff ham) i sin Ilaand oc sagde: »Kand I see mig?« (thi der war en Spræcke vden paa den yderste Dør, men man kunde dog icke see grant der igiennem saa langt fra). »Her staar ieg med min Potte med Wiin oc wil dricke Eders Skaal for den sidste Gang.« Ieg spurte: »Hworfor for den sidste Gang?« »lo I« soer hånd, gik saa nermer til Døren oc sagde: »leg wil ingen Tiennist meere giøre; saa wed ieg wel, att ieg oc icke faar meere Wiin.« Ieg sagde: »I skal haffwe Tak for den Tienneste, I haff- wer giort; ieg begiærer ingen meere aff Eder, men derfor skal I nok faa Wiin.« »Ney!« (sagde hånd) »Ingen Tienst meere I Her er intet att hente meere.« »Ded er sandt« (swarte ieg). »I kiender mig intet« (sagde hånd); »ieg er icke saa, som I troer; ieg er læt att komme i med, men icke saa læt att komme aff med.« Ieg smaa loe oc sagde: »I er langt bedre, end I gior Eder selff. I Morgen er I vdi et anded Sind.« Hånd bleff wed att beskriffwe sig selflf heel ille (som icke enda war nær saa slemt, som hånd er). Ieg kunde icke anded end lee aflF ham. Hånd drak aff Potten , satte sig paa Stoelen der vde. Ieg kalte paa ham oc bad ham komme til Døren, ieg wille tale med ham. Da saed hånd som en Gante oc snackede for sig
166
selfF: »Skulle ieg gaa til Doren? Nev,« soer hånd en stoer Eed, »skal ieg icke! O ia, til Døren? Nev, Chri- stian icke!« Loe imellem aff fuld Hals, skraalte høyt: den Dag, hånd gik til Døren eller giorde mig nogen Tien- neste, da skulle Fanden riifFwe oc spliide hannem. Ieg gik fra Døren oc satte mig, gruede for den Karls Galskab oc stoere Dristighed. Hånd gik saa nogle Dage oc tav, »ville intet tage imod Wiinen. Maed bleff hannem icke boden, thi hånd blefF enda wed den "WiiC som før, naar hånd kunde, att skiære Steegen, forend Slosf. kom op. Som da Slosf. igien kom stønnem ind oc snackede med mig, bad ieg ham, att Christian som en Fange icke maatte haftVe den Friihed att ofFwersnauCe min Maed. Saa bleff ded hannem forbøden. Faa Dage der effter kaste hånd PooCen til Quinden i Trappen oc sagde: »Gier nogen Maed til i Afften i min Drengs PoeBe ' ) ! « Ded bleff i allerstørste Ly- dighed effterkommet, oc lagt et Stycke Steeg offweu i PoeCen. Ded millede hannem noget, [saa] att hånd om Middagen talte med Quinden oc selff begiærte en Dryk Wiin; men hånd truede Quinden att skulle fordriffwe hen- ders Latter. Ieg fryctede intet for ded onde, hånd kunde giøre mig, men ded fortredeligt Leftnet war modsomme- ligt. Ieg loed hannem icke byde Wiin, vden hånd be-
M I Randen er bemærket: »Paa samme Tiid saed en Bunde fangen i den Myrck[e] Kircke for en skriden Mund, hånd haffde hafft imod Ridefogden; ieg loed gi ffwe ham Maed. Den war en sicar Schelm. Om hånd war udsat aff andre, weed ieg ey , men hånd sagde til Karen, att dersom ieg wille skriffwe miine Børn til, saa wille hånd py ded hort. Ieg loed sware, att ieg tackede ham; ieg haffde intet alt skriffue dem, icke heller noget att skfrjilfue med. Schelmen swarte: nia saae! Ia saae.'o«
167
gierte ded. Iland pleyede att skaffe mig Aviserne hwer Vge") for LyC, oc saa som hånd icke flyde mig Aviserne for den første Vgis LyC, saa sendte ieg hannem ingen Lyfi. Iland hleff dog wed oc kom ind om Lowerdayen med Røgelse Karret oc att lucke min Dor. Naar hånd kom ind med Røgeiset, saae hånd til Wæggen, wille icke see paa mig. leg talte engang til hannem, spurte om Doctern, oc hånd swarte intet. Ded stoed saa nogle Vger; saa millede hånd sig, flyde Quinden Aviserne fra den Tiid, hånd haffde forholt dem, tilsammen rullede oc bundden med en Traa. Der om Afftenen Slosf. kom ind oc saed oc snackede (hånd haffde en liden Snitzer), oc Chresten war for Kælderen, flyde Quinden hannem Aviserne iglen, tackede ham paa miine Wegne oc sagde, ieg skiøtte intet om Aviser, ieg haffde werret dem foruden i saa mange Vger, ieg kunde wære dem fremdelis foruden. Iland bleff saa bister, att hånd med Tænderne reeff Aviserne sønder, reeff sin Trøye op, saa Knappene floy ad Golffwet, stak Ild i nogle Aviser, hujet, skreg oc skar Tænder. Ieg hitte paa noget att lee aff til Slosf., raabte saa høyt, ieg kunde,
n
Forsaavidt man af Sammenhængen maa sliitte, at de Aviser, hvor- om Talen er, udkom ugentlig eller endog flere Gange om Ugen, maa man vistnok nærmest tænke paa tyd ske Aviser. Den forste ugentlige danske Avis var Jørgen Godes Ordina rie Post- tidende, der begyndte 1673. Bordings Danske Mercurius, som begyndte at udkomme 1(306, var en maanedlig Avis. Men allerede flere Aar tidligere var der i Kjøbenhavn udgivet ugent- lige tydske Aviser, ja en af disse, Henrik Godes Europåische wochen tliche Zeitung, udkom endog fra 1664 af 2 Gange oni Ugen. Maaske er det netop den Avis, Leonora Ghristina har haft. Jvfr. Nyerup, Om de ældste danske Aviser (Skandinav. Litteratur- selsk. Skr. 1805 1 Bd. S. 228 flg.)
168
for att døffwe Christian'). Quinden kom ind som et Liig i sit Ansict, saae paa mig; ieg winckede hender att gaa vd igien. Saa gik Christian liige for min Dør oc hujede, slog sin Tøffel i Wæret oc omsiier til min Dørtærskel, holte ded saa nogle Gange. Der hånd fornam, att Chre- sten kom i Trappen med Beegerne, kaste hånd sig paa den Benk, Slosf. pleyede att ligge paa, oc kaste atter sin Tøffel op imod Wæggen. Chresten bleff staaendis med Beegerne i Haanden med Forundring. Hånd saae wel, att der war noget paa Færde imellem Quinden oc Christian, oc att Quinden war bange, men hånd kunde icke giætte eller faa Aarsagen att wiide; troede oc icke, att ded gik mig noget an, efftersom ieg loe oc snackede med Slosf:. Der Dørene ware lucte, saa gik ded an paa en lamren. Quinden sagde, att hånd haffde truet hender: hånd skulle wel forbyde henders Daatter att komme til hender oc føre Sladder frem oc anded, hun icke burte. Ieg bad hender giffwe sig til Fritz; hånd war nu gall, ded gik wel offwer; hånd betenckte sig wel, førend hånd talte om ded, thi saa kunde hånd frycte, att ded, hånd haffde flyd her op, oc kom for Dagen, saa fik hånd Skam for sin Vmage; Slosf. haff"de giffwen henders Daatter Forloff att komme til hen- der, hwem skulle hånd klage hender for? (Ieg tenkte wel anded, att naar hånd wille den Wey, saa tik hånd wel anden att klage ded for, hånd, som haffde saadan Friihed; hånd kunde faa ind oc vd, hwad hånd wille, tale, med
') I Randen er tilføjet: »Ded icar heyligen att forundre, att Slosf. icke horte den Allann, Christian giorde. Samme Gang mindis ieg, att hånd fortælte, huorledis hånd haffde forfærded en aff Iloffbetienterne med en MuufS i en Æske.«
169
hwem hånd wille, i Wæctercangen.) Hun iinvtl oc loed meget ille, talte som en, der sanCer ickiin lit, sagde en Gang: »Maa ieg icke haffwe Fred tor ham, saa skal ieg — , ia, saa skal ieg — .(' Hun kom intet widre oc kunde icke hitte paa, hwad hun skulle. Ieg smeel der wed oc endeligen sagde: »Christian er gall, ieg wil nok styre ham i Morgen; lader mig ickun betemme med hannem! SoflFwer I nu ickun roeligen!« Hun fait omsiier i Soffn, men icke ieg saa snart; betenkte, hwad paa saadan Gal- skab kunde folge. Om Morgenen imod Middag sagde ieg hender, hwad hun skulle sige Christian, oc att hun skulle stille sig, som hun war icke wel til P'ritz; begynde med att bande ham oc sige: »Gii der faer en DiæfTwel i ler for Lærdom, I haffwer lært hender! Hun haftVer wilt hwistet siine Tøffler op, efftersom I giorde, oc slog mig i HofFweded dermed. Hun er wree vden Skiærnt, tog alt ded smucke Tøv, hun haffde giort, oc kastede ded i Nat-Skrii- net. Nu,« sagde hun, »skal der ingen giøre sig goed med ded." Der loe hånd aff som en Gante, ded behagede ham. »Er hun ræt wree?« (spurte hånd). »Ia« (soer hun) »er hun saa!« Saa loe band saa hoyt i Trappen, att ieg horte ded. Hånd war en 14 Dage Skiæls, begiærte da oc da Wiin oc Maed, kom oc til Døren oc fortælte i blant anded, att band haffde hørt, att Princen (nu worris Konge) skulle giflftis. Ieg haflfde wel hørt ded for, men loed mig icke mercke, thi Slosf. haffde sagt ded, oc diC foruden fik ieg Aviserne foruden ham. Oc som ieg icke spurte ham om noget, saa gik hånd strax; sagde siden til Quinden: »Hun er wree, oc ieg er lige saa. Wil see, hwem der haffwer hin anden først behofF.« Quinden truede hånd meget, oc
170
wille hun, att ieg skulle giffwe ham goede Ord. leg for- sickret hender, att hånd war icke aff ded Sind, man skulle komme til Rette med att altiid giffwe den bhide Siide'). Som hånd nu Tiid efFter anden bleff wsolent, meere end tollereris kunde, sagde ieg en Dag til Slozt'., att ieg for- undrede mig offwer, att band tilstæde en Fange att lucke op oc til miine Døre oc giøre ded, som Taarngiæmmeren ellers burte att giore; om hannem syntist icke, att ieg paa den jNIaade kunde practicere mig vd, om ieg wille vd for- uden Kongens Minde? Christian war en Fange, som war dømt til att døe; hånd skulle nok skaffe mig vd aff Taar- net. Slosf. saed oc gloede som en, der santzer intet, swarte icke et Ord anded end: »la, ia!« men band for- holte sig dog effter min Adwarsel, saa att enten lucte band selff op oc til, eller oc Chresten (ieg haflPwer seet, att Christian haffwer reffwen Nøglerne aflf Chrestens Haand oc luet min Dør, oc ded den Tiid, band begynte att giøre sig gall). Haffde Christian icke werret gall før, saa bleff hånd da, i Synderlighed den Tiid, Chresten gik ind med Røgelsefadded, oc Quinden war oppe. Da stoed band liige for mig i ded vderste Rom, saae som en Gast oc skar Tænder; oc saa som band saae, att ieg tog ded oflfwer- bleffwen Røgelse aff Chrestens Haand (som band altiid selff flyde mig i et Pappir), saa giorde band en Truliels Latter. Der om Afftenen bleff opluct, oc Christian kom
') I Randen er bemærket: »Hånd kom Slosfogdeti til att kaste en Kat- killing, ieg haffde, alleroffu-erst need fra Taarnet oc loe mig saa sposk til, der hånd hafj'de fortelt Quinden sin Mandoms Gierning; sagde: »Katten ivar fnattet, Katten uar fnattet!" Ieg hed mig icke mercke, at ded for tred mig.«
171
Quinden i Tale, sagde hånd: »Karen, siger 1 til ilenders Naade, att luiii oc I skal faa eu Fandens Færl leg haff- wer seet med miine Oyf,nie, att Chresten yaif hender et BrefF. Ey, war ded derfor, hun wille icke, att ieg maatte gaa ind med Rogelset, fordi ie;^ wille icke skaffe hender tiire Und til Skaane? Ey, faar hun oc Aviserne aff ham? la siger hender, att saa stoer Tienneste som ieg haffwer giort hender, saa stoer Vlycke skal ieg giore hender.« Gud wed, huad Natt ieg haflfde! Icke fordi ieg actede bands TruGel, thi ieg fryetede de Ord gandske intet; Vlycken haffde gaaet vd paa ham selff allermeest. Men Quinden war saa bedroffuet, att hun giorde intet anded end iamrede sig, klagede sig, meest for henders Daatter, for den Spott, hender wedderfare wille, att de wille sætte henders Moder i den Morcke .Kircke, ia siden tage Liiffwet afF hender. Saa fait hender ind, att Daatteren haffde talt med hender i Trappen; saa skreeg hun igien: »O, min Daatter, min Daatter I Hun kommer i Tucthuuset!« Ieg sagde intet anded et swart Tag end: »Giffwer Eder til Fritz! Ded gaar icke nær saa ille til, som I troer.« Men som ieg fornam, att hun icke war bequem til att hore nogen raison, for Imn raabte alt: »Ach, aclil« naar ieg wille tale, saed offVerænde i Sengen , holte sit Iloffwet imellem begge Hænderne oc græd, saa hun flod i Wand'). Ieg tenckte, att naar der icke war Taarer meere forhaanden, saa horte hun wel op. Ieg sagde omsier, der hun noget sactede sig: »Denne Vlycke, ded forbandede Menniske truer os med, wil icke forrekommis med Graad. Setter Eders Sind
Eftersætningen er glemt.
. 172
i Roelighed oc soffwer! leg wil giøre lige saa , oc ieg wil bede Gud att indskyde mig de beste Raad til i Morgen.« Ded sactede hender noget, men naar ieg meente, hun soff, saa kom hun atter frem med alt ded, hun fryctede for: att hun hafFde borren mig Sredler ind fra ham , Kniiff oc Sax oc anded, som war forbøden. Ieg swarte da oc da ickun: »SofFwer, soffwer! I Morgen wil ieg tale med Eder.« Ded hialp intet. Klocken slog toe, der hun enda wille snacke oc sagde: »Ded wil gaa ille til for den stackels gamle Mand der neere').« Ieg loed, som ieg soff, men den heele Natt indtil Klocken 5 oc meere kom icke SøfFn i miine Øygne. Der om Middagen bleff opluct, haffde ieg alt sagt hender, hwad hun skulle sige Christian, oc giffwen hender att forstaa, att hånd med hånds Trufieler meente att faa Penge fra hender oc LyH aff mig, wille saa kue oB, som ded lystede hannem; men hånd haffde en anden for sin Haand, end hånd troede. Hun skulle ickun laede, som hun intet skiøttede om hånds Snak, intet tale et Ord til liam vden: Goed Dag, vden hånd talte til hender;
') 1 Randen er bemærket: »1666. I midler Tiid Karen Nelji Daatter he- tiente mig, da war en Nyrrenberger min Naeboe i den Myrcke Kircke ; bleff beskylt for Falsk Mynter att uære. Den bar liun Maed til htcer Dag. Hånd sang oc læste fast Nat oc Dag oc saitg meget wel. Hånd sang den Psalme: Herr, deine Olireii neige zu iiiihr! langsom effter min Begiæring. Ieg skreff den oc silden satte den ud yna danske. Oc som hånd offte om Natten Tiimer lang læste hoyt oc bekiendte siine Synder, bad Gud om Forladelse oc raabte mange Gange: «Dii must mir helffen, Gott! la, Gott, du must mir helfj'en, sonsteti bistu nicht Gott. Du must gnådig seyn!« saa den liaaben forhindrede mig att soffive, huorfor ieg loed hannem bede med Karen, att hånd wille læjse sacte, som hånd oc siden giorde. Hånd bleff sat pua Holmen for en faa Vgers Tiid oc siden leji gifficen.«
173
oc dersom han«! spurte, hwad it;f.' liafl'de swart, skulle hun laede, som Iniii Imuste intet, att hun skulle sige mig noget. Sagde hånd dcd da i^dfn, saa skulle hun sige: »I)ed siger ieg hender slet intet! Er I endnu lige saa gall som i AfFtis? Giører, Invilcket I will" oc <raa dermed fra han- nem. Den Samtale hleff holt, oc hånd truede meere end nogen Tiid. Quinden holte goede Miiner, men war hiertelig bedroffwet, naar worris Dore ware lucte ; men som hun er læt sinnet, saa loe hun oifte med Taarene i Øygnene. leg wiste wel, att Christian skulle byde paa att skriflfwe mig til allehaande nyt, meene att flicke sig ind [der] med igien; men ieg haffde forbøden Quinden att tage imod hånds Sædler, saa hånd bleff meget bister. Ieg bad hender sige hannem, att hånd skulle holde Styre paa sig, om hånd kunde; haffde hånd Lyst til Vlyst, da wille ded bliffwe wærst for hannem selff. Der loe hånd meget spotsk aff oc sagde : »Siger hender, att ded skal wære wærst for hinder. Ded, ieg haffuer giort for hender, haffwer Wiinen kommen mig til, hun haffwer sendt mig; siger hender ded! Ieg skal be- kiende ded selff altsammen, oc skulle ieg en[d] klæde Steiler, saa skal Chresten faa Skam. Hånd haffwer flyet hender Breffwe fra siine Børn.« (Den Schelm wiste wel, att ieg haffde intet laded mig mercke for Quinden, hwer- cken om ded, hånd haffde flyet mig Bud til Skaane til miine Børn, eller oc om Woxet, Taarn- Nøglerne ware trygte i; derfor talte hånd saa frit til hender.) Der worris Døre ware lucte, war ded worris Samtale. Ieg giorde en Latter deraff oc spurte Quinden, hwad Skam der kunde wære saa stoer som att læggis paa Steiler; tog ded an for forfloyen Ord, som ded war, bad hender sige
174
hannem, att hånd skulle mtet bemøde sig med att giffwe sig an, ieg wille betage ham den Vmage oc sige til Slosf, i Morgen Dag (om hånd wille) alt ded, hånd haifde giort for mig; hånd maaske glemte noget, men ieg skulle wel komme ded ihue. Den Tiid Quinden sagde ham ded, swarte hånd intet, men løb need fra hender, holte sig nogle Dage stille oc talte saa got som intet til Quinden. En Løffwerdag, der Quinden war oppe med Natt-Kedelen, kom hånd op til hender oc wille endelig offwertale hender att tage en Sæddel til m\a, men hun soer icke att torde. »Saa siger hender da« (sagde hånd), »att hun skal flye mig den Sax oc KniiflF igien, ieg hafFwer flyet h'ender; den wil ieg haffwe, saa skal hun see, hwad ieg skal giøre. I skal faa en Vlycke tilsammen!« Hun kom neer saa bleeg som et Liig, saa ieg meente, hun haffde forlutft sig. Hun fortælte derris Samtale oc hånds Begiæring, bad mig saa meget, att ieg dog wille fly hannem ded, saa bleft' hånd roelior. Ieg sagde: »Huor er ded med Eder? Haflfwer I Eders fulle Forstand? Siger hånd icke, att hånd w'il giøre os en Vlycke, naar hånd faar Knift"[w]en oc Saxen igien? Ded er icke Tiid paa att flye hannem ded. Forstaar I intet, att hånd frycter for, att ieg skal lade see ded? Mit Arbeed, meener hånd, er borte, oc Sædler icke meere til, saa intet er meere att true hannem med end de Stycker. I Afften skal I intet tale med hannem. Siger hånd noget, da swarer intet.« Om Aft'tenen sneeg hånd sig til oc sagde til hender i ded vderste Rom: »Tager mig hid Sax oc KniifF!« Hun swarte intet. Om Morgenen, til Middag, bad ieg hender sige hannem, att ieg haff"de intet aff hånds; ieg haffde selff betalt baade Sax oc Kniift", oc ded for
175
meere, end de ware dohbelt wært. Ded Budskab MefF hånd forbistret offwer, skar Tænder oc hwiinede. Hun gik fra hannem oc skyde, ded meeste mugligt war, att tale eene med hannem. Der hånd fornam, att Quinden intet wille tage imod nogen Sæddel, saa tog hånd sin Tiid oc warte Slosf. Oygne oc kaste en Sæddel ind til mig paa Gulffwet (oc haffde samme Gang nær skeed en synderlig Hændelse; thi i ded hånd wille kaste Sæddelen ind, gik Slosf. stoere Hund ind, som haffde krollet Haar, saa Sæd- delen fait paa Hundens Ryg, men fait aff igien i Kraagen, som Hunden snyfflede). Vdi den Sæddel stoed: »Lader mig faa Kiiiiffwen oc Saxen igien, saa skal ieg giere Eder saa stoer en Vlycke, som ieg haffwer giort Eder Tienneste, oc wil ieg betale Eder Kniift' oc Sax, skulle ieg end selge miine Boxer. Lader mig faa dem straxl« Hånd gik i nogle Dage som et forstørret Menniske, efftersom ieg intet swarte eller loed Quinden sige hannem noget; saa Chresten spurte Quinden ad, hwad hun haffde giort wed Christian, hånd gik der neere oc skar Tænder oc hujede som ett galt Menniske. Hun swarte, att de der neere maatte wiide, hwad hannem gik ad; her saae hånd wel, att de taltist wed heel wenlig. Langfredag Middag war hånd 1667. gandske forbistret, soer oc forbandede sig, om hånd icke skulle giffwe sig selff an, repeterte alt ded forrige, satte ded dertil, att ieg haffde forført ham, Wiinen haffde be- draget ham oc Maed, LyG oc goede Ord; hånd skytte intet om. Invad hånd skulle liide, wille gierne doe for Bødels Haand; men ieg, hun oc Kresten skulle icke gaa Ram foruden. Den Efftermiddag war icke meget glædelig for os. Quinden war bedroffwet ; ieg bad hender giffwe
176
sig tilfritz; der war ingen Fare hoes den Galskab, men en stoer Fortred, oc langt haardere end mit Fengsel; men ieg skulle dog faa Raad med den Schelm. Hun tog henders IJog oc læste i, oc ieg satte mig til att dicte en aandelig Sang om Christi Liidelse v[n]der den Thone : Som Hiorten med Tørst befangen').
Paaske Afftener tilforne pleiede Christian att forskaffe mig farflfwede Æg; ded war da icke i ded Hierne med hannem. Der Døren bleff luet, siger ieg til Kresten: »Glemmer intet i Morgen blod -søen Æg!« Der Paaske Middag Maedden kom op, oc Æggene icke strax kom op med (som war en Bileret), saae Christian til mig oc giorde en lang NæCe aff mig tre flire Gange (thi ieg war want wed at gaa frem oc tilbage for Døren i mit Kammers paa de Tiider, der bleff opluct). Ieg bleff staaendis att see paa hannem, drog lit min Skulder. Lided effter diCe grimasses kom Kresten med et Faed med bløed-søen Æg. Christian slog først Øygnene need, siden kaste hånd dem til mig, wentede maaskee, att ieg skulle giøre Næfie aff ham igien. Men intet mindre end ded. Der Quinden kom i Trappen, sagde hånd: »Der war ingen farffwede Æg«. Hun sagde mig ded strax, saa ieg bad hender sige, att de blodsøen Æg aad ieg, oc de farffwede giæmte ieg, som hånd kunde see (oc sendte ieg hannem et aff for- gangen Aar, som ieg haffde ritzet nogle Blomster paa;
') 1 Randen er bemærket: "Samme Diet tvår siden Aarsage, att Chri- stian gandske satte sig igien, som hånd der effter selfficer sagde mig; thi hånd herte mig synge den engang, oc sagde hånd, att den hajfde rørt hånds Hierte oc trykt Taarerne aff hånds Oygne (ieg haffde enda ingen anden Skriffwertey, end som melded er).-
177
ded haffde hånd selft' flyed mig, dog for LyC), Hånd tog ded an, men hånd skreff mig en Seddel der paa, som war heel rar. Den skulle wære paa de hoye Noder om Eegget oc Hønen. Hånd wille giffwe Stræger, oc ded liattde ingen Skick. leg kand intet mindis meere ret wel der alf, uden att ded war et raadded Æg, ietr haffde sendt ham; hånds Æg skulle blomstris, naar mit skulle raadne'). Den Sæddel kaste hånd oc ind til mig. leg swarte intet der paa. Hånd gik atter nogle Dage oc sagde intet ont ; saa stak ded ham igien. leg kan troe, att ded giorde ham ont, att hånd saae Kresten stønnem haffwe min Wiin tilbage i Begeret. Stonnem skenckede ieg Slozf. dermed. Maed fik hånd oc icke, hwercken til sig eller sin Dreng. Saa sagde hånd en Dag til Quinden : »Hwad synnis Eder Avel, att Slosf. wille sige, om hånd wiste, att I giffwer Fangerne Maed aff hånds Maed?« (Madden, som kom fra mit Bord, bleff borren need til Slosf.). »Wil I sige hender ded!« (iuinde[n] spurte, om hun skulle sige mig ded paa hånds Wegne. »Paa hwis Wegne ellers?« iswarte hånd. leg loed hannem sware, att Maedden. som kom til mig, haffde ieg Mact til att tage aff', saa meget ieg wille; mig war den intet maalt eller weyet til; ded, ieg intet wille haffwe, maatte de giore aff, hwad de wille, hwem der haffde Ret der til; før war ded ingens. Der kunde hånd
') I Randen er bemærket: •'Hicad hånd meente dermed, wed ieg icke; maaskee att hånd mente, ieg skulle dee i Elendighed , oc hånd alt leffue i Friihed. Den Meening er feilet, thi hånds vguddelig Idret i hånds Friihed haffuer omsiider bragt ham i Fortuifflelse , saa hånd halfaer skiøt sig selff ihiæl [jvfr. S. 18]. Om Gud giffuer mig nogen Tiid Friiheden her i Werden, er hannem alleene bekiendt.>
12
178
oc icke kyffse os med. Saa war ded en Dag den gamle Snak igien: hånd wille liaffwe Sax oc KniifF, oc hånd truede att giffwe sig selffwer an ; oc som ded w ar fast i mod den Tiid, att ieg loed mig berette, sagde ieg til Quinden: »Siger hannem eengang for alle: wil hånd icke holde Styre paa sig, saa skal ieg, ded første Præsten kommer, giffwe hannem an, oc ieg skal faa den første Karen for Dagen ; den skal, faa Skam I først ad Sted, for hun loed mig ingen Fred paa hånds Wegne, førend ieg kom i med hannem. Hun skal sige Sandhed med goede eller onde, saa wil wii see, hwem Vlycken skal falde paa.« Hånd skulle nu giore, hwilcket hånd wille, ieg wille haflfwe Roelighed; hånd skulle forskaane mig med siine Sedler, ellers ieg skulle wiifie dem frem. Der Quinden sagde hannem ded, fait hånd i Tancker; spurte: »Sagde hun ded?« »la« (soer Quinden) »giorde hun saa! Hun sagde enda meere : »»Hwad monne hånd meene? Meener hånd, att ieg som en Fange, der ingen Stetz kand komme, skulle liide noget, fordi ieg tog. imod en Fangis Tienneste, som haffde en Friihed, hannem icke burte?«« Hånd stoed alt oc hengte med Hoffweded oc swarte gandske intet. Ded satte Styr paa Karlen, oc hørte ieg siden icke et vskicke- ligt Ord aff hannem. Hånd talte wenlig oc wel til Quinden i Trappen, fortælte, hwad nyt hånd hørte, oc war heel beskæflFtig; oc der hun spurte ham engang om hånds Potte for att giffwe ham Wiin der i, sagde hånd sø[rg]modeligen : »leg haffwer ingen Wiin fortient.« Quinden sagde, att hånd skulle wel faa Wiin alligevel, ieg begierte ingen Tienneste meere. Saa fik hånd da oc da Wiin, men ingen
17: 1
Maed ■ ). Den Dapr, k*: Ijlett' l»eræt, kum hånd til Doren oc bancki'de saa sactc leg <.'ik til Doren. Iland lueiste oc ynskede mi«,' til Lycke med heel goed Manner, sagde derhoes, att iiand wiste, ieg liaHde forlat dem, .som haffde giort mig imod. leg .swarte ia dertil oc gaff ingen widre maliere til ded SporCmaal; hånd icke heller, talte om anded smaat oc gik. saa l.ort. Der eft'ter kom hånd hwer Dag til Døren oc sagde, hwad nyt hånd horte; bekom oc Wiin oc Maed igien. Hånd sagde iblant anded, att mange ware i Meening, att alle Fanger skulle loCgiff'wis, naar Printzen (nu worris Konge) skulle haffwe Bryllup, hwor om taltist, att Jiruden om en Maanets Tiid skulle komme ind (ded war sidst i April, derom bleff talt), oc Brylluppet skulle staa paa Slottet. Ded drog sig hen med Brudens Komste indtil først m hmio, oc da stoed Brulluppet paa Nykiøbings Slot i Falster. Der ware mange i den Meening , att ded skeede der, for di att Bruden icke skulle bede mig oc Doc- tern løfi-'). Som nu Bruden skulle føris til Kiøbenhaffn, siger ieg til Christian: »Nu er ded Tiid for Eder att komme løC. Lader Eders Piige paCe paa oc giøre et Knæ- fald for Brudens Wogn oc ræcke en Supplicque frem , saa er ieg wiC paa, I kommer løfi.« Hånd spurte, hworledis Piigen skulle komme til att bede for hannem. Ieg sagde : »Ded er io Eders Festemøe?« »Xey« (soer hånd en stoer Eed) »er hun icke! Hun bilder sig ded wel ind, men
') I Randen er bemærket: * Hånds Dreng wed Naffn Paaske kunde hånd icke wocle saa wel, atl Qiiinden io lagde el Stycke Maed til ham iden Døren. ii
^1 I Randen er bemærket: -Bruden haffde beded for mig til Nykiebing, nie;is ingen Gehør f fundet]. Ded war farligt for Lande oc Riiger.*
12*
180
ieg M'il" (soer hånd atter) " aldrig haffwe hender. « »Da lader hender bliffwe i den Meening« (sagde ieg) »oc stiile sin snp2)Ucation som for sin Festemand.« »la« (sagde hånd saa drøffweworn) , »ded kunde hun da giøre.« Ded skeede saa, som ieg haflPde raad, oc Christian kom vd den W.Iuni 1667^). Hånd tog ingen AfiFskeed hoes mig, loed mig icke engang helfie wed Taarngiemmer eller Dreng. Quindfolckets Tacksigelse war, att hånd samme Afften slog henders Winduer ind oc saa rumsteret i Fuldskab paa Gaden, saa hånd blefF sat i RaadhuuC-Kiælderen ''); kom dog om anden Dagen vd. Hånds Dreng, Paaske, skulle tage Aflfskeed med sin Herre. Der hånd spurte hannem, om hånd skulle sige os noget fra hannem, swarte hånd: »Sig dem, ieg giffwer dennem Fanden!« Paaske, som bragte ded Budskab frem, sagde att haffwe swart Christian : »Min halff!« (thi Christian siispicerte allereede Paaske, att band giorde Quinden Tienneste). Wil fik en Hiertens Latter aflf ded Budskab; thi ieg sagde, att Paaske tog den halflfwe Deel, saa ieg fik intet. Glæden war icke liden hoes os, der wii ware bleftVen ded vguddelig Menniske quit.
Wii leffte siiden i goed Roelighed ded 1668. Aar, ieg skreff oc war lyrovideret med adskilligt til Haand-Arbeed, saa Kre-
') Denne Dato er næppe ganske rigtig, thi den 11. Juni var det, at Charlotte Amalie ankom til Rødby (Formælingen paaNykjøbing Slot synes ikke at være fejret denne Dag, som det hedder i den svenske Resident Lilliecronas Indberetning, Becker's Samlin- ger 2 D. S. 192, men først Dagen efter, se Ove Juels Dagbog i Hist. Tidsskrift, 3 R. 3 Bd. S. 611). Hun kom forst til Kjø- benhavn den 25., se Histor. Tidsskrift a. St. S. G12.
^) I Randen er bemærket: oDed uar en Sondag; ded war den Ære, hånd gaffGud. Iland gik i Wiin Huuji i Steden for Kirckeu. Til l'J Slet kom hånd vd.«
181
sten kiohte intet tor mig vden et Par Jioger, oc dem maatte ieg betale dobbelt oc meere end dobbelt med LyC. Karen bleff hoes mig forste Gang paa fiærde Aar; oc som henders Daatter da skulle gift'tis, oc hun gierne wille were nær- wærende paa Brylluppet, talte hun med mig derom, hwor- ledis ded kunde lafwis, thi hun wille gierne haffwe Tilsaft'n att komme igien, naar den Quinde, ieg fik igien, skulle bort. Ded wiste ieg icke, om ded kunde skee, men wel, att hun kunde komme vd foruden att giøre sig syg; ded wille ieg wel bringe tilweye. Slosf. hafl'de da alt til Fuld- mectig Peder lensen TøtzlofF, som da oc da forrettede bands Embede. Hannem loed ieg giøre Forslaget med oc beklage derhoes Quindens Skrøbelighed; talte siden med Slosf. selff derom, som war heel willig der til, thi baade kunde hånd wel liide den Karen, oc hånd haffde en Quinde i Huuliet, som hånd wille hielpe til mig igien.
Karen Nels Daatter kom fra mig en Aft'tens Tiid 1669, 1669. oc en tysk Quinde wed NafiFn Cathrina — ') kom til mig igien. Karen tog Aflfskeed med grædende Taare. Hun haffde græt fast den heele Dag, oc loffwede ieg hender att giøre mit yderste til att faa hender til mig igien, naar den, ieg da fik, kom bort. Den Cathrina haflfwer werret fra Vngdom op iblant Soldater "Wæfien, hafi'wer werret gifft med en Liitenant paa de Tiider, da Slosf. war Tromslager, oc werret Fadderske til en aff hånds Sønner; nu forarmet eflfter Mandens Død oc saed oc spant hoes Slosf. Quinde for Madden. Hun war flux tilgenegen til Drik, oc henders
') Efternavnet staar in blanco. Formodentlig er det dog det Fruen- timmer, som Forf. i Fortalen kalder Cath. \Volff; jvfr. S. 10.
182
Hænder røstede, saa hun kiindo intet holde Begerne der i, men maatte støtte Begerne o]» til I.iiffwet, Fade med Suppe Maed lige saa. Slosf. sagde mig, førend hun kom op, att henders Hænder stønnem røstede lided, dog icke altiid; hun haffde for kort Tiid siden werret syg; ded forgik hender wel. Der ieg spurte hender selft', hworledis hun haffde faaet ded Tilfald, saa sagde hun att haffwe hafft ded mange Aar. leg sagde : »I er icke en Quinde, som tienner mig, thi om ieg blefF syg, saa som ieg for et Aar eller noget siden haffwer werret, saa kunde I icke betienne mig.« Hun fait strax need paa siine Knæ, græd bitterlig, bad for Guds Skyld, hun maatte blifFwe; hun war en fattig Encke, oc hun haffde loffwet Slosf. Hælten aff de Penge, hun fortiente; hun skulle bede Gud saa inderlig, att ieg skulle icke bliffwe syg, oc hun skulle wære mig troe, ia til att doe for mig. Mig syntist, att ded sidste war for meget sagt for att troe hender for wel (hun holte dog Ord oc giorde, lige som ieg befoel hender, oc ieg blefF oc icke syg i henders Tiid). Hun gaed intet arbeeded. De fieerste Gange, naar hun haffde æt, lagde hun sig strax oc drog Puuden for siine Oygne, sagde: »Nu kan ick nichts sehen.« Naar hun fornam, att ieg kunde liide, hun snackede, saa fortelte hun heele Comedier paa sinWiifi, agerte dem oc stønnem oc giorde sig til adskillige Persohner. Naar hun begynte att fortelle ett Emtyr, oc ieg wille sige mit i Fortellingen : »Ded wil faa en iam- merlig Vdgang,« saa sagde hun: »Neen, dat krigt en guth Ende;« giorde oc en goed Ende paa sin Fortelling. Lige saa, om ieg sagde twert imod. Hun dantzede oc for mig oc ded for 4 Persohner, snackede imellem for hwer en, hun
183
dantzte ior , kiiulj Mund oc Fingre .sainmi-n. Cocmedianlcr kalte hun Mediconnier. Vdi henders Tiid forrefalt adskilligt, som forhindrede att see eller hore effter henders Lyst'). Ded Ilænder sig, att Walter, som for den Sag med Dinn bleff J)anmark forwiist, kom frn Sworrig oc holte sig vbekiendt i Kiobenhaffn, Itleff paagreben oc sat her i Taarnet, neere i Taarnestuen. Der susspicertis , att liand trnmerle noget-). Sammegang saed hoes hannem en fran- zøsch Kok oc swensk Bagere, som beskvltis att wille haffwe forgiffwen Kongen oc Dronningen. Den swenske bleflf sat i Traaldhullet, strax eft'ter Widter war kom- men. Ded warte nogle Dage, forend ieg maatte wiide Mallers Komme, men wiste ded dog. En Dag til Middag, der Walter oc Franzosen raabte hoyt (thi de disspvlerte
') I Haiulen er bemærket: « En Par Manneder effter, hnn nar kommen til miy, faar hun den kaalde. Hun græd oc bleff bange. leg war ivel tilfri: med kender, tenkte at see, hwad Troen kand giøre, skreff noget paa en Seddel oc hengte kender om Halsen. Febern gik bort, pc soer hun, att alt ded onde i Kroppen ligesom paa engang skied need i kendis Been, der ieg hengte kender ded om Halsen. Hun fik oc strax tycke Been.'
2) Som bekjendt havde Walter 1651, paa Grund af sit Forhold til Dinas Sag, i'aaet Befaling til at romme Landet og ikke oftere vise sig i Danmark eller Norge. Senere kom dog den Stemning, der rejste sig mod Ulfeldt, ham tilgode, og den 15. Oktol)er 1663 fik han Pardon og Tilladelse til at komme tilbage igjen, se Hofman. Danske Adelsmænd 2 Ud. S. 311. Han synes dog ikke at have benyttet denne Tilladelse for i September 1668, da han paa en Baad kom fra Malmo til Kjøbcnhavn, men da han nu først søgte at skjule sit Navn og siden, efterat være bleven kjendt, lovede en Karl en stor Sum Penge for at skaffe ham ud af Hyen ved Nattetid, fattede man Mistanke om, at han pønsede paa en eller anden slet Streg, og han blev nu anholdt og sat i Blaataarn, hvor han døde omtrent H Aar efter; se Beckers Samlinger 2 D. S 236—37.
184
altiid med Inver andre), spørger ieg Slosf. , hwad hånd haftVer for Giæster der neere, som taler franzøsch. Hånd swarer att haffwe aff adskillige Nationer, forteller saa, hwem de erre, men huorfor de saed, wiste hånd icke ret egentlig, i Synderlighed Walters Beskyllinger. Difie twende om melte faar Krackeler tilsammen, saa Walter blefF sat ind i Traalhullet til Swensken, oc Franzosen i den Myrcke Kircke, hvor helst hånd bleff syg oc kom ingen Tiid til Hullet paa Doren, men laa strax inden for. leg torte icke sende hannem noget for de Beskyllinger, der war imod hannem. Walter saed lenge der neere, oc Franzosen køm vd. Der M. Bock kom til mig oc skulle meddeele mig Christi Legeme oc Bloed, fortelte ieg hannem førend Skrifftermaalet Fortellingen om Walters Sag, som wel war bewist, men sagde hannem der hoes, att den Tiid ieg bleflp wed Vldrich Christian Gyldenløve vd-^iist aff Danmark'), da haffde for*^ Gyldenlove soeren mig til, att Kongen icke war enda den Sag ret bewist, oc ieg haffde beklaget, att Hs. T/fl/. icke haffde søgt effter for att were den bewist-); bad Presten att bede Statholder att bringe til Weye, att Walter om D/nas Sag maatte nu examineris'^), oc att hånd oc ieg maatte komme til Ords sammen i nogle Ministri[&\ Næi-Tsærelse ; ded kunde skee foruden stoer hruit, thi Her- rerne kunde komme i Taarnet aff" Longangen. Presten
') Jvfr. foran S. 4 Anm. 2.
') Dette berettes virkelig ganske paa samme Maade i Leonora Chri- stinas udførlige og samtidige Skildring af hendes Rejse til Dan- mark i .November 1656, se Becker's Samlinger 2 D. S. 443.
^) Jvfr. S. 4 Anm. 1.
185
loffwcde att forrette ded'), <.'ii)rde dt-il i,r saa, oc IjleH' Walter tredie Dag effter sat u\> i den Morke Kircke, saa ieg wæntede i en lang Tiid hwer Dag, att wii skulle komme til Forhør, men den, der laa Magt paa, foriiindrede ded'-). }\ alier saed saa hen '■^), skiæntis fast hwer Dag med Chresten, skiælte ham for TyfF oc Roffwer (thi Chresten haffde funden nogle Ditcnter, som Maller haffde stucken vnder en Stoel (den galle Waller loed Swensken see, att hånd stak Ihicaler oc et Blæckhorn vnder Stoelen imellem Giorderne, oc siden slog hånd Swensken, som forraade hannem). Chresten loed Waller gaa noget i Taarnstuen for att røre sig quanCwiiC; i midler Tiid lyCkede hånd Stoelen. Offwer den idelige Skiællen kand man wel tencke, att Chresten bleff fortreden, procurerle hannem icke synderlig gott Maed affKøckenet, saa afF de twænde Rætter, hannem war ordineret, war stø^nem intet, hånd kunde æde aflf; oc som Walter sagde engang: »Wille de ickun gitfwe mig en Ræt, ieg kunde æde aff, saa war ded alt nok,« saa magte Christen ded saa, att hånd fik ickun en Ræt oc ofFte kunde icke æde aft' den (ded war Chrestens egen Skade,
') I Randen er bemærket; "Der Præsten gik fra mig, talte hånd med Walter for Traalhullet, sagde hannem min Begiæring, oc hicad der loille følge paa. Walter loe saa sposk oc sagde: 'Ick håbbe nicht en Haar, dat dar for bange is, dat de Sake skulle gerort werden. De Konigin iceed dat icol, sagt li dat ock." NB. Imens Walter saed i Traalh., haffde hånd skrcfficen Dronningen til, som Kongen bekom.'
^ Forf. sigter naturligvis herved til Dronning Sophie Amalie.
■■') I Randen er bemærket: »leg saae igiennem et Huul paa min vderste Dør, den Tiid Walter bleff opleed i den Mercke Kircke. Hånd grad meget hoijt. Siden saae ieg ham engang for Hullet aff hånds Feng- sels Dor. Hånd nar meget skidden, haffde et bret Skæg fuld af] Skarn, stoere Klat ser.'
186
som tik den offrige Maed, men hånd wille gierne miste, maatte den anden liide ille). P^ngang kom Chresten med en Riising Grød til hannem, giorde strax en Krackel med hannem, saa den anden bleff saa wree (saa som Børn) oc wille intet æde. C[h]risten tog Grøden lige goed vd igien oc loe hiertelig. leg sagde til Chresten i Slosfs. Paahør: »Haffwer Gud lenge biiet att straffe Walter, da kommer Straffen nu til Gaffns , thi hånd kunde aldrig wære falden i v-barmhiærtigeris Hænder end som i Eders.« Hånd loe hiærtelig deraff, oc Slosf. giorde liige saa. Oc som der gaar et Hull aff den Mørcke Kircke ind i ded vderste Rom, saa kand de, der er inde, raabe op ad, saa man kand høre grant, hwad de siger. Saa kalder Walter engang paa Slosf. oc beder hannem giffwe sig et Stycke Steeg. Slosf. raaber hannem til: »la, man skal lu en Rotte braaden!« leg sendte ham et Stycke Steeg med Chresten. Der hånd tog ded oc wiste, ieg sendte ham ded, da græd hånd. leg sleed saa Tiiden hen, haffde steze Arbeed, skreff oc meget'). Presten bleff' keed aff' att betienne mig, loed mig biie effter sig 13, 14 Dage tillige; naar hånd da kom, saa forrættede hånd sit Embede imr maniére d'ac- qiiit. leg sagde intet derom, men den Quinde, som er tydsk, bleff oc aff hannem skrift'tet; hun stympede derpaa, i Synderlighed engang (som war den sidste Gang, hånd skrifftede hender) ; thi da biiede ieg effter hannem 4 Dage, forend ded kom hannem til PaC, oc der hånd kom, war ded effen en OnBdag oc imod Klocken O Slet. Hånd
') 1 Randen er Ult'ojct: *aff Boger, som hlcffne mig himmeUgen laante, oc ded med be^^ Pen oc Bleck paa Stijcker Pappir, ieg kunde be- kom mp.«
187
hælste aldrig, mindre vnskte Lycke til mit Korretagende. L)a sagde band, wcd liand gatl" llaand: »Ich håbe nicht lange Zeit zu svarten; ich muli ein Kind tauffen.« (leg wiste wel, att ded kunde icke wære sandt, men swarte:) »In Gottes NahmenI« Der hånd skulle skriffte Quinden, wille hånd icke sætte sig; sagde: »Nu macht tV>rt! Ich håbe keine Zeit;« gaff hender neppeste Tiid att sige sit Skrifftermaal , absohierte hender paa ded snareste oc læste IndstifFtelsen paa Post. Der Præsten war borte, war Quinden meget v-taalmodig, sagde, att hun war bleffuen skrifFtet oc beræt aflf en Feldt Præst i Marcken, da ded heele Compagni loed.sig berette (eflftersom de stoede ferdig til att skulle slaaes med Fiinden om anden Dagen) , oc den Præst hatt'de icke »so Gottes Wort vtgejaget, als difie gedan had;« hun haffde ingen Goede der aff. leg trø- stede hender, ded beste ieg kunde, læste oc sang for hender, sagde, hun skulle angre oc fortrvde siine Svnder, legge Wind paa att forbædre sit Liiflf oc Leffnet oc icke lade Præstens liden Andact irre hender; hun skulle tilegne sig Christi Wærskyld oc Fortienneste til henders Synders Forladelse, dens Legem oc Bloed haffde Præsten ract hender vnder Brod oc Wiin. »la,« swarte hun, »ick skal mii, wil's Got, bateren.« leg sagde: »Wil li mii holden, dat li mii gelofft hab?« Henders Loffte war: icke ått dricke sig saa fuld, som hun war engang. leg kand icke forbigaa att errindre ded. Hun fik, som sagt er, en halff Potte frans Wiin hwær Maaltiid, oc ieg en halft' Potte rinsk Wiin. Begge de Deele kunde hun dricke foruden att wære heel fuld; tlii til hinders Maed drak hun den franske Wiin, lagde sig derpaa; naar hun saa stoed op
188
om EfFtermiddagen , saa drak hun min Wiin'). Om AfF- tenen skaanede hun miin Wiin til Frokaast, men engang forwarte hun i en Potte baade min oc henders Wiin om Afftenen, saa hun til Middag hafFde 2 Potter Wiin; dem saed hun oc listede saa sacte i sig, oc ieg actede ded icke, saed iust i en Speciilation om et Munster til att knøtte. Endelig saae ieg til hender, att ded warte saa lenge, førend hun lagde sig; da hælte hun alle Kar et eflfter anden, oc der war intet vdi. Saa talte ieg til hender oc sagde; »Wo iCet? Håb li all de Wiin utdruncken?« Hun kunde ille sware, wille staa op oc kunde icke. »Tho Båd, li fulle SiJwge!« (sagde ieg). Hun wille gierne, men kunde icke, spiide langs need afF sig, krøb langs ad Wæggen for att faa fat paa en Koost. Der hun haffde den, kunde hun intet giøre dermed. Ieg sagde, hun skulle krybe til Sengen oc legge sig. Hun krøb did oc fait næCskrues ned paa Sengen, oc Benene stoede paa GulfFwet. Der spyde hun igien, bleff saa liggendis oc soff (huorledis ieg war til Fritz, er læt att tencke). Hun sofF et Par Tiimer saaledis liggendis, hafFde dog icke sofFwet Ruufien gandske vd; thi der hun skulle giøre reent for sig oc om sig, bleff hun siddendis et swart Tag paa en law Stoel, Kooste Skaft'tet med Koosten imellem Beenene, Haaret om
') I Randen er bemærket: "Chresten war icke wel tilfritz med den Quinde, thi hånd fik i hendes Tiid aldrig en Dryk Wiin, saa hånd stall engang Wiinen afj' henders Kande oc gaff Piji med Wand der i igien; saa hun larmede vden Skiemt, bad mig for Guds Skyld til- stede hender att slaa Chresten i Hoffueded med Kanden. Hun fik icke den Loff; saa sagde hun ham ded, att hun icke maatte for mig. Hun haffde et stoer Ar, en Soldat haffde gifficeii liettder paa Kinden for saadan Gierniny tilforne.«
189
Ørene. SnnrliftVct to^ hun aff fVu- at toe ded, saed saa i Opli't, som stoed aahen for til, oc toe sla-ninie soorte brune Flasker liengte vd; iamrede sig, bad Gud liielpe sig: liun liaffde sin Dod. Jeg war baade wree, oc ieg kunde icke liolde mig for Latter aff ded sla-mme Skilderi. Som den lamron icke fik Ende, sagde ieg i Wreede: "la, Tjott skull lu wol helpen, li versaa])en DyftVeJI Hin naa de Cordef/ardc mit lu! Ick wil so en Fulsack nicht bii mii hebben. Hin! Siaapt bater vd, *n lat mii niclit horen, dat li von Gott språchet, wan li duen siit, dan so is Gott wit van lu, vnd de DyfFwel bii lu!« (Ieg loe siden aff mig selff). Hun lagde sig igien, oc imod Klocken 4 war hun fuld ædrue, giorde fuldkommen reent, saed saa oc smaa græd. I ded kaste hun sig med en Fart til miine Fødder, holte fast om dem, hylte oc tutte op i Wæret oc bad for Guds Skyld, ieg wille tilgifFwe hender ded den eene Gang, ded skulle aldrig skee tiire; fortælte, huordant hun haffde giemt Wiinen e/c. ; wille ieg ickun haffwe hender enda et halff xVar, saa haffde hun saa meget, att hun kunde kiøbe sig ind i de fattigis HuuGe til Lybeck. leg tenkte, att ieg skulle wel wocte hender, att hun icke skulle faa saa meget paa engang tiire, saa oc, att maaskee ieg kunde faa en slemmere igien i andre Maader. Karren kunde ieg da icke faa, thi henders Datter reede til BaCel, oc ieg wiste, att hun icke skulle haffwe wærret roelig. Saa loff- wede ieg da att beholde hender saa lenge. llun holte oc Ord; oc ieg magte ded saa en 6 Vger der effter, att Quinden miste sin "Wiin, huilcket oc Quinderne siden miste; saa min Wiin kunde ingen Skade giore hender. Med Walter war hun heel fortroelig. Hun haffde kiendt hanuem
190
for, oc wav Chresten i Meening, catt hånd hafFde flyet hendcr alle siine Penge, førend hånd bleff syg; thi hånd sagde, att Waller haffde ingen Penge meere. Huilcket hwilcket war, wed ieg icke. Troe war hun icke, thi hun staell først en MeGing Knøtte Naael fra mig, som ieg da icke brugte; war giort som en Næstenaal, oc wiste hun icke anded, end den war aff Guld. Som mit Kammers icke er stoert, saa kunde ded snart igiennem søgis; men ieg søgte i tre Dage hwer Dag oc kunde icke finde den. Ieg kunde wel wiide, att hun fik att haffwe den, thi den er icke saa liiden, at den io kand sees, hworfor ieg sagde omsier : "Der ligger icke meget Mact paa den MeBing Naal; ieg kand faa een igien for 2/3.« Anden Dagen der effter wiiste hun mig Naalen i en stoer Ritze paa Gulffwet i mellem Steenene. Men der hun siden, noget førend hun kom bort, fandt min eene Gullering i mit Øre, ieg tabte, oc vden TwifFl haffwer sit fast i Puden, eff'tersom den war en Slange Ring, den kom intet igien, ihwad ieg snackede for hender. Hun leete quan[ts]wiifi effter den i Skarnet der vde. Hun wiste, at ieg torde icke tale om att haffwe mist den.
Slosf. kom paa de Tiider siælden op; Peder lensen betiente mig^). Ivongl. Majt. war stacket Tiid syg, dode
') I Randen er bemærket: ^Paa de Tiider war 6 Fanger miine Na- boer. De 3 tcare Bønner fra Femeren, som beskijltis for at haffwe ført Faner ud, de andre 3 danske. De holte sig i toe Deele sammen, oc som de danske ware Døren næst, saa loed ieg dem spiipe; de ware oc fængselet nogen Tiid forend de andre. Naar de datiske ejfter derris Swdirane sang drrris Morgen oc Afften Psalmer, saa skraalte de tydske njf Liif]' oc Styrcke anden Snng for at dejfwe dem; sang mesten Dorothee Wiijie.« — En tjtlsk Redaktion af Folkesangen om
101
hastig don \). Frhrnnril ]C)1(). Oc som samme Dat^ Klocken taal lili'll' riniict paa Slaattet, kimde ieg wel wiide, hwad ded liafJ'de att sige, mcii (iuiiidcii icko. Wu talte med hwer andre derom, hwem ded kunde wære. Hun kunde wel mercke paa mig, att ieg war sorgefuld, oc sagde hun: »Ded kunde wel wære for Kongen, thi ded sidste ieg saae ham her i Trajtpen stiige aff Wognen , da kunde liand kummerlig gaa, oc sagde ieg wed mig seltf, att hånd giorde ded icke lenge. Er hånd døe, saa kommer I lofi, ded er wist." Ieg tav oc tenkte anded, som oc skeede. Imod Klocken 4', blett' i gemeen lagt Ild i Bileggeren der vde, oc ded aff en Dreng, Chresten da haffde. Den kalte ieg til mig til Doren oc spurte ham, huor for ded ringte Klocken tolfF en heel Tiime. Hånd swarte: »leg maa icke sige ded; ded er mig forboden.« Ieg sagde, att ieg skulle icke roftVe ham. Saa sagde hånd da, att Kongen war dod i Morgenstunden. Ieg loed Taarene derris frii Gang, som ieg haffde forholt, hwor vdoffwer Quinden forundrede sig oc giorde en lang Snak. Ieg tav til alt ded, hun sagde, thi ieg troede hender aldriig; bad hender spørge Chresten ad, naar Doren luctis op, hwad den Ringen be- tyde. Hun giorde saa, men Chresten swarte hender, att hånd wiste ded icke. Slosf. kom selff op samme xVfften, men talte intet med mig. Om anden Dagen til Middag kom hånd oc op. Ieg begierte att tale med hannem oc spurte, huorfor der bleff ringet. Hånd swarte mig saa
den hellige Dorothea t'iiuler man i Des Knaben Wunderhorn 2Th. S..32o — 27. Paa Dansk haves Visen i Nyerup's og Rasmus- sen's Udv. af danske Viser Ira det 1(3-18 Aarh. 1 D. S. 29—34.
192
sposk: »Wat is lu daran gelegen? Lyded het nicht alle Dage?« leg swarte hannem oc noget wreedeligen: »Wat mii daran gelegen is, dat wet Gott! Dat wet ick ock, dat tor lues Glicken de Klocke oppet Slot nicht wird gelydt!« Hånd tog sin Hat aff, giorde en Rewerentz oc sagde: »Wafiet ånders nicht, dat de Frue mii wolde?« leg swarte: »lu St. Mårten kombt ock wol en Mahl').« »St. Mårten?« sagde hånd oc loe, gik dermed bort oc vd til Walter, stoed meget lenge oc hwiskede med hannem for Hullet; ded kunde ieg see, ded wiste handwel-). Hånd hafFwer vden Tuiffl sagt ham Kongens Død oc giort han- nem Haab att komme aff sit Fengsel. Gud tenkte et anded. Walter bleff syg, laae lenge heel elendig. Hånd war slem imod Chresten, tog Skarnet affGolffwet oc kaste i Madden, spottede i Oliet oc loed Chresten see derpaa, naar hånd skulle tage Kanden bort. Chrestens Titler ware hwer Dag Tyff oc Schelm, saa let er att efftertenke, hworledis Chresten plægede hannem. Naar ieg sendte hannem noget Maed ind, som Saad oc Steeg, da kom Chresten vd dermed igien oc sagde, hånd wille icke haffwe ded. Ieg bad Chresten lade ded staae hoes ham, hånd aad wel siden. Ded skeede engang, oc loed Chresten mig
') Man mindes herved, hvorledes Korfits Ult'eldl i sin Tid havde oversendt Peder Vibe et Exemplar af sit Skrift -H o yt ren gen de Æris Forsuarii etc. med følgende »Devise« : Chaque pourceau a son St. Martin; tu néchapperas pas, mais auras le tien; se Histor. Tidsskrift 3. Bd S 410 Anm.
-) I Randen er tiliojet: »Der ieg skulle haffice Klæder, begierte ieg Sørge Klæder. Da spurte Slosf. mig ad, for hwem ieg wille sørge, oc ded saa sposk. Ieg snart e: »Dat is nicht for lu Mom; de kombt mii nicht loe fur lo Iruren. All is lu Mom lang todt, so men ick, dat li doch wol Orsake licfft to truren, so wol als ick.« Hånd sagde att icille berette ded; ieg bekom intet strax «
193
see ded, att ded war fylt med Snaat oc Skarn'). Naar Chresten skulle wende Walter i Sengen, da skreeg hånd saa erbarmelig, saa ieg liafFde Medliidenhed med hannem oc bad Chresten icke wære saa vbarmliiertig imod hannem. Iland h)e oc sagde: »Ded er en Schehn.« leg sagde: »Da er hånd nu vnder hans OfFwerraands Hænder.« Ded behagede Chresten wel. Walter piintist lenge; endeligen forløste Gud hannem. Iland stoed Liig i Fengselet, indtil hånds Broder kom, som loed hannem begraffwe i den tydske Kircke'-).
Der ieg fornam, att Karen kunde komme til mig igien, oc den Tiid war omme, ieg haffde loffwet den anden att beholde hender, kom Cathrine neer, oc Karen til mig igien. Ded war let att bringe til Weye, thi Slosf. war icke wel tilfritz med Calhrina; hun gaft" ham intet aflf siine Penge, som hun haffde loffwet hannem, vden Snack i Ste- den, att ded war icke hans Alvor, hånd wille haffwe noget aff hender e^c. •'). Slosf. begynte oc flux att foracte mig, effter som hånd fornam, att min Forløsning icke war att wente.
Der Tiiden war, som ieg war want wed att lade mig berætte, bad ieg Slosf. att bringe tilweye, att ieg maatte faa Ilnff-Predicanten, D. lians Læt^); den forrige Hoff
') 1 Randen er tilfojet: « Chresten bar mig engang et Brøe att see,
hworlfdis Walter haffde holet Krummen vd oc stoppet ded fuld aff
Straa oc Skarn, ia sit eget Skarn!« *) Kfter en anden Angivelse blev han begravel i Holmens Kirke, se
Beckers Symlinger 2 D. S. 237 An m Han dHde i Slutningen af
April Maaned 1670. ■'') I Handen er tilføjet: 'Slols'if tog oc Quinden skarp til Exameii, att
hun haffde sagt mig, att Kongen war dee: ded skulle icke gaa saa
wel, som ieg troede. Hun gaff ham Styck for Styk.' *) Hans Sørensen Leth var født 1625, blev 1652 Rektor ved Sorø
Skole, 1656 Præst til Ringe og Herringe Menigheder, 1658 kon-
13
lOi
Predicant, D. Mathias FoB, liafFde skrifftet mig første Gang i mit Fengsel. SIsf. bragte min Begiering an; bleff afF Kl. Majt. oc bewilliget. D. Hans Læt war alt neere i Taarnet, men bleff igien vdkalded, formedelst att Encke Dronningen (som enda war paa Slottet) ded icke wille; oc loed Slosf. mig sige wed Peder lensen, att Kongen haffde sagt, ieg skulle bliffwe wed den Præst, ieg war want wed, saa att de preperatoria, som ded christelig Maaltiid be- høffwede, bleff til anden Dagen hensat, da Mag. Buck kom til mig oc v-sædwanlig hælsede mig, ynskede mig med lang Sermon Lycke til mit Forretagende, tittulerte mig: Ihr Gnaden. Der hånd satte sig, sagde hånd: »Ich hatte gerne gewiinschet, das D. Hans Læt wehre an meine Stelle gekommen.« Ieg swarte: »Das hatte ich auch gewiinschet.« »la« (sagde hånd), »ich weis wol, warumb Ihr das so woltet haben. Ihr wollet neues wiCen, vnd das ist mir verbohten. Ihr habt schon einen vmb's Brot gebragt.« leg spurte hannem, om ieg nogen Tiid haffde begiært aff hannem att wiide nyt. »Nein« (swarte hånd), »Ihr wiCet wol, das Ihr von mir nichts wiirded erfahren; darumb habt Ihr mir auch nicht gefraget.« »Meint der H. Mag. dan« (sagde ieg), »das ich D. Hans Læt håbe begehrt vmb neues zu wiCen?« Der stutzet hånd noget; sagde endelig: »Ihr habt D. H. Læt haben wollen vmb fur Euch beym Konig zu sprechen.« (Ieg sagde:) »Dar kan wol etwas an sein.« Derpaa begynte hånd att forbande sig paa adskillige Maader (ieg icke før haffwer hørt) ' ) : om hånd icke haffde talt
gelig Konfessionarius og Over-Hofpiædiiiant, 1675 Dr. thcol. Han døde 1688. ') 1 Randen er bemæiket: ^Ihlant hånds gruelige Eeder ivar oc denne, • das er an der Zungen mogte verlåhmen, wan er nicht fur midi
195
for mitr? (leg tenckte: ici: troer nok, du liaffwer talt om mig, men icke til ded beste). Hånd haffde flyd mig en Bog, som ieg endnu liaffwer, er: .S^. Avf/iislini Mumiali[sicy, den liaffde Statliolder finbcl kiobt, ded sagde hånd tiire end som engang, soer »bey Gott, das hatte dem Jlerrn Stathalter 1 Rdr. gekost« (mig fait ind de 5 tusinde Rdr., Gabcl tik, for wii kom vd fra Borringholm ') , men ieg sagde intet dertil; maaske hånd derfor repelerte den Gaffwe saa tit). Ieg spurte hannem, hwem ieg haflfde bragt om Broded. (Hånd swarte:) »Hans Balcke! Der hat Euch gesagt, das Rentmeister Gabel Stathalter is, vnd das hatte er nicht thun sollen.« (Ieg sagde:) »Ich glaube nicht, das Balke hat gewust, das er's nicht sagen solte, dan er hat's mir nicht als eine Heimligkeit gesagt. Man solte konnen sagen, der H. Magister hatte Balke vmb's Brot ge- bracht. 11 Der bleff hånd flux fortørnet for, oc der off"wer fait adskillige disputte'^). Hånd begynte saa gott som fra ded første igien, att ieg wille haff"we D. Læt, hånd wiste wel hworfor. Ieg sagde: »Ich lån nicht eigentlich darauff" gestanden D. Læt zu begiåren, sondern, wo nicht ihm, dan den Schloz-Prediger oder einen andern.« (Hånd spurte:) »Warumb einen andern?» (leg swarte:) »Darumb, das es nicht alleAveile dem H. Magister gelegen ist. Ich
gesprochen.« Åaret effter slog Gud hannem med Læhmelse paa Tungen, ble(}' rort aff Harme, leffuede saaledis 8 Dage, haffde Santz, men icke Mule, oc dede; dog leffwede den Dag, att der en anden Prest betiente mig.«
') Jvfr. S. 7 Aiim.
') I Randen er tilføjet: 'Fornam da, att ded war Aarsagen, huorfor Balcke kom bort.' — Jvfr. S. 135 Anm. 2.
13*
196
håbe 10, 12, ia 14 Tage nach ilm warten miiCen, vnd das låtzste Mahl taht er sein Ambt in grofier Eyle, so das es nicht seine Gelegenheit ist zu kommen, wan ich ilim begijire.« Hånd saed oc wæfFwede i Ordene, wiste icke ret, hwad band wille sware, sagde endeligen: »Ilir meint, nu sol es befier gehn, weil der Konig Friderich todt ist. Nein, Ilir betrigt Euch! Es wird mit Euch scblimmer geben, scblimmer wird es Eucb ergeben!« Oc som band altererte sig, saa bleff ieg sædeligere oc med Sactmodigbed spurte: bworfor ded? oc bwor aflF band slut- tede ded? Hånd swarte: »Icb scblieCe das darauC, das Ibr babt Ewren Willen nicbt kriegen .konnen einen andern Prediger vnd Bei[cb]t Vater zu erlangen; so icb versicbre Eucb, es wird ber nacbmabls nicbt beCer. Ist Konig Fride- ricb todt, so lebt Konig Cbristian.« leg sagde: »Das ist ein schlecbt Fundament', Ewre Drew-Worte baben keinen Grundt. Håbe icb dis Mabl keinen andern Beichtvater konnen erlangen, darumb ist es nicbt gesagt, das icb ein ander Mabl nicbt solte einen andern bekommen. Vnd was håbe icb getban, das es vor micb k(3ndte scblimmer wer- den?« Hånd bleff alt wreer oc wreer oc raabte høyt nogle Gange: »Scblimmer, ia scblimmer wird's werden.ti Saa swarte ieg oc wreedeligen : »Ey, so laat bet beran weyen.« Derpaa bleff band beel tavs, oc sagde ieg: »Ibr babt mir eine gutbe Vorbereitung gemacbt; nu, in Gottes Nab- men!« Derpaa sagde ieg mit Skrifftermaal , oc band giorde sit Embede oc gik saa bort foruden anden Affskeed end Haandfaaen. Ieg spurte siden, att førend M. Buck kom til mig, gik band til Slosf., som laae til Sengs, oc bad ham, att band wille sige til Knud, som da war Kammer
107
Page^), hwilcken socrnmensk Quinde ieg war, hwor ieg haffde graffwet et IIuul i riulffwct for att tale til Doctern (som war en Vmuliglied), oc ieg haffde practiceret for att komme op oc see [laa Platzen; bad nogle Gange sige Kammer Pagen ded oc tii Gange: "Das ist ein sacramensk Weib-')1«
Samme Aar sidst i April bleff min Dor opiuct om 1670. Efftermiddagen, oc kom Slosf. med nogle Damer, som holte sig noget til Siide, førend hånd haffde sagt: »Hir sind welke Iloft' lomfern , de hebben Verlof an lu toe spreken.« Først kom ind en lomfrue, som ieg icke kiendte. Der paa kom ind Hertzoginnen aff Gluksburg, Frøeken Augusta^), hwilcken war kiendelig nok for mig, thi hun war icke meget forandret. Der effter Curfyrstinnen aff Saxen ^), som ieg oc nok kunde kiende paa sin TT. Fader, oc sidst worris allernaadigste Dronning, som ieg meest beskuede, oc fant de Liniamenter i lienders Ansict, saaledis som Peter lensen hender haffde beskreffwen, saae oc en stoer Demant paa henders Armlaas oc en paa Fingeren, huor Handsken war opskaarren. Hendis Majt. støttede sig til Slagborded strax effter Helsen, F. Angitsta løb hid oc did
') D. e. Adam Levin v. Knuth, Christian Vs bekjendte Yndling.
-) I Randen er beraæriiet: 'Christen, som uar ille tilfril: med Karen saa tcel som med miy, littulerte o(i en Dag, der hånd sagde noget til en aff Huufi-Geraads Karlerne, huor officer hånd spurte Chresten: hwem ded haffde sagt? Christen sicarte: »Hun, der sidder hoes hender der oppe.' Der ded mig bleff berettet, loe ieg oc sagde: 'Ded er ræt nock; tcii erre begge toe Hunner^.*
») Augusta af Glucksborg (f. 1633 t 1701), gift med Hertug Ernst Gynther af Sønderborg.
^) Jvfr. S. 95.
198
i hwer Wraa, Curfiirstinnen holte sig wed Doren. F. Au- gusta sagde: »Fi, was is hir ein luiClich Gemach! Hir konte ich nicht einen Tag in leben. Mir wundert, das Ihr liabt es so lange konnen auCharren.« leg swarte: »Das Gemach ist nu so, als es Gott vnd lli. IMajt. gefålt, vnd so lange Gott wil, so werde ich's auCharren konnen.« Saa gaff hun sig i Snak med Slosf. , som war halff fuld, oc talte med hannem om Balckis Giflftermaal, som effen haffde Bryllup samme Dag med sin tredie Hustrue ; talte ille om att giffte sig saa tit, oc Slosf. swarte allehaande Galskab der til. Hun spurte mig, om ieg haffde Lopper, leg swarte att wille lewere hender et Regiment Lopper, om hun wille haffwe dem. Hun swarte hastig med en Eed oc soer, hun begierte dem icke. leg bleff noget spotsk offwer henders Spørfimaal oc fortreden offwer den Glæde, hun wiiste i min elendige Tilstand, huor for, der hun spurte mig, om ieg oc haffde »Filz oder "Wandtleiifie« , swarte ieg hender med et Spørfimaal oc spurte hender, »ob mein Schwager Hanibal Sehested noch lebte\)?« Ded Spørfi- maal giorde hender lit taws, thi derpaa formerkte hun, att ieg kiente hender. Hun swarte intet. Curfiirstinnen, som wel haft'de hørt om de Intriguer med min Swoger oc F. Avgusla'-), gik i ded samme strax til Borded (der laa
') Han var død for mere end Si Aar siden, nemlig den 13. Sep- tember 1666.
^) lifter Sammeiiliængen maa man vel antage, at der lierved sigtes til en tidligere Kjærlighedsforstaaelse mellem de to nævnte Personer, og heri har man da maaske Nøglen til den fjendtlige Stemning, som Hertug Ernst Gynther idetminrlste til en Tid nærede mod Hannibal Sehested; se Becker, Samlinger 1 D. S. 51.
199
den Bog, som Karen læste vdi, oc hun da haffde ført ind med sig), tog Bogen, slog den op oc spurte, om ded war min Bog. leg swarte, att ded war Quindens, som ieg haffde lært att læCe, oc som ieg gaff Curfiirstinnen sin tilbørlig Tillcl aff Durchleuchtigkeit , sagde F. Avf/uslrr. »Ihr irret! Ihr verdenckt Euch! Sie ist nicht die, Ihr meint.« Ieg swarte: »Ich irre nicht.« Der effter giorde hun ingen wiedre Tale, gaff mig Ilaand foruden att sige et Ord. Den naadige Dronning saae immerfort so[rg]modig vd, talte intet. Der Hindis Hlqj. bud mig Haanden, kyste ieg hen- ders Ilaand oc holte den fast, bad Hs. ]}IaJ. inlercedere for mig, i ded ringste for nogen Lindring i mit Fengsel. Hendis Majt. swarte icke med Ord, men med grædende Taarer. Lige saa giorde oc den dydige Curfiirstinne ; hun græd meget weemodelig. Oc der de komme i ded anded Rom, oc min Dor war luet, sagde baade Dronningen oc Curfiirstinnen: »Das ist Siinde so mit ihr zu handlen!« En hwer drog derris Skuldre oc sagde: »Gott gebe, das es bey mir stunde! Sie solte dar nicht sitzen.« F. ^4?/- giista hastede paa dem att gaa oc siden klagede dem for Encke Dronningen, som sagde, att ieg haffde mig ded selff att tacke; ieg haftYle fortient wære att handles med end som saa.
Der Kongens Liig war bortfort, oc Encke Dronningen aff Slottet, begierte ieg aff Slozf. , att hånd paa miine Wegne wille anholde om en anden Præst mig att betienne, enten Slots Præst, Holmens Præst eller den, som betiente Fangerne; thi maatte ieg icke faa anden end 31. Buk, saa maatte de tage Synden paa sig, som der war hoes, thi hannem wille ieg intet meere skriffte for. Ded warte
200
noget, men endeligen bleff mig bewillet Sloz-Præsten, som da war M. RodolS 3Io(/i ^ ). Gud, som altiid liaifwer staaet mig biie i all min Widerwertighed, som haftwer sendt mig v-tormodentlig Trøst i min Sorrig oc Bedroffwelse, hånd sendte mig en merckelig Trøst i denne Mand. Hånd trøstede mig med Guds Ord, liand war en lærd oc om- giengelig Mand, oc hånd war min Talsmand lioes Kl. Majt:. Den første Naade, hånd bragte mig til Weye, war, att ieg bekom ded anded Rom 1071 den 16. luli oc Bispen D. I[e]spers Postil-). Siden effterhaanden større Naade, i ded att ieg bekom Naadsens Penge 200 Rr. til selff att kiøbe mig for, hwad Klæder ieg wille, oc hwad ieg wille haffwe Tiiden med att fordrifFwe^).
') Søn af Livlægen Povl Moth, og saaledes Broder til den senere Gehejmeraad og Oversekretair Matthias Moth og til Sophie Amalie Moth, Christian V.s Elskede. Han var l'odt 1642, blev 1662 Præst til Hasle og Braaby Menigheder, 1665 Hofprædikant, 1672 Vice-Biskop i Odense og Sognepræst til St. Knuds Kirke sammesteds; døde 1675.
^j Hermed menes naturligvis Jesper Brochmands bekjendte Værk.
') I Randen er bemærket: »Nogle alf miine Penge amcente ieg vdi Bøger, oc er ded merckcligt, att ieg fik aff M. Buks Beger (der de bleffue auctioneretej adskillige, oc iblant andre den stoere Folllant Martilt'giuiii, som hånd icke wille laane mig. Vdskrejf oc verterte aff adskillige MaterliT aff spanske, italienscke, franzeske oc tydske Authores. Fornemmcligen udskreif ieg oc 'offwersatte paa ded dayiske S[p]rog de Quindis-Persolmer aff adskillige Stand oc Byrd, Invilcke aff Authures roofiwærdig ihuekommis som striidbare, troefaste, kyscke, forstaiidi[g]e Regeiilinner, taaliiiodige, staiilhaf'tige oc lærde. — Martilegium er uden Tvivl en Skrivfejl lor Martiloginm, hvilket atter mna forstaaes som Mar tir ol og i nm. Efter Hain (Bepertorium bibliographicum Vol. 2 pag. 371) fører det ældste trykte tydske Martyrologium Titelen: Martilogiuni der heiligen (Strassburg, 1484, Fol.), og det er da rimeligvis netop denne Udgave, Leonora Christina har ejet. lovrigt have ogsaa et Par af de ældste franske og engelske Martyrologier
201
Samme Aar bleff Ilenders Maj. Dronningen fructsom- melig, oc Ils. Mts. Vyw .Moder, Landt-Grefl'winnen aff Ilæfien, kom liid for att legge hender i BaCel-Seng. Den H. Seplem. besøgte Ilendes Durchleuclitiglied mig vdi mit Fengsel, wille wære vbekiendt i deel første; haffde i sin Følge en Princefie aff Curlarid ' ), som war troeloffwet med Landt GrefF. henders Søn, sin Hoffmesterinne, en Wallen- stein aff Slæct , oc sin Iloffmesters Frue. Landt Greff- winnen hælCede mig med et Kyfi, oc siden de andre. Den sidste, som ieg da icke meere kiendte, men liun haffde kiendt mig før i Welstandeu in den Hay, da hun war lomfrue hoes Greffwinnen Leuenstein, hinder kom Taarene i Øygnene. Landt-Greffwinnen beklagede min onde Skiæffne oc slette Tilstand. leg tackede Hendis Durchleuchtighed for den naadige Medliidenhed, hun haffde med mig, sagde, att Hendis Durchleuchtighed kunde meget hielpe til att for- lindre miine Baand, om icke gandske att synderriiffwe den- nem-), Landt-GreftVinnen smiilede oc sagde: »Ich sehe wol, Ihr nemht mich an fiir eine andre.« leg sagde: »Ihr Durchleuchtigkeit Port vnd Ansehn wird Ihren Stand nicht konnen verbergen, wehre Sie schon in Bawer Kleider.«
Titelen: Martilloge eller Martiloge. — Med Hensyn til de ovenfor omtalle Oversættelser og Uddrag af fremmede Forfattere kan det bemærkes, at vi her have at gjore med de allerforste For- arbejder til Leoniira Christinas i del Folgende oftere omtalte Værk: Heltinders Pryd.
') Marie Amalie, Prindsesse af Kurland, trolovet (1673 gift) med Landgre\inde Hedvig Sophi-es næstældste Son Carl.
*) Samme Aar, den 18. April, havde Leonora Christinas Dotlre ind- givet en Ansøgning til Kongen (skrevet paa et blaat Silkebaaiid) om, at Moderen maatte blive losladt. Den er trykt i Molbech s. Nordisk Tidsskrift f. Historie etc. 1 I5d. S. 574.
202
Ded holte hun aff, loe oc skiæmtede, sagde, ded skulle hun icke haftVe troet. HofFmesterinnen sandede med mig oc sagde att haffwe wel sagt, att ieg skulle kiende hender paa henders fiirstelige Ansehn. Der effter sagde Landt Greffwinnen : »Ihr kennet diese nicht,« oc tog paa Prin- ceCen aff Curland; sagde saa, hwem hun war, saa oc, hwilcken war henders HofFmesterinne , oc hwem henders Hoffmesters Frue war, som war den, om melded er; talte om den Medliidenhed, samme Frue haft^de med mig, oc sagde der hoes: »Et moy pas moins.» leg tackede Hen- ders Altesse tres humblement et la prioit en cette occotion de faire voir sa gpnerense condmtte. Hendis Durchl. saae til Slsf., lige som hun wille sige, att wii icke for lenge skulle tale fransøsk, tog sin Handske aff, gaff mig Haand, trygte min Haand oc sagde: uCroijez moy, Je fairez mon p)ossible.<' leg ktiste Hs. Durchl. Haand, oc derpaa tog Hs. Durchl. Affskeed med et KliC.
Den dydige Landt Greff. holte sit Ord, men kunde intet vdrette. Der Hs. 3Jojt. Dronningen war i Barnenod, gik hun til Kongen, tog Loffte aff hannem med Haand oc Mund, att der som Dronningen fødde en Son, da skulle ieg komme paa frii Foed. Gud forløste Hs. 31ajt. den 11. 1671. Oct. om Natten imellem 1 oc 2 med worris Croon Printz. Der alle nærwærende, som billigt, glædde sig offwer Prin- sens Fødsel, sagde Landt Greff.: »O, wie wird die ge- fangene sich frewen!« Encke Dronningen spurte: »Hwor- for?« Landt Greff'. sagde Kopgens Løffte. Encke Dron. harmede sig saa, att hun fik ont, løste op om sig oc sagde, hun wille hiem, wille icke biie, intil Barnet bleff christnet; hendis Caret kom paa Slos Platzen. Kongen
203
persuaderte liender cndelif^en att biie, intil Daahen war forrettet, maatte loffwe hender med Eed, att ieg skulle icke komme løG. Ded fortrod icke liided den dydige Landt G., att Dronningen kom lienders Son til att br)de sit LøfFte; stoed jtaa ded, att en Konge burte att holde sit LofFte. Encke Dron. swarte: »Mein Sohn hat vorhin ein Gellibt gethan, das hat er mit dem Versprechen an Ewer Liebden gebrochen.« Landt G. sagde endeligen: »Kan ich nicht die gefangne die Freyheit zu Wege brin- gen, dan zum weinigsten, das sie meiner Vorbitte halber an einem andern befiern Ort mit etwas Freyheit mogte gefuhret werden. Es ist dem Konige doch nicht reputiirlig, das sie da sitzet. Sie ist doch eines Konigs Tochter, vnd ich weis, das ihr in vielen Vnrecht geschicht.'^ Encke Dron. harmede sig; offwer de Ord oc sagde: »Nu sol sie nicht auC kommen; da sol sie besitzen bleiben. « Landt G. swarte: »Wil Gott, so wird sie wol auC kommen, wan schon Ihr ]\Iajt. os nicht wolIen,» stoed op oc gik vd.
Den 18. Oct. loed HofFmesterinnen Wallenstein kalde Peder lensen Totzloff til sig oc efFter Befaling lewerte hannem en Bog titfuleret: D. Heinrich Mullers Geistliche Erquickstunden '), den med en naadig Helsen fra Lånt G. mig att tilstille. leg loed samme Dag wed Totzloff aflF- legge min plictskyllige Tacksigelse imod Hs. Durchl., oc bragte Tøtzløff Bogen med sig igien med en tienstlig An-
M Kt i sin Tid overordentiis yndet Opbyggelsesskrift , der udkom første Gang 1664 og derefter i utallige Oplag paa Tydsk og andre Sprog. Ogsaa paa Dansk haves der — fra 1667 af — flere Ud- gaver af denne Bog, ja et Uddrag af den ved Chr. Østergaard er endog i den nyeste Tid (1846— 56i udkommet i 3 forskjellige Oplag.
i
204
moding til HofFmesterinnen, att hun hos Hs. Durchl. ded wille soge att formaa, att Hs. Durcl. mig den høye Naade wille bewiifie oc sætte sit Nan oc symholum i Bogen til en x^dmindelse aflF Hs. Durhis. Generosité oc Goedhed. leg beklagede mine Wilkor odoc vdi ded, att leg paa dette Sted Hindis Durchls. høe RooB oc priiG- werdige Welgierninger icke kunde vdbrede oc giøre den- nem Werden bekiendt; wille derfor giøre ed, ieg formaatte, oc Hs. Durchl. med gandske fiirstlige amilie indslutte i miine daglige Bønner til all Siæls oc Lflfs Welstand (ieg haflVer ded giort oc wil ded giøre, sat lenge Gud vnder mig Liiff).
Den 23. Octob. bekom ieg Bogen iien wed TøtzløfF oc fant bag i Bogen skreflfwen med Lndt Greffwinnens egen Haand effterfølgende :
1671. Ce qui nest pas en ta puissance,
Ne doit point trouhler ton repos;
Tu balance mal å propos
Entre la crainte et l'espérence.
Laisse faire ton Dieu et ton roy,
Et suporte avec passience ce qu'il résad pour toy.
Je prie Dieu de vous faire cette grck, et qne je vous puisse tesmoigner, combien je suis
Madame
Vostre'rés affectionée åvous servir
Tinzlcff l^ LiflJi '• '
for SoJ'.
fra>iiii hun i"-
oc Enckf ■ Hamlvrr «
.i.<k.
tal; ! : -' : M. . jetc. Su trlaii£e m ' men <^\in ' Jer stai 1 ■ Hm gionic ■
T;
,1^
™, kl
iai
r.iiif
205
Bogen er endnu i min Giæmme; oc loed ieg wed TøtzløfF bede loffmesterinnen min allendmygeste Tack- sigelse hoes I-inders Durchl. att aflflegge oc siden, der Landt G. war reiCeferdig, mig wed samme Leilighed re- commendere i Is. Durchl. continuerlige Naade etc.
Samme Ar 1671 kom Karen Nelfi Daatter fra mi« for Suagheds Syld. En Nat war hoes mig en Quinde wed Naffn Margrete, ^om war en Worning i Holstein. War leben fra sin Hoesburie, en meget v-skickelig Bonde Kone, huorfor hun oc om anen Dagen imod Afiften kom bort, oc en wed Naffn Inger bm i hindis Stæd,- et locket Quindfolck. Samme Quinde gaff sig vd for att wære en Ecte Quinde oc Encke aff en Ynder Officerer; haffde lenge tient i Hamborg oc wrret Waagkone hoes BaCel Quinder. Med denne gik dedmig saa, som offte skeer, att man ad- stunder til en 'ing til sin egen Fortrid. Chresten haffde talt for denne til Slosf. oc roost hender for mig, men Slosf. tog efftci en andens recommendaiion den for'* Mar- grete. Saa lege att der war Haab, att Landt G. skulle erlange min Frhed, saa lenge war denne Quinde skickelig, men siden begxite hun effterhaanden att lade see, hwad der stak i hindr, oc att hun icke lignede Dina forgiæffuis. Hun giorde mi. allehaande Fortred, som ieg tog imod med Taalmodighed, enkte wed mig selff, att ded war endnu en Widerwertighec Proffwe, som Gud mig paalagde, oc rant mig offte Z)/««'Bedriffter i Sinde, oc ieg tenkte: Monne denne icke skule hitte paa en Dinas Træk? (Hun er goed derfor, baftVle un en Anfører, som Dina haffde). Iblant anden Fortred, som icke kand regnis iblant de smaa, war denne, att iesengang war icke frisk, haffde lided eller
I
M
204
nioding til IIofFmesterinnen , att hun lioes Hs. Durchl. ded wille søge att formaa, att Hs. Durchl. mig den høye Naade wille bewiiCe oc sætte sit NaiFn oc symbohim i Bogen til en Admindelse afF Hs. Durchls. Generosité oc Goedhed. leg beklagede mine Wilkor endoc vdi ded, att ieg paa dette Sted Hindis Durchls. høye RooC oc priifi- werdige Welgierninger icke kunde vdbreede oc giøre den- nem Werden bekiendt; wille derfor giøre ded, ieg formaatte, oc Hs. Durchl. med gandske fiirstlige Familie indslutte i miine daglige Bønner til all Siæls oc Liiffs Weistand (ieg haffwer ded giort oc wil ded giøre, saa lenge Gud vnder mig LiifF).
Den 23. Octob. bekom ieg Bogen igien wed Tøtzløff oc fant bag i Bogen skreflfwen med Landt GreflPwinnens egen Haand elFterfølgende :
1671. Ce qui n'est pas en ta puissance,
Ne doit point irouhler ton repos;
Tu balance mal å propos
Entre la crainte et l'espérence.
Laisse faire ton Dieu et ton roy,
Et suporte avec passience ce qu'il résond pour toy.
Je prie Dieu de vous faire cette gråce, et qve je vous puisse tesmoigner, combien je suis
Madame
Vestre tres affectionée å vous servir
205
Ji()<,'cn er eiidiiu i min Gia;nime; oc loed ieg wed Tøt/Joft' hode lloffmesterinnen min allerydmygeste Tack- sigelse hoes Ilenders Durclil. att afflegge oc siden, der Landt Ci. war reiCeferdig, mig wed samme Leilighed re- commcndere i Ils. Durclil. conlinnerlige Naade elc.
Samme Aar 1671 kom Karen NelB Daatter fra mig for Suagheds Skyld. En Nat war hoes mig en Quinde wed Naffn Margrete, som war en Worning i Holstein. War leben fra sin Hoesbunde, en meget v-skickelig Bonde Kone, huorfor hun oc om anden Dagen imod Afften kom bort, oc en w^ed Natfu Inger kom i liindis Stæd,- et locket Quindfolck. Samme Quinde gafF sig vd for att wære en Ecte Quinde oc P^ncke aff en Ynder Officerer; liaffde lenge tient i Hamborg oc werret Waagkone hoes Bafiel Quinder. Med denne gik ded mig saa, som offte skeer, att man ad- stunder til en Ting til sin egen Fortrid. Chresten haffde talt for denne til Slosf. oc roost hender for mig, men Slosf. tog effter en andens recommendation den for*^ Mar- grete. Saa lenge att der war Haab, att Landt G. skulle erlange min Friihed, saa lenge war denne Quinde skickelig, men siden begynte hun effterhaanden att lade see, hwad der stak i hinder, oc att hun icke lignede Dina forgiæflFuis. Hun giorde mig allehaande Fortred, som ieg tog imod med Taalmodighed, tenkte wed mig selff, att ded war endnu en Widerwertigheds Proffwe, som Gud mig paalagde, oc rant mig oflFte Dina'. BedrifFter i Sinde , oc ieg tenkte : Monne denne icke skulle hitte paa en Dinas Træk? (Hun er goed derfor, haffde hun en Anfører, som Dina haffde). Iblant anden Fortred, som icke kand regnis iblant de smaa, war denne, att ieg engang war icke frisk, haft'de lided eller
206
intet sotfwet om Natten oc lagt mig om Dagen att soffwe paa Sengen; da wille liun icke vnde mig den Roelighed, men gik sacte hen paa sine Saacker oc targede en Hund, ieg hafFde ' ), til att knurre for att wæcke mig. leg spurte hender, huorfor hun wille icke vnde mig att sofFwe. Hun swarte: »leg wiste icke, att I sofF. « »Huorfor« (sagde ieg) »gik I da paa Eders Hofie- Saacker?« Hun swarte: »Saae I ded, da soff I icke,« loe inderlig sacte hoes sig selff (hun saed altiid for mit Bord oc wente Ryggen til mig; om ded war, fordi ded eene Øye war vde, att hun saed saa for Dagen, wed ieg icke). Ieg gad icke holdt Samtale med hender, laa stille, oc tenckte hun, ieg soff, stoed atter op oc targede Hunden. Ieg sagde: »I drister paa min Taalmodighed, men løber Gallen offwer for mig engang, saa skal I wist faa noget anded att see, I for- bandede slemme Ting!« »Forbandede slemme Ting!« sagde hun wed sig selff oc loe saa sacte. Ieg bad Gud regiere mig, att ieg icke skulle forgriibe mig paa ded Affskum. Oc som ieg da haffde ded anded Rom (som melded er) 2),
') I Randen er bemærket: »Samme Hund war en aff iplandsk Art, icke smuk, men meget troe oc idiji. Hun soflf luver Efftermiddag paa Stoelen, oc naar hun saa soff', saa loed hu)i siine Hænder falle need. Der pafiede Hunden paa oc løb hen stiltiiende oc beed hender i Fingerne, saa Bloded gik vd. Naar hun skied siine Taaffler aff, tog hånd en oc saed olJtver. Vdhn blodige Fingre eller Been fik hun den icke igien.<
^) I Randen er bemærket: »An. 1G7-2 den 4. Maj bleff en aff Hiiuji- Geraads Mændene paagreeben i Tyffiveri, hwUcken Adam Knudt, da Cammer luncker , sellfucr haffde seet (age DucaltT aff Kongens Horer, som hengte paa Weggen, en Morgenstund tiilig. Forst icar hund nogle Tiimer min Naboe i den Myrcke Kircke, siden bleff hånd sat i Traal- hullet, oc saa som hatid skulle piinis, bleff hånd derom himmeligen
207
saa gik ieg der op, spatzerte imellem 4 oc o Slæt, Hun plaskede oc toede der vde, spilte Wand ret der, som ieg tog min Gang. Ieg sagde hender nogle Gange, hun skulle lade sin Toen wære, hun kaste alt "Wanded hid oc did paa Golffwet, ieg giorde miine Klæder skiden, oc stønnem war der icke en Taar til Hunden att dricke, oc Taarn- giemmeren skulle hente Wanded henne wed Køcken Posten. Alt ded hialp intet. En Dag lystede ded hender, att ret som Klocken haft'de slaget 4, gik hun vd i ded anded Rom oc slog all Wanded vd paa Golffwet, kom saa ind igien. Der ieg kom i Døren, bleflf ieg ded war; foruden nogen Ord slog ieg hender først paa den eene oc saa paa den anden Kiæ^ffte, saa Bloded stoed vd aff NæCe oc Mund, oc hun fait imod sin Sla[g]benk oc støtte sit Skinne- been Hudden aff. Hun begynte att bruge Mund oc sige, att hun aldrig fik saadan Ørfigner i siine Dage. Ieg sagde strax: »Holder Kiæfften, ellers I skal faa fleere aff dem! Ieg er endnu ickun lit wree, men giør I mig ret wree, ieg skal lemmelæste Eder!« Hun taw for den Gang, men giorde all den smaa Fortred, hun kunde. Ieg tog ded alt med Sactmodighed an, fryctede for, att ieg skulle forgriibe mig paa hender. Hun wiste intet, hwad hun wille hitte paa for att giøre mig Fortred med. Hun haffde et SolfT
adwaret lhuilck[e]t dog war forheden), saa att, der Bødelen kom, icar haiid henrjt. SkuUe heede. hånd haffde [hengl] sig sdfftcer, som effter Oyesyn icke uar muligt; oc fantis hånd med et Klæde om Halsen, hånd war qualt i, som war en aff Chresten Taarngiemmers Børns Bleer. De Fanger, som saed uden for, sagde oc Tiiden, naar Chresten war i Traalhnllet. Chresten hleff min Xaboe, kom quans- wiiji for Retten, hleff frii kient oc [kom] igien i sin Tientieste.'
208
Fingerby], som stoed en andens Naffn paa; ded sagde hun att haftVe funden i noget Gulffskarn paa Gaden. leg spurte hender engang, hwor hun haffde funden ett Par Torklæder, hun haffde, aff hollandsk fiint Lærrit med Knip- ling om, som oc stoed andris Naffn paa, sved med blaa Silcke oc differenl^dMn paa hwert. Dem haffde hun kiobt paa en Aticlion i Hamborg'). leg tenkte, att ded, som hun haffde paa ded eene Øye, kunde wel wære kommen did for noget difilige att haftVe funden; oc som ieg lided der effter spurte hender, wed hwad Tilfald hun haffde faaet ded Meen paa sit Øye, haffwer hun vden Tuiftl wel forstaaet mit Spørfimaal, thi hun bleff wree oc lided taws; sagde: »Hwad Meen? Mit Øye skader intet; ieg kand, Gud ske Loff, see med dennem begge.« Ieg loed ded saa "svære. Stacket effter denne Samtale kommer hun ind en Dag needer fra Hyfikeuet oc oftVerleder siine Lommer, siger dog intet, førend om Efftermiddagen, Døren war luet, oftVerleder hun alt sit Tøy, siger: »I hwor monne ieg skal troe, ded er bleffwen aff?« Ieg spurte, hwad hun leete effter. »Mit Fingerbøl« (siger hun). »I finder ded wel« (sagde ieg); »leeder ret der effter!« Oc som hun allereede haffde begynt att leede effter ded i siine Lom- mer, førend hun ded behøftwede, meente ieg, att hun kunde haffwe draget ded vd aff Lommen med noget Papir, som hun brugte (oc loed kiøbe), sagde ded oc, men ded kunde
^) I Randen er bemærket: «Han giordc siy saa til af}' ded, hun kunde tydsk, att naar hun sang sin Morgen Sang (som dog war sialdenj, saa menglet hun tydske Ord iblant. Ieg spurte hender engang, om hun wiste, hicad lienders Moders Kat heede paa dansk, oc talte Ord, huorojfuer hun bleif wree.«
209
icke saa wære. Om anden Dagen til MiiMai.' loed hun atter, som hun leete der effter der oppe, oc der Døren war luet, Ijegynte hun att lade Munden raade selff, giorde en lang Snak om ded Fingerbøl : hwor ded kunde wære hleffwen aff? her war ingen inde, oc kom ingen ind vden wii toe , ieg fik att haffwe tagen ded ; tog hendis stoere Æske, liun haffde, oc krammede vd alt ded, hun haffde der i, oc sagde: »Nu kand I see, att ieg haflfwer ded icke.« leg sagde, att ieg kumrede mig intet, enten hun haffde ded eller icke, men ieg hørte, att hun tyffsede mig. Hun blefF wed siine Ord oc sagde: »Ilwem skulle ellers haflfwe tagen ded? Her er io ingen anden, oc ieg haffwer laded Eder see alt ded, ieg haffwer i miine Giemme, oc ded er der icke.« Da mærckede ieg først, att hun wille, ieg skulle giøre lige saa oc lade hender see, hwad ieg haffde i mit Kaart Skrin, thi liuii haffde aldelis intet seet aff mit Arbeed, ieg haffde giort for henders Tiid. Ieg sagde: »leg kumrer mig slet intet om, hwor I glor aff Eders Fingerbøl, oc ieg holder mig for goed til att skiændis med Eder eller acte Eders plompe v-forskammede Beskylling. Ieg haffwer. Gud-ske Loff, endnu vdi mit Fengsel nok att kiøbe for, etc. Men som I haffuer maa ske stollen ded, saa wii I nu, att ded er stollen fra Eder igien, om ded er sandt, att I haffwer tabt ded.« Der swarte hun intet paa, saa ieg troer fuldkommen, att hun haffde ded selff oc wille ickun med den invention see mit Tov. Som ded war i luele Maanet oc kalt, oc Chresten da imod Affteus Maaltiid lagde Ild i Bileggeren, sagde ieg til hannem i henders Paahor: »Chresten, I er lyckelig, om I oc icke beskyldis for Tyff som ieg; thi I kunde haffwe funden
14
210
hendis Fingerbøl oppe wed HyCkenet oc haffwe icke laded Ivfie ded op paa Predickestoelen, thi ded haffwer wærret funden før aff Inger oc er icke oplyst.« Ded war hender som en Brand i henders NæCe, oc tog hun paa som et galt Menniske , brugte henders vforskammet Tale : hun haffde intet staallen ded, men ded war staallen fra hender; bandede oc loed ille. Chresten tøCede hender oc sagde, hun skulle tie; hun skulle wiide, hwem ieg war; hun tiente mig. Hun swarte: »leg skal icke tie, om ieg end stoed for Kongens Foed!« lo sactmodigere ieg war i min Tale, io forbistrede blefF hun; endeligen sagde ieg: »Wil I giøre en Ynske med mig: att den maatte icke see meere med sit wen[s]ter Øye, end den seer med sit høyre Oye, der haffwer hafft ded Fingerbøl sidst?« Hun bandede oc sagde, hun kunde see med begge Oygnene. Ieg sagde: »Nu wel, da beder til Gud med mig, att den maa bliffwe blind paa begge siine Øygne, der haffde ded sidst«. Hun smaa knur- rede wed sig selff oc løb ind i ded inderste Rom, talte aldrig meere om sit Fingerbøl, ieg icke heller. Gud wed, att ieg war meget kied aff den Omgiengelse. Ieg bad alt Gud om Taalmodighed oc tenkte: ded er en Taalmodig- heds Øffwelse; Gud forskaaner mig med anden Drøffwelse i ded Sted. Den occasion kunde ieg icke tage, att hun haffde tyffset mig, for att skillis wed hender, men saae langt fra en anden komme. Slozf. kom en Dag op til mig med noget Traa, som war til Kiobs, maadelig grofft til att giøre Strømper oc Nat Troyer aff. Der aff kiøbte ieg 2 H , oc hånd beholte et Pund; sagde: »Dar kan de Frue mii wol en Par Strompe van binden.« Ieg sagde ia (thi hindis Gierning war intet anded end att læncke).
211
Der hånd gik bort, sagde hun: »Der er oc ett Par Strømper for mig, thi iey faar ingen anden Arbeeds Løn.« leg sagde: »Da er den oc nok.« Strømperne til Siosf. bleffue ferdige (hun saed i halff Søffne engang oc giorde en wrang Raed runden om Strømpen neden wed Foeden; ieg wille, hun skulle tage ded op ifjien. »Ney,« sagde hun, »den maa wel sidde, thi hånd wed icke anded, end ded er Moden i Hamborg«)').
Der hånds Strømper ware ferdige, begynte hun att giøre paa et Par til sig selff aff samme Traae, saed oc morede sig der wed, att ded war Slosfs. Traae. Da syn- tist mig, att der war en Leylighed for att bliffwe hender quit. Oc som Slosf. kom siælden op, oc hun sendte han- nem Strømperne need med Totzløflf, bad ieg Tøtzløflf att mage ded saa, att Slosf. kom op til mig, oc att hånd gik ind oc satte sig paa Quindens Seng oc loed, som hånd wille læne sig til Puden oc legge den til Rette (thi der- under laae hendis Arbeed). Ded skeede. Slosf. kom op, tog Bindetøyet i Haanden oc sagde til Inger; »Is dat noch en Par Strompe for mii?« »Neen, H. Slosf.« (swarte hun), »de sind for mii. li hebben lu Strompe gekregen, ich håbe se lu daall geskickt.« »I« (sagde hånd), »dat is io van min Twern! Dat sijet min Tvern seer glickl« Hun soer ney, ded war icke hånds Traa. Der hånd gik neer for att hente siine Strømper op oc Wæcten, sagde hun til mig: »Ded er intet hånds Traa, den er nu min,« loe hiertelig. Ieg tenkte: der tør wel følge anded paa.
') I Randen er bemærket: «Pan den anden Strømpe tcar in(/en Raed omkring. Slosf. talte aldrig derom.*
14*
212
Slosf. kom op med Wæcten oc Strømperne, saae Traaen imod hin anden, oc Strømperne weiede icke nær ^ i?. Iland spurte liender, om ded war ret handlet. Hun blefF wed att sige, att ded war henders egen Traa; hun haffde kiøbt den i Hamborg oc hafft den med sig her op. Slosf. bleflF wree, sagde, hun løy ded i sin Hals som en Tæflfwe. Hun soer imod, att ded icke war hånds Traa; hun wille annamme Saa'amentet derpaa. Slosf. gik bort, gruede for den Eed. leg taw gandske stille til all derris Trætte. Der Slosf. war borte, sagde ieg til Quinden: »Gud be- ware oCI Torde I sige de Ord? Torde I tage Sacramentet paa Løgn oc sige ded i min Paahor, der ieg dog wiste, att ded er Slosf. Traa? Hwad er I et vguddelig Crea/wr ! « Hun swarte med en halff latterlig Mine: »leg sagde att wille tage Sacramentet derpaa, men ieg gior ded icke der- for.« O Dina, tenkte ieg, du ligner hender icke forgiæflf- wis; Gud skille mig wed dig! Oc sagde ieg: »Meener I, att saadan forfløyen Ord icke er Synd, oc Gud wil straffe ded?« Hun kaste med sin Nacke oc sagde: »Ligger der nogen Mact paa den Traa? Ieg kand betale ham den; ieg haffwer intet staallen den fra ham, hånd hatfwer flyd mig den selff. Ieg haffwer giort, som Skrædderne giøre; de stiæl intet, man flyer dennem ded. Hånd weyede mig oc icke Traaen til.« Ieg gaed intet swart meere, end ieg sagde: »I toe om ded! Ieg kymrer mig intet derom;« men iég bad Tøtzløff giøre sin Fliid for att skille mig wed hender oc wære mig om en anden, som war aff et gott Rycte. Tøtzløff fornam, att Karen haffde Begierlighed att komme til mig igien, berettede mig ded. Slosf. bleff oc dermed til Fritz. Ded bleff holt dult for Inger, intil
213
alting war saa laget, att Karen en Afften til Maaltiid kunde komme op. Der Slozf. liaftVk- luet op oc sat sig i ded anded Rom, oc Quinden kom vd, sagde hånd: »Nu Inger, paekt lu Paknelken toe sammen! Nu ski'Al li fort.« »la, H. Slosf. II (swarte hun), oc loe, bar Madden ind til mig oc sagde mig, hwad Slosf. haft'de sagt; sagde der hoes : »Ded er hånds Skiemt.« »leg hørte ded wel" (swarte ieg), »hwad hånd sagde; ded er icke hånds Skiæmt, men ram Alwor.« Hun troede ded icke enda, i ded ring- ste loed hun saa, som hun icke troede ded, oc smeel; sagde: »Ded kand icke wære Alwor,« gik vd oc spurte Slozf., om ded war Alwor. TTand sagde: »Fort, fort! Hir is keen Tiit to ]iludernlii Hun kom til mig ind igien oc spurte , om ieg wille were aff med hender. leg swarte ia. »Huortor ded?" spurte hun. Ieg swarte: »Ded er altfor witløfftig att tale derom; den anden Quinde er der neere, som skal wære her igien.« »I ded ringste« (sagde hun) »lader mig bliffwe her i Natt!« (Ey, Dina\ tenkte ieg). »Icke et Kaarter!« (swarte ieg). »Nu hen oc tager Eders Tøy tilsammen: Ded er snart giort.« Hun giorde saa, bød intet fare wel, oc dermed paa Døren.
Karen kom saa for den tredie Gang til mig igien, men bleff icke fult et Aar, for Suagheds Skyld').
Anno 1673 bleff M. Moth forfremmet til att were Vice
') I Randen er bemærket: 'Om Karen Xeljidaatter wil ieg melde dette, att naar hender gick noget til Maade, tog hun straj: sin Bog oc læste i den. Ieg spurte, om hun forstoed, hwad hun læste. 'lo wist' (swarte hun), o Gud welsigne Eder saa sandt! Naar mig kom- mer et Ord for, ieg icke forstaar, ded gaar ieg forbi.' Ieg smeel lit wed mig selff, men sagde intet."
214
BiCskob i Fyn'). leg miste meget i liannem, oc kom i bands Sted mig att betienne H. Emmeke Norbye-), som da blefF Slos Præst, oc baft'de band i forrige Tiider wær- ret Griffenfeldts Cammerat; men GrifFenfelt kiendte ban- nem omsiier intet, saa band kunde intet bringe mig noget til Weye boes Griffenfelt. Bragte mig en Gang til Swar (der ieg iblant anded loed bannem sige, att [Kl.] Majl. war naadig, wille der ickun nogen tale for mig) : Ded war saae, att dersom man baflfde sat Kongen Pistolen paa Brystet, da skulle band ded forlade.
Samme Aar loed min Søster Elisabet Augusta ^) mig belse wed Tøtzløf oc spørge, om ieg baflfde Lyst til nogen Fruct, da wille bun sende mig den. Ieg forundrede mig oflFwer den Helsen, som mig kom fra min Søster i mit Fengsels tilende Aar, oc sagde ieg: »Ded er bedre sille end aldrig!« Loed bender intet sware.
En Klyct wil ieg om melde, som sig tildrog i Karen Nell] Daatters Tiid. Kresten, som en Tiime for AflPtens Maaltiid skulle legge Ild i Offnen, eflPtersom ded war en Bijligger, att Røgen kunde træcke ud afF Døren til Trap- pen, førend ieg spiiCede, kom en Afften icke førend 6 Slet,
») Dette skete ikke 1673, men 1672. Han blev indviet i Frue Kirke i Kjøbenhavn samme Dag, som Leonora Christinas tidligere Sjæle- sorger, Mag. Matthias Foss, indviedes til Biskop over Aalborg Stift, nemlig den 21. Juli. Se J. Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S. 141.
') Han kaldes ellers (Zwergius, Siellandske Clerisie 1, 674 og Rørdam, De danske og norske Studenters Deltagelse i Kjøben- havns Forsvar S. 166) Emmike Nedergaard. 1676 blev han, som det ogsaa siges længere henne i nærværende Skrift, Præst i Kjøge, og lian døde 1692.
') Jvfr. S. 42 Anm. 3.
215
oc ded heel drucken. Oc som ieg da saed i mit uderste Rom weed Kackel-Offneii jiaa en Knop, som war aft'huggen til att sidde paa, sagde ieg, att ded war for silde att giøre Ild paa, thi nu skulle hånd gaa for Køckenet. iland actede icke [min] sactmodige Tale, førend ieg med haarde Ord truede ham til att tage Brandene ud. Hånd war bister, wille icke bruge Tang til att tage Brandene ud med, ey heller tilstæde Karen med Tangen att tage dem ud, men reeff dem ud med Hænderne oc sagde: »Der kand intet brende mig.« Oc saa som ded warte noget, førend Brandene blefFwe sluckte, begynte hånd noget att ræddis, att hånd skulle faa Utack, efftersom band bilde saa lenge, førend hånd gick efFter ]\Iadden; satte sig plat needer paa GulfFwet oc klyncket noget, endeligen brød ud oc sagde: »Herre Gud, I, som hafFwer hafFt HuuG oc Gaard, huor sidder I nu?« Ieg swarte: »Paa en Knup!« Hånd sagde: »leg meener icke Eders Welbyrdighed.« Ieg spurte: »Hwem meener Eders ædle Strenghed da?« Hånd swarte: »leg meener Karen.« Ieg loe oc sagde intet widre.
Alt att antegne , som mig foracteligen wederfoeris, w^lle wære for witlofftig oc ick^ Umagen wært. Et wil ieg endnu melde om Kristen Taar[n]giemmer, som giorde mig allehaande Fortred sidst i dette mit Fengsels tilende Aar. I blant anden Fortred støtte hånd engang min 1673. Hund, saa den skreeg. Ieg saae ded icke, men hørte ded, oc Quinden sagde mig, att ded war ham, som støtte Hun- den. Ieg war ille til Fritz derfor. Hånd loe der aff oc sagde: »Ded er ickun en Hund.« Ieg gaflf att forstaa, att band støtte Hunden, fordi band kunde icke naae mig.
216
Der loe hånd aff meget hiertelig oc sagde: »leg skøtter intet om Eders Wreede, naar ieg ickun liaffwer Slosf. til Wens" (denne Samtale holtis, da ieg spiisede, oc Slosf. saed inde hoes mig, oc Christen stoed oc spendte siine Arme i Døren aff mit Rom, der ieg spiiste). Ieg sagde: »Slofifogden oc I skulle begge toe faa Skam, om ieg wille; forstaar I ded, I gott Folck?« (Ieg wiste alt for meget TyC med dennem, meere end som i en Maade.) Slosf. saed som den, der hwercken hørte eller mælte, bleflF siddendis, men Christen strøg noget skamfuld bort foruden widre att tale; haffde oc siiden nogen Fryct for mig, naar hånd icke war offwergiffwen fuld, thi da skyttet hånd intet om, hwad hånd sagde, om høye saa wel som lawe. Hånd brugte siden en skiden Mund med Quinden, sagde, hånd wille slaae Hunden oc lade mig see der paa. Ded skeede dog icke. Chrestens Dumdristighed tog til, saa Peder Tøtzlølf berettede Slosf. om hånds onde Forhold, att ieg klagede offwer Fangernis Romstering, hwilcke om Natten saa larmede, att ieg icke kunde soffwe for dennem, thi Chresten war hiemme om Natten oc loed Fangerne raade selff. OftVer denne Beretning hengte SloCf. om Aff- tenen en Hengelaas for Taarn Døren, saa Chresten kunde icke komme ud, førend om Morgenen for hannem bleff opluct. Ded fortrød hannem, saa hånd begierte sin Aff- skeed, hwilcken hånd bekom den 24. April 1674, oc kom i hånds Sted een wed Naffn Gert, som haffde tient Slosf. for Kudsk. 1674. Dette Aar den . . Maj^) dictede ieg en aandelig
) Datoen er senere udslettet.
217
WiiCe , Gwls Goedhed imod mie/ at ihwkomme, under den Melodi: Nvn n/hen al/e Wdlder.
1.
Op, op, min Sia'l oc Sinde! Guds Goedhed til att minde,
Som ræcker mig sin llaand, Som Byrden med mig bærer, Som mig sin Wille lærer
Oc selffwer lindrer miine Baand.
Mit Hiærte, glæm ded icke, Huad udi Morcken Kircke
Nii Dage leg udstoed! Hwad Angist, Sorrig, Qwiide, Hwad Spott oc Stanck ieg liide!
Da styrckede Gud Sind oc Moed.
Betenck min stoere Trængsel, Mit lange haarde Fengsel,
Min lammers elfFwe Aar! Ey saa, att ded bedrøftVer; Gud er den, som dig prøffwer.
Hånd kiender best, hwad du formaar.
Hid Santz, Fornufft oc Læmmer! Indhellig sammen stæmmer:
218
Guds Goedhed winde kand, Som Eder haffwer sparet, Fra Krancke[l]se bewaret
I denne min forfalden Stand.
5.
Mig Wanded gick til Tænder, Aflf Sorrig wringtis Hænder,
leg snobbiet, dog ey fait; Thi Herren war min Støtte, Min Foed selff monne flotte,
Loff wære dig, o mæctig Alt!
Tack skee dig, Naadsens Kille, Att du mig ræffse wille
Saa mild oc faderlig 1 I Nød warst dog til Stede, Mit Hierte Suck tilrede,
Der Macten wille knuuse mig.
7.
Gud, for dig ieg needfalder: See til mig i min Alder,
Som stunder nu fast til! Aflf Aaget mig udspende, Giør paa min Træl snart Ende !
Dog ey, hwad ieg, men liwad du wilt.
219
Dette Aar den 25. Inlii war Kgl. Majt. saa naadig, att der bleff giort et stoert AViiidue i mit inderste Rom igien, liwilcket bleff tilmuret, der ieg skulle føris ind i ded Rom. Der bleff oc satt en Wind-Offwen, huor aff Røret gaar ud til Platzen. SloISf. war icke wel tilfritz der med, meest fordi hånd skulle wære til Stæde oc hoes Arbeeded; ded gaed hånd icke. Miine Dore skulle da wære aaben; ded warte i 12 Dage, førend ded bleff færdig. Iland war kranteworn, wille icke, att Winduet skulle sættis saa sit neer, som ded haffde wærret tilforne, førend ieg bleff fengselet; oc ieg offwertalte Murmester-Swennen att slaae Muuren saa siet ud, som den for haffde werret, hwilcket Slofif. bleff war paa SloC-Platzen, kom lobendis op oc skiænte, som hånd war bister. Ded stoed intet til att ændre, thi Windwis-Karmen war alt giort. Ieg spurte hannem ad, hwad Onde hånd haffde der aff, att Winduet saed en Steen need; ded gick io intet need for lern- Tralleren, oc ded haffde wærret saa siet før. Hånd wille haffwe sin Kriig frem, saa Muurmester-Swennen muurte en Steen bedre op, imens hånd war der, oc siiden tog den neer igien, thi Karmen, som war færdig, haffde ellers intet pallet.
Samme Aar kom Karen Nels Daatter fra mig for den tredie oc sidste Gang, oc i henders Stæd en Bogbinder- Encke wed Naffn Barbra. Hun er en melancolisk Quinde. Samwittigheden wogner stonnem, saa hun fortæller offte siine egne Forseelser (dog icke saa groffwe, som de haff- wer wærret, oc ieg kand spørge). Hun haffwer hafft toe Børn, oc eft'ter henders egen Fortælling saa synnis, att hun haffwer wærret noget Aarsag til derris Døe, thi hun
220
siger: »Huorledis kaiid man haffwe Omsorrig for ded Barn, huis Fader man icke ælsker?« Hun drog fra henders Mand, toe Aar forend hånd døde, oc tog med, huis hun kunde offwerkomme, saed i Hamborg oc føde sig med Spind; haffuer oc tilforne tient en Fyrstinne for Spinde Piige. Henders Fader leffwer oc haffwer wærret Kl. Mnjts. Bogbinder; er nu rørt aff et Slag, ligger elendig. Hen- ders Broder er Bogbinder igien i Faderens Sted, huorhelst Faderen er. Hun haffwer ingen Medynck med Fadren, ynsker hannem døe (som wel war ded bæste for ham); men att hun er saa slem imod henders Søster, som er en fattig Sk[r]ædder Kone, ded fortryder ieg paa oc siger hender offte, att hun giør dobbelt Synd i den Medfart; thi den trengende Søster kommer da oc da att hente sig Maed hoes hender. Naar hun icke kommer precis den AiFten, hun haffwer satt hender Steffne, eller oc icke forretter, hwis hun haffuer befalet hender, saa faar hun ingen Maed, saa kaster hun Madden i Hyfikenet. Naar ieg med Wit- lofftighed holder hender Synden for, da siger hun: »Dat Fleesch is doch verfuult". Ieg spørger hinder, huorfor hun lader ded raadne oc giffwer Søstern ded icke i Tiide. Dertil swarer hun , att Søstern er ded icke wært. Ieg spaar hender ille, at ded i Fremtiiden wil gaa hender saa som adskillige andre, ieg hender opregner. Der kaster hun med Nacken aff oc tier stille.
Paa de Tiider sendte Henders Majt. Dronningen mig nogle Silcke-Orme til Tiidsfordriff. Der de haffde spun- den, sendte ieg Hs. Majt. dem i en Æske, hwilcken ieg uden om haffde betræcket med Liiffarwe Atlask oc læncket der paa et Munster med Guld-Traae. Inden udi war Æssken
221
bedragen med hwit TatVt. I Laaget war sved med soort Silcke en underdanig Begia-ring, att Kendis Majt. naadigst wille t'orhiælpe til att løfie miine Baand oc binde mig igien med Naadsens Ilaand. Ilendis Majt., den dydige Dron., hartde Ijunliort mig, nm ded liaft'de staaet til hender.
Slofif. bleflf effterhaanden noget klaagere oc skickeli- gere, drack oc icke nær saa meget eller giorde saa mange Putzerier. leg haffde Roelighed inden min inderste Døer. Quinden saed uden for i ded anded Rom om Dagen, laae oc der om Natten, saa ieg begynte att intet bekiimre mig saa meget oftVer min onde Skiæffne. Sleed saa ded Aar hen med Læsen, Skriffwen oc Dicten.
Eflftersom ieg alt for lang Tiid siden, strax efFter, att mig di Naadsens Penge ware giffwen, haffde icke alleeneste kiøbt Historie Bøger paa adskillige S[p]rog, men endoc aff dennem uddragen oc oftVersat de roofiwærdigste Quindis Persohner, som berommis for troefaste, kydske, fornufftige, mandhafftige, dydige, gudfryctige, lærde oc standhafftige >), saa giorde ieg Anno 1675 den 9. lanu. for Tiidsfordriff et Riim til M. Thomas Kingo under den Tittel: »Den høy berømte Poet M. Tho. Kingo bedis en Bøn aff en Danne- Quinde udi alle Damie-Quinders Naffn.« Den Bon bestaar der vdi, att hånd de danske dydige oc rooCwærdige Quin- dis Persohner ^\^lle i derris Pryd iklæde. Ieg Naffn gift- wer wel dydige aff' andre Nationer, men beder ickun om de danske derris Pryd. Kingo faar ded intet att see, men maa min goede Wen, ieg dette betroer-'), leffwe, saa kom- mer ded nock i Eders, miine hiærte kiære Børns Hænder.
') Jvfr. s. 200 Anni. 3.
'') Uden Tvivl Peder Jensen Totzloff; jvfr. S. 246 Anni. 1.
222
1675. Samme Aar den \l. May opsatte ieg riimwiiC en strii-
dig Samtale imellem Fornvfften oc Sinded under den T/ttel: Den fangen Enckis Tuiiste Tancker , eller Fornuftens oc Sin- deds Siri id.
Ellers forrefalt intet i dette Aar inden miine Fengsels Døre, som er skriffwerdig, foruden en Hændelse, som war, att saasom om Morgenen den uderste Dør for ded uderste Rom bleff opiuct for att feye Skarnet ud oc flye reent Wand ind, oc Taarngiemmeren den stønnem loed staa aaben, indtil ded war Maaltiids Tiid, saa lucte hånd den igien: saa hænder ded sig, att der kom Ild loC i Byen, oc ded klæmte. leg oc Quinden wii lobe op i Taarnet for att see, huor ded brænte. I ded ieg war paa den Stiie, som gaar op til Seyer-Wercket, kommer Sloiif. oc haffwer en Karl med sig aff Sølff-Kammerset. Hånd bliffwer først war min Hund, siden saae hånd noget aff Quinden, tenckte w^el, att ieg war der oc; war saa wiifi, att hånd gick icke op aflf Stiien, men bleff needer weed de neederste Huller, huor aff man kand see ud til Byen, oc gaff mig Tiid til att komme needer igien oc lucke for mig. Gert war be- drøffwet, kom siden til Døren oc klagede for mig sin Nød. Ieg trøstede hannem, att ded skulle icke haffwe Fare. Førend Slofif. luckte Døren op til Middag, slog hånd Gert med sin Kiæp, saa hånd skreeg, oc sagde Slofif.: »Du skalt, vor den Dywel, weck!« Der Slofif. kom ind, tog ieg først Orded oc sagde: »li hebben Synde dar van, dat li den arm Dywel slaaen. Ile konde dar nicht tho. De Racker kam effen op, als he min Dor wolte thomacken, ende dar ofver ver gat he dat.« Hånd truede Gert meget oc sagde: »Het schulle mii noch nicht so sehr verdrohten
223
hebben, wen de fremde Karel nicht wehre bi mii gewesen.« Mig fait ind paa Stand de Ord, band for lang Tiid siiden baffde sagt til mig: att ingen Quindfolck kunde tiie, men alle Mandfolck kunde tiie (da den Tale afF bannem bleflf bolden, tenckte ieg, om ded holte wiC, da kunde miine Uwenner troe , att om ieg baffde wist noget aft' ded, de wille tye mig paa, da baffde ieg icke kundt taufft ded). Nu swarte ieg bannem saa: »I, bwat beft't dat op sigk? Dat was io en Mands Persohn; de konnen alle swiigen. Hir iC keen Skade geskeen.« Hånd kunde icke holde sig for Latter oc sagde: »la, li siin guth genock!« Ieg snackede saa for bannem oc forsickrede bannem, att ieg icke begiærte att gaae ud affTaarnet foruden Kongens Willie, om de loede staae Natt oc Dag alle Taarn Dø- rene aaben, oc sagde widre, att ieg lenge siiden kunde haffwe kommen ^id, om ded baffde werret mit Forsæt. Gert bleff i sin Tienneste, oc SloCf. sagde aldrig til Gert, att band skulle lucke for mig om Morgenen').
Ieg baffde da kiøbt mig et Clm-icordiiim, oc som Bar- bra kunde siunge wel, saa leegte ieg Psalmer, oc liun sang, saa Tiiden bleff' os icke lang. Hun lærte mig att indbinde Boger, saa meget mig behoffvede ''').
') I Randen er bemærket: ^leg haffde effter Begiaring faaet en Rette alf Slotzfoyden, som hånd klippede Haclen af}'; den satte ieg i et Pappegoic-Iiuur oc spiisede den, saa den bleQ' meget tam. Den Tiids- fordriff toille Quinden icke unde mig, oc som Buuret hengte i ded anded Rom, oc ded needen [til] war vied lem Traller, saa Skarnet kunde falde ud, saa brente hun Rotten needen fra op med Lypet. Ded war Urt att see, meti hun nectede ded.«
'■) Den temmelig primitive Maade, hvorpaa selve Haandskriflet til nærværende Fængselshistorie er sammenliæl'tet, gjør det hojst sand- synligt, at Hæftningen er Leonora Christinas eget Værk.
224
Min Skriff"te Fader, H. Emmeke, blefF forfremmet til Præst i Kiøge A7h 1676. Samme Aar blefF min Naadsens- Penge forbedret, oc bekommer ieg hwert Aar 250 Rdr. Staar saaledis i Orderen, att de 200 Rdr. kand brugis til Klæders Fornodenhed, oc de 50 Rdr. til att kiobe noget for, Tiiden med att fordriffwe '). Gud welsigne oc naade- ligen beware Kl. Mt. oc giffwe hannem att maa tælle mange lyckelige Aar.
Paa de Tiider war Brant Zahl-Mester 2).
Samme Aar den 17. Dec. kom Barbra fra mig, gifF- tede sig med en Bogbinder Swend; fortrød ded siden. Oc efFter som kenders Mand døde H Aar efFter derris Giffter- maal, oc ded hastig, blefF Barbra mifitenckt. Hun kom siden i Broderens HuuC oc fait i Sygdom. Samwittigheden wognte, oc loed hun hente TotzløfF til sig oc saa gott
') Ifølge en Meddelelse af Fuldmægtig A. Petersen findes anført i ved- kommende Skatkamnierregnskaber, at der den 12. Februar 1672 er bleven tilstillet Leonora Christina »til Klæder og Doger til hendes Fornodenhed« 250 Rdr., den 28. December s. A. 200 Rdr., den 5. November 1673 200 Rdr. og den 24. November s. A. 50 Rdr. For Aarene 1674 og 1675 findes hun ikke opført i dette Regnskab, men der er ikke mindste Grund til at antage, at der ikke i disse to Aar er anvist lignende Summer til hendes Udgifter, og naar hun desuagtet selv med saa stor Bestemthed paastaar, at det først var 1676, at hnn fik 250 Rdr. om Aaret (jvfr. S. 20U), kan dette næppe forklares paa anden Maade end ved at antage, at nogle af de til hende bestemte Penge hidtil vare gaaede i andre Lommer. — Nogle Optegnelser om Regeringens Udgifter i Anled- ning aC Leonora Christinas Fangenskab haves i Wolffs Journal f. Politik 1815, 4, 283—84.
^) Peder Brandt ffra 1680 af Herre til Pedersirup paa Lolland; var Rentemester i Aarene 1676—82 1679 blev han adlet, 1684 ud- nævntes han til Overreniemester og 1692 til Gehejmeraad. Han døde 1701.
225
som liige ud sagde til liannem, att hun haft'de forgiffwen Manden; bad hannem sige mig ded. leg forundrede mig icke meget der offwer, thi eft'ter henders egen Fortælling haft'de hun begaaet Mord tilforne paa siine egneB«rn; sagde dog til Peder Totzloff", att hånd intet skulle tale derom; wille Gud haft'ue ded aabenbaret, saa skeede ded nock alligewel; Broderen oc Pigen i Iluuset wiste ded; hånd skulle icke gaa der hen igien, om hun sendte Bud eft'ter hannem. Hun bleff" gandske forstyrret, laae elendig i sit eget Skarn. Broderen loed hender omsider føre i Pæst- huuset.
Vdi Barbara' Sted kom til mig en wed Nafi'n Sitzel Klemmings Daatter; hender haft'de INIaren Blocks bragt den Tienneste tihveye, eft'tersom Sitzel war hender Penge skyllig. Hun war et locket Quindfolck, oc Maren gaff" hender an for Piige att wære; haft'de oc en hwiid Hue paa sit HoftVet, da hun fremkom. Sitzels Giæld til Ma- ren war kommen der aft", att saa som Sitzel kunde giøre Knapper, oc Knapmagerne haft'de Krackel med hender, saa haft'de Maren bragt hender et Konge-Breff" til Weye att befrii hender fra Knapmagerens [sic] Tiltale, forregift'wende, att hun war wanfor. Der Doren om Afttenen bleft" tilluct, begiærte ieg att see ded Konge-Breff", Maren Blocks haft'de bragt hender til Weye. Oc saa som ieg læste, att der stoed : ded wanfør Quindfolck, saa spurte ieg hender, hwad Wandske hun haft'de. Hun swarte att icke haft'we nogen Bræck. »Huorfor da« (spurte ieg) »haff"wer I giort Eder wanfor?« (Hun swarte:) »Ded haft'wer Maren Blocks giort for att bringe mig ded Konge-Breff" til Weye.« "Her i Breffwet,« sagde ieg, »næffnis I et Quindfolck oc
15
226
icke en Piige: er I da locket?« Hun hengte med Hoff- weded oc sagde saa sacte: »la.« leg war icke wel til Fritz; sagde: »Med Løgn haffwer Maren Blocks bragt Eder Konge BreftVet til Weye oc med henders [Løgn] ført Eder til mig, ihuordant Eders Tienneste wil wære.« Hun gafF goede Ord, loffwede att tienne wel, aldrig att giøre mig imod. Hun er et farligt Menniske; der er intet gott i hender; dristig, uforskammet, ræddis icke for att slaaes med en Karl. Hun slog paa eengang toe Knapmagre, som wille tage henders Arbeed fra hender, saa de maatte rømme. Hoes mig haffwer hun ingen Leilighed att lade see sit onde Sind saa fuldkommelig; ded lader sig dog kiende i adskillige Maader. leg affwærgede engang et Slagsmaal imellem hender oc Maren Blocks. Thi der Maren haffde faaet siine Penge, hun haffde udlagt for Sitzels Konge Breff, saa wille hun haffwe hender fra mig oc en anden i henders Stæd, men ieg loed sige Maren Blocks, att hun torde icke tencke, att hun skulle kunde flye mig en, ieg skulle tage imod; ded war alt nock for denne Gang ^).
Vdi H. Emmeke Norhyes Stæd hlefF Slotz-Præst H. lohan Adolf Borneman, en meget skickelig oc lærd Mand -'), som da oc bleff min Skriffte Fader, oc betiente hånd mig første Gang An. 1677 den 10. April.
') I Randen staar følgende Anmærkning, der dog igjen er udslettet: • / dette 1676. Aar gifftede sig Slosf. tredie Gang, med en Quinde, som oc haffde Itafft ticende Mænd. An. 7677 den 9. Aug. døde min Søster Elisabet .4ugusta.«
^1 Johan Adolf IJornemann (f. 1G43 d. 1698) \ar Slotsprædikant fra 1676 til 1683, i hvilket Aar han blev Stiftsprovst og Sogne- præst til vor Frue Kirke i Kjobenhavn.
227
Samme Aar den 9. Ort. war min Skrift'te-Fader Magi- ster Hondrich Borneman, Probst til wor Frue Kircke (en træfflig lærd Mand), efftersom hånds Broder, H. lohan Adolf Borneman, war forreist med Kl. Majt. til Lante-Byen^).
leg haflfwer, Ære wære Gad! lefFwet ded Aar i Roe- lighed, læst, skreffwen oc dictet adskilligt.
Anno 1678 bragtis mig til Weye, att min SkrifFte Fader, H. lohan Adolf Borneman, kom til mig huer 6 Vgers Dag oc holte en liden Sermon.
Dette Aar, Paaske Dag, bleff lomfrue Agneta Sophia Bitdde ført her ind i Taarnet. Ilenders Fengsel war offwen offwer mit inderste Rom. Hun Itleff beskylt for att wille haffwe med Gifft ombragt Greffwinne Skeel, oc som hun war et ungt Menniske oc haffde en Piige, som skulle betienne hender, som oc war ung, saa staajede de saa om Dagen, saa ieg haffde liden Roelighed for dennem. leg talte dog intet derom, meente, att hun bleff wel stille, naar hun formerckede, att ded wille giælde Doden. Men ney! hun war lystig, til Dagen førend hun bleff rættet-j.
M Henrik Bornemanii, en yngre Broder tilJohan Adolf B. (f. 1646), blev 1672 Rektor ved vor Frue Skole i Kjobenhavn, 1671 tillige Professor iogices et metaphysices, 1675 Sognepræst til vor Frue Kirke og Sliftsprovst, 1683 Biskop over Aalborg Stift, 1693 Biskop over Sjællands Stift. Han døde 1710.
') Paa en Seddel, som med en Knappenaal er fastheftet til et af Haandskriftets Blade, har Forf. endnu lilfojct følgende Bemærk- ninger, der staa i Forbindelse med Agnete Buddes Sag: »Samme 1678. Aar, den 4. Marti, ■ bleff min Naboeske en Quinde weed Naffn Lucia , som tiente F. Rigitze Grubbe. Hun beskyltis aff lomfrue Agneta Sopbia Budde, att hun haffde uerret den, som paa sin Fruis Wegne haffde offuer-talt hender att forgiffice Greffwinnen F. Birrete Skeel, oc at Lucia haffde bragt hender Gifftet. Der war Windisbyrd,
15*
228
1678. Samme Aar, den 19. /w/« en Morgenstund, bleffTaarn-
giemmeren Gert ihiæl slagen aff en til Døde dømt Tyflf, som hånd gaflf alt for stoer Friihed. Om dette Tilfald wil ieg noget witlofftig melde, efFtersom ieg raadde Gert icke att giffwe den Fange saa stoer Friihed; men hånd actede icke mit Raad, til sin egen V-lycke, Denne Tyff haffde brut ind i en Præstis Huns om Natten oc staallen en Brygger-Kedel, baaren den paa sit Hoffwet til KiøbenhafFn ; bleff om Morgenen dermed paa greben i Porten oc sat her i Taarnet. Hånd blefF dømt til att henge (hannem blefF oc meere Tyffweri oflfwer bewiist). Præsten loed ded staa
aff hwem Lucia hajfde kieht Gifftet. Den Quinde war en standhafftig troefast Tiennerinnc. Hun tog imod alt ont, kender paålagdis, med allerstørste Taalmodighed , war trostig i ded Mercke Fengsel. Haffde twende MandlsJ-Persohner til Caininerader, som baade skreeg, suckede oc græd. Fra Greffwinne Skeel (som skulle spiifje henderi bleff liender sendt Kiød, som krob fuld aff Maddicker, oc midlet Broe. Ieg forbar- mede mig offwer kender (icke for kenders Fruis Skyld, thi den haffwer intet gott forskylt aff mig oc ille beleut forrige Tilders Welgierninger, men af}' Medliidenhed), sendte kender Maed oc Dricke oc Penge til att formilde Geit med, som tcar kender for haard. Hun hleff piinet, wille dog icke bekiende ded ringste aff ded, kender beskyltist, for- swarede alliid sin Frue. Hun bleff saa siddendis ken.« — Med Hen- syn til den her omhandlede Sag, i hvilken to adelige Damer vare anklagede for at have — uvist, af hvilken Grund — staaet en tredie (Birthe Skeel, Enke efter Grev Christopher Pars-" berg) efter Livet, skal jeg endnu kun tilføje, at ved Hojesterets- dommen, der afsagdes den 25. August, blev Agnete Budde dømt til at halshugges, Regitse Grubbe (Enke efter Christian IV. s naturlige Søn Hans Ulrik Gylden løve) forvist for Livstid til Bornholm, og Pigen Lucie dømt til pinlig at forhøres, derefter kagstryges og forvises Byen og Landet. Henrettelsen fandt Sted den G. September paa Slotspladsen. Jvfr. Extraord. maanedl. Relationer 1678 S. 709, 736, 740; Ordinaire Post-Tidin- ger 1678 Nr. 14, 25, 34, 35, 36; Pontoppidan, Annales ecclesiæ Dan. 4 Th. S. 590; Uddrag af Bircherods Dagbøger, ved Molbech, S. 194.
229
saa hen med Exevulionen, wille icke lade hannem henge; saa blefF sagt, att hånd skulle paa Holmen, warte dog lenge, att hånd war tangen. I Førstningen oc saa lenge, indtil der taltist om, att hånd skulle paa Holmen, war hånd min Naboe i den Morcke Kircke, anstillede sig saa gudfrj'ctig, læste (til Synne) andæctig, bad Gud om siine Synders Forladelse med megen dyb Suck. Den Sckelm wiste, att ieg kunde høre hannem, oc sendte ieg hannem oc stønnem noget Maed. Gert forbarmede sig oflFwer han- nem, loed ham gaa neer i Taarne-Stuen om Dagen oc satte ham op igien om Natten. Siden loed hånd ham ligge neere i Taarnet om Xatten. Oc som ieg hafFde seet den Tyff engang eller toe , naar min Dm- war aaben, att hånd gick den forbi, oc beskuet hannem, syntist mig, att hånd haffde et mordersk Ansict, huorfor, der ieg fornam, att Tyffwen icke kom op igien i den Mørcke Kircke om AflPtenen, sagde ieg til Gert, att hånd woffwede for meget i ded, att hånd loed den TyfF sidde neere om Natten; der stack en Sckelm i hannem; hånd untgick wist engang, saa kom hånd i Ulycke for hånds Skyld. Ded meente Gert icke, att Tyffwen skulle begiære att løbe bort; hånd war frii for att hengis; hånd haffde saa glæd sig, der hånd hørte, att hånd skulle paa Holmen, saa der war ingen Fare hoes. Ieg meente, at ded war en Glæde, som icke kom widre end til Tænderne; bad ham lucke hannem ind om Natten. Ney, Gert fryctede intet; hånd loed (som meere war) Tyffwen gaa op i Taarnet for sig oc stille Seyerwercket.
Tre Dage førend Morded skeede, en Morgen, da Gert haffde opluct min Dør, talte ieg enda med Gert om den
230
Fare, hånd satte sig i med den Tyffs Friihed, som Gert dog icke fryctede. I ded sætter min Hund sig lige for Gert oc tuuder hannem op i hånds Ansict. Der til Mid- dag bleflf spiiset, løb Hunden neer oc tuutte 3 Gange for Taarnwiemmerens Dør. leg haffde aldrig hørt den Hund tuude før.
Den 19. lulii (som melded er), da Gertis ulycklig Morgenstund war forhånden, kom Tyffwen neer fra Seyer- wercket oc sagde, att hånd icke eene kunde komme til Rætte dermed, ded war forwicklet i Strickerne. Den Sckelm haffde en lern- Stang tilreede der oppe til att sætte sit Forsæt med i Werck. Gert gick op, men bleff baarren need igien. Tyffwen løb need, effter att Gert war døe, luckte hånds Skrin op, tog Pengene der ud oc gick ud aff Taarnet. Ded war effen en Fredag, att der skulle ringis til Predicken. De, som skulle ringe, banckede paa Taarn-Døren, oc ingen luckte op. Tøtzløff kom med Hoff- [wed?]-Nøglen oc lucte op, talte med mig oc forundrede sig paa, att Gert saa til Dags war icke til Stæde. leg sagde : »Ræt fat er ded icke, thi i Morris imellem 4 oc 5 Slæt war ieg noget upaCelig; da hørte ieg tre gaa op oc et Tag der effter tre gaa need igien.« Tøfiløff lucte for mig igien oc gick need i Taarn-Stuen. I ded kommer en aff' Rin- gerne need oc beretter, att Gert ligger døe der oppe. Der den døde bleff besictiget, da haffde hånd fleere end som et Saar, dog alle bag til i Hoftweded^). Hånd war en
') Beretninger om Mordel paa Taarngjemmeren findes i Extraord. maanedl. Relationer 1678 S. 719—20 og Ordinaire Post- Tidinger 1678 Nr. 29, 30.
231
meget kæck fyrig stærck Mand; een skulle icke kunde liaftwe giort ham ded. Tvftwen bleff samme AfFten paa- greben, oc bekiente hånd, hworledis war tilgaaet: at en Fange, som saed neere i Traalhullet, en Lizencial wed Naffn Moritius^ ), hatfde hannem dertil offwertalt. Samme Moritius haffde stoer Udstand med Gert. Wist war ded, att Gert tog for meget aff hannem om Ugen for hånds Kaast. Wist er ded ocsaa, att denne Moritins er en me- get v-guddelig Krop; Præsten, som skriffter hannem, giff- wer ham intet got Windisbyrd. leg troer nock, att Mo- ritius war Medwider, ieg troer oc, att en anden Fange, som saed der neere i Taarn-Stuen, hafifde sin Haand der wed. Thi hwem skulle haffwe luet den fangen TyflF ud afF Taarnet uden en afF dem? Thi der eflfter Nøglen blefF leet, da fantist de[n] att wære skylflft oppe i Taarnet; ded kunde Tyffwen icke giøre, effter att hånd war aff Taarnet. Tyffwen kunde oc icke haffwe luet Gerts Skrin op oc tagen hånds Penge foruden Mauritii Widskab. Den anden Fange maatte ded oc wære witterligt. Ded syntist, att ded bleff forhindret, att icke fleere skulle døe for ded Mord; huor- for der icke alleeneste intet bleff efftersøgt om Sagens
') Otlo Mauritius, en tydsk Licentiat, der i flere Aar (i alt Fald fra 1667 af) havde været brugt af den danske Regering som Spion og i andre lidet hæderlige Hverv, og som var den egentlige Aktor i Processen mod Grill'enfeldt, var Aaret efter dennes Fald bleven arresteret og dømt fra Ære, Liv og Gods som skyldig i Mened, Falsk og Majestætsforbrydelse. UødsstralTen blev ham imidlertid eftergivet, og han hensad nu i Blaataarn til ind i September Maaned 1678, da han blev fort til Bornholm, hvor han dwde i Fængslet. Jvfr. Wolff, Gritlenfelds Levnet S. 262, 316, 335 flg., 364 flg., 381; Extraord. maanedl. Relationer 1677 S. 515, 524,580, 1678 S. 741; Nyt histor. Tidsskrift 6 Bd. S. 267— 70.
232
Beskaffenhed, som ded sig burte, men de loede Tyffwen • sidde neere. Hånd war wel bunden med lern-Lencker, . men Moriiins kunde tale hwer Bag med hannem, huorfor Tyffwen gick fra siine første Ord oc sagde att haffwe giort ded Mord alleene. Bleff rættet den ^.Auy.^), oc Moritms fort til Borringholm, der fengselet.
I Gerts Stæd bleff Taarngiemmer en wed Naffn Johan, som war en Norback, en meget eenfoldig Mand. Hånd bleff meget narret aff Hofffolcket. Den fangen lomfrue oc hen- dis Piige fixerte hannem, første Gang Pigen i hånds Tiid skulle slaa Nat-Kedeln ud. HyCkenet war icke langt fra derris Fengsels Dør. Taar[n]giemmern gick i midler Tiid neer oc loed Døren staa aaben. De lob oc spøgede om- kring. Der de hørte hannem komme paa Trappen, skylffte de sig. Hånd fant Fengselet tomt, bedrøffwede oc iam- merklagede sig. lomfruen pippede som et Barn, saa hånd fant hender bag en Dør. Johan bleff glad, fortælte mig siden den Hændelse. leg spurte, hwi hånd bleff icke hoes dem saa lenge. »Hwad?« (swarte hånd) »Skulle ieg wære wed ded skiiden Tøy?« Paa saadan Taabe Snack war intet att sige.
leg haffde Roelighed inden miine Døre oc forlystede mig med Læfien, Skriffwen oc anden Hænders Arbeed, be- gynte att knøtte oc sye paa mit Lii^tøy, huortil ieg haffde kiøbt Kattun, hwit Tafft oc Traa. 1679 Den 7. April undkom en ung Karl aff Taar[n]et, som
gick neere i Taarn-Stuen med lern Bolte om Beenene. Samme Fange haffde hafft Leilighed att faa siine Bolter
'i Jvfr. Extraord. maanedl. Relationer 1678, S. 735.
233
afF, wiste oc, att Taabe lohon laae Taarn-Nøglen under sit Hoft'witgiær. Hånd liattde oc tilreede en lern-Pind for att lucke Døren op, huor Taarngiemnieren soff; lucte den listeligen op, tog Noglen, lucte igien for Taabe[n] oc gick ud aflP Taarnet. Den eenfoldige Mand bleft" fængselet, men efFter 6 Vgers Forløb aft' Naade igien løCgiftVen.
I hånds Sted kom een wed Naffn Olie Mathisen, en Skonning, som haffde sin Kone hoes sig i Taarnet. Imod Sidstningen aff dette Aar, den 25. Dec, bleff ieg syg afi' en Feber, oc bleff 1). iVijnchen^) befalet at besøge mig oc tage mig under sin Cur, hwilcken Befaling hånd oc med stoer Omhygelighed [effterkom ?]. Hånd er en meget skickelig Mand, limfællig, forsictig i sin Cur. leg kom 10 Dage der effter til min Helbred igien.
Vdi Begyndelsen aff ded 1680. Aar loed Sifzel Klem- mings Daatter sig aff Maren Blockis offwertale att troe- loffue sig med een aff" Kongens huff-Garde. Kom bort den 26. Novem:. 1680.
I henders Stæd kom een til mig samme Dag wed Naffn Margrete. Ded første ieg saae hender, kom hun mig noget fortenckelig for, oc syntist mig, att hun war med Barn; loed mig dog icke mercke dermed førend i lamiarii Maanet, sidste Dag. Da giorde ieg hender SpørC- 1681. maal, huor aff hun kunde forstaa, hwad ieg meente. Hun swarte dertil med Løgn, som ieg greeb hender strax i, oc brugte hun sær Snid, som icke sømmer att antegne, for
') D. e. Henrik Møi nichen, Christian V.s Livlæge. Han var født 1631, blev 1662 Hofmedicus. 1670 kongelig Livmedicus, 1687 Assessor i Højesteret, 1695 Justitsraad; døde 1709.
234
att bewiiCe sin Løgn; men henders Snid kunde icke be- staae sig hoes mig, saa hun omsiider maatte bekiende ded. leg spurte om henders Barnefader (formeeute, att den war Kongens Liitf Karl, som war i Arrest neere i SloCf. Kam- mers, sagde ded dog icke). Hun swarte icke da paa mit SpørCraaal , men sagde icke att wære saa langt henne : den Tyckelse, hun haffde, war meere aff Fedme end aff Barnet, thi hun haffde icke funden ded endnu. Denne Quinde war tilforne, førend hun kom til mig, i Slosf. Konis Tienneste, oc haffde Slosf. giort mig wiifi paa, att hun haffde worren ecte-gifft. Saa hænder ded sig, att ieg en Dag spørger hender ad om henders Liift' oc Leffnet; saa forteller hun sin Herkomst, huor hun haffde tient, oc att hun haff"de faaet 2 Hoerunger, hwer med sin Fader, oc i ded wiifier hun paa sit Liiff oc siger: »En Fader skal oc wel wære dette bekiendt, oc wel en wacker Fader! I kiender hannem wel?« leg sagde: »leg haffwer wel seet Kongens Liiff-Karl paa Platzen, men ieg kiender hannem icke.« Hun loe oc swarte (paa sit Moders-Maal) : »Neen, bi Gott! dat is nicht em; dat is de guthe Slosf:.« Ieg troede ded sandferdig icke. Hun soer derpaa oc fortælte nogle Omstendigheder. Mig syntist att wille wære aff med hender i Tiide, begiærte att tale med Slosfs. Quinde, som oc kom til mig. Ieg sagde hender den Mifitancke, ieg haffde til Quinden, oc huorpaa min jNIiCtancke beroede, men ieg loed mig icke mercke med, hwad Quinden selff haffde bekiendt oc sagt ; bad SloCfogdens Kone att skille mig wed hender med goed Manner. Hun forundrede sig offwer min Tale, twilffte paa, att saa war. Ieg sagde: »Enten saa er eller icke, saa skiller mig wed hender, io føre,
235
io bedre.« Hun loffwede, att saa skulle skee , men ded skeede icke. Margrete skyde intet att wære bekiendt, ded hun war med Barn, sagde ded til Taarngierameren; sagde en Dag til liannem: »Olle, Imordant war ded med Eders Kone, der hun fick de Twillinger? Gick der icke en Dall langs need aff henders Bug?« Ole swarte: »Ded weed ieg icke. Spørger Anne adl« Margrete sagde, att der gick en Dall langs need aff hender[s] Buug, meente, att hun war med Twillinger. En Dag, hun skulle sye noget Klæde offwer Lænene aff min Arm-Stoel, sagde hun: »Nu rørte sig den Guds Engel U Oc saa som Slosf. Quinde icke effterkom ded, hun loftVede, oc Margrete Søster kom tit til hender, saa fryctede ieg, att Søsteren skulle flye hen- der noget att fordriffwe Barnet med (som oc wist siden skeede), Kuorfor ieg sagde til Margrete en Dag: »I siger, att Slosf. er Fader aff Eders Barn, men ded torde I icke sige hannem selff. « »lo,« soer hun, »tør ieg saa I Meener I icke, att ieg wil haffwe noget aff ham til att føde mit Barn med?« »Da wil ieg sende Bud til hannem« (sagde ieg) »for difi eene oc høre, hwad hånd wil sige« (ded war heel rart i den Tiid, att Slosf. kom til mig). Hun bad mig saa giøre: hånd kunde icke næcte, att hånd io war henders Bårne Fader. Slosf. kom effter min Begiæ- ring. Ieg begynte Talen i Quindens Nærwærelse, sagde, at Margrete war med Barn effter henders egen Siende; hwem der war Fader til, kunde hånd spørge hender ad, om hånd wille. Hånd spurte hender,, om hun war med Barn. Hun swarte: »lal en li siin Fader dar tho.« »Ick?« (sagde hånd oc loe) »Wat for en Snack is dat?« Hun foer fort i henders Snack, soer, att ingen anden war
236
Fader aff henders Barn uden hånd, sagde Omstændig- heder, huorledis war tilgaaen. Slofif. sagde ; »Wo dull is datt WiifF!« Hun brugte flux Mund, saa ieg befalte hen- der att gaa ud; talte saa eene'med Slosf. , bad hannem wære om en anden Quinde i Tiide, forend ded skulle gaa paa ded yderste med hender: att tøfie henders Snack der fant hånd wel Raad til. Sagde hannem Sandingen med faa Ord, att hånd hafFde ført hånds Hoere op til at betienne mig. Handswarte: »Hun lyflfwer, ded Skarn! leg haflfwer alt befalet Tøtzløff til att høre sig om en anden. Miin Frue hafft mii gesagt, wat li verleeden tho er sade.« Effter denne Samtale gick Slosf. bort. Peder Tøtzløff sagde mig, att en engelsk Quinde haffde begiært att wære hoes mig, men kunde icke komme førend til Paaske.
Fiire Dage her effter begynte Margreta att klage sig att haffwe ont oc sagde til mig om Formiddagen: »O, ieg tencker, att ded gaar mig ille; ieg haffwer saa ont«. Ieg tenckte strax ded, ieg haffde fryctet for, hwad henders Søsters offte Besøgeiser haffde att sige, sendte strax effter Peder Tøtzløff, oc der hånd kom til mig, sagde ieg han- nem min MiCtancke om Margrete^ bad hannem giøre all sin Fliid for att flye den engelske Quinde op til mig samme Dag. I midler Tiid gick Margrete op paa Hyfikenet, war oppe offwer 5 Korter, kom neer oc saae ud som en Dø- ding; sagde: »Nu bliffwer ded wel gott med mig.« Ded, ieg tenckte, wille ieg icke sige (thi ieg wiste, att dersom ieg haffde spurt hender om Aarsagen til henders onde Syen, hun da strax skulle haffwe bekient ded altsammen, oc ded wille ieg intet wiide); sagde derfor: »Naar I kom- mer i Stilhed, saa bliffwer ded wel gott. I Afften kommer
237
her en anden Quiiide." Ded behagede hender intet; hun raeente att kunde nu wel Miffwe. leg tOL' hwercken paa ded »nu« eller andre henders Ord, men bletf wed, att der kom en anden Quinde. Ded skeede ocsaa, att den 15. Marta om xVfftenen kom Margrete bort, oc i henders Sted liiHl. en engelsk Quinde wed NafFn lonatha, som haft'de werret gifft med en dansk wed Naffn lens Pedersen Holme.
Der den Margrete war borte, blefF ieg fortalt aff Slsf. Kone, som sagde, att ieg haffde offwertalt Margrete til att sige, att henders Mand war Fader aflf Margrete Barn.
Huor wel ded mig icke wedkommer, wil ieg dog kor- teligen melde, huor bedragerske WiiC de gott Folck siden gififtede denne Margrete. De giorde en Bogbinder Swend wiiG paa, att hun haffde wærret Æcte giftt, fremwiiste for hannem saa wel som for Præsten, dennem skulle wiie, henders Søsters Æcteskabs Breff').
Samme Aar, luffle Dag om Morgenen, loste Gud D. Otto Sperlings haarde Baand, effter att hånd haft'de werret fangen her paa ded Blaa Taarn 17 Aar, 8 Maaneder oc 4 Dage, i hånds Alders 80. Aar, ringer 6 Dage-). Iland
1 Randen er bemærket: 'Ok Taarngiemmer bleff aff Slosf. lapsalff- icet med en Knippel paa hånds Ryg, der Margrete war borte, oc hannem forreholt ded, hånd haffde sagt, huis IQargrete hannem om sin Tyckelse haffde berettet.'
Efter denne Angivelse skulde Sperling være født den 30. De- cember 1601, men i sin haandskrevne Autobiografi lOrig. i GI. kgl. Smlng. >r. 3094, 4«°. Uddrag i Suhm's Nye Samlinger 3 Bd. S. 197 fig.) siger han selv, at han er født den 28- December 1602. Hvad nu Aar s tal let angaar, kan der næppe være Tvivl om, at det er Leonora Christina, der har Uret. For Datoens Vedkom- mende er det derimod ikke saa ganske afgjort, eftersom hun
238
war lenge syg, dog icke sengeliggende. Doctor Munchen betiente hannem et Par Gange med siine Medicamenter. Hånd wille icke nogen Tiid, att Taarnegiemmerne skulle reede hånds Seng, kunde bliflfwe wree, naar Ole sig der til erbød oc wille sige, aii Doctern war swag. Der maatte oc ingen wære tilstæde, naar hånd lagde sig, Huordant hånd koni paa Gulffwet lulle-Nat, wiidis icke; der laae hånd oc banckede paa Gulffwet. Taarngiemmeren kunde intet [høre] hånds Bancken, thi hånd laae langt fra Docterns Rom; men en Fange, som laae i Torn-Stuen, hørte ded lenge, omsiier banckede paa Taar[n]giemmeren[s] Dør oc siger hannem, att Doet. hafFde lenge bancket. Der Ole kommer ind, fant hånd Doet. paa Gulffwet, halff iklæd i en reen Skiorte. Hånd leffwede enda, gaff sig meget, men talte gandske [intet?]. Ole tog Fangen til Hielp oc løfftede han- nem i Sengen oc lucte til igien. Om Morgenen fantis hånd doe, som sagt er.
An. 1682, i April Maanet, bleff ieg syg oc senge- liggende aff et sær Tilfald, som lenge haffde quælet mig, som war een steenig Materie, som haffde quaguleret sig oc i miine Tarmer sig nederskut til Fundamentet. D. Munchen brugte alle tienlige Midler til den Swaghed; kunde dog icke troe, att min Swaghed haffde den Beskaffenhed, som ieg meente oc hannem berettede : att ieg giorligen kunde
i dette Punkt slemmer med den Afdødes Søn, Otto Sperling den Yngre. Man Acd dette deraf, at i Moller's Cimbria literat-a, hvor de allerfleste Efterretninger om den ældre Sperling ere med- delte af Sønnen, angives ligeledes (T. 1 pag. 646) den 30. December som den Førstes Fødselsdag
239
fornemme, att der war en Steen, som i Gangen affÆnde- tarmen loed sig finde. Hånd meente, om saa war, da skulle de Medicamenler, hånd haffde brugt, wel driffwe den ud, thi ded war den Dag, att ieg satte mig selffwer 3 Gange Klisterer ' ). Paa de Tiider maatte Doctoren reifie med Majestelen til Holstein. leg brugte alt Clislerer efFter D. Mmichens Anordning, men ded war alt ded samme. Endeligen satte ieg mig en Clister en Dag om Efftermid- dagen, gandske aff Ollie. Den giorde forst sin Wirckning om anden Dagen om Morgenen tiilig; da skiod en stoer Steen ud foruden anden Materie, oc slog ieg med en Ham- mer et Stycke aff den for att see, huorledis den war inden til, befant, att den er saa, som den war sammen-sat afiF Straaler, sommestez som forgylt oc sommestez som for? sølffwet. Den er nesten en halff Finger lang oc fulle 3 Finger tyck oc er endnu i raiine Giemme. Der D. Mun- chen kom hiem, loed ieg hannem wiide, huorledis med mig tilstoed. Hånd war da hoes Hoffmesterinnen F. Sitzele Grubbe'-). D. MVmchen loed begiere wed TøtzlofF att see Steenen. Ieg loed sware, att dersom hånd wille komme til mig, saa skulle hånd faa den att see. Ieg wille icke sende den, thi ieg wiste wel, att ieg haflFde icke faaet den igien.
') I Randen er tilføjet: 'KUstererne med anden naturlige IHaterie kom frem, men Steenen skiod sig i Gangen oc stjntist trind, thi ieg kunde icke fatte den med et Instrument, ieg loed giore mig.''
*) Enke efter General-Feltmarskal Axel Urup til Beltebjerg (død 16711.
240
[Paa et særskilt indsat upagineret Blad læses Følgende:] Anno 1682 den 11, Ivni^) dictede ieg effterfølgende aandelig Sang.
Kand sivngis som:
Siwu/e wii af Hiærtens-Grund.
1.
Hwad er worris LeflFnets-Iid Anded end som daglig Striid? Hwad er worris Arbeed dog, Som fremtrællis under Aag? Er ded anded end omsunst? Huor til Widenskab oc Kunst? Alt forswinder som en Dunst.
Huor for da bekiimre sig For ded, som er Skygge, Swig, Oc saa kæck forfæcte wiP) Ded, os icke horer til? Er oc nogen i den Stand, Att den Laanet holde kand, Naar paa æsker Eyermand?
') Det vil sige paa den Dag, som Leonora Christina ansaa for sin Fødselsdag; jvfr. S.15Anm. Digtet er iovrigt allerede tidligere trykt, skjønt efter en mindre god Afskrift, i Bang's Saml. af nyttige og opbyggelige Materier, 2 Stykke, S. 156—57; Schonau's Saml. af danske lærde Fruentimer S. 400—2 o. a. St
') Formodentlig en Forkortning af: wille.
241
3.
Nøgen ieg til Werden kom, Nøgen fra, ded er min Dom. Herren gaff, o c Herren tos, Herren lægte, da hånd slog; Loffwet wære Herrens Naffn, Som alt føyer til mit Oaffn! Hannem falder ieg i Faffn.
Gud, wilt du mig Naaden tee, leg dit HuuC igien maa see, Der Tack-Offer bære frem Som et martlet Christi Læm, Siunge Loff din Guddoms Maet, Som langt offwergaar den Aet, Mennisket hår forrelagt?
Siger du oc saae til mig: leg ey haffwer Lyst til dig, leg wil, du skalt bliffwe quær! — See, min Frælser! ieg er hær, Diine Domme ey forstaar, Men ieg weed, ihwor ded gaar: Gott Taal ey ond Ende faar.
16
242
Den 27. Ivnii sendte Dronningen mig noget Silcke oc Solff med Begiæring att sye liender et Blomster, som war ritzet paa Pergament; sendte der hoes et anded Blomster, som war syed, paa ded ieg der aff kunde see, huorledis Arbeeded skulle wære, som kaltist ded gylden Arbeed. leg haffde aldrig nogen Tiid tilforne syed aff ded Arbeed, thi ded tager flux paa Øygnene; paa tog mig ded dog oc sagde att wille giøre ded, ded beste ieg kunde. Den 9. lulii sendte ieg F. Hoffmesterinnen , F. Sitzel Grubbe, ded Blomster, ieg haffde syed, med tienstlig Begiering ded paa ded underdanigste for Hs. Majt. Dron- ningen att frembære oc tale for ded som for en Lære Klud. Dronningen behagede ded Blomster meget wel oc sagde, att ded stack ud frem for de andre, som nogle Greffwinner haffde syed for hender.
Ieg syede siden 9 Blomster aff Solff oc Silcke i ded gylden Arbeed oc sendte dennem Dronningens Hoffmester- inne med tienstlig Begiering Hs. Majt. Dronningen [den- nem] underdanigst att presentere. Hoffmesterinnen loed mig forsickre Dronningens Naade : Hendis Majt. wille giffwe mig toe Sølff Flasker; men der haffwer ieg icke endnu fornommen til.
Ieg syede samme Aar ett Bordtæcke med Flox- Silcke i ny aff mig optenckte Flammer, stafferte ded med Taft't oc Sølff Frantzer; loed ded wed F. Hoffmesterinnen Grubbe Hendis Maj. underdanigst presentere , som ded i Naade optog. Den 29. November fuldendte ieg med Arbeede, som ieg haffwer giort til mit lordetøy. Ded war knøttet aff Traa, Paa Puuden syede ieg for den eene Ende effter- følgende:
243
Huor ma[n]gen Tanckespaan oc Hiærtens Sucke Knuude Tilsammen f[ljættet er paa denne Bniude-Puudel
For den anden Ende dette: — N. Puuden war stoppet
med mit Haar. — Naar som needleggis her mit Iloffwit [)aa mit Haar, Da loCet er mit Baand, min Siæl i Glæden staar.
Paa Oven Kiaded war syed:
leg wiCeligen weed, at du, min Frelser, leffwer, Som miine tørre Been aff lordens Støff udkræffwer Oc dennem smycker ud i derris liaffte Huud, At møde for din Stoel oc Dom, o stoere Gud. Da skal leg i mit Kiød med miine Øygne skue Din majestetisk Glantz i din rætfærdig Lue, leg, ieg skal see min Gud, ey fremmede for mig, Iliælp lesn, Brudgom kiær, ieg kand bestaa for dig')!
Henders Maj. Dronningen war mig stetze naadig, sendte mig paa nye en stoer Mengde aff Silcke Orme til Tids- 1683. fordriff for hender att føde oc derris Spind Hs. Majt. att igien sende. Den dydige Dronning sendte mig nogle Gange Pommerantzer, Zitroner oc aflP de stoere Afmenacker -) , oc ded med en Dwerre, som er ret en hurtig Karl. Hånds
') Disse Vers ere tidligere trjlvte hos Pontoppidan, Marmora Da- nica T. 1. pag. 2G5; Thura, Gjnæceum Daniæ p. 45— 46; Bang, Saml af nyttige Mat. 2, 158; Hofman, Porlraits histor. 5 parlie pag. 92 og Danske Adelsmænd 2 Ud S. 332; Schønau, Saml. af lærde Fruentimer S. 402—3, o. a St.
') Rimeligvis tydske. Maaske menes den i Hamborg udgivne »Hi- storien-Calender., der var i Kvart.
16*
244
Moder oc Fader haffwer tiennet min si. Søster Sophia Elisabet oc min Swoger Greff Pentz.
De kongl. Borns Iloffmesterinne, F. Sitzel Grubbe, war meget høfFIig oc goed imod mig, sendte mig adskillige Gange Zitroner , Pommerantzer , Multibær oc andre Fructer effter Aarsens Tiider.
En lomfrue, som war aff Slæct en Donep^), sendte mig oc et Par Gange Fruct.
lomfruerne til Hoffwe sendte mig engang noget for- wirret Silcke aff" Orme-Silcket, de ^^ille spinde aff oc icke wiste wel att omgaaes med; loed mig bede att reede ded. leg haffde anden Tiidsfordriff" , som ieg icke gierne eft'ter- loed (thi da war ieg i Arbeede for att samle miine Helt- inner), men ieg giorde dennem ded dog til Willie. Mit nesten 20 Aars Fengsel kunde icke formilde Encke-Dron- ningens Hiærte imod mig (der ieg dog med en goed Samwittighed kand widne for Gud, att ies aldrig weed att haffwe giffwen hender Aarsage til sin fattede U-naade). Min allernaadigste Arffwe Konge war saa naadig, loed nogle Gange i forrige Aaringer weed siine høye Ministri giøre Forbøn for mig hoes sin kongl. F. Moder. Da war Swarret meget hart, oc derris Titler »Forrædre« oc »lige saa goede som ieg« ; wiiste dennem paa Døren. All den Naade, mig aff" Kongl. Majt. wederforis, som: med ded uderste Rom, med et større Windue, med Penge, ieg selffwer maatte raade for, oc den regierende Dronnings Goedhed imod mig, fortrød Encke Dronningen paa ded
') Formodentlig en Skrivfejl for: Don op. En hessisk Familie af dette Navn var i Begyndelsen af det 17. Aarhundrede kommen herind; se Lexicon over adel. Familier 1 Bd. S. 120.
245
hæft'tigste; gaff oc sin MiChag paa wærste Maade Kongl. Majt. tilkiende. Oc saa som hun oc haffde spurt (hun haffde l'iCel Tuudre nock), att ieg hafl'de et Clavicordium, fortrød hender ded særdelis, oc talte liun Kongen ille til derfor; huor ud offwer Slosf. kom til mig en iJag oc sagde, att Kongen haffde spurt hannem ad, huor hånd kom til att flye mig et Clavicordiitm. »Ick«, sagde Slosf., »stund verbast, wuste nicht, wat ick seggen skolie.« (legtenckte: du weest ickun lit, hwad der skeer paa Taarnet. leg saae hannem icke offwer tre Gange om Aaret.) leg spurte, hwem der haffde sagt Kongen aff ded Clavicordhim. Hånd swarte: »De aalde Koniginn; se håfft ere Spionen offwer all, end se hiifft den Konig so hart thogesprocken, dat het en Schande is, dat he lu so grote Friiheit gifft;« tog med ded samme til C/av., lige som hånd wille tage ded med sig (oc sagde:) »li moeten dat nicht habben.« (leg sagde:) »Laet li dat staan; ick hebbe Verlof fan Ih. 3Iaj. miinen allergnedigsten Konig for dat Gelt, mii gnadigst vergont is, tho kopen, wat ick wil tho min Tiidsverdriff. Dat Clavic. is kehnen im Wege und de konigliche Frue Moder tho kehnen Schaden.« Hånd drog alt derpaa oc wille tage ded neer (ded stoed paa et Skaft', ieg haffde kiøbt mig). Ieg sagde (med noget haard Ryst): »li sollen mii dat staan laten, bit li mii min Gelt wedergewen, dat ick dafor gegewen håbbe; so moge li dar mit doen, wat ii wil." (Hånd sagde:) »Dat xvil ick den Konig såggen.« Ieg bad hannem saa giøre. Der bleff siden intet omtalt '),
') I Randen er bemærket: ^Slosf. sagde mig siideu, att Kongen haffde leet, den Tiid hånd sagde Hs. Mt. mit Swar om ClaTicordiuiiiuiet, oc sagt: Ja, ra«.«
246
oc haft'wer ieg ded Clavicordmm endnu, leger dog siælderi der paa. SkriftVer oc haster med att iklæde miine Helt- inner, paa ded ieg kunde faa ded færdig, att icke Sygdom eller oc Doden skulle ded forhindre, att ieg icke kunde fuldende ded, eller oc den Wen, ieg ded betroer, kom fra mig'), saa kom ded icke i Eders, miine hierte kiære • Børns, Hænder.
Den 24. Septr. bleff min Skriffte Fader M. lohan Adolf forfremmet; bleff Probst til wor Frue Kircke-). Hånd tog en meget beweglig Affskeed, oc haffde hånd betient mig oc wærret min Trøst næsten 6 Aar. Gud weed, huor nødig ieg mistede hannem ! 1684. I Begyndelsen alf dette Aar war min Skriffte Fader
H. Peder Collerus, som da war Slotz-Præst. Besøgte mig oc med sin Trøst-Predicken hwer 6 Vger. Er en lær Mand, men icke Bornemand ^).
Den 3. April bleff mig sendt i Dronningens Naffn en gammel skrøbelig Hund (ieg meener, att lomfruerne sendte den for att wære den Umage quit). Den war bit aff en Maar Kiæfften itue, saa Tungen hengte ud paa den eene
') Efter delle Udiryk at domme maa den paagjældende »Ven« (jvfr. S. 126 Anm.) uden Tvivl søges blandt Leonora Christinas Om- givelser i Fængslet, og det kan da næppe være nogen Anden end den oftnævnte Peder Jensen Tøtzloff, hvem hun holdt meget af (se S. 2(il og 271 — 72), og som endog senere synes at have fulgt med hende til Maribo.
*) Jvfr. S. 226 Anm. 2.
') Peder Danielsen Colerus (f. 1631) var først Slotspræst ved Frederiksborg Slot og Sognepræst til Hillerød og Herlev Menig- heder, blev derefter Sognepræst lil Ljunge og Uggeløse Menigheder og 1683 Slotsprædikant paa Kjøbenhavns Slot. Han døde i denne Stillins 1707
247
Siide. Alle Tænderne ware borte afF Munden; der war en Hinde offwer ded eene Øye. Uaiid liorte ickun lit, skiuttede paa den eene Siide. Ded slemste war, att ded Avar meget kiendeligt, att hånd haflfde wilt prøffwet Kiær- lighed oflfwer sin Formue. Mig bleff .sagt, att Hs. M. Dron- ningen haffde meget adsket den Hund. Ded war en liiden Bollo(jnes\ hånds Naftn war Cavaillier. Dronningen meente, att den icke lenge skulle wære mig til Beswæring. leg haabtist ded samme.
Den 12. Aug. dette Aar fuldente ieg mit furretagende 1681 Werck, oc saa som miine Klat Skriffter ware om alleslags roofiwærdige Quindis Persohner, baade om striidbare, om fornuff'tige Regentinner, om troefaste, om kyske, om gud- fryctige, om dydige, om ulyckelige, om lærde oc om stand- hafftige, saa syntist mig, att de icke alle kunde regnis for Heltinner att wære, uddrog nogle aff dennem oc deelte dennem i trende Parter, under Tittel afF Heltinmrs Pryd. Den første Part fremfører de striidbare Heltinner i derris Pryd. Den anden Part melder om troefaste oc kydske Heltinner. Deu tredie Part fremleder de standhafftige ').
') Af Værkets forste Part — men muligt dog i en anden Redaktion end den, (ler hor omtales, jvfr. Bang , Saml. af nyttige og opbyggelige Ma- terier 2 Stykke S. 149 — haves en Afskrift i Karen Brahes Bil)liothek (Nr. 315, 4toi, som ved liibliothekarens, Hr. Adjunkt Vogelsangs , Velvilje har været mig udlaant. Dens Titel er: Ilæltinners Pryd. Den Første Part, Som melder om fornuftige Strii[d]bare Reglerende Hæltinner. Den indeholder Karakteristiker og Levnetsbeskrivelser af følgende Kvinder: Deborah, Dronning Margrete, Thyre Danebod, Elisabeth af England, Tomyris, Isabella af Kastilien , Ze- nobia, Johanna af Montfort, Artemisia, Svanhvita, Lagertha, Berenguela af Kastilien, Hetha, Margretha af Østerrig, Semi-
248
Hwer Part haffwer sin Appendix. leg haabis til Gud, att dette mit Fengsels Arbeede skal komme Eder , miine hiærte kiære Børn, til Hænde. Her eft'ter, om Gud wil, saa wil ieg sancke de andre, som : forstandige, lærde, gud- fryctige oc oftVerbleflfne dydige, dennem effter derris Forre- holdende iklæde oc udstaffere.
Om loimiha, som mig nu betienner, wil ieg noget melde effter henders egen Beretning. Witløfftigheden wil ieg gaae forbi, paa hwad Maade hun kom fra sin Moder, men Meeningen er, att hun imod sin Moders Willie gifftede sig med en dansk Kiobmand wed Naffn lens Pedersen Holme. Men henders Liiff oc Leffnet med Manden (effter egen Siigende) er saa sær, saa ded er wært, att noget deraff antegnis. Effter att de ware gifft sammen (siger hun), fortrød hun ded, oc rant hender stetze i Sinde, att hun haffde fortørnet henders Moder oc giort meget ille. Moderen haffde oc skreffwen hender en haai'd Skriffuelse til , huor ud offwer hun sig høyligen bedrøffwede oc an- stillede sig meget wrangwillig imod Manden oc i mange Maader som et kællen uforstandig Barn, stønnem oc som den, der haffde tabt sin Fornufft oc fortwifflede. Ded synnis, att Manden omgickis hender oc, efftersom hun war sinnet til, thi hånd loed tage Ware paa hender som paa et Barn oc handlede oc saaledis med hender. Hun sagde hannem engang, att hun haffde i Sinde att druckne sig selffwer i Pæffling Søen, en anden Gang, att hun wille
ramis, Am age, Victorina, Voada, Olafa, Camilla, samt Amazonerne Marpesia,Lampedo,Antiope,Orithyia,Penthe- s i lea og Thai es tris.
249
slaa ham ihial. Manden fryctede intet for no^'eii affDee- lene; dog locd liand tage Ware [laa hender, naar hun gick ud, huor hun tog "Weyen. Oc haffde hun fuldkommen engang sat sig for att druckne sig i Pæft'ling Soen , tlii ded Stæd behagede hender; war oc paa Weye att gaa did, men bleff hentet tilbage. Hun slog oc Manden en- gang paa sin WiiC. Hånd war kommen ind en Dag halflf rusendis oc [liaffdej lagt sig offwer en Seng, saa Beenene stoede neere paa Gulflfwet. Hun siger, att hun meente da att slaa ham ihiæl, tog en Kiæp oc wille forsøge, om hånd soff, snackede wed sig selffuer høvt oc skiænte, rørte hannem sacte med Kiæppen offwer Skinnebeenene. Hånd loed alt, som hånd soff. Saa slog hun lided haardere. Dermed tog hånd til Kiæppen oc tog den fra hender, spurte, hwad hun haffde i Sinde. Hun swarte: »Att slaa Eder ihiæl.« »Hånd bedrøffwede sig offwer min Galskab« (fortælte hun) »oc lagde sig paa siine Knæ, læste høyt oc bad Gud, att hånd wille regiere mig med sin goede Aand oc giffwe mig Forstand.« Ded artigste er, att hun engang fick i Sinde att icke wille ligge hoes Manden, \sille ligge paa en Benck i Kammerset. Hånd gaff hender lenge goede Ord, men de formaatte intet. Hånd sagde omsier: »Klæder Eder aff oc kommer oc legger Eder, ellers saa kommer ieg. « Hun actede ded intet, saa stoed hånd op, klædde hender gandske nogen aff, klatzede hender med sin Haand paa henders Gatt oc kaste hender i Sengen. Hun swær, att hun icke i nogle Dage kunde sidde op paa sin Gat, saa ded hialp, att hun foer noget i Mag siden. Saa ille tilfritz hun war med Manden, da hånd war hoes
250
hender, saa bedroffwet war hun, der hånd war reist fra hender til West-Indien. Iland sendte hender med relour Skiibene allehaande Warer, som hun kunde forhandle, saa hun haft'de sin goede Ophold. Saa hænder ded sig, att Manden doer i West-Indien, oc en, som fører hender de Tiidinger, berettet, att hånd war bleffwen forgiffwen aff Gonmrneuren der sammested wed NafFn — ') i et Giæste- bud, oc ded fordi hånd war ferdig for att reifie hiem, oc Gouuerneuren befryetede sig , att Holme skulle sige om hånds unde Forhold. Offwer denne Berætning bleff hun forstørret, lob ud paa Gaden i bar Særck om Natten oc skiæntis med Wæcterne. Hun gick til Admiralen paa Holmen oc begiærte Ræt oflfwer den, som icke war til- stæde, oc beskylte den, hun intet kunde offwer bewiiCe. Løb saa en Tiid lang, intil hun endeligen kom noget i Roelighed, oc Gud ded saa føyede, att hun kom til mig. leg omgaaes hender som et skrøbeligt Glas-Kar, thi hun haffwer mange Slags Swagheder. Stønnem tuiffler hun paa henders Salighed, opregner alle henders Synder. I Synderlighed begræder hun att hafFwe saa høyligen for- tørnet henders Moder oc dermed træcket Forbandelsen offwer sig. Naar den Angst hender paakommer, saa trø- ster ieg hender med Guds Ord, oc ded witløffteligen; fremdrager aff den hellige Skrift't, hwad til Guds Naadis Forsickring en boedfærdig Synder sig haftVer at forlade til. Stønnem er hun tungsinnet offwer Skrifftens For-
') Navnet slaar in lilanco, men af det Kolgende sees, at det er Jørgen Iversen, den forste danske Gouvernør paa St. Thomas, som der er Tale om.
251
klaring, som hender synnis icke paa alle Stæder at komme offwereens, men wære striidig imod hin anden. Der i rætter ieg hender effter min Forstand, saa hun oflfte tacker Gud inderligen, att hun er kommen til mig, huor hun finder Trøst oc Roelighed.
Et Aar eller noget effter, hun war hoes mig, spurte hun, at den Gouuerncur, som melded er, om hwilcken hun haffde for'«' Mifitancke, Avar kommen til KiøbenhafFn. Sagde hun til mig: »leg hører, att den Schelm er kommen hid. leg wille gierne haffwe mit Forloff." leg spurte hender, huor for. »Fordi« (swarte hun) »att ieg wil myre hannem.« leg kunde neppe holde mig for Latter, sagde dog: »lesus beware mig! Dersom I hafFwer ded Forsæt, da lader ieg Eder icke komme ud.« Oc saa som hun er et Menniske, hwis Mage ieg icke haffuer kiænt, tlii hun kand skiænde med haarde Ord oc haffwer sædelige Udtale oc Laeder der hoes, saa wille ieg, att hun skulle sige oc wiiCe mig, huorledis hun wille bære sig ad for at tage Liiffwet aff Gouuerneuren (hun er en liiden spærlæmmet Quinde). Saa fujurerte hun sig, att henders Fiinde saed paa en Stoel, oc hun wvWq haffwe en stoer Kniiff under sit For- klæde. Xaar hånd sagde til hender: »Quinde, hwad wil I?« saa wille hun slaa Kniitfwen i haunem oc sige: »Ded haffwer din Schelm forskylt.« Hun wille icke gaa fra ded Sted, men gierne døe igien, maatte hun ickun tage Liffwet aff hannem. Ieg sagde: »Ded er dog saa skammeligt att døe for Bodels-Haand.« »O nev!« (swarte hun) »ded er ey skammeligt att døe for en ærlig Giærning;« oc meente hun, att den, der døde for Bødels-Haand, døde christligere end den, der døde paa sin Syge-Seng, oc ded war icke
252
Svnd att slaae den ihiæl, sum liaffde myrt schelmis-wiifi en anden. leg spurte hender, om hun icke meente, att den syndede, som slog een anden ihiæl. »Ney« (swarte hun), »om den haffde forskylt ded.« leg sagde: »Ingen maa wære sin egen Dommer, hwercken effter Guds eller Menniskens Lowe; oc hwad siger oc befaler os ded 5. Gud[s] Bud?« Hun swarte der til med forrige Ord, gierne att ■«ille døe, om hun maatte tage Liiffwet aff den Schelm. (lY. Man skal wiide, att hun sagde, hun maatte icke for mig, thi ieg wille icke lade hender komme ud.) Hun gior Synd aff ded, som er ingen Synd, oc ded, som er Synd, wil hun icke lade pafiere for Synd. Hun siger, att ded er Synd att slaae en Hund , en Kat eller Fuell ihiæl : de uskyllige Beester gier intet ont ; ia ded er enda større Synd att sulte de arme Beester. leg spurte hender ad engang, om ded icke war Synd att æde Kiød. »Ney« (swarte hun), »den, der haffwer slaget Bestet ihiæl, den haffwer giort Synd.« Hun swær, att om hun endeligen skulle gifftis oc haffwe enten en Slacter eller en Bodel, da wille hun heller haffwe den sidste. Hun fortæller ad- skillige Trætter, hun haffwer hafft med dennem, som enten haffwer slaget derris egen Beester eller sultet dennem. En Fortælling wil ieg icke forbigaa, som er heel artig. Hun saalte (siger hun) engang en Slacter nogle Swiin. Der Slacter-Swennen wille binde Swiinenis Fødder sammen oc bære dem bort paa en Stang, da ynckedis hun offwer de arme Swåin oc sagde: »Hwad, wil I tage Liiftwet aff dem? Ney, ded wil ieg icke I" kaste Pengene til dem igien. Ieg spurte hender: om hun icke wiste, att man slacter Swiin? Invad hun meente, huorfor Slacteren haffde kiøbt
253
dem? »la« (swarte hun), Miied wiste ieg wel. Ilaft'de hånd wilt laded dom gaa paa derris Been, da haffde ieg icke skiøt derom; men saa att Ijinde de arme Beester oc høre dennem skriige, ded kunde ieg icke liide.- Ded skulle wære for witlnfttigt att optegne alle hender.s exlravafjante Griller, hun om sig selffwer fortæller. Men med all ded er hun icke taabelig, oc troer ieg nock, att hun er den troe, som hun adsker. Mig tien hun meget wel oc med stoer Omhygelighed.
Bemelte Gouuerneur , der hånd war paa Reisen igien tilbage til West- Indien , Ideff hånd aft' nogle Fanger, som ware paa Skiiheroramet, ihiæl slagen. Skiibet med Mor- derne kom weed underlig Hændelse til Kiøbenhaffn ; [bleffVe] for derris Mifigiærningers Skyld dømt til Døde*). lonatha syntis, att Comiernenren haffde faaet alt for goed en Døe, oc att ded war Synd, att nogen for den Skyld skulle miste Liiftuet. Ieg øffwer mig med lonatha i ded engelske Sprog. Hun haftwer glemt noget aff sit Modermaal, efftersom hun
11
Om de Begivenheder, hvortil her sigtes, findes en udførlig Beret- ning i Extraord. maanedl. Relationer 1683 S. 350 — 51 og 3<j7 — 68. I Slutningen af Aaret 1682 var Skibet •Havmanden« afgaaet fra Kjobenhavn til St. Thomas, medførende en Del Fanger. Det var imidlertid ikke kommen ret langt, for der udbrød .Mytteri blandt Mandskabet, som nu, i Forening med nogle af Fangerne, myrdede Kaptajnen og en hel Del andre Personer, som vare om- bord, deriblandt ogsaa Exgouvernflren paa St. Thomas, Jørgen Iversen, og hans spæde Søn. Senere lykkedes det dog en af de Fanger, som ikke havde deltaget i Komplottet, at blive Herre over Skibet, som han nu førte hjemad igjen. Det stødte paa Grund udenfor Gøteborg, men ved den derværende Gonvernors Bistand reddedes Besætningen, og Rebellerne førtes nu til Kjobenhavn, hvor en Del af dem kort efter henrettedes.
254
i mange Aar ingen haftVer hafft att oftVe ded med; oc saa som hun l.Tfier flittig den engelske Bibel, oc Imn icke saa Hige forstaar alle Ord, saa underwiiCer ieg hender, eff"tersom ieg icke alleeneste aff forregaaende oc efFterføl- gende Ord kand wiide Meeningen, men endoc, att somme Ord træcker ud paa fransøsk, dog med anden accent. Oc kommer wii tiit i Tale med hin anden om Udleggelsen aff Skrifften. Hun siger sig att wære calvinsk, er dog icke i de Calvinisters Meening. Ieg disputerer aldrig med hender i henders Meening. Hun gaar altiid til Alters i Dron- ningens Kircke^). Der hun engang kom derfra til mig igien, sagde hun att haffwe hafft en Samtale med en Quinde om Religionen, hwilcken haffde sagt hender i hen- ders Oygne, att hun war ingen Calvinist. Ieg spurte hen-
') Ved »Dronningens Kirke« menes ikl^e, som man maaske kunde tro, Reformert Kirke (til hvilken Grundstenen først blev lagt — af Dronning Charlotte Amalie selv — den 20. April 1688), men en Sal med nogle tilstødende Smaaværelser paa det gamle Kjø- benhavns Slot, hvor Dronningen allerede flere Aar, før Reformert Kirke blev opført, havde holdt sin Gudsdyrkelse, og hvortil det idetmindste taaltes, at ogsaa Andre af hendes Trosbekjendelse fik Adgang. I en i Rentekammerarkivet opbevaret Fortegnelse over Slottets Inventarium 1679 - hvoraf en Afskrift, laget af Fuld- mægtig A. Petersen, har staaet til min Raadighed — findes de nævnte Lokaliteter opførte under en ganske lignende Benævnelse som her, nemlig: »Droning. Mayt. Kircke, i det første Inven- tarium kaidit Prindtz Jørgens Gemacher. » Til Kundskab om Størrelsen af den Menighed, som her forsamlede sig — man vil erindre, at de Reformerte først 1685 fik virkelig fri Religionsøvelse
— skal jeg anføre, at der i den omtalte Fortegnelse nævnes føl- gende Siddepladser i Selve Salen: -Tolf Stoele med roet Leder.
— En Benck med Rogstocke, bekled med roed Klede. — Tiufge ge- mehne Fyrrebencke. « — Jvfr. ogsaa Dansk Minerva 1816, Fe- bruar, S. 42 flg.
255
der ad, [affj hwad Beligion den Quinde holte hender da for att wære. Him swarte: "Ded maa Gud wiide. leg bad hender skiotte sig selffwer" (sagde Ionath[a]), »ieg war en Christen, oc tenckte ieg paa Eders Naadis Ord (men ieg sagde dem intet), att alle de, som troer paa Christura oc lefFwer christelig, de erre Christne, ihwad Naflfn de giffwer derris Troe.«
I dette 1684. Aar saae ieg Encke Dronningen falde need aff den Stoel, hun hitzis op med til Kongens Gemack. Stoelen lob paa Tritzerne for hastig need, saa hun fait neefikrus need oc støtte sig paa Knæerne. Samme Aar tiltog daglig henders Swaghed, men hun holte sig stærcker, end som hun war; loed sig see til Taffels meget udsmecket, oc imellem Maaltiiderne holte sig inne.
Ieg begaff mig til ett gott Taal, dictede effterfølgende :
En Beretning om Sinde oc .Soed, Gud til Ære optegnet aff den liidende Christinne i henders Alders 63. oc Fengsels nesten 21. Aar.
Den Tiid, som er forbi, kand ingen til sig hænte, Ey heller gamle Folck de Ungdoms-Blomster wænte; Dog kand gott Minde læt fremfaret soge op, Oc Moded giffwe Krafft en gammel WiCen-Krop. Men hwor til skulle ieg Huekommelsen bemoye Min Ungdoms-Welstands lord med sit Siær att ompløye? Den lord nu ligger ley oc kand ey giffwe Fruct, De Fuurer bliffwer strax aff onde Fald tilluct. I lyckelig Opwæxst, i Æris Glædskabs-Dage Da skiønte ieg kun lit ded ræt i ont att tage;
256
Der Alderen tiltog, tiltog oc Weddermoed, Ded gick mig icke saa, som ded for Werden loed. Den Æcte-Stand Wee-Stand, Hey-Æris Stand den føder De Fiinder uden Tal, saa begge Sorrig møder.
Bort Ære, Riigdom, Stand, nu wiiger aff mit Sind! I drog fra min Boe-Pæl med en sterck Hwirwel-Wind, I Fængsel læffnte mig, der er ieg bleflfwen gammel; Hwad kan ey Mact oc Niid, naar de findis sammel?
Guds Goedhed mindis wil, som rackte mig sin Haand, Der tyngist war mit KaarC, oc liaardist miine Baand. Der alt ont hofFwitku[I]ds indfalt paa mig tilliige, Da bød Gud Trøstens-Aand fra mig ey skulle wiige.
Men giflfwe Hiærtet Krafft oc styrcke Siæl oc Moed, Ded øyen skinlig saaes, att Gud war med mig goed.
Hwad Moed udrette kand, wil ieg nu lit betracte. Den, dermed pryded er, maa sig wel lycklig acte; Den giffwer Ungdoms-Blufi i et fortorret Liiff, Opfrisker gammel Krop, som er swag, kaald oc stiiff. Ieg meener saadant Moed, som afF Fornufften føris, Oc ey Dumdristighed, som afi" Udyd oprøris.
Ded snarer hænder sig, att Moeded falder plat For fvrig ungen Mand, som Lvcken hår forlat, End for en gammel Mand, der weed, hwad Werden giffwer, AflF lang Forfarenhed, oc hwad Spil Lycken driffwer; Den fatter et got Moed, som er et skiudfrii Skiold Mod alle haarde Puff oc Mactens Offwerwold. Moed giør et roeligt Sind oc wulder, man betracter Forfængelige Ting, som man bor, oc ey acter
257
For anded end for Laan, som icke lioldis kand En eeneste Mimtt, naar æsker Eyermand. Moed Bloded frisker op, som KrafFt igien uddeeler Til LeftVer, Lunge, Milt oc andre Kroppens Leeder; Moed giffwer Lyst til Maed, Fordfiyelsen der til. Om man ey Maffwen selff slæt ofFwerlade wil. Moed fræmmer søden Søft'n, som Angist Qwalmer lætter, Forhindrer Fantasi oc Brommens Skrecke. Sprætter; Moed wiilier, at man kand aff Fengsels beeske Urt Udsue Honning-Trøst, wel lutret, reent oc purt.
Wel mig, mit Sind er frisk! Karsk erre miine Læmmer,
For min forfalden Stand leg mig ey meere græmmer; Min Hørelse, mit Syen, min Følelse, Luet oc Smag Gud naadelig endnu mig under denne Dag.
Paa mig kand kiændis grant Guds Mactis stoere Under;
Hwer sige med mig saa: O Høylieds dybe Grunder, Som i ded skrøbelig, i ded, som er foract, I hoyen Allerdom bewiifier sin Almact,
Du ubegriibelig, lær mig dig ræt at dyrcke!
Gitf mig en ny wifi Aand, i Sandheds-Troe mig styrckel Tag icke bort mit Moed, Naturens Laan oc ey, Indtil min Siæl farer hen den Offwer-Himmels-Wey.
Skreffwen 1684 den 28. Februarii, som er 36 Aars Dagen, att hoyloffligste Konning Christian den fiærde sagde Werden'Goede Nat, oc ieg min Wersens Welfart.
Nu er ieg i mit 63. Aars Alder oc dette Fengsels 20. Aar, 6 Maaneder oc 15 Dage; haflfwer saa slit tredie Parten aff miine Leffnets Aare i dette Fengsel. Gud wære
17
258
loffwet, att saa megen Tiid er forbi; haabis, att de øffrige Dage icke bliffwer mange.
Anno 1685 den 14. lammrio forlystede ieg mig att giøre nogle Riim, hworaff Sandhed skiæmptswiifi kand ud- tydis, under Tiltcl:
En Hmul wed Nafn Cavaillier forteller sin Skiwfne.
De Riim formoder ieg oc att komme Eder, miine hiærte kiære Børn, til Hænde i).
Den 20. Feb. dode den kongl. Frue Moder, Dronning Sophia Amalia. Hun formodede icke, att Døden skulle saa 1685. hastig giæste hender; men der hun aff Doctorn bleflf ad- waret, att ded syntist. Døden icke wille lengre lænte, ad- traadde hun att tale med sin Søn. Men Døden wille icke biie Kongl. Majts. Ankomst, att den kl. Frue Moder kunde sige hannem et Ord. Liiffwet haffde hun enda; saed paa en Stoel, men maaleløC, oc lided der effter saa siddendis opgafF hun sin Aand.
Effter denne Dronnings dødelig Affgang war ieg me- get iblant Folckis Tale. En Part meente, att ieg kom paa frii Foed. Andre troede, att ieg nock kom ud aff Taarnet paa et anded Sted, men naaede icke Friiheden.
Jonatha, som, nogle faa Dage forend Dronningen døde, først haffde spurt aff Ole Taarngiemmer, att der bleff beden for Dronningen i Kircken (der ded dog war offwer 6 Vger siiden, den Bon bleff afflæst aff Prædickestoelen), bleff tillige med Ole meget bedroffwet. Ole, som tilforne haffde trøstet sig oc hinder med Dronningens Lavqiieiers
') Digtet, som hentxder til hendes euen og hendes Mands Skjæbne, er trykt hos Hoi'in;ui, Danske Adelsmænd 2 D S. 320—31.
259
Beretninger, att Dronningen gick til Bords, war ellers wel, haffde stonnem noget ont aff Hoste, syntist nu, att der maatte wære Fare hoes, saa Døden kunde følge; fryctede, att dersom Dronningen døde, ieg da maaskee kom ud aff Fengselet. De giorde derris beste att døllie derris Sorrig, men ded hatfde ingen Skick. De mengte nogle smaa Taarer sammen saa himmeligen. leg loed saa, som ieg icke merckede ded, oc som ingen sagde noget der om til mig, saa gaff ieg oc ingen Anleding att tale om den Materi. Ieg haffde for lang Tiid siden sagt for lonalha (som tilforne til en aff miine andre Quinder) , at ieg meente icke att døe paa Taarnet. Ded mintist hun, talte der om. Ieg sagde: »Alt staar i Guds Haand. Iland weed best, hwad mig er gaffnligt paa Siæls oc Legemets Wegne; hannem befaler ieg mig." lonatha oc Ole leffwede saa hen imellem Haab oc Fryct.
■ Den 15. Narli holte den regierende Dronning sin Paaske. Da kom lonatha fra Henders Majts. Kircke heel fornøyet, sagde, att en fornemme Persohn haflFde sagt hen- der, att ieg torde icke tencke, ieg kom ud aff mit Fengsel, fordi att Encke Dronningen war døe; ded wiste hun langt bedre, oc hun soer der paa (i huor offte ieg spurte hender om den Persohn, hwem den war, saa wille hun dog icke næffne den). Ieg loe aff hender oc sagde: »Den Persohn, i hwem den er, da weed den liige saa meget der aff, som enten I eller ieg.« lonatha war fast i sin Meening, att den Persohn wel wiste ded. »Hwad wil I sige?« (sagde ieg) »Kongen selff wed ded icke endnu; huorledis skulle andre wiide ded?« »Kongen icke? Kongen icke?« (sagde hun saa sactmodeligen). »Ney, Kongen icke!« suarte ieg.
17*
260
»Hånd weed ded icke, førend Gud skyder hannem ded i Sinde oc saa gott som siger til liannem: Nu skalt du lade den Fange komme ud!.« Hun blefF noget sum, sagde dog intet. Oc efftersom hun oc Ole hørte intet meere tale om mig, saa ware de trøstige.
Den 20. Marti holtist den kongl. Frue Moders Liig- Begiængelse, oc bleflp henders Liig ført til Hoskild.
Den 21. April supplicerte ieg Kongl. Mnjt. paa efFter- følgende Maade. leg haflPde høylofFligste Konning Christian den fiwrdis Billede i Kaa[be]rstycke, noget lided oc i Oval. Ded haflfde ieg illumineret med Farffwer oc laded giøre en udsnitzet Ramme omkring, den selflfwer forgylt. Bag paa Stycket satte ieg effterfølgende Ord:
niii Seuiip Seu oc sterste Kafne^
Du ligner mig i TIact oc loed ; Lad ded iniu Læfuiug oc iiu gafiie^ At du som ieg est Kaade goed. Her hoes haffde ieg skreffwen Hs. høye Excellentz Gylden- løwe til, tienstligen beded hannem for*^ Snpiilicqiie Kongl. Majt. vnderdanigst att ofFwerlewere oc sig mig att antage oc til Befriielse forhiælpe. Hånds høye Exe. war da noget incommoderet aff sin gamle Swaghed ' ) , saa hånd icke selfFwer saa snart mundtlig kunde tale for mig; bad en goed Wen Kaabberstycket i all Underdanighed att offwer- gifiFwe, hwilcket skeede den 24. April-).
I
') Formodentlig den samme, som Borre i sin Tid mentes at have helbredet ham for, se Herholdt og Mansa, Saml. til den danske Medicinalhislorie 1 Bd. S. 17G— 77.
^) Dette Billede kom senere paa Kunstkammeret (se Jonge, Kieben- haviis Beskrivelse 1 Bd. S. 488) og opbevares nu paa Rosenborg.
261
Aft' alt dette wiste lonathn intet. Peder fensen Totzlofjf war den, som war Bud tor niiji. Iland liafl'wer werret mig en Tnist i mit Fængsel, bewiist mig adskillige Tiennester, saa leg er liannem meget forplict. Oc beder ieg Eder, miine hiærte kiære Børn, hånds imod mig erwiiste Tienne- ster i alle muulige Maader att wedderlegge.
Den 2. Maj kom ieg paa Tale iblant Gemeene-Mand, at ieg wist kom ud aff Fængselet; oc ware adskillige, som spurte Taarngiæmmeren : om ieg kom ud i Afftis, oc huor til Dags? saa Ole begynte att grue, kunde icke holde sig saa sterck, som hånd giærne wille. Oc sagde hånd til mig med bedrøffwet Mæle: »Min goede Herr [sk] Frø- eken! I kommer wist nock ud. Der erre de, som meener, att I allerede er ud[e].<i leg sagde: "Ded raader Gud for.« "la," sagde hånd, »huorledis wil ded gaa med mig?« Ieg swarte: »I bliffwer Taar[n]giæmmer, som I nu er.« »la« (sagde hånd), »i skiønne Maade«; wente sig, kunde icke holde sig for Graad oc gick bort. lonatha fornam da, att min Forløfining stundede til, wille skylffwe sin Sorrig; sagde: »Ole er meget bedroffwet, men icke ieg« (oc Taa- rene stoede hender i Øygnene). »Der sigis dog forwist, att Kongen wil [reiCe] offwer-morgen. Skal I ud, saa skeer ded i Dag.« Ieg sagde: »Ded weéd Gud.« lonatha meente, att ieg haffde dog wist Haab. Ieg sagde att haftVe hafft Haab siden første Dag, ieg bleff fængselet, att Gud skulle endeligen forbarme sig offwer mig oc see til min Uskyllighed. Ieg haffwer stetze beded Gud om Taal- modighed til att forwente hånds Hiælpis Time, oc den haffwer oc Gud naadeligen forleenet mig. Er Hiælpens Tiime nu kommen, saa wil ieg bede Gud att giflfwe mig
262
den Naade hånds stoere Welgierninger rætsindeligen att erkiende. lonalha spurte, om ieg icke war wiC paa att komme ud, førend Kongen reiCer til Norge; der sagdis for wist, att i Morgen tiilig wille Kongen begiffwe sig paa ReiCen. leg swarte: »Der er ingen WiChed i tilkommene Ting. Der kand komme Forfald i Kongens ReiCe, oc der kand komme ded, som kand forhindre min Friihed, om den enskiøut kand wære resoluerel denne Tiime. Dog weed ieg, att mit Haab icke beskæmmis. Men I forbærger intet Eders Sorrig, ieg fortencker Eder intet. I haffwer Aar- sage att sørge, thi I mister med min Friihed Eders aarlige stoere Løn oc Eder[s] Ophold i). Mindis 1, huor offte ieg haffwer sagt Eder tilforne, att I icke skulle sætte Eders Penge saa liiderligen hen paa den Søn, I haffwer. I kunde icke wiide, huorledis ded kunde gaa Eder paa Allerdommen. Om ieg døde, saa saed I udi Armod, thi saa snart faar I icke Penge, att de io giffwis ud for den Drengs Lære, som icke weed Eder ringste Tack derfor-). I haffwer selff fortalt mig om hånds onde Sind, oc huor ille hånd haffwer swaret Eder, naar I haffwer wilt lære paa hannem. Nu for nogen Tiid siden haffwer hånd icke tort, fordi ieg læste hannem sin Texst oc truede ham att forhiælpe hannem i Tuct-Huufiet. Ieg frycter, att hånd bliffwer Eder en ond Søn.« Dermed loed hun Taarerne derris frii Gang oc bad, att dersom ieg kom ud, ieg da
M F Randen er bemærket: -Quinderne, som hetiente mig. finge hver Maanet 8 Rdr.«
I Randen er bemærket: 'Hun loed ham lære Bilschnider Hand- w[e]rck. «
3
263
icke wille furlade hender. JJed lotiwede ieg, saa fremt ded stoed i min Mact; thi ieg kunde icke wiide, huorledis miine Wilkor kunde bliffVe.
Ded stoed saa hen i nogle Dage, saa lonntha oc Ole wiste intet, hwad der wille Miffwe aff.
Den 19. Maj om Morgenen wed 6 Slæt pickede Ole noget sacte paa den uderste Dor. lonalha gick til Døren. Ole sagde saa sacte: »Kongen er alt borte, hånd reiste Klocken 4^).<' Om hånds Glædis Haab war stoer, wed ieg icke, men den warte ickun stacket. lonalha sagde mig Olis Tiiding. Ieg ynskede K.1. Majt. Lycke paa hånds Reifle (ieg wiste alt, hwad Ordre der war udloftwet), oc syntist mig paa henders Ansict, att hun war nogenledis conlent. Klocken 8 kom Tøtzløff op til mig oc berettede, att GroC Canzeler Greff Allefcldt'^) haffde sendt SloCfog- den en kongl. Ordre, at ieg skulle mit Fengsel entledigis oc gaa der ud, naar ieg wille (den Ordre war aft' Kl. Majt. underskreffwen. Dagen førend Majt. reiste). Hånds høye Exc.'^) war reist med Kongen. Tøtzløff spurte, om ieg wille, hånd skulle lucke, efftersom ieg nu alt war frii. Ieg swarte : » Saa lenge ieg er inden Fængsels Dørene , saa er ieg icke frii; wil oc ud med Manner. Lucker Døren oc hører, hwad Søster Daatter, Frøeken Anna Catharina
') Rejsen gik over Kolding til Norge.
-) Frederili v. Ahlefeldt, 1(361 Statholder i Kjobenhavn og senere Statholder i Hertugdømmerne, 1G65 tydsk Rigsgreve, 167-2 ophøjet i den danske Grevestand som Greve til Langeland, efter GriJl'en- feldts Fald Storkantsler, Præses i Gehejmeconseillet etc. Jvfr. S. 24 Anm.
') Gyldenløve.
264
Lindenow'), siger, om Ilands liøye Exe. ingen Bud hafl- wer sendt hender (effter Løflfte), forend hånd drog bort.« Tøtzløff lucte oc gick mit Ærinde. Der TøtzløfF war borte, sagde ieg til lonatha: »Nu i lesu Naftn, i AfFten kommer leg ud! Sancker Eders Tøy tilsammen oc lucker ded i LaaC; saa wil ieg giøre \ved mit oc lade ded staa her, intil ieg kand lade ded affliente.« Hun bleff noget be- tuttet, dog icke bedrøffwet; tackede Gud med mig, oc dertil Middag blelF opluct, oc ieg spiifiede, loe hun afF Ole, som war meget bedrøftVet. Ieg sagde hender, att Ole maatte wel sucke, der fait et tit Stycke Flæsk afF hånds Kaal.
TøfiløfF bragte mig Swar fra Søster Daatter, att Hånds høye Exe. hafFde laded hender wiide, att ded stoed hender friit for att folge mig need afFTaarnet, om hun wille; blefF saa forafFskeeded, att hun Aville komme sille op samme Dags AfFten.
Slosf. hastede meget for att blifFwe afF med mig, sendte Taarngiemmeren imod Afftenen til mig oc loed spørge, om ieg wille icke ud. Ieg loed svare, att ded war for lyst (maaske att der ware cvrietise, som hafFde Lyst at see mig).
Ieg loed wed en goed Wen fornemme hoes Hendis Majt. Dronningen, om ieg icke maatte haffwe den Naade att neederkaste mig for Hs. Majts. Fødder (ieg kunde komme paa Dronningens Gemack igiennem Longangen, saa ingen kunde see mig). Hendis Majt. loed sware, at hun torde icke tale med mig.
') Hun var en Datter af Leonora Cliristinas i det Foregaaende oftere nævnte Søster Elisabeth Augusta og Hans Lindenov til Iversnæs.
265
Der KIncken war imod 10 Slæt om Afftenen, lucte Slofif. Døren op tor Søster Daatter'j (i toe Aar liaffde ieg icke seet hannem). Hånds Complimcnl war: »Nu, skolien wii uns nu scheden?« leg swarte: »la, nu is de Tiid gekaamen.M Saa bød hånd mig Haanden oc sagde: »^f/e/« leg swarte med samme Ord, oc Søster Daatter loe hierteligen.
Stacket effter Slosf. war gaaen hort, gick ieg oc Sø- ster Daatter ud aff Taarnet. Hs. Majt. Dronningen for- meente att see mig, der ieg gick ud; war gaaet hen paa en Balcon. Men ded war temmelig mørckt; tilmed haft'de ieg et soort Floer for Ansictet. SloC-Platzen langs need aff Broen oc uden for war saa forfylt aff IMennisker, saa wii næppeste kunde trenge os igien[nem] til Careten.
Miine trængsels Dage haffwer wærret 21 Aar, 9 Maa- neder oc 11 Dage.
Kong Frklerich den 3. loed mig fængsele An. 16(33 den 8. Aiig., Kong Christian den 5. gaff mig Friiheden An. 1685 den 18. Maj. Gud welsigne min allernaadigste Arffwe-Konge med alle kongelige Lycksaligheder, unde Hs. kgl. Majt. Helbrede oc legge mange Aar til hånds Alder! Dette ended i mit Fengsel-).
'; Jvfr. J. Birclierods Dagbøger, ved Molbech, S. 234.
') Jeg behover vist ikke al gjore opmærksom paa, at denne An- givelse er urigtig , eftersom Forf. lige i Forvejen har beskrevet, hvorledes hun kom ud af Fængslet. Ligesom det imidlertid næppe er Mere end beretningen om de allersidste Dage eller den sidste Dag, som er skrevet efter Løsladelsen, saaledes er Forskjellen i Tid mellem den Dato, til hvilken Afslutningen af Fængselshistorien her er ansat, og den, paa hvilken den virkelig fandt Sted, næppe synderlig stor. da vi aabenbart have den sidste i den strax efter
266
Den 19. lUaJ , Klocken offwer 10 om Afftenen, gick ieg ud aff mit Fengsel. Gud skee Loff, Priis oc Ære! Hånd giffwe mig Naade att erkiende hånds guddommelige Welgierninger oc aldrig forgiætte mit Tack- Offer att frembære.
Hierte kiære Børn! Dette er den største Deel aft' ded skriffwærdigste , som sig inden miine Fengsels Døre med mig haffwer tildraget. leg leffwer nu i ded Haab, att Gud oc Kongl. Maj. ded saa ■wil behage , att ieg Eder selffwer denne Beretning kand lade see; hwor til Gud giffwe sin Naade ! 1685. Skreffwen paa Husum ^ ) den 2. luni, huorhelst ieg
forwenter Kongl. Majts. Hiemkomst fra Norge.
[Hermed ender den egentlige sammenhængende Skildring. Hvad der følger — i Haandskriftet optager det endnu 4 Blade — maa betragtes som et Appendix af større Anmærkninger og Tillæg til for- skjellige Partier af denne. Efter Skriften at dømme kan dette Ap- pendix ikke være meget yngre end Slutningen af selve Hovedberetningen.]
Anno 1666, stacket effter, att den Quinde Karen Nelfi Daatter war kommen til mig, bleffwe wii først waer, att der war Steen-Gulff i wort Fengsels Kammers, efftersom
følgende Angivelse: »Skreffwen paa Husum den 2. lunl." Om en lignende formodet Antedatering af Tillæget til den oprindelige Fortale til Skriftet se S. 16 Anm. 2.
D. e. Landsbyen Husum i Brondshoj Sogn, Kjøbenhavns Amt. At hun endnu nogle Maaneder senere opholdt sig paa dette Sted, sees af et af hendes egenhændige Breve i Gehejmearkivet (Ulfeldtske Sager, Nr. 19), som er dateret »Husom den 18. Sep. 1685.« Se- nere levede hun, som bekjendt, paa Maribo Kloster, der var hende anvist til Opholdssted af Regeringen , lige til sin Dødsdag den 16. Marts 1698.
267
et Stycke tilbaget Skarn aff hinder l)leff opbrut, oc Stee- nene kiente. leg haft'Je tagen ded an for et Leer Gulflf. Den forrige Karen, Olis Daatter, war afF dennera, som iæflfnede Skarnet, men tog ded icke bort. Denne plagede mig ideligen, fast huer Dag, for att bryde ded op ofFwer- alt, oc ded paa een Gang: ded war snart triort. leg meente, att ded wille bekomme os ille, om ded skeede paa engang, thi der wille Wand til att blode ded, oc den Stanck i ded beklæmte IIuul wille foraarsage os Sygdom, men att løCne et Stycke efFter anden ded kunde lættere skee for- uden Umage. Hun bleff weed sin Meening oc weed sin Begiæring; troede att wille offwertale SloCf. eller Taarn- giemmeren att lade Døren saa lenge staa aaben, intil der war reent giort. Men der Taarngiemmeren haffde flyet hender ind en Balle med Wand, saa lucte hånd Dørene til. leg lagde mig i Sengen, tæckede mig tæt til offwer Ansictet, oc hun skrobbede oc drogis med Skarnet. Den Mængde, der war aff Skarn, er utroelig. Den war sancket i mange Aar, thi ded haffde werret et MiCdæders Fængsel, oc der inne haft'de de paa GulftVet giort derris Behoff. Hun lagde den Uhømskhed op i et Iliorne, oc war diiJ Mangfoldighed saa stoer som et stoert Bunde Læfi. Ded bleff liggendis indtil om Affteneu imod Maaltiids Tiid, da bleffwe Dørene først aabnet. Ded skeede, som ieg fryctede: wii bleftVe begge syge. Quinden kom sig dog før end som ieg, thi hun kom ud i Luftten, men ieg bleff i ded indklæmte Hul, huor fast ingen LyCning war. Wii want oc ded der weed, att Loppers Mangfoldighed plagede os Dag oc Nat, oc ware de hender meere wed- hængende end som mig, saa hun war offte ferdig til att
268
græde. leg loe oc giorde en Skiæmt der afF, sagde, hun wille liaftVe noget att bestille, nu liaffde Inin faaet Tiids Fordriff; wii maatte dog intet arbeede. Lopperne såede saa tycke paa worris Strømper, saa Farwen aff Strøm- perne icke kientis, oc strøg wii dem aff oC i Wandbæckenet. Kom der offwer i Erfaring, att een Loppe foder anden. Thi som ieg saae effter derris Mangfoldighed, oc huorledis de kunde swømme, bleff ieg waer, att nogle smaa Been kraft'Iede bagest Loppen, tenck[t]e, att ded war et sær Slags. Endelig saae ieg, hwad ded war, tog Loppen paa min Finger, huoraft' den liiden kom frem oc eft^erloed Fødsels-Tegn; sprang sirax, men Moderen saed lided, førend hun kom sig, kunde oc icke springe wit første Gang. Den Lyst haffde ieg tiire end som eengang, indtil Lopperne bleffwe ødelagte. Om alle Lopper fødis paa den Maade, kand ieg icke wiide, men att de afflis aff Skarn oc Leer, ded haffwer ieg oc seet i mit Fengsel oc seet, huorledis de lit effter lit erre bleffwen fuldkommen oc aff særdelis FarftVe, saa som Materien war til, de aff bleff afflet. Ieg haffwer oc seet dennem parre sig.
Ieg haffwer oc i mit Fengsel faaet en Erfarenhed om 1682. Kaal-Orme. Haffde een Tiids Fordrift* att see, huorledis de forandrede sig. Ormene ware alle et Slags til Syne, liige striibede oc aff' liige Farffwer. Men eft'ter alle komme icke Sommer-Fuule. Ded er artig att see, huorledis en Part, imod de forandris, sætter sig op imod, hwad de kand komme til, oc fæster en Traa (som Silcke Orme Traa) wed begge Slider, drager den offwer Ryggen frem oc tilbage offwer 50 Gange, alt paa et Stæd, bøyer sig stønnem med Ryggen for att forsoge, om ded oc er sterck
269
Miock; huo icke, da drager de fleere Traaer. Xaar ded er skeed, forandris derris Skickelse i en Hast, oc bliffwer [de] tycke for til med en Snuude, som er spitz til Enden, oc icke ulig en Fisk, som de Hollænder kalder Rnorr; liaffwer Hige saadanne Finder paa Ryggen oc saadanne HoftVeder. I den Danelse sidder de 16 Dage, saa kom- mer der en huiid Sommer-Fuul ud. Men aff nogle Kaal- Orme kommej" afF begge derris Siider smaa stackede Orme som Maddicker, huiidactige, breede i en Ende oc spitz[e] i den anden Ende. De omspinder sig selflFwer med en stoer Geswindighed, en huer for sig. Siden spinder Ormen ofF- wer dennem temmelig tyckt, welter dem omkring, saa de biiftVer som nesten trinne Bolle. Der ligger hun i mel- lem gandske indtørret, ædder intet, bliffwer saa stacket som en Fluue, inden hun døer. Tolff Dage der effter kom- mer der smaa Fluuer ud aff Bolden, oc seer Bolden ud Hige som en Biie-Kuue. leg haffwer seet aff samme Slags Kaal-Orme, att der er kommen en liiden leffwende Orm ud aff Ormens Nacke (som ieg holder for ded rareste), men den leffwede icke leuge, aad oc intet. Moderen døde, strax den liiden war udkommen.
Anm 1683, Nyt Aars Dag. Til mig selff;
Man siger, Lycken er et ypperligt gott Stycke, For hwilcken Macten selff wel neederlig maa bycke, Huor wel att hun er blind, ia falder plutzlig hen Oc siælden, der hun fait, sig reiCer op igien. I Dag gaar hun Bye-Gang med Ynske i hwer Hytte, War Ynsk' att liide paa, da wanckede goed Bytte, Men den er ickun et Weyr oc Lycken meget Hig,
270
Hoes begge, Wandrings-Mand, er idel Falskheds-Swig. Den første bryder læt, den anden intet giælder, Dog brugis begge toe til Snarer oc til Fælder;
Du Lyckens Eyermand, som med den brammer nu, Weedst lided, om du snart for hender sætter U. Da falder Moded hen, et Bogstaff dig omhwiister, Warstu end Golialh oc engang til saa biister;
Oc du, som est foract, i Sorrig worden graa, Weedst ey, om hun i Aar indtitter i din Wraa, Thi hun sig tumler om, ded øffwerst nederst wender Oc atter om igien ded neederst øffwerst sender.
Alt ded, som iordisk er, ded kommer oc ded gaar, Thi wil ieg stunde hen, huor Ewighed bestaar.
Den 14. Martii 1683 dictede ieg efterfølgende :
Ded Ordsprog er wel giæfft, som brugis tit paa Tunge: En Wen langt ædler er end pænning-fylte Punge; Nu spørgis maa : huor er i denne Wersens Tiid En Wen saa dydefuld, som skulle med sin Fliid En anden drage ud aff Sorrig, Nød oc Waade, Foruden hånd dermed forsickret war en Baade? Ded er dog intet nyt, thi Egennyttighed Den fulte Wersens-Børn fra første Tiid, man weed; De gamle haffwer hørt, de gamle ded beklage, Att der fast ingen war, som wille sig antage
Betrengtis Nød oc Tarff, fremføre derris Bøn, Naar ey war anded hoes end stoer Tack oc Guds Løn. See, hoes Betehste-Y\oQå i Børne Børens Alder Hwært Aar en lam did kom, næi-wærende bønfalder
271
Om lliæljiis Trest. Men liwad? Hånds B«n forgiæflfwis
war,
Blant nogle tusinde fandts ey en, Omhue bar Att ræcke hannem Haand, i Wanded nederføre, Naar Engelen fremkom, som Wanded monne røre.
Hånd liafFde ligget der til sidste Aande-Dræt
Saa Wen som pengis-loC oc aldrig gaaet opræt, Dersom den Kræmmer ey, som sælger uden Pænge, War kommen frem ded Straag oc hannem reist afF Senge.
Nødtrængende Guds-Barn, wær frisk i Siæl oc Hue, Den Kræmmer er ey doe, men hånd er til endnu Oc Hige naadefuld, saa som hånd wæret haflfwer, Hoefi hannem kiøbis Hiælp foruden Guld oc Gaffwer.
Hånd wil, naar ded er Tiid, dig ræcke Hiælpers-Haand Oc selffwer wære den, som løCer diine Baand.
Afwo 1684, første Dag. Til Peder lensen TøtzløflP.
Welkommen Nyt-Aars-Dag, huorwel dig Brahe regner Att wære første Tal alf de, hånd onde tegner,
Oc meener, hwadsomhelst begyndis først paa dig, Ey kand goed Fremgang faa oc wære lyckelig. Nu spørgis billig ded: om man affstoed ded onde, 1 Dag først giorde gott, om ded oc lyckis kunde? Om paa et gott Forsæt skal følge ond Udslag, Fordi ded førstegang begyntis paa i Dag?
0 Brahe, ieg troer wist, naar een Ting wel begyndis
1 Dag som anden Tiid, oc dermed icke syndis,
Att ded gaar lyckelig oc falder ud til GafFn, Hældst naar begyndis paa i søde Jesu Naffn.
272
Begynd i samme Naffn i Dag oc alle Dage, Beed, att dit xVnslag maa Gud Zebaoth behage,
Dig wære nyttelig, saa skal ey ont formaa
Att hindre dit Forsæt oc hæmme din Attraa, Men Lyckeu bydis skal sig oftVer dig at stræcke, Saa Aflfwings-Manden selff Hiælp-Haanden dig skal ræcke.
At dig saa hændis maa, ded ynsker ieg, som wil
Gud bede hiærtelig att sige ia dertil.
I
Fortegnelse
over Skrivfejl i Haa udskriftet, som ere rettede i Aftrykket.
rettet til:
Side 4, L. 15: mangen mange
- 10, - 7: erre Ledrørfuelige er bedrøffuelig
- 13, - 25: Aars Aar
- 15, - 8: anstegnet antegnet
- 16, - 27-28: saa meget saa streng saa meget streng
- 18, - 23: ded did
- 20, - 3: ded de
- 35. - 11: engentlig egentlig
- 38, - 5: Abel Caht Abel Cath.
- 43, - 2 : siine siin
- 53, - 24 : Teng Tegn
- 54, - 11 : ware stoer war stoer
- — . - 24: Muhts Muths 'j
- 56, - 26: vdi læste læste
- 64, - 9: haffue der hairue den
- — , Anm. 2 L. 4: hafTue haffde
- 65, L. 11-12: excequere excequeris
- 78, - 29: Forsittighed Forslctii;hed
- 86. - 18: Gud 00 oc sin Gud oc sin
- 94, - 21 : sagte sagde
- 96, - 1 : Naar som >aar saa
- 119, - 20: Salomones .- Salomonis
- 120. - 1 : sich sig
- 122, - 10: Solsf Slosf.
•) Bnrde maask« ikke have værei rettet, da Forf. oftere i det Felgende skriver: Maht.
274
Sidel23,L. n - 18 124
132 136 141 143
146
149
150, 153, 157, 163, 168, 175,
-184, 193, 194, 195,
j
196, 203, 209, 210, 212, 215, 217,
225, 230, 231,
239,
245,
legiiPflp
Hir
- 1: Bodem
- 20: mok
- 11: (len
- 22: Ppaa Kone
- 11: Eeed
- 23: stoet
- 1-2: megen Forbandelser
- 8: iVawedien
- 5: Diffilcuteter
- 23-24: bekom igien en -
igien —
Quinde
Anni. L. 3: skylfl'le
L. 23: Fengselnerne
Anni. L. 6: ia
— 1 L. 2: Ly/te
L. 22: att kommen
- 15: stax
- 29: glædeligt
- 12: skulle meddeelte
- 17 : att foractede
- 24: hannem wollen
- 19: leg
Anm. L. 1: Læhnelse
L. 5: ich
- 5: stoed paa ded Løffte, att
- 10: styffsede
- 22: ønwelsee
- 30: intet
- 11: ad
Vers 3 L. 3: elfTte
— 4 - 2: stammer
L. 27: Bræct
- 20: imellen
- 1-2: kunde halTde
- 12: Taarn-Tuen
- 15: en en hallT
- 16: Gliemme
23: lii
rettet til: lignede Ihr
Boden nok dem
Spaa Kone Eed stoed
mange Forbandelser Nadweren Difficulteter
bekom en — Quinde
igien skyffle Fengselerne de Ly/i
att komme strax glædelig
skulle meddeele att foracte haben wollen Ich
Læhmelse icke
stoed paa ded, att tyffsede Øffwelse intil att
elfTwe stænimer Bræck imellem kunde haffwe Taarn-Sluen en halfl' Giemnie li
I
275
rellot lil
Side 246, L. 4 : (led icko log icke
- 'J48, - 21 : forlwilnk'dc foitwill'lode
- 249, - 1 : nogen all nogen alT
— , - 12: mel med
- 251, - 30: Syge-Segn Syge-St-np
- 255, - 17 : optengnet optegnet
- 260, - 12: Had paa Dag paa
- 262, - 13: liall'wer sagde haffwer sagt
- 268, - 4: Strommer Stromper
- 271, - 11 : ev ev er cv
Rettelser til nærværende Udgave.
Side 37, Linie 7: liifaiffue og Side 81, Linie 12: tog ware — burde have været trykt: Liifarffue og: tog Ware, i Overens- stemmelse med den Maade, hvorpaa disse Ord ere trykte længere henne i Bogen.
Side 122, Anm Linie 7— 9. Ordene: eller om det — givet af don ndgaa. Det var nemlig el Ojeblik gaaet mig af Glemme, al den i Anm. omtalte franske Indskrift forst er bleven overstreget længere Tid efter, at Forf. har nedskrevet den, hvad Blækket lydeligt nok udviser.
L[:il\lllli nilllSTIli (ILFFLIIT)
PÅ MARIBO KLOSTER.
ET BIDRAG TIL OPLYSNING
OM
HENDES SIDSTE LEVEÅR.
AF
S. BIRKET SMITH.
«*>5^®ft
■.■«*■. ••^ . ^ ■
i
1
'"•• ^— .,***y ♦
KJØBENHAVN.
FORLAGT AF DEN GYLDENDALSKE BOcJHANDEL (F UEGEL).
G RÆB K s BOOTRY KK KRI. 1872.
Leonora Christinas Ætliiiu:,
Ils. Excelleiire Ifaroii J|,^\
'Æ
i.-lil
^9
Kgl. Svensk-Norsk Minister i Kjøbenhavn,
tileg-nes dette lille Skrift
med Højagtelse og Taknemlighed.
Ue der have læst .s Jammers - Mindet !• , have uden Tvivl lagt Mærke til en Ytring af Leonora Christina fra den sidste Dag af hendes Ophold i Blåtårn. Befalingen til hendes Løsladelse er kummen, og det står til hende selv at forlade Fængslet, når liiiii lyster. Hendes Ven Tødsløf spørger hende da, idet han går fra hende, om hun vil at Fængslets Døre skulle lukkes som sædvanlig, eftersom hun jo nu er fri. Hun svarer: <i;8å længe jeg er inden Fængselsdørene, så er jeg ikke fri; vil og ud med Ma- nér').» Derefter lader hun Dørene lukke og venter til sent om Aftenen, da hendes Søsterdatter henter hende i en Karet.
Der er i denne Ytring og denne Handling noget, som er i høj Grad betegnende for Leonora Christina. Det er sandt, at der her kun var Tale om nogle Timers Opsæt- telse, Man kan også sige sig selv, at Friheden ikke kunde have samme l'illokkelse for Leonora Christina nu, som hvis den var blevet hende tilstået tidligere. Hendes Mand var død i Udlændighed og havde taget sin Saratids Forbandelser med i Graven. De af hendes Børn som endnu levede, vare spredte rundt om i Verden, og det var dem forbudt at
') ,..I am niers- Mindet"^ 2 Udg. S. 228.
betræde Fædrelandets Grund. Hun selv var bleven gammel, og det forladte i hendes Stilling mildnedes ikke ved Udsigten til, at hun, en Konges Datter, vilde komme ti] at spise Nådsens Brud Resten af sine Dage, Men med alt det vai- det dog Friheden der tilbødes hende. Friheden, Solen og Forårets Skjønhed efter 22 lange Ars Indespærring. Mon ikke enhver anden i hendes Sted vilde have ilet med at erhverve alle sine Sandsers Bekræftelse på Tilforladeligheden af det Forløsningsbudskab, der var forkyndt? Men Leonora Christina skynder sig ikke, tlii fyrst og fremmest må én Betingelse opfyldes : hun må ud med « Manér » . Det er hendes Selvfølelse der giver hende Kraft til at tvinge sig, og hvad man ellers dømmer om denue for Leonora Christina så ejendommelige Følelse, får dens Fremtræden her et så- dant Relief af den hele Situation, at det ikke kan andet end gjøre det stærkeste ludtryk på en. Eller er der ikke noget på én Gang ophøjet og gribende i at se en Kvinde, der i så mange År er bleven behandlet som en simpel For- bryderske, forlade sit Fængsel med den samme sikre Be- vidsthed om sin personlige Værdighed, som hun havde, da hun trådte derind? Lad så være, at det der i Øjeblikket er Målet for hendes jønske, ved første Øjekast synes noget væsenlig udvortes: jeg vil dog ikke tro at nogen er så sløv, at han i Udtalelsen af dette Ønske kun ser en Ytring af almindelig Forfængelighed. Det er ikke Kongedatteren der stiller hin Fordring, det er den med Urette mishandlede og forhånede Kvinde. Jo forsmædeligere en Medfart hun har lidt, desto mere må hun føle Trang til også gjennem et synligt Tegn at udtrykke, at hun anser denne Medfart for uforskyldt, og når hendes Forhold ved hin Lejlighed
3
(lerfor nærmest bliver at opfatte sMedes, at hun ved det tilsigter at j^ive sig selv en Art Æreserklæring, indeslutter det tillige i iiiint' Hjnc både en veltalende l'iotest mod det forbigangne og (M1 Antydning af den (Jprejsning, liiiii liar Ret til at vente af Fremtiden.
Denne Oprejsning har Leonora Christina faet. Uden at man ei' bleven blind fur hendes Fejl. hai' man, alt som Tiderne ere skredne frem, fundet ftrund til at di^mme dem med en stedse mildere Dom, medens samtidig Kredsen af dem, der vide at skatte hendes mange udmærkede Egen- skaber, hai- udvidet sig mere og mere. Slægt efter Slægt har med voxende Beundring set hen til denne Kvinde, der led så meget for sin Troskabs Skyld, og har opstillet hen- des urokkelige Kjærlighed og hendes høje Mod i Ulykken mellem sine storste Forbilleder. Det er dog næppe for meget sagt, at ligesom intet af, hvad der hidtil har været kjendt om hende, har kastet et klarere Lys over hendes Person end den rørende Beretning om hendes Fængselsliv, som jeg selv har haft den Glæde at indføre i den danske Læseverden, således har intet andet i samme Grad som dette Værk bidraget til at give de Følelser af Ærefrygt og Kjærlighed, hvormed hun allerede længe betragtedes, både ny Næring og dybere Begrundelse. Hendes « Jammers- Minde » er — som allerede antydet i Plougs smukke Digt om Leonora Christina ') — i Virkeligheden bleven hendes rette Æresminde.
Men er det en Kjendsgjerning, at der først efter Leo- nora Christinas Død er bleven vist hende fuld Retfærdighed,
') I Folkekalender for Diiiniiark 1871.
1*
er det dog ikke iiiiiulre sikkert, at hun selv oplevede et Omslag til Fordel tor sig- i den almindelige Mening, der kan betragtes som det første Varsel om den Holdning, Efterverdenen vilde antage lige over for hende. Allerede den mildere Behandling hun nød i de sidste Ar af sit Fan- genskab, viser hen på, et sådant Omslag, men først efter at hendes bitre Fjende Enkedronningen var død, kunde den gunstigere Stemning mod hende mere uforbeholdent give sig Udtryk, og nar man også som dens mest betydende Frugt må nævne selve Løsladelsen af Fængslet, bør dog denne Barmhjertighedshandling ikke bringe os til at overse de ikke fa Vidnesbyrd om virkelig Medfølelse, som Leonora Christina modtog i Løbet af de 13 Ar, der lå mellem hendes Fangen- skab og hendes Død. Jeg tænker herved ikke så meget på, hvad der kom frem af denne Art indenfor Privatlivets snævrere Kreds, thi når Deltagelsen her uden mindste Tvivl både var varm og kom hyppigt til Orde, er den dog efter Sagens Natur vanskeligere at eftervise; men jeg tæn- ker på, hvad der desuden er så meget betydningsfuldere, at også Regeringen viste hende ikke ringe Hensynsfuldhed, og jeg har i så Henseende allerede tidligere haft Anledning til at fremhæve, hvorledes man får et bestemt Indtryk af, at Christian V. greb enhver Lejlighed der tilbød sig, til at gavne og glæde sin alderstegne Slægtning, som om han derved mente at kunne bringe liende til at glemme noget af den Uret, hans Forældre havde tilføjet hende '). I det hele danne disse IH År — og ikke mindst på Crund af denne hendes forandrede Stilling til Omverdenen — et Af-
') Danske Samlinger 5 Bd. S. 22:^— *i4.
5
snit for sig i Leonora Christinas Liv. Det or et Tidsrmn. der il<ke har ni*rkeli{»'f' ydre Hændelsei' at opvise, end sige nogen HandlinR-. ilti- griber ind i Landets almindeligere Historie. Men der ei- et mildt SkJH-)- at Fred over disse År, som — om det end ikke er ensbetydende med Lykke — dog frembyder en velgj^rende Modsætning til en tidligere Tids Storme. Leonora Christinas Liv i hin Periode har sikkert nærmest været et Liv i Erindringen og i Håbet, en Afslutning med Fortiden og en Forberedelse til Døden. Det har for sa vidt ganske vist haft sin egen indre Rig- dom, men af en Art, som det er meget vanskeligt blot nogenlunde fyldestgj urende at skildre, og doppelt, når Kil- derne flyde så sparsomt, som Tilfældet er her. Jeg udgiver da heller ikke det følgende for en egenlig Skildring. Hvad jeg her har forsøgt, er nærmest i en mere sluttet Oversigt at sammenstille de spredte Træk af Leonora Christinas Liv i hint Tidsrum . hvorom Efterretninger ere komne til os, og ligesom selve disse ofte temmelig udvortes Træk kun kunne antages at have Interesse for den, der forstår at se dem på den store Baggrund af Leonora Christinas åndelige Personlighed og tidligere Historie, således må jeg bede Læseren om også at have disse to Faktorer i Minde for at udfylde Hullerne, hvor de egenlige Efterretninger ganske svigte os.
Den 19de Maj l(i85. Kl. 10 om Aftenen, kom Leonora Christina ud af Fængslet. Samme Dags Morgen havde Kongen forladt Kjøbenhavn på en længere Rejse, og det fremgår af en Befaling, som han Dagen i Forvejen havde udstedt, at det var hans udtrykkelige Vilje, at Løsladelsen
først måtte tiude 8ted, når han var borte '). Det er tyde- ligt nok, at han vilde nndgå Leonora Christinas personlige Taksigelse, og man forstår sa godt Grunden, hvorfor han ikke ønskede at modtage denne. Også Dronningen var det forbudt at give Leonora Christina Foretræde. Da denne anmodede derom, blev der svaret, at Dronningen ikke turde tale med hende. Men C'harlotte Amalie kunde dog ikke modstå Ønsket om at se hende drage bort, og hun iagttog hende i dette Øjemed fra en Balkon pa Slottet, skjønt det allerede var temmelig mørkt. Rygtet om hvad der skulde ske, og Nysgjerrighed efter at opfange et Glimt af den berømte Fange, havde samlet en stor Menneskemasse, og da Leonora Christina gik over Slotspladsen med sin Søster- datter Frøken Linden o v, var den efter hendes eget Udsagn så fuld af Folk « langs ned ad Broen og udenfor«, at de næppe kunde trænge sig frem til Kareten, der ventede på dem"). De havde iøvrigt ikke meget langt at kjøre, thi Leonora Christina tog ind hos Søsterdatteren i «det Hus ved Kanalen, som er næst ved Sognepræstens Residens til Holmens Kirke » ^). Men også her forfulgte og besværede Mængdens Nysgjerrighed hende, sa at hun ikke blev der længere end o Dage. «iDen hele Stad stormede til at se hende ^>, siger Holberg. Hun ombyttede så Byen med Lan- det og opslog sin Bopæl i Landsbyen Husum, en Mils Vej fra Kjøbenhavn.
') Fil Uddrag af donne Befaling er trykt nedenfor 8. 16 Anni. 1. *) Om Leonora Christinas Bortgang fra Fængslet se „Jammers- Mindet" 2 Udg. S. 229. ^) Holberg: Dannemarkes Riges Historie T. 3 pag. 589.
Skjmit (li3i' ikkt^ liavf^s luiffpii lisfotVem Plfterretiiing (»III. livdi i Husum det var at Leonora Christina toj? ind, kan der do^ næppe linde iiof^eu Tvivl Sted i sa Henseende. Der tandtes kun én (Tard i Husum, som var noget mere end fil almindelig' Bondegård, og denne, som i samtidige Aktstykker særlig betegnes som 4 Garden i Husum t eller « Husum gård ^ , var, et Årstid fur Leonora Christina tik sin Fiihed, bleven forpagtet af en af hendes Mands Søster- døtre, .lomfru Sophie Friis '). En Broderdatter af Kor-
') Husuingard var oprettet 1670 af Generalkomniissær Nikolaj Bennich. der i dette Øjemed sammenlagde 2 Bøndergårde i Hnsum By. Den skiftede ofte Ejere i de følgende År. 1673 ejedes den således af Grev K. L. v. Brockdorff. Efter ham fik Storkansler Grev Fr. v. Ahlefeldt den; han nævnes første Gang som Ejer 1676. Af ham kjøbte Johan Christopher v. Heidemann Gården; han nævnes som Ejer 1681. Skjønt det som sagt var en større Gård — den var ansat til 55 Tønder Hartkorn — . svarede den dog Afgifter som Bøndergods. Disse Notitser, der ere uddragne af Aktstykker i Rentekammer-Arkivet, skylder jeg Hr. Arkivassistent A. D. Jørgensen, der også har henledet min Opmærksomhed på de 2 nedenfor anførte Aktstykker. Det ene af disse er et Bilag (Nr. 5) til Kjøbenhavns Amts Kop- og Kvægskats Regnskab 1684 (Rentek.-Arkivet) og betegner sig selv som ,.Brønshøy og Rødovre Sognes Mandtal den 16 August 1684". Heri findes følgende Notits: „Husum Gaard findis: Jomfrue Sophia Friis. Jomlrne Anna Sophia Ulfeldt. 3 Karlle. 2 Drenge. 4 Piger. 14 Arbeds Hester. 2 Caiesse Hester. 4 Fuldkommen Øxne. 10 Øxne imod 3 Aar. 4 unge Foler. 20 Kiør og Qwier. 7 Kalflfve og ung Fæ. 30 Faar. 14 Støcher Swin. — Frue Veronica Elisabeth Heidemanns. 2 Heste. 1 Pige.'' Fru Heidemann var dengang Gårdens Ejer (hendes Mand var for nogen Tid siden død), men det skjønnes allerede af den anførte Notits, at skjønt hun endnu boede på
8
fits Ulfeldt, Jomfru Anne Sophie Ulfeldt '), havde alle- rede i nogen Tid boet hos Sophie Friis, og det kan vistnok antages foi- afgjort,, at det også var denne sidste, der viste Leonora Christina Gjæstfrihed. Opholdet i Husum var dog kun midlertidigt, og Leonora Christina synes fra Begyndel- sen af at have været vidende herom. Som bekjeudt er « Jammers-Mindets^ Slutning dateret fra Husum, og idet Leonora Christina nedskriver dette Navn, tilføjer hun: «hvor- helst jeg forventer Kongelig Majestæts Hjemkomst fra Norge. » Det synes at fremgå af disse Ord, at hun ventede, at når Kongen kom tilbage, vilde den endelige Bestemmelse om hendes fremtidige Opholdssted blive taget, og således skete
Garden, var det dog ikke hende, men Sophie Friis, der drev den. Til Overflod siges dette udtrykkelig i et andet Dokument, nemlig et Bilag (A) til Kbhvns. Amts Kop- og Kvægskats-Regnskab for 1687 (Rentek.-Ark.), som indeholder en udateret Ansøgning fra Sophie Friis til Rentekammer -Kollegiet om Fritagelse for Kop- og Kvægskat samt Familieskat. Det anføres også i dette Akt- stykke, hvor længe hun havde Gården i Forpagtning, nemlig „paa tuende Aars tiid indtil 1 May nest afuigt" [o: 1686]. — Det kan tilføjes, at Sophie Friis var en Datter af Jesper Friis til Ørbæklunde og Elsebe Ulfeldt, en yngre Søster til Korfits U. ') Datter af Laurids Ulfeldt til Urup og Egeskov og Else Parsberg (jvfr. „Jammers-Miudef' '2 Udg. S. 3*2 Anm. 2).
o
Hun døde først 1741, i en Alder af 97 Ar (Hofman: Danske Adelsmænd 2 D., Stamtavlen over Fam. Ulfeldt, og Kleven- feldts Stamtavle over samme Familie i Gehejme-Arkivet). Hun er den „Anna Ulfeldt", som Holberg citerer som sin Hjemmel for en og anden — rigtignok undertiden meget upå- lidelig— Meddelelse om Leonora Christina; se Holberg: Dmks. Riges Historie T. 3 pag. 688 og Heltinders sammenlignede Historier (1745) T. 2 pag. 54.
9
det også. Koiij?en kom til Kjnbenhavn ig.jen den 24de Juli. og H Uger efter udstedtes den fnrste Betaling, som har Himi- syn til hendes Overflytning til Maribo Kloster.
På, Maribo Kloster tilbragte Leonora Christina hele den Mvrige Del af sit Liv, og da hendes Navn som Fulge heraf for bestandig n.r knyttet til dette Sted, ma der her være Plads for mtgle Bemærkninger om Klostrets tid- ligere Historie og om dets Tilstand pa den Tid, Leonora Chi-istina beboede det. Det var grundlagt i Begyndelsen af det L5de Århundrede til Ære for den hellige Birgitte og havde, som alle Klostre der vare hendes Regel undergivne, været indrettet til Bolig bade for Munke og Nonner. På den nordlige Del af dets Grund lå den af 4 Fl^je bestående Gård, som tjente Nonnerne til Opholdssted. Mod Syd havde Munkene deres Boliger. Kirken, der senere blev Maribo Bys Sognekirke, og som nu er Lålauds og Falsters Stifts- kirke, lå i Grændselinien mellem Munke- og Nonneklostrets Grund, men rykket noget mod Øst. Klostret havde, som rimeligt er, sin egeulige Blomstringstid i det 15de Århun- drede, og skjønt man ikke ved ret meget om, hvilke sær- lige Skjæbner det fristede i Kirkefornyelsens Storme, er det i hvert Fald vist, at det ikke længe efter Reformationens Gjenneraførelse ophørte at være Munkekloster. Nonnerne derimod bleve foreløbig hvor de vare, men selvfølgelig ikke uden at der blev gjort Forsøg på at skaffe Reformationen ludgang iblandt dem. Dette havde dog længe sine meget store Vanskeligheder, og atter og atter blev der Anledning til at rejse Klage over deres Vedhængen ved den gamle Lære. Dertil kom, at Klostertugten efterhånden forfaldt mere og mere. Der var ikke blot jævnlig Splid og Ufred
10
iiiellem .lonit'rnerne, men der gik stor Usædelighed i Svang mellem dem, og Enden på det hele blev da, at Christian IV., kjed at' det forargelige A'^æseu, i Året 1H21 ganske nedlagde Klostret. Bygningerne og Ciodset lagdes nuder det ade- lige Akademi på Sorø, og da dette ophævedes 1665, kom Klostret under Kroueu og henlagdes til Dronning Sophie Amalies Livgeding. Klostrets almindelige Historie afspejler sig i dets Bygningers Histoi'ie. Allerede i det 16de År- hundrede omtales disses skrøbelige Tilstand, og næppe er Klostret nedlagt, før Forstanderen for Sorø Skole far Be- faling til at nedbryde Bygningerne og sælge Materialierne, Det gik ved denne Lejlighed vel nærmest ud over Nonne- klostret, men dette medtoges også så ilde, at da der ved Århundredets INlidte blev taget en Tegning af det til Peder Resen, var kun en Del af den ene Fløj under Tag, medens det øvrige henlå som fuldstændig Kuin. At Munkeklostrets Bygninger, i det mindste tildels, ere blevne skånede ved hin Lejlighed, skjønnes deraf, at Sognepræsten i Maribo fra 1647 af og i en Eække af Ar havde Ophold i dem; dog vare også de meget brøstfældige. Det samme gjælder om et Bygniugskomplex , som jeg endnu ikke har omtalt, og som dog har særlig Interesse for os , da netop det blev Leonora Christinas egenlige Bolig. Jeg sigter til det såkaldte «Nykloster», i Følge Resens Atlas en 2-Etages Hovedbygning med nogle mindre Tilbygninger, som lå nord for Kirken og øst for Nonneklostret. Nykloster synes tid- ligere at have været brugt til at herbergere de fornemmere af Klostrets tilrejsende Grjæster, deriblandt vel også en og anden Gang Laudets Konger. Ved Midten af det 17de Ailiuiidrede . synes det i nogen Tid at have været benyttet
1 1
til Aflioldelse af Laiidstiiif^et, og seiieie havde Amtskrive- leii over Maiibo Amt fket Bolig der ').
Dell ovenfor iijeviite kongelige Befaling angående Leo- noia Christinas Indflytning j>a Klostret gar ikke nær- mere ind pa Enkeltheder '^), men af en senere Skrivelse i samme Sag ser man. at det fra furst af havde været Meningen, at Leonora Chiistina skulde nojes med en Del af den Lejlighed pa Klostret, som Amtskriveren beboede, og at denne iøvrigt skulde blive pa Klostret ligesom
') Om Klostrets og dets Bygningers Historie se især A. Kali Ra^mtissen: Histor.-topogr. Efterrptn. om Musse Herred paa Laaland I, S. 48 — 224, af hvilken Kilde jeg selv fornemlig har øst til ovenstående Notitser; jvfr. Trap: Statist. -topograph. Beskrivelse af Danmark. Speciel Del 1 Bd. S. T'J'.t. 1 Resen's Atlas haves en, dog næppe meget nøjagtig Tegning af Kloster- bygningerne, som de så ud omtrent ved Midten af det 17de År- hundrede. Af denne Tegning, som også er gjengivet hos Trap, meddeles en Kopi længere henne i nærværende Skrift. Her- med kan sammenlignes en af Kaptejn i Generalstaben C ar o c År 1843 udarbejdet Plan over nogle nyere Udgravninger på Maribo Klosters Grund, hvilken Plan bevares i det med oldnordisk Museum forbundne antikvarisk-topografiske Arkiv.
■-■) Befalingen er udstedt 'Vs 1685 og stilet til „Ot> Elskelige Voris Tilforordnede udi Canier-CoUegio samptlige."' Det hedder i den: „Viide niaa J. at Vi af sær Kongl. Naade alleruaadigst hafver bevilget oc forundt Fr. Eleonoræ Christinæ fri Huu|ji Værelser udi hendis lifs tid paa Mariebo Closter i Vort Land Lolland, saa oc fri fornøden Jldeljrand aarlig af Vore Skove sammesteds: thi er Voris alleniaadigste Villie oc V)efaling. at J derom behørig anordning giør. i sær stra.\ om HuulTwærelsei'ne. at de hende paa ansøgning Vorder indrømmede oc leverede, med rigtig Specifica- tion paa. hvis der Ved stedet til Inventarium forblifver''' o. s. v. (Orig. i Rentek.-Ark.. Kgl. Befal. 1685. Diverse Dokumenter).
12
liidtil '). Herimod gjorde Jjeonora Christijia Indsigelse, og hun har da også næppe givet sin Mening tilkjende, før man ti'æffer Anstalter til ;it rette sig efter hende: Amt- skriveren får Befaling til at Hytte iit>d i Byen og stille det hele til Leonora Christinas Rådighed. Et andet Vidnes- byrd om, at Kongen gjerne bidrog sit til at g.jwre Lennora Christina (Jpholdet på Maribo Kloster så behageligt som
') Skrivelsen er rettet fra Overrentemester Peder Brandt fil Amt- skriveren over Maribo Åmi Henrik Sørensen Rye og er dateret Maribo "Vs 1685. Det hedder heri: „Efftersom Høyl)aarne Freuken Eleonora Christina iche will wære benøyed med Nogle af de Wærelser paa Mariebo Closter, som i effter dend till eder fra Rente Cammerit afgangne Befaling De Dato 22 Aug. sidst forleden till hende skulle indrømme, mens ald Waanhuset till hindes egen fri Disposition will beholde, Da hafwer i at flytte med eders goeds ned i dend gaard i Marieboe nest wed Closter- haufven. Kaidis Ambthuset, soln Hindes Matt den Kongl. Fru Moder forhen til hørte, oc der eders Waaning antager (!), indtill Eders forpagtnings Åar til den 1 May A" 1686 er til ende, oc sehall eder i forpagtningen blifwe gott giort, hwad i paa flyt- ningen Saawelsom samme hnusis HøyNødwendig Reparation An- wender. Hwor ofwer i med forderligste een Nøye opsatz hafvver till Rente -Cammerit at indsende. Saa kand i oc lade den lern- kackelofn, som staar i Closter Stvien, der forblifwe, oc sehall eder derfore Betalingen blifwe gotgiort; Hwis Bord. Stole eller andet V)rugelig Inventarium som i Amb[t]shuset befindis, hafwer i igien der till steden at lade oi^føre i Closterit, saa Closterit io før io bedre Kand wære Røddelig giort moed Frøkens ankombst, Mens hwis Korn eller Foeder som i hafwer ladet udi Closterit indføre, det kand i self wed Eders Qweeg oc Folch lade tersche oc Udtære oc Staldene med Laden der till beholde. Saawelsom de toe Smaa Skrifwer Cammcre, sambt frugten af Haugerne" o. s. V. (Kopi i Extrakt af Regnsk. over Reparation på Amts- gården i Maribo 1685, Rentek.-Ark.).
i:j
muligt, kiin ijasseudc iiufMics i denne Siinnncnliæn}^. Der lu ved Klostret to stirre Haver, af hvilke den ene i sin Tid havde tiliiwit Munkene, den anden Nonnerne. J)e havde heraf deres Navne: Brndrehaven og Sostrehaven. Oisse Haver Huskede Leonora Christina at ta Jirugsret over, og da i Året 1H86 Maribo Ladegårds Markei- skuldf bortforpagtes til Ma- ribo Borgerskab, tilfo.jedes der i den kgl. Resolution, hvorved Forpagtningen bevilgedes, en udtrykkelig Bestemnielse (»ni, at disse Haver skulde forbeholdes Leonora Christina '). Nogle Ar senere omtaler Leonora Christinas J)atter Annt' (Jathrine, som da var Hyttet sammen med Moderen, i et Brev til Sperling de smukke Blomster i hendes ■i prægtige Urtegård » "), og skjønt man måske herved nærmest må tænke på en lille Have, som hørte til selve Nykloster •'), synes Ordene i det hele at antyde en Interesse for Havedyrkningen, som næppe gjør det tvivlsomt, at også den før anførte Bestemmelse om de to større Haver har bragt Leonora Christina nogen Glæde. 1 Søstrehaven vides der blandt andet at væi-e dyr- ket Vin i hendes Tid ^).
') \'e(lkoininende Sted i Resolutionen (den er dateret "A 1686) lyder således: „Og saasom Os Eiskel. Fr. Eleonora Christiana (!) allerunderdanigst haver Været begierendis at motte nyde og bruge haverne omkring Marieboe Closter, hvor hun residerer, saa ere Vj allernaadigst tilfreds, at Broder- og Søster-have[r]ne bli\r'r for hende reserverede" (Orig. i Rentek.-Ark.. Kgl. Resolut. 1686. Diverse Dokum.)-
'^) Brevet er aftrykt nedenfor som Nr. 9 af de vedføjede Aktstykker.
^) Se den nedenfor aftrykte Synsforretning over Klostret fra 109o (Nr. 27 af de vedføjede Aktstykker).
^) Sammesteds.
u
Med alt det havde Leonora Christinas nye Opholdssted sine Skyggesider, som det var umuligt tor den, der skulde dvæle der længere Tid, at overse. Jeg har allerede berørt Bygningernes Brøstfældighed. Hvor stor denne var, synes Leonora Christina fra forst af ikke at have haft nogen rigtig J^'orestilling om. Ikke mere end en 14 Dages Tid for hun rejser til Maribo — hvad der efter Holbergs Vidnesbyrd skete ved Mikkelsdags Tide *) — , skriver hun til Sperling, at Klostret, efter hvad man har forsikret hende, « ikke skal være meget forfalden » -). Men dette har dog ganske vist alligevel været Tilfældet, i det mindste hvis man skal tro en Synsforretning over Klostrets Bygninger, som nok er nogle År yngre end hint Brev, men dog endnu fra Leonora Christinas Levetid; thi i denne siges udtrykke- lig «Vånliuset« at være « meget forfalden på Murværket og Tag »3). Man har også senere Breve fra Leonora Christina, af hvilke det fremgår, at Bygningernes mådelige Tilstand voldte hende ikke ubetydelige Ulæmper. Således skriver hun i Februar 1697 til Datteren Leonora Sophia, der øn- skede at besøge hende: vc Jeg kan og ikke heller, sa længe Kul- den varer, tage imod dig og dine Børn, thi dei- kan ingensteds oppe eller nere pa Kammersen gjores Ild for Farligheds Skyld. I Stuen nia gjores varlig Hd, ellers kommer Brand i Skorstenen, som nogle (lange er sket, dog til Lykke om Dagen. Jeg holder Sengen til Middag for Kulde/*).« —
') Holberg: Danncmurkes Riges Historie T. 3 pag. 589.
'^) Brevet er trykt nedenfor som Nr. 2 af de vedføjede Aktstykker.
'■') Se forrige Side Anni. 3.
') Se de vedføjede Aktstykker Nr. 19.
15
0^:; dertil kom endnu sådanne Ulæmper, som fulgte med Stedets Beliggenlied. Ben sparsomt betolkede, afsides liggende lille Provinsby, som Ijeonoia (Miristina nærmest var henvist til. nKr iiun ti'ådte i Forhold lil (Jniverdenen, kunde næppe enten byde hende ret megen passende Omgang eller overhovedet efter en større Malestok afhjælpe hendes Fornødenheder, ja det kunde endog ikke sjældent falde van- skeligt at opdrive de forste Nødvendighedsartikler der. Man får et Indblik i disse .Småkjobstads-Forhold gjennem følgende Sted i et af Leonora Christinas Breve fra 1(389: « Sandelig, det er her sa knap for Levensraidler, at det er ikke trolig. Udi næsten 8 — 9 Uger blev her ikke slagtet et Nød: Høns eller Æg er ikke så til Ars at fa her, sa her er et mavert Sted. Fiskeren fra Nykjøbing kommer og ikke, og må jeg sige, at om han end kom hid at liske, sa havde jeg ingen Gavn deraf, thi forgangen Ar var der den som for- vendte det '). y> Om der ved den sidste Bemærkning antydes, at der var indtrådt en Standsning i den Ydelse af Fisk, som efter en samtidigs Beretning var hende tilstået af Re- geringen, eller om denne Ydelse først tilhører eu senere Tid, tør jeg ikke afgjore: men i alt Fald vides det, at der af og til indløb Uregelmæssigheder med den hende tilståede Levering af Midt-), og under sådanne Omstændigheder måtte Byens slette Forsyning blive så meget føleligere. Og uagtet alt dette og andet mere må det dog siges, at man i det hele meget sjældent i Leonora Christinas Breve støder på ligefremme Klager over hendes Opholdssted. Hun
') Se de vedføjede Aktstykker Nr. 3. *) Sammesteds. i
1()
var ikke af Naturen tilbøjelig- til at lægge megen Vægt pa ydre Velvære, og havde hun nogensinde gjort det, matte i hvert Fald hendes omflakkende Rejselivs mange Besværlig- heder og især hendes lange Fangenskab forlængst have lært hende at tinde sig til Kette med endnu langt ringere Vilkår, end dem hun nu kom til at leve under. Man far derfor også Indtrykket af, at hun gjennemgående har været ret vel tilfreds med Opholdet på Maribo Kloster, og kan man en enkelt Gang spore lidt Misfornøjelse, er denne dog kun forbigående og træder i Skygge for de Ytringer af oprigtig Taknemlighed, hvormed hun oftere omtaler den under alle Omstændigheder store Forandring til det bedre, der i udvortes Henseende var foregået med hendes Stilling. For ret at kunne dømme om denne er det dog nødven- digt, foruden til selve Boligen også at tage Hensyn til de andre Ydelser, hvorved Regeringen bidrog til hendes Underhold. Jeg nævnede nylig en enkelt af dem; jeg skal nu opregne dem alle, i det mindste så vidt de ere mig be- kjendte. For det første hk hun en Sum i rede Penge. I Begyndelsen, det vil sige, ligesom hun var kommen ud af Fængslet, var denne Sum kun fastsat til 500 Rdr. årlig *), men så snart det var bleven afgjort, at hun skulde
') Det hedder herom i en kgl. Befaling til Overrentemester Peder Brandt, dateret Kbhvn. '% 1685, at: „Saasom Vi af sær Ko. Naade allernaadigst hafver bevilget oc forundt Fr. Eleonora, som, naar Vi ere bort-Reiste, effter Voris allernaadigste tilladelse af det blaa Taarn iidkomnier, til hendis ophold fem hundrede Rixdaler til aarlig pension, som hende qvartal Viis af Vort Zahl Camer rigtigen skal betalis oc begynde fra dette Vort brefs dato oc saaledis i hendis lifs tid continuere, Saa er Voris
17
1ji» ])a Maiibo Kloster, forhøjedes den til ilet doppelte, »^ ilt diii ialt liicv KjoO Udr. ') Det viste sif? imidlertid snart, at selv denne Sum ikke forslo}^ til de Udgifter, som Leonora Christinas nye Husholdning medførte, og efter at hun i Året 168U var bleven fritaget for at betale Konsum- ti(jn af de Varer, som brugtes i hendes Hus -), tik hun endelig l(i89 et Tillæg til sin Arpenge pa 200 Rdr. , så
iillernaadigste Villie" o. s. v. (Urig. i Rontek.-Ark., Kgl. ]iti'n- liiigcr 1085, Diverse Dokum.)
') l)(.'ii kgl. Ordre herom, stilet til Peder Brandt, blev udfærdiget siimnie Dag som Befalingen om at gjøre Anstalter til hendes Modtagelse pil Klostret, neinlig '% 1685. Det hedder i den: ,,\'iide maa du, at Vj af sær Kongl. Naade imod Fr. Eleonora Christina, paa det hun dis bedre kunde subsistere, allernaadigst hafver bevilget oc forundt hende, foruden de hende aarlig aller- naadigst tillagde fem hundrede Rixdaler. endnu til Aarlig Pension fem hundrede Rixdaler, hvilckot er saa tilsammen Aarligen it Tusind Ri.xdaler, som hende rigtigen skal ))etalis oc begynde Ira \'oris forige for hende til dig allernaadigst ergangne l)efa- lings Dato, nemlig dcnd 18 Maji sidst forleden, oc saaledi.s j hendis lifs tid continuere; thi er A^oris allernaadigste Villie" o. s. v. (Orig. i Rentek.-Ark.. Kgl. Resolutioner 1685. Diverse Dokum.)
') Under 23de Marts lt')8(> supplicerer Leonora Christina Kongen ,.og paa ded allerj-dnijgeligst lieder min Naadsens pension at forbedre, anseende ieg mig Kumnierligen dermed haftier holded, og nu falder mig tungt, att paa en gang Consumptionen af mig V-formodentlig Kræfvis, der ieg hafde Haabet de Naadsens Penge foruden afgift \'nderdanigst at nyde.'"'' (Kopi i Rentekammerets Deliberations-Protokol Febr. — Juni 1686. Rentek.-Ark.) Herpji resolverede Kongen under '"A 1686 efter Indstilling af Rente- kammeret, „at hvis Supplicanten til underslebs forekommelse under hendis egen haand indgiver til heudis huu|Mioldings for- nødenbed, maa for consumptions betaling frj passere" o. s. v. (Orig. i Rentek.-Arkivet, Kgl. Resolut. 1686. Div. Dok.)
2
18
at hun altså fra den Tid af ialt havde 1200 Rdr. inii Året *), hvilken Sum hun beholdt uforandret til sin Død '^). Og foruden disse Penge modtog liun af iiegeringen forskjel- lige Ydelser in natura. Frøken Dorthea Sophie Urne — en Dame, som i flere År forestod Leonora Christinas Hushold- ning på Maribo Kloster, og hvem vi skylde nogle Meddelelser om hin Tid, der oftere ville blive benyttede i det følgende^) — angiver disse Ydelser således, at Leonora Christina tik fri Brændsel, der kunde beløbe sig til 100 Læs om Året, desuden 4 Heste af Kongens Stald, et Par Gange årlig fersk Fisk af Søen, der lå ved Klostret, og endelig i Jagttiden Vildt af de kongelige Skove, nemlig hver anden Måned et Dådyr
') Det hedder herom i den til Peder Brandt stilede kgl. Befaling af 7^ 1689: „Vide maa du, at Vi af sær Kongelig Naade aller- naadigst haver forbedret dend Fr. Eleonoi'æ Christinæ allernaadigst forundte pension med toe Hundrede Rixdaler aarligen. saa at hun i alt maa n3'de aarligen tolf Hundrede Rixdaler, at regne fra d. 1te lulj sidstforleden, og saaledes i hendes lifs tid eonti- nuere" o. s. v. (Afskrift i Ny kgl. Samling Nr. 2143, 4to.) Efter Hofmands Angivelse (Portraits historiques Ve Partie p. 93) skal dette Tillæg være hende tilstået som Pfiskjønnelse af det Portræt af Christian V.. som hun havde udsyet i Silke og for- æret Kongen, det samme som nu opbevares på Rosenborg (se Stouenberg: Rosenborg Slots histor. Mærkværdigheder. 1855. S. 29. P. Brock: Den oldenborgske Kongeslægt belyst ved den chronolog. Samling paa Rosenborg Slot S. 73. C. Andersen: De danske Kongers kronolog. Sanding S. 38.
^) Når altså Holberg (Dmks. Riges Historie T. 3 pag. 589). og efter ham flere, ansætter hendes Årpenge til 1500 Rdr., beror dette på en Fejltagelse.
*) De ere fuldstændig aftrykte nedenfor som Nr. 1 af de vedføjede Aktstykker.
IH
(»{i; hver aiidfii Måned et Ki'ondyr '). Ijæf^ger man dette sammen med ;ilt det andet, vil man næppe kunne nægte, at der var swrget, ikke blot anstændigt, men endog ganske rundeligt for hende, og skjunt hendes Husstand var temme- lig betydelig den synes til daglig at have udgjort en 14 — 15 Personel'-) — , har det dog sikkert ikke, i det mindste efter de første Ars Forlob, kunnet falde hende vanskeligt at sla sig igjeunem. Man vil måske bedre kunne dømme om Storreisen af Leonora Christinas samlede Ind- komster, når man horer, at alene hvad hun tik i rede Penge om Året, var lige så meget, som hvad en sa højt stående Embedsmand som Oversekretæren i det danske Kan- celli havde i Grage.
Imellem de (Tunstbevisninger, som Leonora Christina nød af Regei'ingen, medens hun opholdt sig på Klostret, var der en, som må nævnes for sig, fordi den beredte hende en Glæde af højere Art end nogen af hine, som kun havde Hensyn til hendes ydre Underhold. .Jeg sigter til, at det tillodes hende at se sine Børn hos sig. Hvad dette vil sige fatter enhver, som af « Jammers - Mindet » har erfaret, i hvor høj (jrad Moderkjærligheden var udviklet hos Leonora Christina, og som mindes, at disse Børn, der måtte være hende doppelt dyrebare, fordi de vare så nøje knyttede til hendes egen Lidelseshistoiie, nu havde været skilte fra hende i det meste af en Menneskealder. Og dog kunde Grjensynets Glæde ikke være ganske ublandet, thi af 7 Sønner og Døtre,
',) Jvfr. også Journal for Politik 1815, 4 Bd. S. 283—84. *) Se Frøken Urnes nedenfor aftrykte Meddelelser.
2*
20
som havde været i Live, da Leonora Christina betrådte Fængslet, var der nu, da det atter tillodes Børnene at komme til hende, kun 3 tilbage, nemlig Anne ('athrine, Leonora Sophie og Leo, Nar jeg iøvrigt her udtrykker mig, som om hin Gunstbevisning var modtaget i Form af en særlig Tilladelse, må jeg strax tilføje, at med Sikkerhed vides dette kun for Sønnens Vedkommende at have været Tilfældet. Muligvis har Eegeringen ment at kunne tage sig Sagen lettere lige overfor D(3trene, og har, hvis der overhovedet er givet disse en udtrykkelig Tilladelse, nøjets med at give denne niundlig. I hvert Fald er det sikkert nok, at den omtalte Grunstbevisning kom alle 3 Børn til gode, og vi se dem derfor efter så mange Ars Forløb igjeu træde i personligt Forhold til Moderen, om end ganske vist på en Måde, der var temmelig forskjellig for hvert især af dem.
Størst Betydning for Leonora Christina fik Regeringens Liberalitet for den ældste Datter Anne Cathrines Ved- kommende, thi af Gjensynet med hende udviklede sig et Sam- liv, som varede mindst 9 til 10 Ar og først ophørte med Moderens Død. Som bekjendt havde Anne Cathrine været gift i Flandern med en af den Ulfeldtske Families troeste Tilhængere, Adelsmanden Cassetta *), men nu var både han og de med ham avlede Børn døde, og det var da intet Under, at den stakkels Kvinde, ene som liun stod i det fremmede Laud, greb den Lejlighed der tilbød sig til atter at finde et Hjem i Fædrelandet, og en Moder hvem hun kunde ofre sin Kjærlighed. Hun vendte altså tilbage til
') Om ham se bl. a. ,.Jammers-Mindet" 2 Udg. S. 30 o. fl. St.
21
I>aiiniaik, uvist nki-, men senest vistnok IH88'), og man forestiller sif? let, hvilken Kilde til (ilæde og Trøst hendes Selskab har været tor den gamle Moder, thi Anne Cathrine var ikke blot den af Leonora Christinas Dutre, som i Fwlge sine Ævner og sin Karakter vai- mest skikket til at være hende til Stutte, men hun vai- også, som det af Bnrnene der havde taget virksomst Del i Forældrenes Trængsler, mere end noget af de andic knyttet til Moderen ved fælles Krindriuger. Sperling, der af og til besøgte Leonora Chri- stina på Maribo Kloster, talei- om, hvoi- smukt Moder og Datter levede sammen, og fremhæver den \'irksorahedsånd der besjælede dem begge, og som fandt Udtryk dels i literær Syssel dels i Håudgjerning af forskjellig Art '^). — - Da Leonora Christina var d«d, og Datteren således igjen
') Hun har næppe været på Maribo det første Par År, efter at Moderen er kommen ud af Fængslet. På den anden Side er det uden mindste Tvivl hende, der omtales som værende hos Mode- ren i et Brev fra denne uf 13de Januar 1689 (se de vedføjede Aktstykker Nr. 3).
') Se Sperlings Håndskrift: ,.De foeminis doctis" (Orig. i GI. kgl. Samling Nr. 2110 a. 4to) pag. 397. Jeg anfører her det hele Sted om Anne Cathrine; ,.Illa hic posita [han har talt om Leonora Christinas Overtlytniiig til Maribo] tiliain natu maximam Annam Catharinam, Generosissimi et Nobilissimi Viri Viglii de Cassette viduam et post liberorum mortem in Flandria supersti- tem. evocatam in solatium senectutis secum vivere voluit. quæ matris e.xeraplo prudentiæ incomparabilis foemina et literarum omnium elegantiorum gnara ad matris amplexus etiam viribus prostrata properavit. ubi amoenis commerciis invicem fruuntur et vitam vivunt in hoc ocio negotiosissimam. nam vel tornando vel legendo vel componendo vel fabricas insignes texendo se in- vicem oblectant."'
22
stod ene, rejste hun tilbage til Flandern, men pa Broderens Tilskyndelse opgav hun dog sin oprindelige Beslutning om at tage fast Bopæl her '). Hun flyttede i det Sted til Wien, hvoi' Broderen i Forvejen levede, og hei- ma hun også antages at være å»A. skjønt man ikke nærmere kan angive til hvilken Tid ").
Leo Ulfeldt var uden Tvivl det af Børnene, hvem det sidst forundtes at se Moderen, Dette skete nemlig først 1691, og så måtte der endda en så tvingende Gi-rund til for at udvirke den fornødne Tilladelse '*), som at Leonora Christina dengang antoges at ligge på sit Dødsleje, foruden at Tilladelsen, da deu kom, var knyttet til visse indskræn- kende Betingelser. Han måtte således kun blive 3 Dage hos Moderen, og han skulde komme «iucognito, ligesom han var en af hendes Datters Stifsønner s *). Så vidt man
') Se de vedføjede Aktstykker Nr. 23.
*) I Følge eu Udtalelse af hendes Søstersøn, Major Kor fils Lud- vig Beck (anført i den nedenfor nærmere omtalte Godsrestitu- tions-Akt af 1735), må det antages, at hun har tilbragt sine sidste Ar i et Kloster.
^) Leonora Christinas Ansøgning i så Henseende er aftrykt nedenfor som Nr. 5 af de vedføjede Aktstykker.
^) Det vil sige: en Søn af Cassettas første Ægteskab. At C. havde været gift, før han ægtede Anne Cathrine Ulfeldt, sees bl. a. af Danske Samlinger 6 Bd. S. 2'62. — Den kongelige Befaling, hvorved Tilladelsen til Leo Ulfeldts første Besøg hos Moderen gaves, er udstedt pa Frederiksborg '7s 1691 og stilet til Markus Giøe. Det hedder i den: „Viide maa du, at V'j efter allerunderdanigst ansøgning allernaadigst haver bevilget, at Frø- eken Eleonora Christina hindis Søn maa til hinder komme, dog at det skeer incognito, ligesom hånd var een af hindis daatters Stifsønner, og at hånd sig ej lengere end trende dage hos hinder
23
skJHiiner af disse Forluddsreglei-, må Regeringen altså endnu have haft en Tanke oiu, at dens tidligtiie Fremfærd mod den Ulfeldtske Familie kunde drage Følger efter sig, og skjønt denne Frygt var ganske ugrundet, er det dog vist nok, at nar den engang var tilstede, matte den nærmest være rettet mod Leo Ulfeldt, der var den eneste af Søn- nerne, som var i Live '), og som allerede dengang, i Egen- skab af Ofticer i den tyske Kejsers Hær, ved sin Tapper- hed og Dygtighed havde henledet Opmærksomheden på sig '•*). Det er iøvrigt ikke usandsynligt, at Regeringen kunde have eu særlig (jrund til at mistro ham. Skjønt Leo endnu kun
opholder og sig siden strax af vore Riger oc Lande igien begi- ver. Hvilcket du hinder til effterretning kand forstendige. Og som Vj fornemmer, at bemelte Eleonora Christina skal være saa hefftig siug. at paa hindis opkombst skal tviflis, saa haver du strax et overslag at giøre. hvad hindis bcgravelsis bekostning skulle kunde komme at Koste, naar hun i Mariboe Kirke heder- ligen skulle nedsettis, og os sannne overslag strax til Videre Voris allernaadigste Resolution indsende. Der effter — " o. s. v (Fynske og Smålandske Tegneiser. Gehcjme-Årkivet.)
') Leonora Christina kalder ham udtrykkelig i den ovenfor (forrige Side Anm. 3) nævnte Ansøgning „min eneste Søn".
*) Han skal 1682 have fået et Kompagni under senei'e General- Feltmarskal-Løjtnant H. P. Montecuculi og blev derefter Chef for et Kyrasserregiment (Zedlers Universallexikon. Artiklen L'lefeld). Han døde som Gehejmeråd og General -Feltmarskal 'V. 1716 (Europaische Fama 188 Th. S. 629—30). I et hidtil ukjendt Original- Brev fra Leonora Christina af '"/i 1684 (GI. kgl. Samling Nr. 3092, 4to) har jeg fundet en interessant Meddelelse om en af Leo Ulfeldt udført Heltedåd, idet han med 80 Kyrasserer skal have forsvaret et Pas mod 2000 ,.Tartarer"- På Grund af Meddelelsens Størrelse aftrykker jeg den først nedenfor, som Anmærkning til Frøken Urnes Efterretninger.
24
var et Baiii pa 12 År, da Moderen blev indsat i Blåtårn, synes luui dog allerede dengang i særegen Grad at have haft sine Tanker henvendte på ham som den, der måske engang kunde komme til at fuldføre, hvad hun ikke selv mægtede at bringe til P^nde, og der fandtes i Regerin- gens Værge et Brev fra hende til den ældre Sperling fra April Måned 1663, hvori der forekommer følgende Ytring om Sønnen: «Kan jeg ikke hævne mig, så kan han måske gjøre det en Dag; var jeg endda vis på det, så vilde jeg dø med et content Hjerte, når det skal være» *). Denne Ytring var næppe glemt af Regeringen^ men man tør dristigt påstå, at i alt Fald de Tanker, der havde fremkaldt den, forlængst vare glemte af Leonora Christina, og da hun derfor 1691 kalder Sønnen til, hvad hun selv anser for sit Dødsleje, er det ikke for at overdrage ham Fuldbyrdelsen af sin Hævn, men for at han, som hun siger i sit Bønskrift, «kan an- namme det af mig, som jeg kan give hannem, som er min Velsignelses "). I disse simple Ord er der, så forekommer det mig, udtrykt med større Anskuelighed og mere gribende Virkning end en vidtløftig Fremstilling kunde gjøre det, hvilken Forandring Arene havde medført i Leonora Chri- stinas Forhold til Verden, og i hvilken Grad Ulykken havde lutret hendes Sind. — To År efter hint første Besøg hos Moderen kom Leo Ulfeldt igjeu til Maribo. Regeringen må nu have begyndt at indse, at der ingen Grund var til at frygte ham, thi ikke blot får han denne Gang Tilladelse
') Danske Samlinger fi Bd. S. 230. ■^) Se de vedføjede Aktstykker Nr. 5.
25
til at blive II hagt' lios .Modtir-ii '), ineii liaii opti'æder under sit eget Navn oii bærer sine Ærestef^n til Skue — han var denganj^ kejserlig Kaniuiei-herre og bar. efter Frø- ken Urnes Angivelse, b^de Nøglen og Kejserens Portræt — . og han modtager Besøg af Egnens Adelsmænd og Embeds- mænd, deriblandt også af Amtmanden. Ved denne Lejlig- hed så han sin Moder for sidste Gang. J)a han 5 Ar efter endnu en (4ang kom til Maribo, var Leonora Christina alle- rede for nogle Måneder siden død, og han dvæler kun så længe i Danmark, til hans ;eldste Søster bliver færdig til at drage med ham derfra.
Leonora Sophie Ulfeldt var ældre end Leo, men jeg har opsat til sidst at tale om hende og hendes Besøg hos Moderen, fordi de fleste af disse Besøg, så vidt man skjønner, stede i bestemt Forbindelse med nogle Anliggender, som kræve en lidt udførligere Redegjørelse. Endnu medens Leonora Christina hensad i Blåtårn, nemlig i Året 1H7H'^), havde Leonora Sophie, der var berømt for sin ualmindelige
') Tilladelsen til Leo Ulfeldts andet Besøg på Maribo Kloster er givet ved en kgl. Befaling af "/s 1698 til Henning Ulr. Liitzov. Det hedder i den: ,.Vide niaa du. at Vj allernaad. haver bevilget, at os Elskelig Frue Eleonoræ Christinæ Søn, som er udj dend Keiserlig tienniste. maa enten for eller effter forestaaende Com- pagne (!) giøre een Reise til Vort land Lolland og der j Landet hos hende tiorten dage forblive : Dog at hånd sig hos dig ved •sin ankomst anmelder"'' o. s. v. (Fynske og Smålandske Teg- neiser, Gehejme-Arkivet).
') Jeg selv har hverken i trykte eller utrykte Kilder kunnet finde noget om Tiden, da Leonora Sophie blev gift. Det anførte Årstal har jeg fra Hs. Exe. Baron L. Beck-Friis, som har ftmdet det i nogle Optegnelser vedkommende hans Familie.
26
Skjønhed, ægtet den skånske Adelsmand Lave Beck til Andraruni. Skjont dette Ægteskab var grundet på en gjen- sidig Tilbøjelighed, der heller ikke nogensinde synes at være udslukt, må det dog for sa vidt siges at have været mindre lykkeligt, som Mandens yderst uheldige økonomiske For- fatning var både ham selv og hans Hustru en stadig Kilde til de pinligste Bekymringer. Forklaringen til Lave Becks stedse voxende Pengenød må fra furst af søges hos hans Fader, Jokum Beck, der en Tid havde været en af Dan- marks rigeste Adelsmænd — hans Jordegods ansloges til 3000 Tdr. Hartkorn — , men som havde ødelagt sig fuld- stændigt ved den uheldige Drift af en Industri, han havde sat i Gang på eu af siue Ejendomme. Det var nemlig ham som begyndte den Aluntilvirkning, der endnu den Dag i Dag tinder Sted på Andrarum, og som f. Ex, i Året 1856 gav et Udbytte af 1610 Tønder Alun *). Jokum Beck havde selv fundet Alunskiferen og havde søgt og faet Pri- vilegium på at oprette en Fabrik til dens Tilvirkning, men de Summer, som først Værkets Anlæg og siden dets Drift udkrævede, vare så uhyre store, at han for at skaffe dem til Veje eftei'hånden nødtes til at sælge eller pantsætte næsten alle sine Godser, og da han desuagtet vedblev at synke stedse dybere og dybere i Gjæld, så han sig tvungen til at optage en Del af sine Kreditorer som Medinteressenter i Driften, hvorved han åbnede en vid Mark for den ublueste Udplyndring, der også fortsattes efter hans Død lige over
') Histor.-geograf. oi-h stat ist i skt Jjcxikon ofver Sverige 1 15(1. S. 52. Tidligere havde dog Udl)yttet været meget større, og 1793 produceredes således melhiiu 1 og 5000 Tdr. Alun.
27
for hans Arvinger. Som el V^idnesbyid oiii. livnr medtaget hans engang så store Formue var, da han dnde (l)r)82), kan anføres, at lians Lig i 2 Ar matte henstå ubegravet, da man savnede Penge til at lade det komme i .lorden pa standsmæssig Made. Wamlt lians Born overtog nærmest Lave den Opgave at bringe Familiens Sager pi Fode igjen, men det mislykkedes ham fuldstændigt. 1 Virkeligheden var hans Liv, der også forbitredes ved Stridigheder med haus Moder og Sodskende, eu fortsat men stedse mere og mere hkblos Kamp mod hans Kreditorer, hvis Ant;al stadig for- øgedes, og tilsidst arbejdede han sig ind i fuldstændig Ruin ').
Det vil let indsees, at disse uheldige Forhold ikke kunde andet end berøre Leonora Christina temmelig pinligt. Desværre er det kun små Brudstykker vi have tilbage af hendes Brevvexling fra Maribo Kloster, men hvad der er levnet er tilstrækkeligt til at vise, at Datterens og Sviger- sønnens Sager beskjæftigede hende meget og voldte hende en Del Bekymring. For at gjøre alt sa galt som muligt, føjede der sig til Lave Becks endeløse Ejendomsstridigheder af og til også Processer, fremkaldte ved personlige For- nærmelser, som han, dei- i det hele gjør Indtrykket af at have været en meget ubesindig Natur, havde tilføjet en og anden af de ganske vist ikke altid synderlig hæderlige Mænd, med hvem hans forviklede Forhold bragte ham i Berøring.
') Han døde 1710 i den yderste Fattigdom. — Jeg har ved oven- stående nærmest fulgt G. Ljunggren's Fremstilling i hans „Skanska Herregardar" (under Christinehof, Tor up og Bo- sjokloster). der for den største Del er bygget på utrykte Kil- der, tildels fra Børriuge Klosters Arkiv.
28
At der dog hverken i den ene eller den anden Henseende var noget at udrette for Leonora Christina, indså hun selv tydeligt, og hun afholdt sig derfor også fra enhver Ind- blanding. Men lige sa bestemt fordrede hun samme Ret for sig^ hvad der bl. a, viste sig ved en Lejlighed, da Lave Beck for at ophjælpe sine egne 8ager gjorde et For- søg på at tiltage sig en Myndighed i Svigermoderens An- liggender, som denne ikke kunde indramme ham. Hermed forholdt det sig således. Da Kortits Ulfeldt i Året 1660, efter at være . rømt fra Sverig , var bleven anholdt af den danske Regering og fwrt til Bornholm, bleve hans faste Ejendomme i Skåne lagte under Beslag '). Nu var imid- lertid som bekjendt den Proces, som den svenske Regering havde ført imod ham, bleven afsluttet ved en Benådning, hvortil der kun knyttede sig den Betingelse, at han skulde stille Sikkerhed for, at han og hans Familie ikke herefter vilde foretage sig noget mod Kongens eller Rigets Vel-
') I deu kgl. Resolution (af '-'/s 1735), hvorved disse Ejendomme langt om længe bleve givne tilbage til Familien igjen — jeg be- tegner den i det følgende for Kortheds Skyld som Restitutions- Akten af 1785. — hedder det, at den 4de August 1660 fik Generalguvernøren i Skåne Befaling til „att låta med Grefwe Uhlfelts saker alt Blifwa in Suspenso". til man fik at vide, hvad han vilde tage sig for; siden, da det erfaredes, at han var ført til Bornholm, fik Generalguvernøren under 22de August Befaling til „att sattia alla ordinarie riintorne utaf Uhlfelts Godz in deposito, till widare ordres och Beskied, eller som orden lyda uti rådz ProtocoUet af samma dato, till de(» en laglig Domb Blefwo (!) fait, undantagandes Contributionerne, som Cronan till- kommo." (Efter den ene af 2 Originaler i Børringe Klosters Arkiv.)
29
færd '), <){;• skjønt h;ins overilede Fln}^t ganske vist havde hindret ham i at optyhle denne Fordring efter dens Ordlyd, var der pil den anden Side hverken i hans eget eller Fami- liens senere Forhold noget, som kunde give den svenske Regering Grnnd til Klage. Herpå samt pa den Omstæn- dighed, at de sekvestrerede Ejendomme ikke ved nogen lige- frem Dom vare erklærede for forbrudte, gi-undede nu Familien et Hab om, at disse Ejeudomrae — det vil sige Store
') Da det vedkommende Aktstykke (af 'A ItiHO) kun er lidet kjeadt. skal jeg meddele det vigtigste af dets Indhold: Skjønt Ulfeldts Sag er Kongl. Majestæts egen Sag. sa. da de pa Frankrigs. Eng- lands og Hollands \'egne optra^dende „Mediatorer" ved Freden i KjøVjenhavn. ligesom også Hannibal Sehested, intercedere an- gående hans Frihed, og hans Gemalinde ligeledes supplicerer derom, har Kongen „af niedfodd niildhet honom Grefwe Vlfeldt och hans huus med nader ansedt. ioke wiljandes hans saak med hogsta rigeur exaggerera, utan denne frijydefulla fredztiid till godo niuta lata och fordenskuld i nåder resolverat. att nar Hr. Grefwe Corfitz \'lfeldt gifwer Hugst Benite Kongl. Maijtt och Sweriges Rijke noijachtig forsiikring och caution, att han elr hans huus har etfter intet mot Kongl. Maij't och de|> Rijkes wallfard i ord ellr giiirningar, directe eller per indirectum stiimpla will. utan att han. som en Kongl. Maijtz. undersåte och fordom Kongl. Maijtz. Sahl. Hr. Faders Konung Carl Gustafs hogloflig i åmin- nelse fornahme Ministre sig fiirhålla will och skall. tillsager Kongl. Maijt. honom och hans huus sin Kongl. ynnest och Nåde, fbrgiatandes hwad af honom Kan till forende passerat wara" o. s. v. Angående Kavtionen skulle de kgl. Kommissarier i Skåne for- handle med Ulfeldt, eller hvis han endnu er for upasselig, med hans Hustru, dog således, at når han bliver rask. skal han selv underskrive og stadfæste den. og når det er sket. må han „af sin arrest elibereras och på frij foot stallas."' (Efter en af 3 Kopier i Børringe Klosters Arkiv.)
30
Toriip og Bosjøkloster '), samt nogle Gårde i Malmø — kunde blive givne den tilbage, og allerede 1677 høre vi da også tale om et Forsøg, som Ijave Beck, uden Tvivl dog på Leonora Christinas Vegne, gjorde i denne Retning hos den svenske Konge '^). Det var dog først efter at Leonora Christina var kommen ud af Fængslet, at Sagen blev dre- vet med noget Eftertryk. Hun henvendte sig bl. a. selv . gjeutagne Grange med Bøuskiifter til Karl XL, første Gang 1686 og derefter igjen 1693 og 1694 »). På det andet af disse Bønskrifter svarede Kongen, at hun skulde fremlægge de Bevismidler, som hun mente kunde komme i Betragtning ved en mulig Tilbagegivelse af Godserne ^), og efter at hun virkelig havde fyldestgjort denne Fordring, befalede Kongen (under 20de April 1695) Kancelli-Kollegiet og Reduktions- Kommissionen at træde sammen for at undersøge den hele Sag^). Idet nu denne således syntes at være en Afslutning nær, blev den af største Betydning for Lave Beck. Hvis nemlig Godserne bleve givne tilbage, var der på Grund af
') Korf. Ulfeldt havde kjøbt begge disse Godser af Jokum Beck, det første '/>, 1647, det andet Vs 1658. Under Bosjø havde han henlagt Fogderup, som han 7* 1658 havde kjøbt af Fru Sophie Rantzov (Kopier af Skjøder på alle 3 Ejendomme ere som Bilag vedhæftede det af mig brugte Explr. af Restitutions-Akten af 1735).
'^) G. Ljunggren: Skanska Herregardar 2 Bd. (under Torup); jvfr. en i fleres Hænder værende håndskreven Registrant over Børringe Klosters Arkiv.
^) Det sidste nævnes i Restitutions-Akten af 1735; det var dateret 7)1 1694, og som Bilag til det fulgte bl. a. det som Nr. 16 af de vedføjede Aktstykker aftrykte Dokumeni.
*) Dette Bønskritt er tillige med Kongens Svar trykt som Nr. 13 af de nedenfor meddelte Aktstykker.
*) Se Restitutions-Akten af 1736.
;n
Leonora ('liristiiias lutji- AMit Udsipft til, at cii Purt ;if dfiii inden Ians 'IMd vilde tilfalde lians Hnstru, o{? under alle Unistændif^lieder vilde det næppe frembyde betydelige Van- skeligheder at rejse et stoi't Lan pK, den tilkommende Arv. Kiler at han altså i længere Tid synes at have forholdt sig temmelig lunkent i dette Anliggende, bliver han nu pa en fxang meget ivrig. Ja han gar så vidt, at han gjennem sin liustru gjentagne (4ange og meget indtrængende søger at bevæge Svigermoderen til at overlade ham en almindelig P'uldmagt, som kan berettige ham til at gjøre og lade i Sagen ganske som han selv linder for godt. Leonora So- phie gjør endog i den Anledning en Kejse til Maribo i den strænge Vintertid (lbf>7). Men hun opnår ikke sin Hensigt. Leonora Christina havde allerede tidligere afvist hin For- dring om en Fuldmagt, og hun gjør det nu igjen med endnu større Eftertryk. Der er os levnet et meget interes- sant Aktstykke, som hai- Hensyn hertil, nemlig en Memo- rial, som Leonora Christina opsatte for Datteren, da denne ikke tiltroede sig efter Hukommelsen at kunne gjengive en Samtale for sin Mand. som hun havde haft med Moderen i den nævnte Anledning. Denne Memorial ') er ikke blot mærkelig ved den Klarhed hvormed Leonora Christina frem- sætter Sagen, og den Skarphed hvormed hun argumenterer, men også ved den Myndighed hvormed hun optræder lige over for Datteren, der ganske vist ikke har været uden Ævner, men som dog i det hele synes at have været dan- net af et meget lettere Stof end Moderen. Det er dog især Svigersønnen, som det går ud over ved denne Lejlig-
') Den er aftrykt nedenfor som Nr. 20 af åc vedføjede Aktst)'kker.
32
hed, idet Leonora Christina viser, hvor liden Grund der er til at antage, at hendes Sager skulde være tjente med at komme i hans Hænder. Så længe Gud under hende For- standens Brug, skal det heller ikke ske. «Bed hannem tage Vare pa sit eget Dont, at han kunde svare enhver Lige og Eet. Kan hans egen Sager gå vel, så skal det være mig en Hjertens Glæde at fornemme; det haver været mig hidtildags for din Skyld en Hjerte -Sorrig at høre, hvor ilde det tilstod. » Efter denne skrappe Afvisning tør det vistnok ansees for givet, at Lave Beck ikke har gjort noget videre Forsøg på at opkaste sig til Leder af liesti- tutionssagen, før Svigermoderens et Års Tid efter påfølgende Død gav det hele i hans Hænder.
Det er næppe tilfældigt, at den eneste Gang vi med Sikkerhed vide, at Leonora Sophie har besøgt Moderen for- uden ved den nys omtalte Lejlighed — nemlig i Efteråret 1692 — , fyldes Moderens Breve igjen med hendes og hendes Mands Anliggender. Man tør vistnok antage om de aller- fleste af Leonora Sophies Rejser til Maribo, at om de end ikke udelukkende have været foranledigede ved Lave Becks Pengesorger og andre Bryderier, have disse dog altid spillet en meget fremtrædende Rolle under Sammenkomsterne med Moderen. Det er derfor ikke så undei-ligt, om man ligesom synes at kunne spore, at Leonora Christina ikke har haft fuldt så megen Glæde af at se denne Datter hos sig som sine andre Børn. Det er ganske vist ikke, fordi der ingen personlig Tilbøjelighed fandt Sted imellem Moder og Dattei'. Man tinder ofte i Leonora Christinas Breve, selv i sådanne, hvor hun ytrer sin Misfornøjelse med Datterens Forhold i en eller anden Henseende, Udtryk, som vidne om stor
;{.•{
Kjærlighed til hende, og omvendt (ir der ingen (xriind til ilt tvivle (»Ml, at liconora Sophie også har holdt af Moderen, om iiun end åbenbart tillige har været lidt bange for hende. J)et er ovenfor antydet, at J^eonora Christinas skånske Fordringer ikke gik igjennem i htMides Levetid. Forst 1735 lykkedes det hendes Dattersonner — Lave Becks Sonner — at bringe Sagen til en Afgjerelse, men denne va)' tla også sa gunstig som mulig, idet bade Torup og Bosjokloster blevne givne tilbage til Familien '). Hermed var i Virkeligheden opnået alt hvad Leonora Christina havde villet; thi om hun end stod stærkt paa at styre sine An- liggender selv, er det dog sikkert nok, at hvad hun gjorde for Gjenerhvervelsen af Godserne, gjorde hun for Bornenes og Slægtens Skyld, og ikke for sin egen "). Der er heller ingen Tvivl om, at det heldige Udfald for en meget væsen- lig Del skyldes hende pa Grund af den Omsigt og Kraft, hvormed hun i sin Levetid styrede Sagen. Men lige sK vist som dette skal anerkjendes, lige så bestemt må man afvise en på flere Steder fremsat Antydning af, at også hendes Forhold i andre Henseender, og navnlig hendes i Året 1659 for Manden førte Forsvar, skulde have været et medvirkende Motiv til at Tilbagegiveisen af Godserne fandt Sted ^). Denne Historie er i Virkeligheden grebet helt ud
') Med Hensyn til Giirdene i Malmø træffer Restitutions-Akten endnu ingen endelig Bestemmelse, da der endnu var et og andet Spørgs- mål, dem angående, som først nærmere skulde undersøges.
*) Jvfr. hendes egne Ord i sa Henseende i den ovenfor omtalte Memorial.
^) Pil Trj'k er dette bl. a. gjort gjældende i en summarisk For- tegnelse over en Del Aktstykker i Børringe Klosters Arkiv, som
34
af Luften og star fuldstændig' i Strid med selve Tilbage- g-i velses-Aktens Indhold.
De skånske Ejendoninie vare iøvrigt ikke de eneste, på hvilke Leonora Christina rejste Krav. Det samme var Til- fældet med nogle Ejendomme i det egenlige Danmark, nem- lig Hellerup i Fyn og en ikke nærmere betegnet P). Med Hellerup var Sammenhængen i Korthed denne. Garden havde i sin Tid tilhørt en af Kortits Ulfeldts Brødre, Knud Ul- feldt, som igjen den lOde Maj 1646, det vil sige kort før sin Død, liavde skjæuket den til sin Hustru i 2det Ægte- skab, Fru Kirstine Ltltzov, * hendes Livstid at nyde ». Efter hendes Død skulde Garden, som rimeligt er, gå over til Mandens Slægt, hvad der i Tidens Løb blev enstj'-digt med, at den skulde tilfalde Korlits Ulfeldt, der efterhånden havde ud- kjøbt sine Medarvinger. Ved den bekjendte Højesteretsdom af 24de Juli 1663 hjemfaldt imidlertid Korfits Ulfeldts Arveret til Kronen, der igjen ved Skjode af 20de Juli 1667 over-
er meddelt i Biograph iskt Lexit-on ofver iiam iikuunige svenska Miin l'J Bd. S. 4'i — 44. Restitutions-Aktens Indhold angives her således: „1735 d. 21 Maj. Sthm. K. Fredrik I frikiinde U(lleldt) for fiirriideri, sardeles på grund af Eleonoras torsvar." Den samme Opfattelse, men med andre Ord, kommer igjen i den i det foregående nævnte håndskrevne, fuldstændigere Registrant over Børringe Arkivs Indhold. Den eneste Måde, hvorpå man kan forklare sig, at en sådan Misforståelse kunde komme trem, er den, at vedkommende have opfattet et Steil i Restitutions- Akten, der gjengivcr et Indlæg af Leonora Christina efter dets væsenligste Indhold (det er uden Tvivl det samme Dokument, der er trj'kt som Xr. 1(1 ai' de vedføjede Aktstykker), som god- kjendende hendes Fremstilling i Stedet for blot refererende den.
35
(Irof? den til diii IjukjcMidtc liifi^sinaiskul Johan (Jliristojjli V. Kurljitz '). som allerede siden 1 1)49 '^) havde været f?ift med Fiu Kirstine Liit/.ov. Knrliitz dndc 1()H2 udt'n at efterlade sif^: Bmii, men vt.'d et mellem haiii oji^ hans Husti-u oprettet Testamente var det bestemt, at lltllfrup efter Fru Kirstine Liitzovs Dud skulde gå over til K^rbitzs Slægt, nemlig først til hans Søstersøn J. C. v. Liitzelburg, og hvis denne døde uden Livsarvinger, til Kørbitz"s Broder •Fohan Caspar v. Kørbitz. Da imidlertid Fru Kirstine Liitzov ønskede, at Mandens Bestemmelse angående Gården skulde træde i Kraft endnu medens hun levede, overdrog hun allerede 168.-J Hellerup til Joh. Caspar v. Kørbitz •')
') Dette Skjøde, hvorpå oven.staeiide Frem.stilliiiy er bygget, Kiules i Kopi i Gehejme-Avkivet („Adkoinstbreve"' Nr. 714). At Kronen først fik Ret til Hellerup ved Fru K. L.s Død. fremgår af Doku- mentets egne Urd. Det hedder nemlig, at i Betragtning af Kørbitz's lange og tro Tjeneste „haver vi af sær kgl. Gun.st og Nåde skjænket, givet og foræret bemte Hr. Johan Chri.stoph von Kørbitz al den Ilet og Rettighed, som vi efter bemte han. s Hustrus dødelig Afgang kunde have til bemte Hellerup Gård og Gods; og derfore nu hermed aldeles afhænder samme Hellerup Gård og Gods fra os og vores kongel. Arv Successorer i Regeringen til velbemte Hr. J. C. v. K." o. s. v. Der er så meget mere Grund til at fremhæve dette, som Fremstillingen i Danske Herregårde 11 Bd. (Hellerup) med Hensyn til det nævnte og endnu nogle andre Punkter hverken er tilstrækkelig klar eller nøjagtig.
'^) 7de Oktober. Se Universitetets Ligprogram over Kørbitz og Danske Samlinger 2 R. '2 Bd. S. 73.
•') Om disse Forhold får man l'nderretning gjennem en Snpplik fra Fru Chr. L. til Kongen af 7i 1691 (Original i „Fynske og Smålandske Indlæg", Geh.-Ark.). Suppliken går iøvrigt
36
— Liitzelburg: var i Forvejen dud — , og fra ham gik den så igjen i Arv til hans Søn.
Det var uden Tvivl Fru Kirstine Liitzovs Død ( '»Ao 1 693 '), der gav Leonora Christina Anledning til at frenikouime med sine Fordringer på Hellerup, men det er iøvrigt ikke nær- mere kjeudt, på hvad Måde hurt forfulgte Sagen. Så meget er dog vist, at hvei-ken Hellerup eller den ovenfor omtalte 0 ^) kom i hendes Eje. I det hele kunde således det Ud- bytte, som de af hende rejste Ejendomskrav indbragte hende selv personlig, synes mådeligt nok, og det kunde ligge nær at mene, at hun havde gjort rettest i at spare sig de der- med forbundne Skuffelser og Besværligheder. Men selv afset fra, at hendes Bestræbelser i hin Retning dog i det
ud på, at der ma blive nedsat en Konimissiou til at dømme hende og J. Caspar v. Kørl)itz imellem; thi da hun overdrog ham Hellerup, var det på det Vilkår, at han skulde holde det i samme Stand som han modtog det og navnlig ikke ,,gravere" det med Gjæld; hvis han ikke opfyldte disse Betingelser, skulde han give hende Gård og Gods tilbage. Men nu har hun erfaret, at han har pantsat Ejendounuen, og hun mener derfor at have Fordring på at igjen selv at komme i Besiddelse af den.
') Benzon's .Stamtavler i Gehejme-Arkivet.
'^) Da denne 0 også sees at have tilhørt Joh. Christoph v. Kørbitz (se de vedføjede Aktstykker Nr. 14), kommer man uvilkårligt til at tænke på en Supplik ira Kørbitz til Kongen af '^'A 1664 (Orig. i Geh.-Ark., „Topografisk Samling, Hellerup"), hvori han ansøger om at få sig forskjellige Ejendomme udlagte som Er- statning l'or en Fordring på c. 19000 Rdlr., som han havde på Kronen. Blandt disse nævnes også Øen Strynø. Han fik vel ikke Øen ved denne Lejlighed, men det var tænkeligt, at han havde været heldigere en anden Gang, og at det altså var på denne 0 at Leonora Christina rejste Krav.
37
mindste tildels bar Frugt for en kommende Slægt, medfnrte de også. ét ubestrideligt Gode for hende selv: de bleve et Middel til stadigere Samkvem mellem liende og Omverdenen, og idet de herfra tilførte hende et betydningsfuldere Stof til Sysselsættelse, som hun ellers vilde have savnet, bidroge de ganske sikkert ikke lidet til Vedligeholdelsen af den Andens Spændighed, pa hvilken hun giver Beviser så langt ned i 'l'iden, som vi overhovedet ere i Stand til at Mge hende.
Man ma dog ikke forstå dette således, som om Leonora Christinas daglige Liv pa Maribo Kloster ikke vai- et endog meget vii'ksomt Liv. Let er bekjendt nok, livilken overordenlig Optiudsomhed hun lagde for Dagen for at skaffe sig Arbejde, medens hun hensad i Fængslet, og selv uden andre Vidnesbjad end « Jammers-Mindets » vilde man kunne sige sig selv, at hun heller ikke nu, i Friheden, har ladet ret mange Øjeblikke gå hen uden at søge Sysselsættelse enten for sin Aud eller sine Hænder. Imidlertid er det indlysende, at den stadige Dvælen på det samme Sted og væsenlig i de samme personlige Omgivelser måtte, i Forening med Fraværelsen af de fleste større Krav, som Virkeligheden plejer at stille til Menneskene, fra Begyndelsen af begrændse hendes Virksomhed til et forholdsvis snævert Omrade og derved efterhånden give hendes Liv en vis Ensformighed, som let kunde have virket sløvende, og som gjorde en kraf- tigere Impuls fra Verden udenfor meget ønskelig til sine Tider, selv om en sådan skulde kjøbes for en Pris, der i Øjeblikket kunde synes noget dyr. Således som Forholdene føjede sig, kom dog hint bevægende Moment ikke til at gribe mere forstyrrende ind i Leonora Christinas Tilværelse,
38
end at den fredelige Eo, som hun selv satte så megen Pris pa, lige fuldt altid er det mest fremtrædende ydre Karaktermærke ved hendes daglige Liv. Jeg skal i det følgende nærmere omtale et og andet af det, som udgjorde hendes daglige Syssel. Vistnok ere Efterretningerne også på dette Punkt temmelig mangelfulde; dog give navnlig Frøken Urnes Meddelelser enkelte ganske gode Vink. Men før jeg begynder herpå, er der én Ting, som jeg må bede om, at man ikke taber af Syne, nemlig at det der i dybere Forstand udgjorde det egeulige Grundlag for Leonora Chri- stinas Liv i hint Tidsrum, kun temmelig ufuldstændigt kommer til Udtryk i, hvad vi kjende af hendes ydre Gjer- ning. Frøken Urne berører en væsenlig Side af dette fundamentale, når det hos hende med en iøvrigt temmelig kejtet Betegnelse hedder, at Leonora Christinas « fornemmeste Okkupation* på Maribo Kloster var Gudsfrygt. 1 samme Retning går et Udsagn af den ovenfor nævnte Jomfru Anne Sophie Ulfeldt: at «man mærkede, fra den Tid hun kom på fri Fod til hendes Dødsdag, intet uden det som var helligt og opbyggeligt '). >> En dyb Religiøsitet udgjorde i Virkeligheden et af Hovedtrækkene i Leonora Christinas åndelige Fysiognomi på hin Tid. Den lyser os i Møde på mange af de Steder, hvor vi træde i nærmere Forhold til hejides Personlighed, således i hendes Bi'eve, i hendes Digte, og i det Værk, som er den betydeligste Frugt af hendes literære Virksomhed i hine År, og som vi siden nærmere skulle omtale. Men til denne Hovedfaktor i Leonora Chri-
') Anført af Holberg i hany ,.Heltinders sammenlignede Historier" (174,5) T. 'i S. 54.
39
Stinas Liv sluttede sig endiin fii anden, som lige sa lidt bur oversees, nemlig Erindringen. \'od Krindiingcn tonnaede hun at gjwre sig Fortiden nærværende igjen, liiii 'l'id, som havde set Iiendes sS. betydningsfulde og begivenhedsrige Liv i Verden, og som frem for alt gjemte alle Vidnesbyrdene nm hendes Jordiske Lykke. Hvem kan da tvivle om, at den med særlig Magt matte gjore sig gjældende hos hende under df nu sa ganske forandrede Livsvilkår? Af begge Faktorer i Forening, Religiøsiteten og Erindringen, fremgik Leonora Christinas Dom over og Forhold til den Virkelig- hed s(»Mi omgav hende. Man kan let forestille sig, af hvad Art dette Forhold var. Hun gik dfu Vej, hmi havde at gå, med loftet Pande, virksom til det yderste og samvittig- hedsfuldt udførende den Gjerning, Livet pålagde hende, med- følende for andres Sorger og end ikke uimodtagelig for Øjeblikkets flygtige Glæde, men dog i sit inderste «kjed af Verden % som hun selv udtrykker sig, og tørstende etter Forløsning. Ved Døden, således var det hendes faste Håb, vilde hun tinde Jjykken igjen, og hendes Tilværelse var hende kun en l'ilegrimsgang fra den Lykke hun havde mi- stet, til den langt rigere som hun havde i Udsigt. Men idet således det, der dybest bevægede hende og stærkest fyldte hendes Sjæl, for en væsenlig Del faldt udenfor Livet selv, kan man heller ikke vente, at det skulde have efter- ladt sig meget tydelige Spor i hendes daglige Gjerning, og endnu mindre, at der skulde være levnet os mere i det enkelte gående Efterretninger om det. En sådan Meddelelse som den af Frøken Urne, at Leonora Christina begyndte sin Dag med en Andagtsøvelse, i hvilken hele hendes Hus- stand deltog — thi således synes de pågj ældende Ord at
40
måtte forstaes — er, skjønt i sig selv påskjennelsesværdig, dog- ikke tilstrækkelig betegnende i Forhold til det, hvorom der her er Tale. Og vil man gjøre gjældende, at Leonora Christinas Brevskriver- og Forfattervirksomhed dog også ma henføres nnder hendes daglige Sysler, kan der svares, at den i hvert Fald kun udgjorde eu Del af disse, og des- uden kommer selv her hvad der rørte sig inderst i hende, mest kun tilfældig og lejlighedsvis frem, så at hin Virk- somhed som sådan kun meget uegenlig vilde kunne siges at være et adækvat Udtryk for det. Men jo mere dette er Tilfældet, desto mere nødvendigt er det at pege hen på, hvad det vai' der gav hendes Liv dets egenlige Indhold, og at fremhæve, at de forskjelligartede Sysler, som man i Overensstemmelse med almindelig Talebrug nærmest må be- tegne som Leonora Christinas daglige Gjerning, med endnu meget større Grund for hendes end for de allerlleste andre Menneskers A^edkommende må siges kun at have udgjort hendes Livs Yderside. Hermed går jeg over til at be- tragte disse Sysler lidt nærmere.
Som ovenfor sagt synes Leonora C'hristina at have begyndt sin Dag med en almindelig Hu sandagt, under hvilken Tjenestefolkene, efter Frøken Urnes Beretning, vare samlede i en Stue udenfor hendes Sovekammer. « Derpå », fortsætter Frøken Urne, 4 forblev hun i sit Sengekammer den ganske Formiddag, som hun anvendte på Læs en og Skriven. » At der jævnlig må have fundet et Vexelforhold Sted mellem disse to Virksomheder, navnlig således, at ad- skillige af hendes Studier ligefrem foretoges i en bestemt literær Produktions Tjeneste, skjønnes blandt andet af et Brudstykke af et større literært Arbejde, som er os levnet
41
fra Lf3oii(»va Cliristinas Hå,ii(l, i>fr soni vistnok f^rst på, Maribo Kloster tik deii i-'unii, hvori vi nu alen*' kjende det. Dette Bi'udstykkc daiiiiei' den fyrste AtVleliiifr af det af Ilende påtænkte Væi'k om iidiiuei'kede Kvinder, som hun ^•av Navn af « Heltindei's I*ryd». Da det frenif^hr. bkde af lif^efremme Udtalelser af Leonora Clu'istina selv, og af den Flid hiui anvendte på. dette Værks Udarbejdelse, at liun selv lagde adskillig Vægt på det, må det være mig tilladt at dvæle noget længere ved det.
De første Forarbejdei- til Heltinders Pryd» gå langt tilbage i Tiden, så vidt man kan skjønne til Året lti72. Leonora Christina fortæller selv i « .Jammers -Mindet ^ '), hvorledes hun, strax efter at Christian \'. iiavde bevilget hende en vis Sum Penge årlig til Klæder og andre For- nødenheder, kjubte en Del Bøger, mest i fremmede Sprog, og af disse uddrog og oversatte, både hvad der i andre Henseender interesserede hende, og frem for alt hvad der angik Kvinder, som der i en eller anden Henseende var noget særlig mærkeligt ved. Efterhånden indskrænkede hun sig imidlertid til kun at samle Efterretninger om sådanne, som i snævrere Forstand kunde betragtes som s Heltinder r, — en Kategori, der dog, således som hun opfatter den, endnu bestandig er meget vid '^) — , og hermed så vel som med Ordningen og Bearbejdelsen af det således samlede
') „Jamniers-Miudet" 2 Udg. S. 174; jvfr. S. VJrl. 194 Aniii. 2,
211, 213—14.
*) Det er tydeligt nok, at hun ikke betragtede alle udmærkede eller mærkelige Kvinder som „Heltinder", men hvad det er. der efter hendes Opfattelse danner Grændsen. er det ikke så let at blive klar over.
42
Stof var limi im iviigt sysselsat det meste af den Tid, hun endnu tilbragte i Fængslet. Endelig melder hun under 12te August 1684, at den Dag .tuldendte' hun «sit fore- tagende ^'ærk . Hun havde delt det i 3 xVfdelinger, af hvilke den første omfattede de « stridbare Heltinder^, den anden de trofaste og kyske, den tredie de standhaftige: til hver Afdeling var der et Appeudix. < Her efter, om Grud vil, sa vil jeg sanke de andre, som: forstandige, lærde, gudfrygtige og overblevne dydige, dennem efter deres Fore- holdende iklæde og udstaffere '). ^ Ligesom det dog alle- rede af denne sidste Bemærkning fremgår, at A'ærket kun meget uegenlig kunde siges at være fuldendt, saledes er det vistnok temmelig tvivlsomt, om Leonora Christinas Ord endog blot må forståes således, at de 3 forste Afdelin- ger dengang have været bragte i en endelig afsluttet Skik- kelse. Men dette være som det vil: i hvert Fald vide vi, at den ringe Udsigt, som der var til for Leonora Christina at føre Værket til Ende efter den oprindelige Plan, bevæ- gede hende til, så snart hun var kommen på fri Fod, at begynde Udarbejdelsen helt forfra efter en formindsket Måle- stok -).
Jeg tør ikke med fuldkommen Sikkerhed påstå, at det Brudstykke af Værket, som er os levnet i en, iøvrigt
'.) ,,.Iaminerb*-Mindef' '2 Udg. S. 214—15.
*) Se Sperlings Manuskript „De foeminis doctis" (GI. kgl. Suiling. 2110 a. 4U>. pag. 315): ,.quod opus postmodum liberata lambere coepit et in compendinm i'edigere, i;um annos suos non sufficere telæ coeptæ pertexendæ conspiceret, et in loco abstruso a con- versatione doctorum seinote vivere pergeret."'
43
yderst slet, AfskiiM i Karen BraliPs Bihliotlu-k '). luMihurci- til den sidste Bearbejdelse, men .je{? er af tiere (Jninde til- bøjelig til at antage det, og jeg bestyikf-s heri ved en På- tegning, som Karen Brahe st^lv har givet det pagjreldende Håndskrift '^). Men hvis sa er, mk rigtignok den formind- skede Malestok, hvorefter Jeg sagde at denne anden Be- arbejdelse vai- anlagt, ikke opfattes som enstydig med en lille Malestok. Tlii skjønt Håndskriftet kun omfatter en enkelt (Iriippe af de Kvinder, som det var Leonora Chri- stinas Agt at skildre, nemlig de - fornnftige. stridbare Regerende Heltinder^"*), består det dog af omti'ent 170 temmelig tæt skrevne Kvartsider. Under den nævnte Betegnelse opføres og skildres følgende Kvinder: Deborah, Dronning Margrete, Tyre Danebod, Elisabeth af Eng- land, Tomyris, Isabella af Kastilien. Zenobia, Jo- hanna af Montfort, Artemisia, Svanhvita, Lagertha, Berengucla af Kastilien, Hetlia, Margrete af Parma, Semiramis, Amage, Victorina, Voada, Olafa, Ca- milla, samt Amazonerne Mai-pesia, Lampedo, Antiope. Urithyia, Pen t liesili'a og 'J' halestris. Nar Ijeonoi-a
') Jvfr. H. C. Vogel s an g: Fortegn, over Håndskrifterne i Karen Brahes Bihliothek (Program fra Odense Skole 1857) S. 81. Afskriften — som jeg ved Hr. Vogelsangs Velvilje har været sat i Stand til selv at undersøge — fremviser to forskjellige Hænder, der voxle med hinanden.
-) Pa Forsatsbladct læso.s nemlig følgende Bemærkning, der eller Hr. Vogelsang.s xVngivelse hidrører fra Karen Brahe selv: ,.Skreven tjl Sammen af Frøken Elenore (!), da hun boede paa Mariboe Kl.. Etfler ilt hun var kommen af det Blaatoren."'
') Titelen lyder fuldstændigt: ..Hæltinners Pryd i Den Første Part , Som melder om fornuftige Slrii i bare Regierende Uæltinner.'''
44
Christina særlig har gjort sit Udvalg mellem de « regerende* Heltinder, synes dette dog — i det mindste så vidt man kan skjønne af hendes ikke aldeles klare Udtryk i <i Jammers - Mindet » — kun at have gjteldt for Værkets første Afdeling, som det da var rimeligt nok, at når Fordringen til >.< Regering ^> overhovedet kom frem på noget Punkt, de Kvinder som fyldestgjorde denne Fordring, bleve stillede i Spidsen af Værket. Hvad angår de bestemmende indre Egenskaber, Stridbarhed og Fornuft, eller som man nu vel snarere vilde udtrykke det: Tapperhed og Besindig- hed, har det tydelig nok været Meningen, at begge Egen- skaber helst skulde tindes samlede hos enhver af de omhandlede Kvinder, men dette er dog ikke stræugere gjeuuemført, end at det ved nærmere Eftersyn viser sig, at hos enkelte af dem kun den ene eller den anden af hine Egenskaber, i det mindste i nogen fremtrædende Grad, er tilstede.
Den Tanke at sammenstille Levnedsskildringer eller Karakteristiker af Kvinder, der i en eller anden Henseende ragede ud over det almindelige, til et større Hele, var allerede gammel på Leonora Christinas Tid '). De pågj æl- dende Arbejder danne Sidestykker til de meget talrige Værker om udmærkede Mænd, og begge Slags Skrifter lade sig igjen for største Delen føre tilbage til Plutarcli's Biogratier og hans Skrift om Kvindedyder. Om Leonora
') I M. H. Schacht's Schediasuia de eruditis mulieribus Dauiæ (Nova literaria inaris Balthioi 1700 pag. 210—11) findes en, dog langtfra fuldstændig Foi'tegnelse over Skrifter om udmærkede Kvinder.
45
f'hristina liar kji^iult IMiitarcli af e^en Læsninpp, tur Jep ikke iiifd Sikkciln'd sige. Iluii nævner Iiaiii nielleui sint- Kiklei-. iiicii maske citerer liiin ham kun pil anden Hånd. som det vistnok er Tilfældet med en hel Del af de For- fattere fra Oldtiden, hvis Navne torekomme i hendes Værk'). Af Indledningen til dette erfare vi. at Ijeonora Chri- stina har haft en bestemt Hensigt med dets Udarbejdelse, nemlig at nedlægge en Protest mod den almindelige Opfat- telse af hendes eget Kjon og dettes Rettigheder. Tanken om .( Kvindens Underkuelse > , der i vor Tid star sa meget pa Dagsordenen, rørte sig allerede stærkt i Leonora ('hri- stinas Sjæl. Hun er fuld af Uvilje over den Betragtning, der sætter Kvinden lavere end Manden pa Grund af hendes legemlige Svaghed, og som ikke husker på. at begge i lige Grad have en »fornuftig And?). « Der er ingen Arsage, hvorfor Kjønnet skulde gjore et Menneske udygtig, nar Dyden og Fortjenesten gjør den værdig. Sjælen anser ingen Kjøn og bliver ikke forandret ved udvortes Gestalt og Skikkelse "). » Og fremdeles : « De svare ikke alle til Mands Navn i Gjerningen, som bære Titel af Mands Navn, men ofte svare Kvinder til Helters Navn i Gjerningen og bære dog ikkun Kvinders Navn. Hvor ofte ser man
') Blandt de nyere N'ærker. som snarest kunde antages at have givet Leonora Christina Ideen til hendes Skrift, er der maske særlig Grund til at fremhæve den tiere Gange oplagte Bog af P. le Moyne: Gallerie des femmes fortes. der første Gang udkom i Paris 1647 i Folio, og som hun også anfører blandt sine Kilder.
'"') Jvfr. iøvrigt de i lignende Retning gående Bemærkninger i Ind- ledningen til Plutarehs ovenfor nævnte Skrift: De niulierum virtutibus.
46
kvindagftis^e Hjerter i Mænds Legemer og derimod igjen mandelige Kræftei' i svage ivai-. Det er ubilligt, at man maler G jerningen efter Personen og skatter ikke Personen efter G.jerningen. » Mod denne Ubillighed ma altså Leonora Christinas Værk betragtes som en Indsigelse, og selve det, at Indsigelsen kommer fra en Kvinde som hende, der selv var så god en ^Heltinde* som de Heste af dem, hun gjorde til (ijenstand for Skildring '), synes mig i og for sig en meget interessant Kjendsgjerning, fuldt så interessant måske som uugen Side af den egenlige Udarbejdelse.
Betragte vi denne nærmere, viser det sig strax, at Planen for Leonora Christinas Værk er noget afvigende fra den, der ligger til Grund for de fleste andre Arbejder af beslægtet Natur. Medens det nemlig i disse oftest er Tilfældet, at Kvinder af de forskjelligste åndelige og sjæle- lige Egenskaber stilles sammen i én fælles Gruppe -), har Leonora Christina, som allerede ovenfor ant^'det, inddelt
') Denne Betragtning ligger så nær, at den må påtrænge sig enhver. Men det er dog ganske mærkeligt at se, at den allerede kommer frem i Anmeldelsen af Leonora Christinas Død i Nova lit er ar i a maris Balthici for 1C98. Det hedder her (S. 81): „Qvin et Heroina tanta Heroinarum prudentissimarujn. fortissimaruin, castissimarum etc. Vitas collegit et elaboravit, qvod opus adhuc inedituin ad heredes transibit."
'^) For så vidt nogen Inddeling af Stotfet finder Sted, er det oftest meget vide eller rent udvortes Bestennnelser. der gjøres gjæl- dende herved (hellige og profane Kvinder. Kvinder fra Oldtiden og den nyere Tid o. s. v.). Furhohlsvis sjeldent udsondres en enkelt Klasse af Kvinder, som ere sannnenknyttcde ved én frem- herskende åndelig Egenskab. En Undtagelse danne dog de ikke få Skrifter om „lærde Kvinder•^ men med disse er Forholdet også noget anderledes.
47
sit Stof i Uii(l(>raf'(l»'liiij?er oj; s«>iii liKMclinf^s^iiind for liver af (lisst! opstillet iii enkelt eller liH.jst (;t Par sj;elelifje Egenskaber, der sa sknlde være det væsenli^je Karaktei-- niærke foi* alle de i vedkiininnude Afdeliiif^ nptaj^ne Kvindei'. Denne Fremjj^angsniade kan do}; n.eppe si<^ps at være heldif^, og- allermindst ved et Værk, der er anlagt efter så stor en Målestok som Jjeonora Christinas. 'Thi Kesultatet af den måtte — ftir foreløbig kun at nævne det niere alniindelif^e — på den ene Side blive en stor Knsformighed indenfor hver enkelt Afdeling, og' på den anden Side gjorde Nødvendigheden af at få de engang givne Kammer i det mindste nogenlunde udfyldte det forholdsvis vanskeligt overalt at kunne mnåe med virkelig trættende Repræsentanter for den som Para- digma opstillede Egenskab. Vanskeligheden i denne Hen- seende måtte blive endnu storre dels ved sådanne yder- ligere indskrænkende Bestemmelser som den ovenfor om- talte om »Regering*, dels ved den temmelig indskrænkede Adgang, som Leonora Christina på sit afsides liggende Opholdssted havde til Benyttelsen af literæ.re Hjælpemidler. Dette sidste fremhæves udtrykkelig af Sperling '), der selv hjalp hende så godt han kunde, og det er også vist nok. at skjont Leonora Christina blandt Kilderne til sit \'<erk
') Se Sperlings De iueiuiiiis doctis pag. 313. Han taler om „Heltinders Frj'd"", som Leonora Christina „magna cnra et studio. qvantum per valetudincui sæpins adversam licuit et Bibliotheca- rum in secluso loco difficnltateni ae inopiani. concinnavit. ciijiis rei testis ego sum. qui multa sugges.si et suljministravi." — Allerede medens Leonora Christina var i Fængsel, havde Sperling hjulpet hende med Arbejdet, se bl. a. Danske Samlinger •2 R. 1 Bd. S. 2:^3 flg.
48
nævner ikke ganske fa både ældre og nyere Forfattere, gjøre disse Navne dog- i det hele Indtrykket af temmelig tilfældig Læsning *). Man undrer sig derfor heller ikke sa meget, nar man. selv efter kun at have gjort et temmelig flygtigt Bekjendtskab med den foreliggende fyrste Afdeling af Skrif- tet, kommer til Erkjendelse af, at Udvalget virkelig kunde have været adskilligt bedre, og herved tænker jeg endda kun på, at der ikke sjældent kunde have været valgt mere karakteristiske Exempler, og ikke derpå, at største Delen af de pågjældende Kvinder slet ikke tilhøre Historien, men Sagnhistorien. Mod det sidste lader der sig nemlig næppe rejse nogen berettiget Anke, da det overhovedet er ejen- dommeligt for den meget lidet kritiske Tid ikke at gjøre nogen Forskjel i så Henseende, og det er i hvert Tilfælde næppe så påfaldende at se Leonora Christina tage La- gertha, Hetlia og hvad de alle hedde med blandt sine « Heltinder? som at se en Mand sum Sperling opføre Sirenerne mellem sine ulærde Kvinder ».
') Af Kilder hur jeg — foruden det Gamle Testamente — fundet anført følgende Forfattere: fra Oldtiden: Ammian, Marcian us Capella, Dioder, Aulus Gellius, Herodot, Pomponius Mela, Orosius, Plinius, Plutarch, Polyæn, Properts, Servius's Kommentarer til Vergil. Strabo, Trebellius PoUio' Valerius Maximus. Vergil. Af Forfattere fra Middelalderen og den nyere Tid: B. Bergomas, A. Busbequius, J. L. Godofredus, A. Kranz, en Lamy. P. le Moyne, Juan Mariana, en Martiuez, P. Mexia, Cælius Rhodiginus, Saxo, Strelov, Thuauus. Mange af disse Navne ere så for- vanskede i Afskriften, at det har vieret meget vanskeligt at kjende dem igjen. To Forfattere, der betegnes ved Franci Rold. og Lud. Gotz. har jeg ikke været i Stand til nærmere at bestemme.
49
Mangelen pJi Kritik er natnrligvls også stærkt frem- trædende i den Made, hvorpå, det historiske Stof er benyttet i den enkelte Skildring, men også, her ma den billigvis und- skyldes. Nar Holberg et halvt Århundrede senere mente at kunne give sine Heltes og Heltindei's i Portræt* og »oprigtige Karakter ■» ') uden nærmere Prøvelse af de Kjendsg.jernin- ger, hvoraf dette Portræt skulde uddrages, kan man ikke vente, at Leonora Christina skulde være videre fremme. Hendes Forhold til det historiske Stof er da også væsenlig den samme som Holbergs: hun tagei' til hver af sine i Helt- inder* en eller højst et Par af de Forfattere, som have be- handlet hendes Historie, og idet lian huler ham selv være i et og alt ansvarlig for Pålideligheden af de Efterretninger, han meddeler, nøjes hun for sit eget Vedkommende med, af disse Efterretninger at uddrage dem, som hun mener at have Brug for, og anvender sa iøvrigt væsenlig sin Tid og Flid på at sammensmelte de således lånte Enkeltheder til et Hele og stille dem i den rette Belysning. Også hendes Værk er mere karakteriserende end ligefrem biografisk, det vil sige, det tager mere Sigte på de pågjældendes indre Ejendommelighed end på Enkelthederne i deres Liv. Men i én Henseende adskiller Leonora Christinas Heltindehistorier sig væsenlig fra Holbergs. Thi medens de sidste ere ud- arbejdede med stadigt Hensyn til, at alle de vedkommendes åndelige Egenskaber så vidt mulig kunne komme til deres Ret, går Leonora Christinas Bestræbelse nærmest ud på at fremhæve hin enkelte Egenskab, som én (iang for alle er sat som den hele Afdelings åndelige Karaktermærke, At
') Se Foi'talen til Heltes sammenlignede Historier.
4
50
hun iøvrigt af og til er ret heldig i denne sin Bestræbelse, må vistnok indrømmes. Men ligesom dog den hele Frem- gangsmade ved sin Ensidighed er noget mislig, for så vidt Meningen er at give et virkeligt Bidrag til Opfattelsen af de pågjældendes Personlighed, således kan man, selv med Godkjendelse af Leonora Christinas Synspunkt, ikke skjule for sig selv, at Udførelsen af det enkelte Billede ikke engang i det større Antal Tilfælde er ret lykkets hende, og blandt andet falder det i Øjnene, at der ved flere af de længere Skildringer er medtaget meget mere biogralisk Stof, end der udkrævedes for at vise det, som Forfatteren egenlig vilde vise. Til Ujengjæld bestå så nogle af de andre kun af et Par løst sammenknyttede Citater.
Betragter man Værkets Udarbejdelse fra en mere alminde- lig literær Side, vil der måske i det hele være noget mere at anerkjeude. Man vil således i flere Bedømmelser af Begivenheder og Forhold flnde Vidnesbyrd om en Iagttagelse og Opfattelse, som, om den just ikke altid når det dybest til Grund lig- gende, dog heller ikke hører til de ganske dagligdags, og om de mere almindelige Beflexioner, som Forfatteren hyppig indflætter i sit Værk, gj ælder det på lignende Måde, at om de end ikke altid ere slående ved deres Nyhed og Op- rindelighed, røbe de dog gjennemgående et sundt Omdømme og en i Verdens Skole modnet Erfaring. Fremstillingen som sådan må, skjønt den er noget bred, i det hele kaldes forholdsvis god, især i den ligefrem foitællende Stil. Hvor mere abstrakte Gjenstande føres på Tale, falder den tungere, men når man betænker, hvor lidet Sproget endnu dengang var bearbejdet, og at Leonora Christinas Værk var det første vii'kelig mlførte Forsøg i sin Art på dansk — thi
51
P, Hegelund's lillf Skrift Elogia iniilierum er kun at be- tragte som en Antydning af Retningen ') — , må, man erkjende, at linn ofte ikke uden Held kjæmper med de sproglige Vanskeligheder. Og ikke desto mindre, hvor billig man end bestræber sig for at være, kan man dog ikke skjule for sig selv, at Leonora Christinas Skrift ikke ganske fyldest- gjør Forventningerne, og navnlig tåler det aldeles ingen Sammenligning med «Jammers-Mindet», selv blot som lite- rært Arbejde beti-agtet. J^eonora Christina har åbenbart overalt sin største Styrke i at skildre det selvoplevede, den Virkelighed, i hvilken hun færdedes. Hvor hun gjør dette, får alt Ijiv og Farve under hendes Pen. For en systematisk Behandling af et Æmne, der krævede en mere abstrakt Virksomhed af de åndelige Ævner, egnede hun sig ganske vist mindre, om end den Prøve, liuu i denne Henseende har aflagt gjennem « Heltinders Prydi^, under alle Omstændig- heder må kaldes respektabel. Det må dog nævnes for Fuld- stændigheds Skyld, at både Samtiden og den nærmeste Eftertid dømte ikke lidet gunstigere om Leonora Christinas Værk, end jeg tror vor Tid vil gjøre. Lige fra Sperling og til langt ned i det 18de Århundrede have få af de Forfattere, der omtale Leonora Christina, undladt at frem-
') I dette, nu sjældne Skrift, som ndkom 1587, fremstilles, som det hedder i Indledningen: „^ — aff Bibelske Scrifft | Nogle de Yp- perlige Quinders bedrifft: | Huad de met list oc Snildheds LofF, I Huer Raad oc Daad giordis mest behofiF, | Haffue vdrettet oc kommet aff sted, | I deris Exemple kunde andre see ved." — „Listigheds Exemple til det Gode" eftei-vises i 9 bibelske Kvin- ders Handlinger, „til det Arge" i 6 Kvinders. Det hele er pu danske Vers. i korte Stykker, med stærk moralsk Islæt.
4*
52
hæve ^Heltinders Prydi^ soin et betydeligt Vidnesbyrd om dets Forfatters Lærdom og And, og enkelte Gange giver Anerkj endelsen sig endog Luft i de stærkeste Udtryk ').
Skjønt Udarbejdelsen af »Heltinders Pryd » ganske sikkert optog en meget stor Del af den Tid. som Leonora Chri- stina « anvendte på Læsen og Skriven«, bar hendes Ophold paa Maribo Kloster også andre literære Frugter. Det er dog kun om et Par af disse, 2 Digte og et Skuespil, at vi vide noget nærmere Besked. Om det ene af Digtene er der næppe mere at sige, end at det var skrevet i Anledning at H. Gerners Postil over Epistlerne (Kbh. I(i9a. Fol.)''). Det andet Digt har en lille Histoiie, som Sperling har opbevaret os ''). Så snart Leonora Christina havde fået
') For at give Læseren et fyldigere Indtryk af Værket selv. af- trykker jeg nedenfor Indledningen og en enkelt af de bedste Skildringer; se de vedføjede Aktstykker Nr. 26. — Med Hensyn til det originale Håndskrifts Skjæbne k:in bemærkes, at Frøken Urne siger, at Leo og Anne Cathrine Ulfeldt førte det med til Wien. Her turde det mulig tindes endnu tillige med sa meget andet vedrørende den Ulfeldtske Familie, som i Tidens Løb vides at være bragt derned. Niir Grev J. Waldstein i Breve til mig har erklæret, at han i hvert Fald intet ejede af denne Art for- uden „Jammers-Mindet"' (se Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 131 Anni. 2 og 179 Anm. 3). har det senere vist sig, at dette, ham uafvidende, alligevel var Tilfældet (se den tyske Oversættelse af „Jammers-Mindet"" S. 274 og 289). og en nærmere Undersøgelse turde mulig bringe endnu mere for Dagen. I en håndskreven Fortegnelse over Børringe Klosters Arkiv nævnes flere Aktstykker som uddragne „ur W iener-arki vef" [vistnok ikke noget off'enligt Arkiv].
O Det er trykt som Nr. 25 b af de vedføjede Aktstykker.
^) Se Sperlings De foeminis doctis pag. 397 og 399: „Quam pri- nium hue [til Maribo] delata fuit dicta Domina, uihil prius habuit
53
Bolig på Klostret, begyndte hun, i taknemlig Ihukommelse af sin Frigivelse af Fangenskabet, at arbejde pk et Alter- klæde til Kirken i Maribo, og på dette Klæde anbragte hun nogle Vers, i hvilke hun udtalte sin Tak til Gud og sin Hen- givelse under hans Vilje, samtidig med at hun hentydede til de vigtigste Punkter i sin egen og sin Mands Historie. Det er i dette Digt at fwlgende to Linier forekomme, som passe så vel på Forfatterinden selv, og som alle kjeude:
Ej noget synes tungt for Ægte-Kjærlighed, Trofasthed er den Dyd, man ej tør blues ved.
Alterklædet selv var af * gylden Tobin^^ '), og Versene vare
quam Deo peculiares gratias ut ageret et monumento quodani insigni illud testatum reliaqueret. Quo fine pallam insignem et pretiosam Altari Ecclesiæ donavit et in serico albo manu siia elegantissimos versus sciipsit, testes divini auxilii, miseriæ, inno- centiæ, gratiæ Regiæ et libertatis donatæ, adeo eleganter exara- tos, ut cuiii omnibus Magistris in arte scribendi claris certare possint, licet Anno 1686, die 19. Maji, cum annum ætatis 65 fere implevisset, absque specilli cujusdam beneficio illos nitida manu serico credidisset. Hos pallæ ossuerat in æternam memo- riam. At cum livorem etiam cxcitarent hi versus, et a variis legerentur non æquo animo. his ita interpretantibus. aliis alio modo. rem innocentissimam etiam periculis suis subjectam esse cdocta, ne novis motihus et inimicis ansam dåret, versus illos a palla donata abstulit. ut materiam futuros mali apud malos, quo facile Regum aures implentur. et in se facilius, quæ vix cica- trice ducta vulnera adhuc sua sentiebat." ') Se A. Kali Rasmussen: Efterretn. om Mus.«o Herred S. 247. hvoraf man tillige ser, at Klædet er bleven givet til Kirken 1687.
54
skrevne eller præiitede med stor Sirlighed på et Stykke hvidt Silketøj, der var syet på Klædet. De ledsagedes af Randbemærkninger, som oplyste de historiske Hentydnin- ger i dem '). Kirken modtog Leonora Christinas Grave
1687. Da imidlertid Digtet blev urigtigt opfattet af nogle, og Leonora Christina af Erfaring vidste, at selv de uskyl- digste Ting under visse Omstændigheder kunne blive en Kilde til de største Fortrædeligheder, besluttede hun sig til at tage Versene af Klædet igjeu. Selve Alterklædet lod hun blive hvor det var, og det bevaredes ved Kir- ken — tillige med en ligeledes af Leonora Christina skjæn- ket Alterduge) — til et godt Stykke ned i det 18de Århundrede '•*).
Skuespillet kjende vi kun af Omtale. Vi vide, at det var skrevet på danske Vers og udarbejdet med særligt Hen- syn til, at det skulde opføres af Leonora Christinas Tjeneste- folk. Opførelsen fandt virkelig også Sted den 27de Februar
1688, og Sperling fortæller, at det hele lob heldigt
') Digtet er første Gang trykt i Holbergs Dannemarkes Riges Historie T. 3 pag. 590 — 91 og siden på tiere Steder. Rand- bemærkningerne ere trykte i Bang's Samling af nyttige Materier 2 Stykke S. 144 — 46 og ere her tillige med Digtet indsatte i den uægte Selvbiografi; jvfr. „Jammers-Mindet" 2 Udg. S. XII Anm. 2 og Danske Samlinger 2 Række 1 Bd. S. 179 Anm. 2. Jeg aftrykker begge Dele nedenfor som Nr. 25 a af de vedføjede Aktstykker.
^ Se A. Kali Rasmussen: Efterretn. om Musse Herred S. 247. Dugen var „af fint Lærred med line Kniplinger omkring".
^) A. Kali Rasmussen a. St. S. 278 og 281.
55
af'). Det er vanskeligt at sige, hvad vi have tabt ved ikke at kjende dette Leonora Christinas Andsfoster, men efter al Sandsynlighed er det ikke lidet. Leonora Christina var i Besiddelse af flere Egenskaber, som matte være af Værdi ved Udførelsen af et sådant Arbejde, deriblandt navn- lig et skarpt psykologisk Blik og en ualmindelig Ævne til at lade de forskjelligste Personer træde talende og hand- lende frem med Bevarelse af hele deres individuelle Ejen- dommelighed. 4 Jammers-Mindet » afgiver talrige Vidnesbyrd i begge Henseender. Hertil kommer, at hun i særlig Crad vides at have interesseret sig for scenisk Fremstilling, hvor- for hun også oftere, når Lejligheden tilbud sig, besøgte Theatrene i Udlandet '^). Alt dette i Forening med selve det omhandlede Skuespils ganske ejendommelige Bestemmelse, der uden Tvivl har bragt bade Personer og Handling ad- skilligt nærmere til Virkeligheden, end Tilfældet var med de allerfleste danske Skuespil på hin Tid, vækker i høj Grad Ønsket om at lære det at kjende. Men er det bevaret, hvad der jo er muligt, vide vi i hvert Fald intet derom, og skjønt et Brudstykke af det i Året 1777 blev solgt på Auktionen efter Klevenfeldt ^) , er ikke engang Stykkets Navn nået til os.
') Sperlings De foemiuis doctis pag. 39'.»: „A. C. 1688. '27 Febr. comoediaiu, qvam scripserat, per domesticos snos agi et edi coram se voluit. Erat auteni ilUi comoedia versibus Danicis ad captuni plebejorum hominum composita, qui illam edidicerunt et in gestibus sibi convenientibus et notis edocti feliciter illani perege runt.''
') Danske Samlinger 6 Bd. S. 230 og 2 R. 1 Bd. S. 195 Anni. 5.
') Se Museum Klevenfeldianiim pag. 256 Nr. 34. Mulig lod Stykket sig endnu finde i Wien. I Følge en vistnok pålidelig
56
Efter hvad Frøken Urne siger, vare Leonora Christinas literære Sysler — hvortil uden Tvivl også hendes private og Forretnings-Brevvexling må regnes, — nærmest henlagte til Formiddagstimerne, og vil man altså vide, hvormed hun udfyldte Resten af sin Dag, er man henvist til de Efterret- ninger, som ere os levnede om andre Sider af hendes Virk- somhed. Af disse Efterretninger synes det da at fremgå, at en ikke ringe Del af hendes Tid har været optaget af omtrent de samme Beskjæftigelser, som vare almindelige for Damer af Stand på hendes Tid, og Forskjellen mellem Leonora Christina og dem turde i den nævnte Henseende nærmest være, at der i hendes Sysler i højere Grad end det sæd- vanlig var Tilfældet gjorde sig et kunstnerisk Element gjæl- dende, hvilket vel oftest trådte i tjenende Forhold til hendes Arbejdes særlige Formål, men undertiden også må antages at være trådt mere selvstændigt frem i rent kunstnerisk Produktion. Leonora Christina sj^nes i det hele af Naturen at have haft et ikke almindeligt Anlæg for Kunsten, og dette var yderligere udviklet ved den fortræffelige Under- visning, hun havde nydt i sin Ungdom. Jeg skal kun minde om, at hun havde lært at tegne af Carl van Mander. Der haves også Efterretninger om ikke ganske få Kunst- værker, navnlig Portræter, som hidrøre fra hende, men de fleste af disse turde dog vistnok suarest skrive sig fra Tiden før hendes Fangenskab '). I dette skulde det næsten
Overlevering skal eu hel Del al' de l'll'eltlt^ke Sager pa Kleveii- feldts Auktion være kjøbt ai' den sidste (østerrigske) Grev Ulfeldt. ') Alene i Museum K levenfeldianum nævnes 3 malede Por- træter af hende, forestillende Chr. IV., hendes Mand og hende
57
synes umuligt, at hun kunde tinde IMidlei- til kunstnerisk Virksomhed, i det mindste sa længe som Frederik III. levede, og dog lærer «.JammtM's-Mindet' os som hekjendt. hvorledes hun i denne som i så mange andre Henseender vidste at tinde Rkd til at overvinde de Vanskeligheder, der stillede sig hende i Vejen. Hvem husker ikke Historien om, hvorledes hun af Ler, som en Pottemager havde glemt hos hende, dannede — foruden forskjellige andre Sager — Brystbilleder af Slotsfogden og den Kvinde, som opvartede hende, Billeder af Dyr o. s. v. ') At luin også pa Maribo Kloster, hvor hun både havde Lejlighed og Midler dertil, har dyrket Kunsten, er mere end rimeligt, men af de rent kunstneriske Arbejder fra hendes Hånd, hvorom vi vide noget, er der dog kun to, som med stwrre Sandsynlighed kunne henføres til denne Tid, nemlig to Portræter af hende selv og hendes Mand, som hun havde udført <au crayon» ^). 1 Forbindelse med disse Billeder kan dog nævnes et Ar-
selv (s. a. St. S. 264 Nr. 53, 57, 67); desuden en Tegning pa Papir med Vers og skreven Forklaring (snistds. S. 281 Nr. 358). Det sidste Stykke er vistnok den samme Tegning, som Leonora Christina omtaler i et Brev til Sperling af 'Vn 1684 (Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 225—26). Ved et Portræt af Amts- skriver Holst i Flensborg (fra 1656 eller 57) fremhæves dets store Lighed med Originalen (Danske Saml. a. St. S. 216).
') „Jammers-Mindet" 2 Udg. S. 106 og 109 Anm. 2.
^) Hofman: Portraits historiques Ve Partie pag. 93. Efter Saramen- hiengen på dette Sted må det vistnok antages, at Hofman har haft Grund til at henføre de nævnte to Portræter til Opholdet på Maribo Kloster. Udtrykket „au crayon" gjengives i den danske Bearbejdelse — uvist med hvad Ret — ved: tørre Kridtfai'ver.
58
bejde, som, om det end for en Del er et Flidsværk, dog o{?så frembyder en kunstnei'isk Side, og som med Sikkerhed vides at liidrore fra Opholdet på Klostret. .leg tænker herved på det store Brystbillede af Christian V., som hun udførte i Broderi, og som opbevares i Samlingen pa Rosen- borg '). Dette Billede er syet med Silke i forskjellige Farver, og den meget svære og pi-agtfulde Ramme er dan- net af forgyldt Sølvtråd. Foroven i Hammen er den konge- lige Krone anbragt, ved Siderne Sceptret og Sværdet, forneden Rigsæblet. På Rammens indvendige Kant er føl- gende Vers udsyet med Uncial-Bogstaver:
See her en Konge goed, en englesielet Mand, Der i Grudsfrøgt med Ret regierer Folck oc Land, See her en stoer Monarck, hvis Hofved wærdig war. At hånd i tusind Aar Allwærdens Croner bar'').
Det hele er et Værk af en uendelig Tålmodighed og en be- tydelig Kunstfærdighed, og når man ser det, tinder man ikke noget usandsynligt i Hofmands Beretning, at det var dette Billede der foranledigede Christian V. til i Året 1689 at forhøje Leonora Christinas Årpenge med 200 Rdr. ^)
') Efter C. Andersen: De danske Kongers kronelog. Samling S. 38 er Højden af Billedet med Ramme 66 Tommer og Breden 44 Tommer.
') Da Billedet hænger så højt, at man ikke uden Vanskelighed kan komme til at læse Verset, har jeg gjengivet det her efter P. Brock: Den oldenborgske Kongeslægt, belyst ved Samlingen på Rosen- borg Slot S. 73. Kun i 2den Linje har jeg trykt: o c i Stedet for og, da den sidste Form aldrig bruges af Leonora Christina og sikkert er en Trykfejl i det anførte Skrift.
') Se ovenfor S. 18 Anm. 1.
59
Af Leonora Cniristinas andi-p Arbejder, ndferte — i det mindste tildels - med Nålen, har jef? allerede i det forepfaende omtalt det Alterklæde o{? den Alterdug, som hun skjænkede til Kirken i Maribo. Uden Hensyn til de pk det tørste anbraj^te Vers tør det vistnok antages, at begge disse Stykker også have udmærket sig ved kunstnerisk Ud- smykning, og det samme gjælder uden Tvivl om ikke fk andre Arbejder af lignende Art, i det mindste hvis man tør slutte fra et og andet af dem fra en lidt tidligere Tid, hvorom vi tilfældig have nærmere Kundskab '). Én Ting er dog hævet over enhver Tvivl: at alle disse Arbejder i teknisk Henseende vare udførte med stort Mesterskab. Det er noget som anerkjendes af alle, der have haft Lejlighed til at se Håndarbejder af Leonora Christina, og i denne Retning går også Frøken Urnes Ytring, at hendes Arbejde « er fast ubeskrivelig og har ingen Lige, såsom med at sy i Flammer [og] virke gylden Arbejde » *). Frøken Urnes Beundring udstrækker sig også til de Drejerarbejder, som Leonora Christina udførte «udi Rav og Elfenben^. Drejer- håndværket, der i ældre Tid ikke sjældent udøvedes af Damer, endog af deu højeste Stand*), havde Leonora Chri- stina lært i Fængslet af Tødsløf, og at hun på Maribo Kloster udviklede sin Færdighed heri, bevidnes foruden af
') Se }il. A. Frøken Urnes Meddelelse om Udsyningen af del til Leonora Christinas Ligdragt hørende Øjenklæde.
') Om dette se ,.Jammers-Mindet" 2 Udg. S. 209 — 10.
■^) Dronning Sophie Magdalenes Drejelad bevares endnu pil Rosen- borg; se Brock: Den oldenb. Kongeslægt S. 109, og C. Ander- sen: De danske Kongers kronolog. Samling S. 58.
60
Frøken Urne også af Sperling '). Når hertil føjes, at Leo- nora Christina ganske sikkert også dyrkede Musikeus Kunst*), for hvilken hun fra sin Ungdom af havde vist stor For- kjærlighed ^), hai- man vel omtrent nævnet alle de vigtigere af de Sj'sler, hvormed hun i hine Ar plejede at udfylde den anden Halvdel af sin Dag. Som det vil sees, egnede disse Sysler sig i det hele fortræffeligt for hendes Tilstand. De skaffede hendes Legeme en stadigere og vistnok velgj ørende Virksomhed, og havde tilstrækkeligt i sig af et åndeligt Element til i en vis Grad at kunne fængsle hendes Interesse, men lagde dog på den anden Side ikke stærkere Beslag på hende, end at hendes dybere Tankeliv under Udøvelsen af dem uhindret kunde udfolde sig i sin fulde Frihed.
En vigtig Faktor i Leonara Christinas daglige Liv ud- gjorde selvfølgelig hendes personlige Omgivelser på Klostret, og da især de af disse, som ved deres Byrd eller, Dannelse nærmest vare kaldede til at være hende til Sel- skab. Man måtte imidlertid kjende meget mere til de på- gjældende end vi gjøre, for at have nogen sikker Mening om, hvorledes Samlivet mellem dem og Leonora Christina formede sig, og selv for Datteren Anne Cathrines Vedkom-
') Se ovenfor S. 21 Anm. '2.
*) Hofman (Danske Adelsmænd 2 D. S. 333) siger det udtrykkelig.
^) Hun spillede i sine j'ngre Ar flere Instrumenter, se Danske
Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 154 og 157. I Fængslet havde hun
O
som bekjendt i de senere Ar et ,,Clavieordiunr''. der var hende til megen Glæde; se „Jammers-Mindet" 2 Udg. S. 194 og 212 — 13. Frøken Urne beretter, at Jiun på Maribo Kloster nok gad høre „lærde Virtuoser eller Kunstnere" og tale med dem. om hun end ikke holdt dem i sit Hus.
fil
iriende må vi lade det l)live ved en tpiinnelif>: aliniiidflifi^ Forestilling?. For do}? intet at torsHnnne. skal ]i-<^ j dt-t mindste nævne Navnene pK d»* vif^tig'ste at drm. dci- tur længere Tid vare Leonora Clnistinas Husfæller. Da Leo- nora Christina din«? til Marilxi. ledsagede den ovenfor nævnte Jomfru Anne Sophie llteldt. dei- i længere Tid havde boet på Husunigård. hende derover og blev så hos hende et Årstid. Den anden ;if Damei-ne fra Husumgård Jomfru Sophie Friis, kom ligeledes til Maribo Kloster, vistnok efter at hendes Forpagtning var udlobet {'/:, iHHti). og blev der i to Ar. Om Anne ("atliiine Ulfeldts Op- hold på Klostret har jeg allerede talt i det foregående. En ikke uvigtig Person i l^eonora Christinas Husstand var fremdeles den i disse Blade ofte nævnte Jomfiu — for sin Dnd oplevede hun at blive kaldt Frøken - Dorthea Sophie Urne, der allerede i Året KiHH kom til Leonora Christina og blev hos hende til hendes Dkid '). Hun fore- stod den økonomiske Side af Husvæsenet og 'gjorde dette, i det mindste efter eget Sigende, ril Leonora Christinas Tilfredshed. Endelig kan nævnes, at Leonora Christina til forskjellige Tider havde to Hmih af sin egen og sin Mands Slægt hos sig for tiere År ad (Jangen. nemlig fyrst sin egen Datterdatter, Elisabeth Beck"), og siden en Søster- datters Datter af Kortits Ulfeldt, Elsebeth Ulfeldt^).
') Om lieiide mere nedenfor, hvor hendos Meddelelser aftrykkes.
'^) Hun var ifølge Klevenfeldt's Stamtavle over Familien Beck (Geh.-Ark.) født '-A 1682.
*) Født ltJ84 (Skeel: Optegnelser om Koeskildc adel. Jomfrukloster S. 100). Hun var en Datter af .Fakob Ulfeldt til Karstofte og Karen Friis, hvilken sidste igjen var en Datter af Jesper Friis
62
Den sidste var hos hende i det mindste fra 1692 eller 93 af og blev pa Maribo Kloster til Leonora Christinas Død. Nar man betænker, at Leonora Christina boede pa Klostret i over 12 Ar, og at af de ovenfor nævnte kvindelige Personer de to sidste vare Børn. medens de to førstes Op- hold på Klostret i det mindste tildels vistnok faldt før den Tid, da Datteren Anne ('athrine kom dertil, vil det let skjønnes, at Antallet af dem, hvis Selskab kunde være Leo- nora Christina til virkelig Opmuntring, til daglig var temme- lig indskrænket. Nogen Afvexling tilvejebragtes vel under- tiden ved en og anden Ojæst, som kom tilrejsende på kortere Tid, men i det hele hwrte dette dog næppe til de h^'ppigere Tilfælde. Byen og Omegnens Beboere synes ikke at have haft synderlig Samkvem med dem på Klostret. Dog vides Amtmanden en enkelt Grang at have besøgt Leo- nora Christina *), og ligeledes ma det antages, at den med Korflts Ulfeldt beslægtede Familie Holk på Orebygård '*)
til Ørbæklunde og Elsebeth Ulfeldt, en yngre Søster til Korfits Ulfeldt.
') Georg Ernst v. Reichau blev 'A 1685 Amtmand over Ålholm Amt og det følgende Ar tillige over Maribo Amt, der hidtil havde været bortforpagtet (Ålholm og Maribo Amts Regnskaber 1686, Rentekammer-Ark.; efter Meddelelse af A. D. Jørgensen). I Følge Benzon's Stamtavle over Familien Holk (Geh.-Ark.) var han født 'A 1658, f ^V, 1735. 75 1685 blev han gift med Sophie Amalie Holk, en Datter af Fru Sophie Ulfeldt på Orebygård. Se iøvrigt om ham Rhode: Saml. til Laalands og F. Historie 1, 49 og 655.
') Orebygård ejedes i hin Tid af Fru Sophie Ulfeldt, Enke efter Grev Christian Christoffer Holk (f 1676). H>in var en Datter af Korfits Ulfeldts Broder Flemming U. og Anna
63
har holdt Omganj? in«<i hende '). Ved ganske særlige Lej- ligheder, nemlig nar der holdtes Landemode i Maribo, så hun Stiftamtmanden") og Biskoppen i sit Hus. Den sidste var ingen anden end Thomas Kingo, og nar man husker, hvorledes Leonora Christina allerede i Blåtårn tilkjendegav sin Veneration for den store Digter '*), kan man næppe tvivle om, at hans Besøg har været hende særlig kjærkomment. Det samme var Tilfældet med en Søster til den bekjendte Karen Brahe, Jomfru Anne lirahe, som nogle (iange var hendes Gjæst, og hvem hun synes at have holdt meget af*). Men af alle dem der kom til hende, var der dog — frareg- net hendes to i Udlandet levende Børn, hvis Besøg hos Moderen Jeg tidligere har omtalt — ganske vist ingen. hvem det glædede hende mere at se end Sperling og Peder Jensen Tødsløf, der begge vare knyttede til hende
Elisabeth v. d. Groeben, hvilken sidste levede på OreVjygård til sin Død 1690. Se Danske Herregaarde 5 Bd. (Oureby- gaard) og Rhode: Saml. til Laalands og Falsters Historie 1 Bd. S. 455.
') Også Fru Sophie Offenberg på Berritsgård, gift med Over- staldmester Christian L'lrik v. Harstall. er formodentlig af og til kommen til Maribo Kloster; i det mindste synes hun at have hørt til Leonora Christinas nærmere Bekjendte; se de nedenfor meddelte Aktstykker Nr. 14 og 21.
') Gehejmeråd Markus Giøe var Stiftamtmand over Lålands og Falsters Stift fra 'Vs 1686 (Fynske og Smålandske Tegneiser. Geh.-Ark.) lil 1691. Sidstnævnte År, den 29de December, blev Henning Ulrik v. Lutzov til Søholt udnævnt til hans Efter- mand (Fynske og Smal. Registre, Geh.-Ark.).
■") „Jammers-Mindet"' 2 Udg. S. 192.
*) Se de nedenfor meddelte Aktstykker Nr. 3 og 8.
64
ved den varmeste Hengivenhed, og som havde givet hende mangfoldige Beviser på det mest uegennyttige Venskab, dengang da hun mest trængte deitil, og da de fleste andre svigtede hende. Sperling kom til Maribo Kloster af og til og blev der en otte Dages Tid ad Gangen; en ugift Søster, Eleonora Margrethe Sperling, som ellers boede i Ham- borg, fulgte en Gang med ham. Tøsdløf var en temmelig hyppig Gjæst på Klostret, især dog, som det hedder, ved Jule- og Nytårstider, og man behøver da ikke Frøken Urnes udtrykkelige Vidnesbyrd om, at ved sådanne Lejligheder drejede Samtalen sig undertiden om de Tjenester, han havde vist Leonora Christina i hin bitre Tid, hvis Minde hun endog bevarede i sin daglige Morgenbøn på Klostret ved følgende Ord: 4 Gud hjælpe alle Fanger og trøste de skyl- dige og redde de uskyldige')!*
Når Leonora Christina på Grund af sin Alder og sin hele Siudsretning ganske sikkert har følt sig bedst tjent med den fredelige Ro, som i Almindelighed herskede på Klostret, måtte hun dog sige sig selv, at hendes Omgivel- ser ikke kunde tænke ganske som hun i dette Punkt, men af og til måtte trænge til nogen Adspredelse. For at til- fredsstille denne Trang arrangerede hun da undertiden små Festligheder, i hvilke både hendes Husstand og fremmede toge Del, og skjønt de som sagt væsenlig vare bestemte for andre, var hendes egen sjælelige Organisation altfor sund, til at hun ikke ved sådanne Lejligheder skulde have ladet sig smitte af den almindelige Glæde. Af denne Slags Lystigheder har jeg allerede i det foregående omtalt det
') Frøken Irncs Meddelelser.
65
Skuespil, som Leonora Christina \()HH Idd iiidnve og opfare af sine 'rjenestefolk. Det fortælles også, at hun plejede at højtideligholde Kongens Fødselsdag med en lille Fest, ved hvilken Bondepigerne i Egnen Hk sig en Svingom efter Musik af Landsbyspillemænd '). Kndelig er der i et Brev fra Datteren Jjeonora Sophie'-) bevaret en Meddelelse om nogle Fastelavnsløjer, som i Året hif»7 holdtes pa Klostret, og ved hvilke Deltagerne optrådte i Karakterdragter. Frø- ken Urne var således forklædt som >i Kaptejn Døgenicht*, Elisabeth Beck som hans Kone, en af Pagerne som et Svøbelsebarn, der blev båret på Armen o. s. v. Det siges udtrykkeligt, at Leonora Christina morede sig meget, navn- lig over Svøbelsebarnet, og det samme har vistnok været Tilfældet med alle de andre, blot med Undtagelse af hende, der skrev Brevet: hun «var så kjed deraf, at hun næsten sov». Sagen var, at netop i hine Dage blev Begjæringen om Fuldmagten for Lave Beck forhandlet, og det, at Leo- nora Christina ikke viste sig tilbøjelig til at gå ind på denne Begjæring, lå Datteren i i Maven« ved hin Lejlighed. Det var netop et År før Leonora Christinas Død, at de omtalte Fastelavnsløjer fandt Sted, og fra samme Tid skriver sig hin mærkelige Memorial, som hun opsatte for Datteren i Anledning af sin Samtale med hende om Fuld- magten og de skånske J'ordringer. Det ene som det andet afgiver talende Vidnesbyid om, at Leonora Christina i sin høje Alderdom bevarede sin Sjæls Friskhed og den fuldeste Brug af sine åndelige Ævner, og det har så meget mere at
') Hofiuaii: Portraits histni'iqiu's V« Partie pag. 93 — 94. '') Se de nedenfor niedd* ite Aktstykker Nr. 21.
5
66
sige, når vi erfare dette netop fra hin Tid, som hun ganske kort i Forvejen havde været meget heftigt syg.' « Fru Moders, skriver Leonora Sophie i det samme Brev, hvori hun omtaler Fastelavusløjerne, &har været til Døden syg mens det må inte så hedde; hun vingier end på sine Ben, er dog oppe.» I det hele sporedes Tidens Indiiydelse i meget højere Grad på Leonora Christinas Legeme end på hendes Ånd. Hun havde uden Tvivl af Naturen et ualmindelig stærkt Legeme;, man vilde ellers ikke kunne forklare sig den Lethed, hvormed hun sa ofte i sit bevægede Liv ud- holdt de største Anstrængelser og Besværligheder. Men det lange Ophold i Fængslet havde nedbrudt hendes Helbi-ed, og både dengang og siden høre vi tale om hyppige og meget heftige Sygdomsanfald. «Jeg er svag og nu nyligen sluppen en Grulsot » , skriver hun, kort før hun rejser til Maribo; amiu Mave er ganske forhutlet, den Forandring forårsager det^). s Og en 5 — (j Ar efter høre vi igjen, at hun har været syg, og det i den Grad, at man tvivler om, at hun kommer sig, og at der allei'ede tages Forholdsregler med Hensyn til hendes Begravelse ^). Der var således Varsler nok, som måtte minde hende om at berede sig til Døden, hvis ellers en sådan Påmindelse var nødvendig. Men vi vide, at den ikke var det. Allerede i Fængslet havde hun som bekjendt gjort sit Jordetøj færdigt ^), og på Maribo Kloster var Døden hendes stadige Tanke og kjæreste Håb. Den Kide Marts 16 98 fuldbyrdedes endelig, hvad
') Se de nedenfor meddelte Aktstykker Nr. 2.
') Se ovenfor S. 22 Anin. 4.
*) „Jammers-Mindet" 2 Udg. S. 210—11.
67
hun så længe havde sukket efter '). Om de nærmere Om- stændif^lieder ved hendes Død er os intet bekjendt. Frøken Urne, som dog fi;anske sikkert var tilstede tillige med Dat- teren Anne Cathrine, melder ikke noget derom. Derimod har hun opbevai-et et lille Træk, der star i Forbindelse raed Leonora Christinas Død, og som er et nyt Vidnesbyrd om, hvorledes hendes Sind efterhånden havde vendt sig fra Verden og de Ting, denne lægger Vægt på. Det hedder nemlig, at Kongen havde befalet, at når hun døde, skulde det strax meldes, for at hun kunde blive begravet i Over- ensstemmelse med sin Stand, men da Leonora Christina erfarede dette, tilskrev hun Statholder Ulrik Fredrik Oyl- denløve — der altid var hendes trofaste Beskytter — og anmodede ham om på hendes Vegne at takke Kongen for den Nåde, han havde tiltænkt hende, men tillige udbede sig, at hun måtte blive begravet 4 i al Stilhed og uden Cere- monier-. Således som hun ønskede det, skete det også. Vistnok stod hun Lig under en s Himmel jj, noget der hørte til de højeste Rangklassers Forrettigheder, men selve Kisten var, efter hvad Frøken Urne siger, kun s overtrukken med sort Læder uden nogen Bogstaver eller Beslag ». For ret at vurdere denne Tarvelighed i Udstyrelsen, der ikke en- gang nåede op til, hvad der var de laveste Rangklasser eller den almindelige Adel tilladt -), må man kjende den
') Hendos Død anineUltes i de i L3'bæk udgivne Nova literaria luaris Balthici (1G98 pag. 81), derimod omtales den ikke i den danske Avis Maa ned lige Relationer.
O Jvfr. Christian V.'s Forordning om Begravelser af 'lu 1682. De øverste Rangklasser, som havde Tilladelse til at stå Lig under en Himmel, kunde tillige lade deres Kister overtrække med Fløjl
5*
68
uæsteu vanvittige Forfængelighed, som var Tidens Sær- kjende, og som drev Folk til også ved Begravelser at ud- folde en Pragt, som gik til de yderste Grrændser af, hvad de gjældeude Bestemmelser vilde indrwmme dem. Også den egenlige Ligbegængelse var sa lidet opsigtvækkende som muligt. Af fremmede, som fulgte, nævnes kun 2 Grever Holck fra Orebygård '). Liget blev nedsat i Maribo Kirke, hvor Leonora Christina i mange Ar havde haft sin egen lukkede Stol'^), og hvor hun 11)96 havde ladet indrette en muret Begravelse ^). 3 af hendes Sønner, som vare døde i en spæd Alder ■*), havde allerede stået her, siden Begravel-
og pryde „med Messingplader og audeu Sirlighed". „De andre i Rangen" så vel som Adelen og adelige privilegerede, som havde murede Begravelsessteder, miitte lade Kisterne overtrække med Baj, Klæde eller Læder, samt bruge Jernbeslag på dem og des- uden ovenpå anbringe en Messingplade til Indskriften.
') Jvfr. ovenfor S. 62 Aum. 2. Grev Christian Christoffer Holck efterlod sig følgende Sønner: Fredrik Christian H., Oberst, Flemming H., Amtmand i Nyborg, og Borckart Rud H.. (senere?) Generalmajor.
*) I Følge et af Hr. Bibliothekar Kordegn C. W. Ross i Maribo udarbejdet utrykt Skrift over Maribo Kirke — som først under Trykningen af nærværende er kommen mig til Hænde — havde denne Stol sin Plads „på Pulpituret ved Siden af Orgelet i den vestre Ende af Kirken, omtrent over hendes Begravelse"; jvfr. også Kali Rasmussen: Musse Herred 1, 247. I det samme Skrift af Hr. Ross siges, at Ny kloster var sammenbygget med Kirken, „således at der fra 2den Etage var Indgang til Kirken igjennem det nuværende 3die Vindue."
*) Se Hofman: Portraits historiques Ve Partie, pag. 94; jvfr. Kali Rasmussen a. St. S. 251.
■") Frøken Urne siger, at de 2 af dem liidtil havde stået i et Våbenhus i Nikolaj Kirke siden den Tid, da Korlits Ulfeldt
69
sen var færdip:, off selv blev li mi nedsat i den 3 TJ{?er efter sin Hud'), ncnilif? den fite April '^), om Aftenen. Over Graven blev lagt en Sten med fuldende Indskrift:
IIKIJRK
HAFDE DIT ORD K'KK WÆRRET
MIN TRØST
DA HAFDE lEG FORGAAET
I MIN ELENDIGHED
DETTE BEGRAFWEL-
SIS-STED TILHØRER
HENDIS HØVBAARNE
NAADE GREFWTNNE
c^coiiora dijricifintt
HVORHELST TRENDE
AF KENDERS SØNNER
ÆRRE NEDERSATTE
OC
SIELF HVILER HVN HER
SIDEN DEN 6 Aprilis A" 1698
faldt i Unåde. . Hofman (Danske Adelsmænd 2 D., Stamtavlen over Fam. Ulfeldt) omtaler 4 Sønner af Korf. Ulfeldt som døde i en spæd Alder, og angiver Navnene på de 3 som Jakob. Leo og Mogens. Mellem genealog.-herald. Selskabs Håndskrifter (Geh.- Ark.) tindes en Stamtavle over Ulfeldteme af Benzon, hvor kun 3 Sønner siges at være døde unge, og deres Navne angives som Christian, f 1637 f 1639. Mogens og Leo Belgicus.
') I Følge Forordningen om Begravelser af Vn 1682 måtte Rangs- pei'soners og adeliges Lig henstå ubegravede i 3 Uger, andres kun i 8 Dage.
'■') Under denne Dato betalte „Frøken von Ulfeldt" for at lade Begravelsesstedet åbne 10 Rdr., se A. Kali Rasmussen: Efter- retn. om Musse Herred 1, 251. Efter en gammel Tradition skal Leonora Christina have fået sin Brevve.xling med i Graven; se Kali Rasmussen a. St. S. 36.
•o
DA HVN HAFDE LEFVET
7(3 AAR 8 MAANEDER
OC 8 DAGE ')
Hermed er sagt, hvad jeg havde at sige om Leonora Christinas sidste Leveår. Hvis det giver blot de yderste Omrids af et Billede, må jeg være tilfreds. Jeg har ikke turdet sigte højere, dels på Grund af Efterretningernes Mangelfuldhed, dels fordi hvad der handledes om kun var et enkelt Livsafsnit, som uagtet sin tilsyneladende Afsluttet- hed dog overalt stod i den nøjeste Forbindelse med hvad der var gået forud, og ved ikke at skildres i Sammenhæng med dette på flere Punkter måtte savne den tilstrækkelige Belysning. Inden jeg slutter, skal jeg endnu kun berigtige en Vildfarelse i, hvad man kunde kalde Leonora Christinas Historie efter Døden. I et ellers ret omhyggeligt og efter gode Kilder udarbejdet Skrift, som jeg oftere har benyttet
') Indskriften cv oite tidligere meddelt, første Gang i Marniora Danica T. 1 pag. 264, senest hos Kali Rasmussen: Musse Herred 1, 34, men intet Steds ganske nøjagtigt. Den gjengives her efter en Tegning, som Hr. Bibliothekar Kordegn C. W. Ross i Maribo godhedsfuldt har ladet gjøre til mig. I Følge en Be- mærkning af Hr. Ross i den ovenfor omtalte Beskrivelse af Maribo Kirke lå Ligstenen på sin Plads over Leonora Christinas Grav (foran Jomfrukoret) indtil 1864. da den blev taget op og indmuret i en Niche ved Begravelsen („den vestligste imod den nordre Side""); jvfr. Kali Rasmussen a. St. S. 34 Anui. Stenen var dengang itu. og ved en Fejltagelse er Stykket med Skriftstedet sat nederst i Steden for øverst. I Traps Beskri- velse af Danmark haves en Afl)ildning af „Jomfrukoret" i Maribo Kirke, hvor Leonora Christinas Grav sees i Forgrunden med et Trægitter om Ligstenen. Dette Trægitter er uu borttaget.
71
i det foregåeude, nernlig Kali RasmuBsens Efterretnin- ger om Musse Herred, udtaler Forfatteren (S. 36) som sin Overbevisning, at Leonora Christinas Lig efter Begravelsen er bleven f^rt bort ;if hendes Børn. Det sknlde nemlig have vist sig ved Undersøgelser af (Iraven, som vare fore- tagne i dette Århundrede, at dei- vel var bevaret Rester af de 3 Børns Kister og af deres Ben, men for Moderens Ved- kommende ingen af Delene. Da der nu oven i Kjøbet på Stedet selv havdes et gammelt Sagn om, at en Bortførelse af Liget havde fundet Sted, så Sagen virkelig meget sand- synlig ntl. og jeg har selv tidligere været tilbøjelig til at dele Kali Rasmussens Mening '). Der var imidlertid over- set to væseulige Omstændigheder. Først, at Graven alle- rede 1765 havde været åbnet og « omlagt* ^), ved hvilken Lejlighed det let lod sig tænke, at netop Leonora Chri- stinas Kiste kunde have lidt Overlast af nysgjerrige Be- skuere eller måske endog af havesyge Voldsmænd. Der- næst, og det er det afgj ørende, at der ved en af de i dette Århundrede foretagne Undersøgelser af G-raven endnu forefandtes 4 menneskelige Hovedskaller, eller netop det Antal , som i Følge Indskriften på Ligstenen skulde være der ^). Herved falder altså den hele Historie til
') Se Danske Samlinger 5 Bd. S. 218 Anm. 4. Jeg tilskrev i den Anledning Grev W aids le in, som ogsri lod foretage nogle Undersøgelser; jvfr. Grev W.s Forord til den tyske Oversættelse af „Jammers-Mindet" S. v — vi.
O Kali Rasmussen a. St. S. 283.
') Jeg skylder Hr. Etatsråd J. J. A. Worsaae Tak for at have henledet min Opmærksomhed pii denne Omstændighed. En Åbning af Graven 1819 fremkaldte en Meddelelse til Kommissionen for
Jorden, og der vil i Fremtiden ikke være mindste Grund til at tvivle om, at det Land, som er stolt af at have Ejendomsret til Leonora Christinas Minde, også gjemmer hvad der er tilbage af hendes Støv ').
Af de Breve og Aktstykker, som meddeles her bagefter, og som udgjore en væsenlig Del af (xrundlaget for den
Oldsagers Opbevaring fra Pastor Boeck. Den er aftrykt hos Kali Rasmussen a. St. S. 34 — 35. Det siges her, at der i Begravelsen ikke findes „Spor af Kisten eller Liiget" (Kali Rasmussen har både her og i den næstfølgende Linie ved en Trykfejl: Laaget). Men i en Indberetning fra Kirkeværge H. C. Krøyer angående en senere Undersøgelse af Graven er dette Udsagn berigtiget i Overensstemmelse med, hvad jeg ovenfor har ytret. Man ved dette ikke af Indberetningen selv, som rimeligvis nu er tabt, men af en Notits, som er indført i „Protokol over oldnordisk Museums Forøgelse" (i oldn. Museums Arkiv) i Anled- ning af, at en Guldtresse, som Krøyer tillige med nogle andre Sa- ger hav.de fundet i Graven, 1829 blev indlemmet i Museet (den er i Året 1870 afgivet til Samlingen på Rosenborg). Hin Notits lyder således: „Indsendt ved Kirkeværge Kiøbmand Krøyer i Marieboe. MMX. En lille, kunstig vævet Guldtresse, funden i Eleonora Christine Ulfeids Grav i Mariboe Kirke. Den blev funden ved at undersøge Graven, da Kisterne i den befandtes at være aldeles opløste, og intet videre fandtes, undtagen 4 Pande- skalle og andre Been, samt nogle Messing- og Jern-Zirater." ') Medens nærværende Skrift er under Trykken, modtager jeg (den 8de November 1872) et Exemplar af en engelsk Over- sættelse af „Jammers -Mindet" (Memoirs of Leonora Chri- stina etc. Translated by F. E. Bunnett. London 1872.), i hvis Indledning, dor ikke er skrevet af Mr. Bunnett, også gjøres nogle Bemærkninger om Leonora Christinas Ophold på Maribo
73
ffinid{?åenfle Fremstillinp-, have adskillierf alleipflf tifllif^erfi været udp^iviie af mip; i en Opsats i Danske Saml infoer (5 B(l. S. 209 — ;{H), (IfT furfi- omtrent samme Titel som nærværendf! Ski-ift. Det meste af det nye . s«»m lier er kommet til, liidrnrer - ligesom oj^sa nople af de i det foregående benyttede Aktstykker — fra H enkelt Sted, nemlig det for dansk Historie ikkt- uvigtige Arkiv på, Bnr ringe Kloster i Skåne. Når Jeg ikke kan andet end føle mig dfii nuværende Ejer af BHrringf Kloster. Ur. Greve Corfits Beck-Friis, i huj Grad forbunden for den Tilladelse han har givet mig. en ham personlig ubekjendt. til her på Stedet at benytte Papirer, der uden Tvivl høre til hans dj-^rebareste Ejendele, har jeg dog en ganske sær- lig Trang til at bevidne Hr. Grevens Broder, den svensk- norske Minister i Kjøbenhavn, Hs. Excellence Barcju Lave Beck -Friis, min varmeste Tak, dels for at have erhvervet mig hin Tilladelse, dels for den overordenlige Elskværdighed,
Kloster. Da jeg i denne Indledning nævnes som den. <ler har ,.supplied the nialerials"' til den. og det — blandt andft — kunde synes påfaldende, at der mellem hine Bemærkninger om Opholdet på Maribo forekommer flere, der ikke stemme med Fremstillingen i nærværende Skrift (eller med min tidligere Opsats om samme Gjenstand i Danske Samlinger 5 Bd. S. 209 flg.), finder jeg Anledning til nærmere at bestemme hint Udtryk således, at jeg dels i Almindelighed har anvist Indledningens Forfatter nogle Atliandlinger, som kunde benyttes til hans Arbejde, dels på nogle ganske enkelte, bestemt formulerede Spørgsmål har givet be- stemte Svar. men at jeg ellers hverken i Henseende til Helheden eller til Enkelthederne kan påtage mig noget som helst enten af Æren eller Ansvaret for hin Indledning, af hvilken jeg ikke har set en Linie, før Bogen var udkommen.
74
hvormed han er kommen mig i Møde, hver Gang jeg under min Syslen med lians store Stammoders Historie har taget mig den Frihed at lægge Beslag på hans Tid. At jeg har tilegnet Hs. Excellence dette beskedne Skrift, er kun et svagt Udtryk for, hvor meget jeg er mig bevidst at stå i hans (xjæld.
BREVE OG AKTSTYKKER.
Maribo Kloster efter Resen's Atlas.
(Syd.)
\
(Nord.)
1. Kirehe.
2. Brodre kloster, nu sogne præstens Residentz.
3. Søster Closter.
4. Brodre-hafve.
5. Søster-hafve. (6. Nykloster.)
1.
Frokeii Urnes Meddelelser om Leonora ( hristinas Liv pil Maribo Kloster.
Disse Meddelelser hidrøre fra en Dame. der. som allerede omtalt i det foregående, hørte til Leonora Christinas nærmeste personlige Omgivelser i de allerfleste af de År. denne levede på Maribo Kloster, og skjønt de ere bragte på Papiret meget længe efter den Tid — nemlig i Midten af det 18de Århundrede og i Frøken Urnes eget 80de År — . har hun dog bevaret Mindet om den i tro Erindring. Om hendes Personlighed vide vi dette, at hun hed Dorthea Sophie Urne, og at hun var en Datter af Knud Urne til Axelvold og Anne Ulfstand (se Klevenfeldt's Stamtavle over Fam. Urne. Geh.-Ark.. og Bendz: Eftcrretn. om Rønninge og Rolfsted Sogne S. 17). Hvor hun kom hen efter Leonora Christinas Død. er mig ikke be- kjendt. men 1748 opholdt hun sig i Rønninge i Fyn. hvor Kleven- feldt besøgte hende. Denne havde siden ,.den Lycke at forskaflfe Fr. Urne fra den Dyrebare Printzesse Charlotte Amaliil^ Kongl. Høyhed 50 Rd. aarlig Pension, som continuerede efter hendii> Død for det halfve til Een hendi|> Broder Datter ')•" Hun døde i Røn-
o
ninge den Ilte November 1756. 86 År gammel (Bendz: a. St.: hun var født 1669).
Frøken Urnes Meddelelser ere. hvad der skjønnes af deres Form. fremkomne som Besvarelse af et Antal bestemt formulerede
') Se Klevenfeldt's Noter til de nedenfor S. 80 Anm. 6 omtalte Blade af et Exemplar af Gerner" s Postil.
78
Spørgsmål, som en videbegjærlig har stillet til hende i Anledning af hendes Samliv med Leonora Christina. At den pågj ældende ikke har været nogen anden end den så ivrige Samler af personalhistoriske Efterretninger Klevenfeldt, fremgår af tiere Omstændigheder. For det første vide vi jo. at Klevenfeldt trådte i personligt Forhold til Frøken Urne netop omtrent ved den Tid. da hendes Meddelelser må være optegnede. Dernæst fandtes selve Optegnelserne mellem Kleven- feldts efterladte Samlinger (se Museum Klevenfeldianum pag. 256 Nr. 34). Endelig siger Klevenfeldt et Steds, at Frøken Urne havde skjænket ham nogle Breve, som Anne Cathrine Ulfeldt havde skrevet til hende efter Moderens Død '), og sådanne Breve solgtes også på hans Auktion (Museum Klevenfeld. pag. 256 Nr. 35); men i Frø- ken Urnes Optegnelser forekommer netop en Ytring om, at hun sam- men med Optegnelserne oversender nogle Breve af den Art, som Klevenfeldt omtaler.
At iøvrigt de ofte nævnte Optegnelser ikke ere bragte på Papiret af Frøken Urne selv, men nedskrevne af en anden efter hendes mund- lige Beretning, siges udtrykkelig i Klevenfeldts Auktionskatalog. Hvem der kjøbte dem efter Klevenfeldt, vides ikke. men for Tiden bevares de mellem Biskop Bloch's håndskrevne Samlinger til den Fynske Gejstligheds Historie på Universitets -Bibliotheket (Additam. 138 Fol.), og det på doppelt Måde, nemlig både i Original og i Af- skrift. Originalen er dog i en meget mangelfuld Tilstand. Den har oprindelig bestået af 3 Kvartblade (af hvilke imidlertid det sidste på Bagsiden har været så godt som ubeskrevet), men af disse er nu kun det første nogenlunde i Behold; af de 2 andre er mere end Halvdelen afrevet. Heldigvis er Afskriften taget, medens Originalen endnu var hel, så at i det mindste de fleste Huller i denne have kunnet udfyldes; at det ikke har kunnet ske med dem alle, hidrører fra, at også Af- skriften på et Par Steder er revet itu. Som Forholdet er, har Texten måttet sammensættes vexelvis efter Originalen og Afskriften, og da hver af disse har sin egen Retskrivning, har jeg ikke troet på dette Punkt at burde tilstræbe en fuldkommen nøjagtig Gjengivelse, men har foretrukket at give det hele med nyere Retskrivning, dog således, at selve Ordformerne ere blevne uforandrede.
') Se Klevenfeldt's Noter til de S. 80 Anm. 6 omtalte Blade.
79
Jeg skal endnu kun tilføje, at det meste af det, der omtales i Frøken Urnes Meddeleisi-r. iilliTcdc er udt'oriipere oplyst i det fore- f^uende, dels i selve FriMiistillinpen. deis i de denne Ipdsitjrende An- mærkninger, og hertil niå jeg da i det hele henvise de Læsere, der ønske at vide nærmere Besked. Kun til ganske enkelte Efterretninger vil der være Anledning til her at knytte nogle nye Oplysninger.
1. Anno ll)8() kom Fiokenen ') til (iitninden og var re- konimenderet til hende af Adniiialinde Sophie Bielke '^) og flere fornemme Venner; thi hun knnde ikke antage hende fur for hendes Vilka,r[sJ Skyld. I\Ien .Tonifru Anna Sophie LTlfchlt, som var (^rev THfeldts Broder- datter, fulgte hende til ]\Iaribo •') og blev ikkun hos hende 1 År.
2. En af Grev Ulfeldts Søsterdøtre, navnl. Sophie Friis, kom over for at ville gjøre sin Opvartning hos Grev- inden, da hun forblev der i 2 Ar, rejste så til sin
D. e. Meddelerinden. 1 Afskriften, hvor tredie Per.son er for- nndret til første Person, står: „ieg (se. Frøken Thrne)'". Med- delerindens Navn angives overhovedet intet Steds udtrykkelig i de originale Optegnelser, men den anførte Bemærkning i Afskrif- ten i Forbindelse uied Meddelelsernes hele Indhold er mere end tilstrækkelig til at godtgjøre hendes Identitet med den Frøken Dorthea Sophie Urne — forhen ,,Frøken Opvanerske hoifi Fru Eleonora Christina, da hun opholdt sig i Maribo'' — , som Kleven- feldt kjendte (se Kl. 's Noter til de nedenfor S. 80 Anni. 6 om- talte Blade.
Formodcnl ig Marie Sophie Bielke. Auiiral Christian B i e 1 - kes anden Kone. Hun var en Datter af Rigsamiral Henrik Bielke og Edel Ulfeldt (jvfr. „Jammers-Mindef' 2 Udg. S. 31 Anm. 3), var født 7i 1057, og. da hun ægtede Bielke (1680), Enke efter Klaus Krabbe til Torstedlund. Hun døde '/-j 1686 (se Universitetets Ligprogram over Chr. Bielke, og St. Friis: Roskilde Domkirke S. 101).
Jvfr. ovenfor S. 8. Frøken Urnes Udsagn stemmer med. at Anne Sophie Ulfeldt ikke mere nævnes som boende på Husumgård i Bilagene til Kjøbenhavns Amts Kop- og Kvægskats Regnskab for 1686 (Reutek.-Ark.).
8U
Søster på BruagergTd '). Nogle År derefter tog hun^) sin Datterdatter, som var avlet af Hr. Lauge Beck og Frøken Eleonora Sophie, Comtesse d' Ulfeldt, til Audaruni i Skåne ^). Sannue forblev i nogle År hos Grevinden, da hendes Moder begjærte hende, efter at Fi-økenens Søster var . . . Samme lever endnu og bor i Skåne, hvilket hendes Skrivelser til mig udviser-*), hvorudi hun har begjært af mig Grevindens hendes Grandmamas Postil, Vers, hendes Arbejde med videre, hvilket jeg og oversendte hende altsammen, undtagen Postillen, som jeg ikke vilde se i nogen andens Hænder, uden i Grev Ulfeldt[sj •"'), men ikke har kunnet dertil tinde Lejlighed**). Hvem hendes Mand
') Søsteren, Karen Friis, var gift med Jakob Ulfeldt til Kars- tofte (og Bruagergard?).
*) D. e. Leonora Christina.
•'') Scilicet: til sig.
■") Et Brev fra Elisabeth Beck til Frøken Urne af 1736 solgtes også pa Kleveufeldts Auktion (Museum Klevenfeldianum pag. 256 Nr. 35.
*) D. e. Grev Leo Ulfeldts.
"3 Da Klevenfeldt 1748 besøgte Frøken Urne (se ovenfor S. 77), skjænkede hun ham — efter hans eget Udsagn — et Exemplar af Gerners Postil over Evangelierne (Kbb. 1684, Fol.), som i sin Tid havde tilhørt Leonora Christina, og som foruden nogle Vers af denne selv indeholdt adskillige Optegnelser af hendes Børn og af andi-e Personer, som hørte til hendes Bekjendtskab. Det er uden mindste Tvivl den samme Postil, som Frøken Urne ovenfor omtaler. Hvor selve Bogen nu er bleven af vides ikke (den findes opført i Museum Klevenfeldianum p. 22 som Nr. 312), men de beskrevne Blade, af hvilke de 2 have dannet Bogens Forsatsblade, medens 2 andre have været anbragte bag i Bogen, ere endnu til og opbevares i det kgl. Bibliothek (Ny kgl. Sam- ling Nr. 1394 f.. Fol.). På det af disse Blade, som synes at have siddet forrest i Bogen — men som iøvrigt må være blevet be- skrevet senere end det næstfølgende Blad — findes på første Side, smukt præntet med Leonora Christinas egen Hånd, et Digt af Ilende til Gerner („Den Liidende Christinne taler til denne Bogs Author"); det er, på de 2 sidste Linier nær, trykt i Athene for 1813 S. 403. På samme Side af samme Blad står et andet egenhændig nedskrevet Digt af Leonora Christina „Til Peder Jensen Tøtzløfl". Boig-Skrifi'iH.T oc- Hoft'-Auetions Director, som forærte mig denne Bog 1685, Aarets Første-Dag". På det
81
er'), ved hun'') ikke. Dernæst to{? Grevinden en liden Jomfru til si^, navulit^ Elsebeth Ultehlt, som var si. Grevens Søsterdatters Datter, Fru Karen Friises Datter fra Bnia{?er, og- var opkaldet eftei- Grevens Søster Elsebeth Ulfeldt. Denne Jomfru lod Grevinden oplære ud[ij et o}4- andet, u<j; bh-v tillige med mig pa Maribo Kloster, indtil Grevinden dwde, og er nu Frøken udi lioskilde Jomfrukloster •*).
2det Blad læses et Digt, som i Følge eu Bemærkning af Kleven- feldt („efter Frøyken Urnis Relation") er skrevet af den nævnte Peder Jensen Tødsløf. og hvori KjøVieren af Bogen opfordrer denne til at følge med ham ind i „Taarnet''', for at den der efter dens eget Ønske kan blive ejet af en „Ret dybsindig wis- doms Hierne". På det 3die Blad have Leonora Christinas efter- ladte Børn — Anne Cathrine, Leonora Sophie og Leo — hver især skrevet nogle Linier til Frøken Urne. indeholdende dels Ønsker for hendes Fremtid, dels en Erklæring om, at Bogen fra nu af tilhører hende som en Gave fra dem. Anne Cathrine Ulfeldts Tilskrift (Frøken Urne liena*vnes her: „den Høy Ædle Welbaarne Jomfrue Dorothea Sophia N'rne"'') er dateret Maribo Kloster første Pinsedag Anno 1698, de 2 andre Maribo Kloster den 26de Juni 1698. Leo Ulfeldt underskriver sig: ,.Leon Gt. V. V'Ufoldt. Ubrister."' På Bagsiden af samme (3die) Blad er med en Hånd, som jeg ikke kjender, men som mulig kunde væ're Frøken Urnes, nedskrevet et Digt af Leonora Christina i Anledning af Gerners Postil over Epistlerne (tr^-kt nedenfor som Nr. 25 b af Aktstykkerne). På det 4de Blad står et Digt af Præsten H. Koth i Maribo, hvori Gerner prises lykkelig som den. der ved sin Lærdom formår at erhverve gig slige Yndere, at hans Bog ikke blot mere og mere er kommen „i Høye Adels Giemme'\ men også vedbliver at være der som „Angenehm Present". — Endelig har Klevenfeldt på ethvert at de nævnte Blade nedskrevet en Del Notitser, mest af personal- historisk Indhold.
') Elisabeth Beek var i Følge Ljunggren (Skanska Herregårdar 5 Bd., uuder Christiuehof) først gift med en „Bruksinspektor" Limnell og måtte for dette Giftermål døje meget af Faderen og Brødrene. Siden {'"/t 1725) ægtede hun en Kammerråd C. M. v. Z esc hen (Klevenfeldt s Stamtavle over Fam. Beck. Geh.-Ark.).
^) Frøken Urne.
^) I Følge V. Skeel (Optegnelser om Roeskilde adelige Jomfru- kloster S. 100—1) blev Elsebeth Ulfeldt indskreven i Klostret 1714; hun døde ugift 1769.
82
3. Grevindens fornemmeste Okkupation var Gudsftygt, idet (!) hend[e]s Domestikker bleve forsamlede udi en Stue udenfor hendes Sengekummer. Udi hendes daglig Morgenbøn stod: Gud hjælpe alle Fanger og trøste de skyldige og redde de uskyldige! Derpå forblev hun i sit Sengekammer den ganske Formiddag, som hun an- vendte på Læsen og Skriven. Hun sammenskrev en Bog, Heltinders Pryd kaldet, som Komtesse A. C. Ul- feldt og Grev Leon tog med sig med mange andre rare Skrifter. Hendes Arbejde er fast ubeskrivelig og har ingen Lige, såsom med at sy i Flammer, virke gylden Arbejde, dreje udi Kav og Elfenben. Ja, hun knyttede i Euder sit Liglagen, som var (j AI. langt og 2V2 Al. bredt og var underfodret med hvidt Taft. Hendes Pude var af samme Sort, og stod på samme Pude Vers af hende selv forfærdigede, og som her medf) tiger, item et Øjenklæde af hvidt Taft med hen- des Vers på, som ligeledes medfølger *). Samme Øjen- klæde havde hun broderet med 2de Engle, holdende en Laurbærkrands over Versene.
4. Hendes Arbejde hvor er henkommeu, er foran i det 2det Responso meldet om, så at jeg har ikkun ganske lidet deraf tilbage, hvilket består i 2 små Stykker, som Grevinden med egen Hånd haver begyndt på for at lære mig at sy samme Sting.
5. Denne Post sees af den anden.
(). Hendes Domestikker bestod af 2 Kammerpiger og 4 andre. Mandspersonerne bestod af 2 Pager, som læste tysk til og fra Bords:, samme og skiftedes til hver Uge at læse, men dog begge på en Gang gjorde Op- vartning. Samme vare af skikkelige Borger- og Præste-
1 Følgo f'u Bemærkning i Alskrit'ten fandtes disse Vers ikke, da Afskriften V)lev taget, men Afskriveren, som har læst dem „i (let danske Magazin (?) for 24 Aar siden", meddeler dem eliter Hukommelsen. Jeg finder dog ingen Grund til at aftrykke dem her. da det er de samme, som ere trykte i ,.J ammers-Mindet"
2 Udg. S. 210—11.
83
l)nrn. Den ene kom i Grevindens Hof, strax efter liuu var koimiien til Maribci. o^ forblev hos hende til hendes Død, da Crreven tog ham med sig til Wien: og var samme Pages Navn August. Den anden, nem- lig Præstesønnen, kom til sin Fader. Hr. Hans Bedske '), i liåland. Dernæst af 1 Lakej, en Kusk og en (lards- karl, alle vel klædte i fuldkoinmen Liveri. Og førte ellers en god Økonomi, til livilken hun brugte mig, og jeg, Gud være æret, fandt Nåde bade af Grevinden, Komtessen og Greven, som kontinuerede ej alene til Grevindens Død, men endog efter hendes Død hos Komtessen ug Greven, hvilket af K(tmtessens Breve noksom kan sees, og som her medfølger ").
7. Sperling kom der iblandt for at gjøre sin Opvartning, da han altid var Grevinden velkommen, men var der ej længere end en 8te Dages Tid hver Gang. Hans Søster, .lomfru Eleonora Sperling, var også engang med ham og ligeledes forblev der en 8te Dage.
8. Peder .Jensen Torslott"^) kom ofte til Grevinden, dog fornemmelig om Jule- og Nyarstider. og talte under- tiden om den Opvartning, han gjorde hus (Treviuden i det Bla Tårn, furærende hende iblandt, da Glas, da Bøger, og forrettede (!) tillige med Sperling hendes Kommissioner, savel inden- som udenlands. Samme
r*
') Fornavnet er na^ppe rigtigt. 1 det uiiiulste har jeg ikke fnndet nogen anden Præst pu Laland af Navnet Bedske (eller Be.ske) i den Tid. hvorom der her kan være Tale, end Anders Mad- sen B.. som først var Rektor i Saxkjøbing (1678 — 81) og der- ■ efter Præst til Slennninge og Fjelde Menigbeder (1G81 — 1718): se Rhode: Saml. til Laalands og Falsters Historie 2 Våg. 1 Bd. S. 368 og 411.
'') Se ovenfor S. 78.
*) Den rette Skrivemåde af hans Navn er uden Tvivl Tødsløf. Således skrives det ikke blot af Klevenfeldt. men også i Zahl- kassens Regnskaber 1683 og 1684. Hofetaten (Rentek.-Ark.). Af disse fremgår det tillige, at han i hine År beklædte Stillingen som Borgret-Skriver (ikke. som Leonora Christina siger S. 80 Aum. 6, Borg-Skriver).
84
Hof- og (!) AuktiousdirektBi- havde lært hende at dreje, da hun sad i det Bh\ Ttiiii '). 9. Samme Torsloff dwde ugift fwreiid (irevindeu.
10. Af dem, som vare hos Grevinden, ere ingen i Live uden den [føjrom*^ Frøken i Roskilde Jomfrukloster, Hr. Provst Koth i Maribo -), og jeg, som nu er i mit 80de Ar.
11. Lærde A'irtuoser eller Kunstnere holdt hun ingen af, m[eu nokV] gad hun hørt og tale med dem, og når Landemode ho[ldtes, komj til hende bade Stiftamtmanden og Biskoppen og ... . Endel af dem tiltalede hende pa latin, men hun [svaredej altid på dansk.
12. Skrifter har hun vel efterladt sig, men ere blevn[e førte ?J med Frøken A, C. til AVien. Hun holdt et lidet As . . ., på hvis Låge stod disse Ord: Se ej til min udv[ortesJ, men vel til min indvortes Dyd. Dog har jeg endu[u noget Vj af en Komedie, hun selv haver sammensat, som h . . .
13. Fra Frøken A. C. haver jeg endel Breve fra hendes Rejses Begyndels til hendes Ankomst til Wien, med mange Hilsener fra Gfreven. Samme Herre beviste [sigj og var særdeles liberal imod mig formedelst min Tje- neste og Opvartning hos hans Fru Moder, og vilde [jeg] derfore, at oveumeldte Postil ej skulde komme i nogen andens end i hans Hænder.
l-l. Kongen havde befalet, at når hun døde, skulde det strax gives tilkjeude, da hun skulde blive begravet efter sin Stand, men hun tilskrev Hans høje Excellence Gyldenlev og bad ham på hendes Vegne at takke Hans
') I Klevenfeldt's Noter ti] de S. 80 Anm. 6 omtalte Blade siges der, at Leonora Christina først lod Tødsløf lære at dreje, og siden lærte han hende det.
^) Han var født 1669, blev Sognepræst i Maribo 1696 og døde som sådan 'Vs 1751; se Rhode: Saml. til Laal. og Falsters Historie 2 Udg. 1 Bd. S. 350—61, og A. Kali Rasmussen: Efterretn. om Musse Herred 1, 280. I Følge Hr. Kordegn Ross's før omtalte Beskrivelse af Maribo Kirke skal han oftere være kommen til Leonoi-a Christina i hendes sidste Levetid, hvad der altså burde være nævnet ovenfor S. 62 — 63.
85
Majestæt for den særdeles kmigel. Nåde, med Begjæ- rin^r. hun måtte luMisættes i al Stilheil ojr uden Cere- monier. Hun stod under en sort Bajs Himmel. Hendes Kiste var overtrnkken med sort Jjæder uden nogen Bogstaver eller Beslag. Hun forlangede ej at blive borthåren af andre end de sædvanlige, og det om Aftenen, gelejdet af 2de Grev Holker fra Orebygard, Sognepræsten Mag. Henrik Koth og Kapellanen '). Hun blev bortført ved Lys, som både var ved Kisten og i Kirken, og om Morgenen Kl. »i blev
15. Begravelsen tihnuret, og blev i samme Begravelse ind- sat de 2de Børn, som vare satte i et Våbenhus i Nikolaj Kirke, da Greven var faldet i Unåde.
16. Hendes årlig Pension var af Førstningen ikkun 1000 Rd., men siden derefter forbedrede Hs. Majt. den med 200 Rd. årlig. Hende blev ellers givet 4 Heste af Kongens Stald, så og forundt hende fri Ildebrand, som kunde strække sig til 100 Læs; tik desuden et Par Gange om Året fersk Fisk af Søen, som lå ved Klosteret; så og, når Tiden faldt med at fælde Dyr, blev hende givet månedlig hver anden Gang et Dådyr og hver anden Gang et Aldyr.
[17. Grjev Leon Ulfeldt var trende Gange på Maribo Klo[sterJ. efterat han var kommen i kejserlig Tjeneste -).
') Formodenlig Hans Christensen Alrom. som dengang var residerende Kapellan i Maribo (Rhode: Saml. til Laal. og Fal- sters Historie 2 Udg. 1. 355).
-) I GI. kgl. Smlng. Nr. 3092, 4to (Breve til Sperling) findes i en særskilt Pakke, udenpå hvilken H. Gram har skrevet: ,.Ex Re- lictis chartis Sperlingii, bekommet af Hr. Justitz Raad Reitzer 1715 in Junio", et Brev skrevet med Leonora Christinas Hånd, dateret ,,Helsingnør den 10. Jan. 1684", og underskrevet med et Par rtygtige Træk. der skulle betyde J(ørgen) H(ansen); jvfr. Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 226—27. Her findes den Meddelelse om Leo Ulfeldt, som jeg har omtalt ovenfor S. 23 Anm. 2. Det pågjældende Sted lyder således: „J mens her er papicr bar, wil ieg med deele en Tijding. ieg haffuer om den yngste aff Vlfeltz Sønner, i meening att den skal were hannem angenehm att høre om sin Dicipel. En Capitain aff Hertogen aff Lottrin- gens Dragoner er blefifuen sent til Rom i ett Ærinde, haffde oc
86
Den [første (rajng Christi Himmelfarts Dag iucognito, da hans Folk la imidlertid på Femeren, og lod han sig samme Gang kalde Faber . . . [va|r der ikkun 24 Ti- mer, da han var Oberst i kejserl. Tjeneste. [Anden Gajng kom han i Dimmelugeu og blev der efter kongl. Tilladelse [14 Dajge, så at hans Fru Moder, Kom- tessen og mange andre [forn]emme Venner glædede sig inderlig. Samme Gang lod han sig [kajlde Grev Ul- feldt og var da bleven Kammerherre hos Kejseren, bærende bade Guldnøglen og Kejserens Portræt, og kom til ham Grev Holkerne, Amtmanden og mange andre fornemme Herrer. 3. Kom han efter Grev- indens Død for at afhente Komtessen hans Søster, da alle trende Søskende vare samlede. Grevinden døde in Martio, og blev jeg så hos Komtessen, indtil Gre- ven kom at afhente hende '). da jeg ikke uden ve- modige Tåre fulgte [demj til Skibs in Augusto.
[Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 5 Bd. S. 212 — 22.]
en befaling til Dronning Cliristina att afflegge; iblant anden tale sagde forte Capt.. att den vnge VIfelt haffde holt sig, saa som hånds Xaffn lyder, ded er som en løffue; hånd haifuer med 80 Cuirasserer (som hånd fører) forhindret 2000 Tartarer att trenge igiennem en Pa(>, oc dermed salueret et Regiment Dra- goner, som fick tiid att afifwarte ett anded Regiment til Secours. Hertogen aff Lottringen tog den Vnge Ritmester VIfelt i Armen, Kyste hannem oc sagde: Mine Dragoner er eder Derris Liiff skyllig, ieg skal aldrig forglemme denne action, men skal recom- pensere den. Dronningen sagde saa dertil: ded er mig i synder- lighed kiert att høre, att hånd har holt sig saa wel, hel|5er ham fra mig oc siger, att ieg skal hielpe huor ieg kand, att ce braue gar9on kand poussere sin Fortune, oc Avere hannem i Mo- ders sted, effter som den Vlyckelige dame nu icke kand" o. s. v. (1 Randen;) ^r^R- Den vnge Vlfeltz Fader broder, G. Frantz, giorde lige saadan action, der hånd war Ritmester, oc war Åarsag til all hånds Forfremmelse". Han var endnu den 26de Maj (ny Stil) i Siebcnljiirgen (se Akt- stylikerne Nr. 22). men som vi ovenfor have set (S. 80 Anni. 6) var han allerede på Maribo Kloster den 26de Juni.
87
2.
Br**v fra Limmhm-sj ClirisfiiiJ« lil dcii .vnj,'n' Si>orIiii«».
Høyæret H. Dncfors atf flen H. Srp. pr wel iudkoinnien, (»c Pei'lenie med Riiifrpu sin Eyennand iprien leueret; tacker meget for den haff'te ninye; er der nogen Omkostning der paa anwent, da tnris ded mig til Kegnskab. Mig er nu foi'sickiet. att Closteret icke skal were meget forfalden, men Byen fast att were Øde, saa att icke let hei- effter nogen Guldsmed skal der boesette sig. F. Birgitta Fiiisis 81. Mand war frue Birgitta 'Potts Broder'), oc tindis vdi F. Birgitta Friisis giemme mange aft' Birgitta Tottis Skriffter, som al- drig er gaaet i tr3'ck: dennem gaff hun mig paa sin Syge Seng, wiste beskeen om alle Skriftters Judhold: lienders fat- tig effter latte goedz staar paa Soer, der boede hun; naar ded aabnis. da faar leg alt huis skreftuet er. .1 raidler tiid laff"uer ieg mig nu paa reisen, haffuer alt laded ind Skiibe, huis Boeskab ieg for ded første haffuer kundt rappe sara- me[nj. Att sette Boe aff ny er tungt; ett gott Moed tren- ger igiennem. man faar att krybe, førend man kand gaa: ieg haabis, att all omsorrig snart skal faa ende for mig, ieg er Suag oc nu nyligen sluppen en Cxuulsoet , [min] Maffue er gandske forhutlet, den forandring foraarsager ded. Jeg skal slæbe, saa lenge Gud wil , den gamle Krop oc
') Henrik Thott til Boltinggård og Gladsaxe, en Broder til den for sin Lærdom b'kjendte Birgitte Thott. var gift i 3die Ægteskab med Birgitte Friis, en Datter af Jesper Friis og Elsebe Ulfeldt (se ovenfor S. 7 Anni. 1.). Birgitte Thott' som var gift med Otte Giøe til Torbenfeld og Turebygård- døde i Sorø den 8de April 1662 (f. 1610). Om hendes efterladt^ Håndskrifter se bl. a. Schønau: Lærde Fruentiraer S. 1391 — 92- og Vogel sang: Fortegn, over Haandskrifteme i Karen Brahes Bibliothek S. 25 og 35—36.
I
8«
de 1
Den [første <a]ug Chi'i>
da hans Folklå imidlerti
samme Gang kalde F
mer, da hanvar
Gajng- kom hn i
Tilladelse [1 Da]
tessen og mage
inderlig.
feldt og
bærende b.
kom til hal
andre fornei
indens Død
alle ti'pndp
in Martio,
ven koi
modige
[Tidligere ud
oe
juske, o«
NT en 8» i Aar:
-4- ded saa. 4a 6«i
V tiide^). •' . om Wiltc* . loi saadaune ^ayirtrfit-r.
Brevet er måem Ud- i'leu i DaDike Sam- eje, S. 228—29. kror httrer til et andet Brev. r .. .Tnrnmers-Mindet-
|jffr»
ttd
1
en
um dt^t antydes i Aftrykket i Nyt
• var Markus Giøes anden
tviru. hvis Fødsel ventedes,
-tina enskede. en Dreng, men
lie Giøe (f. "A 1689):
Stamtavlen over Fam.
" irkus Giøe.
..liu Anne Brahe (til
-.ktstrkkeme aftrykte Brev
teaioiselle i Forening med
>*;r W« til en Dame, som stod
fc— » Brahe var en Datter af
■• • j<-anneGiøe.
., t synes ugift
i Karen Brahes Bi-
• ■ r> . Stamtavlen
,•1 som Bniii).
xnrvB Brahe, som
m, ^m ..m
' »mrud
■ nrr^ n -vn
11. Das ich Dero-
A ild-Meister wegen
^^ liter. Frewlein Liude-
^Brt^ Das E. Exe. ordre
^^Kt nur nachgelebent (!);
^Bebliebeii. Die eiiaubnis
^■wegeii bitte ich E. Exe.
mhe ExeeUeutz Gyldenlorv
c^lentz ein trewer Freimdt
^"irdiget, bitte dienstlich,
itieii zi tiiliren den Nahmen von
Jh.Hocli vud wolgebohrne Exeelleuzen Dienst Affectionirte
Dienerinne Leonora Christina.
icellenee
le Comte ReveiMoiv, Grand Veneur, et Conseillier a Conseil privé å Copenhagen.
' -Arkivet, „Domme, Tigsvidner" o. s. v., Leonora '■ Tidligere udgivet afaig i Danske Samlinger S. 228—29.]
!v slutter sig efter sit Indholt umiddelbart til det fore-
88
flragis med den; Gud vnde Sinnene derris fremdelis førlighed til sidste Aandedret. Jeg helCer Søsterne oc forbliff'uer
Husom den 18. Sep. 1685. Høyæret H. Ductors
Til Tieneste Affectionerte Leonora Christina.
[Udskrift:]
Herrn
Herrn Doctor Otto Sperling Dieses
In Hamburg.
[Efter Originalen i Gehejme- Arkivet, Ulfeldtske Sager Nr. 19. Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 5 Bd. S. 222 — 2i.]
3.
Brev fra Leonora Christina fil Jomfru Anne Brahe.
Mademoiselle.
Som hun haffuer werret den sidste aff de, som kalder sig miine Wenuer oc ieg holder der for, som mig forgangen Aar indtil nu haffuer giort den ære att besøge, saa wil ieg were den første att fremføre mit Nyt Aars ynske, huilcken skal bestaa i difie tuende Ting, som erre, att Gud wille vnde Ilender Helbred oc Sindsens fornøyelCe. Gud i-aader absolut for begge Deele, men wii kand meget selffuer contri- buere dertil, thi wii kand selff for aarsage ofi en ond Hel- bred, oc wii for Vroeliger oli selff offte vden Skiæl, oc der- som oC end synnis, att wii haffuer fuldkommen Skiæl til att bekiimre oC, saa staar ded dog til en Deel i worris
80
Mact for (!) att sette Siniiet i Rotiliglicd. Min ynske Hel- bredeii angaaende wille (tIkI staedfeste: til ded Mftri{?e rontri- buerer hun selffiier, i ded hun 8i{? haftnei- vdwaid Frilterre Standen, son) Fornøyelsen icke saa let Irouhlerer '). Jeg skulle wel icke melde om anded i denuf skriffuplse. som knnde giffue besnæriug;, men ief^ wed, att hun som min Wen icke tager ded ille, att ieg beder hender att fornemme hoes hs. Exe. H. G-øe*), huorledis hannem synnis, ieg best kunde lade errindre hs. Exe. (r. Reuentklow •') anlangend** en ordre til Wiltmesteren, att hånd wille befale Skow-Rider Nels Hansen, att hånd skulle forskaffe mig ded wilt. Kongl. Majt, allernaadigst mig haffuer forunt: samme Skovv Rider haft'uer icke sendt ded allerringste, naar ded haff"uer werret hånds Maanet, men Hans Larsen Skovrider haffuer sendt rictig effter ordre; nu war min begiering, att hannem inaatte befales de[d], hånd resterer med, at fremsende tiid effter anden; sandelig, ded er her saa knap for leff'ueus Midler, att ded er icke troelig. Vdi nesten 8, 9 Vger bleff" her icke slactet et Nøed, Hønfi eller Eeg er icke saa til Aars att faa her, saa her er et maftuert sted. Fiskeren fra Ny- kiøbing kommer oc icke, oc maa ieg sige. att om hånd end kom hid att tiske, saa haff"de ieg ingen gaffii der aff', thi forgangpn Aar war der den som forwente ded. Denne be- kilmriug er nødwendig: dog skal den icke forminske mig min fornøylighed, om den icke erlangis, men ieg skulle were euda bedre fornøyet. om ieg vdi Gierningen kunde erwiiCe, att ieg er
Mariboe Closter Mndemoiselle
den 13. Jann. le)89. Hendis tienst affectionerfe
Leonora Christina.
') Jeg er bleven gjort opmærksom på. at vi vistnok her have at gjøre med ot Ordspil, idet der ved ,.Friherrostanden"' menes den ugifte Stand. Det er ganske sikkert, at denne Forklaring giver den bedste Mening.
^) D. e. Stiftamtmanden. Gehejmerad Markus Giøe.
') D. e. Overjægevmesieren. Grev Konrad Reventlov.
90
Min Daatter helfser heuder tienstwenligen oc ynsker hender alt ded goede, hun sig selffuer kand ynske, oc beder wii begge, att hun wille worris helfien hoes Frue Stifft Ambt- nianskeu ') afrtegge oc yuske hender paa worris wegne et, glædeligt Myt Aar med all welgaaende oc en S«n i Aar; mig er sagt, att hun er fructsonnuelig; er ded saa, da Gud vnde heuder en glædelig forløCning i rette tiide '*).
Jeg haffuer intet skreffuen hånds Exe. om Wiltet. thi ieg wed, att ded icke altiid er tiid med saadanne bagateller; hun wed at tretie bequem tiid dertil.
[Efter Orig. i Ny kgl. Samling Nr. 2146 c, 4to. Brevet er uden Ud- skrift. Det har tidligere været trykt (foruden i Danske Sam- linger 5, 225—26) i Nyt Aftenblad 1826, S. 228—29, hvor dog en Udskrift til Anne Brahe, som hører til et andet Brev. med Urette er henført til dette ^); jvfr. „Jammers-Mindet'" 2 Udg. S. X Anm.]
') Her mangler intet, således som det antydes i Aftrykket i Nyt Aftenblad.
'^) Hendes Navn var Jutte Thott. Hun var Markus Giøes anden Kone (gift med ham Vs 1686). Det Barn. hvis Fødsel ventedes, blev iøvrigt ikke, som Leonora Christina ønskede, en Dreng, men en Pige, der døbtes Charlotte Amalie Giøe (f. "A 1689): se Hofman: Danske Adelsmænd 1 D.. Stamtavlen over Fam. Giøe, og Universitetets Ligprogram over Markus Giøe.
^) At Brevet dog virkelig er rettet til Jomfru Anne Brahe (til hvem også det nedenfor som Nr. 8 af Aktstykkerne aftrykte Brev er stilet), fremgår af Tilskriften Mademoiselle i Forening med den Omstændighed, at Indholdet viser hen til en Dame, som stod i nært Forhold til Markus Giøe. Anne Brahe var en Datter af Preben Brahe til Hvedholm og Engelsholm og Susanne Giøe. en Søster til Markus Giøe. Hun døde 1715. som det synes ugift (se Vogel sang: Fortegn, over Haandskr. i Karen Brahes Bi- bliothek S. 10; Hofman. Danske Adelsmænd 3 D., Stamtavlen over Fam. Brahe, angiver med Urette, at hun er død som Barn). En Søsier til hende var den l)ekjendte Karen Brahe, som stif- tede det adelige Jomfrukloster i Odense.
91
4.
Brev fra Leonora Christina til (Jn'v Konrad
Keventlov ').
Hoch vnd wolgebohrner H. GraflF.
Ewer Excellentz werden nicht veriiblen. Das ich Dero- selben vinb ein ordre solicifire an den "WiUl-Meister wegen iiiein Gnaden Dtpidat. Schwcster Tochter. Frewiein Linde- iiow, hat mich znm offterii versichert. Das E. En-, ordre deBwegen gegebeii, aber die hiiltilte ist nur nachgelebeiit (!): Der eiiie Waltreiter ist nachstellig gebliebeii. Die erlaubnis zeit zu schiefien trit nu heran, DeCwegen bitte ich E. Exe. nieiner eingedenck zu seiu. Jhro Hohe E.rrellentz G>/ldetilo>r hat niich versichert, das Ewer Excellentz ein trewer Freundt ist, dehnen er sein Freundtschafft wiirdiget, bitte dienstlich, das mich mag permettiret werden zu tiihren den Nahuien von
Marieboe Closter Jh. Hocli vnd wolgebohrne
den 9. JuUi 1689. ExceUeuzeu
Dienst Affedionirte
Dienerinne Leonora Christina. [LMskrift:]
A Son Excellence
Monsieur le Comte Beventkloiv, Grand Veneur, ChevaiJlier et Conseillier du Conseil privé
h Copenhagen.
[Efter Orig. i Gehejme-Arkivet. ,.Domme, Tingsvidner" o. s. v.. Leonora Christina, Nr. 4. Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. -i-iS— 29.]
') Dette Brev slutter sig efter sit Indhold umiddelbart til det fore- gående.
92
5.
Ausøgning fra Leonora Christina til Christian V. ').
Stormegtigste, Allernaadigste Arve-Konge.
Kongl. Majestets store Kongl. Naade imod mig, den allerunderdanigste af Kongl. Majsts. Uuderdaner, vil Gud med alle fuldkomne Velsignelser rigeligen Belønne.
Allernaadigste Arve -Konge ville af Kongelig Naades Dyd til de forige Naader den Naade tilføje, at min eeueste Søn -) niaatte uaadigst tilstædes at komme til mig og au-
')'Jvfr. ovenfor S. 22. Når jeg allerede tidligere (Danske Sam- linger 5 Bd. S. 220 Anni. 1) har udtalt som min Anskuelse, at denne Ansøgning må henføres til 1691 . har jeg nu fået Vished herfor, idet det af „Cancelli-CoUegii Protocol" for 1690—91 Fol. 136 (Geh.-Ark.) sees. at den har været fremlagt i Kollegiets Møde den 9de Februar 1691. I Randen af Protokollen er bemærket: „lefFvered till Ober Secreterer Moth''. ^) Jvfr. ovenfor S. 23. Om de ældre Sønners Dødsår vides intet sikkert; dog kan bemærkes, at der mellem de Ulfeldtske Papirer i Geh.-Ark. (Nr. 37) findes et Brev, skrevet så vidt man kan se med Korfits Ulfeldt, den yngres. Hånd. og dateret: „Paris ce 2 juillet 85", hvori han takker en Mand, vistnok Storkansler Fr. v. Ahlefeldt, for hans Bestræbelser for at skaffe Moderen fri, og beder ham anvende sin Indflydelse på at skaffe ham selv Tilladelse til at vende tilbage til Danmark. Brevskriveren under- tegner sig „Le Comte d'Ulfelt", og heraf synes at fremgå, at allerede 1685 vare de 2 ældre Brødre. Christian og Ludvig, døde. Om Christian U. hedder det iøvrigt i et af det genealogisk- heraldiske Selskabs Håndskrifter (Geh.-Ark.. Pakken med Ul- feldtske Sager), at han gik over til den katholske Religion, gik til Rom og blev Kanonikus ved Kirken St. Lorenzo in Lncina, hvor (igså hans Epitafium skal findes. Om et Kanonikat. som han fik ved Eichstiidt Domkapitel (i Bayren) på Dronning Chri- stinas Anbefaling, se Ar c hen hol tz: Mémoires concern. Christine reine de Suede T. 3 pag. 469. Når det om den yngre Kor- fits U. i Almindelighed siges, at han var gift med en fransk Grevinde, kan herimod anføres, at i den før nævnte Restitutions- Akt af 1735 (se bl. a. S. 28 Anm.) omtales et Udsagn af hans
98
naiiiine det af mifj, som iej^ kand give, liainieiu. som er min Velsif^uelse, 8aa vil (ind tillt;}?ge Kongl. Majst. Naade til Naade og uaadcligen forlene en langvareiide lyksalig Kegie- ■ ling med Helbred og alle selv ynskende Jjyksallgheder, hvorom ieg fremdeles dagligen skal paakalde (i ud, som er
Storniegtigste ArveKoiige
allernaadigste Herre
Kougl. Majestets
Allerunderdanigst
tropligtigste
U^nderdau
Leonora Christina
Grefiude.
[Efter en Afskrift ved Langebek i Ny kgl. Smlng. Xr. 2146 c, 4to. I Riiiiden liiir Langebek skrevet: Ex copia.]
6.
Brev fra Leonora Christina til en unavngiven.
Monsieur.
Vostre Excellence pardonnera facillement a ma mauuaise indispocition que je ue l'escrive a la longue ma tren humble jjeticion^ laqtteUe est d'ohtenir la grace de mon Sonuerain de voir mon Filz ^). Au reste , vostre Exe. voudra de grace
Søstersøn, Major Korfits Ludvig Beek(-Friis), hvorefter alle de af Leono'-a Christinas Børn, der vare døde før Moderen, vare døde ugifte. ') Se det foregående Aktstykke.
94
communiquer avec Sa Haute Exe. ^) touchant cest (!) affaire., au- quel j'ay écrit plm amplement; je me recommande et suts
de Vostre Excellence Mariehoe la tres hnmhle servante
le 10'"^ de Maj Leonora Christina
1691. Comtesse.
[L\len rdskrift. Efter Origin. i Geh.-Ark.. „Domme, Tingsvidner^' o. s. v., Leonora Christina. Nr. 4. Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 229.]
7.
Brev ira Leonora Cliristiiia til samme.
MoHsieur. Encor que vostre Excellence m'asseuroit pas avec l'ordinaire passé d'avoir contribué a la ip-are obtenue de mon Souueraui., je n'en douttois pourtant pas^ mais en estoit bien asseurée.^ selon sa genereuse honté. J'ay jouui de la grace de mon Roy, j'ay veu mon Jilz, sans que xjersonne le scait, mesme ceux de ma maison l'ont pris pour un autre. Pour cette satisfaction ex- sausera le bon Dieu les prieres de nostre Roy et donnera toutte sorte de contentement a Vostre Excellence, et a moy l'occasion de poimoir montrer en ejf'ect que je suis
Monsieur Marihoe Closter de Vostre Excellence
le 2""' de Juin la plus obligée
1(591. seruante
Leonora Christina, Comtesse.
[Uden Udskrift. Efter Origin. i Geh.-Ark.. ,,Domme, Tingsvidner" o. s. v., Leonora Christina. Nr. 4. Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 229—30.]
') i), e. Ulrik Fredrik Gyldenløve.
»5
8.
HiM'V fra Lcoiiora Cliristiiia til .hmirni Aiiin* Hnilu'
MHdemoifielle.
Jeg wed icke, paa hnad Maade ieg skal ^iftue til- kieiide den fortiydelse, ieg hartuer der art' att wære henders meget angeiiehine Onigengelse berøft'uet; ded war wel vdi ingen art" worris tancker, der wii sidst saaes. Xii. alt skal wære saaledis, som (xud oc Kougl. Majf. ded behager. Ordene gaar her, att Kongl. Majt. will girtue hs. Exe. sin Fornnyliglied anden stetz '). Jeg formoder, att ded oc skeer, oc naai- ieg kand sp«rge ded, saa tager ieg part vdi Fornøjelsen oc ynsker Eder alle samtlig, ihuor (iud Eder enten samler eller adspreeder, huer i sær et (llædeligt Lycksaligt Aar, for alting H elbreden, saa kand meget ont ottuerwindis, oc er ded intet rart i Werdcn, att Aaret for mangen een begynder \'lyckeligen oc endis Jjyckeligen, oc saa tuert imod, att den, som bedrntt'uer en Anden, inden Aarets vdgang blirtuer selttuer langt hø^^re bedrøftuet end den, hånd acter att bedrørtue. Ded staar til oiS Selrt" att tage alting fat wed rette Hancke Fang. Henders Morbrodei-
') Ovenstående Ytringer sigte utvivlsomt til, al Markus Giøe i December 1691 var bleven afskediget fra sin Post som Stift- amtiu.ind ovor Laland og Falster. Grrunden hertil er mig ikke Ijfkjeiult. men i øjensynlig Forl>indelse med AfskedigelsiMi star en kgl. Befaling af Vi^ 16'J1 (Fynske og Smålandske Tegnelser, Geh.-Ark.), som byder Giøe strax at begive sig til Kjøbenbavn og da videre „ervarte" Kongens allernådigste \'ilje. Den '2yde De- cember udstedtes Bestallingen for den nye Stiftamtmand. Hen- ning L'lrik V. Liitzov til Søholt, hidtil Hofmarskal hos Prins Fredrik (Fynske og Smålandske Registre, Geh.-Ark.). Det kan tilføjes, at Giøe lige et Ar i Forvejen for en kort Tid havde været i Unåde og været forvist Hoffet, se Nyt historisk Tids- skrift 1 Bd. S. 529. — Når Leonora Christina allerede i Januar 1692 antyder som et Rygte, at Kongen vil give Giøe Oprej.-sning for det skete, fik lian egenlig først en sådan 1695, da han ved \V. V. Schindels Død Idev udnævnt til Overhovmester ved det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn (Bireherod's Dagbøger ved Molbech S. 302).
96
oc Huu erre aff denueiu, som wed Tingets rette Wæcht, derfor er denuem intet for tungt. Guds beskiærnielse wære offuer heuder, ded ynsker
Mariehoe Closter den 5. Janu. 1()92. Min Daatter helCer tieustwenligen oc ynsker liender Et fornoyeligt Aar; huu beklager lienders fra- wærelse.
Mademoiselle
Henders troefaste
Wen oc tiennerinne
Leonora Cht'isti.na
Greffuinne.
[Udskrift:] A Mademoiselle
Mademoiselle Anna Brahe
de present a Copenhagen.
[Efter Originalfil i Nj' kgl. Smlng. Nr. 2146 c, 4to. Brevet har tidligere været udgivet i Nyt Aftenblad for 1826 S. 229—30, og derefter af uiig i Danske Samlinger 5 Bd. S. 227 — 28.]
9.
Brev fra Anne Cathrine Ulfeldt til den yngre
Sperling.
Mariabo (!) Closter
den 3 September
1692. HøytÆrede Herr Kongelige Raad.
Effter som hans kiere Syster Mademoiselle Sperling ') haffuer hafft den godhed oc lade giøre noget for mig udj
') Se ovenfor S. 64.
97
Haiuborrig oc liaffuer begiert, att wcilerleggingeii aff de ud- lagde penge inaa lettneiis llnr Kuad. saa skickker ieg dem med denne leiliglied. Suinnien er nj Kixdaler oc een Kix- niaick, beder gierne, att hånd med ett ord wille girtiie iiuitUniioisellr Sj/<'rliug att t'orstaa, liaunem samme Summe att wære restUurni. J)ed nyt, hei'fra kunde tiuiserx^^ er icke megit gott oc uden tuirt'l Herr Kaad wel allerede bewiist, nemblig anlangendis den ugudelige meilfart. som een mand oc. een kone udj Xykiwbiug hatluer giort huer sin echtefelle med girtt att heni'ette: nu ere gemeen folck gandske kom- men i tancker, att disse forgitttige personer ere Troldt'olck, lige som dei' kunde icke forgilfuis nogen uden troldom, huilcket dili værre alt for tjt er scheed ved heel naturlige middele)-: her lober de galle i byen oc siger, att de fangene quindei' hatfuei- lagt (i troldquinder ud her udj Maribo, andre tre udj nysted oc end oc nogle udj Nykiøbing, Saa mand burer nu om stunder intet anded end om den oc een anden snack, om een Skaansk Doctot\ her er Kommen til landed, som sigis att giøre mimndeuse ting. Som for exemj}el een pige, dei' skal wære fød stum oc dølf. den skal band haffue giort hørendis oc talendis, menli vj haifuer endnu ingen atf hans undertegn seet. (xud skee loft', att ingen aft' ols haftuer nogen sær Cur i behoft', oc som for under legemlig helbied oc der hoU smuckke blomster i min præchtige urtegaard '). i liuoi' spodtsch end gode wenner hatluer wærrid ott'uer den i fordum tjder. Nu skulle ieg wel yppe een unodig krakeel igien. tyckkis, huil- cket icke skulle staa mig wel, thi eftter som Tyrcken sielft" i ded ringeste lader som hånd wille giøre fred, du kunde mand med schiæl tahle ille om de Christne, som giorde klammer foruden aarsag: er ded icke ett stadtze-
') Se ovenfor S. 1:5. I den før omtalte Beskrivelse af Maribo Kirke af Hr. Konlegn Ross siges, at en gammel Kone i Maribo fortæller, at hun ofte har phikket smukke Blomster ved Ruinerne af Nykloster, og at disse Blomster kaldtes Leonora Ulfeldts Blonisier.
98
lig raisonnemeiitf Saadant s<iiii di'd nu er, saa er ded giort aff"
Højtærede Herr Kongl. Raads
^■l^éc//'>//eerde
Tiennerinde
A. C. n' VI felt. [Udskrift:] A Monsieur
Monsieur Le (UmseiUer Royal Otto Sperling
A Copenhague.
[Eller (»riginuloii i Ny Icgl. Sining. Nr. 214(1 c. 4t«).]
10.
Brev fra Leonora Cliristiiia til den yng:re Sperling-.
Høyæret Koiigl. Raad.
Jeg haifuer aff Peder Jensen^) fornummen for en 14 Dage siden hauds igienkomst; haffuer ingen viatiere hafft att skriffue om, intil nu mig er giffuen Jjeilighed att lade hannem wiide, att ieg liaffuei' forreholt min Daatter Leonora kenders V-skickelighed imod hånds Søster-), oc ded paa den maade,
I
') D. f. Poder Jensen Tødsløf.
'^) Den nedenfor omtalte Anna Sperling. Hun oplioldt .sig. i det mindste i hin Tid, i Skåne, og allerede af hvad der siges i dette Brev. fronigiU' det, at hun Tid efter anden havde iidhmt Penge til Lave Beck, og at denne lige så lidt havde va-ret i Stand til at afgjøre sin GjaMd lil hende, som Inui overhovedet formåede at fyldestgjøre nogen af sine utallige Kreditorer. 1 GI. kgl. Sndng. Nr. ni4,j, Fol., fmdes nogle Breve og Akt- stykker, hvori Anna Sperlings Forhold til Lave Beck nærmere
99
som (If'.d si;,^ Ijiiitc iitV un ^loilci-. Dcd liiiii til sin viitskyl- ling wille fVeinbniige, vvnr icke dyetif; lil (iiciiiiiigeiis ^led- tait att viitskylle. Aarsagen, som liiiii bei-ætter til derris trætte, som aff lis. Soster sigis att wære befrynt, dervdi fait ieg Aiiitc Sjx-rliiK/s bie oc sagde, att hun med skiæl kunde sige ded hun sagde, oc att Aiina Sjxt. liatide wæret alt for goed troende, icke blefiuen wiib att' engang eller toe att wære tixeret, men endoc rteere gange laded sig offuertale; in summd, min Daatter maatte stiyge oc bekiende, att ded fort rod hender, oc meest foi- att haffue giort inig imod dermed: skulle wel vville suge vveuskab igien. som ieg liiittiit )■ befalet hender att were den, ded først skal tilbyde. Min Daatter er i meening, att hauds Søster søger att kiøbe nogle ('reil i farers Gield til sig (som dog icke kand skee, fordi hun er Vdlændsk). .Ieg swarte hender, att ieg troede, att Anne Sjierliugs heller skulle wille hattue siine vdlaante Penge end att sette sig widre vd i ded A'lyckelig oc atf mange forbandede Werck. All den discourfi derom wille falle for lang. Adica. Min J)aattei' Au. Ca. helfier. oc -Jeg foi'blitfuer
HanC til Tieuneste Marieboe Closter Affectionerte
den 27. Sep. 1692. L. C. G.
[En i Brevet løst indlagt Seddel indeholder følgende Postskriptuni :]
F. S. Etfter ad (!) dette war skretfuen i Atftis, kom ieg i tale med min Daatter om derris forwillede Sager,
omhandles, og bl. a. sees det heraf, at ilet i Sonuneren 1693 efter en Del Besvierlighed (Exekutionsordre o. desl.) lykkedes hende at fu sig Panderne Nr. 6 og 7 i Andrai'\ims Alunværk overdragne som Erstatning for sine Penge. Om en af den yngre Sperlings Søstre vides det, at hun havde va'ret gift med den noksom be- kjendte Kjel<l Friis, den L'lfeldtske Families tro Tjener, som iøvrigt var af god Familie (om hata se bl. a. Danske Saml. 2 R. 1 Bd. S. 139 og 176). og da Anna Sperling i et af de omtalte Breve underskriver sig ,.Anna Friis, gebohrne Sperling^', tor det maske antages, at det var hende. Også en af hendes Søstre, Elisabeth Sp. (den sannue. som var i'roderen til så megen Støtte, sa længe hun levede) havde været gift med en Friis, men dennes Fornavn var Christoffer.
100
huilcke mig- syntist Maiideu søgte lengre oc meere att tor- wilde oc derwed trætte Creditorente etc. : sagde min Daatter iblant anded, att ded giorde hender wærst den trætte, Ilen- ders Mand war kommen vdi med Barfholiito, saa som Sper- ling wel lialfde skreffuen mig. Jeg loed saa, som ieg liaffde hørt der om, wille wiide dens Aarsage. Da beræt- tede hun mig, Att Perykmageren hatt'de giort en falsk be- retning om den ') Bart., oc med witløfftighed foruden ret sammen sætning war der icke alleeueste wancket JØrtigen, men endoc Bart. Kammer dør opstøt oc hånds Papirer igiennemsøgt, der foruden falden Skiæls Ord, oc att ded allerede war i Proces. Jeg sagde hender, huad derpaa kunde følge, forundrede mig otfuer henders Mands Vbetenk- somhed etr. Oc saa som hun talte om en project alf en Vnderhandling, henders Mand oc Bart. war imellem oc icke kom til slutning, saa wiste ieg gierne, huor derom war, oc melder hun om 3U0 Kdr., som Bart. paa samme Con- traet kræffuer, oc den anden icke bestaar. Jeg haffuei' laded mig sige, at Bart. er rømt fra Kiob. for gield; huor kunde hånd faa de 300 Rdr. -)V
[Udskrift:] A Monsieur
Monsieur Otto Sperling Conseillier de Sa- Majt.
å Copenhagen.
[EftPi- Origin. i Ny kgl. Sinhig. Nr. 2146 c. 4to. Tidligere udgivet af mig i Dan ske Sa iiilinger 5 Bd. S. 228—30.
') Originalen iiar: der. hvad der vistnok er en Skrivfejl. Selv med den foretagne Rettelse er der dog en kjendelig Løshed i Tanke- og Sætningsforbindelsen på dette Sted.
') Den Bartholin, som omtales i dette og de følgende Breve, er Ahasverus B.. en Søn af Præsten Eskild Bertelsen i Højby i Sjadland og Mette Bie. Han levede en Tid i Kjøben- liavn og optrådte her som Poet, idet han bl. a. prøvede at fort- sætte Bording"s Danske Mercurius. men efter J. Sorterup's
lol
11.
JJiTV fra LcoiMHJi Cliristiiiii til den .viii^rc Spcrlini,'.
HMyteret Kongl. Raad.
Att ded saa wit er koiiiiiien |)aa en begyndelse om t-n gage oc forfremmelse, "læder mig: ynsker Chargens fornyyelse oc fuldkommenhed'). Att (jagni ieke skal søgis hoes Cam-
Vidnesbyrd (i „Cacoethes CHrnii ni ficum'') skrev han så slet. ,,at den danske Mereiirius dtTovcr fahlt i Skarnet og forsvandt". 'Vil 1685 havde han faet Privijcgiuui pa at trykke og oplægge den nye Altarbog. men da han overskred dette og også trykkede Evangelierne og ,.Håndbog med 15 Bøger", nedlagde Kjøbenhavns Bogtrykkere Indsigelse derimod: en Supplik fra dem til Kongen findes" i Sjællandske Indlæg IC'.tl (Geh.-Ark.J. I Jakol) Birke- rod" s Optegnelser om ulykkelige danske Poeter (Orig. i GI. kgl. Snilng. Xr. 3018 b, 4to) siges om ham. at han kom i Gjæld ved en Forlovelse med en Bundtniagerenke. som siden slog op med ham. Han drog nu til Skåne, hvor han tog fast Ophold i Malmø, og giftede sig siden med en Løjtnants Enke; jvfr. også Nyerup og Rahbek: Bidrag til d. d. Digtek. Historie 3 D. S. 277—79. I GI. kgl. Smlng. 1114.2. Fol., findes et Udkast af ham til en Kontrakt mellem ham og Anna Sperling af ^"k 1693. hvorefter han skulde drive de 2 ovenfor (S. 98 Anm. 2) omtalte Pander for hende og svare hende deraf 1000 Rdr. om Året. Daleren beregnet til 48 Øre. ') Sperling havde allerede siden 1687 været i dansk Tjeneste idet han det nævnte Ar var bleven udnævnt til kongelig Råd (,.unser Rath") og Assessor i den Pinnebergske og Altonaskt- Overappellationsret (den origiiuile Bestalling af '7;i 1687 i GI. kgl. Smlng. 1114.2. Fol.). % 1692 fik han Bestalling på „al læse Historiam'^ på det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn (origin. Bestalling i GI. kgl. Smlng. a. St.) for en årlig Gage af 350 Rdr., der siden forøgedes med 50 Rdr. Det (M- denne Ansættelse. Leo- nora Christina sigter til. Strax efter at Markus Giøe var bleven Overhovmester ved Akademiet (se ovenfor S. 95 Anm. 1). mistede Sperling for en Tid sin Plads, men efter at han havde indgivet en Supplik til Kongen i denne Aidedning (egenhamdigt Udkast uf ''7.S 1695 i GI. kgl. Smlng. a. St.) fik han ^»A 1695 på ny
102
merset, acter ieg for ded beste; ihuorledis den oc er, saa kand luau rette sig der effter oc sette siu tæring- effter sin næring oc giøre Regnskab med sin Pnng: kunde ieg wære saa lyckelig oc bringe ded derhen, att ieg niaatte taa min Naadsens Pension paa et wifi sted, da war ded roeligt for mig; snart skal ieg tage en quartal hid, snart en anden did. Jeg er saa Kee aff ded wæsen oc den liier, som ieg er aff werden. Min Daatter Leonora reiste her fra i Fredags. Jeg talte noget witlofftigere med lieuder siden mit forrige til hannem; saa siger hun mig, att hendis Mand haffuer skiælt Bartholin for Retten etc.^ ihuorledis ded wil Eudis. Beck haffuer oc en Slem Sag med en, som heder Solffuer- skildt ') , som fast er paa samme Maade ; men den loed min Daatter sig icke mercke om, ieg icke heller. Jeg seer ingen rædning, liuercken for min Daatter eller for Anna Sperling; min Daatter sagde mig, att Bartholin skulle haffue A. Sper- lings Daatter, oc att hun haffde laant Bartholin penge. A. Sperling wille oc selff drage til Stockholm, oc Bartholin med. Jeg kand troe, den, der staar icke til att raade, den
Bestalling på at være „Professor eloquentiæ et Historiarum''' ved Akademiet (Originalen i GI. kgl. Smlng. a. St.) med 200 Rdr. i årlig Gage indtil videre. Denne Siam synes senere at være for- højet til 400 Rdr.. men iwvrigt beklædte han ikke hin Post læn- gere end til 1697, da han. som han siger, ved Markus Giøe's Chikaner blev fordreven fra Akademiet, dog således, at han ved- blev at oppebære den halve Gage. Først efter at Fredrik IV. var kommen på Tronen, lykkedes det ham at komme til Akade- miet igjen (1701). men denne Gang kun med en årlig Gage af 200 Rdr.. som han dog beholdt, også efter at Akademiet 1710 var ophævet. Han døde i en meget kummerlig økonomisk For- fatning 'Vs 1715. Se — foruden de anførte Kilder — Wer- lauff: Histor. Efterretn. om det store kgl. Bibliothek 2 Udg. S. 78—81: jvfr. Moller: Cimbria literata T. 2 pag. 849 flg.
') Uden Tvivl Professor i Lovkyndighed ved Lunds Universitet Niels Silfverskuld (Hyltén). I Lj unggren' s vSkånska Herre- gårdar (5 Bd.. under Christinehof) omtales han som en af Med- interessenteriie i Andrarums Alunbrug; jvfr. samme Værk 1 Bd.. under Ossjo.
103
staar icke til att hielpe. Ciuds beskiæniicdse befalet, nitii flittig: helsen t'ia min Daatter. Jep^ forbliirtiifi-
Høyæret Kouf^l. Kaad Marieboe Closter Hånds til tienneste
den 4. Od. 1692. erbødige
L ro II o tri ( 'h ristina (Ticffuinne.
P. -S. Naav liaml faar sin i-ettt; Tittpl. saa lader hånd mip: ded wiide.
[Udskrift :]
A Moiifiieiir
Monsieur le Coiiseillier
(le sa Majesfé Otto Sperling
il
('opeiihnqen.
[Etter Urigin. i Ny kgl. Snilng. Nr. "JllH c. 4to. Tidligerp ndgivpt al" mig i Danske 8a in li ngo r o Bd. S. 231 — 32.]
12.
Brev fra Leonora Christina til den .vngre Sperling:.
Høytæret Kongl. Raad.
Jeg tacker for Nyt Aars goede AVillies Ynske: Haa- bets goede , mig kand restere . er Døden : kand leg nogeu- ledis beholde Helhreden. saa att Suaghed icke fctrwirrer Sin- deds Roelighed indtil Haabets fuldbyrdelse, saa er ieg Kiigere oc lyckeligere end som Kongen att' Frankriige. Oc eifter som ieg holder Helbreden oc Sindsens fornøylighed for werClig høyeste goede, saa ynsker ieg hannem ded. icke alleeneste
104
i dette Aar, men i mange fleere, oc att ieg som Hånds oc Derris Huufiis W'en, saa lenge ies; leffwer, maa spørge derris Weistand.
Hånds Begiæi-ing att etfterkomme, saa wit mig witter- ligt: Vnder Swerrigis Herskab er ingen Vltelt paa Swærd- siiden, icke lieller nogen aff gamle H. Christoffer Vlfeldz borneborn i liiffne aff 11 Rønner, liand sig effterloed'); Frue Margrete Vltelt, H. Nels Juells, er ded eeneste Barne- barn aff 15 fuldwoxene Børn; Biørn Vlfeldz-) Son døde vng. Vlfelder her i Danmark erre : Vldrich Friderich Vlfelt, min SI. Herris Broder 8øn^), som haffwer 4 Sønner i Liiftwe. Effter Corfitz Vlfelt 't) er en Søn wed Naftn Maans Vlfelt, som er woxen. Eff'ter Jacob Vlfelt ■') er en Son aff samme ^Naffn, hwis Moder er en Friis, niin SI. Herris Søster Daat- ter; Søstern til den haffwer ieg hoes mig"). Den lille Ja- cob Vlfelt er hoes Monvaf''), hånd haffwer loff'wet att holde
') Med „gamle Hr. Christoffer Ulfeldt" menes Chr. U. til Sven- strup, Fader til Leonora Christinas noksom bekjendte Svoger Ebbe Ulfeldt, som var død 1682. Når Leonora Christina siger, at intet af hans Børnebørn mere var i Live, ma dette, som det efterfølgende viser, kun forståes om Børnebørnene af Mandkjønnet. Af de kvindelige Børnebørn var Niels Juels Hustru Margrete Ulfeldt (Datter af Knud U. til Svenstrup) iøvrigt iklce det eneste, som levede på den Tid Brevet må an- tages at være skrevet. Det samme gjorde nemlig 2 Døtre, som Ebbe Ulfeldt havde efterladt sig. ved Navn Christine og So- phie Marie U. (se Anrep: Svenska Adelns Åttar-Tatlor 4 Afd. S. 470), og mulig endnu andre.
O Bjørn U. til Råbeløv. ligesom Knud U. og Ebbe U. en Søn af Christoffer U. til Svenstrup.
^) Søn af Korfits U.'s Broder Flemming U. og altså Broder til den ovenfor (S. 62 Anm. 2) omtalte Fru Sophie Ulfeldt til Orebygård.
') Korfits U. til Mattrup, en Sønnesøn af Rigshovmesterens Far- broder. Korfits U. til Bavelse.
^) Jakob U. til Karstofte. gift med Karen Friis; se ovenfor S. 61 Anm. o.
1) Den ovenfor (S. 61—62. 81 og 84) omtalte Elsebeth U.
■) Uden 'l'vivl menes Etatsråd Johan Monrad, en Søn af Biskop Erik M. i Ribe. Han havde 1691 afstået sit Embede som Land- kommissarius i Fyn til en anden, solgte nogen Tid efter sine Ejendomme i Fyn (Rødkilde og en Del af Nakkebølle) og levede
1(»5
liaimeiii til liofjen: icfr wiste piorne. om ded skeede: iep; wed wel, att li.iiid ur der som vn intiji'. men om haml luTcr noppet, wed iej;- ickc. be^fre Dcelc kunde wel Ki^^i'i«-
Att 'l\)ru])s (jocdz Uiif^cn tiid liart'wef wterret i)antsat, haftwer wærret skyltt't t'oi- miy-: tw.eit iiiKjd, de hartvw-r wilt g'iøre mig wiifi, att in^jfeii art" (Urdi to rerne kunde legge Haaiid derpaa, efttersom ded war Burnenis {?aftwe (J^oedz'): wille persuadere mi£>' att vdlnUe, de andre Snskinde. saa kundf? art' ded Goedz rundtdif^-en It^rt'wis foruden anden indkomst; sendte mig Skrirttlig vd-drag art' Swensk Low-Bogen, gart'we goedz angaaende. Jeg swarte, att Dansk Jjow i ded fald war den samme, meente oc, att Swensk Low kom ort'wereens med den Danske Jjow i ded, att naar Bornene gik wed derris Faders Artt', att de da oc gik wed deiris Fadei-s (liæld: om de betalte den med (lartwe (xoedz eller anded, war lige meget for Creditorente , som wilieligen lagde haand der paa. Jeg hart'wer aldrig liort min Daatter eller den gamle Haagen næft'ne den Niels Skytte*), att band bartde
*) ieg wed icko, om hånd er Gustaf Skyttis Broder O-
siden i Skiinc. hvor liiin hinde flev(^ Godser, som han dog efter- hiindiMi pil ft enkelt mer synes at have måttet skille sig ved pn Grund af Gjæld. Se Joh. Monrads og Rasni. Ærehoe s Auto- biographier, iidg. ved J. G. Burnian Becker. S. 60—61, og Ljunggren: Skanska Herregardar 8 Bd.. under Hiiekeberga, og Tillægel Nr. *26.
'i Ut( Torup, her er Tale om, ma være Østre Tornp i Allio Herred, som i sin Tid havde tilhørt Jokum Beck, men af ham var bleven pantsat til hans Svigermoder Barbara Vittrup. Denne h;ude igjen ved Gavebrev af ''V> 1653 skjænket det til Jokuni Becks Børn „såsom oforj-tterlig och olorpantbar egendom"' (Ljunggren: Skanska Herregardar 5 Bd.. under Christine- hof). I Slutningen af Arhnndredet var imidlertid Gavebrevet forkomniet (det gjenfandtes først 1719), og dette gjorde, at østre Tornp en Tid lang kom lil at spille en Rolle i Lave Becks Pengeomsætninger.
") Ved Niels Skytte menes uden Tvivl N. Sk. til Sindairsholm, en Gård. som i sin Tid havde tilhørt .lokum Beck. Han havde ingen Brødre, men var en Fietter til „Gustaf Skytte", flet vil sige Carl Gustaf Sk., som i en senere Tid blev Viceguvernør i Skåne. Friherre og General i Infanteriet, og som havde været gift med en af Fbbe Ulfeldt's Døtre. Anne Cathrine U.: se Ainep: Svenska Adeins Attar-TaHor 3 Afd. S. 797 og 4 Afd.
.Ofi
noget i 8træffboen (!) att prefendere, oc skulle ieg meene, att ded er eii fingeret Giækl for att rædde denneni ded. Jeg confirmeris oc nogenledis i den ineening, i ded att min Daat- ter skreif mig om samme tiider. som denne Dom paa Torups Goedz knnde wære hinder witterlig. att derris Creditorer dog icke gandske skulle see derris lyst paa denneni oc ruinere dennem, wille ieg nu ickun sige goed for 3 eller 4 tusinde Rdr. Dette wille hånd som en Weii beholde hoes sig.
Med forrige Post bekom ieg ingen Skriiiwelse fra min Daatter, men Posten for den Hkrett' hun meget ont om Eders Søster: Att hun oc BarthoUn haifde talt Spottelig om Den- nem for Borg-Retten; henders wreede war meget stoer. Jeg swarte, att ieg icke formeente, att Anna Sperlings sellf kom for Retten, effterdi hun haffde Bartholin som en Provurator\ haifde Barth, sagt noget v-forswarligt oc vtilbørligt, saa burte hånd derfor staa til rette. ,/// summa, alt gaar for- laaren, so wir sehen vns ein arm leben. Skal ieg affleffwe derris total ruin, saa er ded mig ded tyngeste, thi der seer ieg ingen rædning i. Gud kand meere, end wii kand forstaa; hannem befalet , med et lycksaligt Aars helsen fra min Daatter. Jeg forbliffwer
Høytær[ejt Kongl. Raad
Hånds til tienneste
wellwillie
L. C. G.
[Udskrift:] A Monsieur
Monsieur Otto Sperling, Couseillier et Professeur dans l'Academie Royale å Copenhague ').
[Eft(-r Origin. i Gehejme-Arkivet (Ulfeldtske Sager Nr. 19). Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 5 Bd. S. 232 — 36.]
S. 3; Ljiinggren: Sk. Herregårdar 3 og o Bd.. under Sin- c 1 il i r s h o 1 m f )g R a b b e 1 o f. ') Brevet or uden Dato, men af Sperlings Titulatur som også af Ytringerne om Bartholin og Anna Sperling fremgår det. at det
107
13.
Køiiskrifl fra Looiiora Cliristina til Karl XL, iikmI Koim:«'ii.s Svar ').
Copie.
St.(»r Ma'l cjlitiftste Fiirstc, aller Xadiffste Koii^e.
T^f'i'iR Kong;!. Mnjesfrf S/ipplirfrfe iPfx vdi all ViuIpv rlaiii{>liefl Anno 1 HHH , nc i blaiit anden X'ndpidanip: be- ffiæring. om mit oc mine Bm-nC }?odtz, som erre tvende gaar- der lig'gendnC i skaane, Ved Nafu Torup (ded stoere) oc BoGe ClosterC Naadip:e Reatiintion. Men effter som iep: infoen Egentlig snar bek<im. saa liat'iUT ieg aai'sage at tviflp. at Kongl. Majestet min Vnderdanig' Sapplkqiit; var til hænde kommen. Der for søger ieg nu J all Vnderdaniglied det samme oc beder Vnderdanigst, at mig oc mine Børn i Naade t'or^'^' gaarder Torup oc BoBe Closter maatte igen tilstillet; linii mig tinnoB der paa skiodt^r oc At'komst Brefuc. Saadan Kongl. Naade vill den Rettferdige Gud med all Kongl. Vel- signelfie igen belønne, oc Vnde mig den Naade at sige mig at vær[e]
Stor lMe( cjhtigste Fiirste Aller Naadigste Konge
Derifi Kongl. Majestets
Aller Vnderdanigste
Leonora Christina
CTrefinne.
Marieboe Closter
d. 23. Mai/ 1693.
[Udskrift:] til Sverrigefi Rigefi Kongelig Majestet
Allei' Vndeidanigst.
er skrevet senere end det n;ermest foregiiende Brev. om end ikke meget senere. De pjensidige Nytårshilsener gjør det sandsytdigi. at det er skrevet i Jiiuuar Måned, og da rimeligvis i Januar 169;j. ') Se ovenfor S. 30.
108
[Efter en Afskrift, taget af Leonora Sophie Ulfeldt, i Børringe Klo- sters Arkiv. På Bagsiden af Suppliken er Kongens Svar af- skrevet, ligeledes med Leonora Sophie Ulfeldts Hånd. Det lyder således :]
(Trefiniien har at jndkoninie med dlie skiiil oc bevils. som lion formener skola for si^h kuniia galla til godzeiiii befrjelCe, pa detli dhe måge kunne tagelt i behorigh Consi- iJeratiou . iJirandheO henne der eflfter skee oc veder fahraO. huad KiitviG oc skialigit må vara.
Stokl). d. 80. Jnny A" lfi93.
Carolus.
[Både Boiiskriftot og Kongens Svar ere før trykte i Ljnnggren's Skanska Herregurdar. under Bosjiikloster.]
14.
Brev fra Leonora Cliristiiia til Sekretær J. Dnlrichsen ').
Monsieur.
H. Secreterers aff d. 11. Nor. er mig indhændiget. oc saa som ded er de smaa Hinll der driffwer de stoere, saa wil ieg begynde att aftlegge min Taksigelse først til han- nem, som er den første ieg liaffwer tilbwrligen att tacke for miine wel forrebragte anmodinger hoes Hs. Høye Exe. ; beder H. Secreterer, at hånd min ydmyg Taksigelse hoes min Patron Hs. Hoye E.rc. wille afflegge oc derhoes j^dmyge- ligen bede. min aller vnderdanigste Taksigelse min AUer- naadigste Konge at forrebringe.
') Johan Didrichsen (f. V.^ 1630 t "A U^S) var Sekretær ho.s Ulr. Frcdr. Ciyldenløve: om ham se Worm: Lexicon over lærde Mand 1 I). S. "i'iH. og Hofinan; Saml. af Fiuulationer T. 1 p. 267 og T. 10 p. 75 — 77.
109
Mia Swenske Præfenfioti aiif^aaeiidc '). da er ded wel lien heste Maaile, som lis. Hwye K.rr. nieeiier: Men etiter- som ieg- ingen wed , som de Co^^ie- Skrirtter i hænderne knnde betroes. mindre paa behwrende stedei- tilbHrlif^eii di-irtwe paa dili indholds befodrinj^, altsaa bedni' ieg- tienslligen H. Seer. ded der hen att for maa, at benielte ('opier niaatte sendis Kl. Mts. Envoyes Serre.taire i Stockholm -) , hnis vmage oe bekaastning ieg tilbyrligen skulle erkiende oc til tacke betale.
Min Prætention paa HellerHj/ •') wil ieg med ded forder- ligste lade forkynde paa nest hoes liggende Ting-Sted, naar ieg faar erkyndiget mig om Maaden oc Mannei-en, huoiledis Sædwanligt er.
Oc ett'tersom mig saa naadigt et svvar er gitfwen paa den pretenderende Øe*), saa hartvver ieg med denne Post skretfwen V. Sophia Offenherg^) til ang, Copie aif SI. Richs Marskalcks Adkomst Bi'eff paa den jBe **). Jeg forblift'uer
Marieboe Closter H. Serr.
Den 15. Xov. obligerte
1693. L. C. G.
') Se ovenfor S. 28 flg.
') Envoyéen selv var don bekjendte Bol le Luxdorph. Han havde fra 1088 til 1C90 vårret Oversekretær i del danskf Kaiu'cUi. var faldet i Unåde, men blev dog 1691 sendt som Envoyé til Stock- holm, hvor han døde % 1698. Om ham se bl. a. l'niversitetet.s Lieprogram over ham. og Nyt histor. Tidsskrift 1 Bd. S. 51U. En Kække Skrivelser fra ham til den danske Regering ere trykte hos Fry.vell: Handl. riJr. Sverges Historia 3 D. S. 244 tig. og 318 flg., og 4 D. S. 66 tig. Hans Sekretær var den nedenfor nærmere omtalte Johan Griiner.
^) Se oventor S. 34—30.
*) Se ovenfor S. 36 Anm. 2.
*) Frn Sophie Offenberg var (i Følge Klevenfeldts Stamtavle over Fam. Oft'enlierg, Geh.-Ark.) en Datter af Christoffer v. O. (Danske Samlinger 5 Bd. passim) ug Marie v. Liitzov. Hnn var født i Xørborg pa Als ^Vj* 164.H og blev lOSl gift med Overstaldmester Christian Ulrik v. Harslall til Bernlsgard. Hun døde 7iu 1724 (Marinora Daniea T. 2 p. 322).
'') At Leonora Christina i den Anledning netop henvtiidtf sig til Fru Sophie Oflenberg. hidrører vistnok fra. at den sidste.s Datter.
110
[Eiter Ijfoii. Christinas egenhændige Kopi i Børringe Klosters Arkiv. Bagpå Brevet er skrevet, ligeledes med Leonora Christinas egen Hsuid: ,,Copie aff en Skriffwelse til Kl. Seere. Didrich.ten den 15. Aov^ 1693^'.]
15.
Brev fra Leonora Cliristiiia til Sekretær J. Didrichsen.
MuHsk'iir.
H. Secrefcrers aff den 17. Marti j er mig kommet til hænde med indlagde fra Grimer ^) til lianuem skreffuen ; Seer deraff, att lis. Høye Excellens haffuer sit goede løffte effterkommet oc sendt de Vidimerede Copier til Swerrig, huor- for ieg beder H. Secreterer hs. Høye Exe. paa ded ydmyge- liste att tacke. Dernest tacker ieg H. Secreterer tilbørligen for den omhue hånd haffuer hattt, min Sag forte: Graner att recommendere ; men Eff'tersom bemeldte Copier erre sendte til Kl. MajstH. Envoyés Lyxdorfs Secretaire, den Swenske
Sophie Chnrhitte v. Harstall. var trolovet (1700 gift) med Johan Christopher v. KørVjitz til Hellornp. en Brodersøn af Kigsniarskallen. (Danske Herregårde 11 Bd.. Hellerup.) ) Der står i Originalen både her og strax nedenfor, hvor det samme Navn kommer igjen: H pruner. men der er vel næppe Tvivl om, at det skal læses, som jeg har gjort. Leonora Christina har formodenlig først lært vedkommendc'S Navn at kjoiide af Luider- skriften i det omtalte Brev. og hun har da mekanisk efterlignet Skrifttrækkene. I det næstfølgende Aktstykke er skrevet: Gruner. Den pAgja-ldende. Johan Didrik v. Griiner (f. i Christiania ^7t 1G61. død som Etatsråd og Amtnumd over Sorø og Ringsted Amter ^'Va 1712) var l(iS7 eller 88 bleven ansat som kgl. Seere- tær og Kommissan- ved det danske Gesandtskab i Stoekholm, og var fra 1701 lil 1710 selv Resident sammo Steds: han l)lev -^u 1G98 optaget i den danske Adelstand; se Tidsskrift for den norske Personalhistorie, Ny Række, S. 81 — 8'2; jvfr. Fryxell: Handl. ror. Svorges Historia 2 D. S. 355 flg., 3 og 4 D. passim.
1 1 1
General Gouuerneur Welllwj ') <itt ottiit-ilcwfie, siia i r der for (led forste intet wjdre wed att {^inri!. men iej^ ttiar att foi'waite. luiad Swai' \m<i; dcrpaa j^'iffiiis: Thi nu liartiier ieg giort ded, mig att' Kl. Mayt. art Swerrig blert befalet oc paa min Supplique skreftwen, som saaledis lyder: Att ieg: skulle indkomme med de skiæl oe bewijfi, som ieg fonneener att skulle kunde gielde, paa ded di-r (!) kunde tapis j behwrlig roimdemtioti, liuor eftter mig skulle skee, liuad ifett oc skiel- ligt kunde wære. Nu ei' ded skecd. Mine prrfnifioncr wed ded Svvenske Hoff ere icke til att wijtie lien til nogen Retter- gang, vvoris Goedtz ei' nC icke wed nogen Jlettergang fra- tagen: will Kongl. Majst. art' Sweirig icke resfifucre ded, saa kaud ieg icke gaa imod ham i Kette oc strijde imod Macten, ieg faar att uyyes med den Kett, hånd will lade mig wederfare; ellers weed ieg wel Swensk l^ow: Att om endskiønt min Herris (ioedtz wed Low oc Dom hartdc werret CoiifisqueretJ (som icke er skeed'^), Saa kunde min Anpart icke (yjnjisqueria. Jeg begierer ickun een reaolutioii, luior effter ieg skal wjde at rette mig.
Hellevup angaaende , saa ynskede ieg høyligen , att H. Secreterer wille lis. Boye Exe. der til formaae , att skritfue mig ett par ord, huad ieg haft"uer att haabe; Aar- sens tijd will, att een resolution skulle tagis. De skeele øyene, hs. Høye Exe. derfor med ansees, formoder ieg icke att skulle forhindre, att lis. Høye Exe. jo sig min Sag- skulle antage oc ponasere. Jeg weed, att Cr. Kewentklows l)atter jjaa sin Herris wegne hattuer een linge anpait \ Artt'wedeelen ^) . men ieg troer, att Gr. Kewentklaw skulle
') Generalløjtnant Otto Vellingk blev "/is 1693 General-Guvernør over Skåne; om ham se bl. a. Biographiskt Lexicon Tif'ver uamuk. svenska Miiii 20 Bd. S. 132—35.
') .Ivi'r. ovpiifov 8. 29.
■') Den eneste alGrevKonr. lleventlov.s Døtre, der her kan være Tale om, er hans ældste Datter af første Ægteskab. Christine Sophie R., f. ^7in 1672 og 1688 gift med Grev Niels Friis til Frisenborg. Når Leonora (Miristina antyder, at Grev Friis havde Arveret efter Fru Kirstine Liitzov til Hellerup, tænker hun herved vistnok på. at hans Moders Moder var den før (S. 109 Anm. 5) omtalte Fru Marie LiitiJov. der ig.ien var en Søster til Fru Kirstine L.
112
wære saa genereux, att hånd foi' den i-inge ting, ded sig paa Ilands SwærSHns anpart kand belnbe. icke skulle onistnde min RettniætMge pivtentiuii. Nu, alt som Und will. H. Serre- fercr foihueiffuer mig ett par Ord aff lis. Hwye E.ic.n Haand, Saa faar ieg att nnyes. Jeg formoder toe Ord paa min Allerunderdanigste StiiJp/lqKf uc torsickrer, att ieg t'orblitiuer
Monsieur H. Secreferers obliy.
[Brevet, soin findes i Børringe Klosters Arkiv, er uden Underskrift, men helt ig^jennem skrevet af Leonora Christina selv; det er meget medtaget af Fugt. Bagpå står der, ligeledes skrevet med Leonora Christinas Hånd: ,.Coj)ie aff inin Skriffwelse til Secreterer DiJricltsen An. 1094 den '21. Mart.-')
16.
Eeu B[erattjuiiigli ')
På hwad tijd och [MJaade min Herre Sahl. och
mig woris ]jan[dgo]edzer liggiendes i Skåne och
Kiopstedgårder i Malmo erre frakomne -).
Daa på kortaste maade det at beråtta, hafvver det sig saaledis tilldraget. A" 1659 in Mnijo blef min Herre Sal. af Swerriges Rijgis Kongl. Maj'" Hogl. Konung Carl een arrest pålagt i woi'is huus i Mabno foruden at melde hvor-
') Jvfr. ovenfor S. 80 Anni. 8. Med nedenstående Fremstilling af Processen i Malmø m. in. kan hl. a. samirenlignes Leonora Christinas tidlige.-e og udførligere Fremstilling i hendes Selv- biografi. Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 174 flg.
) Texten har ved t-n Skrivfejl : framkomne.
2
ii;j
tor; iiiif? lilet stillet tViJt for, liwilcket ieg wille, enten at were frij jta woris Land god/ eK och wcre Arresteret med min Htrrc. Jeg tackade på det N'nderdknigste for Nådige tillbudii, walede det siste och blef udj Arrest hoos iiiiii Herre, som då wai' meget Swagli. Aarsagen till min iferres Arrest gafvvis hanem skrifftel. tillkif-nne 5 Månader ettter in Octotir., hofvvet pungteine ware dilie. I. Att min Herre hafde Correspomlerat med Fijnden. 2. For- mentis, at lian war medwijder i det endiidste (!) Forraderij i Malmo. Till att bewijsa min Herris Correspondentz med Fijenden Nafngafwis Foriiidaren Bartolotneas, som sade, att wed hanem ware Brefwene framsendte till Kiopenhamii, hwar af Suspuertis, att min Herre och wiihl kunde liafwa warit witterligt om det Forraderij; Daa eftter skrifftel. till- tahla och geen Swar i den Sag, Och effter at Batiholomeiis hafde fået sin Dom som een forriidare burte. blef forst be- williget, at han i mine Niirwerelse som et windisbj-rd sin Eed aflagde utj kougl, Comnmsariers , Hog Edle AVållb. Herris Gyldenstiern, Raalam och Sops, så och kongl. Adco- nif Mogits liarsons påliiir: då ratten blef satt i woris gårdh i Miiliuo i JJrniii. Månadt, liwor helst ieg Bartholomeus åd- spurte, hwem min Herre hafde tillskrefweu, Och hwem af woris Folk der hafde boren hannem Breefwene: då Swarade han till Begge ') SporCmåhlene. att han mintes det icke. der dog twenne af woris tieuare foi- den Aarsage sk[yljd wore fangne. . . . [sjuspition, att min herre skulle [hjafwe waret medwijdare i det forretagne forriiderfijj, dodede sig sielfwer, både i Een (»ch annan mååde, se[rde]les wed twende skrifwellfier, mig iblant anden Discours, min Herre till Een och anden skulle hafwe sagt och domt om krigen, af advucattu blef tillsendt (om udforwarendis. wed ieg icke). Brefwene war skrefne af Corfitz Trolle till Bartolomeo For- råderiet angående: udj Extraden af det ehna stod: Greef rifelt och hans Frue och Born skall J ey lade lefwa, udj det andet meldis: Om i will lade Greef Vlfelt och hans Gretinde lefwe. det Staar till Eder.
') Texten bar: Kegges.
114
Effter at Sagen for Kl. Commissarler war forhiirt udj Adel. och Borgelig-e Ståudz Persohiiers narwiirellie , war iag- med tillborlig Respect Dom begeriiulis, men bekomma ingen.
Der Freden .1" 1660 in Maijo emilluu begge kongerne war slutet och hogl. Kl. May" Konuug Carl af Swerrig i werende tijd wed doden war afgangen, SuppUcerte ieg hin- ders May" den kongl. Fru Moder, som då war Regerendis Enckie Drottiiing i Hwerrig, om min Herris Arrestis be- frijelCe, men bekom ingen Swar. Jeg Skreef min Swoger Hr. Hannihal Sehested till (Som då war Kongl. May"^ af dannemarckis Amhassedear i Stockholm)^ bediandes honom om min arrefifis befrijeliie Vnderdanigst at Solicitera; haud swarte mig med halfwa ordh af dubbel uthtydningar, som allenast til een ophold kunde ansees ^) ; mig blef och af een fornem
') Mellem de Ulfeldtske Suger i Geh.-Avk. (Nr. 47) findes nogle Breve fra Hannibal Sehested til Leonora Christina, vedrørende denne Sag, og da hans Forhold på det nævnte Punkt næppe endnu kan siges at stå i et ganske utvetydigt Lys (se Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. 178 og 231). skal jeg meddele det vig- tigste af deres Indhold. Først melder han i et Brev. dateret Kjø- benhavn '/,; 1660, at han Dagen efter rejser til Stockholm, og op- fordrer Leon. Chr. til at underrette ham om, på hvad Måde hun og hendes Mand ønske, at han skal „negoeiere'' på deres Vegne, da han skal handle for dem som for sig selv. Af et følgende Brev, dateret Stockholm '7b 1660 ser man, at Leonora Christina har svaret den 4de. og at Han. S. har fået hendes Brev den 16de. Han gjentager sine Forsikringer om at ville negociere deres An- liggender, som om det var hans egne. Han har imidlertid endnu ikke haft Audiens hos Dronningen. Derpå følger et Brev fra ham, dateret Stockholm '^^/r, 1660. Det er uden Tvivl nærmest det. som Leon. Chr.\s ovenfor anførte Ord sigte til. Det lyder således: ,.Høij Welbahrne Gretfwinde, Høygtt 2Ei'ede Kiere Swo- gersche. Paa heiulers fyrste schriiffuelse dateret dend 4. .lunij swarede Jeg herfraa dend 16. Siiden er mig henders aff dend 8. lewcritt, huorijaa till thienstlig gienswar. att .Jeg effter miiii fo- rige schrlffuelsis indhold stra.x wed miin fyrste audienz. som waar anden dagen dereffter. haffuer taltt och siiden sohrifftlig igien anholdett oml) derris sicherhed och friiheil etl'tcr dend ar- tichels .Indhold omb dend gen. anni. Vdj fredstraetaten. huorpaa Jeg endnu ingen saa fuld kommen swar bekommett. att .Jeg nogett wist kand schriffue, paa huad maneer och mode dett Ijest paa alle slider kand schee med saadan contenteme«t, att alting siiden
115
WHii lidt'd (Ifi- Kt'ttii- udwcirit, at d^i- war ett Skiberuin weii- tendis, soiii skullti tora (»15 till Swenijje, till Oliraljro. der
liliiH'iiir ruli>;t. .]<•>; liafiiicr »ij Infiler ladi't riiifj iiojjctt ciidrui for- lyde oinb derid Affstaaelsf. heiiders hpgge schriffnelsor melder. Mens will fyrst see, huad derris sehritftlig forslag bliift'uer, huor- udj hun inaa forlade sig. att Jeg saalcdis schall ni-gociere. soiu Jeg wille ynsehe. att niiiii lie.<te weii willc giøre for mig Vdi dett, miin welstantt kinidi* angaa . . . . [Han taler lidt om sit Ærinde for Kongen.] Ocli dersom Jeg fornemmer, att Jeg før miin bortrejse icke kaud erholde saudan swar \'dj miin kiere Swogers oeh Derris husis Jnteresse. som mig sielff kunde siuuis nnijagtig. Saa schull Jeg dog søge att erholde nogett, huoroti'uer wij siiden V'dj blant os sielff kunde bedre handle oeh slutte till derris advantage. oeh sehall saa snartt Jeg hoos miin Herre haffuer giortt Vnderdanigst relation, fortøije mig offuer till dennem Vdj Malmøe att berette altt. huis her passeret er Vdj derris sager, oeh fornemme wiidere derris willie till att slutte alting det beste mueligtt. huilehet Jeg wed gode wenner her liige saa well (?) will faa forrettett. som Jeg waar der .«ielff"' o. s. v. — Om Hannibal Sehesteds B'orhold til den omhandlede Sag haves endnu nogle Udtalelser, som formentlig ikke ville være uden Interesse. I et Brev fra ham selv til Terlon. dateret Stock- holm '"A 1060. hvoraf en Afskrift ved Leonora Christina findes i Geh.-Ark. (Bornholm Fase. 7), siger han. at efterat ban har udføn Kongens Ærinde: ,.J ay presse l'affaire de mon beaufrere a quelque finalle resolution, la quelle a esté bien difficile a obtenir, et n'eust esté M. le Reichsdrost. Monsieur le Comte tott et m. gustaue Biclche. Je doute fort si on eust si tost obtenu ceque Tenclose eommnnique a V. E.. et a ses (!) instances dont V. E. uera le eontenu. et aura la bonté de conseiller m. mon beaufrere cequi peut etre pour son Honneur et reputation aueo bon repos et seureté aupres de deu.v Roys, ne scachant encore bien en quel etat sont ses affaires aupres de sa majté le Roy mon maitre. cequi me semble etre encore le principal but pour la seureté de sa uiaison^' etc. Sehested er syg endnu, men håber om få Dage at kunne rejse hjem. Terlon s Svar på Sehesteds Brev (Origin. i Geh.-Ark.. Bornholm Fase. 7) er dateret Hamburg 'Vs 1660 og begynder således: ,.i"ay receu a mesme temps deux lettres de vostre excellence, ou i'ay ueu par celle du 10 ieuillet le soin que vons aués prins pour servir Mr. le conte oulfeld. ce qui m"a esté confirme par la lettre du roy de Suede. que vous maués enuoyee auec lescrit aleman ou suedois (!!) qui contient ceste affaire. en laquelle vostre excellence a beaucoup de gloire et de satisfaction" etc. Han hentyder længere henne til Ulfeldts Anholdelse, men hvis det forholder sig med U.s Sager som man siger, ved hau ikke, hvordan han skal hjælpe ham.
8*
llti
woris Lijfztijd att torblifwa; det skedde ocli fa dage der effter, at ett Aarlow Skib pa reeden for Malmo ankom, och loed ieg på tredie hånd foi'nemme hoos Capifeinen, Hwadh ware han skulle indtage. Capiteiiien Swarte, att han forwente Gen. Goa. Greef Steiihiirkis komme, som skulle gifwa hannem Ordre, formende, at hans Ladning skulle bestå i faa Persoliner. Detta swar Gonfirmerte woris wanfi adwarsel; detta kom och der till, at mina Sostia, som till- forne war tillsted att besoga )uig, blefwe forboden [ajtt komma till migh, Så och dlie, som hade ofwer oC att råde, ofi med storra incivllete fortrete, Hw[or]ud ofwer forbem**^ Aar- sager skjdd min Herre sig Resolv[er]fc (ihwor Swag hånd endå war) att Meflrera sig, och undgick hånd sin arrest samma åhr 1660 d. l(j. lulij ^).
Den wnde Lyke wille, att wij fait af ett onda i ett andet och blefwe af Kl. May" hogl. Konung Fredrick fangne och forte till Borriughohn d. 24. luUj.
Wiirende woris Fangsell på Borruuiholm blef forst woris LdCohra i Malmo af kongl. Swenske Betiente beskrefwen, som ingen Ordre wille f[rjemwijsa, hwor inståndig min Daatter Anna Catrina det war Begerendis. Seden någon tijd der effter toges af Lohsohrat Biblioteqi-et och All geweret, och lades han på .Tordegodzet. Noget der effter blef mine Born Befallet att undtwijge Kongl. May« Gebeter inden d. 1. Augusti. Och der bei'^^^ ii^in Dotter åter spurde om Ordre att måtte see, blef hinder med uhoflige truCeler Swa- ret, den Satte ferniiu icke att ofwergåe. Mine Born eft'ter- komme den Mundtelig Befallningh och droge från Malmo d. 1. Ang. 1661.
Sijden den tijd hafwer Ulycken forfullt mig och for- hindrat, at ieg icke kongl. ;May" af Swerrig Vnderdånigst kunde Siipplkera. intill Gud Allermechtigste i'orte min Aller- nådigste Arfwe Kongis hierte till Naade imod mig och Nådigst effter 21 Aars Fengsel gaf mig Frijheeten -) A" 1685. Då ieg icke forsiimde, straxt effter ieg hiid war ankommen, her
') Denne Dato liar ikke før været kjendt. ') Texten har: Frij beter.
117
på fiteddis min Allernådipstfi Kongis tilladelse deris Maje- steter Majestefer, Swerrip^is Riji^f'S Konpe och Konj^l. Fru Moder Eiicke Drottninti^en Vndcrdmiifrst att Siipjtllcern (!) om woris (Todses Nadi{?f,' if^en f,'if\vellCr. .Jep sende Siippliqverne till min Swtirson, Wallb. Luf/lie Be(k, som A" IHHH war i iStockh., dennem i all Vnderdknif^lieed at frembera. Leijlig- lieeden ded wed . . den att Sollicitere h[at\verj feijlet mig intill afwigte [Aajr d. 23. Maij, da Kongl. May" min Aller- nådigste [AJrfwe Konge sin Ambaaaridear Exell" den hog- Edel [Wiijllb. Rr. Baron liitl sendte till Stockholm^), som min Wnderdånige Suppliqve Swerrigis Rijges kongl. May'' ofwer- gaf, mig och der pa ett Naadigt Swar till wage brachte, af d. 'M). lunij 1693. som af lioosfogede ar att see.
Denne Uuderriittuingh onibedes Kongl. May'' till Danne- marckis och Norgis Secretaire och Commissaire, den Wel adle Welbyidige lohnn Graner att wille på behorrige Stader fremwijsa. Datum Mariebo Closter d. 7. Nov. 1694.
Leonora Christina Qreefinne.
[Efter en samtidig Afskrift på 2 Foliohlade i Børringe Klosters Arkiv. Aktstykket er pagineret med Tallene o — 8. og af nogle originale Optegnelser på dets Bagside fremgår, at det har udgjort et enkelt Numer af en Række Aktstykker, som alle havde Hen- syn til Restitutionen af de Ulfeldtske Ejendomme, og som uden Tvivl have været forelagte den ovenfor S. 30 omtalte Kommission. Øverst på Forsiden af Aktstykket findes følgende originale På- tegning: „Communicerat af H. Griiner d. 20 Maij 1695'S Den underlige Blanding af svensk og dansk, som udmærker Akt- stykkets Skrivemåde, hidrører sikkert fra. at Originalen er bleven kopieret af en svensk Skriver. Aktstykket bærer samme Dato som et af Leonora Christinas Bønskrifter til Karl XI. (se ovenfor S\ 30 Anni. 3), og ligesom der ikke kan være Tvivl om, at det var Leonora Christinas Mening, at Griiner skulde fremlægge det for Kongen som et Bilag til hendes Bønskrift, således ser man af Restitutionsakten af 1735. at dette virkelig er sket.]
') Baron Jens Juel kom' iøvrigt allerede den 13de Januar til Stock- holm, se Fryxoll: Handl. nir. Sverges Historia 3 D. S. 278; en Del Skrivelser til den danske Regering fra denne hans Sen- delse ere trykte a. St. S. 280—317.
118
17.
IJrev fra Leonora Cliristiiia til en nnavngiven (Grev Konr. Keventlov^).
Monsieur le Comte. Vostre Excellence verra par ces j;e«. des lignes qne sa vieille servante est encore en vie et n'a pas perdue la memoire, ains se souvient avec remerciements des hontez de Vostre Exe, priant Immhlement de la continuation et que Vostre Excellence veuille de g race parler un most en mon faveur a mon Sonuerain. Je sonhaitfe a Vostre Excellence, a Madame la Comtesse, Sa, Consorte, ensemble a toutte sa Famille mie heureuse Année avec toutte sorte de Contentement. Je reste les jours de ma vie
Monsieur le Comte Mariboe Closter de Vostre Excellence
le 1. Janii. 1695. Vohligee Immhle
servante
Leonora Christina
Comtesse.
[Uden Udskrift. Efter Origin. i Geh.-Avk.. „Domme. Tiugsvidiier'' o. s. v.. Leonora Christina Nr. 4. Tidligere udgivet af mig i Danske Samlinger 2 R. 1 Bd. S. -230.]
18.
Brev fra Leonora Christina til Datteren Leonora
Sophie.
Hierte kiere Daatter.
Dette er deu ti. Post, som bringer mig eu Skrift'welse fra dig atf den 30. Nov., seer der aff, att alle niiiue Breft'we
ll'J
icke erre koiniie Di«: i hænde, oc att (h'V fallor intot for att skiiffvve oin, effteisom Iiwad dii kunde skriftwe om Com- mi.ssioiu'H ') mig er ukyndig-, (uiedzet an^Macnde. saa liaffwer iog saa stoer en fortroenlied til Swei'i'ifris Kiigis Konge oc til tiders stoere Wen Genernl Gomurncurm '^), att Kl. Mt. under mig aif Naade noget, enten liælten eller mindre, ded bør ieg med all ydmyghed oc dificretion att tage imod. De Documonter, Din Mand hattVer, erre nwdwendige att de lit'iiiwiiGis, for de kand icke wære andre end Adkomst Brettwe, oc de skal med rette wiiCis f«rst oc icke sidst ^). .1 kand giøi-e ded. saa som J forstaar: saa møget synnis mig effter mit tycke, At ded. som icke er mit, ded kand i icke prcfeudere att Ai'tfwc. .leg liatVvver ott'te gUeded mig ort'wer, att Du hatfde saadan Mand. som kiendte did (!) Sind oc som war Dig behagelig; .Jeg hattwer icke mindre glæded mig oft'wer Dig, mit Barn, att Du kunde saa wel tiie: (4ud vvelsigne Eder. J denne stoere frost wil icke hielpe att liartwe Hiynder i tancke, De wil realifer wære der, icke att sidde paa, men att stoppe om sig med. .\eg maa legge wed weggen aft' min Seng toe Hiynder, saadan kulle kom- mer der i Sengen aff Weggen. .Jeg ynsker Dig med Mand oc Børn et glædeligt tilkommende Nyt Aar med fornoyelse, Ded samme ynsker din Siister. .lop; forblirtwei-
Marieboe Closter Din hulde Moder
Den 23. Dece. 169H. Leonora Christina
Crreffwinne. [Udskrill:] A Madame
Madame Leonora Sophui
Comfesse d' Vlfeldt a Malmøe.
[Efter Origin. i Børringe Klosters Arkiv. Dette Brev har. tillige med de nedenfor meddelte Breve og Aktstykker Nr. 19. 20 og 21. tilliørt on iiii iifflod Grandtante til Børringe Klosters nuværende
') Se ovenfor S. 30.
') Se ovenfor S. 111 Anin. 1.
^) Jvfr. det næstfølgende Brev.
120
Ejer. Baronesse Maria Sophia Ramel. født Beck-Friis (se Anrcp 1. 183). og ligp^om do diM'f'or først i en nyere Tid ere komne i Arkivet pil Børringe Kloster, tindes de heller ikke nævnte i den i det foregående omtalte håndskrevne Fortegnelse over Arkivets Indhold.]
19.
Brev fra Leonora Christina til Datteren Leonora Sophie.
Hierte kiære Daatter.
Din Skriifwelse alf den 17. Janu. bekom ieg i Dag. Seer der aff, att mit aff den 23. X««/>. er ille forstaaet, ihuor wel ieg meente, att ded war tydeligt nock skreffwen. Thi saa som du i dit aff forgangen Aars 30. Nov. Skreft\ Att de Documenter, Din Mand haffde, erre nødwendige til att frennviiCis , for de kand conservere Goedzet, Saa swarte ieg saaledis i mit aff den 23. Xmr. der paa, Att de icke kunde wære andre end som Adkomst Breffwe, oc att de skulle med rette fremwiisis først oc icke sidst. Der hoes melte ieg, att J kunde giore i ded, saa som J forstaar; Ded meener ieg att wære klare Ord; att J kunde frem- wiiCe Adkomst Breff'wene først eller sidst, saa som .T for- staar ded, Ded wil icke sige, att J kunde giøre i Sagen, Goedzets Prætention angaaeude, saa som Eder gott syntist: Ded wære sig langt fra; Jeg undergiffwer mig icke Eders gott Synen i den Sag eller i andre maader. Ded wille ieg, att Eders Wen ') haffde seet Eders Documenter eller Adkomst breffwe oc da sagt, at de ware kostelige for icke att miste Goedzene wed Eeductionen; maatte ieg wære saa kynnig i den Sag att wiide, Imor lang tiid fra i haffde Adkomst Breffwe, om ded war oft'wer 3t)(i Aar siden, ded haft'de ligget
') D. e. General-Guvernøren i Skåne: Otto Vellingk.
121
under Croon Danmark '). Snar u\\fr der paa foruden Quick Quack. Eftter den Relation, som ieg haffwer fra Stockholm, saa frycter iej? icke for. att (loedzene skuUf komnif under Rediuiion, fyrend et endelifi-t Svvar giffwis i d»Mi Sajr: Saa att i den Stand ded nu staar udi. er den Fuldmaet giff'wen. som kand {2:iflw'is, oc haffwer du fui- rlen Skyld ieke fornnden att tage Dig den beswærlige reise paa att komme hid Wintei- Dag. Jeg kand oc icke heller, saa lenge Kulden warer, tage imod dig oc diine Børn, thi der kand ingenstetz oppe eller neere paa Kammersen giøris Jld for farligheds Skyld. J Stuen maa giøris warlig Jld. ellers kommer Brand i Skorsteeuen, som nogle gange er skeed, dog til lycke om Dagen. Jeg holder Sengen til Middag for kulle. Wil (lud ieg leffwer, til wærliget bliffwer saa, att man kand hare sig for Kulle, da saae ieg gierne dig oc diine Born lier. Ded er Gud befalet, oc dig med Mand oc Børn under hånds Beskiermelse. forbliffwendis
Hierte kiære Daatter Mari. Closter Din hulde Moder
Den 2. Febru. 1697. Leonora Christina (4.
[Efter Origin. i Bøninge Klosters Arkiv. Brevet har været indlagt i et Omslag, som nu mangler.]
') Det er ikke her Stedet til nærmere at omtale den i politisk og økonomisk Henseende så overordenlig vigtige Regeringshandling. som betegnes ved Navnet: Reduktionen, og hvis almindelige Grundsætning i Korthed kan udtrykkes således, at Gods. som tidligere havde tilhørt Kronen, skulde gives tilbage igjen til denne. Det må være nok at sige, at da Reduktionskommissionen t'oi-drede Oplysning med Hensyn til det nævnte Punkt for de tidligere Ul- feldtske Godsers Vedkommende, oplyste Guvernør Vellingk først i et Brev af "/- 1696, at Torups Gods „icke warit nagot Kongl. Majti< och Cronans Godz". men var tilfaldet Jokum Beck ved Arv og af ham solgt til Korf. Ulfeldt; og i et senere Brev af '7i 1696 oplyste han. at det samme for så vidt var Tilfældet med Bosjø- kloster og Fogderup, som de fandtes „i foma tider hwarcken hafwa warit lorliihnte eller eljest från Konungarne i Dannemarck Komne". (Efter Restitutionsakten af 1785.)
122
20.
En Memorial, opsat af JiCoiiora Christina lor Datteren Leonora No[>hie ').
Efttersoni du, luiii Daatter Leonora Sophia, selffwer siger, Att du haflfwer ingen Jhuekoninielse oc icke kandst mindis att berette mig den underretning (saa som ded sig burte), hvvileken din Mand dig mundtligen haifwer giflfwen om de Skiæl, hånd skal haft'we, huorwed ieg kunde naae mit med i'ette tilhørende Jorde Goedz, liggendis i Skaane; Du oc siger, icke att kunde mindis att kunde ret berette din Mand, hwad ieg haffwer swaret til de Skiæl, du frem- fører, som din Mand mig til (joedzens igieu tilweyebringende kaud haifwe; Altsaa haffwer ieg eractet nødwendigt at wære, din Anbringende oc mit Swar Skrifftligen att opsette, paa ded du kunde wiifie din Mand ded.
Jeg wil icke giore nogen AVitløfftighed om den aff mig for lang tiid silden begierte Fuldmact -), thi den er offte aflf dig wed Skriffwelser aff mig begiert, oc aff mig affslagen, oc aarsagen, huorfor ieg icke kunde giffwe den, Skrifftligen sat derhoes.
Jeg wil oc icke heller med wittløfftighed errindre ded, du giorde General Gouuermuren wiiC paa, att ieg haffde giffweu Sagen i Eders Hænder, att giøre med ded, saa som Eder gott syntist, huor paa hånd raade dig att drage hid oc begiere aff mig eu Fuldmagt. Om du nu icke haffde for- staaet bedre min ^) Skriftwelse , som dog icke er att troe, saa forstoed din Mand wel min Skriftwelse, huorfor du icke skulle haffwe paatagen dig i denne Aarsens tiid saadan be- swerlig reifie, i mange maader for dig oc mig fortredelig.
') Jvfr. ovenfor S. 31—32.
-) Jvfr. ovenfor S. 31.
') Orig. har ved en Skrivfejl : min min.
2:^
Da att Skriidi' til wctrris Haiiib| t |;il»' i dcd dfnit , da saffde du. min Daattcr, saalodis:
1. Maattc iej? icknii rcilic (ip til Siocklioliii paa Kdfi's Naadis betalin<^ for att diilVwc dt-ii Saj? om dnd (Jocdz i Skaaiie. Keifleu skulle intet kaaste E. N., i(!f? for- sickrer, iej^ skulle; flye dod (loedz tilbaf^c ij^icn. for ieg skulle wiise de Skiæll, som (rri/ner icke kand wiiBo: mens her wil SniMrris, ded ei- sant.
l'aa den tale f>:iorde icg et SporCmaal. spurte: Huad erre de for Skiæl, oc luior erre deV
2. Der til Swarte du: Ded ei' en Dum. som er {^aaen i worris SI. H. Faders Sa}?, liand liatf'de i ]\I;ilmne. Den er liannem wel imod, mens der er et anded Skrifft lioes , liuor udi lleneiiie bekiendei- selft'wer. iUt de haffwer ingen bewiifi seet, hum- \)n:\ de hatfwer dømt; Dommen er oc icke heller blet!\veii puhlireref, de sendte den op til Kongen oe spurte, nm haml be- hagede den saaledis '). Uifie Skiæl æi-re i Arrliiuenie. oc dennem kand Gnjner intet wiiCe frem, thi der maa aldrig ingen taa ded att ses, som er in Archi:.
vSwar. Der til swarte Jeg: J Gud for sin Død beware ofi! skal wil oMinere noget weed en Dom, der er os imod? oc skal ieg giffwe penge for den? Ded hørte ieg endnu aldrig magen til, att man kalder ded Skiæl, som os er imod. Oc om den Dom end war os med, saa siger du. att ingen kand faa ded att see, som er i Archiiieruc ; huorledis kandstu da wiide, huordaut den er, oc beraabe dig paa ded du icke weedst?
3. Der til sagde du. At en goed Wen, som weed ded, har sagt min Mand ded, oc man maa icke sige ded, men ieg wille bede Her)-erne selff see effter. effter- sora ingen anden maa see, hwad der er i Anhi.: Gnjner kand intet giore der wed, oc alt hwad dei' er giort udi', ded hatfwer min Mand gioi't.
Swar. Der til swarte Jeg saaledis: Jeg haffwer icke for- nommen til, att din Mand haffwer giort noget for
') Jvfr. Nyt histor. Tidsskviit 4 Bd. S. S'J og 373, og A. Cron- holm: Skånes politiska Historia 2 D. S. 19—20.
124
mig i den Sag, men wel, att haiul beholte mine supplirquer paa tredie Aar oc sagde til en anden, saa soin ieg skrifft[l]igen liaffwei- wiist dig, Att hånd icke kunde giøie noget i den Sag, uden hånd skulle toi'dei'tt'we sin egen; huor skulle ieg da kunde giffwe din Mand noget i hænderne att giøre for mig? Ded skeer aldrig.
4. Du sagde: uden saa er, att min Mand taar ded i Hændeine. da maa E. N. wære wiC paa, hun taar aldrig intet der aff igien, oc den wærdste Skade er for E. N. selffuer; min Deel er den ringste, thi ieg haftuer ickun den Aatende Deel der udi.
Swar. Der til swarte ieg: Nu, i (luds Naffn da, saa liatfuer ieg mist ded i nogle oc Træffuede (!) Aar, saa kaud ieg miste ded endnu. Ded ieg haffuer giort foi- att erlange ded Goedz, ded haffwer ieg giort for miine Born skyld oc icke for mig. Jeg er fornø^^et med ded ieg haffwer; tacker Gud oc min allernaadigste xA.rffwe Konge (Invilcken Grud spare); hånd giffwer mig min i-undelig ophold : ieg sætter min Tæring eliter min Næring; hatiwer ieg kundt miste 5 Tonder G-ulds formue oc enda beholt wed Gruds naade min Fornufft oc forstand, saa haabis ieg, att denne liden tab oc den Slick icke skal forwirre mig min fornufft. Sig du din Mand, att ieg haffwer endnu min for- stand, oc saa lenge Grud under mig deu, saa giffwer ieg aldrig nogen aff mine Sager i hånds hænder. Bed hannem tage ware paa sit eget Dont. att hånd kunde sware en hwer lige oc rett; kand hånds egen Sager gaa wel, saa skal ded were mig en hiertens glæde att fornemme; ded haffwer werret mig hid til Dags for din Skyld en hierte-sorrig att høre, luutr ille ded til stoed.
(jrud wæi-e i Raad oc Daad med Edei'. beder hannem om ded, oc bekiimrer Eder intet om mit Dont; Jeg er wed Guds naade bereed att tage imod alt ded, Macten wil mig paa byrde.
12".
[Kfter OriKin. i Børriiigc Klosters Arkiv. Mi'innrialcn er ui1«mi ['ndfir- skril'l. iiuMi sknvit med licoiioni Clirislinas c^m-ii Ilniid. l)fiiK AHntlolsfstid liililir. nar man s»t licii til del na-rnn-st forcjrufinlc Of( (let na-rnnst ci'i. rlnl-iindi- liri-v. TilKMilmrt 1 Bcj^vndrlgi-n af
21.
Brev fra TiiMniora Sophie rifchll til liciides Mand Lave iJeck.
H. Hierte Aller Kiereste Min dydige Maiidlille.
Jeg lot j dag 8te dage Mons'' CoUin ') skrifue dig, at vi sauiine stuud vare l)id kumuieii. End har ieg inte at skrittue, uden det har varet nu som tor, men tastlatfuenC Mandag var alt folcket her for Kliid. mine born var dal- karre, jomf. Dorthe") var Ctqjitaiu Dogenicht, oc min Dattei- var hanli hustru"'); Colllii var triigarC INIester pa KongenC ilode, han liafde toe Hustruer, min fru Moderli pijge d. Ene, oc Sueu var den Eene, oc den største Di-eng, som suen kunde hatt'ue pa sin arm. den hafde de svobt som et spiitt barn, det loe fru [ModerJ sa hiertelig af: Lorentz oc min sosterfi pijge de vare Tatterscher, oc toe af de fornemste, pijger her j staden der af var den Eene een bonde pijge, oc den andre et Mand folck. Denne Roen varede fra strax etfter Middag oc til Klockcn Xijc med dantzen oc leek,
') Foriuodt'ulig LæriT for Lave Becks Børn.
^) Ganske vist Dorthea Sophie Urne.
^) Datteren var uden 'l'vivl den før oftere nævnte Elisabeth Beck (f. '"/i 1682). Sønnerne vare Joachim (f. 1684) og Korfits Ludvig (f. 'Vs 1685). Foruden disse Børn nævner dog Kleven- feldt (Stamtavlen over Fam. Beek. Goh.-Ark.) o andre, der dog vistnok alle ere døde i en meget ung Alder: Hi 11a Barbara, Elsa, Hedvig Ulrika, Elsa, Maria Christina.
n
126
det hat'de iiiiii fru Moder stoei- Roe af, oc ieg var saa keed der af, at ieg nesten soff, thi \eg holder gaiische gode miuer, at fru Moder eller syster icke skole mercke, at ieg udi noget er )nal contenf. ieg fant så pa at sige til Johanne, som er f. ModerC pijge. huru fru Moder var her saa ille faren, her var kalt oc meget vsunt etc. ; haftde hun sit odz j skaaue, saa kunde hun letfue saa mageligt oc saa gott, som hun sieltf ville; alt sannet Johanne, det slap sa frem: hafde ieg fuld .Ma[cjht. ieg ville nesten VilJe henne om Resten efc. ieg hafde et par dage for talt til min fru Moder oc soster, det var inte anuet: Ville de giore, huad flett var, saa hafde f. Moder nock giort saa meget der ved. ieg skulle inte befatte mig der ved; dette laa mig faste lafueuli Mandag J Magen, ieg lod som intet, men da ieg iblant anuet sagte (!) til Johanne: hafde ieg vist, at ieg icke hafde faad fuldma[c]ht, saa hafde ieg inte taget mig denne Reyfie på, thi ieg har icke stoert der ved, thi faar vi godzet, saa har forst fru Moder haltften. saa har ieg kun siden den tlerde part. det kan icke viire saa stoert; ja det var sant. der paa viste f. Moder mig J gaar, hvad liun hafde gifuet for Een relation om sagen (ind til Kongen, mener ieg), det var som Een Memorial sendt till gronner'): der J finner ieg. at der har varet tveune bretfue , som skulle bevifiefi med, at min Hr. fader var med Videre om det for Raderie, som Batholomeus oc de andere giorde J Mahnoe, oc naar brefue kom frem, som skulle våre vinne ofuer min Hr. fader, saa var dett toe brefue fra Corfitz Trolle till Batholomeus , udi det Eene var, at de skole slaa Vlfellt, hanC grefinne oc derifi born J hiel, udi det andere stoed, om han ville lade Vlfelt oc (Trefin[nen] oc bornene lefne, det stoed til ham sieltf*): nermere liei' om med neste
[*) I Randen:] ieg troer. sit ile har viiret saa for l)liiulet udi devilis A'ndskab imod ()|>. at de har seet brefliiene var till Bartholnmeus oui dette for Riiderie. oc seet vnder breffuet Corjitz, alt saa har de tokt, det var Vlfelt. Eller)S hafde de icke kommet frum med de bretfue — — (?) saiiiiing fram. nar han xiHe.
') Åbenbart det ovenfor S. 112—17 aftrykte Aktstykke.
127
post, der ieg' icke sieltt' lieysfi-, »om iep: do^; meeiier. tiii Moder hai- våret til dndcii siiif^, iiieiiC det niaa inte saa heede; hun viug'lcr End paa sine been, er dofj oppe. ni<^d neste post Venteli breti' fra min broer, niir han kommer til Wien; 3 gaar kom bref, at han vilh- lieyOe didt. min papa, hid giorfej Een lille lille (!; Jern Kackel ofuen udi din datterC Kammerfi, ved dette tore kunde vell Anderomli bonder kiOre et stficke har till ^[a^m6e. je{? hafde niir fjjlemt at ladt- diji; vide, at fru Moder oc soster holler saudferdij,' Kett mef^et af barnen alle tre; fru Moder sagde sielff till min datter, at hun hafde meget for bedret sig etc. med neste post lader ieg dig vide, nar ieg ReyCer her fra: ieg var 5 dage j Kiobenhafn, for Rvrkoir^) var lioC mig. Sophie Offenberg. som har stal Mester Harstall"), oc Anne Sophie \'lfelt var hofi mig, oc Offenbergs S«ster son, som heder Hovitz^), tolge (!) vore gåfie barn een aftteu paa slottet, der sae de Her- skabet leege Kort, så dautzede Herskabet, til Klocken var 10; niir de kommer igen, vill de vilie hornene KunstKamme- ret oc Videre. Jugeborg Holk"*) sagde till mine born, al hun ville komme til mig oui andere dagen, men hun kom inte. skriff mig oc gior Couuert der om a M" Jenfi Luml a Copenhagen, der loserte ieg; verdzhuuset heeder Soelen. oc der måtte skritt'ueC uden på bretfuet. at det lefueriC j Soelen, på jornet j Hoybroe strådet: han veed, huor ieg år, oc når ieg ReyCer, sa skall han få det . . .
') Vistnok Amtmand lleichaii; jvfr. S. 62 Anm. 1.
O Se S. 68 Anni. 1. C. L'. v. Harstall (f..''7n 1G4.5. d. Vo Klit) havde været to Gange gift, før han ægtede Sophie Offenberg: om ham se især Marmora Danica T. 2 pag. 321 — 22.
^) I Følge Klevenfeldt's Stamtavle over Fam. Offenberg (Geh.- Ark.) var Deliane ()f'fenl)erg. en Søster til Sophie ().. gift med en Peter Ferdinand v. Hovitz.
') Jeg har ikke fundet nogen af dette Navn, og det kan heller ikke være Ingeborg Dorthe Vind, som havde været gift med Baron Eiler Holk. men var l)leven skilt fra ham og forvist til Bornholm (se Hofman: Danske Adelsmænd 'I D.. Stamtavlen over Fam. Holk). Jeg anser det for rimeligst, at Brevskriver- inden har taget fejl af Fornavnet og har ment Hilleborg Holk, en Datter af Grev Christian Christoffer H. til Urebygard.
128
[Her standser Brevet nederst \m en Side. men ved et Henvisningstegn antydes, at der har været lagt et Stykke Papir indeni, som nu er borte. Brevet, hvis Original findes i Børringe Klosters Arkiv, er iøvrigt skrevet med Leonora Sophie Ulfeldts let kjendelige Hånd. og det hidrører tydeligt nok fra hendes Ophold på Maribo Kloster ved Fastelavnstid 1(597. Mærkelig er den stun-ke Påvirkning af svensk, som kommer til Syii(> i hendes Sprog og Retskrivning.]
22.
Brev fra Aime Cathrine I Ifeldt til den yngre Sperling.
HøytÆrede Kongelige Herr Kaad.
HoBføyede skiiffuelfie er een pryffwe aff mine mang-fol- dige bestillinger, thi ieg hattde paa de tijder da ded bleff skrettuet, icke eet øyeblick rolighed for spørCmaal. huorledis med ded oc med auded skalle forfaris ; ded war paa ded sidste med skifftet, som giffuer gierne meege[n] fortred att komme til rette med. effter som ded er gemeenlig uljge oc de ringeste nujblUi^v. Jeg troede saa wist, att ieg haifde sent dette forrige skreffneu Bretf med, att ieg hafi'uer skreff- iien Berndorst (?) forgangen Post dag. att Kongl. Raad maa wist wære taget paa landed igieu, effter som ieg tick ingen Suar, thi ieg war nock forsikret paa, att hånd war aff den godhed oc lod mig icke ubesaaret, menli ieg wiste icke, att Breftnet, som skulle til hannem, laa endnu udj mine giemme, oc war altsaa icke mugligt, att Kongl. Raad kunde Snare paa ded, hannem icke war kommen for ej'en. Forgangen Postdag tick ieg swar fra hs. Høy Excelleutz, att hånd hattde talt med Hr. Geheime liaad Pletz *) otfuer
') D. e. den bekjendte Præsident i Rentekammeret Chr. Siegfried V. PI essen (f. 1646 f 1723).
129
min underdanig? Begieiinjj; liand nieente, ieg ohtiuerede nock min attnia, om ieg suppUcerte til Mayesteten, huilcket ieg strax giorde udj mit w. min Søsters Naft'n '). Denne post lick ieg ingen Svvar, wentede oc ingen, maatte ieg m»'d neste faa Naadig resolution, saa tackei- ieg enda'(iud. Wille Kongl. Raad lade sig ubesværet see eengang lioli lis. Kny Ex. med ett errindrings ord, thi ieg wed nock, den gode Herre liattuer mere att tencke paa end paa mig. Ded kunde forfremme Sagen. Min Broder vvar den 2(>. May Stil. Xor. endnu i Tbenbiirgen, luior ham vvar den ære opdragen, att hånd hatfde Commando olfuer de r^</ot7u'sche oc Moldaui%k^ Grræntzer, indtil hs. Generals igienkomst, som hånd snart wentede. Jeg haabis , hånd er nu paa AVeyen. (iud led- sage ham wel frem. Jeg fornemmer, att den Skaanske Coiniiiissioii er fornøyeligen udslaget for de Becker, oc meest att Sige for min Swoger. mens ieg haffuer saa ott'te liort ded gaa om igien anlangendis de Sager, att ieg icke saa lett tager wed ded ieg hører: ded bliifuer icke wel optaget, naar ieg siger sligt, oc ieg kand nock stille tie, mens icke dissimtdere , naar ieg taler. Min Swoger haffuer skrett'uen fra Stockholm, att hs. Husfrue skulle byde mig haus Huli
') Den omtalte Supplik er åbenbart den siiimiie. livoraf der findes en Kopi i Rciitckiiminerets DclibciMtioiisprotokol Nr. 84 Fol. 253 (Rentek.-Ark.). Den er datoret Maribo Kloster 7t> 1698 og under- .skrevet biide af Anne Cathrine Ulfeldt og af Leonora Sophie Ulfeldt. Efter at de ansnfrendo have lakket for den Tilladelse, der er givet dem til at skifte Moderens efterladte Lø.søre imellem sig, bede de Kongen, at han endnu vil „legge en Naade til de andi'e mangfoldige, sum os er bewiist. Som er. at wj enhuer til sit maatte frj og iibehindret henføre ded. os af Kongl. Naade er forundt at deele."'' Den vedføjede kgl. Resolution lyder således: „Vj have allernaad. l)ewilget. at Supplieanterne ded dennem til- faldne etfterladensehab foruden nogen Siette eller tiende Penge eller anden prætension frit og nbehindret maa udføre, huor de got siufnes. Givet paa Vort Slot Jægersborg d. 18. lunij A« 1098.
Christian
C. S. Von Plessen.'"
130
til med ald g-od niedfart; Hun fjinr offte anfectninger. som med tacksigelCe aff Slaaes oc icke wel antages. .Tch kans nicht lielften. Adieii . med Jonafhiai ') wjdere, som rej'fier hel- fra sidst i AV gen. Jmidlertjd forblitiuer leg
HøytÆrede Kongl. Hen- K,aads
Aff hiertet Af-
fedionered Tien-
nerinde
A. C. D'JJlfehlt. [Udskrift:] A Monsieur
Monsieur Sperling Conseil- ler Jioynl & Professeur de L'Academie Royale
A Copenha^uen.
[Efter Originalen i Ny kgl. Samling Nr. '<il4G c. 4to.]
23.
Brev fra Anne CatliriiH' lllchh til <leii .viii?re Sperling.
HøytÆrede Kongelig Herr Raad.
Effter løffte att lade gode AVennei- AVjde . huor leg liliffuer aff i Werden, Saa er leg nu omstunder til Gent i Flandern. Mit Forsett war att bliffue her, saa lenge ded skulle haffne behaget Gud att lade mig leffne, nu haffuer min Broder offuer talt mig til att komme oc ende mine Dage til AVien. Reisen er temmelig lang, aaret er paa sin Effterhøst, oc ieg aff de skrølielige. Ded haffuer wel gaaet wel hid indtil, oc haffuer ieg ickun ligget een dag paa den
') D. e. den fra „.Taiiiuiers-Mindet " bekjeiidte Kvinde, som var hos Leonora Christina, da hun løslodes.
i:5l
lieele ReiCe. Jeg wed irke, (»lu 'u-<r (kaii(l?| gujre mit ref^en- skab deieffter, i synderlig^hej iiii Kulden will taf^e ettter liaandeii til: jii summa, forsettet er att g'ift'iie inif^ paa Weye om ett jjar dags tijd oc ded til Skibs, for ieg kand icke taale att age, der imod er ieg hueicken forfærdet til scliibs eller S«8yg. Derfore tager ieg Wanded. naai- ieg kand: herfra meeuer ieg att gaa til Dort, derfra til Ximwegen. da til C'øln oc Franckfurt; til Regensburg kommer ieg igien til wanded paa Donaicen. Reisen will ware noget, efftersom ieg skal Rhinen op: ieg er kommet hender neer fra StraC- burg oc indtil Holland, ded gick fort, oc saae ieg da. att de som motte oc skulle imod Strommen. haflfde stor umag oc kom langsom frem. Der laa ingen mact paa. Dersom Wj war noget tiligere paa aaret, mens ded er nu til for- gieffues att ønske. Ded liielper intet: Mand faar nu att giøre sit Beste for att accomodere sig oc lade Den Gene- ral Gouuerneur raade for ded, som er ottuer woris Eft'ne. Jmidler tjd rerommenderer ieg mig i Kongl. Raads gode jHukommelfie. naar hånd beder gott for sine gode AVenner, att liand da oc AVille melde ett ord om een gammel Pille- grim. Jeg lader mig forrestaa (!), att om ieg naar Wien, att ieg icke lett Spatzerer meere omkring, endschiout ded Behagede Gud att lade mig endnu lettue nogle Dage: Dog er ded uwist for oB. huad ofi endnu skal heudis. Naar ieg er kommen did, saa skal ieg icke underlade att ware ad: huem weed, om ieg icke een Dag kunde giore Kongl. Raad nogen behagelig Tienniste paa ded sted: kommer ded i min Mact, saa raaa hånd forsickre sig paa, att ieg skal giore ded med een god AVillie oc glæde mig, att ieg kand wære tienlig. Naar hånd skriffuer Madam Sjwling^) til, saa wille hånd formelde min wenligst Helsen. Jeg haffuer skrefi'uen min Syster til fra Hamborrig, skriffuer hender ocsaa nu her fra. Jeg faar wel eengang swar, naar ded bliffuer. Kongl. Raad wille wære aff den godhed oc lade den stackels gam-
') Hun mener sikkert en af Sperlings gifte Søstre (^se ovenfor S. 98 Anm. 2), men da jeg ikke véd, når Anna Sperling døde. kan jeg ikke afgjøre. hvem af dem der her er tænkt på.
9*
132
mel tiennerinde faa indlagde oc holde mig- for den, som er att" hiertet
HøyÆrede Kongl. Raads
Affedionerede Tien- Gendt den '%5 Augustl 1698. nerinde .4. C D' Ulfeldt.
[Efter Originalen i Gehcjme- Arkivet. „Domme. Tingsvidner"' etc, Leonora Christina Nr. 4. Brevet har væi-et indlagt i et Omslag med Udskrift, hvilket nu mangler. Det har tidligere været trykt i Journal for Politik 1815. 4 Bd. S. 280—8-2.]
24.
Fortegnelse over en Del Doknnienter, som Leonora Sophie I Ifeltlt modtog: efter Moderens Dod.
Skiøded paa Palstrup j Jylland oc jøren Matzenfi Contracht
af A" 1667 d. 1. May. skiødet paa Saltø Slott.
Jnventarium som fantiC paa Ellenfiborg A.^ 1662 d. 26. julij. jordebaag-en ofuer Lellinge, Ellenfiborg oc uoged paa Taasing. Den MalmøeB Proces A" 165!I. angående skifftet effter SI. fru Mor Moder oc fru Moderfi
anpart. Regist[r]ering ofuer ded som fantifi til Ellenfiborg. Obligationers fortegnelfie, huilke peder jenfien Panderfi igen
lefverte paa Ellenfiborg 1662. Kiøbebreff paa huuset j Malmøe af 1658. Kong fredrik d. 3die)^ pante breff paa Malm[øJ liuufi Lælin,
Bareherredt, Hobye, den 24. Xbr. 165* ').
') Det sidste Tal er afrevet.
133
Jocliuiii Beckes skiøde paa Torup.
jocliinn FVckiC afstaclfiiB brrff' af indtViolBp paa Torup.
JimIiuih Bcckis skinds paa BosnClostor.
fiii Sophie Raiitzdws paa nof^lc boiidt-i- ffaai-dp i Sk.'i;iiif.
Tiernef^aardC adkonipst breffiic
Skinde paa Kinbsted f^aard j Kinbeiihatii.
Koii<rl. M' bn'ft" paa Tuasinpf till (Ti-eft' Voldeniar.
K(tug:l. skiwde på tvende jus patronatus paa Taasiup^.
ski«de paa str^godz i Sielland.
skiøde paa Kirke huGe i Kiøbeuhafn af H. (4iesftis| kiirfkej.
ennu skiøde paa toe kirke huuCe J skinder gaden J Kiøben-
hafn. Otto Mickellien Guld smedenfi skiøde. Kong. M'* Jiiage skiflfte med Greff Woldemar på Taasings
godz. Gref WoldemarC skiøde paa Saltø Slott. Ole DaeC skiode paa nogle bønder i falke bierig Herret. skiøde paa Een Kiøbsted gåard i Kiøbenhafn af H. Hendiik
Huitfelt. skiøde paa BaiielCe.
Erik HerlofsenC skiøde paa nogle gaarde j Sieland. Henning WalkendropC skiøde paa Gudbierg jns. F. Sophie Rantzows Skiøde paa foderup. Skiøde paa een hafue ved vester port. fadder olsenC skiøde breff paa et steen ImuC j Malniøe. Ofue GieddeC skiøde paa een platz ved øster port. Gunde RosenkranseC skiøde paa ded Godz, han hafde pa
Tåsing. Jørgen KrukoC pante breflf paa een gård heder storby i norge. Konning Christians Qnitting på BaahuuC Anibts for Valting. MogenC Christofferfienfi bretf om et mage skiffte '). HellerupG breffue.
Mons ChristoffersenC forplicht intet att af hende handU godz. Brefue paa Sørum i Norge.
SI. fru Mor ModerG paantebretf paa noget Godz. Om Hr. Ebbe Ylfeltz gield ofuer dragen af Hendrik Møller.
') Originalen har: skrittte.
134
Dinæ Proces.
skiødo på nog-et Godz udi aalborreluuifi lehn.
Om skifftet paa Egeschov oc min 81. t'aderC part.
Knud Vlfeltz gield.
QuittanC paa Hirsholm oc Munkeleye afgiffter.
Peder Wibe.
Syllifiborg angående.
een Deel Quitteringer.
Fredrik PaCbergs obligation paa 1000 Rdlr.
Allexander Trægaard 300 Rdlrs. obligation.
Bart angående af AVrangel.
7 Hostaterfi obligationer anff 20000 iidlr.
Ole DåeC obligationer til sammenfi paa 10360 Rdlr.
adskillige liandbreffue af Høy lotiig ('.4.
Jørgen Seefeltz obligation.
Ebbe Gyllenstiernefi obligation paa 2250 Rdlr.
Erik Quitzo paa 695 Rdlr. junij 1662.
De BielkerC obligationer på 8500 Rdlr.
rr[e]drik Pasberg paa 450 Rdlr. — 1650.
Christian frijsefi obligation paa 4000 Rdlr. 1647.
jørgeu Kruse paa 1700 Rdlr. 1662.
Owe Giedde paa 500 Rdlr. 1658.
Borge Mester oc Raad i Kiøbenhafn obligation paa 2660 Rdlr.
Ao 1651. ElGe pafiberg obligation paa 3000 Rdlr. 1662. Brostrup Gieddefi obligation paa 1000 Rdlr. 1658. Brostrup Gieddefi obligation paa 700 Rdlr. 1653. Fredrick pafibergs obligation paa 1000 Rdlr. Peder SvensenC obligation paa 50 Rdlr. Albrecht Sporman af 100 Ducater 1652. Jngeborg Vistand obligation paa 2000 Rdlr. 1646. Hr. Axel Vrupfi obligation på 3500 Rdlr. Quitting paa Munkeleye. Pante breffue af Albrecht Baltzar Bern. pante brettue af SI. Moster Hedvig, adskillige Hånd breffue af Een oc anden, to speciticationer af fru ElCe Pafiberg paa adskilligt, hun
135
h;ifupr annammet i lifnditi (lifMnme af SI. fru Modfrfi Lufini". Vnder skodlige hreff'ue af Rostoker By.
ofuer stående Documentci- liar iep: eniod lapfet.
Marieboe Closter d. 28. JiuiiJ 1 H9H.
Leonore Sophie Vlfelt.
[Eflftr Leonora Sophie Ulfeldts egeiihæiKli^re. Ilygtigt skrevne. Oripinal pil 2 Folioblade i Børringe Klosters Arkiv. Aktstykket er noget lieskadiget. og navnlig er af det andet Halvark den øverste Halvdel afrevet. Det er dog ra. H. til det sidste Punkt vistnok tvivlsomt, om ikke Papiret har været i denne Tilstand, før Leonora Sophie tog det i Brug.]
25 a.
Leonora Cliristinas Vers pa Altarkliidet i Maribo Kirke, med tilhørende Randbemærkuiuger ').
Den store Verdens Alt sit skabte Grændser satte, Gav Tiden (!) visse Tid. hvo kan hans Almagt fatte? Han mængled tungt og let ved Fingers mægtig Kraft, Betænkte Heden med en Læskedrikkes Saft, Den liden Verdens Mal og efter samme Made Beskikte ligeså, han vil for Lykken råde, Vil såre, læge, slå, vil lindre, når han vil. Vil binde, løse op, når han det siger til. * O Gud, med Hånd mig drogst af Moders Liv til Livet, Mig førte underlig, Ulykken ofte kived
') Jvfr. ovenfor S. 53 — 54.
18H
Med Velstands Overflod, beholdt og Sejers Tegn.
Snart lijeninie tuniled mig og snart i fremmed Egn. ** Din Hånd mig også bandt til Ægtefælles Skjæbne, At bære ondt som godt, dertil gavst du og Ævne,
Ej noget synes tungt for Ægte-Kjærlighed '), *** Trofasthed er den Dyd, man ej tor blues ved. 1 Modgangs Hvirvelvind vai- (lud mit faste Anker. Jeg blev i Tro og Håb og stedse i de Tanker,
Gud elskte mest det Barn, han tit lod smage Ris,
Og i det skrøbelig' vil lade se sin Pris. I Løfte ei- min Gud trofast og ikke sviger, Hans Ord det lyver ej, thi det således siger:
Kald på mig i din Nød, og jeg skal redde dig;
Det haver Gud i mig fuldbyrdet kraftelig.
t Som det var, Gud, din Hånd, mig ind i Fængslet førte, Så var det og din Hånd, som Kongens Hjerte rørte, At høre på min Bøn og efter Nådes Dyd tf Oplade Fængsels Dør, sit store Navn til Pryd.
Men Gud, hvad skal jeg nu, hvad skal jeg dog frembære Til et Takoffers Tegn og til din Pris og Ære? Det er ej Bukkeblod, ej Fedme til sød Lugt, Som dig er til Behag, og ej af første Frugt, Men Hjertet fuld af Tak med Munden at bekjende, Did vilt du nådelig dit Guddoms-Ore vende, Dit Altars Smykke-Klud er jo dig ej imod. Det Vidne bære skal, at du mod mig varst god, Til Efterkonuners Trøst, at ingen skal fortvile, I Modgangs Bruse-Hav, men i dig ene hvile Og kaste Omhu hen, i Troen holde fast. Så vilt du visselig selv bære tyngest Last. Jeg bøjer Hjertens Knæ og gammel svage Lemmer For Herrens Åsyn ned og aldrig det forglemmer.
') D. e. Ægtefællers Kjærlighed, Kjærlighed i Ægteskabet. Leonora Christina Ijruger også ellers dette Ord, og jeg anser det for ganske utvivlsomt, at det her er den rette Læsemåde, og at det er en Fejltagelse, når Stedet i de fleste Aftryk og Afskrifter gjengives som: ægte Kjærlighed.
137
At Gud iiiip: lakto Haml i Fængfiels liårdo N«d
Og- holdte Sindet karsk iiimd ntallijr Stud. Lad dettf OffVr diff. o stcirc (tiuI. beliap-e Op; at' forfæiigflij^t aldeles intet snia^^e.
Jeg: prise skal dit Navn så lænfj^e med Forstand.
Som INIunden lljeilens 'i'ak med Lyd udloie kan.
Maribo Kloster Leonora Cliristina
den l!i. Maj A" iHHii. (irevimle.
***
V
"^^ .%x
Den 11. .Juni A" lH2i avlet i Ægtestand at' iiojlovlig Ihukommelse Christiano quarto og Fru Kirsten Munk. Grevinde.
til Koi'tits Ulfeldt, nauneniarkes Riges Hovmester, fulgte liannem. dei' han 1H51 d. IL .Lili Fæderne- landet kvitei'te.
Der A° 1659 Sverges Riges Konge Karl Gustav, af det Navn den X. . hannem i Malmø lod arrestere, undergav jeg mig samme Skjæbne 9 Maneder. A" lH6n den 21. Juli blev jeg med haunem efter Ko. Maj'% højlovlig Konning Frederik den B^^'*^^ Befaling ført fangen til Borringholm, betjente hverandre 9 Må- neder 13 Dage, siden samme Steds hver alene fængselet for sig H Måneder. A" 1HH3 den LL Maj sendte min Herre mig fra Bryg i Flanderen til Kongen i Enge- land, Kong Karl den anden, der at indfordre en mæike- lig Summa Peilge, Hans Maj^ i sin Landflj'gtighed af os var forstrakt, mens jeg blev den 9. Juli i Dovers 17 Dage arresteret, derfra ført til Vands til Kjøben-
138
havn, livor helst jeg ankom den 8. Aug. , og blev strax fængselet på det Bla Tårn. tt Konning (Jhristian den Femte, min allernådigste Arve- koiige, så udi Nåde til mit lange uskyldige Fængsel, gav mig ikke aleueste en nådig Frihed A" 1685 d. 19. Maj, men gjorde endog vel imod mig udi mange Måder. Gud gjwre vel igjen imod Kong. Maj* og det kongl. Arvehus, velsigne og lyksaliggjyre Kongens Foretagende, krone Majestæten her på Jorden i mange Ar og -siden i Evighed med Sejr og Ærens Krone.
[Gjengivet med ny Retskrivning efter flere forskjellige Afskrifter, hvoraf dog en i Gehejme -Arkivet (Geneal. -herald. Selskabs Håndskr.. Pakken ined Ulfeldtske Sager) væsenlig er lagt til Grund som den, der — uagtet enkelte betydelige Fejl — i det hele turde komme Originalen nærmest. Også i den ydre Anordning af Ver- sene bestræber denne Afskrift sig øjensynligt for at ligne Ori- ginalen, og herved fremgår det, at Randbemærkningerne — som her af Hensyn til Bladsen ere meddelte bag efter det hele og med særlige Henvisningstegn — i Originalen virkelig vare skrevne i Randen af Silketøjet til venstre og til højre for Digtet, idet de fyldte Rummet ovenfra nedefter.]
25 b.
Digt af Leonora Christina om Henrik Gerner.
Der
Dend Vellædle og Vellærvæidige Mand
D. Henrick Gerner
Sin Epistels Postill till Trycken hafde befodred,
Bleff dette Eiim hanuem till Ære opsatt.
Gerner sit Pund ey nedgrafver, Aagrer dermed rigelig,
139
Deeler sine giviip GatVer Ud till allti, hvei- for si^.
Som Haiid liei- tor andic skinner, Skall Haud og, naar Hånd frenitrinner Jnd j Herrens Fryde-Sal. Skinne blandt de Stierners Tall.
Af Dend, som Lengis ("hristelig og glad at ende.
[Efter Pil Afskrift i Ny kpl. Sining. Nr. 1394 f. Fol.: .sr- ovenfor S. 80 Anni. 6. Tidligore trykt i Bangs Saml. af nyttige Ma- terier 2 Stykke S. 154, og Schønau's Lærde Fnientiiner S. 397.]
26.
Indledningen til „Heltinders Pryd" og Stykket om Tyre Danebod.
Hæltinners Pryd Den Forste Part
Som melder om F o r n u f t i ge S t r i i b a r e Regierende Hæltinner.
Wel træder Soolen pregtig frem, Pryded med henders Straalers (xlantz, wel erre Stiernerne herlige, som trenger sig igiennem Mørckheden med derris klarheds Skin. Men langt prectigere oc herligere er WiiCdomnien end som alle Wii^d. de. Liiifiet er som intet imod hender, thi hun er det Ewige Bog. Liiifiis Glantz oc Guds krafftis Vbesmittede Speil. Guds Goedheds Billede, den Allmegtigis herligheds Straaler: den Glantz, som fra hender vdgaar, den Vdsluckis aldrig. Gud-
140
fryctiglied er heuders oprindelse , Retfordig'hed Heuders ') •Idræt, vdi Ilcndei- er knndskabeiis Aaiid, Helliji', Eenig:(!), ]\laiij>>t'nldifi-. Skai')tsiiiniji% Heheiidig', M'eltaleiide, Roen, Klar, Sactiiiudiii-, Weiilis", Alhvorlig, Frii, Goed, Mild, Fast, wiiC, Sicker. Hun foruiaai' alt, seer ald oc gaaer igiennem alle Aaudei', ilinoi' forstandige, klarfej oc Skarpsinnige de end or. erre: wed Hender regierer Kongerne oc Kaadslierrerne sætter ") Ketten. Formedelst Ilender Herskei' Fyrsterne, oc alle Regentere paa Jorden. Salomon skatter Hender høyre end som Kongeriiger oc Fyrstendomme . thi huo *) som haffuer Hender, hånd er en Herre: Hun giffuer kongeriiger oc Fyrstendomme Mact oc Wælde. Jngen Ædelsteen er saa skion oc saa dj'i'ebar, att den kand legnis wed hender. Ald Guld er imod Hender som ringe Saand, oc Sølff er imod Hender att regne som Skarn oc Dyng. Huorledis skulle oc noget kunde legnis wed Hender, effter di Hun eene er den, wed huilken alle goede ting som næffnis kand staar til att erlange. Hender er ded som lærer Stircke (!). Hun giffuer moed oc hierte, hun gitfuei- en forsictig Dristighed en Sag att begynde, Keckeligen att vdføre, oc ded erlangte dapperligen saa wel som fornuffteligen att handthæffue oc torsuare. Ffftei'di da att WiiCdommen er langt herligere, kosteligere"*), dyrebarere, bedre oc Stærckere end ald ded, som herligt , Kosteligt , dyrebar , Gott oc Stærckt kand næffnis, huo ■') wille da necte, att den io er Prydet med ded allerpræctigste Hoffuet Smiicke, som med Hender er begaffuet. Præctig derfor oc fremfor andre herlig giæntzende frem- træder Keckmodige regierende Hæltinner i Wiifidommens Pryd, huilken haffuer giffuen dennem Fyrstendomme oc Kongeriiger; thi wed hender Krafft haffuer de Moed oc Styrcke, Hun
') Håndskriftet har. åbenbart i Føljje en Misforståelse: Hænders.
^) Håndskriftet har: satter. Også i det følgende ere ofte de Prikker glemte over a'et, hvorved dette Bogstav gjøres til æ. Jeg finder dog ingen Anledning til hver Gang at fremhæve det, men trykker Ilden videre æ. Det samme gjælder med Hensyn til Bogstavet ø.
') Håndskr. har: hun.
') Håndskr. har: kostbarligere, hvad der åbenbart er urigtigt, når hensees til det følgende „kosteligt".
*) Håndskr. har: wel.
141
Holdei- dennem Scepteret fast i Haandeu ') oc lærer deimem Regieriugs-TBylen ret att fwre, I rette Tijde att haele oc tiire oc derris betroede Ejiibede retsindeligeii oc forsicteligt-n att forrestaa. Aff hender bekoiiniiia oc den vvidenskab att bere stoere Byrder med riiif^e krærtter, ia Styrckeii seUTuer att offuerwinde.
Denne Pryd er ded som f^iwr forskiæl imellem Mand oc Mand, imellem (^uinde oc Quinde, oc icke paa Mand oc (^uinde: tlii der ei' ingen forskiiel i Mands oc Quindis Op- rindelse; begge hatfuer de liigc .Indgang til dette Liif, en") liige Fremgang oc en liige Vdgang. Den Allmæctigste Herre oc Gud, Himmelens, Jordens oc alle Creaturers Ska- bere, haffuer aff Skickelse dannet C^ninde klonnet paa samme Maade som Mand Klonnet oc tillige med Legemets -Form giffuet dennem en fornufftig Aand. Da effter som WiiC- dommen haffuer sin Boelig vdi Hiertet, oc Fornufften sit wæCen i en wel skicket Hierne, oc tindis icke i Forskiællet aff et anded Lem'*), saa erre begge Kiwn liige bequem til Hender att efftersoge oc att wed tage.
WiiCdomnien tindis icke hoes alle Mænd oc Wanwittig- hed icke hoes alle Quindei-, Hnilcken t^uinde der s«ger effter WiiCdomnien, aff den lader Hun sig tinde. Naturen haffuei- ingenlunde werret huard oc \'mild imod den Quinde- lige Kion. Hun haffuer icke indsluitet derris Dyd inden snæffre (irentzer, oc lader (iud otfte wed de Skrobelige karr see sin Almact oc huad Hånds Haand f[oJrmaar, oc wed dennem Vdretter stoere Ting. Der er oc ingen Aar- sage. huor for Klonnet skulle giore et Menniske Vdyctig, naar Dyden oc Fnrtiensten ginr den wærdig. Siælen auseer ingen Klon oc bliffuer icke forandret wed Vdwoitis G-estalt oc Skickelse.
Att Hei-ieii. Himmelens oc .lordens (jud. icke hafuer giort forskiæl paa Kion. Siælens oc Legemets kræffter wed- kommende, men att hannem behager"*), ded widner den Hel-
') Hundskr. har: Haniideti.
'O Håndskr. har: i.
^ Håndskr. har: Lene.
^) Her er åbenbart noget glemt.
142
lige Ski'ifft (som stadfestis V[e]d daglig Erfarenhed; tlii saa snart som (iiid hutfde indblæst en leffuende Aande vdi worriC første Moder Evam oc vdgj^ded offuer Hender Wiifi- domniens Liggendefæe *), saa snart giorde hånd hender til- lige med Henders Mand Adam en fuldkommen Mact oc Mj^n- dighed att Herske oc Regieie offuer Fiskene i Haffuet, offuer Fuulene Ynder himmelen oc offuer alle Dja-, som krybe paa Jorden. Med AViiCdommens giffuende Styrcke wiste ") hun att Tæmme ^) oc Tuinge wilde, Stercke oc Grumme Beester oc en huer aff dennem saaledis regiere effter derris Naturens Egenskab, saa liun sig aff dennem kunde betieuue.
Saa som Gud gaff Evam Myndighed att regiere offuer alle de Creaturer, hånds AUmæctighed da haffde skabt, Saa haffuer hånd siden giffuen en part Quiudes Persohner Myn- dighed att styre oc Regiere Kongeriiger oc Fiirsteudomme. Oc lige som Eva formedelst wiiCdommens Styrck[e] kunde tuinge grumme oc wilde Dyr, huis naturlige Beestiske St3a'cke Henders Menniskelige kræffter wit offuer gick, liige saa haffuer der oc werret Quinder, liuiC wiifidom icke alleeuest haffuer tuungeu wilde Dyr, men den haffuer end oc temmet wille rasende Mennisker, giort dennem Spage, Sactmodige, Omgieugelige oc regierlige. Eegieriugs Styrcke bestaar icke i Grooffue Lemmer eller stercke Sænner, de føder icke Raad oc goede nyttige Anslaag. Dersom Fornuffteu skulle haffue sin Oprindelse fra saadanne ringe steder, da ware de ster- ckeste Aarbeeds Karle de nermeste til att betroe et Regi- mente, Oc en styris-Mand, som haffde saa stercken Arm, att hånd eene kunde styre Rooret i et hart wær, skulle da were dyctig til att styre lande oc Riiger. Men intet mindre end ded, man haffuer seet Regentere, som haffuer werret friske, føre, Stercke oc Sunde, som bøyede vnder Regie- ringens endoc de letteste Byrder. De ware wel stercke Tur- ner-Rendere, kunde wel tuinge en Hest, de ware kecke
') Håndskr. hur: Liggendefor. *) Håndskr. har: wijje. ) Håndskr. har: Tomme, Tomme.
143
Jæf^ere, trættedis huercken Natt eller <laf? att ojjiaf^e wilde Dyr i Skowene; men de ware snage liegenfen-, haffde icke den Styrcke, som en Regiering vdkræffuer. AVist er ded, att. naar en foinufftig Skiæl oc et forstandigt Hierte Haffuer sin Boelig i et Snndt oc Sterck Legeme , saa er ded en dobbelt (-inds gaft'ue: thi legemets Styrcke med dapperlied oc forsictighed er de ædelste Klenodier, en Regent kand Zieris med.
Gnd haffuer endoc Piyded det (^uindelige Kiøn med keckmodigheds oc Dapperlieds Smycke, haffuer endoc be- gaffuet en part med Legemets saa wel som med Siælens styrcke, oc icke mindre sin i'undhed i ded fald imod dennem beteet ') som i mod Beesternei thi der talis liige saa meget Om en Øi-nindes skarppe Syn, geswindighed oc styrcke som om Ørnens^ Løffuindens Hierte er saa Keckmodig som Lo- vvens. Mangen Qninde haffuer større styrcke end som man- gen Mand"), Mangen Quinde iiaffuei' oc wel saa Keckt et^) moed som Mangen Mand; de suare icke alle til Mands Naffn i Gierningen, som bære Tittel aff Mands Naffn, men offte suare Quinder til Hælters Naffn i Giei-uingen oc bere dog ickun Quinders Naffn. Huoroffte seer man quindactige Hierter i Mænds Legemer, oc der imod igien mandelige Kræ,ffter i Snage Karr. Ded er vbilligt, att man maaler Gierningen effter Persohnen, oc skatter icke Persohnen effter Gierningen. Guds werck tøy oc Reedskab liaffuer Derris Dyd oc Mact aff Hånds"*) Haand oc icke aff Materien, saa att i huad Ansict mand kand •') see Tegnet aff Hånds Gud- dommelig kiafftis P'inger, da er den wærdig en Ærb,ydighed oc vdkræffuer '') en Lydiglied. AVii wiide, att all Regierings Mact Kommer fra Gud, oc att hånd haffuer giffuet en part aff ded anded Kiem saa wel som en part aff ded første Kion
') HAiulskr. liai-: hcterl.
^) Denue Sætning er ved en Fejltagelse 2 Gange gjentaget i Hånd- skriftet. ') Håndskr. har: ed. ') Hiindskr. har: Haands. '") Håndskr. har: kund. *) Håndskr. har: vdkræffuen.
144
Siæleus oc Legemets Styrcke til att Regiere, haffuer kaliet oc sat nogle offuer Toe, Tre oc Fleere Riger, andre offuer luiiuhv. offuer Fyrstentlømiue oc Herrskaffter. Ded er priiC- vværdigt att were lowligen kaliet oc Ydwalt til et Kegi- uiente, meu ded er Priiliwerdigere , sit betroede kald rett- sindeligen att forrestaa, saa som ded Høy Embede Vdkræffuer. Att der haffuer werret Striidbare Regierende Ueltinner, som haffuer werret Pryded med AViifidommens Smycker oc Dapperheds Hielm. ded Vdwiiscr derris Pryd, Fwrste Part. De erre icke aff deuiiem. som Miiibrnger WiiCdouuueus (jraff- uer oc Legemets ') Styrcke, meu aff denuem som wed, att Skarpsiuuighed icke maa stercke sig til vnderfuudig Tresk- hed, att weltaleulied icke maa alleue[e]ste were til egen nyttighed, meu eud oc tieue til Riigers oc Vndersaatters Gaffn oc Beste, de erre icke saa siuuede som de selffwiilie '^) , der icke alleneste hoffmoder sig aff wiiGdommeus Graffuer, meu meeuer, att ingen haffuer wiifidoinmen Vden Dem ■'), oc ingen kand sige Dennem noget bedre end ded, de selffuer kand Vdtencke. Ney, de erre aff Dennem, som spørge oc hører effter forstandige Mænds Raad, oc som haffuer fornufft til att vdwæle de beste Raad. De erre oc icke aff de Striid- bare oc Stercke, som bruger derris wælde oc Dapperhed imod Derris Vndersaatter til att Tyrannisere oc ødelegge denuem, Ey heller lader see Derris Lemmers Styrcke imod Dennem, De erre en Ærbødighed plictig. Men DiCe Heltinuer bruger Derris Striidbarhed oc Styrcke fornuffteligen; en part aff Dennem gior sig derwed Kongeriiger Vnderdaanig, som Derris wiilidom Handthæffuer oc forsuarer. Her sees Regent- inner, som wiide, att all for stoer Strenghed icke er en Ret- ferdighed, men att stønnem bør att were Naade hoU Retten; De wiide, att en Allworsamhed icke maa wære V-omgengelig, men Mild oc Sactmodig, Att en sparsamhed icke maa sti-ecke sig til en kairighed, mindre falde i en Gierrighed; De wiide,
') Håndskr. har: Legemertis. ') Håndskr. har: selffwiiste. ^) Håndskr. har: Den.
145
att ') (riiffmildlit'tl i ictte tiidc; ur. iuiml tnrskylti' fdrtitiiiiicster er ded, som tfittuHi- Ref^ici-eride ScynMi. Stiniiii.i. dilie K»'{fie- rende Htv\\<lbar(i Heltiniicr'^), som env N'ddraf^cii aff (teistlige saa wel som at'f vvtn-filit?*' Skiiffter, errt* i maiif^e maader RooBvværdif^e, PryUiit med >Viisz4l(>inni(>ns lira'ft'trr.
Foniuftens rette Barn er sand Lycksaliji:lied,
Af hende fHdis den: fornuften oj^ vel ved.
Hun af Lyc.ksalighed sin Herkomst ej Kand hafve,
At den ej Moder er til den fuldkommen gafve,
Som euf Komer fra den ubegriibelig.
Alt det, got næfnis Kand, det fører hun med sig.
At nogen lyrkelig et Kiges Krone gifves.
Det ingenlunde Kand fornuti'tens verck tilskrifves,
Thj (!) om fornuften ej er Septris Leedis ]Mand,
Da falder Septrit vist sin fører udaf Hånd;
Er og i modgangs tid fornuftens Hielp tilrede,
Saa er Uryggelig Lycksaliglied tilstede •*).
Pornufftens Virckning og Hendes rette Frugter'*)
sees herudj TYRE, ' Konning EdevanJs af Engelands daatter og Kong AdeUtans Søster, danmai'ckis Riges Dronning,
Denne Heltinne var pr^'det med fornuftens dyder, med hendis vaaben træder hun dristig frem imoed alle slags
') Håndskr. har: iiff.
'^) Hilndskr. luir: Ileltinners.
*) Lignende Iiullediiiiigsvers findes foran alle de større Skildringer.
') Nar jeg ovenfor (S. 44) har antydet, at den ..Fornuft"', hvorpti der i disse Skildringer fremføres Exempler. vel snarest nu vilde betegnes som IJesindighed (den komplementære Egenskab er. som man husker. „Stridbarhed"'). er dette ganske vist ubestridelig Sandhed, hvad Værkets almindelige Praxis angiir; men jeg burde måske have tilføjet, at Leon. Chr. theoretisk tager Ordet i en mere omfattt»nde Betydning, og at der også i et
10
146
Yidervertigheder, hvilcke ^) strax hende i uuf^dommen mø- der. Huu, som en Christen, viste, at alle gienvordigheder tiente hende til det beste, faut derfor sin lycksalighed udj Modgang, og som al hendes henseende var til Gruds Nafns Æris t'orfremmelse og Christendommens handhæfvelCe, derfor toeg hun imod det Egteskabs tilbud, som hende Kong Gorm af Daumarck tilbød, ihvor vel hånd var een Hedning, udi") forhaabning, at hun med sin fornuft og velgrundede undervisninger skulle Kunde drage hannem fra sine vildfarel- fier-, det var vel vufveligt, at hun som en Christen^) torde trolofve sig en Hedning, hvis grumheds rygte icke Kunde være hende Uvitterligt, at hånd var hans Faders den haarde Knuds rette Søn, at hånd handlede gruelige med alle dennem, som bekiente sig at være Christen; de piiuer og plager, hånd en part af dennem paalagde, vare umenni- skelig; denne PrinceCe hafde og vel haft Aarsag at befrygte sig, at den store Uliighed af Religion skulle med tiden hafve adskilt hierterne, hvilcket ofte skeer, og forandret Kierlig- heden i had, men alt dette hafver hun sat til en siide, alleniste haft sin henseende til Guds haand, som gifver Kroner, ved hvis magt de underholdes og befestiges, hafver holt derfor et Kald af Guds guddommelig forsiuu, som ved hende som et skrøbeligt redskab ville for fremme hans Nafns ære. Og dersom hun end og skulle liide døden for Christi Nafns bekiendelse skjdd, saa viste hun, at hun og med hannem skulle ærefuld giøris udj hans Rige. Hun hafver og maa skee noget forlat sig paa den Kierlighed, Kong Gorm hafde ladet see imod heuder udj hendes ung- doms Aar, eftersom hånd, imedens hans Fader endnu lefte, i nogle Aar sig i Engeland opholte, hvorud ofver hånd be- kom det tilnafn, at de kalte hannem Gorm Engelender. Den Dj'dige PrinCefie bedrog sig icke i den meening, at Kong Gorm hende inderligen elskte, thj hånd iudgick alle
Mindi-otal af Skildringerne fremdrages enkelte Exenipler. som må lieTiføres uuder den videre Opfattelse af hint Begrel>.
) Ilåndskr. har: hvileket.
) Håndskr. har: ude.
) Håndskr. har: Christne.
147
de vilkor, liiiu toresloeg, o}^ Ijlef hende {^ifveu Daumarckis Kif?e til Morgen^afve, det efter Konji^ens dwd at styre og re^iere: Kongen var da allerede en Alderne Herre; den Kifrli^^'lied vistt; hun saa foiiuifteli^-en at underholde, »aa den aldrif^ foiiuinskedis. V'ed den torniilte hun ofte hans giunihed og afvergede meget ont, som haud hafde aat sig for at sette i verck.
Ligesom mand ofte med limfeldighed skal rette og bedre legemens lyder, saa skal iiuui ug handle sagtmodeligen med gemyt lernis laster. Den fornuftige J)ronuing. som med sin Kierlig omlaed stillede sin rasende Herre, at hånd icke fremfor i sit grumme forset, hun stillede og hans gemyt tilfreds, som med sig selfvei- var ueens. Kongen gaf megen agt paa DrHinuie, og saasom jhandj hafde giort meget ont og stedse var tilboyelig til det onde. saa lefvede ') liand i frygt (thj den, som mange maa frygte sig for, den maa og frygte for mange), hvor udofver hånd hafde haarde dri^mme. som forskreekede og bedrufvede hanneiii. Tyre, som var Ziiret med fornuftens gafver. bryder icke ud med at sige, at dramme ere Fantasier, Billeder uden Nafn, At de ere dunster, som antager Former, eftersom Meunisket er skicket til, at de ere bedragelige saasom en skygge, og at det er voris egit blod. som forskiecker os. ligesom vj ere tungsindet til: ney. denne Kloge JJronniug Kiente sin Her- ris Svaghed, at den stoed icke til at hielpe med dislige betracktniuger. hvorfor hun sagtede hans urolig Sind og foriagede hans liedsel med sine Udtydinger, med hvilcke hånd var fornnyet og rolig.
(ind Velsignede det Kongl. Egteskab med Tvillinger, tvende Sønner, som gafvis Nafn Knud og Harald: de blefve Begge Mandvoxen. og saasom Knud var baade dydig og deylig, og udj begge deele" lignede sin Moder, saa var hånd og mere elsket af sine forældre end som Harald. Hånd var og ynded af alle Mænd, og kalte de hannem Knud Daneaafit, som vil saa meget sige som Knud, Danmarcks Lj'st og Kierlighed.
') Handskr. hur: lofvede.
10^
148
At ramme maade er en ting, udj hvilcken alle viiden- skaber bestaar. En ofvermaade Kierlighed blifver til en daarlig rasenhed, En ofvermaade Sorig til en fbrtviflelse, begge deele til forderfvelse, hvilcket tindes hos Kong Gorm, thj hans Kierlighed til haus Søn Knud otvergick maaden. Knud var all hans glæde, haab og trøst, og hånd sente hannem dog tillige med hans broder i Krigen imod Enge- land som imod et Rige, hannem Arfveligen var tilfalden, og Adelbert hanneni forholte. At sette dend i daglig dødsens fare, som man hafver alt sit haab og tillid til, den frygt, derpaa følger, hafver man sig selfver at tate. Kong Gorms Kierlighed fait i daarlighed, hånd udbrød med de ord, at hvilcken der bragte hannem de tidinger, at Knud var døe, den ville hånd dræbe med egen haand.
Lycken smegrede de unge Herrer i det første, de vant en Sej'^er efter anden, men sickerhed, som forderfver saa mangen en, forraade og Hertug Knuds liif. De hafde be- megtiget sig Nordtumberlnnå^ og deris skiibe laae ved Jarivig, de var ingen tiende formodendes, toge derfor Korts- vild vare og loede folcket forlyste sig med at bade. Hertug Knud stoed paa landet og saae til, tenckte niinst paa, at hånd der skulle faa sit banesaar *) og miste sit lif : det skeede dog, en Engelender, som kiente hannem, laae i skiylf og dræbte hannem med en Piil.
De første bevegelCer staar icke i voris magt, saa Kunde og Dronning Tyre icke strax i det første imodstaa Sorgen, der hende kom de tidinger om hendes Søns død. Det er Naturligt, at Moderens Kierlighed ofvergaar fade- rens. Dronning Tyrls Kierlighed ofvergick og Kong Gorms Kierlighed imod deris Søn; thj den hafde sin rette maade; den fornuflftige Moder Elskede sit barn, saasom en Moder bør at giøre. Hendis Søn Knud' var og hendis glæde og trøst, og haabede hun, at hånd skulle hafve været en [Støttesjtaf i hendis Alderdom. Men eftersom det icke saa- ledis behagede Gud, saa sørgede hun som en Christen og icke som en Hedning. Hun gaf fornuften rom, fattede et
') Håndskr. bar: barnesaar.
149
moed. befant, at hun Kunde intet udrette med skrig, iamren og graad, hendes Søn var dermed intet at Kalde ipi^n, men legemet med Sindsens kræfter bh-f derved svæcket; gaf sig derfor taalniodeligen undc^r Ouds villie og var bete[n|«'kt Paa, jjvoiledis hun Kunde best gifve sin Herre det tilkiende, eftersom liuii viste, at haus Sorrig icke mindre vilde ofver- gaa maadeii, end som hans Kierlighed ofvergick sin rette maade: thi hånd vai- en Hedning og blef en Hedning, og doi'for trwstisløs; hånd stoed intet til at bringe fra sin vild- farelse paa Sandheds Vey; udj alle andre Sager loed hånd sig raade af Dronningen, men icke udj hans vantroe; der blef hånd stadig udj sin lifs tid. Dronningen regierte Kiget mere end hånd, hvorudofver den Christelige Rcliqion lick fremvext i Danmarck; saa at den (judElskeude Regentinne icke blef aldeelis bedragen i sit haab.
Denne fornuftige Dronning befrygtede sig icke. at hinidis Herre skulle efterkomme sin ubetencksom trusel, thj hånd var af Gud slagen med blindhed, men hun frygtede, at dersom det blef hannem plutzligen sagt, at hånd derofver skulde falde i fortviflelCe, hvorfor hun det saaledis betenckte: hun loed hannem giare Sørge Klæder, og eftersom Serge- drackten paa de tider var meget sær i dannelfie og skick, saa viste hun, at haud paa følelCen Kunde viide, at det var Sørge Klæder, hvilcket og icke feilte; thj der hans betienter skulle hannem i Klæde, fornam hånd strax paa Klædernes skick, at de vare stumme, dog ViCe bedrøfve- lige budskab, sagde: Nu fornemmer ieg vel, at min Søn Knud er død. Dronningen svarte: det siger min Herre, og icke ieg.
Hvad hafver denne fornuftige Hustrue alt fremført for tale at trøste sin Herre med! hun hafver meent, at den Sorrig, hånd daglig vente, kunde icke Komme uformodendis eller klemme saa hart. Hun hafver trøstet liannem med, at deris Søn døde en tid, da lycken var hannem blid, da hånd var i Ære og Velstand og hafde efterlat sig en berømmelig eftersafn, som er det beste, man Kand vente sig af verden : det var uvist, om det hafde været hannem gafnligt, om hånd hafde naaet en høy Alder, thj lycken er ustadig; maaskee hans skiæfne hafde omsier blefveu hanuem tung. Nu var hånd
150
uden fryjrt for Oprør, for fengCel eller landflygrtighed, var ndj det Ris'e, hvor ingen tiende skulle drifve hannem ud, og ingen ulyckelige HendelCer ti-eife hannem; hun hafver Kier- ligen ombedet sin ') Herre icke at giøre sig selfver den vanære, at Soi'gen skulde formaa mere hos haunem end alt det, hånd Kunde trøste sig ved; hafver talt til hannem om deris Søn Harald, som lefvede, hvis Mandoms lycke var stoer, og den 8eyer, hånd hafde i Engeland. var priifielig, saa at om hannem var icke mindre haab end om Knud; hafver endeligen bedet hannem være trøstig, reyse sig op og bruge fornuftens styrcke. Men Ach, hans ^) hierte var gandske ubeqvem til at tage imod nogen trøst. Sorgen hafde saa Klemet haus hierte, at det med ingen fornufts lægedom stoed til at rædde; døden var det eniste middel, den giorde Ende paa hans lammer og Elendighed.
Dronning Tyre, som da var baade En bedrøfvet Encke og en sorgefuld Moder, bøyede vel under Sorgens last. men loed sig icke nudertrycke af TItaalmodighed. Og efter at hun hafde gifven Mand og barn de skyllige taarer, lagde hun haandeu paa Regierings ^) tøylen efter oprettede contract og styrede Danmarckis Rige tillige med hendis Søn Kong Harald. Et Rige, som hafver mange udlændiske tiender, behøfver mange vaagende Øj'^ene, særdeelis uaar der er mange onitiøt Øer som ud] Danmarck, hvorfor de tvende Regentere deelte sig omhuen iraellem, eftersom baade Svenske og tydske vare Danmarkis tiender. Kong Harald hafde til Vands et vaagende Øye, holte mestendeel stedse Søen med en stoer Krigsflode, all Fiendtlig anfald ved Søekanten at afverge. Dronning Tyre og hendis troe Mænd hafde vaa- gende Øyne paa de tiender, som med Riget vare landfast. Den dappere Dronning afvergede icke alleniste tiendtlig ind- fald, men hun giorde end og Elenden stoer afbreck og skade.
Limfeldighed og Keckmodighed *) Kand vel boe tii- sammens i et hierte; den for-nuftige Begentinne Dronning
') Håndskr. har 2 Gange: ombedet sin.
'^ Håndskr. har: hendes.
') Håndskr. har: Regieringens.
■*) Håndskr. har: Keckmedighed.
151
Tyyp loed see, at beg^R deele var i hendes mapt, 0% at huu retsindelif^eii visUi at bruge hvert paa sit sted og paa sin tid; hvorledis linn fornut'teligen briifrt«' sin Sajrtirmdig- Iied imod hendis Herris grumhed, og iivud hun med iiimfcldig- hed hoes hanneni bragte til veye, derom er meldet. Liigesaa brugte hun i rette tid sin Kieckmodighed, loed see, at hun var en Striidbar Heltinne, drog selfver med i leedingen og ansaae ingen fare.
Med hendis nærværelfie forøgede hun hendes Strids- mænds Kræfter og forfriskede deris Moed, med Hærskiold og Vaaben uddref hun de Svenske af Skaane, tvang dennera til at være skatskyldige.
Saa ofte som de tydske giorde indfald i Jylland, saa ofte dref hun dem tilbage med deris største skade, men paa det hendis lande Kunde være fri for ofverfald, loed hun giøre en trefelig landeværn. Hun loed opkaste en vold ved en NiJ Miile lang imellem de tvende Horder, Slie for Østen og Eyderen for AVesten. der langs hen ved loed huu grafve een dyb gryfte, som var tue fafne bred og tlj favne dyb; paa bem*^^ vold var et sterck bolverck af timmer træ paa træ, tilsammen hæftet med store .fernbolter; imellem hver hundrede favne var en port og et sterckt taarn ofver hver port, af hvilcket man Kunde giøre værn; dette treflige nødvendige verck gafves det nafn Dannetoirche, og var det et skiæl imellem Danmarck og Holstein og en Mur for Jylland; stedet Kiendis endnu i denne dag ved Gettrup.
Der landene vare satte i goed Værn og tilstand og vare roelige for udlendiske tiender, Kongen og hafde giort Søen fri for Sø[røjfverj, Da striide den GudElskende Helt- lune for at stadfæste en sicker indbyrdes Eenighed. Og eftersom den fornemmeligen bestoed udj Religionens foreening, formanede hun sin Søn til at antage den Christelige troe, bekiende Jesum Christum for sin Megler og Saliggiører, eftersom ingen anden middel var til Salighed. Hun hafver og stillet haunem for Øyne, at det Kige stoed paa svage fødder, hvor tvende Religioner Kiempede tilsammen, og mest hvor Kongen [tog?j padhi og vælede det svageste: thj den
152
Christelige Religion var formedelst Dronningens HandthæfvelGe det stærckeste Parthj.
Det haab, denne Christi Kieniperinne hafde haft, at ofvertale sin afdøde HeiTe til at annamme den (Jliristelige troe, det feilede hende: men Gnd beskiæmmede icke det haab, hun hafde, at ofvertale sin Søn. Af hannem vant hun Sej'ren for den Christue Kircke, thj Kong Harald tog ved den Christelige Religion , loed sig og sin Søn Suend Otto døbe af Ercke Biskopen Uni udj Keyser Otto den før- stis nærværelse Aar 948.
Det er icke nock at begynde vel, men det er en Guds naade at og ende vel. Dronning Ti/re hafde stedse Gud med sig, derfor baade begynte hun vel sit Regimente og ente det og vel. Hun førde Septeret saa fornufteligen, saa at icke alleniste hendes undersaater hende høyt priifiede, men end og hendis tiender roste hendes Misdonis gafver. Hendes dyders pryd var saa stoer, at hende gafves det nafn Dannehood, thj hun beviiste store Velgierninger imod Encker, Faderløse og fattige, Handhæfvede den Christelige Religion og low og ret, saa Tyre Danneboed hafde sit rette Nafn: thj hun var Danmarck en Bood.
Hun ente sine dage i velstand udj een høy Alder med den eftersafn, at hun var den viiseste Qvinde, som nogen tid hafde været i de *) Nordiske lande: hendes Siæl og berømmelige Rygte døer aldrig: Siælen lefver stedfie hos Gud, og Rygtet hos Mennisken paa lorden.
[Efter det ovenfor S. 43 Ånm. 1 omtalte Håndskrift i Karen Brahes Bibliothek.]
') Håndskr. har: det.
15.S
27.
En Syns- oj; Taxatioiisforrrtnini; over Majiho Klostrr fra H)l»5 ').
Litr. A.
llniEdle og Welbaarnc. W'elKdlc og Welbyrdigf Heiier. ?^ttter (le Hnibydeiide Uciivi-s liMitærede schrifuelBt' dciid 15. Hiijiis till mig ug AiiiptstoiwaldteiX'U Frithricli Sulir Angaaende Marrieboe Closters biugiiings besigtelse, som dend mi foiretiiides, der tilliggende liauger og l'isclierie, Hnibaaiiie Fruchen Eleonora Chrisfina Jieslihrer udi og i brug hatuei". samme tillige med Kettens betienterne at be- sigtige og faxere, huad ded kunde Estinieris for, Saa hafuer ieg med bem' Amptsforwalteren. Herritzfogden og Ting- schrifueren waaren der paa stedet, ommeldte Marrieboe Closter bj'gning. hauger og Fisclieii taget udj Aasiun, 8amme etfter betiudende worderit, som her imllagte luider-
') Denne Synsforretning blev optaget i Anledning af. at Eggert Christoffer Knuth til Åsmarke under ^7i 101)4 havde ansøgt Kongen om. at han vilde forunde ham „Mariebo Closters ofver- blefne Bygning med der Hoesliggende Hauver oe fischerj udj Synder sø. oc at Jeg [o: Knuth] efter frøichen Elleonora hendes Død maatte giøre mig ded saa nyttig, som Jeg Best vilde oc kunde." Han støttede sin Ansøgning bl. a. dermed, at Bygningerne pa Klostret ikke vare Kongen til nogen Nytte, men snarere til Udgift på Grund af de Reparationer, de behøvede. Der blev nu. som sagt. optaget et Sjn over Klostret, og efter Indstilling af Rente- kamret af ^7fi 1695 bevilgedes Knuths Ansøgning ved kgl. Reso- lution af samme Dato. Det hedder i den sidste: „Marieboe Clo- sters Bygning med de der tilliggende hauger og fischerier haver Vi allernaadigst skienchet og givet Supplicanten og hans arsinger til arf og Eyendomb. "dog med de wilkoer. at Os Elsehelig Høy- baarne Frøjcken Eleonora Christina nyder der frj hu|^werrel|je hindes LiflFs tid. og Supplicanten imidlertid at holde huliwerrel- fteine der forsvarligen wed lige paa sin egen Bekostning"' (Kgl. Resolutioner fra Fynske Kontor, Rentek.-Arkivet).
154
schrefne Project wiidere forclarer, Huorpaa mig Referer. Nest Gudz beschiernielBe og all Prosperitefs ønsche er ieg stetze
De HøiEdle og Welbaarne AaUlwlhn Slof d. 2H. welEdle og Welbyrdige
Iimij 1695. Herrers
Tienstsch3rldigste og Beretwilligste
Tienner E. Reichav.
Litr. B.
Effter de Kongl. Høibetroede Deputerede udj Camraer Collegio Deris Messive dend 15*enfie j^,„y indewærende Aar til mig Georg Erensf roii Reichou, Araptmand ofuer Aall- hollmb og Marriboe Ampter, og Amptsforwaldter Friderich Suhr Sammestedz, Anlangeiide Marrieboe Cloesters biug- niugs besigtelse tillige med Rettens betiendte, detz tilleg af Haufuer og Fischerier At Taxere effter detz wærdj, Da liafuer wi underschrefne Dato werrit paa Aastedet og om- meldte bingniiig, i huad tilstand det nu forrefandtis, besig- tiget og detz tilleg, som her effter Specialiter anføris, forrefundeu.
1.
Vaan - Himfiet 11 Fag af bran-mnur, tagt med teigl, megit foj-falden paa Muur-werchet og tag ') \ wed dend Nordre siide tilsat 2 Halfue Fag af Tømmer werch til et Cammer.
') Herved er uden mindste Tvivl ment det Hus, hvori Leonora Christina boede. løvrigt ser man af denne Synsforretning, hvor lidet nøjagtig Tegningen i Resen's Atlas må være, da hverken Beskrivelsen af Nykloster eller af de øvrige Lokaliteter lader sig bringe ret i Ovorensstemmelse med hin Tegning. Om det for Nyklosters Vedkommende lod sig antage, at den '2-Etftges Byg- ning, hvis Facade sees på Resen's Tegning, ikke er det egenlige „Vånhus" (således som det ellers almindelig menes), men at dette må søges i den tilstødende Bygning, af hvilken man kun ser Taget, tør jeg ikk(> afgjøre. Men ved denne An- tagelse vilde man dog nogenlunde kunne forstå, at det virkelig er de samme Bygninger, vi have at gjøre med på begge Steder.
55
2.
Paa dend Sundre siide af samme Huns 5 Haltup Fap af Tmiiiiipr op Miiur-\v(M<li til et Senp: ('ammer, ta{?t med teigl, mefjit brnstfeldip: (»fiu-r alt, derwed En liden iirtelianfup.
3. "Westen op til waan-HuuCet og Seug-Cammerit 10 Fag gammel Huns, tagt med teigl. til bregers, Ki«cheu og Far- boerstue: Noch til samme Hnns till dend westre gaufl Kn liden gammell forfalden indbiugt af 3 Fag.
4.
Østen for Vaan-HiuiCet Et lidet gi. forfalden bran- muuret Huus, derudj 2*^* ('ammer med en schorsteen.
5.
Sønden i Gaarden En gammell Koiii Lade, tagt med Halm, af 9 Fag, derwed en Abel Haufue med GI. frugt træer, kaldes brøder hafnen.
6.
Østen for samme Korn lade En Heste stald, tagt med Halm, derhos et port Kum 2 fag, nest wed Folclienis t'am- mer 2 fag, derwed 4^^ fag til en Koe stald, tagt med Halm. gandsche forfalden.
Norden for Closterit wed Kirchen ligger en Abel Haufue med i'A. frugt tiæer, kaidis Syster Haufuer (!), derudj en liden plandte Haufue med nogle frugt træer og wiin-Ranc lier.
Fischeriet angaaende, da, effterdj det ichun falder paa fortoget, med Ruufier og deslige smaa Redschab, som mesteu med Røer og u-krut er forwoxCen og ej megit brugeligt, kunde iche eragtes for nogit.
For anførte Biugninger med deds her for indførte for- clariug og tilleg, som wi besigtiget hafuer, eragtes paa
156
hest og Retteste maade i det høieste at kunde Ta.reres, effterdj det er gammell forfalden og en inregulier Biugning. høiere end (!) for 400 Rixdr. in alles. Siger Fiire Hundrede Kixdaller. Hnilchet wj Egen Hendig hermed Testerer.
Marrihoe dend 21. Junij 1695.
E. Reickav.
F. Suhr. Hans WulfOen. Jørgen ir ,
Birck[ef(igedJ. Jacobflen
[Efter Origin. i Kgl. Resolutioner fra Fynske Kontor. Rentekammer- Arkivet.]
Personliste.
Ahlefeldt, Fr. v. . Storkanslor.
7. 9'J. Alidiii. Hans Chri.stensen. 85.
Bartholin, Ahasverus. 100. 102, IOC.
Beck. Elisalicth. (11. 05. 80—81, 125. 127. Elsa. 125. Hedvig ririka. Il'o. Hilla Barl.ara, 125. JoaLliini. 125. Jokuni, 2e-27, 30, 105. 121. 133. Korfits Ludvig. 22, Vt3. 125. Lave. 2(3— 28, 30— 33. 65, 80, 98, 100, 102, 105—6, 117, 119—29. Maria Christina, 125.
Beck-Friis, Corfitz. Greve. 73. Lave. Baron, svensk-norsk Mi- nister i Kbhvn., 25. 73 — 74. Maria Sophia, se Raniel.
Bedske (Beske). Anders Madsen, 83.
Bennich. Nikolaj. 7.
Bern, Albrechi Baltazar. 134.
Bertelsen, Eskild. 100.
Bie, Mette. 100.
Bielke. Christian, 79. Gustaf. 115. Henrik, 79. Marie So- phie, 79. Bielker, 134.
BirgiLte, den hellige, 9.
Boeck, J. F., 72.
Brahe, Anne. 63. 88—90, 95 —96. Karen. 43. 03, 90. Per, svensk Rigsdrost, 115. Preben, 90.
Brandt, Peder. 12. 16—18.
Brockdorflf, K. L. v.. 7.
Caroc, Kaptejn. 11.
Cassetta. 20—22.
Charlotte Amalie. Dronning, C.
127. Prinsesse, 77. Christian IV., 10, 66, 133—84.
137. Christian V., 4—6, 8—9. 12. 18,
41. 58, 65. 67. 84—85, 89,
92—95. 116—18. 125, 127.
129. 136, 138. Christina. Dronning. 86. 92. Christoffersen, Mogens. 133. Collin. 125.
Daae. Uluf. Didrichsen.
133— Johan,
34. 108—12.
114—16, 132,
Fredrik HL. 57, 137.
Fredrik (IV.). Prin.s. 95.
Fredrik I. af Sverig. 34.
Friis. Birgitte. 87. Christian, 134. Christoffer. 99. Jesper, 8, 61. 87. Karen, 61, 80—81, 104. Kjeld. 99. Niels. Greve, 111—12. Sophie. 7—8. 61. 79.
Gerner. Henrik, 80—81. 138—39.
Gjedde, Brostrup. 134. Ove. 133 —34.
Giøe, Charlotte Amalie, 90. Mar- kus, 22. 63, 89—90. 95—96. 101. 0;te. 87. Susanne. 90.
Gram, Hans. 85.
Groeben, Anna Elisabeth v. d„ 62—63.
158
Griiner, Johan Didrik. 109—10,
117. 123. 1-ir,. Gvldenløvo. Ulrik Fredrik. 67, "84, 91. 94. 108—12, 128—29. Gyldenstjorne. Ebbe. 184. Gyllenstjenia. Johan. 118.
Hansen. Niels, Skovrider, 89. Harstall. Christian Ulrik v., 63.
109, 127. Sophie Charlotte,
110. Hedvig, Frøken. 1 84. Hedvig Eleonora. Droiniing. 114.
117. Heidemann, Johan Christopher v.,
7. Veronica Elisabeth. 7. Herlufsen, Erik, 138. Hoffstedter, (Johan?), 184. Holberg. Ludvig. 49. Holk, Borchart Rud, 85—86.
Christian Christoffer. 62, 68.
127. Eiler, 127. Flemming.
68. 85—86. Fredrik Christian.
68. 85—86. Ingeborg (Hille- borg?), 127. Sophie Amalie.
62. Holst, Klaus, 57. Hovitz, Peter Ferdinand v., 127. Hnitfeldt, Henrik, 138. Hysel, Jørgen Jakobsen. 156.
Jensen. Peder.
Tødsløf. Jonathan. 130. Juel. Jens. 117.
se Randers og
Niels. 104.
Karl n. af England, 137.
Karl X. Gustav. 29. 112. 114.
123. 137. Karl XI., 30, 107—8, 111, 115
—17, 119, 126. Karl Leopold. Hertug af Lothrin-
gen. 85—86. Kingo. Thomas, 63, 84. Klevenfeldt, T.. 55. 77—81, 83. Knuth. Eggert Christoifer, 153. Krabl)e, Klaus, 79. Krukov, Jørgen, 133.
Kruse. Jørgen, 134.
Krøyer. H. C. 72.
Kørbitz. Johan Caspar v.. 35 — 36. Johan Christoph, 35 —36. 109. Johan Christoffer. 110.
Larsen, Hans. Skovrider. 89. Larson. Mans, 113. Leonora Christina. Linuiell, ,,Hruksinspektor", 81. Lindenov, Anne Cathrine, 1, 6,
91. Lund, Jens, 127. Luxdorph, Bolle, 109—10. Liitzellnirg. J. C. v., 85 — 36. Liitzov, Henning Ulrik v., 25,
63, 95. Kirstine 34—86, 111.
Marie, 109. 111.
Madsen. Jørgen. 132. Mander, Carl van. 56. Mikkelsen. Baj-tholoniæus, 113.
126. Otto, Guldsmed. 138. Monrad, Erik, 104. Johan, 104
— 5. Moutecuculi. H. P., 23. Moth, Mathias, 92. Munk, Kirsten, 132—33, 137. Miiller, Henrik. 133.
Otienberg. Christoffer v., 109.
Deliane. 127. Sophie, 63, 109,
127. Olsen. (?), 183.
Parsborg. Else. 8. 134—85. Fred- rik. 134. Plessen. Chr. Siegfr. v.. 128—29.
Quitzov, Erik, 134.
Rålamb, Klas, 113. Ramel. Maria Sophia. 119 — 20. Randers. Peder Jensen, 132. Rantzov, Sophie, 30. 133. Reichau. Georg Ernst v.. 62. 86,
127, 153—54, 156.
159
Reitzer. Chr., 85. Resi'ii. PcdiT. 10. Rcvtintlov. Cliri.stinc Sopliic. 111.
Konrad. 89. Ol. 1 1 1 — 12. 1 18 (?). Rosciikrand.s. CJimdc. 1.3:!. Ross, C. W.. Kordegn. 08, 70,
97. Roth. Henrik. 81. 84, 85. Rye. Henrik Sureiisen. l'J.
Schindel, \V. v., 95. Seefeldt, Jørgen, 134. Sehested, Hnnnibal, '29, 114—15. Silfverskr.ld. Niels. (Hyltén). 102. Skytte, Carl (lustiif, lo'o. (Håkan.
= „den gamle Haagen*', 105?).
Niels. 105. Soop. Gustaf. 113. Sophie Amalie, Dronning. 4. 10,
12. Sophie Magdalene. Dronning. 59. Sorteriip. Jørgen. 100 — 1. Sperling, Anna. 98—99. 101—2,
106, 131. Eleonora Margrethe,
64, 83, 96—97. Elisabeth,
99. Otto, den ældre, 24. Otto.
den yngre. 13 — 14, 21, 47
—48, 51—52. 54, 60, 63—64.
83. 85, 87—88. 96—106, 127
—32. Sporman, Albert. 134. Stenbock. G. O., 28, 116. Suhr. Fredrik. 153—54. 156. Svendsen. Peder. 134. Sørensen. Henrik, se Rye.
Terlon. 115.
Thott, Birgitte. 87. Henrik. 87.
Jutte, 90. Klas (?), 115. Trolle, Korfits. 113. 126. Trægaard. Alexander, 134. Tødsløf, Peder Jensen, 1, 59,
63—64, 80—81. 83—84, 98.
Ulfeldt, Anne Cathrine (Korfits's Datter), 13, 20—22, 25, 52.
60—62, 67. 69. 78, 81—84. 86. 90, 96—99, 103, 106. 116. 119. 125—32. Anne Cathrine (El)be8 Datter). 105. Anne Sophie. 7—8. 38. 61. 79. 127. Hjørn. 104. Chri.sliun, 92. Chri.stine. 104. Christoffer. 104. Hbbe. 104—5. 133. Edel. 79. Elselie eller Elsel»eth. den ældn-. 8, 62, 81, 87. Else- jjeth. den yngre, 61 — 62, 81. 84. 104. Flemming. 62, 104. Frand.s, 86. Jakob, til Kars- tolte, 61. 80. 104. Jakob, den yngre. 104. Knud. til Helle- rup. 34. 134 (V). Knud. til Svenstrup. 104. Korfits. Rig.s- hovmester, 1, 8, 28—^30, 34. 56—57, 61—62. 68—69. 79^ 81, 85. 104. 111 — 16, 121, 123. 126. 134. 137. (Hans Sønner, døde i en spæd Alder. 69.) Korfits, den yngre. 92 —93. Korfits. til Mattruj). 104. Korfits. til Havelse. 104. Kor- tits, østerrigsk Greve, 56. Lau- rids. 8. Leo, 20, 22—25. 52. 80—86, 92—94. 127. 129—30. Leonora Sophie. 14. 20. 25 —27. 31- 33. 65—66, 80—81. 86. 98—100, 102. 105—6, 108. 118—29, 131—35. Ludvig. 92. Ma grete. 104. Mogens, 104. Sophie, 62. 104. Sophie Ma- rie. 104. L'lrik Fredrik. 104.
Ulfstand. Anne. 77. Ingeborg. 134.
Urne. Dorthea Sophie. 18. 25. 38, 40, 52, 56, 59—61. 64—65. 67. 77—86, 125. Knud. 77.
Urup. Axel. 134.
Valdemar Christian, Greve. 133. Waldstein. Joh., Greve. 52. 71. Walkendorf. Henning. 133. Vellingk, Otto, 111, 119—22. Vibe. Peder, 134.
160
Vind. Ingeborg Dorthe. Winhofers, Dina. 134. Vittrup. Barbara. 105. Worsaae. J. J. A.. 71.
127.
Wrangel, (C. G.?), 134. Wulfspn. Hans, 153, 156.
Zeschen. C. M. v., 81.
Rettelser.
S. 10 L. 13—14, ved Århundredets Midte læs: vel „ 35 Anm. 3, L. 2. Fru Chr. L. læs: Fru K. L.
heniuiod 1670.
\^H
><i CC
'\Ak^'
r <;^^-
\ -t
-"CCC-
!\r«c<:e: cs
> *fe-i<&iL:
Uu. , .y
st^^5*?*»w"'V
't^
''M r^^^f/r^^"^^'
M
•c (C
"å^
w;
<rr.^
/. *r I
^^ts' -
1.. <^C''---^ -
■f^--:-^
.<.
*->.
.2,
■>«^
^^L^
..'• r.^
PLEASE DO NOT REMOVE CARDS OR SLIPS FROM THIS POCKET
-^?r^'*^
■ . V c«
UNIVERSITY OF TORONTO LIBRARY
^s^
DL
.8 U5A3 1869
Ulfeldt, Leonora Christina
Leonorc. Christina Ulfeldt'^ " J ainine r s -ni nd e "
i^^i^
.^/«T-vX